Stat rapport - Institut for Matematiske Fag - Københavns Universitet

Kandidatuddannelse i statistik
Københavns Universitet
Turnusakkreditering 2011-1

Turnusakkreditering, 2011-1
Publikationen er udgivet elektronisk på
www.acedenmark.dk
2

Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5
Indstilling for kandidatuddannelsen................................................................................................................... 6
Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 6
Grundoplysninger for kandidatuddannelsen ...................................................................................................... 7
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil .......................................................................................................... 8
Kandidatuddannelsens struktur.......................................................................................................................... 9
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 10
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse................................................................................................ 14
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet
...................................................................................................................................................................... 14
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 17
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau .................................................................................... 17
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse............................................................................... 18
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen ...................................................................... 23
Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 29
Tilskudsmæssig indplacering ....................................................................................................................... 29
Titel .............................................................................................................................................................. 29
Den normerede studietid .............................................................................................................................. 29
Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen ........................................................................... 29
Legalitet ........................................................................................................................................................... 29
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 29
Hovedområde ............................................................................................................................................... 30
Censorkorps.................................................................................................................................................. 30
Sprog ............................................................................................................................................................ 30
Adgang ......................................................................................................................................................... 30
Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen........................................................................................... 31
Særlige forhold............................................................................................................................................. 31
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv ................................................................ 31
Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 31
Andre forhold............................................................................................................................................... 31
3

Indledning
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse
af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark.
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af
akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har
akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten
er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af
akkrediteringspanelets faglige vurdering.
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten
under de relevante kriterier.
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen)
samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser.
Akkrediteringsrapporten består af fem dele:
- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen
- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
- Legalitetskontrol
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets
indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige
indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede
studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).
4

Sagsbehandling
Akkrediteringspanelet
Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om
og erfaring med:
Uddannelse inden for hovedområdet
Forskning inden for det matematiske og statistisk fagområde
Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det matematiske og statistiske fagområde
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området
Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i de matematiske fag består af:
Kernefaglig ekspert
Professor Erik Bølviken, Matematisk Institutt, Universitetet i Oslo
Aftagerrepræsentant
Investor Relations Direktør Ulrik Andersson, Tryg
Studerende
Zaki Krag Nielsen, kemistuderende, Københavns Universitet
Datoer i sagsbehandlingen
Dokumentationsrapport modtaget
14. januar 2011
Eventuel indhentning af supplerende dokumentation
24. februar 2011
- modtaget supplerende dokumentation vedr. sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de
specifikke forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen.
- modtaget supplerende dokumentation vedr. sammenhængen mellem de enkelte fagelementers læringsmål
og uddannelsens kompetenceprofil.
- modtaget supplerende dokumentation vedr. prioritering af ansøgere
4. maj 2011
- modtaget supplerende dokumentation vedr. godkendelse og vedtagelse nyt studieforløb.
- modtaget supplerende dokumentation vedr. dimittendundersøgelsers kadence.
Akkrediteringspanelets besøg på universitetet
15. marts 2011
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet
13. maj 2011
Høringssvar modtaget
-
Sagsbehandling afsluttet
-
5

Indstilling for kandidatuddannelsen
ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i de matematiske fag til
Positiv akkreditering
Betinget positiv akkreditering
Afslag på akkreditering
Begrundelse
Kandidatuddannelsen i statistik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering.
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om
- Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2)
- Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3)
- Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4)
- Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5)
Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om
- Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitets kontakt til aftagere og aftagerpaneler kun i
nogen grad kan betegnes som løbende og det er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har
modtaget fra aftagerpaneler og aftagere og hvorledes disse er blevet anvendt til sikring og udvikling
af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Resumé af kriterievurderingerne
Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5
Tilfredsstillende
Delvist tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
6

Grundoplysninger for kandidatuddannelsen
Udbudssted
København
Sprog
Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk
Hovedområde
Naturvidenskab
Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år
År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende
2007 2 15 3 -
2008 8 21 2 -
2009 5 16 7 -
Tælleperioden er 1. oktober til 30. september og altså ikke kalenderår
Kilde: hhv. Nøgletal Maj 2010, KU s studieadministrative database og direkte udtræk fra FØNIX
7

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil
Kompetencer:
En kandidat i statistik opnår kompetence til at kunne:
Gennemføre en selvstændig statistisk analyse af komplekse eksperimenter og observationelle undersøgelser.
Undersøge åbne statistiske problemer med sandsynlighedsteoretiske metoder
Udvikle nye statistiske løsningsmodeller
Selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering.
Færdigheder:
En kandidat i statistik opnår færdigheder til at kunne:
Læse og forstå matematisk og statistisk originallitteratur
Formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag med
såvel fagfæller som med specialister på andre områder.
Redegøre mundtligt og skriftligt for statistiske undersøgelser af åbne problemer
Viden:
En kandidat i statistik har gennem kurser og projektarbejde tilegnet sig viden på højt niveau inden for
udvalgte forskningsaktive områder.
En kandidat i statistik kan på et videnskabeligt niveau reflektere over metoder til analyse og løsning af
statistiske og sandsynlighedsteoretiske spørgsmål.
(Studieordning, s. 2f)
8

Kandidatuddannelsens struktur
Den generelle profil inden for faget består af:
Obligatoriske kurser:
Sandsynlighedsregning 3 (Sand3), 7,5 ECTS-point, blok 1
Sandsynlighedsregning 4 (Sand 4), 7,5 ECTS-point, blok 2
Statistisk praksis (StatPrak), 15 ECTS-point, blok 3 + blok 4
Valgfri kurser inden for fagområdet (begrænset valgfrie kurser), 30 ECTS-point
Valgfri kurser, 30 ECTS-point
Speciale, 30 ECTS-point (Studieordning, s. 4)
Grafisk kan denne profil anskueliggøres på følgende vis:
(Dokumentationsrapport, s. 14)
9

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Kandidatuddannelsen:
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Dialog med aftagerpanel og aftagere
Det Naturvidenskabelige Fakultet har i 2008 nedsat fem brancheorienterede paneler, som har til opgave at
yde rådgivning på tværs af fakultetets uddannelser. Aftagerpanelerne er ifølge dokumentationsrapporten
ledelsesmæssigt forankret hos prodekanen for uddannelse, der udpeger medlemmerne i samråd med prodekanen
for forskning og formanden for de siddende paneler (Dokumentationsrapport, s. 3; bilag 1). De fem
aftagerpaneler er organiseret med aftagerrepræsentanter inden for følgende fem brancher:
- Aftagerpanel for Miljø og Energi
- Aftagerpanel for Sundhed og Medicin
- Aftagerpanel for It og Finans
- Aftagerpanel for Uddannelse og Formidling samt
- Aftagerpanel for Forarbejdning og Fremstilling
De aftagerpaneler, der dækker uddannelserne i de matematiske fag er aftagerpanelet for IT og Finans samt
aftagerpanelet for Sundhed og Medicin (Dokumentationsrapport, s. 3). Ifølge fakultetets kommissorium for
aftagerpaneler er det hensigten, at aftagerpanelerne mødes 2-4 gange om året
(222.science.ku.dk/fakultet/organisation/udvalg/aftagerpaneler/kommissorium_aftagerpaneler.pdf/). Af dokumentationsrapporten
fremgår det imidlertid, at mødeaktiviteten siden 2009 har været begrænset til to fællesmøder
for alle aftagerpanelerne samt et individuelt møde for de enkelte aftagerpaneler i 2009-2010. I forbindelse
med sidstnævnte har uddannelsen i statistik været genstand for en nøjere præsentation for IT og
Finans den 27. januar 2010. (bilag 4). Universitetet skriver, at der har endnu ikke været lejlighed til at
diskutere uddannelsen med Sundhed og medicin. (Dokumentationsrapport, s. 3).
Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med
aftagerpaneler, som har relevans for uddannelsen. Imidlertid vurderer akkrediteringspanelet, at denne dialog
kun i nogen grad kan betegnes som løbende, idet mødeaktiviteten for de enkelte uddannelsesrelevante aftagerpaneler
ifølge dokumentationsrapporten har været meget begrænset.
Af dokumentationsrapporten s.3 fremgår det, at aftagerpanelerne rådgiver dekanen om de enkelte studieretningers
optag på baggrund af beskæftigelsestal og tilgængelige analyser af beskæftigelsestal og tilgængelige
analyser af beskæftigelsesudsigterne for de enkelte fag og at Erfaringerne fra dialogmøderne med aftagerpanelerne
indgår i studienævnets arbejde med udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne . Akkrediteringspanelet
vurderer imidlertid, at det på baggrund af dokumentationsrapporten samt uddannelsesbesøget
er uklart, hvilke konkrete tilbagemeldinger institutionen har fået fra aftagerpanelerne og hvorledes disse tilbagemeldinger
efterfølgende er blevet anvendt til sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i statistik.
Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering vægt på, at uddannelsens ledelse på besøget tilkendegav, at den
nuværende konstruktion for så vidt angår uddannelsens dialog med aftagerpaneler ikke opleves som optimal,
hvorfor der aktuelt er planer om at reorganisere aftagerpanelerne og anvendelsen af disse.
10

Udover den etablerede kontakt til aftagerpaneler indgår institutionen også i dialog med censorinstitutionen,
Dansk Selskab for Teoretisk Statistik og Netværket Statistical Methods for Complex and High Dimensional
Models .
Universitetet skriver om Dansk Selskab for Teoretisk Statistik: Stort set alle professionelle statistikere er
medlemmer i foreningen, der fx afholder periodiske møder med fagligt og socialt indhold. Ved foreningens
møder deltager medlemmer fra såvel universiteter som offentlige og private virksomheder og udveksler
erfaringer og problemer. (Dokumentationsrapport, s. 4)
Netværket Statistical Methods for Complex and High Dimensional Models beskrives således: Tre institutter
ved henholdsvis det biovidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige, og det naturvidenskabelige fakultet
indgår med IMF [Institut for de Matematiske Fag] i et forskningsnetværk .... Disse tre institutter aftager en
stor del af kandidaterne i statistik og netværket spiller således en stor rolle både i disses rekruttering og i den
løbende udvikling af uddannelsen for at imødekomme disse aftageres behov. (Dokumentationsrapport, s. 4)
Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med
aftagere udover aftagerpaneler om end denne dialog kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende
og ikke har fundet en tilfredsstillende form. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det på baggrund
af dokumentationsrapporten er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har fået fra ovennævnte aftagere
ligesom det også vurderes uklart, hvorledes sådanne tilbagemeldinger er blevet anvendt til sikring og udvikling
af statistikuddannelsens relevans og kvalitet.
Dialog med dimittender
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indgår i en løbende dialog med uddannelsens dimittender.
Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 5, at forskere fra forskergruppen Statistics and Probability
Theory ved Institut for Matematiske Fag har en løbende uformel kontakt med dimittender i regi af Dansk
Selskab for Teoretisk Statistik (Dokumentationsrapport, s. 5). Endvidere gennemfører Det Naturvidenskabelige
Fakultet løbende dimittendundersøgelser i form af elektroniske spørgeskemaundersøgelser (foreløbigt
planlagt til at foregå hvert 3. år (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011)). Den seneste spørgeskemaundersøgelse
blev gennemført i 2010 og dækker de kandidater, som dimitterede i perioden 1/10
2004 1/10 2009. Ifølge dokumentationsrapporten blev 23 dimittender i statistik inviteret til at deltage i
undersøgelsen, hvoraf 16 responderede (Dokumentationsrapport, s. 5).
Dimittendundersøgelsen viser overordnet set, at der blandt kandidaterne er udbredt tilfredshed med uddannelsens
elementer og den måde, hvorpå den har forberedt dem til et virke som statistiker med et overordentligt
solidt teoretisk fundament . (Dokumentationsrapport, s. 5).
Ifølge dokumentationsrapporten har undersøgelsens resultater endnu ikke givet anledning til korrektioner i
studieordninger og kursusudbud, hvilket begrundes i det forhold, at dimittendundersøgelsen er forholdsvis ny
(Dokumentationsrapport, s. 5). Det er dog instituttets hensigt, at følge op på dimittendundersøgelsens resultater
bl.a. via en målrettet dialog med dimittender om hvordan uddannelsen kan udvikles yderligere ved den
planlagte Alumneaften den 11. januar 2011 (Dokumentationsrapport, s. 5). Dimittendernes forslag til
udvikling af uddannelsen er blandt andre opgaveløsning i samarbejde med virksomheder, flere gæsteundervisere
fra virksomheder, flere virksomhedspræsentationer på universitetet (Dokumentationsrapport, s. 5)
Videre anføres det i dokumentationsrapporten, at uddannelsens profil justeres løbende for at imødekomme
aftagernes behov. For eksempel har instituttet rekrutteret tre forskere med en stærkt anvendelsesorienteret
faglig profil, der har muliggjort at kursusudbuddet på kandidatuddannelsen har haft øget fokus på
emner som biostatistik og beregnelighed ( statistical computing ). Endvidere er forløbet i statistik på bacheloruddannelsen
i de matematiske fag blevet omlagt og bedre integreret med analyseforløbet for at motivere
flere studerende på vej mod kandidatstudiet i matematik til at tage en statistikspecialisering og dermed kvalificere
sig også til kandidatstudiet i matematik. (Dokumentationsrapport, s. 5).
11

Akkrediteringspanelet vurderer, at ændringerne på den adgangsgivende bacheloruddannelse i matematik ikke
direkte angår kandidatuddannelsen i statistik, men anerkender, at statistikuddannelsen og den adgangsgivende
uddannelse er relaterede, og at ændringerne på uddannelsen i matematik derfor indirekte har indflydelse
på statistikuddannelsens samlede profil.
Det er på baggrund af ovenstående samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har sandsynliggjort,
at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens indhold.
Beskæftigelse
Institutionen har i Dokumentationsrapporten s. 5 redegjort for dimittendernes beskæftigelsessituation ved at
henvise til nøgletal fra UBST, jf. nedenstående tabel.
Som det fremgår af tabellen har beskæftigelsen for dimittender fra gruppen matematik/fysik/kemi/datalogi
fra Københavns Universitet ligget konstant højere end beskæftigelsen for dimittender fra samme hovedområde
på landsplan i perioden 2004-2008. Akkrediteringspanelet er i forbindelse med ovenstående beskæftigelsestal
opmærksomt på, at beskæftigelsesaktiviteten ikke er opgjort isoleret for kandidater i statistik. Endvidere
bemærker akkrediteringspanelet, at institutionen i dokumentationsrapporten alene har henvist til beskæftigelsesfrekvensen
for nyuddannede frem for ledighedsfrekvensen. Akkrediteringspanelet kan på baggrund
af nøgletal fra UBST (jf. http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/nyuddannedesbeskeftigelse-1/copy_of_Kandidat/Naturvidenskab)
dog konstatere, at ledighedsfrekvensen for nyuddannede
dimittender fra gruppen matematik/fysik/kemi/datalogi fra Københavns Universitet i perioden 2005-2008 er
lavere end ledighedsfrekvensen for nyuddannede fra det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan i
den tilsvarende periode.
Ovenstående redegørelse for dimittendernes beskæftigelsessituation suppleres i dokumentationsrapporten
ved oplysning om, at der i perioden 1/10 2004 til 30/9 2009 dimitterede 22 kandidater fra statistikuddannelsen,
hvoraf 6 (27 %) blev optaget på en ph.d. uddannelse på Københavns Universitet (Dokumentationsrapport,
s. 6). Herudover kan det på baggrund af dimittendundersøgelsen (bilag 6) konstateres, at 13 af de 16
dimittender, som deltog i undersøgelsen, er i beskæftigelse, heraf 3 som ph.d.-studerende, mens 3 angiver
at deres beskæftigelsessituation falder uden for kategori. (Dokumentationsrapport, s. 6).
Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har sandsynliggjort, at
uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig på samme niveau som øvrige dimittender
fra det naturvidenskabelige hovedområde.
Videre vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Således
fremgår det af dimittendundersøgelsen, at langt de fleste kandidater i statistik finder relevant beskæftigelse,
idet universitetet skriver: Af 10 respondenter oplyser 8 at deres jobfunktion ligger inden for uddannelsens
traditionelle fagområde, og 5 har stillingsbetegnelsen statistiker . Yderligere 3 er indskrevet som ph.d.studerende,
alle ved et sundhedsvidenskabeligt fakultet hvor deres statistiske ekspertise anvendes i sundhedsfaglige
analyser. (Dokumentationsrapport, s. 6)
12

Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvis tilfredsstillende opfyldt, idet akkrediteringspanelet
vurderer, at universitetets dialog med aftagerpaneler og aftagere kun i nogen grad er systematisk
og løbende og ikke har fundet en tilfredsstillende form. Det er desuden uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen
har modtaget fra aftagerpaneler og aftagere og hvorledes disse er blevet anvendt til sikring og udvikling
af uddannelsernes kvalitet og relevans
Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet indgår i en løbende dialog med uddannelsens dimittender
og at denne dialog anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans, at det er
sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig på samme niveau
som øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde, og at det er sandsynliggjort, at uddannelsens
dimittender finder relevant beskæftigelse.
Dokumentation
Dokumentationsrapport, s. 3-6
Bilag 1: Aftagerpaneler medlemsliste
Bilag 4: Mødeindkaldelse for It og Finans møde den 27. januar 2010
Bilag 6: Dimittendundersøgelse for SCIENCE 2010 Statistik
Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011
13

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse
Kriterium 2:
Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet
Kandidatuddannelsen:
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer
Sammenhængen mellem uddannelsens obligatoriske fagelementer, de forskningsområder, der er knyttet til
uddannelsen og de forskere, der er tilknyttet forskningsområderne og fagelementerne, beskrives i dokumentationsrapporten:
Kurser Ansvarlig forsker/forskningsgruppe Forskningsgruppens medlemmer
Sandsynlighedsregning 3
Sandsynlighedsregning 4
Statistisk Praksis
Statistics and Probability Theory (SPT) Lektor, Susanne Ditlevsen
Lektor, Ernst Hansen
Lektor, Niels Richard Hansen
Professor, Martin Jacobsen
Lektor, Helle Sørensen
Professor, Michael Sørensen
Lektor, Søren Tolver Jensen
(Tabel udført af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 7)
Universitetet tilføjer, at det er ovenstående VIP, der vejleder langt hovedparten af specialerne på området.
(Dokumentationsrapport, s. 7)
Det er på baggrund af institutionens redegørelse akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng
mellem uddannelsens fagområder og de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen.
Uddannelsens tilrettelæggere
Af dokumentationsrapporten s. 7 fremgår det, at kandidatuddannelsen i statistik er underlagt fakultetets fælles
kandidatstudienævn. Dette nævn har ifølge dokumentationsrapporten det overordnede ansvar for sammen
med prodekanen for undervisning at fastlægge uddannelserne: Det øverste ansvar for den praktiske tilrettelæggelse
af uddannelsen påhviler i fællesskab studieleder, lektor Ernst Hansen og viceinstitutleder for undervisning
(VILU), professor Søren Eilers efter en praksis, der tilsiger studielederen det ledende ansvar for at
studieordninger og øvrige regler overholdes, og viceinstitutlederen det ledende ansvar for kvaliteten i afholdelsen
af individuelle kursuselementer (Dokumentationsrapport, s. 7f). Den praktiske tilrettelæggelse af
uddannelsen sker i samarbejde med forskergruppen tegnet ved forskergruppelederen Susanne Ditlevesen
(Dokumentationsrapport, s. 8).
Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt vedlagte CV er for uddannelsernes tilrettelæggere (bilag
18) akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, som aktivt
forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen.
VIP/DVIP-ratio
Universitetet skriver om anvendelsen af VIP og DVIP generelt på Institut for Matematiske Fag: Institut for
Matematiske Fag havde i det akademiske år 2009/10 (1/10-09 til 30/9-10) 72 fuldtidsansatte med undervisningsansvar,
heraf 39 fastansatte (professorer, lektorer, adjunkter), 13 postdocs og 20 ph.d.- studerende. Fast-
14

ansatte underviser i halvdelen af deres tid, mens de øvrige kategorier underviser mindre, hvorfor instituttet i
alt rådede over 27.3 undervisningsårsværk i perioden. Samtlige DVIP, der har været tilknyttet kurser ved
uddannelsen i statistik, har status af VIP ved et andet dansk universitet. (Dokumentationsrapport, s. 8)
VIP/DVIP-ratioen på kandidatuddannelsen i statistik for det akademiske år 2009/2010 var 31 (VIP-årsværk =
1,1; DVIP-årsværk 0,0). (Dokumentationsrapport, s. 8) Gennemsnittet på hovedområdet på landsplan er
7,22. Akkrediteringspanelet kan således konstatere, at VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen i statistik
ligger over ratioen på hovedområdet på landsplan.
Antal studerende pr. VIP
Det fremgår af dokumentationsrapporten s. 9, at der pr. 1/10 2010 var 77 ressourceudløsende studerende på
kandidatuddannelsen i statistik. Dette dækker ifølge universitetet dog over, at: Bemærk, at et stort antal af
disse ressourceudløsende studerende på kandidatniveau vil være indskrevne ved de øvrige anvendte matematiske
kandidatuddannelser: matematik-økonomi og forsikringsmatematik, idet mange kurser udbydes til en
bred population af studerende med de relevante forudsætninger. (Dokumentationsrapport, s. 9)
De 77 studerende optjente samlet 18,8 årsværk. (Dokumentationsrapport, s. 9) Ifølge institutionen blev der i
samme år anvendt 1,1 VIP-årsværk fordelt på 10 VIP. Dette resulterer i en STUD/VIP-ratio på henholdsvis
7,7 (opgjort i antal) og 17,2 (opgjort i årsværk).
Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen
i statistik har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens tilknyttede VIP er. Akkrediteringspanelet
bemærker hertil positivt, at de studerende på besøget gav udtryk for, at de generelt oplever at have en
tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Videre noterer panelet, at både underviserne og de studerende kunne
give flere eksempler på, at undervisernes forskning på forskellig vis løbende inddrages i forbindelse med
undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen.
Forskningsmiljøets kvalitet
Akkrediteringspanelet vurderer, at de forskningsmiljøer, som er knyttet til udannelsen er af høj kvalitet. Vurderingen
bygger på universitetets opgørelse over de centrale forskningsmiljøers forskningspublikationer i
perioden 2007-2009, jf. tabellerne nedenfor (Dokumentationsrapport, s. 10-11).
15

Af opgørelsen fremgår det, at forskningsmiljøerne bag kandidatuddannelsen i statistik er aktivt publicerende
og at et væsentligt antal af forskningspublikationerne er publiceret i tidsskrifter på niveau 2. Akkrediteringspanelet
bemærker endvidere positivt, at VIP er ved Institut for Matematiske fag ifølge dokumentationsrapporten
s. 11 samlet set indehaver 36 redaktørposter ved internationale fagtidsskrifter. Videre bemærker akkrediteringspanelet
positivt, at dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet i 2009 udpegede en Scientific
Advisory Group for Institut for Matematiske Fag bestående af tre ledende internationale eksperter, som
havde til opgave at udarbejde en rapport om instituttets faglige tilstand (Dokumentationsrapport, s. 11). Af
denne rapport fremgår det, at uddannelsens tilknyttede forskningsmiljøer generelt er meget dynamiske og
stærke (Dokumentationsrapport, s. 15; bilag 19).
Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Dokumentationsrapport, s. 9-17
Bilag 18: CV for nøglepersoner
Bilag 19: Scientific Advisory Group Report 2009
Supplerende dokumentation d. 24. februar 2011
- modtaget supplerende dokumentation vedr. sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de
specifikke forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen.
16

Kriteriesøjle III:
Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Kandidatuddannelsen:
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Titel
Af studieordningen for kandidatuddannelsen i statistik (bilag 7, s. 2) fremgår det, at: Kandidatuddannelsen i
statistik leder frem til en kandidatgrad i statistik med betegnelsen Cand. scient i statistik. På engelsk Master
of Science (MSc) in Statistics.
Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige
hovedområde, og at uddannelsens faglige profil stemmer overens med Bekendtgørelse nr. 814 af
29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) bilag
1, afsnit 4.8. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil er gengivet først i akkrediteringsrapporten, og akkrediteringspanelet
vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn.
Niveau
Uddannelsens kompetencemål kan findes først i rapporten. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsens
kompetenceprofil samlet set lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen,
hvilket kan eksemplificeres på følgende vis, idet uddannelsens mål for kompetencerne og færdighederne:
- Gennemføre en selvstændig statistisk analyse af komplekse eksperimenter og observationelle undersøgelser.
- Undersøge åbne statistiske problemer med sandsynlighedsteoretiske metoder
- Udvikle nye statistiske løsningsmodeller
- Formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag
med såvel fagfæller som med specialister på andre områder
kan sammenlignes med kvalifikationsrammens mål for færdighederne
- Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder,
der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne
- Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og
generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
- Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger
med både fagfæller og ikke-specialister
Akkrediteringspanelet bemærker dog, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil kun i begrænset omfang
afspejler kvalifikationsrammes krav om tværfaglige samarbejdskompetencer.
Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Dokumentationsrapport, s. 18-20
Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)
17

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
Kandidatuddannelsen:
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau
Adgangskravet til kandidatuddannelsen i statistik er en bachelorgrad i et naturvidenskabeligt fag under
antagelse af, at den indeholder tilstrækkelig meget matematik og statistik.:
matematisk analyse, inklusive målteori (mindst 22.5 ECTS)
lineær algebra (mindst 7.5 ECTS)
statistik på målteoretisk grundlag (mindst 15 ECTS) (Dokumentationsrapport, s. 14)
Om typiske adgangsgivende uddannelser skriver universitetet: I praksis er det meget vanskeligt at opfylde
kravene om matematik og statistik med mindre ansøgeren har en bacheloruddannelse i et af matematikfagene.
Men kravene opfyldes automatisk af ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag med statistikspecialisering
og af ansøgere med en bachelorgrad i forsikringsmatematik eller matematik-økonomi. Stort set
alle udbudte kandidatkurser i statistik vil tage udgangspunkt i, at den studerende har bestået bachelorkurset
Statistik2 (Stat2). Dette kursus sammenknytter formel statistik, målteori og lineær algebra på en organisk
facon. Eftersom denne sammenknytning er grundpræmissen for de videre kurser, vil det være umuligt at
følge kandidatforløbet uden at have fulgt dette kursus eller have opnået tilsvarende kompetencer ad anden
vej. (Dokumentationsrapport, s. 14)
Desuden skriver universitetet: Herudover er der fra 2011 et krav om engelsk på B-niveau for ansøgere med
en nordisk gymnasial uddannelse (der har længe været krav om engelsk for ansøgere uden en nordisk gymnasial
uddannelse). Engelskkravet er nødvendigt, da al undervisning foregår på engelsk. (Dokumentationsrapport,
s. 14)
Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens
faglige niveau.
Faglig progression fra første til sidste semester
Kandidatuddannelsen i statistik består under den nuværende studieordning overordnet set af: 30 ECTS obligatoriske
kurser, 30 ECTS valgfri kurser inden for faget, 30 ECTS valgfri kurser samt 30 ECTS speciale.
(Dokumentationsrapport, s. 14) Universitetet redegør for et eksempel på et studieforløb under den nuværende
studieordning i følgende tabel:
(Dokumentationsrapport, s. 14)
Der er planlagt en studieordningsændring for uddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj
2011). Den nye studieordning træder i kraft september 2011. Om den nuværende studieordning skriver uni-
18

versitetet: Den nuværende studieordning er utilfredsstillende derved at den slet ikke indeholder nogen systematisk
statistik-undervisning. Den indeholder 15 ECTS obligatorisk sandsynlighedsregning (Sand3 og
Sand4) og de fleste valgfrie kurser vil i betydelig grad gøre brug af det sandsynlighedsteoretiske fundament,
der herved er lagt. Men forløbet indeholder slet ikke obligatorisk undervisning i statistik. (Supplerende dokumentation
modtaget den 24. februar 2011, s. 1f)
Universitetet skriver endvidere om begrundelsen for at indføre en ny studieordning: Hvis der ikke gøres
noget, må det forventes at den manglende systematik fremover udvikler sig til et egentligt fagligt problem.
Hidtil har det naturlige kvalificerende forløb til kandidatuddannelsen i statistik bestået i en bacheloruddannelse
i statistik. Men af administrative grunde blev denne bacheloruddannelse nedlagt som selvstændig uddannelse
i 2008, og forløbet blev lagt ind under bacheloruddannelsen i matematik De studerende der
fremover optages på kandidatuddannelsen i statistik vil simpelhen have en markant tyndere statistisk baggrund
end hvad vi hidtil har set. For at tage højde for de fremtidige studerendes baggrund og for at skabe den
ønskede systematik på uddannelsen, er der blevet udarbejdet et nyt forslag til studieordning med et væsentligt
mere styret forløb. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 2)
Der er redegjort for progressionen i dette reviderede studieforløb med flere obligatoriske elementer i den
supplerende dokumentation. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 1) Det nye studieforløb
vil indeholde 52,5 ECTS obligatoriske kurser, 7,5 ECTS projekt, 7,5 ECTS begrænset valgfrihed, 30
ECTS valgfrihed uden binding samt 30 ECTS speciale. Der redegøres for de fagelementer, der vil indgå i det
samlede studieforløb. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 5ff) Studieforløbet vedtages
endeligt den 13. maj 2011 (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011).
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående redegørelse, at den nye tilrettelæggelse af uddannelsen
vil sikre progressionen i uddannelsen. Således vurderer panelet, at der er progression fra første til
sidste semester.
Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil
Universitetet skriver om sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil:
Den formelle udmøntning af studiets kompetencebeskrivelse varetages i den nuværende studieordning
i høj grad af kurset Statistisk praksis der har følgende målbeskrivelse:
At gennemføre den praktiske statistiske analyse af et konkret datasæt med en veldefineret underliggende
videnskabelig problemstilling.
Analysen formidles i en skriftlig rapport med særlig vægt på følgende:
at beherske korrespondancen mellem den substantielle problemstillings begreber og den matematiske
formalisering af disse
at tilbageføre den formelle analyses konklusioner til udsagn om de substantielle sagsforhold, og at
forholde sig aktivt og kritisk til disse konklusioner og de antagelser der ligger bag.
(Dokumentationsrapport, s. 15)
På baggrund af både de samlede læringsmål for de tre nuværende obligatoriske kurser og beskrivelserne af
de kommende obligatoriske kurser, vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem fagelementernes
læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil.
Frafald
Det er på baggrund af institutionens redegørelse for frafald på kandidatuddannelsen i perioden 2007-2009 (jf.
tabellen nedenfor) akkrediteringspanelets vurdering, at frafaldet i et år er højere end frafaldet på hovedområdet
på landsplan (landsgennemsnittet for TEK/NAT er for 2009: 15 %; 2008: 7 %; 2007: 7 %).
19

(Dokumentationsrapport, s. 15)
Som det fremgår, dækker frafaldet dog kun over en enkelt studerende. Akkrediteringspanelet vurderer samlet
set, at frafaldet ikke er mere end 33 % højere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan.
Prøveformer
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i uddannelsens
kompetenceprofil.
Af dokumentationsrapporten s. 16 fremgår det, at den overvejende prøveform på kandidatuddannelsen i statistik
er løbende evaluering . Denne evalueringsform er kendetegnet ved at en række skriftlige aktiviteter
undervejs i et kursusforløb (eventuelt i kombination med en større afsluttende aktivitet) sammenvægtes til en
enkelt karakter. Universitetet skriver om valget af prøveformerne:
det grundlæggende synspunkt er, at
matematik og statistik bedst indøves gennem konstant selvstændig aktivitet, og den valgte evalueringsform
skal så vidt muligt understøtte dette. De løbende skriftlige aktiviteter er velegnede til at afprøve tilegnelsen af
de tekniske detaljer, der er så væsentlig en platform for arbejdet med relevant computersoftware. De større
rapporter tester de studerendes overblik og selvstændighed, ligesom opgaverne tester de studerendes formidlingsevne.
(Dokumentationsrapport, s. 16)
Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil?
Det er på baggrund af ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem
læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) akkrediteringspanelets vurdering, at
det samlet set er sandsynliggjort, at de studerende på kandidatuddannelsen i statistik vil kunne nå målene for
viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil.
Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen
på uddannelserne, og at universitetet har fokus på undervisernes pædagogiske kompetencer særligt i
forbindelse med rekruttering. Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 16, at Det Naturvidenskabelige
Fakultet som led i udviklingen af pædagogiske kompetencer i 2008/9 eksempelvis har fastlagt at alle
adjunkter skal følge adjunktpædagogikum, og at der gennemføres pædagogiske kurser rettet mod instruktorer
samt tematiske emnekurser vedrørende specialevejledning og e-learning (Dokumentationsrapport, s. 16).
Videre fremgår det, at centrale aktiviteter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i 2009 inden for udvikling af
undervisningsformer er:
- Gennemførsel af 9 institutbaserede udviklingsprojekter med afsæt i pædagogiske temaer, der identificeres
i forbindelse med de systematiske undervisningsevalueringer (der er afsat 700 konsulenttimer
til understøttelse af institutternes udviklingsarbejde i 2009).
- Udgivelse af nyhedsbreve, didaktiske vejledninger ("Didaktips") og afholdelse af seminarrækker
med inspiration til ny pædagogik i undervisningen
- Implementering af et nyt fælles learning management system i 2009 for alle uddannelser (Absalon).
Akkrediteringspanelet er herudover opmærksomt på, at de undervisere, der underviser på engelsk, tilbydes
sproglig kompetenceudvikling i regi af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Det Humanistiske
Fakultet (Dokumentationsrapport, s.17). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf positivt,
at de studerende på besøget gav udtryk for, at undervisernes engelsksproglige kompetencer generelt
opleves som gode.
20

Af dokumentationsrapporten fremgår det, at samtlige kurser underkastes systematiske, elektroniske studenterevalueringer
(Dokumentationsrapport, s. 17; bilag 11). Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid kritisk,
at der i det standardiserede studenterevalueringsskema for obligatoriske blokkurser på NAT ikke indgår en
fast kategori, som eksplicit adresserer undervisernes pædagogiske kompetencer. Således fremgik det også af
mødet med de studerende, at evaluering af den pædagogiske afvikling af undervisningen i forbindelse med
de elektroniske slutevalueringer alene foregår ved at de studerende benytter evalueringsskemaets rubrik 10,
hvori der gives mulighed for at komme med Eventuelle forslag til forbedringer af kurset, andre kommentarer
eller uddybning af din besvarelse ovenfor (bilag 11). Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at
institutionen i nogen grad har sikret en systematisk indsamling af de studerendes vurderinger af den pædagogiske
afvikling af undervisningen.
Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der er etableret en fast procedure for at følge op på de studerendes
kursusevalueringer. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at ansvaret for opfølgning på disse
evalueringer er placeret hos undervisningsudvalget samt viceinstitutlederen for undervisning, der fortløbende
forholder sig til evalueringernes resultater. Endvidere giver evalueringerne ( ) årligt anledning til udarbejdelse
af interne evalueringsrapporter (bilag 15-16), hvori udvalget noterer hvilke kurser der i særlig grad har
indeholdt succesfuld innovation (A-kategoriserede kurser) og hvilke kurser, der kræver videreudvikling inden
næste udbud (C-kategoriserede kurser) (Dokumentationsrapport, s. 17).
Et eksempel på sidstnævnte er ifølge dokumentationsrapporten det valgfri kursus Numeriske metoder for
sædvanlige differentialligninger (NumSDL), som i det akademiske år 2008/09 fik meget dårlige evalueringsresultater
navnlig målt på parametre om studentertilfredshed. Opfølgning herpå skete ved at undervisningsudvalget
i samråd med forelæseren foretog en grundig analyse af kursets forhold, blandt andet gennem
peer-review evaluering, og konkluderede: Som en direkte konsekvens af evalueringsresultaterne, og i samspil
med en større studieordningsrevision, er hele kurset gentænkt inden næste gennemførelse i 2009/10.
Pensumændringer er foretaget for at lægge yderligere vægt på den fundamentale numeriske analyse, og som
konsekvens er kursets titel fremover NumIntro. Herudover er ugeplanen for kurset ændret for at imødekomme
studerendes ønsker om mere hjælp til programmeringsopgaver (Dokumentationsrapport, s. 17).
Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående eksempel, at de studerende på mødet tilkendegav,
at de har en klar oplevelse af, at der følges op på kursusevalueringerne.
Fysiske forhold
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Vurderingen bygger
særligt på universitetets redegørelse for de faciliteter, der aktuelt stilles til rådighed for de studerende ved
Institut for Matematiske Fag, hvoraf det bl.a. fremgår, at de studerende tilbydes individuelle studiepladser, at
alle studerende har egen computerkonto med rettigheder til gratis udskrivning, og at de studerende er sikret
døgnadgang til instituttets bibliotek.
Akkrediteringspanelet bemærker videre positivt, at de studerendes fysiske rammer vil blive væsentligt forbedret
med nybyggeriet Niels Bohr Science Park (NBSP), som uddannelserne forventes at flytte til i 2015
(Dokumentationsrapport, s. 18).
Studieophold i udlandet
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten samt uddannelsernes studieordning
(bilag 7), at uddannelserne struktur understøtter de studerendes mulighed for at tage på studieophold i udlandet.
Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at Det Naturvidenskabelige Fakultet har udarbejdet
fleksible meritprocedurer (bilag 8) for derved yderligere at understøtte de studerendes mulighed for at rejse
ud.
Akkrediteringspanelet er dog samtidig opmærksomt på, at det ifølge dokumentationsrapporten kun er meget
få studerende, der benytter sig af muligheden for at lade et studieophold i udlandet indgå som en del af deres
21

uddannelse. Dette tilskrives ifølge universitetet det forhold, at der er begrænsede muligheder for at opnå
økonomisk støtte (Dokumentationsrapport, s. 19).
Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Dokumentationsrapport, s. 14-19
Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)
Bilag 8: Meritprocedure for SCIENCE
Bilag 11: Skabelon til fælles del af evalueringsskema
Bilag 15: Evalueringsrapport 2008/2009
Bilag 16: Evalueringsrapport 2009/2010
Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011
Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011
22

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen
Kandidatuddannelsen:
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Institutionens politik for kvalitetssikring
Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser er beskrevet i et notat fra januar 2009
(Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). Det bemærkes, at det fremgår, at notatet ikke er udtømmende
for det samlede arbejde med kvalitetssikring og udvikling af uddannelser på KU , og at det
overordnede ansvar for kvalitetssikringen er placeret på fakulteterne (Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik,
s. 5 og 2). Notatet gennemgår den overordnede ledelsesmæssige og organisatoriske struktur
for kvalitetsarbejdet, tiltag på det centrale niveau samt enkelte udspecificerede krav til fakulteternes kvalitetsarbejde.
Hvert fakultet skal som minimum udarbejde:
generelle retningslinjer for fakultetets arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser
retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger
procedurer for undervisningsevaluering af fag og kurser
procedurer for evaluering af adjunktpædagogikum
procedurer for inddragelse af aftagerpaneler
procedurer for anvendelse af censorkorps (Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik, s. 5).
På Det Naturvidenskabelige Fakultet indgår kvalitetssikring af uddannelser og undervisning, som et af de
uddannelsesstrategiske indsatsområder, der er blevet formuleret for perioden 2008-2013. Af bilag 9: Delstrategier
for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013 fremgår de centrale områder i fakultetets kvalitetssikringsarbejde:
Effektiv uddannelsesledelse, understøttende funktioner og systematisk ledelsesinformation
Intern kommunikation og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og -udvikling
Systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen
Pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, udvikling og implementering af nye undervisnings- og
eksamensformer
Undervisningsinfrastruktur og systemunderstøttelse (Bilag 9: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige
Fakultet 2008-2013)
Delmålene for hvert område er desuden uddybet f.eks. i forhold til hvordan de studerende inddrages i kvalitetssikringen
på fakultets- og institutniveau. I samme bilag er der samtidig beskrevet delmål og -politikker
for følgende uddannelsesstrategiske indsatsområder:
Internationalisering
Uddannelsesudbud
Studieliv og -miljø
Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse
Med udgangspunkt i Bilag 9: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013 vurderes det, at
kvalitetssikringspolitikken for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er udarbejdet
som en del af de overordnede strategipapirer, som skal ses i forlængelse af universitetets samlede strategi og
handleplan for perioden.
23

Endvidere vurderes fakultetet i nogen grad at have procedurer, der vil kunne sikre opfyldelse af kvalitetssikringspolitikkens
enkelte politikmål. Således vurderes fakultetet at have procedurer for eksempelvis pædagogisk/didaktisk
kompetenceudvikling, systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen
samt systematisk ledelsesinformation. Mens det er uklart om og i hvilket omfang fakultetet har procedurer,
som understøtter eksempelvis målet om effektiv uddannelsesledelse og inddragelsen af studerende og undervisere
i kvalitetssikring og udvikling.
På den baggrund vurderes KU SCIENCE at have en beskrevet kvalitetssikringspolitik, der på flere områder
indeholder tilhørende procedurer.
Ansvarsfordeling
Selvom det fremgår af Københavns Universitets notat om kvalitetssikringspolitik, at ansvaret for kvalitetssikring
af uddannelserne er placeret på fakulteterne, er der dog enkelte enheder på centralt niveau, som vurderes
at bidrage til at sikre sammenhængen i kvalitetsarbejdet på tværs af fakulteterne:
Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) rådgiver universitetets ledelse og
gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området: KUUR er sammensat af prorektor og 8 uddannelsesdekaner/studieleder
(én fra hvert fakultet) samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes
ca. 8 gange årligt og sekretariatsbetjenes af den centrale Uddannelsesservice. KUUR skal:
o være forum for udveksling af best practises på tværs af fakulteter
o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse
o efter delegation fra Rektorat behandle og rådgive om konkrete temaer og emner (Bilag A:
Notat om KU s kvalitetssikringspolitik).
Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice
yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation
i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse,
frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde
er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Uddannelsesservice iværksatte
projektet Fokus på undervisningsevaluering i 2008, som førte til udviklingen af fælles procedurer
for undervisningsevaluering og offentliggørelse heraf, som er nærmere beskrevet i Bilag 10: Procedurer
for undervisningsevaluering.
På Det Naturvidenskabelige Fakultet har dekanen delegeret ansvaret for uddannelsesområdet til prodekanen
for uddannelse, som i dialog med institutledere, studieledere og -nævn har ansvaret for bl.a. uddannelsesstrategien.
Det Naturvidenskabelige Fakultet har ét studienævn for bacheloruddannelser og ét for kandidatuddannelser,
der varetager kvalitetssikringen af uddannelserne. Hver uddannelse har en studieleder, som i samarbejde
med studienævnet har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen og eksaminer.
Studienævnet godkender forslag fra studielederne om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler for det kommende
semester. Institutledelserne har ansvaret for udbud og kvalitetssikring af undervisningen herunder
intern kommunikation til undervisere og studerende, pædagogisk kompetenceudvikling, incitamenter til god
undervisning og lokalt studiemiljø.
Det vurderes, at KU SCIENCE på det overordnede niveau har en klar ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikringen.
Det vurderes dog i mindre grad klart, hvorledes ansvarsfordelingen i forhold til at sikre kvalitetspolitikmålene
effektiv uddannelsesledelse og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring
og udvikling er fordelt.
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger
Det fremgår af Københavns Universitets notat om politik for kvalitetssikring af uddannelser, at fakulteterne
som minimum skal udarbejde retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger. Endvidere fremgår doku-
24

mentationsrapporten s. 21f, at studieordningerne på Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE) løbende
monitoreres af studienævn i tæt samarbejde med relevante studieledere og institutledelser og med inddragelse
af input fra aftagerpaneler og dimittendundersøgelse, samt at studieordningerne løbende monitoreres af
studienævnssekretariatet med henblik på at sikre udviklingen af de juridiske aspekter.
Ifølge fakultetet udarbejder dekanen, studienævn og relevante studieledere i samarbejde en plan for eventuelle
justeringer af studieordninger, og arbejdsprocessen forankres i studienævnssekretariatet under Uddannelsesservice,
der sammen med studienævnet sikrer inddragelse af relevante aktører. (Dokumentationsrapport, s.
21)
På den baggrund vurderes fakultetet i tilstrækkelig grad at have formelle mekanismer for udarbejdelse og
monitorering af fakultetets studieordninger.
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer
Fakultetet anfører, at alle oplysninger om eksamen er tilgængelige på fakultetets hjemmeside og målrettet de
studerende. Reglerne fastsættes i regelsættet Undervisnings- og eksamensregler. De studerende tilmelder sig
undervisning via STADS selvbetjeningssystem og kan derefter også eftertilmelde eller afmelde sig eksamen
enten via personlig henvendelse til studenterservice eller selvbetjeningsmodulet. Endvidere fremgår oplysninger
om eksempelvis eksamensform og bedømmelsesform af de konkrete kursusbeskrivelser og oplysninger
om eksamen rettet mod undervisergruppen findes på KUnet. (Dokumentationsrapport, s. 22)
Det vurderes på den baggrund, at KU SCIENCE har procedurer, der sikrer de studerendes eksamen.
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer
På baggrund af Bilag 14: Tre sæt retningslinjer vedr. pædagogiske kompetencer fra maj 2010, vurderes det,
at Københavns Universitet fra centralt niveau har udarbejdet procedurer, der på visse områder sikrer undervisernes
kompetencer og kvalifikationer. I notatet fremgår universitetets retningslinjer for:
Adjunktpædagogikum (timetal, vejledning, indhold og kvalitetssikring)
Undervisningsportfolio (fælles ramme for dokumentation og bedømmelse af undervisningskvalifikationer)
Kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere.
Det fremgår yderligere af notatet, at retningslinjerne forventes at være implementeret på Det Naturvidenskabelige
Fakultet pr. 1. januar 2011.
Dertil kommer, at undervisernes engelsksproglige kompetenceudvikling varetages af Center for Internationalisering
og Parallelsproglighed, som er forankret centralt på København Universitet.
På den baggrund vurderes KU SCIENCE at have procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer.
Fakultetet har i forlængelse heraf endvidere dokumenteret, at de studerendes vurderinger af undervisningen
indhentes, og at der er procedurer for opfølgning (bilag 10: Procedure for systematiske undervisningsevalueringer
og -opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet). Dog bemærkes det kritisk, at
der i fakultetets Skabelon til fælles del af studenterevalueringsskema for obligatoriske blokkurser ikke
indgår et spørgsmål, som eksplicit adresserer den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer (Bilag 11:
skabelon til fælles del af studenterevalueringsskema for obligatoriske blokkurser NAT).
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter
og tutorer/undervisningsassistenter
Det fremgår af universitetets dokumentation, at studieliv og -miljø et af de fem uddannelsesstrategiske indsatsområder
I 2007 blev der udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering for Det Naturvidenskabelige Fakultet,
som er offentliggjort på universitetets hjemmeside (http://studiemiljoe.ku.dk/umv_2007-2009/formaal/,
d. 12. april 2011). På baggrund af undervisningsmiljøvurderingen er der udarbejdet en handlingsplan for
fakultetet, som beskriver de væsentligste indsatsområder. Undersøgelsen er gentaget ultimo 2010 og resulta-
25

terne, der foreligger i 2011, vil ifølge fakultetet indgå i grundlaget for videreudvikling af undervisningsmiljøet
i de kommende år (Dokumentationsrapport, s. 23).
Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne
styre uddannelserne
Københavns Universitet har udviklet fælles procedurer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af
evalueringsrapporter, som danner udgangspunkt for fakulteternes arbejde på området (Bilag 10: Procedurer
for undervisningsevaluering). Det Naturvidenskabelige Fakultet følger universitetets procedurer, og i Bilag
10: Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og -opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige
Fakultet gennemgås bl.a. arbejdsdeling, kvalitetsstandarder, evalueringsredskaber samt rammer for planlægning,
gennemførsel, opfølgning og offentliggørelse af undervisningsevalueringerne. Det er institutlederens
ansvar at følge op på undervisningsevalueringerne, mens det er fakultetslederens, studielederes og studienævnenes
ansvar at følge op på uddannelsesevalueringer.
På baggrund af undervisningsevalueringerne samt antallet af studerende, der består eksamen, kategoriseres
hvert fagelement som enten A, B eller C. Kategori C signalerer at der er behov for flere justeringer
(Bilag 10: Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og -opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige
Fakultet). Det fremgår yderligere af procedurenotatet, hvordan der på baggrund af undervisningsevalueringerne
udarbejdes en intern og en ekstern evalueringsrapport med opfølgningsplan for hele studieåret, som
fastlægger de opfølgende initiativer for det kommende år. I denne rapport indgår der en særskilt plan for de
fagelementer, som er blevet placeret i kategorien C .
Endvidere anfører fakultetet, at Der leveres fra Uddannelsesservice årligt 14 pakker med målgruppespecifikke
datasæt på tidspunkter, der er tilpasset disse brugeres behov med henblik på at sikre et opdateret beslutningsgrundlag
i forbindelse med processer, der er forankret hos de pågældende faglige ledelser og administrative
enheder Eksempelvis leveres kursus- og eksamensstatistikker for alle kurser ved fakultetet fire
gange årligt til hhv. institutledelser, studieledere og studienævn med henblik på målrettet anvendelse af disse
i de systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger. Institutledelserne har i denne sammenhæng
beslutningskompetencen (Dokumentationsrapport, s. 23f).
Det bemærkes positivt, at KU SCIENCE i nogen grad arbejder med standarder for, hvornår kvalitetsområderne
er tilstrækkeligt opfyldt, og at de bringes i anvendelse.
På den baggrund vurderes KU SCIENCE at have systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant
information i forhold til at kunne styre uddannelserne.
Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer
På det centrale niveau på Københavns Universitet sørger Uddannelsesservice for offentliggørelsen af statistiske
oplysninger om universitetets uddannelser (us.ku.dk/studiestatistik/, 12. april 2011). På universitetets
hjemmeside findes således tal for optagelse, bestand, produktion, gennemførsel og karaktergivning.
Ifølge universitetet offentliggøres endvidere en række informationer, der knytter sig til fakultetets uddannelser
på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. Således offentliggør fakultetet blandt andet årligt
resultaterne af undervisningevalueringer samt nøgletalspublikationer der omfatter centrale nøgletal på uddannelsesområdet
(Dokumentationsrapport, s. 24)
På den baggrund vurderes KU SCIENCE at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative
som kvalitative informationer.
Institutionens system for kvalitetssikring
Det vurderes, at KU SCIENCE har en kvalitetspolitik med definerede mål. Det vurderes, at KU SCIENCE på
det overordnede niveau har en klar ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikringen. Der vurderes også at
være klare procedurer og en klar ansvarsfordeling i forhold til ESG-punkterne. Det vurderes dog i mindre
26

grad klart, hvorledes ansvarsfordelingen i forhold til at sikre kvalitetspolitikmålene effektiv uddannelsesledelse
og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og udvikling er fordelt.
Det vurderes, at der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne, og at fakultetet anvender
disse i forhold til at styre uddannelserne.
Samlet set, vurderes KU SCIENCE at have et overordnet kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske
standarder for universiteternes interne kvalitetssikring.
Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem
Kvalitetssikring af uddannelsen
Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsen i statistik indgår i fakultetets procedurer for
universitetets kvalitetssikringspolitik. Hvad angår procedurer for ESG erne vurderer akkrediteringspanelet, at
uddannelsen indgår i institutionens procedurer for kvalitetssikring vedrørende:
- sikring af studerendes eksamen vedrørende krav, regler og procedurer
- procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer
- systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over undervisernes, dvs. fysiske rammer, instrumenter
og tutorer/undervisningsassistenter
- systemer der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne
- regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer.
Som beskrevet ovenfor under kriterium 4, vedtages en ny studieordning for kandidatuddannelsen i statistik
den 13. maj 2011 (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011). Som beskrevet ovenfor er den
nye tilrettelæggelse af uddannelsen, der blandt andet indebærer flere obligatoriske kurser, foretaget som konsekvens
af en administrativ ændring, der nedlagde den tidligere eksisterende bacheloruddannelse i statistik
og placerede fagelementerne i denne uddannelse under en fælles bacheloruddannelse i de matematiske fag.
Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen er integreret i institutionens procedurer for kvalitetssikring
vedrørende formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Akkrediteringspanelet,
bemærker dog, at den løbende justering af studieordninger kun i mindre grad sker på baggrund
af løbende input fra aftagerpaneler, jf. akkrediteringspanelets vurdering af kriterium 1.
Akkrediteringspanelet vurderer videre, at uddannelsens ledelse løbende modtager data om eksempelvis beståelses
og gennemførselsprocenter, der sammen med resultaterne fra kursusevalueringerne indgår i undervisningsudvalgets
årlige evalueringsrapporter. Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf, at undervisningsevalueringerne
og de opsamlende evalueringsrapporter bruges som et centralt redskab til dels at
justere på indhold og udbud af kurser, men også i forhold til løbende sikring af undervisernes kompetencer
og kvalifikationer. Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 17, at informationer indhøstet ved
evalueringerne bl.a. benyttes ( ) når viceinstitutlederen for undervisning udarbejder materiale om hver
fastansat VIP til brug for institutlederen ved medarbejderudviklingssamtaler ( ). I den forbindelse bemærker
akkrediteringspanelet dog kritisk, at institutionen kun i nogen grad sikrer en systematisk indsamling af de
studerendes vurderinger af undervisernes pædagogiske kompetencer, da det standardiserede evalueringsskema
ikke medtager en kategori, som eksplicit adresserer dette forhold, jf. akkrediteringspanelets vurdering af
kriterium 4.
Det er således akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens ledelse løbende og systematisk tager hånd
om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant
information.
Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
27

Dokumentation
Dokumentationsrapport, s. 20-25
Bilag 9: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013
Bilag 10: Procedurer for undervisningsevaluering (indeholder Procedure for systematiske undervisningsevalueringer
og -opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet og Fælles procedure for undervisningsevaluering
på Københavns Universitet)
Bilag 11: skabelon til fælles del af studenterevalueringsskema for obligatoriske blokkurser NAT
Bilag 14: Tre sæt retningslinjer vedr. pædagogiske kompetencer fra maj 2010, vurderes det, at Københavns
Universitet
Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011
28

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
Tilskudsmæssig indplacering
Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til
Takst 2
Universitetet indstiller
Takst 2
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Titel
Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til
Cand.scient. i statistik
Universitetet indstiller
Cand.scient. i statistik
Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til
Master of Science (MSc) in Statistics
Universitetet indstiller
Master of Science (MSc) in Statistics
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Den normerede studietid
Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til
2 års fuldtidsstudier svarende til 120 ECTS-point
Universitetet indstiller
2 års fuldtidsstudier svarende til 120 ECTS-point
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen
Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme?
Nej
Legalitet
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?
Kandidatuddannelsen
Bekendtgørelse nr. 814 af 29/6 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(Uddannelsesbekendtgørelsen).
29

Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(Adgangsbekendtgørelsen):
Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser
(Karakterbekendtgørelsen).
Studieordningen er fastsat i henhold til § 24 i Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 814 af 29. juni 2010, § 27 i
Eksamensbekendtgørelsen nr. 857 af 1. juli 2010 og § 19 i Karakterbekendtgørelsen nr. 250 af 15. marts
2007.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Hovedområde
Naturvidenskab
Universitetets begrundelse
Ikke angivet
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Censorkorps
Kandidatuddannelsen
Censorkorpset for matematik
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Sprog
Kandidatuddannelsen
Engelsk
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Adgang
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen?
Studerende med en bachelorgrad i de matematiske fag med specialisering i statistik, de matematiske fag,
forsikringsmatematik eller matematik-økonomi fra Københavns Universitet. (Studieordning, s. 3)
Kandidatuddannelsens adgangskrav
Ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag med specialisering i statistik, de matematiske fag,
forsikringsmatematik eller matematik-økonomi fra Københavns Universitet kan optages på kandidatuddannelsen
i statistik.
stk. 2. Ansøgere med en bachelorgrad inden for naturvidenskab kan optages, hvis deres
bacheloruddannelse indeholder:
kurser i matematisk analyse, inklusiv målteori, mindst 22.5 ECTS
30

kurser i lineær algebra, svarende til mindst 7.5 ECTS
Kurser i statistik på målteoretisk grundlag, mindst 15 ECTS
stk. 3. Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber
svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based)
eller 550 (paper based) eller 79 (internet based).
stk. 4. Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt Bniveau.
stk. 5. Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har
uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i stk. 1-4. (Studieordning, s. 3)
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen
Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen?
Universitetet har ikke fastsat adgangsbegrænsning.
Universitetets redegørelse for at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, gennemsigtige, objektive og
målbare
Ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag med specialisering i statistik fra Københavns
Universitet er sikret adgang til kandidatuddannelsen ved først mulige optag efter opnåelse af bachelorgraden.
Næsthøjest prioriteres ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag, forsikringsmatematik eller matematik-økonomi
fra Københavns Universitet. Herefter prioriteres ansøgere med en bachelorgrad inden for
naturvidenskab efter stk. 2. (Studieordning, s. 3).
Universitetet har i supplerende oplysninger modtaget d. 24. februar 2011 har oplyst, at såfremt universitetet
skulle komme i en situation, hvor antallet af ansøgere til kandidatuddannelsen overstiger kapaciteten vil
vi basere prioriteringen mellem ansøgere med samme uddannelsesmæssige baggrund på karaktergennemsnittet
for deres bachelorgrad .
ACE Denmarks vurdering:
ACE Denmark vurderer, at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, objektive og gennemsigtige.
Særlige forhold
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv
Kan bachelor- og kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv?
Nej
Parallelforløb og fællesuddannelser
Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?
Nej
Andre forhold
Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet?
Nej
31