H H

^mØ>0)H(/)ZC7s________ 

m * (/) - H > - (/) > H (/) Q

FORTEGNELSE 

OVER 

ØSTASIATISKE 

KUNSTSAGER 

SOM BORTSÆLGES VED AUKTION 

I 

KUNSTINDUSTRIMUSEET 

VESTER ROULEVARD 22 

TIRSDAG DEN 17. OG ONSDAG DEN 18. 

JUNI 1919, BEGGE DAGE KL. 11 FORM. 

EFTERSYN: 

LØRDAG D. 14. JUNI KL. 10—4, 

SØNDAG D. 15. JUNI KL. 1 —4. 

MANDAG D. 16. JUNI KL. 10-4. 

KOMMISSIONER MODTAGES AF KUNSTHANDLER RICH. WILSTRUP 

:: (AUG. W ITH ’s EFTFL.) VIMMELSKAFTET 34, KØRENHAVN. ::

AUKTIONSKONDITIONER 

8. 1. 

Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget er og forefindes 

og henligger fra samme for Køberens Regning og Risiko. 

§ 2. 

Det købte udleveres hver Auktionsdag Kl. 4—6 og sker Udlevering mod 

Aflevering af Udleveringsseddel, der begge Dage under Auktionen kan erholdes 

paa Auktionsstedet mod kontant Betaling, hvortil i Auktionsomkostninger 

erlægges et Tillæg af 121/* pCt. Dersom det købte ikke er afhentet 

den sidste Auktionsdag Kl, 6 Eftm., kan det uden Varsel paany 

bortsælges underhaanden eller ved Auktion for første Købers Regning, og 

er da denne pligtig at erstatte det deraf flydende Tab uden at have Adgang 

til det mulige Overskud. 

§ 3. 

Den, der byder for en anden, forpligter sig derved som Selvskyldnerkautionist. 

§ 4. 

I mulige Søgsmaalstilfælde er Køberne pligtige til, uden Hensyn til, 

hvor de bor eller opholder sig, at give Møde for Københavns Forligskom- 

mission og Jurisdiktion efter Varsel som til indenbys boende og pligtige 

at betale skadesløse Sagsomkostninger. 

København i Juni 191') 

S. E. TRIER, 

Kontorchef. 

INDHOLD: 

Jap an sk e Farvetræsnit. 

I. Alm. Højformat................................ Nr. 1—5 

II. Surimono’er....................................... - 6—142 

Japanske Kakemono’e r ............................ - 143 

K unstsager af Træ, Ren o. 1. 

I. Statuetter og N ips.......................... - 144—158 

II. Japanske Netsuker........................ - 159—218 

III. Laksager........................................... - 219-229 

K inesisk P o r c e llæ n ............................. - 230—284 

K in esisk e K unstsager af Glas 

og H alvædelstene. 

I. Snusflasker..................................... - 285—317 

II. Jadesmykker m. m ....................... - 318—334 

K unstsager af M etal.......................... • 335—361 

K in esisk e M a lerier............................. - 362—373 

K in esisk e S ilk ea rb ejd er - 374—417 

Udstillingsskabe. ....................................... - 418 

SALGSORDEN: 

Første Dag: Japanske Farvetræsnit Nr. 1— 87, derefter 

Nr. 143— 266. 

Anden Dag: Japanske Farvetræsnit Nr. 88— 142, der 

efter Nr. 267— 418.

-f 

B landt de »ØSTASIATISKE KUNSTSAGER«, som nu 

om kort Tid skal under Hammeren, danner japanske 

Farvetræsnit, i betydeligt Antal, Fortroppen. Næsten alle 

tilhører de den Elitegruppe, der kaldes SUR I MON O’ER 

(ordret: »Tryksager«) og, uimodsagt, for alle Tider og Zoner, 

staar som de polykrome grafiske Kunsters største 

Triumf. 

Ved en Surimono forstaar man i Alm. et farverigt, 

japansk Træsnit, udgivet privat i en festlig Anledning, — 

hvortil det ofte alluderer, — fremstillet med særlig, kostbar 

Omhu i et yderst ringe Oplag og, som Regel, trykt i et 

lille, specielt Format (Kvart; c. 21i/a X c. 18V2)- 

I den teknisk vidt fremskredne Tid fra det 18. Aarh.’s 

sidste Decennier og indtil ca. 1850 var det almindeligt, at 

Enkeltpersoner, der havde de nødvendige Midler, eller, oftere, 

Konsortier, der slog sig sammen om Udgifterne, lod 

en Surimono lave; og allerhyppigst udgik Initiativet fra en 

eller anden lille Klike af Digtere, Skuespillere, Malere eller 

Kunstvenner. Her kom da det færdige Tryk, der undertiden 

først bestiltes efter forudgaaende regulær Skizze- 

Konkurrence, til at fungere som en Art Medlemsblad. En 

mindeværdig Anledning var let at finde. Fra det offentlige 

Liv saaledes Kalenderens Fester, særlig, — hvad ogsaa 

vor Samling viser, — den vigtigste af alle, Nytaarsfesten. 

Fra det mere private Liv: Kunstneres Antagelse af et nyt 

nom de guerre, Skuespilleres Førsteoptræden i en klassisk 

Rolle, glædelige Familiebegivenheder, Afholdelsen af et 

ceremonielt Themøde (Chanoyu) eller af en Koncert.

Som Surimono-Malere virkede en Del af Tidens bedste 

Kunstnere indenfor Folkelivs-Skolen (Ukiyo-ijé): Foruden 

Mænd af Shunsho's, Toyokuni’s og Yeishi's Grupper, især Ho- 

kusai med talrige Elever. Blandt alle dominerer kvantitativt 

en af de sidstnævnte, nemlig Hokkei, der har malet 48 

af vore ca. 140 Tryk, og, Alt i Alt, maa have haft flere 

Hundrede saadanne Blade paa sin kunstnerisk gode Samvittighed. 

Da han tillige som Maler havde mange andre 

Jern i Ilden, er det højst usandsynligt, at han skulde have 

haft Tid til nærmere Indseende med Træskæreres og Trykkeres 

Virksomhed. 

Om disse to Kunsthaandværkere melder Historien i det 

Hele kun meget lidt; men saa meget er vist, at de af dem, 

der fremstillede Surimono’er, maa have været yderst habile 

Folk. For Træskæreren gjaldt det om, medens Maler- 

skizzen tilintetgjordes under Staalet, at fremstille indtil 30 

forskellige, nøje sammenregistrerede Træblokke, — en for 

hver Farve eller Tone, og langt flere, end de alm. Farvetræsnit 

krævede; hertil kom saa meget ofte særlige Blokke 

for det saa raffinerede Blindtryk. Med Blokkenes Antal og 

Art voksede naturligvis ogsaa de Vanskeligheder, som Trykkeren 

skulde kunne klare. Men yderligere skulde han saa, 

naar han trykkede med — præcisere paa — de ham leverede 

Blokke, kunne frembringe en særlig, rig og mættet 

Kolorit, hvis prægtige Virkning ofte tildels skyldes Guld-, 

Sølv- eller Broncefarver og er ejendommelig for Surimo- 

no’erne. Sparsommelighed var ikke her paa sin Plads. 

Han tog udsøgt Papir, meget farvetørstigt og saa blødt, 

at det i fugtet Tilstand let lod sig støbe efter Blindtrykstok- 

kens Fordybninger eller fine Biller. Og han raadede, — 

ganske bortset fra Metaltrykket, — over Farvestoffer, som 

det alm. Træsnit af økonomiske Grunde maatte give Afkald 

paa. 

løvrigt bør vistnok, særlig paa vort specielle Omraade, 

baade Xylograf og Trykker betragtes som ret selvstændigt 

arbejdende Kunstnere, der, naar de fandt det rigtigt, æn- 

6 

drede, supplerede eller korrigerede baade Malerens Streg 

og hans Kolorit, saaledes at det færdige Produkt, Bladet, 

heller ikke i rent kunstnerisk Henseende er en Enkeltmands, 

men tværtimod et Triumvirats Værk. 

Hvorledes dette nu end forholder sig: Engod Surimono 

er ikke blot et teknisk Mesterværk af enestaaende Pragt og 

Raffinement, det er tillige et Kunstblad, hvor megen poesifyldt, 

intim Ynde eller fin Esprit findes udtrykt gennem 

skønt førte Linjer og smagfuldt kombinerede Farver. 

Surimono-Malerens Repertoire er uhyre stort. Oftest 

ser man samtidige eller historiske Genrebilleder (In- og 

Eksteriør), Dyrestykker, hvor, til Nytaarsbrug, Zodiakus maa 

holde for, samt Nature morte. Ogsaa Ideal- eller Rolleportrætter 

er almindelige. Derimod er det egentlige Portræt 

udyrket. Hermed hænger det vistnok sammen, at 

medens det øvrige samtidige Træsnit ofte til sine Portrætter 

anvender Overskæring, - - navnlig til Buste, — hvorved 

jo selve Ansigtstrækkene betones paa Helets Bekostning, 

har Surimono-Maleren, saavidt jeg véd, alene haft Brug for 

Helfigurer. 

Den Maade, hvorpaa Surimono-Malerne forstod at variere 

et og samme Thema, synes opfindsom i en ganske imponerende 

Grad; dog, paa dette Punkt kom folkelige Ejendommeligheder 

ved Samtidens Japan dem ofte til Hjælp. Hvis 

en dansk Maler skulde udføre en Nature morte til Brug for 

et Julekort, vilde han ikke have meget at vælge imellem: 

Lidt Gran, lidt Sne, en Nissehue, noget Legetøj. For den 

japanske Kunstner, der skulde skizzere en Nytaars-Surimono, 

stod derimod, i folkloristisk Anledning, en overordentlig 

stor Mængde brugbare Objekter til Baadighed. 

Paa de fleste Surimono’er finder man Tekst og et lille, 

til Kompositionen passende Digt. Af og til, — som ved vor 

Samlings »Berømte Heste« (Nr. 114—18), — er Billedets 

Allegori saa haartrukken, at den kun kan forstaas, naar 

Digtet læses. 

Mod Surimono’erne qua Kunst kan det undertiden med 

7

Rette gøres gældende, at Linjerne savner værdig Holdning, 

at Farvevalget er for lækkert, og at der i urimelig Grad 

lægges Vægt paa kunstnerisk underordnede Detailler, saa- 

ledes at f. Eks Mønstret i Pigens gode Klæder er Triumvirerne 

mere værd end selve Pigen. — Dette er Fejl, som 

nøje hænger sammen med, at Surimono-Perioden, kunstnerisk 

set, i det Hele taget ikke var en Opgangs- men en Forfaldstid. 

Mange Surimono’er har, trods Miniaturformatet, en betydelig, 

dekorativ Afstandsvirkning; dette gælder særlig 

Blade med Nature morte. Mange andre Surimono’er savner 

en saadan Virkning; men dette kan man ikke med Rette 

bebrejde deres Opliavsmænd. Bladene er bestemte til at 

ses i den Nærafstand, hvor Teksten (der aldrig er storstilet) 

læses; og ingen Triumvir anede, at Surimono’er hundrede 

Aar senere kunde komme til at paradere paa »rød- 

haarede« Barbarers Vægge, — endda i Glas og Ramme. 

Kunsthistorien har hidtil behandlet Surimono’erne stedmoderligt. 

Dette betinges for det første af, at et paalideligt 

Overblik over en Skoles eller en Mesters Produktion næsten 

er uopnaaeligt, da hvert enkelt Blad er meget sjældent eller 

unikt, de indbyrdes forskellige Blades Sum meget stor, og 

deres Gemmesteder vidt adspredte. Og for det andet har 

Kunsthistorikerne fundet Studiet af de almindelige Træsnit 

mere tillokkende, idet de dér, — i Modsætning til, hvad der 

gælder den perfekte og kortlevende Surimono, — staar overfor 

nogle Seklers og mange Skolers stadige Udvikling, Skridt for 

Skridt kan følge de fremragende Kunstneres (og Teknikeres) 

Sætten ind og Besejren af Vanskeligheder, som Forgængerne 

ikke kunde magte, og Skridt for Skridt kan iagttage Smags- 

og Modesvingningernes Indflydelse. 

Den foreliggende, usædvanlige store SUR1MONO-SAMLING 

havde nylig afdøde Prof. FRITS HARTVIGSON, — hvis særlige 

Stolthed disse Tryk var, — skaffet til Veje under 

sit mangeaarige Ophold i London. Han havde ogsaa dér 

ladet en meget sagkyndig Anonym forfatte et fortrinligt 

engelsk Seddelkatalog og klæbet Sedlerne bagpaa Billedrammerne, 

hvor de fremdeles findes. Kontrollerede og forkortede, 

ligger disse Sedlers Oplysninger i alt Væsentligt til 

Grund for Katalog-Teksterne Nr. 1—142. 

At der blandt Prof. H artv ig so n s rige Surimono-Bestand 

maa lindes en Mængde meget sjældne eller unike Tryk, vil 

af det foregaaende uden videre forstaas. 1 stærkt potenseret 

Grad gælder en lignende Antagelse dog de komplette sluttede 

Blad-Rækker, som foreligger. Af saadanne Rækker 

haves Gakutei: 3 Musikinstrumenter (Sankyoku), 

3 Bl.,Nr. 10; Samme: Krigerklassens 6 Digtere (Buke 

Rokkasen), 6 Bl., Nr. 11—16; Hokkei: No-Dramerne 

(No-Gaku), 15 Bl., Nr. 24—38. Desuden findes en muligvis 

komplet Række af Hokkei: Blomster ha ven (Hanazono 

Bantsuzuki) med 8 Bl., Nr. 40 — 47; — en Bække, der iøv- 

rigt har Interesse derved, at Hokkei her (som vort gengivne 

Nr. 47 viser) med afgjort Held har arbejdet i langt tidligere Folkelivsmestres 

kali grafisk-dekorative Manér. Af disse Rækkers 

enkelte Blade har jeg kun med Sikkerhed kunnet paavise to 

»Musikinstrumenter« hos Alex. Moslé, som mangler vort 

afbildede Blad (v. Fløj af Nr. 10). Rimeligvis er ogsaa Coll. 

G i 11 o t 1126: Gakoutei: ». . . . fond d’or. Guerrier assis« en 

Dublet af en af vore 6 Digtere. Af hele den øvrige Samling 

har jeg i Kataloger m. m. kun fundet Nr. CO (M oslé, 

Rumschotte 1). Men Surimono’er katalogiseres ofte 

saa flygtigt, at Sammenligning bliver umulig. 

Som kunsthistorisk interessante kan nævnes to tidlige — 

derfor ret nøgternt udstyrede — Blade af Shunman (Nr. 125, 

128), samt et Tryk af Kwazaa (Nr. 103), en tragisk endende, 

politisk Foregangsmand, hvis Kunstnervirken i Alm. laa 

udenfor Surimono-Omraadet. 

Naar en sjælden Gang Bladenes Tilstand har givet mig 

Anledning til Klage, har jeg gjort Bemærkning derom. Til 

Undersøgelse udenfor Rammerne har der ikke været Tid. 

9 

\

Ligesaalidt som man vilde falde paa at betegne Suri- 

mono’erne som Inkunabler, ligesaalidt vilde dette Ord 

passe overfor Auktionens Bestand af KINESISK PORCEL- 

LÆN, Det er hverken Tang eller Sung, men hovedsaglig 

Tching (fra Karighi til Taokwang). Herimellem rummes adskillige 

gode Ting, hvorom jeg, — for at karakterisere saa 

kort som muligt, — vil sige, at jeg har onigaaedes dem med 

usvækket Glæde i en Maanedstid, men nu, med mindre Glæde, 

maa berede mig til en snarlig Afsked. Naar en Gruppe kinesisk 

Porcellæn under vore Breddegrader viser sig paa Auktionsbordet, 

danner den ofte en sørgelig Invalideklub. At 

opregne Skavankerne i en Fortegnelse over Porcellænet vilde 

da let føre til, at man i en pinlig Grad katalogiserede, slet 

ikke Kunstsager, men Blessurer, Amputationer og Prothe- 

ser. Til Forskel herfra er vort Porcellæns Status gennem- 

gaaende saa god, at jeg har kunnet anføre Fejlene. I denne 

Forbindelse skal det bemærkes, at simple, ukomplicerede 

Revner ikke er bievne noterede som Fejl. 

Af de JAPANSKE NETSUKER har mange Krav paa Interesse. 

En Del af dem er ældre, en anden Del nyere eller 

rene Aarsunger. Men ogsaa blandt de sidstnævnte vil man 

let finde Stykker, der er gjorte med stor Dygtighed, uden 

Tørhed og uden paaviselig Skelen til evropæisk Mammon. 

Af større homogene_Grupper har vi endnu kun tilbage: 

KINESISKE SNUSFLASKER. Her er det mig magtpaaliggen- 

de at fremhæve en Række fortrinlige Arbejder af Yeh Chung- 

san (Nr. 296—302). Disse Flasker, af Glas eller Halvædelsten, 

er malede paa den indvendige Side,— altid et vanskeligt 

Kunststykke og selvplagerisk Taalmodighedsarbejde, 

som, efter Sigende, kun har kunnet udføres, naar Maleren, 

— for at faa Lys nok, — holdt Flasken over sig, medens 

han selv laa paa Ryggen, og naar han, gennem den blot 

nogle Millimeter vide Hals, indførte en Pensel, som alene 

bar ét eneste Haar. Dels teknisk, dels æstetisk staar nu 

Chung-san’s Flasker himmelhøjt over Alt, hvad jeg hidtil har 

set af denne Slags Arbejder. Det er Smaating, som snart 

10 

især ved Tegningens Finhed og Ynde eller den blide, 

fremmedartede Kolorit, snart især ved en, saa at sige, genial 

Udnyttelse af visse Stenes Struktur og Farver i en kunstnerisk—naturalistisk 

Idés Tjeneste (se Nr. 299—301), har faaet 

Egenskaber, hvis Art, paa en Prik, kan udtrykkes gennem 

Ordet: joli. 

Hr. Prof. mineralogiæ O. P. B ø g g i 1 d, der med stor Beredvillighed 

har bestemt visse Snusflaskers Materiale, bringer 

jeg herved min bedste Tak. Ligeledes takker jeg Hr. 

S h. H a r a (Kunstgewerbemus., Hamburg) for et Par værdifulde 

Oplysninger. 

København, Maj 1919. 

il 

HUGO HALBERSTADT.

Japanske Farvetræsnit. 

(uniformt indrammede; for Surimono’er i sædv. 

Format er Rammemaalet H. 40, B. 36.) 

I. BLADE I ALM. HØJFORMAT 

Shikimaro (Kitagawa), c. 1800. 

1 Af Rækken »De 36 Digterinder«. Glædespigen Midorigi 

i Festdragt. Bet. Shikimaro. 

Shiko (Momokawa), arb. c. 1773—1805. 

2 Et Dame-Orkester. Bet. Shiko. 

Yeizan (Kikugawa), c. 1810. 

3 Af Rækken »Skønne Kvinder som de 6 berømte Digtere«. 

En Glædespige, der repræsenterer Narihira, synger 

hans Digt om Ahornbladene paa Tatsutafloden. Bet. 

Yeizan. 

4 Af Rækken »Skønne Kvinder som de 6 berømte Digtere«. 

En Glædespige, der repræsenterer Yasuhide, synger hans 

Digt om Høstduggen. Bet. Yeizan. 

5 Af Rækken »De 7 Vise«. Glædespigen Takasoda. Bet. 

Yeizan. 

II. SURIMONO’ER 

Chiharu, c. 1800. 

6 Adelig Herre og Dame (ved Kejserhoffet) paa en Altan. 

Illustration til en Hofroman. Bet. Chiharu. 

13

7 Middelalderlig, pantomimisk Dans (Bugaku). »Dragekongen«. 

Bet. Chiharu. 

8 Middelalderlig, pantomimisk Dans (Bugaku). Rustet Kriger 

med en Fisk under Armen. Bet. Chiharu. 

9 Middelalderlig, pantomimisk Dans (Bugaku). Mand i 

Hofdragt. Bet. Chiharu. 

Gakutei, arb. c. 1800—1840. 

10 Komplet Række af ,1 enkeltvis trykte, en Triptyk dannende 

Blade (i fælles Ramme): »De 3 M u s ik in s tru m e n te r« . 

Siddende paa Rad i et Palads spiller 3 fornemme Damer 

paa langhalset Guitar (Shamisen, — højre Fløj), 

Harpe (Koto, — Midten) og Fedel (Kokyo, — venstre 

Fløj). Gennem Baggrundens delvis tilbagetrukne Skydedøre, 

der er prydede med Malerier af Fyrregrene paa 

gylden Grund, ser man ind i andre Sale. Bet. Gakutei. 

(V. Fløj afbildet.) — Ved en Kant af v. Fløj ubet. Ormstik. 

De følgende 6 Blade, Nr. 11—16 inkl., udgør tilsammen den 

komplette Række: » K rig e rk la s se n s 6 D igtere« og sælges 

under Et. 

11 Rækkens Blad: Ota Dokwan, med Jernvifte. Guldgrund. 

Bet. Gakutei. 

12 Rækkens Blad: Yorimitsu, med Sværd i Tigerskinds- 

Skede. Guldgrund. Bet. Gakutei. 

13 Rækkens Blad: Yoshiiye, med en Tavle. Guldgrund. Bet. 

Gakutei. 

14 Rækkens Blad: Kamakura no Udaijin (o: Sanetomo), 

med Krigsvifte. Guldgrund. Bet. Gakutei. 

15 Bækkens Blad: Yorimasa, med lukket Foldevifte. Guldgrund. 

Bet. Gakutei. (Afb.) 

16 Rækkens Blad: Tadanori, med et smalt Papirark (Tan- 

zaku, — bestemt til at skrive Vers paa). Guldgrund. Bet. 

Gakutei. 

17 En ved sit Skrivebord siddende Mand beundrer Blommeblomsterne 

og digter om dem. Stort Format (U/2 

Gang sædv. Bredde). Bet. Gakutei. 

18 »Hundens Aar« (kines. Zodiakal-Cyklus). To Hunde- 

14 

c-i oi 

hvalpe; — bag Fyrretræer staar Nvtaarssolen op. Bet. 

Gakutei. 

19 Rochishin, en af Kinas 108 Helte, med Jernkølle. Bet. 

Gakutei. — ormstik 

Af Nr. 10. Gakutei: Fedelspillende n nme. 

20 Den første Væverske, Prinsesse Sao Hime, lærer en Edderkop 

Kunsten af. Bet. Gakutei. 

21 En Glædespige beundrer sin nye Nytaarsdragt. Bet. 

Gakutei. 

2 En ung Pige spiller Bold. Bet. Gakutei. 

3 Shokwa, Datter af den kinesiske Mesterskytte Yoyuki, 

bringer fra Himlen sin Faders Bue og Pile til den japanske 

Helt Yorimitsu. Bet. Gakutei.

Hokkei (Todoya), 1780—c. 1850. 

De følgende t5 Blade, Nr. 24—38 inkl., danner tilsammen 

den komplette Række, »N o-D ram erne« og sælges ander Et. 

De for Japan ejendommelige No-Dramer er korte, højtidelige, oftest 

sørgelige, lvriske Operaer med Danse og med et Kor af græsk Art. De er 

adskillige Hundrede Aar gamle og skrevne paa et for alm. Japanere ufor- 

staaeligt Sprog. Personerne er yderst taa; Emnerne hentede fra Øst- 

asiens Sagn o | Historie. Fordum opførtes N6-Dramerne stadig ved Fyrstehofferne 

for et Friluftspublikum, paa uanselige, stereotype lræ-Scener 

(hvis Tømmer var meget udsøgt, — derfor kostbart), og ar privilegerede 

Skuespillere, der bar kunstnerisk udskaarne Masker (varierende med 

Rolltrne) til de prægtigste Dragter, Japan har frembragt; derimod var alt 

andet Udstvr reduceret in absurdum. , , 

Af disse No-Dramer*) (der i den nvere Tid atter studeres og opføres), 

kendes henved 250; de 15 Dramer, som Hokkei her har illustreret, udgør 

saaledes kun et ringe Antal af samtlige eksisterende. 

24 No-Rækken: Dramaet »Takasago«. Gammelt Ægtepar. 

Bet. Hokkei. 

25 No-Rækken: Dramaet »Eguchi«. Ung Mand under et 

Tag og en Præst. Bet. Hokkei. 

26 No-Rækken: Dramaet »Shiga«. Olding og ung Hofmand. 

Bet. Hokkei. 

27 No-Rækken: Dramaet »Umenaye«. Tempeldanser og 

Præst. Bet. Hokkei. 

28 No-Bækken: Dramaet »Kamo«. To Kvinder ved en i 

Jorden nedstukken Pil med Papir-Symboler (Gohei). 

Bet. Hokkei. 

29 No-Rækken: Dramaet »Gofuku«. To Kvinder ved en 

Vævestol. Bet. Hokkei. 

30 No-Rækken: Dramaet »Unrinin«. Ung dansende Hofmand 

og Olding. Bet. Hokkei. 

31 No-Rækken: Dramaet »Yama-Uba«. En gammel og en 

ung Kvinde. Bet. Hokkei. 

32 No-Rækken: Dramaet »Shojo«. Rødhaaret Kobold og 

fornem Mand. Bet. Hokkei. 

33 No-Rækken: Dramaet »Shirasliige«. Dansende Olding. 

Bet. Hokkei. 

*) Nærmere, se for Eksempel Astons eller Florenz’ Litteraturhistorie 

Dr. Marie Stopes: Plays etc., London 1913; Fenollosa and P ou nd: Noli 

London 1916, 

16 

34 No-Rækken: Dramaet »Hagoromo«. Kvinde med buddh. 

Englekrone, og en Mand. Bet. Hokkei. 

35 No-Rækken: Dramaet »Ebira«. Danser med Blommegren 

og draget Sværd. Bet. Hokkei (Afb.) 

Nr. 15. Gakutei: Yorimasa. 

36 No-Rækken: Dramaet »Tomoye«. Dansende Hofdame 

med Lanse, og en gammel Kone. Bet. Hokkei. 

37 No-Rækken: Dramaet »Choryo«. Ung Kineser overrækker 

en gammel Kineser en Sko. Bet. Hokkei. 

38 No-Rækken: Dramaet »Shakivo«. Dansende rødhaaret 

Dæmon. Bet. Hokkei. 

39 Vandenes Dragekonge og Kineseren Choryo. Bladet tilhører 

ikke den med Nr. 38 afsluttede Række, men illustrerer, 

ligesom Nr. 37, N6-I)ramaet »Choryo«. (Her en 

Dansescene nærved Finis.) Bet. Hokkei. 

17

De følgende 8 Blade, Nr. W —bl inkl., tilhører Rækken 

»Blom sterhaven«*). Hvorvidt Rækken er komplet, maa 

henstaa. 

40 Af Rækken »Blomsterhaven«: Kvinde (»habil Rytterske«) 

foran en Buk med Sadeltøj. Bet. Hokkei. 

41 Af Bækken »Blomsterhaven«: Kvinde (»sikker Bueskytte«) 

med Bue og Pile. Bet. Hokkei. 

42 Af Rækken »Blomsterhaven«: Kvinde (»velstuderet 

Dame«) ved sin Læsepult. Bet. Hokkei. 

43 Af Rækken »Blomsterhaven«: Kvinde («flink Turist«) med 

stor Rejsestraahat. Bet. Hokkei. 

44 Af Rækken »Blomsterhaven«: Kvinde ordner Bryllupssymbolerne. 

Bet. Hokkei. — Noget medtaget. 

45 Af Bækken »Blomsterhaven«: Kvinde laver Bisvin. Bet. 

Hokkei. 

46 Af Rækken »Blomsterhaven«: Kvinde med Pibe læser. 

Bet. Hokkei. 

47 Af Bækken »Blomsterhaven«: Kvinde ofrer Bisvin efter 

Brøndens Bensning. Bet. Hokkei. (Afb.) 

48 »Dragens Aar« (kines. Zodiakal-Cvklus). Drage mellem 

mørke Skyer. Bet. Hokkei. 

49 »Hundens Aar« (kines. Zodiakal-Cyklus), — her Aaret 

1814. En Chin-Hund leger med en Bold. Bag den et 

Fyrfad, hvor dette Aars lange Maaneder findes angivne. 

Bet. Hokkei. 

50 Sammenstilling af Papirdrager, Bold, Ketsjer m. m. Bet. 

Hokkei. 

51 Helten Yoshitsune og lians Drabant Benkei ved Brædt- 

spillet. Bet. Hokkei. 

52 Glædespige ifører sig Nytaarsfestdragten. Bet. Hokkei. 

53 Glædespige paa en Altan ved Yedobugten, hvor en ev- 

ropæisk Skude fra det 18. Aarh. ses at ligge. Bet. 

Hokkei. 

*) En fra vor helt forskellig »Blomsterhave« - Række af samme Mester 

tindes i Mus. f. Kunst u. Gew., Hamburg 

18 

/ 

54 Det gamle Ægtepar Jo og Uba, samt andre Bryllupssymboler. 

Bet. Hokkei. 

55 Af Rækken »De 5 Elementer«: »Metal«. En Kvinde bader 

sin Hund i et Broncekar. Bet. Hokkei. 

Nr. 35. Hokkei: N6-Dramaet Ebira. (Helten Kagesuye). 

56 En Nytaarslykønskning. Hængebillede med Nvtaarsdan- 

sere; Brokade med udødelige, langhalede Skildpadder 

etc. Bet. Hokkei. 

57 Glædespige varmer sig Risvin Nytaarsmorgen. Bet. 

Hokkei. 

58 Vejfarende ved Sumida-Eloden. Nytaarsmorgen. Bet. 

Hokkei. — Et Ormstik. 

59 Af Bækken »De fem Metaller«: Kvinde ofrer Risvin i 

Flasker af Haardtin til Gudinden Benten. Bet. Hokkei. 

19

60 Frokost i det Fri paa Øen Enoshima: i Baggrunden 

Bjerget Fuji. Bet. Hokkei. 

61 Kvinde med Dreng ved Porten til et Tempel for Bisguden 

Inari. Bet. Hokkei. 

62 Buer, Pile etc. med symbolsk Dekoration, anbragte paa 

et Klæde, livor den udholdende Karpe findes indvævet. 

Bet. Hokkei. 

63 Af Bækken »Moralske Pligter«: Kvinde bringer Foder til 

en Fugl i Bur. Bet. Hokkei. 

64 Nytaarsmorgen ved et Tempel. Bet. Hokkei. . 

65 Molio rider til de Udødeliges Land paa sin langhalede 

Skildpadde. Bet. Hokkei. 

66 Af »Konkylje-Rækken«: En Familie, der ved Ebbe samler 

Muslinger etc. Bet. Hokkei. — Snavset. 

67 En Adelsmand ved Kejserhoflet faar en Krukke Risvin 

overrakt. Bet. Hokkei. 

68 Den forviste, adelige Digter Narihira og Bjerget Fuji. 

Bet. Hokkei. 

69 Tom Bærestol ved en Tempel port. Bet. Hokkei. 

70 Kimono, Solskærm, Klædekasse m. m., alt tilhørende en 

Skuespiller af Ichikawa-Skolen. Bet. Hokkei. 

71 Fiskerlandsby. Nytaarsmorgen. Bet. Hokkei. 

Hokuba (Teisai), 1770—1844. 

72 Triptyk. Scene af et Nd-Drama med 3 Personer. Paa 

Bagsiden (under Glas) den lange japanske Tekst. Bet. 

Hokuba. 

73 Et Par kinesiske Elskende beundrer en Sagopalme. Bet. 

Hokuba. 

Hokuga, c. 1850. 

74 Træ-Æske med Lakskaal til Risvin. Tværformat. Bet. 

Hokuga. 

75 Lykkebringende Hænge-Amulet (Kusudama). Smalt Format. 

Bet. Hokuga. 

76 Skrivebord med Skriverekvisiter. Smalt Format. Bet. 

Josai. 

77 Harpe (Koto) og Sangbog m. m. Smalt Format. Bet. Josai. 

20 

Hokusai (Katsushika), 1760—1849. 

78 Krigsguden Bishamon drømmer den lykkelige Drøm om 

Bjerget Fuji og støtter sig til de for hans Haandværk 

uundværlige Pengekasser; paa disse har han ogsaa stillet 

sit Symbol, Relikviegemmet (Sharito) tilside. Tværformat. 

Bet. Sori. (Afb.) 

Nr. 47. Hokkei: Brøndoffer. 

79 Nytaarssymboler: Shinto’s Papirstrimler (Gohei), et 

Bundt Bishalm (til Nytaarsguirlanden), og en Languster. 

Bet. I-itzu. 

80 Nytaarsbesøg i Kinsei-Templet. Stort Format (D/2 Gang - 

Normalbredde). Bet. Hokusai 

81 Dame med Nvtaarsgaver og -symboler. Bet. Taito. 

82 Sumiyoshi-Festen. To Mænd i Maskeradedragter; den 

ene tænder sin Pibe hos den anden. Bet. Hokusai. 

21

83 Af Rækken »3 Benten-Templer«. Templet ved Haneda- 

Kysten Nytaarsmorgen. Bet. Hokusai. 

84 »Hestens Aar« (kines. Zodiakal-Cyklus), her Aaret 1822. 

Træhest med Sadel og Tømmer; Stigbøjler etc. Bet. 

I-itzu. 

85 Æsker med Læbesminke; Papirark og Papirfigurer, bestemte 

til at følge med Nytaarsgaverne. Bet. I-itzu. 

Ki-itzu, c. 1820. 

86 Prins af Slægten Genji trækker sin Hest ud Nytaars- 

morgen. Bet. Ki-itzu. 

Ko-itzu, c. 1800. 

87 „Gedens Aar“ (kines. Zodiakal-Cyklus). En Kvinde laver 

Papir, hvoraf et Barn — som en særlig velkommen Lækkerbidsken 

— giver en Ged at æde. Bet. Ko-itzu. 

Kunisada (Utagawa), 1785—1864. 

88 Af Rækken: „De 4 Stænder". Bladet „Købmandshustruen“. 

Bet. Kunisada. 

89 Af Rækken: „De 4 Stænder". Bladet: „Samuraifruen“, 

med Fyrregrene, indsamlede til Nytaarsfesten. Bet. 

Kunisada. 

90 En Skuespiller viser sit Portræt i Rollen som „De 47 

Vasallers« heltemodige Leder. Bet. Kunisada. 

91 Scene af et Skuespil: Kvinder med blomstrende Blommegrene. 

Bet. Kunisada. 

92 Skuespiller i Krigerrolle. Bet. Kunisada. 

93 Scene af et Skuespil: Danjuro i en heroisk Rolle bukker 

for et Billede af Helten YanoneGoro. Bet. Kunisada. 

94 Scene af et Skuespil: Mand med en Solskærm og med 

en nedskudt Gaas, der i Næbet bærer et Brev. Bet. 

Kunisada. 

95 Scene af et Skuespil: Mand og Kvinde kæm per om en 

Sværdskede. Bet. Kunisada. 

96 Scene af et Skuespil: Den stærke Asahina Saburo i 

Kamp med Soga no Goro. Bet. Kunisada. 

97 To Kvinder leger „Rævelegen“ (Panteleg). Bet. Kunisada. 

22 

98 Hofdame i Festdragt. Bet. Kunisada. — Ormstik ved en Rand. 

99 En Glædespige antaster en Mand. Bet. Kunisada. 

Kuniyasu (Ipposai), c. 1800—1830. 

100 Af Rækken: „Fyr, Bambus, Blommetræ" Kvinde under 

et Fyrretræ. Bet. Kuniyasu. 

101 Af Rækken: „Fyr, Bambus, Blommetræ". Kvinde under 

et Blommetræ. Bet. Kuniyasu. 

Kuniyoshi (Utagawa), 1797—1861. 

102 Kvinde, der ophænger en Kakemono med lykkebringende 

Indskrift. Bet. Kuniyoshi. 

Kwazan (Watanabe), 1793—1841. 

103 En kinesisk Adelsmand overrækker en Bronceurne til 

en Fløjtespiller, der rider paa en Okse. Bet. Kwazan. — 

Ormstik. 

Ryusai, c. 1850. 

104 Sumiyoshi-Dansen udføres under en symbolsk prydet 

Solskærm. Bet. Ryusai. 

Sadakage, c. 1835. 

105 Kvinde paa Vej til T em plet; Nytaarsfuldmaane. Bet. 

Sadakage. — To Ornistik i Indfatningen. 

106 En Oharamé; — Bondekone, der falbyder blom sterprydede 

Brændeknipper. Bet. Sadakage. 

Shigenobu (Yanagawa), 1782—1832. 

107 Kvinde, der pudrer sig. Bet. Yanagawa. 

108 Geisha, ledsaget af Tjener, der bæ rer hendes Guitar 

(Shamisen). Bet. Shigenobu. 

109 Fornem Digterinde paa en Altan betragter Pile- og Fyrregrene. 

Bet. Shigenobu. 

110 Af Rækken „Blomsterlignelser". Bladet „Hjærteblom- 

sten“. Moder med Barn betragter en Fugl, som de har 

sat i Frihed. Bet. Shigenobu. 

23

111 En Kvinde, der repræsenterer Digterinden Izumi Shikibu, 

sætter en blom strende Ferskengren i en Vase. Bet. 

Shigenobu. — Lille Ormstik udenfor Tegningen. 

112 En Kvinde søger Ly for en Regnbyge. Bet. Shigenobu. 

113 En Kvinde træder paa Snoren til en Drage, hvor en 

Hest ses afmalet. Hentyder til den stærke Pige Kaneko, 

der paa lignende Vis stansede en løbsk Hest. Ubet., 

tilsk. Shigenobu. 

Shigenobu II, c. 1820. 

Alle de følgende Blade a f denne Kunstner tilhører L ignelsesrækken 

„ B e r ø m t e H e s t e “, der ikke herm ed foreligger 

komplet. 

114 Af Rækken „Berømte H este“. Saltsyderske m ed Spande. 

Bet. Shigenobu II. 

115 Af Rækken „Berømte Heste". To Kvinder ved Brædt- 

spil. Bet. Shigenobu II. 

116 Af Rækken „Berømte H este“. Glædespige betragter en 

Kat. Bet. Shigenobu II. 

117 Af Bækken „Berømte H este“. Kvinde paa Altan ved 

Havet. Bet. Shigenobu II. 

118 Af Rækken „Berømte H este“. Viftemalerske, der river 

Tusch. Bet. Shigenobu II. 

Shinsai, arb. c. 1800—1810. 

119 Af Rækken „De 3 m ystiske Aber“. En Kvinde vasker sine 

Læber og faar derved Lighed m ed hin Abe, der holder 

sig for Munden og „ikke taler ufrom t“. Bet. Shinsai. 

120 Af Rækken „De 3 m ystiske Aber“. En Kvinde lægger i 

Leg Hænderne over sin Venindes Øjne; denne sidste 

kom m er derved til at ligne Aben, der selv blinder sig 

m ed Hænderne og „intet ondt ser“. Bet. Shinsai. 

121 Af Rækken „Kvindens 5 Toiletsager". Bladet „Kammen". 

En Kvinde faar sit Haar sat. Bet. Shinsai. 

122 Bakke m ed Nytaarsofre til Maaneguden; desuden en 

Vifte m. in. Bet. Shinsai. 

24 

Nr. 78. Hokusai: Krigsguden og hans Pengekasser. 

123 To afbildede Vifter med Bjærget Fuji og med den forviste 

Digter Narihira. Stort Format (2 '/2 Gang sædv. 

Bredde). Bet. Shinsai. 

Shunkyosai, arb. c. 1840. 

124 En Skuespiller studerer sin Rolle. Bet. Shunkyosai. 

Shunman (Kubo), 1757— 1820. 

125 Afbildning af Mindetavle i Tem plet Kinryusan for Skuespilleren 

SanawdkaKanzaburo. Tværformat. Bet. Shozado. 

— Ormstik lige ved Kanten. 

126 „Fru Nicotiana’s Fryd“. Pibe og Tobakspung. Tværformat. 

Bet. Shozado. 

127 Den m agikyndige Præst Sanzo’s Hjælper, Aben Songoku, 

med Jernkølle. Smalt Format. Bet. Shunman. 

25

128 Scene af et Skuespil. En Mand søger at gribe en Glædespige. 

Lille Tværformat. Bet. Shunman. — Minimalt 

Ormstik. 

Shuntei (Shokosai), c. 1785— 1820. 

129 Af Rækken „De 7 Hofdamer'4. Hofdame og Barn betragter 

et Insektbur. Bet. Shuntei. 

Yeisai, 1810. 

130 I)e 3 berømte, ifølge Sagnet særlig længe levende Japanere. 

Bet. Yeisai. 

Yeisen (Keisai), 1792—1848. 

131 3 Kvinder med Varer, Indkøbte paa den himmelske Væverskes 

Festdag. Bet. Keisai. 

132 En Kvinde, der læser Digte. Bet. Keisai. 

133 Af Rækken „Rismarkens Tilbehør", Bladet „Seglen“. 

Kvinde med Børn, der betragter den seglformede Maane. 

Bet. Keisai. 

134 Hængebillede, Vinskaal og Urtepotte. Bet. Keisai. 

135 Kvinde, der paa Nytaarsdagen fodrer fangne Sangfugle. 

Bet. Keisai. 

136 Af Rækken „12 Timer i Yoshiwara’en". Bladet „Rottens 

Time“ (o: Midnat). Ung Tærne sover ved den varme 

Risvin; en Karl hælder paa Natlampen. Bet. Keisai. 

137 En Kvinde beundrer Kirsebærblomsterne. Ubet., tilskr. 

Yeisen. 

Zonzai (Mitsukazu), arb. c. 1830. 

138 En lille Pige har sat en fangen Nattergal i Frihed. Stort 

Format (1 ‘/a Gang sædv. Bredde). Bet Zonsai. 

139 Børn ved deres Legetøj (Rejsespil); Nvtaarsmorgen. 

Bet. Zonsai. 

Ukendte Kunstnere, (ubet.). 

140 Fornem Digterinde paa Altan betragter Blommeblomster. 

Beg. 19. Aarh. 

26 

141 Lakbakke og Ærteblomster. 19. Aarh. 

142 Lykkebringende Hænge-Amulet (Kusudama). 19. Aarh. 

143 KAKEMONO’ER, Par, med Brokades-Montering, etc. 

Tuschmaleri paa Silke. Svømmende Karper(Okvo-Raisho’s 

Maner). — Ravne paa en Træstamme under Snefog (nærmest 

Kyosai’s Maner). Ret.: Shusui. Japan, Nutiden. 

Uden Mont.: H. 111. B. 40. 

27

Kunstsager af Træ, Ben o. 1. 

I. STATUETTER OG NIPS 

144 SKAAL af brunt Rhinoceroshorn, udskaaret som en 

flettet Kurv med blomstrende Skud (Rose, Lotus m. m.), 

der, ofte gengivne i underskaaret Relief, hænger ud 

over Randen. Indv. tillige en Krabbe. Kina, antagelig 

18. Aarh. H. 11. 

145 PENSELRÆGER (Pitong), af Elfenben. I tildels underskaaret 

Relief Landskaber og Paladser med figurrige 

Fremstillinger af Hoffets og Vismændenes Liv. 

Gammelt Kanton-Arbejde. H. 12. - Næsten ubeskadiget. 

146 STATUETTE af Træ. En udmagret buddh. Helgen 

(Lohan) ligger med Armen støttet til en Rogstabel og 

udtaler sig om religiøse Materier. Kina, 19. Aarh. H. 

19, inkl. et særligt Fodstykke af Træ. 

147 PORTE-FLEUR, til enkelt Duftblomst. Elfenben. To 

halvrunde Dele, tilsammen formede som et Flaskegræskar 

med Ranker. Gennembrudt Relief. Med tilh. 

Possementeri. Kanton. Nutiden. L. 8. 

148 SMYKKE af klart Rav. Gennembrudt Relief. En Svane 

mellem Lotus- og Irisblomster. Kina, nyere Arb. 

L. 5. 

149 STATUETTE af lakeret Træ. Den buddh. Guddom 

Amida, siddende paa en Lotustrone. Raadformet Glorie. 

Japan, gammelt Arb. (16.—17. Aarh.?). H. 50 (inkl. 

Glorien). 

150 DAASE af Træ. I Relief Apostlen Dharma. Laag af 

Elfenben m. Drage og Perle i Relief. Vedhængende 

28 

Skyder (Ojime) og Knap-Netsuke af samme Stof, med 

Krysanthemer i lignende Arbejde. Japan; Daasen 18.— 

19. Aarh.; Skyder og Knap fra Nutiden. 

151 INRO, trerummet, af Træ; formet som en Skildpadde. 

Af Træ ogsaa Inroens Skyder (Ojime), —. en lille Skildpadde, 

og dens Netsuke, — en Kurv med større Eksemplarer. 

Denne sidste bet. Tadakazu; Inroen: Mitsu- 

toshi. Japan, 19. Aarh. 

152 NIPSTING (Okimono), af Træ. En Karpe i meget levende 

og højst detailleret Gengivelse. Ret. Sanetsugu. 

Japan. Nutiden. L. 14. 

153 NIPSFIGUR (Okimono), af Elfenben, — en gammel Billardkugle, 

hvis Form i Hovedsagen er bevaret. En 

Djævel, hvem en Hveps stikker i lians kødfuldeste Del, 

ruller sig sammen, vild af Smerte. Japan. Nutiden. H. 5. 

Med Fodstj'kke af Træ. 

154 NIPSFIGUR (Okimono), af Elfenben. En Rotte under en 

Snogs Kvælertag. Japan. Nutiden. H. 6. Med Fodstykke 

af Træ. 

155 NIPSFIGUR (Okimono), af Elfenben. Ung Kvas- og 

F'rugtsamlerske med Rive. Ret. Soshin (?). Japan. Nutiden. 

H. 17. Med Fodstykke af Træ. 

156 NIPSGRUPPE (Okimono), af Elfenben. En Læselærer 

med Elev. Ret. Sozan. Japan, nyere Arb. H. 5. 

157 NIPS-NETSUKE af Træ. Skildpadde en garde med lurende 

Hundehvalp paa Ryggen. Bet. Shokin (?). Japan, 

nyere Arb. 

158 NIPS-NETSUKE af Elfenben. Kineser med Bladvifte. 

Japan, 19. Aarh. 

II. JAPANSKE NETSUKER 

159 NETSUKE. Ben (ell. Mammuttand?). Den fordum 

skønne Hofdame og beundrede Digterinde Komachi 

som gammel, affældig Tiggerske. 18.—19. Aarh. — (Afb.) 

160 NETSUKE. Ben. Fejdende Munkes Krigslur, Konkyljen 

Turbinella (jap. Hora). I dens Munding dukker frem en 

Yamabushi (Munk af Shingon-Sekten), der blæser paa 

en lille Snække og bærer den Raslestav (Shakujo), 

29

hvis Lyd faar Jordens Kryb til at flygte, saa Munken 

ikke begaar den Synd at nedtræde det. 18.—19. Aarh. 

161 NETSUKE. Elfenben. Dansende, maskeret N3'taarsgratu- 

lant med Vifte og Bjældebundt. Bet. Shounsai. 18.— 19. 

Aarh. 

162 NETSUKE. Brunbejtset Elfenben, formet som et, i 

gennembrudt Arbejde, med Templer og Fyrretræer 

prydet Bur. 18.—19. Aarh. — Laag mangler. 

163 NETSUKE. Elfenben. Kinesisk Barn med en Skildpadde. 

18.—19. Aarh. — (Afb.) 

164 NETSUKE. Elfenben. Blind Tartar, hvis Vejleder, en 

Hund, gør sig udtilbens. 18.—19. Aarh. _ En Arm 

brudt. 

165 NETSUKE. Elfenben. En taoistisk Udødelig med Ga- 

mas Træk kæler for en Drage. 18.—19. Aarh. — (Afb.) 

166 NETSUKE. Elfenben, tresidet. Børnenes Ven, Lykkeguden 

Hotei, staar paa sin med Legetøj fyldte Sæk. 

18.—19. Aarh. 

167 NETSUKE. Elfenben. Djævlemaske for No-Dramernes 

»Hann}ra« (hævngerrig Gengangerske). 18.—19. Aarh. 

— Underkæben afbrækket og paalimet. 

168 NETSUKE. Elfenben. Mand med Jagtfalk. Bet. Issen. 

18.—19. Aarh. 

169 NETSUKE. Elfenben. Kinesisk Løve forsvarer den 

hellige Perle. I Løvens Gab en mindre, frit omrullende 

Perle. 18.—19. Aarh. 

170 NETSUKE. Elfenben. En buddh. Engel læser højt af 

en Sutra-Bulle; et Par af dens ivrige Tilhørere: en 

Skare Tenguer (Skovgnomer med Fuglekrop og-hoved) 

og en Djævel, følger med i deres egne Bøger. (Meningen: 

Sakyamunis Lære har Bud til alle levende 

Væsner.) 18.—19. Aarh. — (Afb.) 

171 NETSUKE. Elfenben. Et højt Bord, mellem hvis tre 

Ben en Djævel skjuler sig; paa Bordpladen lurer hans 

Fjende, Slioki. 18.—19. Aarh. 

172 NETSUKE. Elfenben. Uzume — Venus vulgivaga — 

søger ved en Ternes Hjælp at faa en kæmpemæssig 

Bambusspire rejst. 18.—19. Aarh. 

30 

173 NETSUKE. Ben. To blinde Mand slaas; en tredje er 

faldet omkuld. Bet. Ryomin. 19. Aarh. 

174 NETSUKE. Elfenben. Djævlefjenden Shoki sidder ned- 

tynget af en stor Rygsæk, som en hel Mængde indfangede 

Djævle er i Færd med at sprænge. Bet. Jugyoku. 

19. Aarh. 

175 NETSUKE. Elfenben. En Hob af Muslingeskaller og 

Konkyljer. Bet. Yukinori. 19 Aarh. 

176 NETSUKE. Elfenben. En Djævlemaske, en Tempel-Tagsten, 

et Stykke Legetøj (Apostlen Dharma som »Staa- 

mand«), og en Mængde mellem disse Ting omvimsende 

Mus. Bet. Masamitsu. 19. Aarh. 

177 NETSUKE. Buddhistisk: Jammerdalens Symbol, Dødningehovedet 

(af skinnende hvidt Ben!), hviler paa Salighedens 

Symbol, Lotusblomsten (gulligt Elfenben). 

19. Aarh. 

178 NETSUKE. Elfenben. Omvandrende Gøgler foreviser et 

Egern; som Tilskuere to glade Børn. 19. Aarh. 

179 NETSUKE. Elfenben. En Abe holder for Ansigtet en 

omvendt stillet Maske med Shinto - Elskovsgudinden 

Uzumes fyldige Træk; i den ene Haand ogsaa hendes 

Bjældebundt. Bet. Hojitsu. 19. Aarh. 

180 NETSUKE. Ben. Lille Pige med Hund. 19. Aarh. 

181 NETSUKE. Elfenben. »Rokkasen«, de 6 berømteste 

Digtere (hvoriblandt dog stadig en Digterinde: Ko- 

machi), alle gengivne i fuld, poetisk Virksomhed. Bet. 

Homin. 19. Aarh. 

182 NETSUKE. Elfenben. Børnenes -Ven, Lykkeguden Hotei, 

lader Rigdomsgudens Mus holde Brydekamp paa 

sin Vifte; et Barn ser til. 19. Aarh. 

183 NETSUKE. Elfenben. Hr. Langben med Tromme. Bet. 

Juzan. 19. Aarh. 

184 NETSUKE. Elfenben. Langben, hvis Klæder, efter en 

Fiskefangst, ordnes af en Abe og et Barn, hviler sig i 

en Baad. Bet. Tomochika. 19. Aarh. 

185 NETSUKE. Elfenben. Danser med høj, sort Hue, hvor- 

paa den røde Sol er afbildet, udfører en lykkebringende 

Dans (Sambaso). Hoved og Tunge bevægelige. 19. Aarh. 

— (Afb.) — Et Solbillede tabt.

186 NETSUKE. Ben. Den udødelige Vismand Kinko stiger 

op af Bølgerne, ridende paa sin Karpe. Bet. Gyokusai. 

Nutiden. 

187 NETSUKE. Ben. En Abedressør med sin Abe. Bet. 

Gyokuzan. Nutiden. 

188 NETSUKE. Elfenben. Den udødelige Vismand Gama med 

sin Tudse paa Skulderen. Bet. Kosan. Nutiden. 

189 NETSUKE. Elfenben. Legende Skildpadder omkring 

en tilbunden Æske. Hentydning til Æventyret om 

Fiskerdrengen Urashima. Nutiden. 

190 NETSUKE. Elfenben. Mand med Fisk og en Blæksprutte 

i sin Kurv. Nutiden. 

191 NETSUKE. Elfenben. Ridende Moder med Børnene i 

Sadelkurve; Hesteføreren binder sin Sandal. Bet. To- 

mochika. Nutiden. 

192 NETSUKE. Elfenben. Gnavende Rotter paa en Æggefrugt. 

Bet. Kyokoku. Nutiden. 

193 NETSUKE. Elfenben. Rigdomsguden Daikoku med sin 

Rotte, samt Minehammer og Sæk. Bet. som foregaaende 

Nr. Nutiden. 

194 NETSUKE. Elfenben. Lykkegudernes Skib (Takarabune); 

Ombord Fiskerguden Yebi?u skænkende Vin til 

Rigdomsguden Daikoku. Bet. Tomoyuki. Nutiden. 

195 NETSUKE. Elfenben. En Abe undersøger gennem en 

Lup en Bille, der kryber paa en Frugt. Bet. Mciscitomo. 

Nutiden. 

196 NETSUKE. Elfenben. En Fiskerfamilje sorterer sin 

Fangst, siddende paa en kæmpemæssig Søøreskal. Bet. 

Minkoku. Nutiden. 

197 NETSUKE. Elfenben. Herrerne Langarm og Langben 

fanger ved fælles Hjælp Fisk paa dybt Vand. Nutiden. 

198 NETSUKE. Elfenben. Medens Langarm og Langben 

hjælper hinanden med at fiske paa dybt Vand, har en 

Blæksprutte omslynget den sidstes Fødder, og hans 

Ven søger nu at frigøre ham. Nutiden. 

199 NETSUKE. Elfenben. Rigdomsguden Daikoku ligger paa 

sin Rissæk og spejder efter sin Mus; — naar Netsuken 

rystes, stikker denne Hovedet ud af Sækken. Nutiden. 

32 

159 

170 

208 

163 

200 NETSUKE. Elfenben. Barn med stor Karpr. Bet. Rijuho 

Nutiden. 

201 NETSUKE. Elfenben. Gammel Mand med Pibe. Nutiden. 

202 NETSUKE. Træ. En sammenrullet Slange vender sit 

Hoved om mod en nøgen Snegl (af slimlignende Horn!), 

der kryber paa dens Krop. Bet. Tomokazu. 18 19. 

Aarh. — (Afb.) 

203 NETSUKE. Træ, Et Barn holder en stor Rævemaske 

for Ansigtet. Stilles Netsuken paa Hovedet, gengiver 

Masken Shinto-Elskovsgudinden Uzumes pluskæbede 

Fjæs. 18-—19. Aarh. 

204 NETSUKE. Træ. En Mand — maaske Vismanden Oro, 

— stamper Ris (?) i en revnet Potte. 18.—19. Aarh. 

205 NETSUKE. Rødlakeret Træ. En Mus gnaver paa en 

Lotusfrugt. 18.—19. Aarh. 

33 

165 

202 

185 

212

206 NETSUKE. Træ. Visdomsguden Fukurokuju lader en 

Vifte (med en Fersken) hvile paa et kin. Barns Nakke. 

18.-19. Aarh. 

207 NETSUKE. Lakeret Træ. En i Kugleform sammenrullet 

kin. Løve. 18. —19. Aarh. 

208 NETSUKE. Træ. En Tudse. Paa dens ene Øje hviler 

Salighedssymbolet, et Lotus-Kronblad, hvad der kan 

betyde, at Kunstneren har tænkt paa den udødelige 

Gamas Ledsagedjr, eller, snarere, at selv Tudsen engang 

skal genfødes i Paradiset. (»Endog Stenene skal 

blive Buddhaer«.) Bet. Tomotada. 18.—19, Aarh. — (Afb.) 

209 NETSUKE. Træ. En Frø, der puster sig op. 19. Aarh. 

210 NETSUKE. Træ. En Havfrue paa en Venus-Muslinge- 

skal. Bet. Hideharu.. 19. Aarh, 

211 NETSUKE. Træ. En flygtende Djævel søger ved Hjælp 

af en gammel Straahat, — som gennembores af hans 

Horn, — at dække sin Byg. 19. Aarh. 

212 NETSUKE. Træ. En liaison dangereuse: Det letfængelige 

Fabelvæsen Kappa, hvis ene Fod en Venusmusling 

— Cytherea meretrix — har klemt inde, søger forgænges 

at slippe bort. Nyere Arb. — (Afb.). 

213 NETSUKE. Træ. Cikade paa et Blad. Bet. Hcirumitsu. 

Nyere Arb. 

214 NETSUKE. Skildpadde eller Horn. En Skildpadde en 

garde. Bet. Teigetsu. 18.—19. Aarh. 

215 KNAP-NETSUKE (Manju). Elfenben. Bundlagt Drage 

mellem Bølger. 18.—19. Aarh. 

216 KNAP-NETSUKE (Manju). Elfenben. En Bisstamper m. 

m., i gennembrudt Arbejde. 18.—19. Aarh. 

217 KNAP-NETSUKE (Manju). Elfenben. I gennembrudt Arbejde 

Lotusskud, Almisseskaal og buddh. Sanskrittegn. 

18.—19. Aarh. 

218 KNAP-NETSUKE (Manju). Horn. 11 af de til No-Dra- 

mer eller Kiogen-Farcer anvendte Masker. Nutiden. 

III. LAKSAGER. 

219 SKAAL, låv, til Bisvin. Bødlak. I Belief af metalfarvede 

Lakarter, med Metalfolie, en til Bryllupsceremonierne 

34 

hentydende Sammenstilling af langgrebet Kedel (til 

Bisvin) og Fodstykke med Malvablade. Bet. Kajikawa. 

Japan. Nutiden. D. 11. 

220 SKAAL, som foregaaende, dog mindre, og prydet med 

et af Bølger beskyllet, gammelt, blomstrende Blommetræ, 

samt en langhalet Skildpadde. Bet. og Tid som 

foregaaende Nr. D. 10. 

221 SKAAL, som de to foregaaende, men mindre, og med 

Billedet af en Tranerede i et gammelt Fyrretræ. Bet. 

og Tid som foregaaende to Nr. D. 10. 

222 BAKKE, rektangulær. Sortlak. I fladt Guld- og Sølvlak- 

maleri spredte, detailleret gengivne Fuglefjer (af Høg 

og Hejre?) Japan. Nutiden. L. 34. 

223 ÆSKE, rektangulær. Aristokratisk, guldbestøvet og uregelmæssigt 

guldbestænket Sortlak. Paa Laaget, i Belief 

af Metal-Lakarter, en opadsvævende, fløjtespillende 

buddh. Engel med Fjederham, samt et Par faldende 

Lotus-Kronblade. Paa Æskens Kant hviler en lille 

Bakke, hvor, udført i lignende Arbejde, en gammel 

Mand med Økse lysblændet ses at stirre opad. Ogsaa 

her enkelte faldende Kronblade. Tilsammen illustrerer 

de to Fremstillinger en Scene af Taketori monogatari, 

den før-klassiske, jap. Boman om Englen og dens Plejefader, 

Bambusfælderen. L. 14. H. 5. Japan. Nutiden. 

224 ÆSKE, bladvifte-formet. Sortlak. Paa Laaget, i Belief 

af Guld- og anden Metallak, Botter, der skal til at 

gnave paa en Frugt. Bet. Masao. Japan. Nutiden. L. 10. 

H. 5. 

225 ÆSKE, rektangulær. Straalende Guldlak. 1 fladt indlagt 

Perlemor og lavt Belief af Sortlak: Blomstrende Ban- 

planter (Orkidéen Cymbidium). Japan. Nutiden. L. 13. 

H. 5. 

226 INBO, firrummet. Mat Guldlak. 3 Heste, udførte i lavt, 

metalfarvet Belief og tegnede i Kanomestrenes Konturmanér. 

Bet. Kajikawa. Med vedhængende Elfenbens- 

Netsuke, — Drenge, der brydes, — og do. Skyder 

(Ojime) — bodfærdig Djævel, Falkejæger m. m. Japan. 

19. Aarh.; Netsuken dog muligvis lidt ældre. — En 

Fod af Træ medfølger. 

227 ÆSKE, lille* rektangulær. Guldlak. Blaaregnklaser i 

Belief. Japan. Nutiden. L. 7. 

35

28 SKRIVEKASSE (Suzuribako). Sortlak. I Relief af forskelligt 

tonet Perlem or: Ferskengrene og -frugter, en 

»Buddha’s Haand« (Citrus decumana) og en Kurv med 

Druer. Japan. Nutiden. I Æsken Rivesten, Pensler etc. 

L. 22. 

29 RØGELSEDAASE, rund. Udskaaren dybt-rød Tsushu- 

Lak. Frugtbærende Ferskengrene og geometriske Mønstre. 

Kina? Rimeligvis 18. Aarh., maaske dog ældre. 

H. 4. 

Kinesisk Porcellæn. 

VASER, URNER etc. 

BOJAN. Malet med de gennemsigtige Emaljefarver 

grønt, gult og blegt violet; tillige jernrødt og — alene 

anvendt til horisontale Indfatningskredse - blaat u. GI. 

Springende kin. Løver mellem blomstrende Pæonranker. 

Under Hunden grønne Emaljeblade. Femfarvet 

Mingvare. Tilskr. Perioden Wanli (1573—1619). H. 23. 

Med Laag Og Fod af Træ. — Læben noget restaureret. 

BOJAN, orav. pæreformet, m. Laag. Opdrejet i to Segmenter. 

Malet med de gennemsigtige Emaljefarver 

grønt, gult og violet, samt jernrødt og blaat u. GI. i to 

Toner. Springende kin. Løver mellem blomstrende 

Pæonranker. Femfarvet Mingvare. Tilskr. Perioden 

Wanli (1573—1619). H. (med Laag) 35. - (Afb.) -u i„t. 

restaureret ved en B evn e: et Stykke Laagkant afhugget.

232 URNE. Opdrejet i to Segmenter. Malet med de gennemsigtige 

Emaljéfarver grønt, violet og gult, samt jernrødt 

og blaat u. GI., — der dog kun findes i horisontale 

Indfatningskredse. Flyvende Ho-Fugle mellem 

blomstrende Pæonranker. Femfarvet Mingvare. Tilskr. 

Perioden Wanli (1573—1619). H. 30. — (Afb.) — Kort. afsleben 

Læbe. 

233 BÆGEK. 1 farvekraftigt, flammet Blaamaleri u. GI. stilis. 

Irisblade og Symboler. Mærke: Koncentr. Ringe. Tilskr. 

Perioden Kanghi (1662—1722). H. 15. 

234 BÆGER. Midten globulær, med 4 lodrette Kamme. 

Usædvanlig intensivt og farveskønt, flammet Blaa- 

maleri u. GI. Paa Midten Tigeransigt-Motiver og 

geometriske Mønstre; paa Hals og over Fod Halv-El- 

lipser med lignende Mønstre samt det mandlig-kvinde- 

lige Symbol Yang-yin. — Form. og Dek. laanté fra 

Kinas arkaiske Broncekar. — Henbører til den af 

M onkhouse fremhævede Kategori »Ogre C hi na«. 

Tilskr. Perioden Kanghi (1662—1722). H. 25. Med Fod 

af Træ. — (Afb.) 

235 URNE, lille, bahisterformet. I farvekraftigt, flammet 

Blaamaleri u. GI. voksende Krysanthemer og Pæoner. 

Bet. med koncentr. Ringe. Tilskr. Perioden Kanghi 

(1662-1772). H. 16. Med Laag af Træ. — Rep. omkring 

Læben. 

236 BOJAN. I flammet Blaamaleri u. GI.: En Paladshave, 

hvor kinesiske Børn skrider frem i Procession, nogle 

med Faner, en ridende paa det rare Fabeldyr Kylin, 

en anden bærende en tilhyllet Gave. Læben udv. ugla- 

seret. Bet. med to koncentriske Ringe. Tilskr. Perioden 

Kanghi (1662—1722). H. 18. 

237 SNUSFLASKE, konisk. Minutiøst, flammet Blaamaleri 

u. GI. .9 kinesiske Løver med hellige Perler. Tilskr. 

Perioden Kanghi (1662—1722). H. 8, inkl. Benprop. 

238 URNE, m. hvælvet Laag. Lyst, let flammet Blaamaleri 

u. GI., med sparsom, men paa sine Steder dog systematisk 

Stipling. Kylin og Ho-Fugl; Banantræ og 

Pæon. Snarest vel fra et Tidspunkt indenfor eller nærved 

Perioden Jungcheng (1723—35). H. 29 (m. Laag). 

Med Fod af Træ. 

239 FLASKE, pæreformet. Helt dækket af opak, turkisgrøn 

og brun Flydeglasur, hvis tæt indfiltrede, ofte ophøjede 

38 

240 

257 

239 

241 

Striber og Strøg giver en Tegning, der minder om 

visse Fugleægs. Bet. og tilskr. Perioden Yungcheng 

(1723—35). 11. 22. — (Afb.) — Opr. Munding afsleben. 

240 VASE, pæreformet. Helt dækket af en egal, lys-leverrød, 

antagelig paablæst Glasur. Bet. (i smukt Blaat) med 

Mærket' Yungcheng indenfor koncentr. Ringe, og tilskr. 

denne Periode (1723—35). H. 16. Med Fod af Træ. — 

(Afb.) 

241 VAND-URNE, lille, til Skrivebordet. Formet som, og, 

paa kin., benævnt efter Digteren Li Tai-peh’s Vinkrukke. 

39 

242 

266

Egal, fintkrakeleret, lvs-agurkegrøn Glasur. Muligvis fra 

Perioden Kienlong (1736—95), muligvis ældre. H. 5. — 

Med Fodstykke af Træ. — (Afb.) 

242 BOJAN, lille. Bortset fra Læbe og Fod — der begge 

er okkerbrune — (lækkes Overfladen ganske af en 

rødbrun Glasur, tæt isprængt med mørkere Pletter og 

metalliske, som Sølv skinnende Partikler (o: reduceret 

Jern). Saakaldet »Irondust«-Glasur. Rimeligvis fra Perioden 

Kienlong (1736—95), maaske dog ældre. 11. 10. 

Med Laag og Fod af Træ. — (Afb.). 

243 PENSELBÆGER (Pitong). Flødefarvet. Blomster og 

Blade i gennembrud!, graveret Arbejde. »Blanc de 

Chine«. Rimeligvis 18. Aarh. Provinsen Fukien. H. 13. 

244 VASE, slor. Emaljemaleri i den sene »Famille rose’s« 

fortrinsvis opake Farver; desuden jernrødt. 1 et smukt 

Landskab med Klipper — Paradiset Cheu-Chan — er de 

taoistiske Udødelige og deres Ledsagere forsamlede 

underet stort Fyrretræ. Mundingen grønglaseret. Tilskr. 

Tiden omkr. Aar 1800. H. 44. — (Afb.) 

245 VASE. Blaamaleri u. GI., med Stipling. Banker med 

stiliserede Blomster (Lotus, Pæon etc.); paa Halsen 

stil. Irisblade. Tilskr. Tiden omkr. Aar 1800. II. 40. 

240 VASE. »Bien soufflé« med Symboler i Guldmaleri. Paa 

Corpus to større, paa Halsen to mindre, reserverede 

Felter, hvor Paladsscener er gengivne i gennemsigtigt 

Emaljemaleri med jernrødt. Tilskr. Beg. af det 19. Aarh. 

H. 33. 

247 VASF, korthalset. Flambering i teglrødt, hvidt og blaat. 

Kina? Japan? 18. —19. Aarh. H. 20. 

248 SNUSFLASKE, m. Laag (opr. tilhørende?). Brogetmalet, 

tildels Emaljer. Tre Geder paa en græsbevokset Klippe; 

Laaget med en Blomst i Emalje. Omkr. Aar 1800. H. 6, 

inkl. Prop. 

249 SNUSFLASKE. Sennepsgul »émail sur biseuit«. 1 meget 

skarpt, underskaaret Relief en Drage mellem Skyer. 

Bet. med Porcellænsmagerens Navn: Wanq Pinq-junq. 

Beg. af det 19. Aarh. H. 7, inkl. Glasprop. — (Afb. sammen 

med Snusflasker af andet Stof.) 

40 

SKAALE 

250 SKAAL, lav. I flammet Blaamaleri u. GI. indvendig 3 

Smaaskyer, udvendig Ho-Fugle mellem Pæon og Lotus- 

ranker. Denne sidste Dekoration findes langs Indsidens 

Rand gentaget i hvid Slipmasse. Tilskr. Perioden 

Kanglli (1662 1722). D. 20. — To Skaar paasatte. 

251 SKAAL. Flammet, intensivt Blaamaleri u. GI. Drage og 

Ho-Fugl mellem Skyer og Flammer. Tilskr. Perioden 

Kanghi (1662—1722). D. 10. — Fod afsleben. 

252 SKAAL. »Famille verte’s« Emaljefarver, blaat inkl., samt 

jernrødt og Guld. Adskilte ved smalle Rammer med 

Klipper og Buske: 4 Scener fra Hofliv eller Skuespil. 

Bet., i godt Blaamaleri, med det uantagelige: Suante 

(Perioden 1426—35) indenfor koncentr. Binge. Tilskr. 

Perioden Kanghi (1662—1722). I). 19. — Med Fodstykke 

af 1 ræ. (Al b.) — Gammel, dygtigt udført Restaurering. 

253 SKAAL. Blaamaleri u. GI., med Stipling. Voksende Vinstokke 

med Druer; paa Grenene en Mængde klatrende 

eller løbende Egern. Bet. og tilskr. Perioden Kienlonq 

(1736-95). D. 22. - (Afb.) 

254 SKAALE, Par. I den sene »Famille rose’s« Emaljefarver 

med jernrødt. En Ranke af blomstrende Pæon og 

Valmue. Tilskr. Tiden omkr. Aar 1800. D. 14. 

255 SKAAL, som foregaaende Nr.; dog med Pæon og Kry- 

santhemum. Tilskr. Tiden omkr. Aar 1800. D. 14. 

256 SKAAL, 8-kantet. Den sene »Famille rose’s« Emaljefarver 

med jernrødt og Guld. En ikke ofte forekommende 

Fremstilling: De 8 A m b a s s a d ø re r, der, mødende for 

samtlige Menneskestammer, bringer Kejseren hver enkelt 

Stammes Tribut. Paa hver af dé 8 Facetter en 

saadan ejendommeligt udseende og fantastisk klædt 

Ambassadør, der medbringer Tributen — en Vase, en 

Koralgren, et Scepter etc., — og ledsages af et særligt, 

fantastisk tegnet Dyr, saasom kin. Løve (i tiere Udgaver), 

Elefant eller Kylin. Indsiden grønglaseret. Bet. 

og tilskr. Perioden Kiaking (1796—1820). I). 17. 

257 SKAALE, Par, tyndvæggede. Ydersiden dækkes af egalt, 

brunligt jernrødt, hvori dog, med japaniserende Ynde, 

voksende Bambusgræs er udsparet. Bet. og tilskr. Perioden 

Kiaking (1796 — 1820). D.12. Med Fodstvkker af 

Træ. — (Afb.) 

4 !

258 SKAALE, Par, tyndvæggede. Ydersiden dækkes af egalt, 

brunligt jernrø'dt, der dog negligerer et Rankesystein 

med stiliserede Pæon- og Lotusblomster, hvis Detailler 

ganske vist, i Stregmaner, er tegnede med den røde 

Farve. Bet. og tilskr. Perioden Kiaking (1796—1820). I). 

13. Med Fodstykker af Træ. 

259 Skaale, Par. Indadbuede Sider. Lyst, gult og grønt, 

gennemsigtigt Emaljemaleri med Blaat u. GI., — bl. a. 

anvendt til Optrækning af Konturer, — og med jernrødt, 

saa blankt og saa fladtliggende, at dets Karakter 

af Overglasurfarve kan miskendes. Ovenover en Scep- 

terhoved-Bort, og adskilte ved Granatæbler, ses 5 Rosetter 

fulde af frugtbærende Grene, tegnede i en om 

ældre »Studio«-Stil mindende, noget stiv Maner. Bet. 

og tilskr. Perioden Kiaking (1796—1820). D. 15. Med 

Fodstykker af Træ. 

260 SKAAL, som foregaaende Nr., og med lignende Fodstykke. 

— To sm aa Skaar paalimede. 

261 SKAAL, større. Indadbuede Sider. Maleriets Teknik i 

Hovedsagen som ved foregaaende Nr., dog spiller en 

lysrosa Emalje med. Mer danner 4 Rosetter den eneste 

Prydelse: i to af disse »Studio«-Tegning fra Nr. 259, 

i die to andre luftigere Granatæblegrene med stilis. Fugle. 

Tilskr. Perioden Kiaking (1796 — 1820). D. 18. Med Fodstykker 

af Træ. 

262 SKAALE, Par. Den under 259—61 omtalte kombinerede 

Emaljeteknik. Udvendig Ranker, der bærer Lingehi- 

Svampe og Ferskener med Tegnet C h o w (lang Levetid). 

Indvendig en Bundroset med rundlagt, blomstrende 

Ferskengren, hvis Frugt prydes af samme Tegn i 

anden Skrift. Bet. Perioden Kanghi (1662—1722). — 

Stil: Perioden Yungcheng (1723—35). — Tilskr. Perioden 

Kiaking (1796—1820). 1). 18. 

263 SKAALE, Par, som foregaaende Nr. — En Skaal ubet. 

skaaret. 

264 LAAGSKAALE, Par. Paa Skaalen er 4, paa Laaget de 

øvrige 4 af Taoismens Udødelige, gengivne i broget 

Emaljemaleri. Bet. — baade paa Skaal og Laag — Perioden 

Taokwang (1821—51) og tilskr. denne. H. m. 

Laag 12. D. 9. — (Afb.) 

265 SKAALE, Par. Minutiøst Arbejde. Citrongul, opak 

Emaljegrund med indgraverede Smaaranker. Heri er ud- 

42 

265 . 2 52 265 

264 280 264 

sparet: Dels Partier, hvor stiliserede Pæoner og Ranker er 

malede med brogede Emaljefarver og jernrødt, dels 4 

mellemliggende, runde Medailloner med landskabelige 

Fremstillinger. En af disse er udfort i Emaljearbejde, 

de øvrige 3 derimod i Grisaille med jernrødt; dog 

er i alle Medailloner yderst faa og bittesmaa Figurer, 

i — en Rytter, en Fisker e. 1. —, gengivne under Anvendelse 

af Emalje. Indvendig en Emalje-Bundroset. Bet. 

og tilskr. Perioden Taokwang (1821 —5 1). Saakaldt Peking 

Graviata- eller Medaillonvare; efter den alm. Antagelse 

alene bestemt for Kejseren (til Gaver) og særlig smukt 

udført under den nævnte Periode. D. 15. — (Afb.) 

To af den ene Skaals Grisailler noget slidte. 

266 SKAALE, Par. I grøn Emalje to lirkloede Drager; i 

purpurfarvet de omgivende' Flammer. Bet. og tilskr. 

Perioden Taokwang (1821 — 51). D. 12. — (Afb.) 

43

FADE OG TALLERKENER 

267 FAD. 1 Blaamaleri u. GI. Hanker og Pæonblomster. 

Tilskr. Mingtidens Slutning (c. 1600—1650). . 1). 38. — 

(Afb.). — Restaureret. 

268 FAD. 1 kraftigt og rent, flammet Blaamaleri u. GI., en 

Grund af Skyer. Heri er reserveret to af Flammer omgivne, 

firkloede Drager, hvis Detailler er malede med 

Grundens Farve. Mærke: Kanghi indenfor to koneentr. 

Ringe. Tilskrevet den nævnte Periode (1662—1722). 1). 

33. - (Afb.) 

269 FAD. Dragedekoration i Blaamaleri u. GI., meget nær 

som foregaaende Nr.’s. Bet. med ulæseligt Kvadratsegl 

indenfor to koncentriske Binge. Tilskr. Perioden Kanghi 

(1662—1722). Eksportvare for Evropa. D. 28. 

270 FAD. Dragedekoration i Blaamaleri u. GI., meget nær 

som paa Nr. 268—69, dog er et Bælte mellem Bund og 

Band umalet. Bet. som Nr. 269. Ligesom dette Eksportvare 

for Evropa, tilskr. Perioden Kanghi (1662—1722). 

D. 27. 

271 TALLERKEN. Kanneleret Band; tunget Kant. 1 flammet 

Blaamaleri u. (il., en ornamental Bandbort, og et Midtstykke, 

hvor en bueskydende Rytterske, der ledsages 

af en ridende Mand, ses nylig at have nedlagt en Ræv. 

Mærke: Perioden Chingwa (1465—88) indenfor to kon- 

centr. Ringe. Tilskr. Perioden Kanghi (1662—1722). D. 20. 

272 TALLERKEN. I flammet Blaamaleri u. GI. Vinstok, Pæonplante 

m. in. Et Bandbælte dog alene prydet med 

Pæonblomster og Ranker i hvid Slipmasse under Glasuren. 

Tilskr. Perioden Kanghi (1662—1722). Eksportvare 

for Evropa. I). 22. 

273 TALLERKEN, dyb, af Porcellæn. Blomstrende Pæongrene 

m m. i flammet Blaamaleri u. GI. Tilskr. Perioden 

Kanghi (1662—1722). Eksportvare for Evropa. D. 23. 

274 TALLEBKEN, som foregaaende Nr.; Blaamaleriet dog 

sortladent. 

275 TALLERKENER, 4 St., store. 1 flammet, kraftigt Blaamaleri 

u. GI., to Fasaner mellem blomstrende Træer; 

paa Banden Blomster og Paafugle. Bet. med ulæseligt 

Kvadratsegl indenfor to koneentr. Binge. Tilskr. Perioden 

Kanghi (1662—1722). Eksportvare for Evropa. D.28. 

44 

267 

276 TALLERKENEB, 3 St., store. Som foregaaende Nr. 

234 

253 

277 FADE, Par. Blomster- og Bladornamenter i flammet, 

ret lyst Blaamaleri u. GI. Bet. med et Artemisiablad 

indenfor to koneentr. Ringe. Tilskr. Perioden Kanghi 

(1662—1722). Eksportvare for Evropa. D. 27. 

278 TALLERKEN. Hængepil, Pæon etc. i Emaljefarver, 

jernrødt og Blaamaleri u. GI. 18. Aarh. »Famille rose«. 

Eksportvare for Evropa. I). 23. 

279 TALLEBKENER, Par, smaa. Lyse Emaljefarver, jernrødt 

og blaat u. GI. Ranker med Ferskener omkring ei> 

rundlagt Ferskengren. Svarer nøje til Skaalene Nr. 262- 

63. Bet. som disse og ligeledes tilskr. Perioden Kiaking 

(1796—1820). D. 15. — En Tallerken repareret. 

280 TALLEBKEN. I grønne Emaljer og jernrødt blomstrende 

Smaakviste af Jødekirsebær (Physalis Alkekengi). 

Bet. og tilskr. Perioden Kiaking (1796—1820). D. 19. — 

4.')

281 FAD, stort. Blaamalet u. GI.; tildels stiplet. Ranker med 

stiliserede Blomster af Lotus, Pæon etc., udenom en 

Midtroset. Bet. Perioden Yungcheng (1723—35); sikkert 

dog noget yngre. I). 45. 

282 THEKANDE, med fast Bøjlehank. Porcellæn. Formet 

som en Lotusbtomst m, m.; i dennes Midte, som Laag- 

knap, en Skildpadde. Med Blaamaleri u. GI. Japan, 19. 

Aarh. H. 18. 

283 SKAAL. Hvidligt Ler, paa den udv. Side helt skjult af 

smaa Ivrysanthemer i Emaljefarver, jernrødt og Guld. 

Bet. Yuzan. Japan, Nutiden. D. 11. 

284 RØGELSED AASE (Kogo), flad. Hvidligt Ler. Emaljemaleri 

med jernrødt og Guld. Smaa Ivrysanthemer om 

kring et Midtstykke med legende Børn. Indvendig et 

Kirsebærtræ og en Fugl. Bet. med et Seglmærke. Japan, 

Nutiden. D. 8. 

46 

Kinesiske KunstsagerafGlas 

og Halvædelstene. 

I. SNUSFLASKER 

285 SNUSFLASKE. Stærkt funklende Avanturinglas (Glas- 

flus). H. 6, inkl. Glasprop. 

286 SNUSFLASKE, lille. Affladet Vaseform. Amethystfarvet 

Glas. Paa Siderne, i skaaret Relief, to slanke, smidige 

Drager. H. 6, inkl. Prop. 

287 SNUSFLASKE, fuldmaaneformet. Ufarvet Glas med 

Flagermus, Pakwa-Tegn og Yan-Ying-Symboler udskaarne 

en camée i rubin rødt Overfang. H. 5. 

288 SNUSFLASKE. Affladet Vaseform. Blæret lsglas. 

Paa hver Side en sammenrullet Drage, skaaret en 

camée i rubinrødt Overfang. H. 8, inkl. Glasprop. 

289 SNUSFLASKE. Affladet Vaseform. Mælkeglas. I sortfarvet 

Gravering, paa den ene Side en paa et Mulæsel 

ridende Digter (Su-slie?), paa den anden Side en Kry- 

santhemumgren. H. 5. 

290 SNUSFLASKE, fuldmaaneformet. Mælkeglas. I Emaljefarver, 

— særlig grønt og rosa —, paa hver Side et 

Landskab, hvor Kvinder, der roer en Baad frem, beundrer 

eller plukker Lotusblomster. Med den halvt 

udviskede Bet. Perioden Kienlonq (1736—95). H. 6. — 

(Afb.) 

291 SNUSFLASKE, cylindrisk. Ufarvet Glas med Ornamentborter 

i sort, en camée skaaret Overfang. Paa Fla- 

47

skens indvendige Side en med tiere Farver malet Drage 

mellem Skyer. H. 7. 

292 SNUSFLASKE, cylindrisk. Ufarvet Glas med ornamentale 

Borter i sort, en camée skaaret Overfang. Paa 

Maskens indvendige Side er en Drage og en Tiger 

gengivne i flerfarvet Maleri. H. 8. 

293 SNUSFLASKE, fuldmaaneformet. Ufarvet Glas med 

Løvehoved-Ører og Borter i smaragdfarvet, en camée 

skaaret Overfang. Paa Flaskens indvendige Side er, dels 

et Landskab (i sydkinesisk Stil), dels den udødelige 

Lan-Tsai-ho, med Blomsterkurv, afmalede polykromt. 

Bærer den lidet oplysende Datering: Aar 42 i den 60- 

aarige Cyklus. H. 7. 

294 SNUSFLASKE, oval. Ufarvet Glas med Ornamentborter 

i sort, en camée skaaret Overlang. Paa den indvendige 

Side, i polykromt Maleri, en Kvinde i et Landskab og 

Bøger mellem Kar med Blomster. H. 7. — Revne. 

295 SNUSFLASKE. Affladet Vaseform. Ufarvet Glas med 

Løvehoved-Ører og Borter i opakt, rødbrunt, en camée 

skaaret Overfang. Paa Flaskens indvendige Side er et 

Landskab (i sydkinesisk Stil) og et Frugttræ med to 

Skader (?) afmalede polykromt. H. 7. 

Arbejder af Yeh Chung-san (Nr. 296—302). 

296 SNUSFLASKE, fuldmaaneformet. Glas. Paa begge de 

indvendige Sider er, med utrolig Kunstfærdighed, — der 

genfindes i samme Kunstners paafølgende Arb., — figurrige 

Fremstillinger bievne udførte under Anvendelse 

af en egen, mild og eksotisk Polykromi. Paa den ene 

Side ser man et Landskab, hvor kinesiske Børn danser 

rundt i Kreds; paa den anden Side leges der 

Blindebuk under et gammelt Fyrretræ. Flasken er — 

ligeledes paa den indvendige Side — bet. med Kunstnerens 

Navn: Yeh Chung-san og bærer den tvetydige 

Datering: Aar 39 i den 60-aarige Cyklus. — Fra nyere 

Tid. H. 7, inkl. Glasprop. — (Af b.) 

297 SNUSFLASKE, afrundet kvadratisk. Glas. Kunstneren 

har paa Flaskens indvendige Side, i flerfarvet Maleri, 

givet det fiske-perspektiviske Billede af et Vand, hvor 

Lotusblade og -blomster vokser op fra Bunden, medens 

Slørhaler — nogle røde, andre blaa — smutter 

ud og ind mellem Stænglerne. Bet. som foregaaende 

48 

296 

302 

249 

290 

Nr., dog med den Forskel, at Dateringen her lyder: 

\ar 43 i den 60-aarige Cyklus. H. 6, inkl. Glasprop. — 

(Afb.) 

298 SNUSFLASKE, afrundet rektangulær. Bjergkrystal. Under 

Anvendelse af den ved Nr. 296 omtalte, ejendommelige 

Polykromi, — en kraftig, rød Farve gør sig dog 

nu noget stærkere gældende, — har Chung-san, paa 

Flaskens indvendige 'Sule malet to humoristiske Billeder: 

Paa den ene Side Djævlefjenden Chung-kwei, 

ridende paa et Æsel, og betjent af tæmmede Djævle, 

som fører hans Dyr ved Tømmen, holder en Skærm 

over hans Hoved og bærer hans Glavind. Paa den anden 

Side hans (ulegendariske) Hustru, kørt i Bullestol 

af en Djævel, samt endnu en Djævel, der slipper en 

Sværm af Chung-kwei’s røde Ledsagere, de lvkkebrin- 

49 

298 

297

gende Flagermus, ud af et Kar. Bet. og. dat. som foregående 

Nr. H. 7, inkl. Glasprop. — (Afb.) 

299 SNUSFLASKE, sammentrvkt-pæreformet. Agat. Paa 

Flaskens indvendige Side ses Slørhaler, malede som 

de paa Nr. 297 gengivne — her dog mellem grønne 

Fyrrekviste og løse, blomstrende Krysanthemumgrene 

i mange Farvetoner. Kunstneren har med Vilje anvendt 

en sløret og rustplettet Agat; han har ved dette 

særlige Materiales Hjælp været i Stand til helt naturalistisk 

at gengive det for en Kineser saa tilvante Billede 

af en mudret og okkergrumset Lysthave-Dam, 

hvor Slørhalerne svømmer rundt mellem afrevne 

Blomster og nedfaldne Kviste. Bet. og dat. som fore- 

gaaende to Numre. H. 6, inkl. Glasprop. 

300 SNUSFLASKE, spoleformet. Agat. Paa den indvendige 

Side er afmalet Slørhaler, der ligesom forrige Nummers, 

sete gennem Flaskens Væg, synes at belinde sig 

i deres rette Milieu; dog maa dette tænkes her at 

være langt mere okkergrumset. Ogsaa her findes nedfaldne 

Fyrregrene; af Blomster kun faa. Bet. og dat. 

som foregaaende 3 Numre. H. 7, inkl. Benprop. 

301 SNUSFLASKE, konisk. Bjergkrystal med indlejrede, 

fine, sorte Naale (vistnok af Straalsten). Paa Flaskens 

indvendige Side er, i mangefarvet Maleri, gengivet 

Slørhaler, — baade røde og blaa, — samt aborrelignende 

Fisk. Fiskenes Milieu maa her tænkes kun at være 

svagt m udret; de svømmer rundt mellem grønne, 

nedfaldne Fyrrekviste, og de indlejrede Straaler forestiller 

de paa Overfladen flydende Fyrrenaale. Paa den 

ene Side en indsleben Pæongren. Bet. med Kunstnerens 

Navn som de toregaaende Numre. Bærer den tvetydige 

Datering: Aar 44 i den 60-aarige Cyklus. H. 6, 

inkl. Glasprop. 

302 SNUSFLASKE, afrundet rektangulær. Brunlig Bjergkrystal. 

1 ejendommelig Polykromi, svarende til den 

paa Nr. 298 anvendte, har Chung-san her prydet Flaskens 

indvendige Side med to Figurscener. Den ene 

viser to manchuriske Ryttersker, der ledsages af en 

spydbærende Tærne og, fra en Klippehule, iagttages af 

to Mænd. Paa den anden sj^nes 3 Damer, der en 

Maaneskinsaften samtaler i en Have, at blive belurede 

af en Mand, der sidder oppe i et Træ. — Rimeligvis 

50 

Romanillustrationer. Bet. og dat. som foregaaende Nr. 

H. 7, inkl. Prop. — (Afb.) 

303 SNUSFLASKE, af graa, halvopak Sten (Kvarts eller 

Chalcedon), med udbredte, grønne uigennemsigtige Aflejringer. 

Skaarne Løvehoved-Ører. H. 7, inkl. Glasprop. 

304 SNUSFLASKE. Affladet Vaseform. Kvarts. I den ufar- 

vede Masse et ligelig*fordelt, snehvidt, svampet Netværk. 

— Vistnok en lidet almindelig Sten-Afart. H. 7, 

inkl. Glasprop. 

305 SNUSFLASKE. Kvarts med indlejrede fine, sorte Naale. 

H. 6. — Spaltning. 

306 SNUSFLASKE. Røgtopas. H. 6, inkl. Glasprop. 

307 SNUSFLASKE, lille. Karneol. H. 5, inkl. Elfenbensprop. 

308 SNUSFLASKE, lille. Gulbrun Agat. H. 5, inkl. Glasprop. 

309 SNUSFLASKE, cylindrisk. Vid Munding. Gulgraa Agat. 

H. 6, inkl. Glasprop. 

310 SNUSFLASKE. Vaseform. Graa Agat. Skaarne Løvehoved-Ører. 

H. 6, inkl. Benprop. 

311 SNUSFLASKE. Graalig Agat med Indlejringer, der ligner 

rimklædte Fyrrenaale; Ved nærmere Undersøgelse 

ses hver Naal at dannes af et Antal Bør med fælles 

Akse — nogle opake, andre gennemsigtige. — Formentlig 

en usædvanlig Sten-Varietet. H. 5. 

312 SNUSFLASKE. Graa Agat med gulbrune Strøg. Skaarne 

Løvehoved-Ører. H. 6. 

313 SNUSFLASKE, rektangulær. Graa Agat med sortbrune 

Pletter. H. 6, inkl. Benprop. 

314 SNUSFLASKE, ægformet, tung. Graa Agat med sortbrune 

Pletter. H. 5, inkl. Glasprop. 

315 SNUSFLASKE, fuldmaaneformet. Grøn Jade. Skaarne 

Løvehoved-Ører. H. 6, inkl. Glasprop. 

316 SNUSFLASKE, afrundet rektangulær. Graagrøn Jade. 

Bælter med Scepter-Hoveder, arkaiske Drager etc. i 

skaaret Relief. H. 6. 

51

317 SNUSFLASKE, fuldmaaneformet. Gullighvid Jade med 

godt skaarne Løvehoved-Ører og Nagler i Kreds. 

H. 5. 

II. JADESMYKKER m. m. 

318 HÆNGESMYKKE, rundt. Grønliggraa Jade. Hanker og 

Skrifttegn i gennembrudt Relief. 1). 5. 

311) HÆNGESMYKKE, rundt. Grønliggraa Jade. Flagermus, 

Lingchi-Svampe og Skrifttegn i gennembrudt Relief. 

D. 5. 

320 HÆNGESMYKKE, rundt. Grønliggraa Jade. Ranker og 

Figurer i gennembrudt Relief. 1). 5. 

321 HÆNGESMYKKE, formet som Guddommen Amitabha’s 

baadformtde'Glorie. Grønliggraa Jade. Flammer, Ranker 

og Sanskrittegn i ensidigt, gennembrudt Relief. L. 6. 

322 HÆNGESMYKKE, aflangt. Grønliggraa Jade. 1 gennembrudt, 

ensidigt Relief en Lykkegud. L. 4. 

323 HÆNGESMYKKE, rektangulært. Grønliggraa Jade. Ferskengrene 

og Flagermus i gennembrudt Relief. L. 6. 

324 HÆNGESMYKKE, rektangulært. Grønliggraa Jade. 

Skrifttegn og Figurer i Relief; Ranker i gennembrudt 

Arb. L. 8. 

32.') HÆNGESMYKKE, afrundet rektangulært. Lys, graa 

Jade. Arkaiske Drager, samt Skrifttegn og Landskab i 

Relief, tildels gennembrudt. L. 7. 

32

349 349 

Kunstsager af Metal. 

335 STATUETTE, lamaistisk, stor. Bronce raed Forgyldning 

under Lak. En Bodhis^tva, rimeligvis M aitreya, den 

kommende Æras Buddha. Afbildet siddende med korslagte 

Ben paa en Lotustrone, kronet og iført indisk 

Fyrstedragt med Skærf. Begge Hænders Fingre i Præ- 

dikestillingen. Fra hver Haandflade udgaar en Lotus- 

stængel, som, i Skulderhøjde, bærer et Symbol; det 

ene af tvivlsom Art, det andet en Bog. Tibet? Kina? 

Gammelt Arb. H. 48. -- (Afb.) 

336 STATUETTE, lamaistisk. Forgyldt Bronce med smaa, 

indlagte Stene. Den høje Guddom Vaj rad h ara, Hemmelighedernes 

Herre. Afbildet siddende med korslagte 

Ben paa en Lotustrone, kronet og iklædt indisk Fyrstedragt 

med Skærf. Vigtige Kendetegn: Begge Hænder 

54 

holdes over Kors foran Brystet; i den ene Tordenkilen, 

i den anden Haandklokken. Rimeligvis Tibet. Gammelt 

Arb. H. 25.- Med Fodstykke af Træ. 

337 STATUETTE, lamaistisk. Bronce. Guddommen Amita- 

yus, den lange Levetids Giver. Afbildet siddende med 

korslagte Ben paa en Lotustrone, iført indisk Fyrstedragt 

med Skærf. Vigtige Kendetegn: Rester af blaa 

Maling i Haaret; paa hver Side en lang Lok, som naaer 

Overarmen; de i Meditationsstilling samlede Hænder 

bærer Ambrosia-Karret. Tibet? Kina? Nyere Arb. 

H. 16. 

338 STATUETTE, lamaistisk. Forgyldt Bronce. Guddommen 

Amitayus, den lange Levetids Giver. Afbildet siddende 

med korslagte Ben paa en Lotustrone, kronet 

og iklædt indisk Fyrstedragt med Skærf. Haaret opsat 

i Stupa-Form. Vigtige Kendetegn: Spor af blaa Maling 

i Haaret; paa hver Side en lang Lok, som endog naaer 

Albuen; Hænderne sammenlagte i Meditationsstilling. 1 

den øverste Haandflade et Hul, hvor, uden Tvivl, en 

nu tabt Gengivelse af Ambrosia-Karret har været fæstnet. 

Tibet? Kina? Gammelt Arb. H. 11. Med Fodstykke 

af Træ. 

339 TEMPELKLOKKE, lille, buddhistisk. Bronce. Med Øsken 

(til Ophængning), formet som et Dragehoved. løvrigt 

den normerede, rituelle Udsmykning: Spidsnagler, 

Drageornamenter etc. Som altid, bestemt til Anslag paa 

Ydersiden. Rimeligvis japansk Arb. fra nyere Tid. H. 

19. Med Snor. 

340 RØGELSEDAASE, afrundet-kvadratisk. Forgyldt Bronce. 

Lotusranker i ciseleret Relief. Kina. 18—19 Aarh. H. 5. 

341 RØGELSEKAR med Hængsellaag. Bronce med Rest af 

Forgyldning, støbt i Form af Uhyret Gheu Lu (her en 

vingeløs og enhornet Varielet), hvis Hoved danner 

Laaget. Kina. I Mingstil; formentlig dog fra en nyere 

Tid. H. 26. 

342 BØGELSEKAR med Laag. Støbt og ciseleret, gullig ■ 

olivenfarvet Bronce. Formet som et Flaskegræskar 

Med høj bevægelig Bøjlehank. Øverst paa denne to i 

samme hellige Perle bidende Dragehoveder. Nedenfor 

hvert Hængselled, i helrundt Arbejde, en hellig Perle 

og en opad mod Perlen klatrende kin. Løve. Under 

Mundingen en Ornamentbort. Paa Laaget Lotusranker 

55

og -blomster i gennembrudt Relief. Bet. Perioden 

Suanle (1426—35). Kina. Speciel Grund til overfor dette 

gamle (og smukke) Arb. at tvivle om Betegnelsens Rigtighed 

foreligger ikke; men netop denne Bet. blev — 

ogsaa i gammel Tid — stærkt misbrugt. H. 22, med 

Hank. Ophængt i et ikke opr. tilhørende Træstativ. 

.'513 RØGELSEKAR, lavt, cylindrisk Blank Bronce Naglebælter. 

Gennembrudt Laag med 5 Drager i Relief. Seglmærke. 

Kina. Alderen usikker. D. 11. 

344 RØGELSEKAR, treføddet, af Bronce, formet som en 

kæmpemæssig Fersken med lilade og Smaa-Ferskener. 

Højt gennembrudt Laag med lignende Smaafrugter og 

Blade i Relief; her ogsaa et enkelt Granatæble. Kina, 

nyere Arb. H. m. Laag 23. Med særlig Fod af Træ. 

345 RØGELSEKAR, kugleformet. Bronce. Med to som Kogler 

dannede Hanke og gennembrudt Laag (Vindrueblade). 

Japan. 19 Aarh. H. 11. 

346 VARMEBÆKKEN, globulært, med dobbelt Bøjlehank 

og gennembrudt Laag. Bronce. I Sølvtraads-Indlægning 

flyvende Traner mellem Mønstre og Skyer. Japan. 19 

Aarh. H. 16. 

347 VARMEBÆKKEN, kugleformet. Bronce. Med to som 

Bambusafsnit dannede Hanke. 3 Bambusblade i gennembrudt 

Arb. Japan. 19 Aarh. H. 15. 

348 VASER, Par. Svær Bronce med Indlægning af Sølv- 

traad. Paa Halsen kin. Løver og buddh. Symboler, paa 

Corpus Nøglekams-Mønster, samt, i reserverede Felter, 

voksende Træer og Urter. Japan. 19 Aarh. H. 30. 

349 VASER, Par, slanke, koniske. Bronce. Med Snabelhanke 

og lave, volutformede Fødder. I højt Belief (cire perdue) 

en Drage mellem Bølger. Japan. 19 Aarh. H. 47. 

~ (Afb.) 

350 BLOMSTERVASE, meget langhalset, af Bronce. Japan. 

19 Aarh. H. 31. 

351 PARERPLADE. Jern. I gennembrudt, indlagt Relief Tor- 

dendjævlen Raiden og — paa den anden Side — Vinddjævlen 

Futen. Japan, omkr. Aar 1850. Toriusai’s Skole. 

352 PARERPLADE, firpasformet. Jern. Stiliserede Pæonranker 

m. Blomster i Belief. Japan (Prov. Nagato?). 

17—18 Aarh. 

5(5 

355 356 

353 PARERPLADE. Jern. Rundlagtc Blaaregngrene i gennembrudt 

Belief. Japan, vistnok Prov. Nagato. Omkr. 

Aar 1800. 

354 PARERPLADE. Jern. I skarpt skaaret Relief, med ringe 

Guldindlægning, Parablen om de 3 Vinsmagere (Religionsstifterne 

Sakyamuni, Konfucius og Laotse), der 

udtalte sig højst forskelligt om et og samme Bryg 

(o: Tilværelsen). Desuden Hersker-Symboler. Bet. med 

Parablens Navn og med Kunstnerens Segl: Hoyen. Japan, 

Slutn. af det 19 Aarh. 

355 VASER, Par, balusterformede. Cloisonneret Emalje paa 

Metal (forgyldt ved Munding og Fod). Cloisonnerne 

danner Nøglemønster; Bunden turkisblaa. I mangefarvet 

Arbejde en rig Flora af blomstrende Træer og 

Urter, særlig Pæon, Magnolia og Blommetræ. Paa to 

Fronter tilligeet Par Vipstjærter og et Par Fasaner. Kina. 

18 Aarh. H. 37.— (Afb.) — Som Følge af slet Emballering bærer 

den ene Vases Corpus to diametrale Trykmærker; begge Fronter 

dog intakte. Dens Kollega slap, saa at sige, med en Advarsel. 

356 KUMME, stor. Maleremalie paa Metal. Paa blaa Bund, 

i mangefarvet Arbejde, buddh. Symboler og Ranker 

57

med stiliserede Lotus- og Pæonblomster. Midtstykke 

med en gulbrun, femkloet Drage mellem Skyer. Stammer, 

ifølge en sandsynligvis rigtig Tradition, fra Kejserpaladset 

i Peking. Kina. 18 Aarh. 1). 44. — (Afb.) En løs Flis 

foreløbig paalimet. 

357 RØGELSEKAR, treføddet, med en i Mundingen passende 

Skaal. Maleremalje paa Metal. Paa blaa Bund, i 

mangefarvet Arbejde, stiliserede Ranker og Lotusblomster. 

Kina. 18 Aarh. H. 13, for begge Dele tilsammen. 

358 SKAAL. Maleremalje paa Metal. Turkisblaa Bund. Udvendig 

mangefarvede, stiliserede Ranker og Blomster 

(Pæon, Lotus etc ). Indvendig Flagermus-Ornamenter 

omkring Tegnet Chow (lang Levetid). Kina. 18 Aarh. 

I). 13. 

359 SKAAL, lille. Maleremalje paa Metal. Udvendig mørke- 

blaa Bund med mangefarvede, blomsterbærende Pæonranker 

i stiliseret Gengivelse. Kina. 18 Aarh. 1). 11. 

360 ÆSKE, sekskantet. Maleremalje paa Metal. Gennemsigtig, 

mørkeblaa, mønstret Bund med ornamentale 

Borter samt Planter og Poku (»100 Antikviteter«) i 

indlagt Sølvfolie. Paa Laaget et større, paa Æsken 3 

mindre Felter med Landskaber og Figurer i uigennemsigtig, 

broget Emalje. Kina. 18 Aarh. D. 7. 

361 VASE, balusterfonnet. Cloisonneret Emalje paa Metal. 

Mørkviolet Bund. I mangefarvet Arbejde Drueklaser 

med en Hveps. Japan. Nutiden. H. 16. Med Fod af Træ. 

58 

Kinesiske Malerier. 

362 AHNEPORTRÆT (Tai-shu). Hængebillede paa Papir. 

Med en Realisme af ganske H o lb e in ’sk Art eren ældre, 

lidt trist udseende Kvinde afbildet en face, siddende 

ved et Bord, hvor et gammelt Broncekar med Kvindelighedens 

Symbol, en blomstrende Kirsebærgren, er 

henstillet. Mod Sædvane er Dragten prunkløs. Nyere 

Arb. Billedfladen H. 160, B. 89. 

363 HÆNGEBILLED, stort. Papir med Silkemontering. Plenarforsamling 

i det taoistiske Paradis Cheu-Chan af 

Guder, Vismænd og andre Udødelige; foroven kommer 

Féen Si Wang-mu flyvende til Mødet, ledsaget af et 

stort Kvindeorkester. Malet 1890; angives at have været 

paa Chicago-Udstillingen 1893. Billedfladen H. 322, B. 

141. Stokkens Bredde 174. 

364 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. Prins 

og Prinsesse. Nyere Arb. I Rammer: H. 40, B. 30. 

365 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. To tronende 

Prinser. Nyere Arb. I Rammer: H. 40, B. 30. 

366 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. Prins 

og tronende Prinsesse. Nyere Arb. I Rammer: H. 40, 

B. 30. 

367 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. Mandarin 

og Tjener med Fuglebur. Nyere Arb. I Rammer: 

H. 40, B. 30. 

368 KANTON-MALERIER, 3 St. Gouache paa Papir. Billedhugger 

— Tømrer — Skomager. Nyere Arb. I Rammer: 

H. 40, B. 30. 

59

369 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. Grønthandler 

— Mælkehandler. Nvere Arb. I Rammer: H. 

40. R. 30. 

370 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. Processioner 

med Faner og Felttegn. Nyere Arb. 1 Rammer: 

H. 30, R. 40. 

371 KANTON-MALERIER, 2 St. Gouache paa Papir. Rettergangsprocession 

— Procession af Orkester og Tavlebærere. 

Nyere Arb. I Rammer: H. 30, R. 40. 

372 KANTON-MALERI. Gouache paa Papir. Interiører og 

Symboler. Nyere Arb. I Ramme: H. 40, R. 30. 

373 KANTON-MALERI. Gouache paa Papir. Fabriksinteriør. 

Nyere Arb. I Ramme: H. 40, R. 30. 

60 

Kinesiske Silkearbejder. 

BRODERI OG VÆVNING 

374 VÆGTÆPPE. Mangefarvet Silkegobelin. Ansigtstræk, 

Dragtmønstre og andre line Detailler paamalede. 

Figurrig Fremstilling af det taoistiske Paradis Cheu- 

Chan. H. 172 R. 89. — Med paasyede brede Rorter af 

Silke. — Paa sine Steder Smaahuller. 

375 TÆPPE, stort. Gult Atlask. I mangefarvet, lyst-tonet, 

rigt Silkebroderi, stiliserede Ranker og Rlomster, samt 

et lille Midtparti med 3 fjerboldspillende Kinesere. 

L. 263. R. 220. 

376 PORTAL. Blegt - aprikosfarvet Atlask. Yderst rigt, 

mangefarvet Rroderi, — tildels Knudesyning, — med 

Guld og Sølv. 5 store femkloede Drager mellem Skyer. 

Ruddh., Symboler, Flagermus, Pæoner etc. Nederst en 

Rølgebræmme med Krysanthemer. H. 44 — 161. R. 

205. — Foroven øget med en: 

FRISE. Granatrødt Atlask. Broderede Skrifttegn i 

Guld, Pæonranker i blaat. R. som Portalen. H. 36. 

377 BORDFORHÆNG. Mangefarvet Silkebrokade med Guld 

og Sølv. Runden aprikosfarvet; et øverste (ufalmet) 

Rælte dog granatrødt. En stor og 4 mindre firkloede 

Drager mellem Skyer; forneden en Bølgebræmme. H. 

85. B. 92. — Det øverste Bælte dækkes af en: 

FRISE. Silkebrokade. Mangefarvet Lygtemønster paa 

eeladongrøn Rund. H. 23. R. 100. 

378 FRISE. Søgrønt Atlask med mangefarvet Rroderi. 7 

taoistiske Guddomme og Udødelige, omgivne af Sommerfugle. 

Paa 3 Sider hvid paasyet Silkebort med 

61

Blomster og Ornamenter i Broderi af blaat og Guld. 

H. 43. B. 240. 

379 FRISE. Granatrødt Atlask. I mangefarvet Broderi en 

Procession af kinesiske Børn; et af dem rider paa en 

Kylin. Desuden Blomsterranker i blaat. Paa 3 Sider 

en paasyet Bort, dannet af Ærmebroderier, hvor Figurer, 

Blomster og Smaalandskaber er gengivne i Guld 

og mange Farver paa hvid Bund. H. 39. B. 206. — 

Et lille Hul. 

380 FRISE. Aprikosfarvet Atlask. I mangefarvet Broderi 

legende kinesiske Børn og Blomster. Med paasyet 

Bort af blaat Silkedamask. H. 43. B. 195. 

381 BORDFORHÆNG, sammensyet af en Mængde forskelligt 

farvede, firkantede Stykker Silketøj, næsten alle 

med Ornamenter i mangefarvet Broderi. H. 84. B. 88. 

382 SPEJLFORHÆNG. Granatrødt Atlask med Pæongrene 

i blaat og hvidt Broderi. H. 92. B. 59. 

383 KAABE. Violetsort, stribet Silke med broderede, 

mangefarvede Medailloner. I hver af disse en af Blomster 

og Sommerfugle omgiven stilis. Trane. Forneden 

bred, mangefarvet Bræmme af skraatløbende, 

skummende Bølger. 

384 KAABE, prinselig. Guldindvirket, mangefarvet -Silkebrokade. 

Granatrød Bund. Medailloner med firkloede 

Drager. Paa Ryg og Bryst kvadratisk Rangtegn med 

en Ho-Fugl over Bølger. Forneden Bølgebort. 

385 KAABE, kejserlig. Svært, søgrønt, stribet Silkestof 

med paabroderede Lan-Planter (Orkidéen Gymbidium) 

i samme Farve. I Guld og mange Farver, paa violetsort 

Bund, et rigt Kravebroderi med femkloede Drager 

over Bølger. Overærmet og — især — Underærmet 

prydede paa ganske lignende Maade. 

38(5 KVINDEKAABE, kort. Lyseblaat Atlask med rigt Broderi 

i mange Farver og Guld. Talrige Medailloner 

med yderst afvekslende Indhold: Snart Paafugl eller 

Fasan, snart Mandarinænder, snart Trane og Hjort, 

snart ogsaa Geder etc., alle omgivne af Blomster. Desuden 

er der mellem Medaillonerne strøet Ho-Fugle, 

Blomsterkurve, Sommerfugle og meget andet. Endelig 

har dette kostbart udstyrede Klædningsstykke, paa 

62 

Krave, Ærmer og Kanter, lysegul Besætning, overbro- 

deret med Blomster og Fugle. 

387 NEDERDEL, sammensyet af mange, perpendikulært 

løbende, forskelligt farvede Atlask-Striber (»harlekine- 

ret«). Alle disse med Blomster, Sommerfugle etc. i 

polykromt Broderi, tildels Appliqué-Arb. To bredere 

Striber med Havescener paa gylden Bund. 

388 NEDERDEL, for Kejserinde. Dannet af talrige, enkeltvis 

nedhængende, mangefarvede Atlask-Striber (»har- 

lekineret«). Paa Striberne Blomster eller Symboler i 

mangefarvet Broderi. To bredere, granatrøde Striber 

har dog en femkloet Drage eller en Ho-Fugl i flerfarvet 

Broderi med Guld. Forneden raslende Messingblomster 

og Possementeri. 

389 KVINDEKRAVE. Silke. Sammensat af polykromt broderede 

Smaastykker med varierende Form og Bundfarve. 

Possementeri langs nederste Kant. 

390 PUNG. Hvidt Atlask med et Landskab i mangefarvet 

Knudesyning og et Digt i sort Broderi. Med Possementeri. 

391 ÆRMEBRODERIER, 2 Par, korte. Farver og Guld paa 

hvid Bund. Figurer, Blomster og Landskaber. 

392 ÆRMEBRODERIER. 3 Par som foregaaende Nr. 

393 ÆRMEBRODERIER. 2 Par som foregaaende Numre, 

dog monterede paa Pap. 

394 ÆRMEBRODERIER. 3 Par som de foregaaende Numre; 

mont. paa Pap. 

395 ÆRMEBRODERIER, Par, korte. Farver og Sølv paa 

blaa Bund. Traner og Flagermus mellem Skyer. Paa Pap. 

396 ÆRMEBRODERIER, Par, lange. Hejre, Fasan, Ilo- og 

Paafugl m. m. i mange Farver mellem rige Guldblomster 

paa blaa Bund. 

397 ÆRMEBRODERIER, 2 Par, lange. Kineser, Traner og 

Blomster i mangefarvet Knudesyning paa sort Bund. 

— Bosetter med Fugle og Blomster i mange Farver og 

Sølv paa gentianablaa Bund. 

398 ÆRMEBRODERIER, 2 Par, lange. Blaa Pæoner og 

brogede Sommerfugle paa gul Bund. — Blaa og hvide 

Pæoner paa hvid Bund.

399—415 HANGTEGN, for Mandariner (»Squares«, »Medail- 

loner«). Til Bryst og Ryg. Silke. Broderede ell. vævede. 

Ordnede i »Lots« med saavidt mulig varieret 

Indhold. Nr. 399—414 a 4 Par, Nr. 415 in. 3 Par og 4 

umage St. 

416 TÆPPE, dannet ved Sammensyning af 21

H H

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?