Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk
Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk
Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
forord<br />
anderledes fremstillingsform at fastholde en indsigt i praksis som<br />
praksis, og ikke som teori.<br />
Problemet er ikke (kun), at antropologen (og andre) glemmer at<br />
medtænke deres eget forhold til genstanden, men det langt alvorligere,<br />
at den intellektuelle projicerer det uudtalte i egen verden ind i verden<br />
i almindelighed. De i praksis tilegnede dispositioner, som alle og enhver<br />
har internaliseret, tages ikke op til analyse af intellektuelle, som ikke<br />
engang er bevidste om deres egne dispositioner. For dem er teorier svar<br />
<strong>på</strong> gåder, de selv har opfundet – for nu at generalisere en af Bourdieus<br />
ironiske bemærkninger om Lévi-Strauss, som tildeler myten den opgave<br />
at løse logiske problemer, som er lokalbefolkningen uve<strong>dk</strong>ommende,<br />
og forsone sociale modsætninger, som ingen tidligere havde opfattet<br />
som sådan. Et andet udtryk for denne forklaringspraksis ligger i den<br />
hyppige subjektivering af kollektive enheder, som gør kulturen, arbejderklassen<br />
eller familien ansvarlig for historiens gang. Disse begreber<br />
er selv modeller, som er beskrivende snarere end forklarende, og hvis<br />
disse (nødvendige) sproglige reduktioner og generaliseringer antages at<br />
determinere det sociale felt, er resultatet ikke alene en logisk kortslutning,<br />
men også en historie uden subjekt.<br />
Vi er tilbage ved regelmæssighederne, der ikke er det samme som<br />
hverken regler eller reguleringer; regelmæssigheder opstår i praksis,<br />
mens regler går forud for praksis, og at slutte fra det ene til det andet<br />
er en logisk fejl.<br />
Løsningen <strong>på</strong> de problemer, som objektivismen rejser for en egentlig<br />
praksisteori, ligger ikke i en subjektivistisk fænomenologi, selvom<br />
denne tilsyneladende tager praksis og indlevelse <strong>på</strong> ordet. <strong>Den</strong> er nemlig<br />
i bund og grund en lige så teoretisk erkendelsesmåde som den sociale<br />
fysik, og begge står i modsætning til den <strong>praktiske</strong> erkendelsesmåde,<br />
der ligger til grund for menneskers handling i almindelighed.<br />
Når fænomenologerne i Bourdieus opfattelse ikke kommer sandheden<br />
om praksis nærmere end fx strukturalisterne, så er det fordi, de<br />
tager oplevelsen for <strong>på</strong>lydende; den forbliver sikker som oplevelse.<br />
Fænomenologien kan således ikke række ud over en beskrivelse af<br />
verden, der hviler <strong>på</strong> den selv samme forudsætning som den levede<br />
verden selv, nemlig at den tages for givet. <strong>Den</strong> fænomenologiske<br />
13