Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk

More documents

Recommendations

Info

kirsten hastrup kan ikke beslutte sig for at tro uden samtidig at sætte spørgsmålstegn ved illusionen. Den samfundsmæssige gnidningsløshed, der er forudsætningen for det praktiske spil, forudsætter en reel investering og en reel interesse i spillet. Hvis man beslutter sig for at deltage i spillet, må man under alle omstændigheder bagefter glemme det som beslutning, ellers kan illusionen ikke fungere. Hvis man begynder at overveje sin tro, eller om det giver mening at deltage, er man allerede på vej ud, eller spillet er ved at blive nedlagt. En del af den kritik, Bourdieu retter mod videnskaben, drejer sig om dens mangel på indsigt i egne spil, som betyder, at den ikke forstår spillets natur i andre sammenhænge og netop gør handling til et spørgsmål enten om velovervejet beslutning eller om mekanisk lydighed i forhold til reglerne. Hvis man kaster et blik på den videnskabelige praksis på samme måde, som man fx ville se på en rituel praksis, ville man straks få øje på en række mere eller mindre ritualiserede praksisformer, som er med til at opretholde både discipliner og hierarkier. Også her er der tale om sociale spil, som viser, at sansen for spillet på én gang er realiseringen af spillets teori og en negation af denne som teori. Hermed udstilles det centrale paradoks i Bourdieus praksisteori, at den nødvendigvis i en vis forstand må benægte sig selv som teori, fordi den ellers ikke kan komme til praksis. Det er én af grundene til, at det er svært at hente en Teori ud af teksten. En teori om den praktiske sans indebærer, at man overvinder den klassiske modsætning mellem teori og praksis, eller mellem distance og deltagelse, og leder efter den praktiske logik, der får mennesker til at investere sig selv i det spil, der foregår, hvad enten det er i det økonomiske, det politiske, det pædagogiske eller et helt andet felt. Denne teori om praksis må samtidig være en teori om det brud med praksis selv, som teorien indebærer. Uden at medtænke dette niveau risikerer man at falde tilbage i en forestilling om teorien som et praktisk redskab i sig selv. Vi er tilbage, hvor vi begyndte, ved det videnskabskritiske perspektiv, som fremstår gennem Bourdieus rigt facetterede analyse af den praktiske sans. Der er ingen mulighed for i et kort forord at udfolde hele spektret af begreber og indsigter, der følger i deres kølvand. Det kan læseren i øvrigt også tilegne sig meget bedre gennem Bourdieus 18
forord egen fremstilling. Læseren hverken kan eller skal beslutte sig for at ‘tro’ på Bourdieu, endsige blindt overtage hans begreber i objektiveret form. Ved at lade sig føre med gennem tekstens egen praksis, gennem ordenes leg med virkeligheden, og se videnskaben – herunder ikke mindst antropologien, som er den mest åbenlyse med- og modspiller i denne bog – gennem Bourdieus kritiske blik, har man imidlertid en reel chance for at blive klog på den praktiske sans, også i samfundsvidenskaben selv. Hvis man medgiver Bourdieu, at erkendelsens fremskridt forudsætter fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse, er Den praktiske sans et godt sted at begynde. Her vises det, hvordan ny viden om praksis ikke blot er et spørgsmål om mere viden om det konkrete, men i nok så høj grad en funktion af en konsekvent afsøgning af betingelserne for den viden, der foreligger som sådan. 19
Page 1: Indhold Forord ved Kirsten Hastrup
Page 4 and 5: kirsten hastrup findes i teksten so
Page 6 and 7: kirsten hastrup belige virkelighed.
Page 8 and 9: kirsten hastrup stor forskel mellem
Page 10 and 11: kirsten hastrup erkendelsesform hvi
Page 12 and 13: kirsten hastrup sociale praksis udf

Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?