Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk
Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk
Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
forord<br />
der giver plads til både subjektets implicitte strategier og til de objektive<br />
vilkår for at vælge mellem mulige veje videre i det sociale felt. Habitus<br />
og felt er sådanne begreber.<br />
Et mere overordnet begreb i denne teori er illusio, der beskriver den<br />
verden (eller det felt), som <strong>på</strong> én gang præsenterer sig for subjektet i<br />
given form og tager form efter subjektets egne interesser. Det er et<br />
begreb for den ramme, uden hvilken enhver handling ville være<br />
meningsløs; mere konkret er det en illusion om samfundets objektive<br />
eksistens, der gør det muligt at forholde sig til samfundet, blandt andet<br />
gennem handlinger, der realiserer illusio. Illusio er en samlet betegnelse<br />
for den opfattelse af rammen, der deles med andre, og som gør socialt<br />
liv muligt. <strong>Den</strong>ne illusion er en forudsætning for enhver produktion af<br />
‘tro’ <strong>på</strong> eller ubetinget accept af spillets regler. Objektiveringen af den<br />
sociale form, som man forholder sig til, er dybt afhængig af en illusion;<br />
hvis man ser nærmere efter, har ‘samfund’, ‘politik’, ‘kunst’, ‘kultur’,<br />
‘psyke’ m.m. ingen eksistens uden for de handlinger, der hele tiden<br />
forudsætter denne eksistens. Troen <strong>på</strong> samfundet, eller hvad det nu<br />
måtte være, er altså udtryk for en illusion om uomgængeligheden og<br />
værdien af de givne relationer og institutioner. Ethvert samfunds<br />
institutioner bidrager til at reproducere den illusion, som er forudsætningen<br />
for den kollektive accept af tingenes tilstand, inklusive begrebernes<br />
og magtens selvfølgelighed. Der er tale om en praktisk tro, om man<br />
vil, gennem hvilken man tilslutter sig samfundet og accepterer de<br />
rammer, som fællesskabet investerer deres handlinger i. For at samfundet<br />
kan opretholdes, må illusionen hele tiden skabes <strong>på</strong> ny, der må<br />
investeres i den, og gennem investeringerne bliver illusionen til en<br />
konkret interesse.<br />
<strong>Den</strong> <strong>praktiske</strong> tro konstituerer tilhørsforholdet til et felt. Det er ikke<br />
tro i modsætning til viden, der er tale om her, men tro som en<br />
overbevisning, der ikke søger intellektuel begrundelse, men som gang<br />
<strong>på</strong> gang bekræftes i praksis. Hver gang man handler <strong>på</strong> baggrund af sin<br />
overbevisning om illusio, bekræftes illusionen, samtidig med at den<br />
realiseres. <strong>Den</strong> subjektive investering i illusionen giver kun mening, så<br />
længe dens <strong>praktiske</strong> logik forbliver ukendt som sådan. Det er ikke<br />
gennem en intellektuel viljeshandling, man bliver del af et fællesskab,<br />
det er ved at engagere sig i fællesskabets <strong>praktiske</strong> konstituering. Man<br />
17