Den praktiske sans.pdf - Køb bogen på gyldendal.dk

forord
en person altid er mere end sin position i samfundet. Det er også et
selvstændigt tænkende og handlende væsen, der er med til at forme sin
egen historie. Hvis habitus objektiveres som forklaring, taber man
subjektiviteten og den kropslige erfaring af syne, dvs. hele den dimension,
der modulerer og udfordrer den objektive orden og netop
ikke lader sig begrænse af det givne.
Et andet eksempel på det sprog, Bourdieu udarbejder i sit forsøg på
at komme forbi den falske modsætning mellem objektivisme og
subjektivisme i videnskaben, findes i begrebet felt. Et felt er et afgrænset
socialt domæne i samfundet, hvis objektive virkelighed der ikke
længere spørges til, fordi det er indoptaget i den kollektive selvforståelse.
Et felt er udtryk for en institutionaliseret historie, dvs. en udmøntning
af mere eller mindre tilfældige sociale kategorier eller perspektiver
i faste former eller institutioner. Et af de felter, Bourdieu har arbejdet
meget med er ‘kunst-feltet’, der udkrystalliserede sig i Europa i en
bestemt epoke for derefter at få selvstændig eksistens, egne værdisætninger
og sociale hierarkier. Netop den relative autonomi er et
kendetegn ved felterne, der kan have meget forskellig målestok, men
som er fælles om at indramme og bestemme sociale positioner og
symbolsk kapital. Den differentierede adgang til symbolsk kapital – der
angiver relativ rigdom på feltets egne værdier (fx uddannelse, ægteskab,
penge eller kunstnerisk talent) – og muligheden for at ompositionere
sig ved at skaffe sig mere kapital introducerer en dynamik i feltet, fordi
subjekterne konkurrerer om de centrale positioner.
Ved at benytte sig af sådanne begreber frisætter Bourdieu tænkningen
fra den klassiske modsætning mellem et (objektivt) systemperspektiv
og et (subjektivt) aktørperspektiv for i stedet at identificere en
socialt og historisk institutionaliseret orden, der på én gang er givet og
åben for diskussion. Den foreliggende orden findes kun i den praksis,
der til stadighed bekræfter eller udfordrer den, ikke i et sæt af regler
uden for den praktiske virkelighed. Samtidig giver begrebet mulighed
for at differentiere mellem felter i henseende til individuelle muligheder
for at ompositionere sig i feltet fx ved en forøgelse af den sociale eller
symbolske kapital.
Et af de elementer, der kan spille ind her, er tiden, med hvilken det
sociale spil udfolder sig. Tiden er ikke blot en dimension, hvori den
15