Tomatgartner prøvedyrker jordbær - Gartneribladene

Alfred Pedersen & Søn 

Tomatgartner 

prøvedyrker 

jordbær 

LÆS OM: GØDEVANDING TIL ÆBLER OG PÆRER • SORTER AF PASTINAK 

NR. 6. JUNI 2010

250 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 

Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

252 Gødevand til æbler og pærer 

254 Jordbær side om side med tomater 

256 Bekæmpelse af lagersygdomme i æbler 

258 Kokos som dyrkningsmedie 

260 Erfamøde for økologiske frugtavlere 

262 Alle Pometets pæretræer fældet 

263 Udtynding af blommer 

264 Forsøg med usprøjtede solbær 

266 Danske Bær fortsætter udviklingen 

GRØNSAGER 

268 Sorter af pastinak 

270 Gamle danske sorter af kålroe 

281 Løggråskimmel - biologi og håndtering 

282 Holdbarhed af broccoli 

285 Kålklubben - still going strong! 

285 Ny forening for gulerodsavlere 

286 Pillerede organiske gødninger 

BÅDE OG... 

288 Motivation af medarbejderne 

289 Viden om råvarer - nye kartofler 

290 Tilføj mere værdi til produktet 

291 Ti regler om branding 

293 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

295 Stor debat om grænseværdier 

297 Ny rådgivningsleder 

297 Arrangementer 

Alfred Pedersen & Søn 

Tomatgartner 

prøvedyrker 

jordbær 

LÆS OM: GØDEVANDING TIL ÆBLER OG PÆRER • SORTER AF PASTINAK 

NR. 6. JUNI 2010 

9. ÅRGANG 

JUNI 2010 

NR. 6 

Polske Lukas plukker jordbær i 

værksthus hos tomatgartneriet 

Alfred Pedersen & Søn i 

Bellinge syd for Odense. 

Læs artikel side 254. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

252 

Gødevanding er ideel 

at anvende for at få en 

god vækstafslutning 

med en blomsterknop 

i enden af årsskuddet. 

266 

’Danske Bær A.m.b.a. 

fortsætter udviklingen 

af erhvervets produkter, 

selv om Danish 

Berry Board er under 

afvikling’. Det fortæller 

daglig leder Svend 

Jensen. 

270 

I et demonstrationsprojekt 

er 21 gamle 

danske sorter af kålroe 

sammenlignet. Blandt 

disse findes dyrkningsværdige 

sorter med 

interessante råvareegenskaber. 

282 

I innovationsprojektet 

’Produkttilpasset pakning 

af frisk frugt og 

grønt’ har forskerne 

undersøgt, hvor hurtigt 

broccoli bliver gul 

efter høst og hvilke 

faktorer, som spiller 

ind. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke 

nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@vfl.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, 

tlf +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: mon@vfl.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/5/10. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Vi er hemmelighedsfulde 

Den 7. juni 2006 var en stor dag for dansk 

producerede solbær, ribs og kirsebær. Det var 

nemlig dagen for dannelsen af ’Danish Berry 

Board’ - et historisk samarbejde i bærbranchen 

mellem Ørskov Frugt, Ørbæk Most, 

Brancheudvalget for Frugt og Grønt, Danske 

Bær samt Agrana Juice. Formålet var at profilere, værdiforøge og 

øge afsætningen af dansk producerede bær. Det skulle være slut 

med at holde det hemmeligt, at vore bær har alle de gode og sunde 

egenskaber. Det vakte opmærksomhed fra andre grene af landbruget, 

fordi samarbejdet var en unik mulighed for, at en hel branche 

kunne samles om at profilere sine produkter. 

I de forgangne fire år har vi arbejdet intenst på at finde en form til 

profilering af vore bær, for rimelig små penge. Nogle kan mene, at 

det har taget for lang tid, men når der er mange aktører, er det vigtigt, 

at alle er enige, og at finansieringen af tiltagene er på plads. 

Fra begyndelsen stod det dog klart, at det ville blive et langt sejt 

træk, og at vi ikke ville nå løsninger på rekordtid. 

Der er blevet lavet en strategiplan frem til 2012 samt kreativt oplæg 

til kampagner for solbær, ribs og kirsebær. Første step var 

kampagnen for solbær ’Små men store’ i januar 2010 med en pressekampagne, 

hvor op mod 1,6 mio. læsere havde mulighed for at 

se vort budskab om solbærs fortræffeligheder. Der var events med 

uddeling af solbærtoddy i København, Odense og Århus. En rigtig 

fin kampagne, der gav stor opmærksomhed om solbær. 

Da Danish Berry Board her i foråret skulle have finansieringen på 

plads for det kommende års kampagne, hvor også virksomheder 

skulle inddrages for at få gang i produktudviklingen, var der enighed 

rundt om bordet om finansieringen, men ikke om tidshorisonten. 

En sådan kampagne giver mening, hvis den rækker frem over flere 

år, så der bliver sammenhæng og perspektiv i det, vi laver. En horisont 

på kun ét år giver ikke den ønskede effekt og værdi for vores 

penge. 

Det er derfor med stor beklagelse, at det blev besluttet at nedlægge 

Berry Board den 29. april 2010. Det er ærgerligt, at de kræfter 

samt penge, der er brugt til at forberede dette projekt, nu ser 

ud til at være spildt. Det er ærgerligt for hele vort erhverv, at vi ikke 

kunne stå sammen, og at vi tror, vi kan afsætte vore produkter 

uden nogen form promotion. Der er mig bekendt ikke andre produkter, 

der ’sælger sig selv’. 

Det er mit håb, at der kan findes andre samarbejder, som kan samle 

resterne op fra Danish Berry Board, så vi ikke fortsætter med at 

lade blåbær og tranebær have eneret på at være de gode, sunde 

bær. Vi dyrker nogle af verdens bedste og sundeste produkter, det 

er bare ærgerligt, at vi holder det hemmeligt for forbrugerne. 

Mogens Christensen 

Formand Danish Berry Board 

Direktør Agrana Juice 

251

ÆBLER 

VÆKSTAFSLUTNING – Styring af vækst i æbler og pærer med gødevand og rodbeskæring giver gode muligheder for at nå vækstafslutning 

på det rigtige tidspunkt. Her er væksten afsluttet i juli, og det øger chancen for at få en blomsterknop i enden af dette årsskud. 

Sommergødskning med 

gødevand til æbler og pærer 

Gødevanding giver gode 

muligheder for at forsyne 

træerne med de rigtige 

næringsstoffer på optimale 

tidspunkter. Desuden er 

gødevanding ideel til at opnå 

en god vækstafslutning 

med en blomsterknop i 

enden af årsskuddet. 

TEKST OG FOTO: 

LENE BAARTS 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

LBA@VFL.DK 

I de fleste plantager ser det i skrivende 

stund ud til, at man kan forvente store 

mængder frugt på træerne. Især æble - 

træerne har mange blomsterknopper. Der 

er også en del plantager, hvor pæresorten 

Clara Frijs har godt med blomsterknopper, 

og ikke mindst her er det vigtigt at tilpasse 

gødningen til frugtmængden. Gødevanding 

gør denne opgave betydeligt lettere. 

Mange blomsterknopper trods stor høst 

Efter sidste sæsons store høstudbytter 

kunne man i løbet af vinterperioden være 

lidt tvivlende med hensyn til antallet af 

blomsterknopper til sæson 2010. Hvis du 

gav gødning, inden du fik øje på de svulmende 

blomsterknopper, er det tænkeligt, 

at gødningsniveauet kom til at ligge til 

den lave side. 

Gød efter behov 

Men også selvom der er gødsket efter planen, 

kan det være nødvendigt at supplere 

med gødning hen over sommeren. Hvis du 

gødevander, har du gode muligheder for at 

regulere gødningstildelingen efter træernes 

og frugternes behov gennem sæsonen. 

Sørg for at have en plan for tidspunkt og 

mængde af næringsstof til de forskellige 

sorter og parceller og følg planen nøje. 

Husk at gødning givet i gødevand er tilgængeligt 

for træerne med det samme og 

dermed er en hel del mere effektivt end 

gødning givet på jorden. Der gødes ikke 

med lige så store mængder i vandet som 

på jorden. 

Husk også at holde styr på hvor meget 

næringsstof, der kommer ud med syren, 

især i områder med hårdt vand, altså vand 

med højt bikarbonatindhold. 

Timing af næringsstoffer 

I den første del af sæsonen kan der med 

fordel gives fosfor i gødevandet i form af 

fosforsyre. Den samlede mængde, der 

bringes ud, afhænger naturligvis af, hvor 

meget fosfor du har givet i den faste gødning. 

Fosfor betyder noget for celledelingen, 

og dermed indirekte for frugtstørrelsen, 

men fosfor har også betydning for 

rodudvikling og for dannelsen af dækfarve 

i æbler. 

I Clara Frijs er det ret så vigtigt at få fosfor 

ud i tilstrækkelig mængde, da en af udfor- 

252 FRUGT & GRØNT JUNI 2010

dringerne i denne sort er at få frugtstørrelsen 

med, når udbyttet er højt. 

Ekstra kvælstof kan ligeledes med fordel 

bringes ud i gødevandet i form af salpetersyre. 

Fordelen er, at det er hurtigt tilgængeligt. 

Kvælstof i fast gødning kan nogle år 

ligge længe på jorden og vente på regn. 

Calcium under celledeling 

I celledelingsperioden er det en god idé at 

give calcium, da træerne på dette tidspunkt 

transporterer calcium fra rødderne 

til frugterne. Det gælder særligt, hvis du 

har lavt indhold af calcium i vandet. I samme 

periode bør du ikke give gødningsstoffer, 

som hindrer optagelsen af calcium. 

Det betyder for eksempel, at du skal holde 

kalium væk fra gødevandet. Tilsæt ikke 

fosforsyre, da det udfælder i blanding med 

calcium. 

Kalium efter celledeling 

Efter celledelingen, når frugten skal til at 

vokse, skal der tildeles kalium. Mængden 

afhænger af jordbundstallene og af, hvor 

meget der er givet i fast gødning. Men det 

vigtigste er sorten, frugtmængden og parcellens 

historie med hensyn til frugt- 

De spanske jordbær druknede 

størrelse, problemer med priksyge, fasthed 

med mere. 

Husk, at du ikke skal give lige så meget kalium 

i gødevandet, som du ville givet på 

jorden. Det kan være en fordel at vælge en 

anden kaliumkilde end kaliumnitrat, da der 

ofte skal en del salpetersyre ud med gødevandet. 

Derfor er der konstant risiko for at 

få for meget kvælstof ud. 

Vækstafslutning med gødevand 

Det er vigtigt at få træer med mange 

blomster godt fra start, så væksten startes 

tidligt og kan hjælpe til med junifaldet. 

Derefter skal træernes vækst bremses, så 

årstilvæksten kan afslutte med en blomsterknop 

som endeknop. Gødevandingen 

er et fantastisk styreredskab sammen med 

rodbeskæring til at sikre, at dette sker på 

det rigtige tidspunkt. 

Efter vækstafslutning gødes med kalium 

og kvælstof efter behov, især tages der her 

hensyn til frugtudviklingen. Regulér og 

kontrollér konstant mængderne af næ - 

ringsstoffer. Der skal specielt tages hensyn 

til frugtstørrelsen i æbler, som ved overdreven 

eller forkert brug af vand og gødning 

nemt kan blive for stor. 

I den spanske jordbærhøjborg Huelva kan avlerne se tilbage på en 

meget kedelig sæson. Lige fra sæsonstart i januar var der store problemer 

med høsten, som skyldtes dårligt vejr. Kraftige regnskyl og 

storme hærgede i begyndelsen af året hen over området ved Huelva 

og anrettede meget store skader på både jordbær- og hindbærarealer. 

Ikke kun skader på selve kulturen men også alvorlige skader på 

tunneler. Udbyttet i de tidlige hindbær blev reduceret med omkring 

50 procent og i de tidlige jordbær med 40 procent. 

Men også i de følgende uger var Sydspanien flere gange ramt af 

voldsom regn, og i begyndelsen af marts regnede det så voldsomt 

igen, at der atter blev skader på planter, plasthuse og også infrastrukturen. 

Stærkt ramt var især området omkring Moguer, øst for 

Huelva. De manglende solskinsdage gav en sen blomstring, og derfor 

var høsten også forsinket. Det våde vejr gav anledning til mange problemer 

med svampesygdomme. 

Midtvejs blev den økonomiske skade gjort op til 150 mio. euro. 

Spanien er den vigtigste leverandør af jordbær til det nordeuropæiske 

marked, men markedet blev ikke tilstrækkelig forsynet i år, 

skriver Obstbau. Det var svært at skaffe jordbær andre steder fra på 

det tidspunkt. Frankrig var også ramt af dårligt vejr, og Italiens jordbær 

går fortrinsvis til hjemmemarkedet. 

Kilde: Obstbau 4, 2010. 

Serbien eksporterer mange hindbær 

Serbien er Europas største producent af frosne hindbær. I 2009 eksporterede 

landet cirka 70.000 ton eller 19 procent flere end året før. 

Det største marked for de frosne serbiske hindbær er Tyskland, der 

aftager godt en tredjedel. Frankrig er det næststørste marked. Polen 

og England er små aftagere, men med stigende interesse for frosne 

hindbær, skriver Foodnews. 

FRUGT & GRØNT JUNI 2010 253 

ÆBLER 

I Clara Frijs er det til gengæld vigtigt, at du 

på intet tidspunkt lader frugten tørste, 

hvis det gælder om at få størrelsen øget. 

Bare få dage med vandmangel i celledelingen 

betyder tab af frugtstørrelse. 

Gødning erstatter ikke udtynding 

Du kan naturligvis nå en vis kompensation 

for for stor frugtmængde ved at øge gødningsmængden, 

men det går kun til en vis 

grænse. 

For mange frugter resulterer i lavere sukkerindhold 

i frugten, dårligere dækfarve og 

dermed meget lavere kvalitet – i værste 

fald industrifrugt. 

Efter høst 

Efter høst skal træer, som har haft stor 

bæring, fyldes op til næste sæson. Derfor 

udarbejdes også en gødningsplan til efterhøst 

perioden. Gødskning på dette tidspunkt 

er en god metode til at få vekselbærende 

parceller tilbage til at bære hvert 

år. 

Denne sene plan suppleres normalt med 

en kvælstofbaseret plan for bladgødskning 

for at få bedst mulig blomsterknopkvalitet 

året efter.l 

Tidlige jordbær i England 

De første engelske jordbær af sorten Sonata blev solgt i 

Tescos 15 forretninger i Kent den 18. marts. Det er 10 dage 

tidligere end sidste år. Jordbærrene bragte et tidligt forår 

med ind i forretningerne, idet salget af sommertøj i den uge 

steg 15 procent, siger Tesco til magasinet Foodnews. Jordbærrene 

var dyrket af S&A Produce i Kent, der er den 

største avler med jordbær i væksthus i England. Her kontrolleres 

produktionen med lys og varme. Sonata er tidligere 

i bæring end Elsanta, som S&A Produce normalt dyrker. 

Tesco har Englands største markedsandel på jordbær og 

sælger omkring 27 procent af hele den engelske produk - 

tion, der efterhånden strækker sig over 10 måneder. De 

første jordbær i år solgte Tesco for 33 kroner per bakke. 

Kæmpe eksport af 

frosne jordbær fra Kina 

Kinas eksport af frosne jordbær steg markant i årets begyndelse. 

I januar 2010 eksporterede Kina 58 procent flere 

jordbær end i samme måned året før. Ikke mindre end 

14.530 ton frosne jordbær blev det til på en måned. Prisen 

lå i gennemsnit på knapt 4,50 kroner per kilo, hvilket er 22 

procent lavere end året før. Det skriver Foodnews. 

Den mængdemæssige største aftager af de frosne kinesiske 

jordbær er Holland med 23 procent. Også Tyskland aftager 

store mængder frosne jordbær fra Kina. Thailands import af 

frosne bær fra Kina er på vej op. 

Modsat går det med Kinas samlede eksport af frosne hindbær. 

Den er faldet med 16 procent, skønt eksporten af frosne 

hindbær til Rusland er steget med 37 procent.

JORDBÆR 

Jordbær side om side 

med tomater 

MORGENHØST - Der høstes jordbær fra klokken seks til ni om morgenen, hvorefter de afhentes og er klar i Dansk Supermarkeds butikker 

næste dag. Plukningen sker på de samme vogne, der også anvendes til tomathøst. Her er det Karol fra Polen, der kan sidde ned til arbejdet, 

da renderne er i en forholdsvis lav højde. 

I Danmark er der kun en 

håndfuld avlere, der dyrker 

jordbær i væksthus. For en 

frilandsavler er overgangen 

fra friland til væksthus stor. 

Men sådan er det ikke hos 

tomatgartneriet Alfred 

Pedersen & Søn, der forsøger 

med jordbær for første gang. 

Her er de dus med dyrkning 

af planter under glas. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

Røde tomater. Røde peberfrugter. Og nu 

også røde jordbær. Gartneriet Alfred Pedersen 

og Søn, der er landskendt for ’Katri- 

ne & Alfreds tomater’, har nu også slået sig 

på jordbærproduktion i et af gartneriets 

mange væksthuse. 

Hvorfor nu det? 

- Vi havde et ledigt areal uden kontraktproduktion 

her i foråret. Det fik os til at 

spekulere på, hvad vi skulle bruge det til. 

En snak med kæderne resulterede i et forslag 

om jordbær fra Dansk Supermarked, 

fordi de har oplevet, at kvaliteten her kan 

være meget svingende, fortæller produk - 

tionschef Poul Erik Lund under et interview 

i gartneriets kontor. 

- Forslaget om jordbær var helt uventet. 

Grundlæggende er vi jo et tomatgartneri, 

og vi har aldrig tænkt på jordbær som en 

mulighed. 

Gartneriet tog forslaget til sig og afprøver 

nu en jordbærproduktion i mindre skala 

for at få nogle erfaringer. Produktionschefen 

ser umiddelbart jordbærkulturen som 

en attraktiv produktion for et væksthusgartneri, 

fordi den ikke er så energikrævende 

om vinteren, og den er ikke arbejdsintensiv 

i hele vækstperioden. 

Ramt af krisen 

Mads Pedersen, der er ejer og daglig leder 

af tomatgartneriet i Bellinge syd for 

Odense, kommer ind på kontoret og slutter 

sig til mødet. Han forklarer, hvorfor der 

pludselig var et areal til disposition i gartneriet: 

- Vi står i en finanskrise, hvor kunderne 

shopper en lille smule nedad. Det betyder, 

at de billige tomater i højere grad ryger i 

indkøbskurven. 

Da vi længe har levet af produkter til den 

kræsne forbruger, altså den dyrere vare, er 

vi ramt af krisen. Men nød lærer som bekendt 

nøgen kvinde at spinde, og derfor 

må vi være mere fleksible med, hvad vi udnytter 

vores areal til, fastslår Mads Pedersen. 

- En ting er sikkert: Vi vil ikke producere 

til det frie marked; kun en fast mængde 

til en fast pris, så vi ved, hvad vi kan regne 

med. 

Ud fra jordbærbudgettet har han beregnet, 

hvad prisen til Dansk Supermarked 

som minimum skal være. Prisen røber han 

ikke. 


Stor planteafstand 

Jordbærarealet hos Gartneriet Alfred Pedersen 

& Søn er på knapt 4.000 kvadratmeter. 

Der står i alt 20.500 planter i sække 

med 10 planter per sæk i et af tomathusene. 

Der er 10 planter per løbende meter. 

Renderne til jordbærsækkene er de eksisterende 

fra tomatproduktionen. De er 

hævet op i 90 centimeters højde. 

- Egentlig burde renderne være placeret i 

omkring 130 centimeters højde, så man 

kan stå op at plukke, men da vi skal bruge 

renderne til tomater bagefter, har vi lavet 

et kompromis, forklarer Poul Erik Lund. 

Også afstanden mellem renderne i gartneriet 

er beregnet til tomater. 

- Vi har to meters afstand, selv om den 

egentlig kun burde være omkring 110 centimeter 

til jordbær, men da det blot er en 

prøveproduktion, ville vi ikke bruge kræfter 

på at ændre den. 

Høst i otte uger 

Planterne blev plantet som trayplanter i 

sække med en blanding af spagnum, perlite 

og kokos i uge seks. Plukningen begyndte 

den 16. april, og høsten forventes at vare 

otte uger, altså til omkring grundlovsdag. 

- Vi har budgetteret med et udbytte på 

500 gram per plante. De allerførste jordbær 

var meget store, men dem var vi desværre 

nødt til at kassere, da aftalen med 

Dansk Supermarked er, at der skal være 

mindst otte bær i en bakke, fortæller Poul 

Erik Lund, der er overrasket over, hvor godt 

danske jordbær smager i april-maj måned. 

MADS PEDERSEN - Danmarks største tomatgartner 

dyrker nu også jordbær; i alt fald som 

en prøveproduktion med 20.500 planter i år. 

Væksthuset er et lyst Venlo hus bygget til tomater. 

ELSANTA – Jordbærrene plukkes direkte i en 

flad plastbakke med minimum otte bær og 

250 gram per bakke. Sælges i Dansk Supermarked 

under varemærket ’Min Danske 

Gartner’. 

- Vi plukker bærrene direkte i plastbakken, 

og bakkevægten kontrolleres, før der sættes 

låg på. Jordbærrene sælges under mærket 

’Min Danske Gartner’, som er et nyt 

varemærke i Dansk Supermarked fra i år. 

Langdistance rådgivning 

Gartnerne på det store, fynske tomatgartneriet 

har mange års erfaring med styring 

af klima, CO2, luftfugtighed og varme til 

væksthusgrønsager, men jordbær er en 

ukendt kultur. 

- Vores dygtige gartnere har tjek på alt det 

tekniske i væksthuset. De skal bare lære, 

hvilke krav jordbærplanter stiller. Vi kontaktede 

derfor konsulenter hos DLV i Holland, 

som hjalp os i gang med produktionen. Nu 

hvor produktionen kører, sender vi data per 

e-mail til Holland hver uge, som konsulenterne 

kommenterer, og indtil videre har vi 

kun haft et enkelt konsulentbesøg. Det fungerer 

udmærket med denne langdistance 

rådgivning, synes Poul Erik Lund. 

Rammerne er sat på forhånd: Et lyst Venlohus, 

vandingssystem beregnet til tomater 

og stor rækkeafstand, så dem tager konsulenterne 

højde for i deres beregninger. 

Flere jordbær 

Da det er første gang tomatgartneriet forsøger 

sig med jordbær, skal det vise sig, 

om udbytte, kvalitet, afsætning og økonomi 

holder. 

- Hvis kunden er tilfreds med produktet, 

vil jeg ikke afvise, at vi fortsætter med 

jordbær, enten i vore eksisterende væksthuse 

eller i lejede. I så fald skal dyrkningsforholdene 

indrettes specifikt til jordbær, 

så vi kan have jordbær i huset hele året. 

Men nu må vi først se, om vi når målet i år, 

fastslår Mads Pedersen.l 

FAKTA 

JORDBÆR 

Alfred Pedersen 

& Søn ApS 

Gartneriet Alfred Pedersen & Søn 

blev grundlagt i 1948 af Katrine og 

Alfred Pedersen. De startede med 

snitblomster, senere blev det til 

agurker, og i 1976 kom tomaterne 

til. I dag er det sønnen Mads Pedersen, 

der er daglig leder og ejer af 

gartneriet. 

Gartneriet har eget kraftvarmeværk, 

som producerer el til de fynske forbrugere. 

Spildvarmen anvender gartneriet 

til 90 procent af varmebehovet 

i væksthusene. Det samme gør 

CO2 fra den rensede røggas. 

Tal om gartneriet 

12,5 hektar kvadratmeter under 

glas, heraf 

- 10,4 hektar med tomater, otte forskellige 

typer. 

- 9.200 kvadratmeter snackpeber. 

- 7.500 kvadratmeter agurker, to 

forskellige typer. 

- 4.000 kvadratmeter jordbær. 

135 ansatte i sæsonen. 

Sverige og Tyrkiet 

Alfred Pedersen & Søn ejer også tomatgartneri 

i Sverige på otte hektar 

og er med i et joint venture samarbejde 

om et tomatgartneri i Tyrkiet. 

Tomaterne herfra eksporteres primært 

til Rusland, men også til Danmark. 

Ketchup og supper 

Midt i juni lancerer Alfred Pedersen 

& Søn en serie af forædlede produkter 

i Coop butikkerne, blandt andet 

to varianter af ketchup, suppe, pesto 

og syltede, grønne tomater. 

Pig City 

Gartneriejer Mads Pedersen og svineproducent 

Søren Hansen, Galten, 

arbejder sammen om det meget 

omtalte, nytænkende projekt Pig 

City med gartneri, svinestald, slagteri 

og miljøanlæg under samme tag. 

Den årlige produktion bliver på 

1.100 ton tomater og 20.000 slagtesvin. 

Der skal bygges 52.000 kvadratmeter 

i to plan med de nyeste 

teknologier indenfor miljø, klima og 

dyrevelfærd. 

Projektet, der lige nu er under behandling 

af myndighederne, forventes 

at løbe op i 100 mio. kroner. Læs 

mere på www.fremtidsgaarde.dk. 

FRUGT & GRØNT JUNI 2010 255

ÆBLER 

Bekæmpelse af 

lagersygdomme i æbler 

Lagersygdomme på æbler 

kan give store tab, og i 

Danmark er der kun ét 

godkendt middel, Delan, til 

bekæmpelsen. Forsøg fra 

2009 viser, at Signum er 

et effektivt middel mod 

Gloesporium, og en permanent 

off-label godkendelse 

af Signum anbefales derfor 

til bekæmpelse af denne 

lagersvamp. 

TEKST: KLAUS PAASKE 

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE OG SKADEDYR 

KLAUS.PAASKE@AGRSCI.DK 

FOTO: MAGNUS GAMMELGAARD 

En række svampesygdomme kan give store 

tab under lagring af visse æblesorter. De 

mest almindelige er Gloeosporium, gul 

monilia og lagerskurv, men også gråskimmel, 

frugttræskræft og Penicillium kan forekomme. 

Der er stor forskel i sorternes 

modtagelighed over for de enkelte svampesygdomme. 

Forebyggelse 

Angreb kan forebygges ved en række kulturtekniske 

foranstaltninger såsom beskæring, 

fjernelse af infektionskilder, optimalt 

høsttidspunkt og skånsom håndtering. 

Lagring i kontrolleret atmosfære 

(ULO) og behandling med SmartFresh kan 

ikke bekæmpe lagersvampe, men vil forsinke 

udviklingen. 

En alternativ metode til at bekæmpe lagersvampe 

på æbler er dypning i varmt 

vand efter plukningen, men inden lagring. 

Metoden er dog ikke brugbar mod alle 

svampesygdomme, ligesom der er risiko 

for at skade æblerne ved for høj temperatur, 

og der mangler endnu en del forskning, 

inden metoden er færdigudviklet. 

Kun Delan i Danmark 

Da vi ikke har tradition for at anvende kemiske 

midler efter høst, skal bekæmpelse 

ske i plantagen inden plukningen. Dette 

kræver regelmæssige sprøjtninger fra cirka 

medio juli og indtil plukning, hvor midler- 

GLOESPORIUM - Aroma er en æblesort, der er meget modtagelig for lagersvampen Gloe - 

sporium. Smitten sker i plantagen inden plukning, hvorefter sygdommen udvikler sig under 

lagringen, hvor den kan brede sig til ellers sunde æbler. 

nes sprøjtefrist sætter begrænsningen for, 

hvornår sidste sprøjtning kan udføres. Tidligere 

kunne man anvende captanholdige 

midler, Topsin, Euparen Multi og Toppcor 

mod lagersygdomme, men ingen af disse 

er længere godkendt. Kun Delan WG er i 

øjeblikket godkendt til dette formål, men 

virkningen er ofte utilstrækkelig. Det er 

heller ikke hensigtsmæssigt, at der kun er 

godkendt et enkelt middel, der samtidig 

anvendes hyppigt mod skurv i den øvrige 

del af vækstsæsonen. 

Midler i andre lande 

I andre lande i Nordvesteuropa kan man 

stadig anvende captanholdige midler og 

Topsin samt det relativt nye middel Flint 

mod lagersvampe. Desuden har man midlet 

Bellis, der indeholder de samme aktivstoffer 

som Signum, men blandingsforholdet 

er anderledes. Derfor kan effektivitetsdata 

for Bellis ikke direkte overføres til 

Signum. Derimod kan restdata anvendes, 

såfremt den anvendte mængde aktivstof 

ikke overskrider, hvad der er godkendt for 

Bellis. Den godkendte dosering for Bellis er 

0,8 liter per hektar, svarende til 200 gram 

boscalid og 100 gram pyraclostrobin per 

hektar. Det betyder, at der kan anvendes 

0,75 kilo Signum per hektar, hvilket vil udbringe 

200 gram boscalid og 50 gram pyraclostrobin 

per hektar. Mængden af pyraclostrobin 

er således kun det halve af, hvad 

der udbringes ved anvendelse af Bellis, 

hvilket må forventes at have en indflydelse 

på effektiviteten. 

Signum off-label i 2009 

Ved DJF Flakkebjerg i 2008 startede vi en 

erhvervsfinansieret forsøgsserie for at 

skaffe den fornødne effektivitetsdokumentation 

til at få Signum godkendt i 

Danmark mod lagersygdomme i æbler. På 

basis af det første års resultater blev der i 

2009 søgt og givet en off-label godkendelse 

for Signum til bekæmpelse af lagersygdomme 

i æbler og pærer, men på 

grund af den begrænsede effektivitetsdokumentation 

var godkendelsen tidsbegrænset 

til sæsonen 2009, og en fornyelse 

blev gjort betinget af, at der blev fremskaffet 

yderligere effektivitetsdokumentation. 

Forsøg i Aroma 

Der er i 2008 og 2009 gennemført fire erhvervsfinansierede 

forsøg og fire forsøg 

for Bayer CropScience. Forsøgene er begge 


år udført hos de samme avlere i sorten 

Aroma, der regnes for meget modtagelig 

for Gloeosporium. Forsøgene blev sprøjtet 

af avlerne som normalt frem til begyndelsen 

af juli, hvorefter forsøgsbehandlingerne 

blev påbegyndt - fire gange med cirka 

14 dages mellemrum indtil 14 dage før det 

forventede plukketidspunkt. Der blev plukket 

100 visuelt sunde æbler per parcel, 

som blev pakket separat i trækasser og efterfølgende 

stillet på kølelager. 

Virkningen af behandlingerne er bedømt 

ved opgørelser primo december, februar 

og april, hvor antal frugter med lagersygdomme 

blev talt, og svampens art blev så 

vidt muligt bestemt. 

Procent bekæmpelse 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Erhvervsfinansierede forsøg 

Det primære formål med forsøgene var at 

sammenligne effektiviteten af Signum 

med Bellis, og – såfremt denne viser sig tilstrækkelig 

– at få Signum godkendt på 

baggrund af de restdata og erfaringer, der 

foreligger med Bellis fra andre lande. I forsøgene 

indgik desuden Merpan, der indeholder 

captan, fordi der er forventning om, 

at det vil blive søgt godkendt igen. Topsin 

indgik også, da midlet tidligere var godkendt 

i æbler mod lagersygdomme, og da 

Topsin er optaget på EU Anneks 1, er der 

en potentiel mulighed for en ny godkendelse, 

såfremt der fremskaffes den nødvendige 

dokumentation. 

Forsøg 1-2008 Forsøg 2-2008 Forsøg 1-2009 Forsøg 2-2009 Gennemsnit 

Procent angreb 

i ubehandlet 33,0 9,8 10,8 7,0 15,1 

Figur 1. Procent bekæmpelse af Gloesporium i de fire forsøg, som erhvervet har finansieret. 

Procent bekæmpelse 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Merpan 2,25 Signum 0,75 kg Bellis 0,8 kg Topsin 0,7 kg 

Forsøg 3-2008 Forsøg 4-2008 Forsøg 3-2009 Forsøg 4-2009 Gennemsnit 

Procent angreb 

i ubehandlet 37,0 8,5 10,3 7,5 15,8 

Toppcor 1,0 kg Luna Experience 0,313 l Luna Experience 0,469 l Luna Experience 0,625 l 

Figur 2. Procent bekæmpelse af Gloesporium i de fire forsøg, som Bayer CropScience har 

fået lavet. 

FAKTA 

FRUGT & GRØNT JUNI 2010 257 

ÆBLER 

Soft scald 

I 2009-forsøgene fandt vi ved opgørelserne, 

især den anden som blev 

lavet omkring 1. februar, 20-30 procent 

æbler med symptomer som på 

billedet. Efter konsultation af diverse 

eksperter og søgning i litteraturen er 

symptomerne bestemt til at være 

angreb af soft scald, der skyldes fysiologiske 

årsager. Ifølge litteraturen 

opstår soft scald, når æblerne høstes 

efter en periode med meget tørt vejr 

og lægges på kølelager umiddelbart 

efter plukningen. Og dette passer jo 

godt med, at det i efteråret 2009 var 

både tørt og varmt, og at æblerne 

blev lagt på køl samme dag som 

plukningen. Der var ingen forskelle i 

angrebsgraden mellem ubehandlet 

og de forskellige behandlinger. Ifølge 

litteraturen kan skaderne forebygges 

ved, at æblerne køles langsomt ned 

over en periode på cirka en uge eller 

ved at foretage en vanding med 

sprinkler en-to dage før plukning. 

SOFT SCALD. 

Signum virker godt 

I figur 1 er vist procent bekæmpelse i de fire 

forsøg. I forsøg 1-2008 var der et ret 

kraftigt angreb på 33 procent i ubehandlet. 

Desværre er resultatet af dette forsøg 

kun baseret på en enkelt gentagelse, da de 

tre øvrige gik tabt på grund af et uheld på 

lageret. I forsøg 2-2008 og de to forsøg i 

2009 kom der kun et begrænset angreb på 

7-11procent i ubehandlet. 

Alle behandlingerne har givet en statistisk 

sikker bekæmpelse af Gloeosporium. I forsøg 

1-2008 med det kraftigste angreb har 

Merpan givet 70 procent bekæmpelse, 

mens Bellis og Signum har givet cirka 50 

procent bekæmpelse. Dette resultat skal 

vurderes med forbehold, da det som 

nævnt kun er baseret på en enkelt gentagelse. 

I gennemsnit af de fire forsøg har Merpan 

givet den bedste bekæmpelse på 84 procent, 

lidt bedre end Signum og Bellis med 

cirka 75 procent bekæmpelse, mens Topsin 

kun har givet knapt 64 procent bekæmpelse. 

>>>

DYRKNINGSSUBSTRAT 

Konklusionen er, at virkningen af Signum 

mod Gloeosporium har været på samme 

niveau som Bellis, og det giver grundlag for 

at anbefale, at der gives en permanent offlabel 

godkendelse for Signum til bekæmpelse 

af Gloeosporium. Der fandtes kun 

enkelte æbler med angreb af gul monilia, 

og niveauet er utilstrækkeligt til, at der 

kan drages nogen konklusion om Signums 

virkning mod denne svampesygdom. 

Nyt middel fra Bayer 

Bayer har et nyt aktivstof, fluopyram, under 

udvikling til anvendelse i en række for- 

Kokos er et miljøvenligt, alternativt dyrkningsmedie 

til rockwool og spagnum. Skal 

man tro litteraturen, er kokossubstrat et 

dyrkningsmedie, der er i fremgang på 

grund af substratets gode luft- og vandholdende 

egenskaber. I Holland anvendes 

kokos til potteroser. I England dyrker jord- 

skellige kulturer. I denne forsøgsserie er 

det afprøvet i blanding med tebuconazol, 

der kendes fra Folicur, til bekæmpelse af 

lagersygdomme i æbler. Produktets navn 

forventes at blive Luna Experience. Forsøgene 

var placeret de samme steder som 

de erhvervsfinansierede forsøg, og da 

sprøjtninger og bedømmelser er udført på 

de samme tidspunkter, er resultaterne 

sammenlignelige. 

I denne forsøgsserie indgik Toppcor som 

referencebehandling, og virkningen af dette 

middel var markant dårligere end virkningen 

af Luna Experience i den højeste 

bæravlerne i stigende grad table top jordbær 

med kokos som dyrkningsmedie i sække 

eller potter. Kokos er et af de substrater, 

der vil blive brugt mere og mere, men det 

kræver et par års erfaringer for at lære, 

hvordan den bedste effekt opnås, skriver 

det engelske magasin The Fruit Grower. I 

dosering. Der var en klar forskel mellem 

virkningen af den laveste og de øvrige to 

doseringer. Forsøg 3-2008 (figur 2) med 

det kraftige angreb på 37 procent i ubehandlet 

var beliggende på samme lokalitet 

som forsøg 1-2008 (figur 1) med Signum. 

Ligesom dette er resultatet kun baseret på 

en enkelt gentagelse, men det er bemærkelsesværdigt, 

at der blev opnået 78 procent 

bekæmpelse med Luna Experience. 

Det er på nuværende tidspunkt ukendt, 

hvornår Bayer CropScience vil søge om 

godkendelse af Luna Experience i Danmark. 

l 

Kokos som dyrkningsmedie vinder frem 

PRODUKTER - Kokossubstrat i lille plantesæk, 19 x 23 x 6 centimeter, der kan anvendes til 

hindbær, tomater, agurker, peber med flere. Ved siden af ligger en kokos-ukrudtsmåtte 

lavet af pressede kokosfibre bundet sammen med latex. 

Holland og Belgien anvendes kokos ekstensivt 

til jordbærproduktion i potter og til 

potteplanter. Den relative høje pris for materialet 

har gjort udbredelsen langsom. I 

Danmark anvender blandt andre Jiffy kokos 

i nogle af deres briketter, og firmaet Jollity 

Farm har specialiseret sig i forhandling af 

måtter, ruller, plantesække i forskellige 

størrelser, alt fremstillet af ren kokos. 

Lav ledningsværdi 

Spanske forsøg med forskellige produkter 

af kokossubstrat til containerplanter viser, 

at kokos har en meget stor porøsitet og 

dermed et meget højt luftindhold, men 

den totale vandholdende kapacitet i kokos 

er lavere end i spagnum. Kokossubstrat er 

svagt sur og kræver derfor kun lidt eller ingen 

kalkning, afhængig af kulturen. Produkter 

fra Jollity Farm har eksempelvis en 

pH-værdi på 5,8-6,8. Fra naturen side er 

der et lavt indhold af kvælstof, calcium og 

magnesium, men et højt indhold af fosfor, 

kalium, klorid og natrium. Alle opløselige 

salte vaskes ud i forbindelse med produktionen, 

så salgsproduktet har en lav ledningsværdi, 

eksempelvis under 300 µS per 

centimeter. 

Biprodukt 

Kokossubstrat er lavet af skallen af kokosnødder 

og er et biprodukt fra kokosnødindustrien 

i blandt andet Indien og Sri Lanka. 

De lange fibre fra skallerne bruges til reb, 

måtter og net. Tilbage bliver et mindre fibrøst 

materiale, der tidligere blev kasseret. 

Nu forarbejder man det til et dyrkningssubstrat. 

Kokossubstrat fylder ikke meget i 

tørret, presset tilstand. Rumfanget kan reduceres 

op til 15-18 gange, men når der 

tilføres vand, genskabes det oprindelige 

rumfang i løbet af en times tid. Kokossubstrat 

er ikke så tungt som spagnum, og 

transporten er derfor forbundet med forholdsvis 

lave omkostninger.l 


TELDOR 

beskytter dine 

bær og sikrer et højt 

udbytte og høj 

kvalitet. 

Giver bedre 

kvalitet med 

bær der holder 

længere 

Et godt råd: Anvend Teldor som 

sidste sprøjtning, så får 

bærrene en bedre holdbarhed 

– til glæde for dig og 

dine kunder! 

Har du spørgsmål til vores produkter 

til specialafgrøder så send en e-mail til: 

kirsten.friis@bayercropscience.com 

Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. Læs altid etiketten før brug. Medlem af Dansk Planteværn. 2010.

ØKOLOGI 

ØKO-ERFAMØDE – En halv snes frugtavlere var med på GartneriRådgivningens kursusdag hos Poul Rytter (i den hvide jakke), Harndrup Skov 

Frugtplantage på Østfyn den 6. maj. Her diskuterer avlerne angreb af frugttrækræft med den hollandske økologikonsulent Marc Trapman 

(t.h.) og konsulent Kirsten Stentebjerg-Olesen i sorten Rubens. 

Økologiske frugtavlere 

suger ny viden til sig 

Kravene til kvaliteten af 

æbler og pærer er store – 

også når det gælder de 

økologiske. Frugtavlernes 

kompetencer skal derfor 

udvikles. Det sker på kurser 

i marken, hvor en hollandsk 

økologikonsulent sidste 

gang gav gode råd. 



AMB@VFL.DK 

Økologisk frugtavl er en vanskelig størrelse 

– sådan rent dyrkningsmæssigt. Alligevel 

trodser godt en snes danske erhvervsæble- 

og pæreavlere besværlighederne. 

De tror på økologien og holder mo- 

det oppe af god afsætning. 12 økologiske 

æbleavlere deltager i år i et af Gartneri- 

Rådgivningens kurser, der løber over fire 

dage i sæsonen. Konsulent Kirsten Stentebjerg-Olesen 

er kursusleder, og hun sørger 

for, at kompetencerne udvikles ved både 

at tage kursisterne med på tur til udlandet 

og invitere specialister fra ind- og udland 

til at komme med oplæg. 

Tabel 1 

På den anden kursusdag i år dannede Poul 

Rytters plantage i Harndrup Skov på Vestfyn 

rammerne om indlæringen. 

Sorter 

Poul Rytter dyrker 11 hektar med æbler og 

pærer. Tre af dem er omlagt til økologi, og 

de sidste otte er omlagt i løbet af 2011. 

Plantagen rummer mange forskellige sor- 

Oversigt over tilladte fungicider til økologisk frugtavl i Europa 

og udvalgte lande. 

Verden EU Land 

IFOAM 1 

Anneks I Anneks IIB Holland Belgien Danmark 

EEG EEG 

91/414 2092/91 

Kobber Ja Ja Ja Nej Ja Nej 

Svovl Ja Ja Ja Ja Ja Ja 

Kalksvovl Ja Ja Ja Midlertidig Nej Nej 

Kaliumbikarbonat Ja Ja Ja Midlertidig Nej Nej 

’Stenmel’ Ja Ja Nej ? Nej Nej 

Kaliumfosfit Nej Nej Nej Nej Nej Nej 

1. IFOAM er den internationale sammenslutning af økologiske organisationer. Kilde: Marc Trapman. 


ter. En del af sorterne er plantet med henblik på integreret produktion. 

Det gælder for eksempel pæresorten Clara Frijs, der angribes 

voldsomt af skurv, og æblesorten Rubens der let får frugttrækræft. 

Disse sorter vil udgå af det fremtidige sortiment i den 

økologiske Harndrup Skov Frugtplantage. 

Hollandske erfaringer 

Inviteret til dette eftermiddagskursus var den hollandske, private 

økologikonsulent Marc Trapman. Han øste ud af sine mangeårige 

erfaringer med økologisk frugtavl og gik særligt i dybden med bekæmpelse 

af skurv, der er den alvorligste sygdom i æbler - også i 

de økologiske. 

I Danmark er det kun svovl, der er tilladt til bekæmpelse af skurv 

i økologiske plantager, hvorimod der andre steder i verden er andre 

regler og andre midler som kobber, svovlkalk og bikarbonat til 

rådighed, se tabel 1. 

Svovl før og efter regn 

- Det er vigtigt, at svovl bruges på det rigtige tidspunkt, for at 

virkningen er optimal. Svovl virker rigtig godt før og under sporernes 

spiring, men ikke når svampens hyfer er etableret inde i 

bladet, sagde Marc Trapman. 

- Derfor er det en god ide at sprøjte med 4-6 kilo svovl i hver anden 

række lige før regn på tørre blade og i de øvrige hver anden 

rækker med 2-4 kilo svovl per hektar lige efter regn – inden infektion 

– på våde blade. 

Når svovl anvendes på tørre blade, sørger regnen for at vaske sporerne 

af. Når svovl anvendes på våde blade under eller lige efter 

regn, så ødelægger svovlen sporernes spiring på de våde blade. 

Bikarbonat mod skurv 

Kaliumbikarbonat er et andet middel, der virker mod skurv. Midlet 

er ikke tilladt i Danmark, men der er måske en chance for, at 

det kan blive godkendt, fordi det er skrevet ind i Grøn Vækst pakken. 

- Hollandske forsøg viser, at kaliumbikarbonat er mest effektivt, 

når det bruges 24 timer efter, infektionen er startet. I forsøgene 

blev der anvendt 0,5 og 1,0 procent bikarbonat svarende til henholdsvis 

5 og 10 kilo per hektar, fortalte Marc Trapman. 

Virkningen på skurv i forsøget var da 78-83 procent – lidt bedre 

end en forebyggende behandling med en lav dosering af Captan 

på 0,15 procent. Men kaliumbikarbonat har til gengæld en dårlig 

regnfasthed, idet midlet er regnet af efter to millimeter nedbør. 

I Holland har avlerne fundet ud af, at bikarbonat nemt og bekvemt 

kan bringes ud ved sprinklervanding. Og det er også lovligt. 

Omkring 100 hektar økologiske æbleplantager behandles i dag på 

KRÆFT – Æblesorten Rubens angribes let af frugttrækræft og er derfor 

ikke egnet til økologisk dyrkning. Større sår renskæres med en 

kniv. 

ØKOLOGI 

BEKÆMPELSE AF SKURV – ’’Hvis du sprøjter med svovl lige efter 

regn, kan du reducere doseringen, fordi sporerne rammes lige, når 

de spirer på de våde blade’’. Sådan lyder rådet fra Marc Trapman, der 

har eget økologisk rådgivningsfirma, Bio Fruit Advies, i Holland. 

den måde. Prisen er cirka 35.000 kroner per hektar for sprinkleranlægget. 

Bikarbonat og svovl 

- En blanding af svovl og kaliumbikarbonat giver en rigtig god 

virkning både forebyggende og bekæmpende. I praksis er det optimalt 

at bruge en blanding, fordi der altid er sporer på mange 

forskellige stadier – både udenpå og indeni bladene. Den anbefalede 

dosering er 5-10 kilo kaliumbikarbonat plus 2-4 kilo svovl 

per hektar efter start af infektion på våde blade, pointerede Marc 

Trapman. 

Pæreskurv 

Skurv på pærer udvikles meget langsomt og ses først tydeligt trefire 

uger før høst. Pærer tåler ikke svovl, men fire år med hollandske 

forsøg viser, at kaliumbikarbonat virker lige så godt som 

kobber på en sort som Conference, der ikke er særlig modtagelig 

for skurv. Til gengæld virker kaliumbikarbonat ikke særlig godt på 

sorten Durondeaux, der er meget modtagelig for skurv. 

Æblebladhveps 

Æblebladhvepsens biologi og problematik gennemgik Marc Trap - 

man også. Æblebladhvepsen er en meget alvorlig fjende i økologiske 

æbler. Hvis angrebet er voldsomt, kan udbyttet gå ned med 

80 procent, værst på de lette jordtyper. 

- Sæt hvide limplader op, når de første blomster åbner sig, så du 

kan følge flyvningen. Skadetærsklen er overskredet, når der er 

fanget 25-30 hvepse, oplyste Marc Trapman. 

- Der går 14-23 dage, før æggene klækker, og det er netop på det 

tidspunkt, at larverne skal bekæmpes, så de ikke når at ødelægge 

frugten. 

I Danmark har vi ingen midler mod æblebladhvepsen. l 

Kursusrækken er en del af et demonstrationsprojekt, der er støttet 

af GAU. 


KERNEFRUGT 

Alle Pometets pæretræer er fældet efter billeangreb 

Et angreb af tjørnepragtbillen på Pometet i 

Tåstrup er blevet så alvorligt, at alle pæretræerne 

i gensamlingen er fældet. Billen 

angreb træerne første gang i 2008, og her 

gik det især ud over ældre pæretræer, men 

siden er også de yngre træer blevet angrebet. 

- De ældre træer kan godt overleve et angreb, 

men de får efterfølgende en underlig 

vækst, udbyttet forringes mærkbart, og 

træerne får nogle anderledes rodskud. De 

yngre træer kan derimod ikke klare et angreb. 

De dør, fortæller pometmester Lisbeth 

Dahl Larsen. 

Pometet har i foråret været i gang med at 

fælde og brænde alle 140 sorter i samlingen 

– i alt 560 træer. Foruden pæretræerne 

må også mispel- og kvædetræerne samt 

nogle tjørnetræer fældes, da de ligeledes er 

angrebet. 

- Pometets samling af danske og udenlandske 

pæresorter blev startet i 1956, men nu 

må vi starte forfra. Da billen ikke har angrebet 

pæretræernes etårs skud, har vi taget 

podekviste fra hele samlingen og lagt 

på frost, og vi har også dubletter andre steder 

i landet, siger Lisbet Dahl Larsen. Hun 

ærgrer sig over, at der vil gå mange år, inden 

Pometet igen kan høste pærer. 

Forskning i forebyggelse 

Forskerne arbejder på at finde en løsning, 

så noget tilsvarende ikke vil ske igen. Insti- 

Rettelse 

I artiklen ’Få det bedste ud af varslingsprogrammet’, der blev 

bragt i Frugt & Grønt nummer 5, 2010, havde der indsneget 

sig en beklagelig fejl i figurteksterne. De mørkeblå søjler er 

Sværmningsaktivitet Æglægningsaktivitet Klækning af æg 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

1500 

1000 

500 

0 

Æblevikleren - RIMpro - Årslev 2009 

16/5 24/5 1/6 9/6 17/6 26/6 4/7 12/7 20/7 28/7 5/8 13/8 21/8 

20/5 28/5 5/6 13/6 21/6 30/6 8/7 16/7 24/7 1/8 9/8 17/8 25/8 

Uparrede hunner 

Æglægning 

Parrede hunner 

Klækning af æg 

SPRÆKKER I BARKEN – Nyt angreb af tjørnepragtbillen afsløres ved slyngende sprækker i 

barken. Foto: Susanne Harding, arkivfoto. 

tut for Jordbrug & Økologi samt Skov & 

Landskab på KU Life undersøger tjørnepragtbillens 

flyvning, æglægning med mere. 

Håbet er, at man finder en måde at forebygge 

et angreb på. Eventuelt ved at 

smøre stammerne med et præparat, så billen 

ikke har lyst til at lægge æg her. 

Slyngede barksprækker 

Tjørnepragtbillen, Agrilus sinatus, har fået 

sit danske navn, fordi den i første omgang 

angreb og dræbte flere arter af tjørn. Tegn 

på angreb af tjørnepragtbille er meget karakteristiske, 

men kan let overses, hvis an- 

Gamle hunner 

Figur 1. Simulering af æblevikler i programmet RIMpro Cydia på 

Årslev i 2009. 

grebet ikke er særlig kraftigt. Larverne udvikler 

sig under barken, hvor de laver lange, 

karakteristisk slyngede gange. Udviklingen 

er to-årig, og forpupningen foregår inde i 

selve veddet. Ved friske angreb kan larvens 

tilstedeværelse afsløres ved slyngede 

sprækker på barkens overflade, men det 

kan være svært at se. De færdigudviklede 

biller forlader træet gennem et D-formet 

hul. Den voksne bille er syv til ni millimeter 

lang og skinnende purpurrød. 

Læs også artikel om tjørnepragtbillen i 

Frugt & Grønt nummer 6, 2009. 

parrede hunner, og ikke parrede hanner, som det fejlagtigt stod 

nævnt i artiklen. Figur 1 og figur 2 gengives her med den korrekte 

tekst. Redaktionen på Frugt & Grønt beklager fejlen. 

262 FRUGT & GRØNT JUNI 2010 

Sværmningsaktivitet Æglægningsaktivitet Klækning af æg 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

1500 

1000 

500 

0 

Æblevikleren - RIMpro - Årslev 2009 

16/5 24/5 1/6 9/6 17/6 26/6 4/7 12/7 20/7 28/7 5/8 13/8 21/8 

20/5 28/5 5/6 13/6 21/6 30/6 8/7 16/7 24/7 1/8 9/8 17/8 25/8 

Parrede hunner Æglægning Klækning af æg 

Figur 2. Forslag til tolkning af varsling af æblevikler i RIMpro Cydia 

på Årslev i 2009. Tidspunkterne for, hvornår de første begivenheder 

indtræffer, tillægges større betydning end vist i figur 1.

Udtynding af blommer 

Markedet for blommer er meget prisfølsomt 

ved for store tilførsler. En jævn 

tilførsel kan blandt andet opnås ved forskellige 

udtyndingsmetoder. Det reducerer 

også problemet med hvert andet års 

bæring og forbedrer frugtkvaliteten. Ifølge 

tyske forsøg er der en tæt sammenhæng 

mellem antal blommer per træ og blommernes 

størrelse. 

Beskæring 

Den vigtigste byggesten i en udtyndingsstrategi 

er vinterbeskæringen. Fjern konsekvent 

hængende, flerårige frugtgrene. Det 

er også vigtigt at beskære efter blomstringen 

og indtil kort før frugtmodningen for 

at fjerne ældre frugtsporer inde i træet. 

Husk altid at bevare de assimilerende blade 

på de yngre grene. 

Håndudtynding 

Med håndudtynding opnår du den optimale 

mængde blommer på træet. Løft op i 

grenene og fjern de frugter, der sidder på 

undersiden af grenene fra stammesiden af. 

Det skal gøres 20-40 dage efter blomstringen. 

På det tidspunkt skal 30-60 procent 

af frugterne fjernes. Herved kan man reg- 

ne med, at frugtvægten øges med omkring 

10 procent, skriver det tyske fagblad Obstbau 

i nummer fire, 2010. 

To års tyske forsøg med mekanisk udtynding 

med maskinen ’Tree-Darwin’ viser, at 

metoden ikke duer, da den inderste del af 

træet ikke tyndes godt nok. 

Udtynding med ATS og svovl 

I et tysk udtyndingsforsøg i 2009 med sorterne 

Hanita, Schönberger og Ortenauer 

blev der sprøjtet med 1,5 procent ATS (98 

procent) to gange. Tidspunktet for sprøjtningerne 

skete med tre dages mellemrum 

og fandt sted på fuld blomst for Schönberger 

og Ortenauers vedkommende og på 

stadiet ’faldende kronblade’ for Hanitas 

vedkommende. Ved udtynding med ATS 

svides griflerne i blomsterne. Resultatet 

blev, at frugterne fra Schönberger og Ortenauer 

øgede vægten med 10 procent, og 

udbytterne blev reduceret med henholdsvis 

22 procent og 18 procent. Hanita var 

upåvirket at behandlingen. 

I Norge har fireårige udtyndingsforsøg vist, 

at Thiovit Jet (svovlpulver) i 2,5 procent 

styrke blandet med soyaolie i to procent 

styrke har en lidt mindre effekt end fly- 

Idérig jordbæravler i Romlund 

Jordbæravler Ole Mogensen i Romlund 

vest for Viborg er god til kreative løsninger, 

både når det gælder maskiner og dyrkningen 

af planterne. Det fik deltagerne i Jordbær/Hindbær 

klubbens markvandring syn 

for en kølig majaften lige før blomstring. 

Ole Mogensen plukker jordbær på syv 

hektar, plus fra tunnel og i år også fra 

væksthus. 

To tredjedele af bærrene sælger han direkte 

til butikker. Resten sælges hjemmefra 

Kastanjegaarden, til selvpluk eller fra en 

salgsvogn i Viborg. 

- Udbytterne ligger på 20-25 ton per hektar, 

men så skal man også være på pletten 

med alle kulturforanstaltninger, forklarede 

Ole Mogensen, der strigler sine jordbærmarker 

hver uge, og sprøjter mod svampe 

med forholdsvis korte intervaller og nedsat 

dosering. 

Ole Mogensen er kendt for sin fingersnilde 

og opfindsomhed. Han bruger ikke tegninger. 

- Planer og skitser har jeg inde i hovedet, 

siger han med lunt glimt i øjet. 

Maskiner og redskaber bygger og omforandrer 

Ole Mogensen selv. Blandt andet 

bygger han hvert tredje år en ny kombineret 

harve og strigle, der passer til tre dobbeltrækker 

jordbær. Sidste år købte han to 

specialindrettede salgsvogne med køleskabe, 

toilet og håndvask fra Modulvognen. 

Pris per vogn 90.000 kroner. Den ene 

vogn står hjemme, og her omsættes for 

BLOMMER / JORDBÆR 

BLOMMEBLOMSTER - Svidning af blomster, 

håndudtynding af frugter og beskæring er 

forskellige muligheder for at få en god kvalitet 

af blommer. 

Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

dende ATS i 1,5 procent styrke, men en 

større effekt end pulver ATS i 1,5 procent 

styrke. Forsøgene er udført på træer af 

sorten Jubileum i fuld blomstring. Det 

skriver Norsk Frukt og Bær. 

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN, KSO@VFL.DK 

cirka én mio. kroner om året af jordbær, 

kartofler og ærter. Den anden står ved 

Plantorama i Viborg. Den plads koster 

5.000 kroner om året inklusive strøm. 

VÆKSTHUS - Jordbæravler Ole Mogensen (t.h.) viser sit 1.700 kvadratmeter drivhus med 

Elsanta frem ved en markvandring den 11. maj. Det er første år med jordbær i drivhus. Hidtil 

har han dyrket på friland og i plasttunneler. Konsulent Ole Scharff, GartneriRådgivningen, 

fortæller om svampebekæmpelse. 


SOLBÆR 

SORTSFORSØG - Solbær plantet forår 2003. Der holdes mekanisk rent i arealet mellem plasten og græsbanen. Der er seks buske i hver parcel, 

og der er syv meter mellem parcellerne i rækken, fordi det skal være muligt at maskinhøste sorterne på forskellige tidspunkter. 

Usprøjtede solbær gav 

pæne udbytter i 2009 

Sorterne Narve Viking og 

Ben Hope er lovende sorter 

til økologisk produktion. 

Men også de ældre, kendte 

sorter Ben Lomond, Ben 

Tirran og Ben Alder gav 

høje udbytter i forsøg sidste 

år. Den begrænsende 

faktor for høje udbytter i 

usprøjtet solbærdyrkning 

er angreb af sygdomme. 

TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK 

FOTO: KIM NIELSEN 

Sidste år blev 13 usprøjtede solbærsorter 

evalueret til industribrug. Formålet med 

forsøget var at finde robuste, højtydende 

sorter til en økologisk industriproduktion 

eller en produktion med reduceret pesticidforbrug. 

Planterne blev evalueret i 2005 og 2006, 

som var de første udbytteår. På dette tids- 

punkt så sorterne Narve Viking, Tiben, Ben 

Hope og muligvis Ben Gairn ud til at være 

sunde, højtydende sorter. Men det er vigtigt 

at følge buskenes trivsel, også når de 

bliver ældre for at se, om resultaterne holder 

i hele produktionens levetid. 

Både usprøjtede og sprøjtede 

13 solbærsorter blev plantet som etårs 

planter i Årslev i april 2003 på planteafstanden 

3,5 gange 0,5 meter svarende til 

5.714 buske per hektar. Buskene blev plantet 

i parceller af seks buske og gentaget tre 

gange. Buske blev plantet i plastbaner, Mypex, 

og der blev etableret svagtvoksende 

græs i kørebanen. Arealet mellem plast og 

kørebane blev holdt mekanisk rent. Buskene 

blev drypvandet de første to år, og 

gødskning er foretaget med pilleret kyllingemøg 

efter bladanalyser og tilført oven 

på plastbanerne. Knopgalmider blev fjernet 

med håndkraft fra buskene to til tre 

gange sidst på vinteren/tidligt forår. Planterne 

blev holdt usprøjtede fra etablering. 

Der blev plantet en ekstra gentagelse af de 

fleste sorter bag en værnerække af usprøjtede 

Aronia. Disse buske blev sprøjtet konventionelt 

for at få et indblik i sorternes 

konventionelle potentiale. Men buskene 

fik samme jordbehandling og gødskning 

som de usprøjtede buske. Sprøjtningerne i 

2009 var: 11. april mancozeb, 4. maj Tel- 

dor, 25. maj Candit, 11. og 30. juni Signum 

samt Tilt den 18. august og 21. september. 

I alt syv behandlinger mod svampesygdomme 

og desuden Pirimor mod bladlus 

den 25. maj. 

Høje udbytter 

2009 var et år med generelt høje udbytter 

i solbær. Solbærsorterne Narve Viking, Ben 

Lomond, Ben Hope, Ben Tirran og Ben Alder 

havde de højeste udbytter i de usprøjtede 

parceller. Det er de samme sorter, 

som giver de højeste udbytter i de sprøjtede 

parceller. Dog ser vi, at Narve Viking 

klarer sig forholdsvis bedre usprøjtet og 

Ben Alder forholdsvis dårligere (tabel 1). 

De sprøjtede buske blev høstet gennemsnitligt 

tre dage senere end de usprøjtede. 

Formentlig fordi de usprøjtede buske havde 

færre blade af en dårligere kvalitet således, 

at modningen skete hurtigere. 

Forsøget viser, at solbær dyrket i Mypex og 

gødet med organisk pilleret gødning kan 

give høje udbytter. Den begrænsende faktor 

for høje udbytter i usprøjtet solbærdyrkning 

er angreb af sygdomme. 

Skadevoldere 

Der var et stort angreb af skivesvamp i 

2009. Narve Viking og Ben Gairn er de sorter, 

som har størst modstandsdygtighed 

overfor skivesvamp (tabel 1). De fleste sor- 


BEN ALDER 

– usprøjtet. 

ter er modstandsdygtige mod meldug, 

men især Baldwin og Ben Lomond er 

følsomme for angreb (tabel 1). Der var 

mindre angreb af filtrust og bladlus. Sorterne 

Ben Hope og Ben Dorain var mest 

følsomme overfor filtrust, og Ben Avon og 

Ben Garin var mest følsomme overfor 

bladlus. 

Den bedste bladfylde med det flotteste 

løv så vi hos Narve Viking, Ben Gairn og 

Ben Dorain. Af disse gav kun Narve Viking 

et godt udbytte. Sorten Ben Lomond magter 

at frembringe et højt udbytte, selv om 

den er følsom for sygdomme, og løvet ser 

meget dårligt ud (tabel 1). 

De to sidste år har der været en del knopper 

inficeret med knopgalmider. Specielt i 

sorterne Ben Tirran og Ben Avon har vi fjernet 

mange knopper. 

Juicekvalitet 

Kvaliteten af bærjuicen viser, at Ben Gairn 

har et meget højt sukker- og farveindhold, 

at Tiben ligger højt både i sukker-, syre- og 

Tabel 1 

BEN HOPE 

– usprøjtet. 

Tal efterfulgt af samme bogstav i kolonnerne er ikke signifikant forskellige for P

INDUSTRIBÆR 

Danske Bær fortsætter 

udviklingen af produkter 

Danish Berry Board er 

under opløsning. Dermed er 

branchens ideer om fælles 

markedsføring af danske 

industribær foreløbig skrinlagt. 

Trods ærgrelse over 

bruddet arbejder andelsforeningen 

Danske Bær 

videre med at udvikle erhvervet 

og dets produkter. 



AMB@VFL.DK 

Bærbranchens fælles arbejde for at profilere 

alle danske solbær, kirsebær og ribs 

gennem de sidste fire år er slut. På det seneste 

møde i Danish Berry Board den 29. 

april blev der sat et foreløbigt punktum for 

det samarbejde, der startede mellem industrien 

og avlerne i 2006. 

- Viljen til at fortsætte samarbejdet var 

simpelthen ikke til stede hele vejen rundt 

om bordet. Selv om vi har brugt mange 

kræfter på at nå til et fælles ståsted, og 

selv om formanden har vist stor imødekommenhed 

over for alle fremlagte ideer, 

er de grundlæggende holdninger og ambitioner 

for forskellige hos medlemmerne af 

bestyrelsen i Danish Berry Board. Der var 

ikke enighed om, at de tiltag, der blev sat i 

gang, nu også var gavnlige for branchen, 

fortæller Svend Jensen, der er daglig leder 

af Danske Bær A.m.b.a. 

Han repræsenterer andelsforeningen og 

dens holdninger på ’den ene side af bordet’ 

i Danish Berry Board. Den anden side repræsenteres 

af Ørskov Frugt A/S. 

Indsatsen er ikke helt spildt 

Afviklingen af Berry Board skete i fred og 

fordragelighed. Døren blev ikke smækket. 

- Vi var bare enige om, at vores ideer lå for 

langt fra hinanden til, at vi kunne komme 

videre. Men som jeg ser det, har Danske 

Bær kæmpet for ideerne, og jeg mener også, 

at der er kommet noget positivt ud af 

kampen, siger Svend Jensen. 

Danish Berry Board stod for eksempel bag 

vinterkampagnen ’Solbær, små men store’ 

med happenings i København, Odense og 

SVEND JENSEN – ’’Det er ikke nok, at vores solbær, ribs og kirsebær er danske. Vi skal have 

defineret en række andre kvaliteter for at opnå en bedre pris’’, siger Svend Jensen, der er daglig 

leder af Danske Bær A.m.b.a. og præsident for The European Blackcurrant Association. 

Århus. Boardet har også samarbejdet med 

et reklamebureau om markedsføring, 

blandt andet er der skrevet tre artikler, der 

i 40 magasiner og distriktsblade ramte en 

læserskare på knapt to mio. Der er oprettet 

en blog på nettet, hvor alle kan komme 

med nye ideer til bærprodukter. Der var 

planer om, at Berry Board skulle være arrangør 

af en workshop for at inspirere industrien 

til brug af industribær i nye produkter, 

der kan følges op af en markedsføringskampagne. 

Endelig var det tanken 

at invitere pressen til forskellige happenings, 

når bær høsten går i gang. 

- De fleste avlere, der leverer til Danske 

Bær, har udtrykt begejstring for den udvikling, 

som Danish Berry Board satte i gang. 

Danske solbær, kirsebær og ribs er jo nogle 

hammergode produkter. Vi skal bare bevise 

og fortælle det, lyder det optimistisk 

fra Svend Jensen. 

Han har ikke helt tabt modet, selv om han 

ærgrer sig over, at hele branchen ikke længere 

kan trække på samme hammel. Noget 

af arbejdet fra Danish Berry Board vil 

formentlig fortsætte i Danske Bær A.m.b.a, 

der i 2007 udsprang af andelsforeningen 

Fyns Bær samt avlere fra Agrana Juicen og 

Dansk Kernefrugt. 

Danske Bær A.m.b.a. repræsenterer omkring 

65 procent af den danske produktion 

af industribær. Foreningen har 140 medlemmer 

med et par tusinde hektar, der 

årligt producerer omkring 10-12.000 ton 

bær. 

PO-midler skal udvikle erhvervet 

- Danske Bærs PO-ordning har allerede 

gang i en række tiltag. Vores strategi er at 

anvende pengene til udvikling af produkterne 

og til at øge effektiviteten frem for 

udvidelse af produktionen. Når en gang 


efterspørgselen stiger, kan vi hurtigt øge 

produktionen, fastslår Svend Jensen. 

- Vi råder over knapt et par millioner kroner 

om året i perioden 2009-2014, og vi 

bruger blandt andet midlerne til at indsamle 

viden om gavnlige indholdsstoffer i 

bærrene, vi vil finde ud af, hvordan vi reducerer 

pesticidindholdet i bærrene, vi laver 

sortsforsøg for at finde sundere sorter med 

gode bærkvaliteter, vi gennemfører en kvalitetskontrol 

af alle høstede bær, og vi har 

også investeret i et rørkøleanlæg, for bare 

at nævne nogle af tiltagene, lyder opremsningen 

fra Svend Jensen. - Alt sammen noget, 

der kan bidrage til, at vi først og fremmest 

bliver i markedet, og at vi på sigt kan 

tilbyde en produktion, der er mere værd 

end den nuværende bulkvareproduktion. 

Åbenhed 

Alle resultaterne agter Danske Bær at 

kommunikere ud til avlerne via erfagrupper, 

på foreningens hjemmeside, på avlermøder 

og i artikler. 

- Vi vil gerne være åbne omkring det, vi laver. 

Det er den eneste rigtige vej frem for 

branchen. Det skal slås fast med syvtommersøm, 

at vi gerne vil samarbejde med andre 

i branchen om noget fremadrettet, hvis 

flere har lyst til at være med. Døren står stadigvæk 

åben, pointerer Svend Jensen. 

- Lige nu er vi i fuld gang med at bygge et 

fundament op og finde de præferencer, 

som danske industribær har. Fire af vore 

avlere er også gået i gang med en Global- 

Gap certificering, så vi også her er forberedt. 

Det er afgørende at få et solidt 

grundlag at stå på, når vi skal sælge nye og 

spændende produkter baseret på danske 

På en af de første forårsdage i marts afholdt 

Bioforsk og Frukt- og Bærrådgivningen 

Øst et seminar i Norge om ribs 

og solbær. På mødet deltog forskere og 

konsulenter fra Skotland, Norge, Sverige, 

Polen, Estland og Danmark. Seminaret 

var planlagt som en afslutning på 

et økologisk projekt, som alle landene 

har haft andel i. Projektet fokuserede 

blandt andet på sygdomme og forebyggelsen 

af dem ved at rydde op i smittekilderne. 

Desuden var der fokus på 

bærrenes indhold af C-vitamin og brix. 

Sorter 

Mødet mellem de mange kompetente 

folk gav anledning til også at udveksle 

generel information. 

Fra Skotland fortalte Rex Brennan blandt 

FAKTA 

solbær, kirsebær og ribs. I England og New 

Zealand har de arbejdet på den måde i flere 

år med positive resultater på salgssiden. 

Sådan kommer det også til at gå i Danmark, 

fastslår Svend Jensen. 

Initiativ til at fortsætte 

På et møde midt i maj tog Agrana Juice, 

Ørbæk Most og Danske Bær initiativ til at 

INDUSTRIBÆR 

Danish Berry Board under afvikling 

Danish Berry Board blev stiftet i juni 2006 som et projekt under Forskningsforeningen 

Frugt, Grønt og Kartofler. Målet var at profilere, værdiforøge og øge afsætningen 

af danske solbær, surkirsebær og ribs. 

Oprindeligt var det tanken at samle alle avlere - hele den danske produktion af industribær 

- i én fælles producentorganisation (PO) for at udvikle og effektivisere 

produktionen fra jord til bord, og herved modstå den benhårde konkurrence fra 

Østeuropa. Initiativet hertil blev taget af Brancheudvalget for Frugt og Grønt, 

blandt andet på baggrund af fire år med solbærpriser under to kroner per kilo. Det 

lykkedes ikke at samle hele branchen i én producentorganisation. 

I stedet lavede man den næstbedste løsning, nemlig dannelsen af Danish Berry 

Board, der repræsenterede omkring 85 procent af alle danske industribær og med 

to producentorganisationer i ryggen. Danish Berry Board har gennem de sidste 

fire år blandt andet arbejdet med markedsføringsstrategi, videnindsamling, fælles 

pr og kommunikation, sporbarhed, produktudvikling med mere. 

Medlemmer 

Danish Berry Board består af den primære bærindustri og danske bæravlere. I bestyrelsen 

sidder direktør Mogens Christensen fra Agrana Juice (formand), direktør 

Carlos Ragone fra Ørskov Frugt, direktør Per Møller Andersen fra Ørbæk Most, 

frugtavler Hans Christian Iskov som avlerrepræsentant for Ørskov Frugt, frugtavler 

Jens Holme Pedersen fra Brancheudvalget for Frugt og Grønt og Svend Jensen 

fra Danske Bær. Desuden er to forskere tilknyttet Berry Board: Anette Thybo og 

Hanne Lindhard, begge DJF Årslev. 

BUSKFRUGT 

Udveksling af viden på tværs af landegrænser 

andet, at sorten Ben Gairn er blevet mere 

populær de seneste år, og han nævnte 

tre af de nyere solbærsorter: Ben Klibreck, 

Ben Vane og Ben Finlay. De markerer 

sig ved enten et højt indhold af Cvitamin 

eller høje udbytter. I Danmark 

har vi på nuværende tidspunkt ikke adgang 

til disse sorter. 

Fra Polen fortalte Stanislav Pluta, at de 

nu har en del ældre arealer med lave udbytter. 

Samtidig har de polske avlere stigende 

problemer med skadedyr og sygdomme, 

blandt andet fordi de mister en 

del pesticider disse år. Polakkerne satser 

også på at finde sorter, som er egnet til 

friskvaremarkedet. 

Fra Estland, hvor hovedsorterne er Intercontinental 

og Titania, forædles også for 

at finde nye sorter. 

fortsætte arbejdet med promovering og 

profilering af danske solbær, kirsebær og 

ribs.l 

Virksomheden Ørskov Frugt A/S har ikke 

ønsket at medvirke i interview om emnet i 

Frugt & Grønt på nuværende tidspunkt. 

Nyt dyrkningssystem 

På mødet hørte vi endvidere om muligheden 

for at dyrke solbær og ribs til 

håndhøst. I Norge laver man et opbindingssystem, 

så bærrene let kan håndplukkes. 

Man sikrer nogle få stammer fra 

basis, som danner grundlag for et stort 

udbytte med sunde bær. 

Udveksling af viden 

Udover den faglige udveksling af viden, 

blev der dannet flere kontakter på kryds 

og tværs. Alle var enige om, at det var 

meget inspirerende at mødes og udveks - 

le information, og at vi burde samles 

oftere for at planlægge, hvordan vi i fællesskab 

kan skaffe mere viden til gavn 

for buskfrugtavlerne. 

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN 


PASTINAK 

Sorter af pastinak 

I 2009 blev der afprøvet 

syv sorter af pastinak. 

Der var ikke sikker forskel 

på sorterne med hensyn 

til det brugbare udbytte, 

men i bedømmelse af udseende 

og kvalitet var der 

stor forskel på sorterne. 

Sorten Albion fik den 

bedste bedømmelse. 

TEKST OG FOTO: GITTE K. BJØRN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

GITTEK.BJOERN@AGRSCI.DK 

I 2009 blev der afprøvet syv sorter af pastinak, 

hvilket var første gang i alle de år, 

værdiafprøvningen har eksisteret, men det 

er også først de senere år, at rodfrugter er 

blevet et hit i Danmark. 

Alle sorterne bortset fra Albion, som Olssons 

Frö leverede, kom fra SeedCom. Sorterne 

blev sået henholdsvis ved DJF, Årslev 

(den 30. april) på en sandblandet lerjord 

Tabel 1 

Tabel 2 

BEDØMMELSE – Pastinakkerne blev bedømt ved flere Åbent Hus arrangementer på Forskningscenter 

Årslev, her i havebrugsinstituttets arbejdsrum. 

og hos Linde Jørgensen i Bogense (den 29. 

april) på en sandjord. Rækkeafstanden var 

50 centimeter, og det blev tilstræbt at opnå 

et planteantal på 25 per meter række. 

Der blev givet 140 kilo kvælstof i alt, heraf 

knap halvdelen ved etablering. 

Sorter af pastinak, efterår. Bedømmelse (skala 1-9). 

Gennemsnit af de to steder, 2009. 

Sort Udvendig Glathed Topskiven Helhedsindtryk Helhedsindtryk 

farve salgsvaren i marken 1 

9 = hvid 9 = glat 9 = smal 9 = bedst 9 = bedst 

Albion 7,7 7,7 6,4 7,3 8,0 

New White Skin 6,7 4,7 6,0 5,2 6,0 

Palace F1 5,5 5,3 7,0 5,3 4,0 

Panache F1 4,5 5,8 7,4 5,5 6,0 

Picador F1 7,5 7,3 7,4 6,7 6,0 

Pinnacle F1 6,3 6,0 6,4 4,7 5,0 

Polar F1 5,5 5,8 6,8 6,8 6,0 

Gennemsnit 6,2 6,1 6,8 5,9 5,9 

1. Kun bedømt i Årslev. 

Sorter af pastinak, efterår. Planteantal og målinger på roden. 

Årslev, 2009. 

Sort Planter 1 per Rodbredde 2 

Rodlængde 3 Dybde af topfæste Vægt 

meter række centimeter centimeter millimeter gram 

Albion 16 4,9 21,9 3,0 146 

New White Skin 14 5,3 21,0 3,0 153 

Palace F1 18 5,0 21,3 2,8 143 

Panache F1 13 5,4 22,9 3,0 170 

Picador F1 18 4,9 21,0 2,9 140 

Pinnacle F1 17 4,6 22,0 2,2 143 

Polar F1 15 5,1 22,1 2,2 160 

Gennemsnit 16 5,0 21,7 2,7 151 

1. Gennemsnit af steder. 2. Ved skulder. 3. Rodlængden til rodspidsen er 1 cm i diameter. 

Sorterne blev høstet samtidigt, den 27. oktober 

i Bogense og den 9. oktober i Årslev. 

Rødderne blev gjort klar til salg og efterfølgende 

sorteret i henholdsvis udvendigt 

fejlfrie og frasorterede. De fejlfrie blev efterfølgende 

sorteret i størrelserne under 

50 gram, 75-150 gram, 150-300 gram og 

over 300 gram. Antal og vægt af alle sorteringer 

blev registreret, ligesom årsager 

til kvalitetsfejl. Rødder under 50 gram blev 

frasorteret som for små. I Årslev blev der 

lavet forskellige målinger på udseende af 

rødderne. 

Ved Åbent Hus arrangementer bedømte 

de fremmødte visuelt den udvendige farve, 

glathed, topskive, helhedsindtrykket af 

salgsvaren og helhedsindtrykket i marken. 

Grenede rødder et problem 

Af figur 1 fremgår, at det brugbare udbytte 

lå mellem 26 (Albion) og 31 ton (New 

White Skin). Der var ikke sikker forskel på 

sorterne med hensyn til udbytte. De vigtigste 

årsager til frasortering var rødder 

mindre end 50 gram, grenede rødder, deforme 

rødder, rødder med rust og angreb 

af gulerodsfluer. Hovedårsagen til frasortering 

var grenede rødder. I gennemsnit af 

de to steder blev 9,2 procent af rødderne 

frasorteret, fordi de var grenede. Rødder 

med angreb af gulerodsfluen var den næst 

vigtigste årsag til frasortering. Den lå på 

4,8 procent. 

Albion fik den bedste bedømmelse 

Planteantallet blev ikke så højt, som vi 

havde ønsket, hverken i Årslev eller i Bogense 

(tabel 1). Sorten Panache havde det 


Sort 

Albion 

New White Skin 

Palace F1 

Panache F1 

Picador F1 

Pinnacle F1 

Polar F1 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 

Brugbare Frasorterede Ton per hektar 

Figur 1. Sorter af pastinak, efterår. Udbytte i ton per hektar. Gennemsnit af to steder, 2009. 

laveste planteantal på 13 per meter række, 

mens sorterne New White Skin og Picador 

fik registreret et planteantal på 18 per meter 

række. Panache fik registreret de tungeste 

rødder, sandsynligvis på grund af det 

lave planteantal. Panache havde også den 

største rodbredde og rodlængde. 

Sorterne Albion og Picador blev bedømt til 

at have de mest hvide og glatte rødder 

(tabel 2). Panache blev bedømt til at være 

mindst hvid, og New White Skin til at ha- 

Verden ifølge FDB Analyse 

Ifølge den seneste nye opgørelse fra FDBs 

mad-O-meter er det de ældre, som kan lide 

selleri, kål og kartofler. 

Kål er de ældres grønsag 

De 55-74-årige spiser mest kål. Hver tiende 

af denne gruppe spiser kål på en gennemsnitlig 

dag. Dermed spiser dobbelt så 

mange ældre som unge kål til aftensmad. 

Danskerne spiser væsentlig mere kål i december 

end resten af året. 13 procent af 

danskerne spiser kål på en gennemsnitlig 

decemberaften. Dette er tre gange så 

mange som i juni, hvor færrest danskere 

spiser kål til aftensmad. 

Og så er det sydjyderne, der spiser mest 

kål i Danmark. De spiser 21 procent mere 

kål end den gennemsnitlige dansker. I den 

anden ende af skalaen ligger københavnerne, 

som spiser 21 procent mindre kål end 

resten af landet, hvor der er kål på syv ud 

af 100 aftensmads-tallerkner. 

25 procent flere kvinder end mænd spiser 

kål til aftensmad. Otte procent danske 

kvinder spiser kål, mens seks procent 

mænd gør det samme. 

Selleri ukendt for mange 

Klart flere folk over 55 år end under under 

34 kan lide selleri. 78 procent af de ældre 

over 55 år kan godt lige smagen af selleri. 

ve de mindst glatte rødder. Der var ikke 

sikker forskel på, hvor smal topskiven var. 

Sorten Albion fik den bedste bedømmelse 

af helhedsindtrykket både i marken og af 

salgsvaren. 

Konklusion 

Afprøvning af pastinak viser, at der er flere 

gode sorter at vælge mellem. Da sorterne 

kun er afprøvet i ét år, skal man dog passe 

på med at konkludere for kraftigt.l 

Tallet for de 15-34-årige er 56 procent. 

Blandt alle danskere svarer ti procent, at 

de slet ikke ved, om de kan lide selleri. 

Folk fra det øvrige Sjælland spiser 40 procent 

mindre selleri end gennemsnittet i 

Danmark, hvilket placerer dem nederst på 

listen over, hvor meget danskerne spiser. 

Nordsjællænderne ligger øverst, de spiser 

30 procent mere selleri til aftensmad end 

gennemsnittet. 

Selleri er åbent mere kendt blandt kvinder 

end blandt mænd. Dobbelt så mange 

mænd som kvinder svarer, at de ikke kender 

knoldselleri. De unge er også mere usikre 

på, hvad knoldselleri er, end de ældre. 

Næsten tre gange så mange unge på 15-34 

år som folk over 55 kender ikke selleri. 

Lørdagskartoffel 

Folk over 55 år ligger langt foran, når det 

gælder kartofler til aftensmad. Næsten 

hver anden over 55 år (47,2 procent) spiser 

kartofler til aftensmaden, mens en 

fjerdedel af de unge i alderen 15-34 år (27 

procent) gør det samme. Der er ingen forskel 

på, hvor ofte mænd og kvinder spiser 

kartofler. 

Nordjyderne har Danmarksrekorden i at 

spise kartofler til aftensmad. På en gennemsnitlig 

dag spiser 37,1 procent af nordjyderne 

kartofler til aftensmad, mens kun 

ALBION – Pastinaksorten Albion fik den 

bedste bedømmelse af helhedsindtrykket 

både i marken og af salgsvaren. 

FAKTA 

Yderligere resultater 

Hvis du vil se flere resultater fra afprøvningen 

af pastinak, kan du gå 

ind på hjemmesiden www.agrsci.dk/ 

ahp/gkb og trykke på linket Pastinak. 

28,3 procent af københavnerne gør det 

samme. Samlet set spiser hver tredje dansker 

(34 procent) kartofler til aftensmad 

på en gennemsnitlig dag. 

Mange danskere synes tilsyneladende, at 

kartofler er en fin spise lørdag aften. I 

hvert fald spiser markant flere danskere 

kartofler lørdag aften end på de øvrige 

ugedage. Mens to ud af fem danskere 

(39,7 procent) serverer kartofler lørdag aften, 

gør færre end hver tredje (31,3 procent) 

det sammen tirsdag, hvor indtaget 

er lavest. 

FAKTA 

PASTINAK 

FDBs mad-O-meter 

Siden januar 2009 har FDB Analyse 

fået godt 30.000 danskere til at beskrive 

mere end 300.000 måltider. 

Oplysningerne er analyseret og 

samlet i en database, der dagligt opdateres 

med 800 nye måltider. Databasen, 

der er repræsentativ for den 

danske befolkning mellem 15 og 74 

år, kaldes for FDBs mad-O-meter. 

Læs mere om mad-O-meter og de 

seneste opgørelser på www.fdb.dk > 

Om FDB > FDB Analyse. 


KÅLROER 

Gamle danske 

sorter af kålroe 

I et demonstrationsprojekt 

blev dyrkningsværdien af 

21 gamle danske sorter af 

kålroe sammenlignet. 

Resultaterne viste, at der 

i det genetiske materiale 

findes dyrkningsværdige 

sorter med interessante 

råvareegenskaber. 

TEKST OG FOTO: JØRN NYGAARD SØRENSEN 

OG GITTE KJELDSEN BJØRN 

INSTITUT FOR HAVEBRUG, ÅRSLEV 

JORNN.SORENSEN@AGRSCI.DK 

Kålroe er en yndet spise i vore nabolande 

Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. 

I Danmark er udbredelsen derimod ret be- 

Tabel 1 

grænset, formodentlig fordi kålroer opfattes 

som fattigmandskost. Kålroer opfattes 

endvidere som dyrefoder, fordi de tidligere 

især blev anvendt til kvægfoder. Under de 

to verdenskrige var forbruget af kålroer 

dog stort. 

Da der i Danmark er en stigende interesse 

i at spise sundhedsskabende grønsager 

med historie, er det oplagt at søge at udbrede 

kendskabet til og forbruget af kålroer, 

blandt andet ved at udvikle nye retter 

hvor kålroer indgår. 

Kålroe er en roe med grøn eller violet nakke 

afhængig af sort. Den indvendige farve 

varierer fra hvid til gullig. Sorterne besidder 

forskellige egenskaber med hensyn til 

smag og konsistens. 

I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien 

af 21 gamle danske sorter af kålroe 

sammenlignet. Sorterne blev høstet på 

to forskellige tidspunkter. I samarbejde 

med kokke fra Kokkelandsholdet og det 

historiske køkken på Dansk Landbrugs- 

Udbytte, vægt og form af salgbare kålroer større end 300 gram per styk 

samt væsentligste frasorteringsårsager, 1. høst 2009. 

museum vurderes smagen af kålroer, og 

nye måder at anvende kålroe på søges udviklet. 

I det følgende præsenteres hovedsageligt 

resultater af dyrkningsværdien 

ved første høsttid. Resultater fra den anden 

høsttid kan ses på projektets hjemmeside. 

Udbytte 

Ved første høst, 81 dage efter udplantning, 

producerede de bedste sorter omkring 90 

procent salgbare roer større end 300 gram 

per styk (figur 1). Enkelte sorter producerede 

dog kun omkring 60 procent salgbare, 

da der var mange roer under minimumsvægten 

på 300 gram. Enkelte roer blev 

Udbytte Vægt Bredde Højde/ Årsager til frasortering 

salgbare salgbare bredde Små Råd Kålflue 

t/ha g/stk. cm x 100 procent procent procent 

Bangholm Hinderupgaard 45 580 10,2 100 32 1 0 

Bangholm Hunsballe 51 511 9,5 108 17 1 1 

Bangholm Pajbjerg Regent 34 507 9,8 99 38 3 4 

Bangholm Pajbjerg Sahna 61 602 10,6 93 17 0 1 

Bangholm Wiboltt 38 464 9,4 99 32 3 0 

Bangholm Wilby Øtofte 51 542 10,0 98 22 1 0 

Dalo Trifolium 59 541 9,4 109 10 0 3 

Dima Trifolium 57 564 10,3 96 11 3 4 

Dæhnfeldt 69 612 10,5 95 10 0 0 

Fama Dæhnfeldt 59 567 10,2 102 14 3 0 

Helenor 1 

64 568 10,8 85 7 1 0 

Magres Pajbjerg 55 560 10,0 101 17 3 3 

Record Tashupgaard 45 464 9,6 100 17 3 3 

Ruta Øtofte 56 555 10,4 94 13 1 6 

Sator Øtofte 54 540 10,3 89 15 3 1 

Wilby Øtofte 50 527 10,0 101 18 4 0 

Wilhelmsburger 47 499 9,1 106 22 1 0 

Wilhelmsburger Daeno 51 579 10,2 95 22 3 1 

Wilhelmsburger Danila 51 513 9,8 99 15 3 1 

Wilhelmsburger Reform 52 528 9,8 99 18 1 0 

Wilhelmsburger Trifolium 38 499 9,7 103 35 1 1 

Wilhelmsburger Øtofte 47 543 9,5 106 26 1 1 

LSD 2 

9 69 0,6 9 12 ns ns 

1. Helenor er en nutidig sort. 

2. Mindste statistisk sikre forskel; ns = ikke sikker forskel. 

FAKTA 

Kålroe eller kålrabi? 

Kålroer kaldes ofte for kålrabi, men 

det er faktisk forkert. Kålrabi eller 

glaskålrabi er det samme som knudekål 

eller Brassica oleracea var. gongylodes 

på latin. Det latinske navn 

for kålroe er Brassica napus var. napobrassica. 

Til forskel fra kålrabi, udvikler 

kålroer ikke blade på selve 

salgsproduktet. 


MANGFOLDIGHED – Violette og grønne kålroer med hvid til gulligt indre: Magres Pajberg 

(ø.tv.), Bangholm Wilby Øtofte (ø.th), Dalo Trifolium (n.tv) og Wilhemsburger (n.th.). 

desuden frasorteret på grund af kålflueangreb 

og råd (tabel 1). 

Den gennemsnitlige vægt af salgbare roer 

varierede fra 460 til godt 600 gram for den 

enkelte sort (tabel 1). Formen var for det 

meste rund. Den nutidige sort Helenor var 

den mest fladrunde, medens Bangholm 

Hunsballe og Dalo Trifolium var de mest 

højrunde. En stor gennemsnitsvægt og en 

Tabel 2 

Bedømmelser og iagttagelser i kålroer, 2009. 

stor andel roer over minimumsvægten resulterede 

i udbytter på over 60 ton salgbar 

vare per hektar i Bangholm Pajbjerg Sahne, 

Dæhnfeldt og Helenor. 

Modstandsdygtige sorter 

Det alvorligste skadedyr i kålroer er kålfluen, 

hvis larver gnaver gange, som efterhånden 

brunfarves. Alvorlige angreb resul- 

KÅLROER 

terer i frasortering, medens mindre angreb 

eventuelt kan afpudses. Selv et mindre angreb 

betyder, at roerne ikke kan opbevares, 

da såringen resulterer i udvikling af råd. 

I afprøvningen var sorterne dækket med 

insektnet. Nettet var dog ikke lukket i siderne. 

Dette resulterede i kålflueangreb i 

>>> 

Farve Farve- Farvet Glathed Rod- Indvendig Meldug 

intensitet overflade afslutning farve 

procent 9 = glat 9 = bedst 9 = mest 1 

DAP 2 

Bangholm Hinderupgaard Violet Middel 60 6 5 6 66 

Bangholm Hunsballe Violet Svag 40 6 6 7 69 

Bangholm Pajbjerg Regent Violet Svag 20 7 6 3 77 

Bangholm Pajbjerg Sahna Violet Middel 30 5 6 5 66 

Bangholm Wiboltt Violet Svag 20 5 5 6 69 

Bangholm Wilby Øtofte Violet Middel 40 7 7 4 69 

Dalo Trifolium Grøn Friskgrøn 40 7 6 7 72 

Dima Trifolium Violet Middel 50 5 4 5 77 

Dæhnfeldt Violet Middel 25 5 6 7 77 

Fama Dæhnfeldt Violet Svag 30 5 4 7 77 

Helenor 3 

Violet Kraftig 20 6 6 4 72 

Magres Pajbjerg Violet Kraftig 55 9 8 4 0 

Record Tashupgaard Grøn Middel 50 5 5 8 72 

Ruta Øtofte Violet Svag 30 6 7 4 77 

Sator Øtofte Grøn Friskgrøn 20 6 5 7 77 

Wilby Øtofte Violet Middel 15 6 6 4 72 

Wilhelmsburger Grøn Mat 20 4 3 8 66 

Wilhelmsburger Daeno Grøn Middel 20 2 5 5 69 

Wilhelmsburger Danila Grøn Middel 30 5 7 6 66 

Wilhelmsburger Reform Grøn Middel 40 7 5 7 66 

Wilhelmsburger Trifolium Grøn Svag 20 3 6 6 66 

Wilhelmsburger Øtofte Grøn Middel 18 5 6 8 66 

1. Skala fra 1 (hvid) til 9 (gul). 

2. Dage fra udplantning til symptomer på angreb af meldug. 

3. Helenor er en nutidig sort. 

FAKTA 

Demonstrationsprojekt 

om gamle danske sorter 

af kål og rodfrugter 

I 2009 og 2010 demonstreres 42 

sorter af hvidkål, 21 sorter af kålroe 

og 46 sorter af gulerod. I 2010 og 

2011 sammenlignes 12 sorter af 

grønkål, tre sorter af knudekål, syv 

sorter af rosenkål og 11 sorter af 

knoldselleri. 

Projektet gennemføres i samarbejde 

med Den Økologiske Have i Odder, 

Dansk Landbrugsmuseum i Gl. 

Estrup, Frilandsmuseet i Lyngby, 

NordGen og Kokkelandsholdet. 

Demonstrationsprojektet støttes af 

FødevareErhverv, Genetiske Ressourcer. 

Projektets hjemmeside er www. 

KAALogRODFRUGTER.dk 


KÅLROER 

SMAGSTEST – Smagstest af kålroer på Grønsagsfestivalen 

i København den 29. august 

2009. 

alle sorter. De mindst angrebne sorter var 

Dæhnfeldt og Wilhelmsburger. 

Wilhelmsburger Reform og Wilhelmsburger 

Trifolium udviklede lidt kålbrok, uden 

at det dog var et problem. Iagttagelser i 

marken viste, at alle sorter, bortset fra 

Magres Pajbjerg, blev angrebet af meldug i 

Tabel 3 

mild grad. Det tidligste angreb blev set i 

Wilhelmsburger-sorterne (tabel 2). 

Farve 

Sorterne Wilhelmsburger Daeno og Wilhelmsburger 

Trifolium udviklede en mere 

nopret eller ujævn hud (tabel 2). I de violette 

sorter Dæhnfeldt og Bangholm 

Hunsballe var der en del grønne roer. Modsat, 

var der i den grønne sort Wilhelmsburger 

Daeno en del violette roer. Det er 

uvist, om afvigende farve i disse sorter 

skyldes naturlig udspaltning, eller om der 

er sket en forurening af frøpartierne. 

Af tabel 2 ses endvidere, at der er forskel 

på, hvor stor en andel af roens overflade 

der er farvet og på farveintensiteten, samt 

på roens glathed, rodafslutning og indvendig 

farve. Disse egenskaber er af betydning 

ved markedsføring og salg, hvor forbrugerens 

opfattelse af produktet er afgørende. 

Bedømmelser af smag ved Åbent Hus arrangement 

i Årslev 2009. 

Sprødhed 1 

Smag 1 

9 = sprød 9 = stærk 

Bangholm Pajbjerg Sahna 6 3 

Helenor 5 2 

Magres Pajbjerg 6 2 

Ruta Øtofte 6 3 

Wilhelmsburger 8 4 

1. Skala fra 1 til 9 hvor 9 er meget sprød / meget stærk. 

Kålroe - første høst 2009 

Bangholm Hinderupgaard 

Bangholm Hunsballe 

Bangholm Pajbjerg Regent 

Bangholm Pajbjerg Sahna 

Bangholm Wiboltt 

Bangholm Wilby Øtofte 

Dalo Trifolium 

Dima Trifolium 

Dæhnfeldt 

Fama Dæhnfeldt 

Helenor 

Magres Pajbjerg 

Record Tashupgaard 

Ruta Øtofte 

Sator Øtofte 

Wilby Øtofte 

Wilhelmsburger 

Wilhelmsburger Daeno 

Wilhelmsburger Danila 

Wilhelmsburger Reform 

Wilhelmsburger Trifolium 

Wilhelmsburger Øtofte 

Fejlfri Små fejl 

0 20 40 60 80 100 

Figur 1. Salgbare kålroer større end 300 gram per styk (fejlfrie og kålroer med små fejl i procent 

af det totale antal). Første høst 2009. 

FAKTA 

Kulturforhold 

I demonstrationsprojektet deltog 21 

gamle danske sorter, som blev leveret 

af NordGen. Herudover deltog 

den nutidige sort Helenor. Frøene 

blev sået i speedling-potter i væksthus 

den 24. april og udplantet den 

26. maj på et økologisk drevet areal 

ved DJF i Årslev. Rækkeafstanden var 

50 centimeter, og planteafstanden i 

rækken var 16 centimeter. Forfrugten 

var vårbyg med kløvergræsudlæg. 

I slutningen af april var jordens 

indhold af N-min 68 kilo per hektar 

i 0-25 centimeter dybde, Rt var 6,5 

og jordens Pt og Kt var henholdsvis 

2,3 og 12,5 mg per 100 gram jord. 

Den 2. juli blev der tilført 1.000 kilo 

per hektar Binadan 10-3-12 og den 

31. juli sprøjtet med Dipel. Sorterne 

blev høstet på to forskellige tidspunkter 

med fire ugers interval den 

14. august og 10. september. Planterne 

var dækket med insektnet fra 

udplantning og indtil den 22. juli. 

Smag 

Enkelte sorter blev ved forskellige lejligheder 

smagstestet. Ved et Åbent Hus arrangement 

i Årslev blev Wilhelmsburger vurderet 

til at være sprød, men også stærkere 

i smagen sammenlignet med fire andre 

sorter, hvor Helenor og Magres Pajbjerg 

var de mest milde (tabel 3). 

Ved Grønsagsfestivalen i København blev 

publikum spurgt om, hvilken sort, ud af 

fem forskellige, de syntes bedst om. Bangholm 

Pajbjerg Regent og Wilhelmsburger 

Øtofte scorede højest; herefter fulgte Helenor 

og Magres Pajbjerg, medens Dalo Trifolium 

fik færrest point. 

I det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum 

fik Magres Pajbjerg en god 

karakter såvel rå som brunet eller stuvet. 

Anden høsttid 

Anden høsttid blev udført fire uger efter 

første høsttid, 107 dage efter udplantning. 

Siden første høsttid var vægten af salgbare 

roer øget med 30 procent til godt 700 

gram per roe i gennemsnit af alle sorter. 

Samtidig aftog højde/bredde-forholdet, 

idet hovederne blev bredere, uden at højden 

ændrede sig. Andelen af salgbare hoveder 

var nu kun omkring 20 procent. Årsager 

til frasortering var altovervejende 

minering af kålfluens larver, men også små 

hoveder resulterede fortsat i frasortering. 

Resultaterne fra anden høsttid kan ses på 

projektets hjemmeside.l 


KÅLROER 

SMAGSTEST – Smagstest af kålroer på Grønsagsfestivalen 

i København den 29. august 

2009. 

alle sorter. De mindst angrebne sorter var 

Dæhnfeldt og Wilhelmsburger. 

Wilhelmsburger Reform og Wilhelmsburger 

Trifolium udviklede lidt kålbrok, uden 

at det dog var et problem. Iagttagelser i 

marken viste, at alle sorter, bortset fra 

Magres Pajbjerg, blev angrebet af meldug i 

Tabel 3 

mild grad. Det tidligste angreb blev set i 

Wilhelmsburger-sorterne (tabel 2). 

Farve 

Sorterne Wilhelmsburger Daeno og Wilhelmsburger 

Trifolium udviklede en mere 

nopret eller ujævn hud (tabel 2). I de violette 

sorter Dæhnfeldt og Bangholm 

Hunsballe var der en del grønne roer. Modsat, 

var der i den grønne sort Wilhelmsburger 

Daeno en del violette roer. Det er 

uvist, om afvigende farve i disse sorter 

skyldes naturlig udspaltning, eller om der 

er sket en forurening af frøpartierne. 

Af tabel 2 ses endvidere, at der er forskel 

på, hvor stor en andel af roens overflade 

der er farvet og på farveintensiteten, samt 

på roens glathed, rodafslutning og indvendig 

farve. Disse egenskaber er af betydning 

ved markedsføring og salg, hvor forbrugerens 

opfattelse af produktet er afgørende. 

Bedømmelser af smag ved Åbent Hus arrangement 

i Årslev 2009. 

Sprødhed 1 

Smag 1 

9 = sprød 9 = stærk 

Bangholm Pajbjerg Sahna 6 3 

Helenor 5 2 

Magres Pajbjerg 6 2 

Ruta Øtofte 6 3 

Wilhelmsburger 8 4 

1. Skala fra 1 til 9 hvor 9 er meget sprød / meget stærk. 

Kålroe - første høst 2009 

Bangholm Hinderupgaard 

Bangholm Hunsballe 

Bangholm Pajbjerg Regent 

Bangholm Pajbjerg Sahna 

Bangholm Wiboltt 

Bangholm Wilby Øtofte 

Dalo Trifolium 

Dima Trifolium 

Dæhnfeldt 

Fama Dæhnfeldt 

Helenor 

Magres Pajbjerg 

Record Tashupgaard 

Ruta Øtofte 

Sator Øtofte 

Wilby Øtofte 

Wilhelmsburger 

Wilhelmsburger Daeno 

Wilhelmsburger Danila 

Wilhelmsburger Reform 

Wilhelmsburger Trifolium 

Wilhelmsburger Øtofte 

Fejlfri Små fejl 

0 20 40 60 80 100 

Figur 1. Salgbare kålroer større end 300 gram per styk (fejlfrie og kålroer med små fejl i procent 

af det totale antal). Første høst 2009. 

FAKTA 

Kulturforhold 

I demonstrationsprojektet deltog 21 

gamle danske sorter, som blev leveret 

af NordGen. Herudover deltog 

den nutidige sort Helenor. Frøene 

blev sået i speedling-potter i væksthus 

den 24. april og udplantet den 

26. maj på et økologisk drevet areal 

ved DJF i Årslev. Rækkeafstanden var 

50 centimeter, og planteafstanden i 

rækken var 16 centimeter. Forfrugten 

var vårbyg med kløvergræsudlæg. 

I slutningen af april var jordens 

indhold af N-min 68 kilo per hektar 

i 0-25 centimeter dybde, Rt var 6,5 

og jordens Pt og Kt var henholdsvis 

2,3 og 12,5 mg per 100 gram jord. 

Den 2. juli blev der tilført 1.000 kilo 

per hektar Binadan 10-3-12 og den 

31. juli sprøjtet med Dipel. Sorterne 

blev høstet på to forskellige tidspunkter 

med fire ugers interval den 

14. august og 10. september. Planterne 

var dækket med insektnet fra 

udplantning og indtil den 22. juli. 

Smag 

Enkelte sorter blev ved forskellige lejligheder 

smagstestet. Ved et Åbent Hus arrangement 

i Årslev blev Wilhelmsburger vurderet 

til at være sprød, men også stærkere 

i smagen sammenlignet med fire andre 

sorter, hvor Helenor og Magres Pajbjerg 

var de mest milde (tabel 3). 

Ved Grønsagsfestivalen i København blev 

publikum spurgt om, hvilken sort, ud af 

fem forskellige, de syntes bedst om. Bangholm 

Pajbjerg Regent og Wilhelmsburger 

Øtofte scorede højest; herefter fulgte Helenor 

og Magres Pajbjerg, medens Dalo Trifolium 

fik færrest point. 

I det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum 

fik Magres Pajbjerg en god 

karakter såvel rå som brunet eller stuvet. 

Anden høsttid 

Anden høsttid blev udført fire uger efter 

første høsttid, 107 dage efter udplantning. 

Siden første høsttid var vægten af salgbare 

roer øget med 30 procent til godt 700 

gram per roe i gennemsnit af alle sorter. 

Samtidig aftog højde/bredde-forholdet, 

idet hovederne blev bredere, uden at højden 

ændrede sig. Andelen af salgbare hoveder 

var nu kun omkring 20 procent. Årsager 

til frasortering var altovervejende 

minering af kålfluens larver, men også små 

hoveder resulterede fortsat i frasortering. 

Resultaterne fra anden høsttid kan ses på 

projektets hjemmeside.l 


ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

Løggråskimmel, Botrytis allii, er en af de 

vigtigste sygdomme på lagrede løg. Sygdommen 

er også kendt under navnet 

’halsråd’ (engelsk: Neck Rot). Angreb ses 

kun på løg, som er blevet svækket eller 

såret i marken eller under høst. 

Symptomerne viser sig under lagring af 

løget og kan give tab på op til 30 procent 

i form af rådne, usælgelige løg. Svampen 

angriber næsten aldrig sunde og usårede 

løg. 

Symptomer 

Symptomer på angreb ses ved, at løgskallerne 

på løgenes hals skrumper ind, og et 

råd udvikler sig videre nedad i løget. Andre 

gange starter rådet på siden af løget, lige 

under løgskallen, eller i selve rodkagen. 

Nogle gange kan man se sklerotier på den 

udvendige side af skallen. Symptomerne 

viser sig typisk først efter cirka en måneds 

lagring, men mange gange går der et par 

måneder, før man kan konstatere sygdommen. 

Svampen kan også inficere løgblade. Her 

ses symptomerne først, når bladene bliver 

våde, og løgskallerne bliver holdt fugtige 

over lang tid. Under disse forhold producerer 

svampen sporer, som spreder sig med 

vinden og kan inficere andre planter. Løggråskimmel 

kan også give anledning til 

rodbrand på frøplanter, hvor også andre 

gråskimmeltyper er involveret. 

Smittekilder 

Kilden til infektion med løggråskimmel 

kan være jorden, hvor svampen overlever 

som sklerotier, planterester, inficerede 

stikløg eller frø. Svampens sklerotier spirer 

i jorden om foråret og producerer mycelium 

og sporer, som kan angribe de nyplantede 

løg. I dette stadium kan infektionen 

ikke ses på løg, men ved hjælp af farvestoffer 

eller ELISA-test kan man konstatere 

svampens mycelium i laboratoriet. 

Forebyggelse 

Løggråskimmel angriber løg, som ikke er 

modnet nok før høst og derfor har en ’frisk 

og saftig’ hals. Omvendt kan svampen ikke 

trænge igennem en tør og godt lukket 

hals. Derfor udvikler halsråd sig kun på løg 

under lagring og kun på de løgpartier, som 

ikke har været dyrket under optimale forhold, 

og som ikke var klar til at blive 

høstet. 

For at undgå problemer under lagring skal 

man: 

• sikre sig sundt plantemateriale 

• undersøge frø og/eller stikløg for eventuel 

infektion med løggråskimmel 

• inddrage informationer omkring marken, 

for eksempel tidligere problemer med 

angreb af løggråskimmel 

• fjerne alle planterester fra marken – 

eventuelt med en dybpløjning - for at begrænse 

smitten. 

• undgå for sen kvælstofgødskning 

LØGGRÅSKIMMEL 

Løggråskimmel - biologi og håndtering 

Løggråskimmel er en af de 

vigtigste sygdomme på lagrede 

løg. I artiklen gives en 

række gode råd til, hvordan 

man kan forebygge angreb, 

ligesom det bliver beskrevet, 

hvordan angreb kan 

påvises, inden infektionen 

bliver synlig. 

TEKST OG FOTO: 

MALGORZATA KEPLER 


MGK@VFL.DK 

LØGGRÅSKIMMEL – Angreb kan også starte på siden af løget. 

FAKTA 

Påvisning af 

løggråskimmel 

GartneriRådgivningens laboratorium 

kan nu påvise Botrytis spp. serologisk 

ved brug af specifikke antistoffer 

(ELISA-test) og molekylærbiologisk 

metode (PCR). Svampen kan påvises 

direkte i bladene fra marken eller i 

løget lige før lagring. Undersøgelsen 

giver typisk svar i løbet af tre dage 

og giver vigtig information om, hvorvidt 

et løgparti er inficeret med 

svampen, før lagring påbegyndes. 

En vigtig anvendelse af PCR er til detektion 

og identifikation af mikroorganismer. 

Teknikken kan påvise indtil 

ganske få genkopier (specifikke nukleinsyresekvenser/DNA) 

fra mikroorganismerne 

og dermed hjælpe 

med til at identificere organismen i 

laboratoriet. Metoden bruges normalt 

til påvisning af mikroorganismer, 

som er umulige eller vanskelige 

at dyrke, og metoden kan hjælpe 

med at konstatere patogene svampe 

inde i løget, inden infektionen bliver 

synlig. 

For nærmere informationer om 

prøvetagning og priser kontakt Malgorzata 

Kepler per mail mgk@vfl.dk 

eller telefon 87 40 54 98. 

• tørre løgene ved 34°C, hvis vejret var 

fugtigt og halsen på løgene ikke tørret 

ordentligt og har lukket sig før høst og 

indlagring 

• undgå kondens på løgene under lagring 

ved kun at tilføre luft, som er varmere 

end løgene.l 


BROCCOLI 

Indledende undersøgelser 

om holdbarhed af broccoli 

Hvor hurtigt bliver broccoli 

gul? Det er et vigtigt 

spørgsmål at få belyst for 

både producent og detailhandel, 

og som innovationskonsortiet’Produkttilpasset 

pakning af frisk 

frugt og grønt’ søger at 

give et svar på. De første 

resultater foreligger nu. 

TEKST: 

HELENE FAST SEEFELDT, METTE MARIE LØKKE 

OG MERETE EDELENBOS 

INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET, ÅRSLEV 

HELENEF.SEEFELDT@AGSCI.DK 

Når man står i butikken og kigger på de friske 

grønsager, er det de færreste, der tænker 

over, at frisk frugt og grønt stadig er 

levende. Den vigtigste aktivitet, der sker i 

levende væv, er respiration. Respiration er 

en proces, hvor celler bruger ilt og udskiller 

kuldioxid, vand og varme. Det er det 

samme, der sker, når vi mennesker trækker 

vejret: Vi indånder ilt og udånder kuldioxid. 

Broccoli er i aktiv vækst ved høst 

Broccoli er en blomster-grønsag, som vokser 

hurtigt. Den består af væv, der fysiologisk 

set er meget aktivt, når den høstes. 

Det betyder, at respirationen er høj. Der 

skal derfor bruges meget ilt til processerne 

i cellerne. Det gælder om at få kølet 

broccoli ned med det samme, for jo mere 

den respirerer, jo hurtigere bliver broccolien 

for ’gammel’ og må smides ud. Når 

broccoli ældes, nedbrydes klorofyl, og 

blomsterknopperne kan til dels springe ud. 

Klorofyl er det grønne farvestof, der sørger 

for, at planter kan lave fotosyntese. Så når 

man som forbruger kigger i sit køleskab og 

ser, at det grønne broccolihoved, man 

købte for et par dage siden, er blevet gult, 

så er det fordi, broccoliblomsternes grønne 

dækblade har mistet klorofyl. 

Hvor hurtigt bliver broccoli gul? 

Nogle gange sker det hurtigt, andre gange 

langsommere. Som en del af Innovationskonsortiet 

’Produkttilpasset pakning af 

frisk frugt og grønt’ er vi på Institut for Fødevarekvalitet 

(IFK) ved Århus Universitet 

gået i gang med at undersøge, hvor hurtigt 

broccoli bliver gul efter høst. I efteråret 

2009 undersøgte vi respirationen i flere 

forskellige broccolisorter, som blev høstet 

ved Axel Månsson i Brande i oktober 

måned. På dette tidspunkt vokser brocco - 

lihovederne relativt langsomt. På instituttet 

opbevarede vi broccolien ved 5°C i 32 

dage. Respirationen er beregnet som forbrugt 

ilt i milliliter per kilo broccoli per time, 

og kaldes for respirationsraten for ilt. 

Resultaterne viste, at der er forskel i respirationsraten 

mellem sorterne, og at der 

sker ændringer i respirationsraten under 

lagring. Først faldt respirationsraten som 

følge af håndtering efter høst, og så lå 

niveauet nogenlunde stabilt i resten af 

perioden. 

Respirationsraten afhænger af sort 

Forskellen imellem sorterne ses ved, at 

sorten ’C’ har en meget høj respirations - 

rate, og sorten ’A’ har en lav respirationsrate. 

Den gennemsnitlige respirationsrate 

for sorten ’B’ for hele perioden lå ind i mellem 

(tabel 1). Udover respirationen undersøgte 

vi også blomsterknoppernes farve 

ved forsøgets slut. Det interessante er, når 

man sammenholder respirationsraten 

med blomsterknoppernes gulhed ved forsøgets 

slutning: Sorten ’C’ med den høje 

respirationsrate var også mest gul, mens 

sorten ’A’ med den lave respirationsrate 

var mindst gul. Noget tyder altså på, at der 

kan være en sammenhæng mellem respirationsraten 

i broccoli, og hvor hurtigt et 

broccolihoved bliver gult efter høst. 

Nye opbevaringsforsøg i 2010 

IFK har i samarbejde med Axel Månsson 

planlagt flere broccoliforsøg i vækstsæsonen 

i 2010. Blandt andet skal vi undersøge, 

om vi kan genfinde de samme resultater 

for sammenhæng mellem respirationsrate 

og udvikling af gule blomsterknopper her i 

2010. Vi skal også undersøge, om respira - 

tionsraten for broccoli høstet i juni og i oktober 

måned ligger på samme niveau, og 

om der er forskel på, hvor hurtigt sorterne 

bliver gule? 

Som noget nyt vil vi også undersøge farveforholdene 

i broccoli ved brug af en VideometerLab-maskine. 

Optagelser på VideometerLab 

gør det muligt at få et mål for 

farvevariationen i broccoli samt et mål for 

broccoliens indhold af klorofyl. Desuden 

giver VideometerLab målingerne også mulighed 

for at studere vandforholdene i 


occoli og måske få et mål for broccoliens 

spændstighed. 

Målet er velsmagende broccoli 

i forbrugernes køleskab 

De nye undersøgelser er interessante, fordi 

de vil give os ny viden om sammenhæng 

mellem respirationsrate, sort, høsttidspunkt 

og holdbarhed. For Axel Månsson 

støtter forsøgene op omkring hans 

virksomheds arbejde med at udvælge 

broccolisorter med gode holdbarhedsegenskaber. 

Det langsigtede mål med 

Tabel 1 

Gulerodssortplet, Rhexocercosporidium 

carotae, tidl. Acrothecium carotae, har i 

de senere år forårsaget alvorlige problemer 

i lagrede gulerødder, blandt andet 

i Sverige, hvor den betragtes som den alvorligste 

lagersygdom i gulerødder. 

Angreb ses først som små, sorte, overfla - 

diske prikker, som senere udvikler sig til 

større pletter og mørkfarvede partier. I 

det senere udviklingstrin bliver pletterne 

dybere, og rødderne rådner. 

Samarbejdsprojekt 

Da den konkrete viden om svampen var 

ret begrænset, blev der i 2006 igangsat 

et projekt i samarbejde med Holland. 

Formålet var dels at få mere viden om 

svampen, dels at udvikle en DNA-baseret 

metode til at konstatere svampen. 

Håbet var, at man kunne udvikle et prognosesystem 

for gulerodssortplet. Ved 

hjælp af DNA-metoden kunne blade og 

gulerødder ved høst blive analyseret for 

svampen, for at man på den måde kunne 

forudsige, hvilke partier som kunne 

angribes under lagring. 

I Plant Research International i Holland 

har man nu udviklet en meget fintfølende 

metode, som kan registrere selv meget 

små mængder DNA. 

Flere faktorer styrer 

I Sverige har man udtaget prøver af mulige 

værtsplanter samt prøver fra blade 

og rødder af gulerødder, i alt 19.000 

styk, som alle er undersøgt i Holland. Re- 

forskningen er at finde de kriterier, der skal 

opstilles for pakning af broccoli, således at 

broccolien får en længere holdbarhed med 

hensyn til både udseende og smag. Det er 

en stor udfordring at finde de rigtige pakkematerialer, 

som både tager højde for, at 

broccolihovedet er så fysiologisk aktivt 

ved høst, og at hovedet ikke må miste 

vand og dermed spændstighed. Det kræver 

en pakning, der både sikrer en høj relativ 

luftfugtighed på 95-98 procent og tillader 

tilstrækkelig tilførsel af ilt, så produktet 

kan respirere.l 

Gennemsnitlig respirationsrate og broccolihovedets gulhed. 

Sort Respirationsrate for ilt Gulhed ved slut: 

ml/kg/time Jo højere værdi, jo mere gul 

A 17 55 

B 24 92 

C 27 102 

Ny viden om gulerodssortplet 

sultaterne er bearbejdet statistisk og har 

givet følgende resultater: 

• Der er fundet DNA fra svampen i gulerodsblade 

og på gulerødder på forskellige 

tidspunkter fra høst til efter lagring. 

• Svampen er fundet på blade af vild gulerod, 

hundepersille og vild kørvel, 

hvoraf de to sidstnævnte ikke tidligere 

har været kendt som værtsplanter 

• Sammenhængen imellem mængden af 

svampe-DNA i bladene eller på rødderne 

efter høst og et angreb efter lagring 

i marts-april er ikke speciel stor. 

• Der er tæt sammenhæng imellem 

svampe-DNA efter lagring og angrebsniveau. 

Det viser, at DNA-metoden virker 

godt, men at selvom man finder 

svampen, er der mange andre faktorer, 

som styrer, om der bliver problemer på 

gulerodslageret eller ej. 

• Der har ikke kunnet påvises sortsforskellige 

i modtagelighed. 

Mekaniske skader vigtigt 

Den statistiske analyse af alle indsamlede 

data viser, at der er flere faktorer, 

som påvirker sygdomsudviklingen: Mekaniske 

skader, selvom de kun er overfladiske, 

har stor betydning for et angrebs 

størrelse. Antal dage fra såning til høst 

har også vist sig at være en vigtig faktor: 

Angreb øges med 0,65 procent per dag, 

gulerødderne sidder i jorden i forhold til 

den optimale dyrkningstid. En værdi, 

som ingen helt eksakt ved er, men som 

FAKTA 

BROCCOLI 

Produkttilpasset pakning 

af frisk frugt og grønt 

Innovationsprojektet gennemføres 

som et samarbejde mellem Institut 

for Fødevarekvalitet ved Århus Universitet, 

Teknologisk Institut i Tå - 

strup og en række danske virksomheder 

indenfor frugt- og grøntbranchen. 

Projektet er støttet af Forsknings- 

og Innovationsstyrelsen og 

løber i perioden fra 2008 til 2012. 

Der afholdes to faglige temadage 

om året, hvor interesserede er velkomne. 

Næste gang er den 11. november 

2010, hvor temaet er emballager 

til frisk frugt og grønt. Læs 

mere om pakning af frisk frugt og 

grønt på innovationprojektets hjemmeside 

www.friskpak.dk. 

der bør arbejdes videre med for at få 

fastlagt 

Værtsplanter er yderligere en vigtig faktor. 

Findes der vild gulerod, hundepersille 

og vild kørvel i nærheden eller i marken, 

kan man regne med i gennemsnit 

23 procent større angreb i forhold til, 

hvis man ikke har nogen af disse planter 

i nærheden. Andre faktorer, som påvirker 

angreb, er jordtype, temperatur ved 

høst, om man har haft problemer med 

gulerodssortplet tidligere i aktuelle 

mark, og om der har været dyrket gulerødder 

i nabomarken året før. 

En afprøvning af svampemidler har ikke 

givet et klart resultat, idet de forskellige 

midler påvirkede angreb både positivt 

og negativt! 

Konklusioner 

Mængden af svampe-DNA, som man 

kan finde i blade eller rødder ved høst, 

giver ikke et komplet billede af, hvordan 

et angreb bliver efter lagring. Det positive 

er, at to faktorer, som anses for at 

være de vigtigste for sygdomsudviklingen, 

er faktorer, man som avler selv kan 

påvirke: Ved en skånsom optagning og 

håndtering af gulerødderne efter en forholdsvis 

kort dyrkningstid (mindre end 

150 dage), mindskes angreb med mere 

end 50 procent i forhold til gulerødder, 

som tages op sent, og som har flere mekaniske 

skader. 

Kilde: Viola nr. 3, 2010. 


Effektiv bekæmpelse af 

salatskimmel 

Du sparer 

tid og penge ved 

skæring og klargøring 

Du får bedre kvalitet 

og tungere hoveder 

+ 

– et stærkt makkerpar 

+

Kålklubben - still going strong! 

2009 blev endnu et aktivt år i Kålklubben 

Danmark med to vellykkede virksomhedsbesøg 

hos Morten Adamsen og Alfred Pedersen 

& Søn ApS. Året bød også på en 

særdeles populær tur til Vestfold i det sydlige 

Norge. Her var der besøg hos Brdr. 

Bjertnes, Amund Huseby samt en meget 

interessant demonstration af robotrenseren 

Robocrop i samarbejde med den norske 

konsulenttjeneste. På denne tur var 

Rijk Zwaan og SeedCom venligst sponsorer 

for klubbens medlemmer. 

Klubbens formål 

Kålklubben Danmark er en faglig og social 

klub for danske kålproducenter. Der er p.t. 

24 aktive kålproducenter og 18 firmaer 

med i klubben. For et beskedent kontingent 

(845 kroner for producenter og 1.240 

kroner for firmaer) opnås medlemskab, der 

giver gratis adgang til arrangementerne. 

Ikke-medlemmer bliver opkrævet et ekstra 

gebyr på 200 kroner per deltager per arrangement. 

Formand for Kålklubben Danmark 

er Bent Dam, Birkum. 

Årets arrangementer 

Kålklubbens bestyrelse har sammensat et 

spændende program for i år. Første arrangement 

den 21. juli klokken 18 er et virksomhedsbesøg 

hos det økologiske frilandsgartneri 

Østerkrog Gartneri ved Caleb 

og David Falk, Bjerringbro. Østerkrog 

Gartneri har økologisk produktion af broccoli 

og porrer samt en konventionel pendant 

med porrer og ærter til pluk. Kålklubben 

Danmark afholder generalforsamling 

efter markvandringen. Der udsendes 

separat indkaldelse til generalforsamlingen. 

I august/september bliver der dels et virksomhedsbesøg 

hos den meget store blom- 

Den 1. februar 2010 blev der afholdt 

generalforsamling i den nystiftede forening 

’Dansk Gulerodsproducentforening’. 

Hermed er der skabt nye muligheder 

for, at gulerodsproducenter kan 

mødes og udveksle erfaringer og ideer 

om produktion af såvel økologisk som 

konventionelt produceret gulerødder. 

Gulerodsproduktionen står overfor en 

lang række udfordringer af både faglig 

og politisk karakter, for eksempel produktudvikling,kvalitetsstyring/kvalitets- 

kåls- og broccoliproducent Wirahill ved 

Hans Bertil Nilsson, tæt ved Malmö, dels 

et aftenarrangement med besøg hos både 

Eghøj Champignon ved Kent Stenvang, 

Veflinge på Nordfyn og den nærliggende 

nye producent af hvidkål til Daloon, Anders 

Bech. 

Studietur til Spanien 

Klubben arbejder på at arrangere en studietur 

i januar-februar 2011 til området 

omkring Murcia i Spanien, hvor der blandt 

KLUBBER / FORENINGER 

SAMVÆRD – Axel Månsson prøvekører en transportvogn til de øvrige deltageres store moro 

ved studieturen til Norge sommeren 2009. 

Producentforening for gulerødder er en realitet 

sikring, sortsafprøvning, næringsstofudnyttelse, 

fremtidige muligheder for at 

bekæmpe skadegørere, gødning og halm 

til økologiske gulerødder med videre. 

Gennem Dansk Gulerodsproducentforening 

er der nu mulighed for i fællesskab 

at udvikle nye løsninger, på de udfordringer 

vi står over for. 

Foreningen har således som primære 

formål at skabe dialog mellem producenter 

og sætte fokus på de rammevilkår, 

hvorunder der produceres gulerød- 

andet bliver dyrket en del broccoli til eksport, 

også til Danmark. Der foreligger ingen 

detaljer endnu, men der vil blive orienteret 

nærmere i forbindelse med de 

øvrige arrangementer. 

Undertegnede, der er sekretær for Kålklubben 

Danmark, modtager gerne indmeldelser 

fra både producenter og firmaer, 

der ønsker at støtte kålproduktionen i 

Danmark.l 

OLE H. SCHARFF, OHS@VFL.DK 

der i Danmark. Foreningens bestyrelse 

består af Laurs Nielsen (formand), Boje 

Skytte, Hans Møller Olsen, Henning Nissen 

og Henning Pedersen, og konsulent 

Lars Møller, GartneriRådgivningen, er sekretær 

for foreningen. 

På foreningens hjemmeside www.gulerodsforening.dk 

kan du læse mere om en 

studietur til Tyskland, og det er ligeledes 

muligt at indmelde sig i foreningen her. 

LARS MØLLER, LRM@VFL.DK 


ØKOLOGI / MARKEDSNYT 

Pillerede organiske gødninger 

Hvor hurtigt virker pillerede organiske 

gødninger? Det har vi demonstreret i projektet 

’Optimal og miljøvenlig gødskning 

af økologiske grønsager’. I figuren kan resultaterne 

fra sæson 2009 ses. 

Resultaterne af gødningsafprøvningerne 

viser, at der har været problemer med udkørsel 

af kvæggyllen, idet der er bragt 

væsentligt mere ud end de planlagte 150 

kilo total-N per hektar. Alligevel medtages 

data, idet kurven af mineraliserings - 

hastigheden for gødningsmidlet må anses 

at ligge parallel med linjen, dog med en lavere 

top. Iøjnefaldende er for næsten alle 

de afprøvede gødninger, at mineraliseringen 

er en lynhurtig proces, hvor mellem en 

tredjedel og halvdelen af total-N mineraliseres 

indenfor 14 dage. Hvilket i øvrigt 

Figur 1. Mineralisering af diverse gødningsmidler 

på Billeslund (JB2) i de første syv 

uger efter udbringning. Y-aksen viser N-min 

i 30 centimeter dybde. 

Ny liste med dækkemateriale 

Hvert år udgiver Jordbruksverket i Sverige en liste med dækkematerialer 

til frilands grønsager – ’Täckmaterial på friland 2010’, 

som giver et godt overblik over de tilgængelige fiberduge, insektnet 

og plastfolier. 

Listen findes som en pdf-fil på www.jordbruksverket.se. Klik på 

Odling > Ekologisk Odling > Grönsaker. På højre side kan du nu 

finde linket under Mere information. Alternativt skriv ’Täckmaterial 

på friland 2010’ i søgefeltet. 

RICHARD DE VISSER 

svarer til, hvad man kan finde i litteraturen. 

Hele slutrapporten fra 2009 kan findes på 

nettet. Gå ind på www.gartneriraadgivningen.dk 

> Projekter > GAU-projekter > Link 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

Fortsat økologisk vækst i Europa 

Væksten i den økologiske fødevaresektor fortsætter i udlandet, 

trods krisen. Ifølge Biologica voksede afsætningen af økologiske 

fødevarer i Nederlandene med 10,8 procent i 2009, fra 583,4 

mio. euro til 646,6 mio. euro. Herved er omsætningen af økologiske 

fødevarer steget fra 2,1 procent i 2008 til 2,3 procent i 

2009. Denne stigning finder sted i alle afsætningskanaler, herunder 

supermarkeder, specialbutikker, catering, markeder, gårdbutikker 

m.m. Supermarkeder og specialbutikker deles om at 

være største afsætningskanaler med respektive 44,2 og 39,2 

procent af den totale økologiske fødevareafsætning. 

Afsætningen af kartofler faldt dramatisk med 4,3 procent i 

2009, mens afsætning af grønsager voksede med 8,8 procent og 

frugt med 5,1 procent. Også i Nederlandene har markedssituationen 

for de økologiske frugt- og grøntavlere efter sommeren 

2008 ændret sig fra at være sælgers marked til købers marked. 

Det land i Europa med det største økologiske areal er ikke længere 

Italien, hvor arealet faldt med 12,9 procent i 2008, men 

Spanien, som driver ca. 1,2 mio. hektar økologisk. Uden for Europa 

er der stor tilvækst i arealerne i Argentina, som i slutningen 

af 2008 havde mere end 4 mio. hektar økologisk jord. På 

verdensplan dyrkes der cirka 35 mio. hektar økologisk jord. 

RICHARD DE VISSER, RDV@VFL.DK 

80 

60 

40 

20 

0 

23.4 13.5 20.5 27.5 11.6 2.7 

til alle GAU-projekter > Optimal og miljøvenlig 

gødskning af økologiske grønsager. 

OLE BLOCH ENGELBREDT 

Kvæggylle 

Monterra malt 

Binadan 

Vinasse 

Lucernepiller 

Farmer lupin 

Farmer høns 

Farmer kompost 

Rekordstor grønsagsproduktion 

i Holland 

Den samlede grønsagsproduktion i Holland 2009 blev på 4.658 

mio. ton, hvilket er tre procent mere end i 2008 og samtidig en 

rekord. Ifølge foreløbige statistikker fra CBS (Centraal Bureau 

voor de Statistiek) blev alle de store produktgrupper som løg, 

tomater, gulerødder, agurker og peber produceret i større 

mængder i forhold til året før. 

I 2008 var grønsagsproduktionen også rekordstor, men her 

skyldtes stigningen i produktionen primært en arealudvidelse, 

mens det i 2009 – hvor det samlede areal blev reduceret (minus 

4 procent) – skyldtes en betydelig stigning i udbyttet. Produk - 

tionen på 4.658 mio. ton ligger otte procent over gennemsnittet 

for de seneste fem år. 

Frilandsarealet reduceret 

Arealet med frilandsgrønsager blev reduceret med tre procent 

til 72.762 hektar. Den arealmæssigt mest betydende kultur, 

nemlig løg, lå på et stabilt niveau, og med en høst på 1.269 ton 

mio. var produktionen tre procent højere end i 2008 og dermed 

den næststørste produktion overhovedet. 

Gulerodsarealet blev udvidet med syv procent til 8.178 hektar. 

På grund af gode vækstvilkår blev høsten på 562.000 ton, omkring 

13 procent mere end forudgående år. Gulerodsmarkedet 

har ikke udviklet sig dynamisk ligesom løgmarkedet, og derfor 

har der været rigelige mængder gulerødder på markedet, samtidig 

med at eksportmulighederne har været begrænsede. 

Produktionen af kål lå på samme niveau som året før. Der blev 

høstet færre hvid- og rødkål samt færre blomkål og rosenkål 

end i 2008, hvilket skyldes reduktioner i arealerne. 

Produktionen af selleri faldt med 10 procent. Produktionen af 

porrer nåede trods en lille indskrænkning i arealet samme niveau 

som året før. Arealet med bælgfrugter så som ærter og 

bønner faldt med 20 til 24 procent, hvilket primært skyldes reduktion 

i arealerne, skriver AMI. 


DM i frilandskartofler 

Fredag den 7. maj blev Danmarksmesteren i dyrkning 

af frilandskartofler 2010 fundet. Det blev Jan 

Østergård Jensen fra Otterup, som fik 4.000 kroner i 

præmie. 

Det var 12. gang, at Danmarks Kartoffelråd afholdt DM 

i frilandsdyrkning. Reglerne er, at deltagernes kartoffelbed 

skal rumme mindst 20 planter, der skal have været 

i jorden i mindst 40 dage. Kartoffelrådets kontrollører 

udpeger blandt de 20 planter syv, der graves op under 

kontrol. Den avler, som har dyrket de fleste kartofler 

efter vægt, dog maksimalt 60 millimeter, er Danmarksmester. 

Vinderkartoflerne blev overdraget til Post Danmark, 

som traditionen tro bragte dem sikkert til kongefami - 

lien. 

Årets første kartofler 

Det blev en kartoffelavler fra Tamdrup ved Haderslev, 

der kunne grave årets første frilandskartofler op af jorden, 

nemlig Claus Thomsen, der allerede onsdag den 

28. april havde de første Solist klar. 

De to kilo kartofler blev solgt til Peter Otte, Agerskov 

Kro, der satte dem på menuen sammen med rødspætter, 

persille og smørsovs. Prisen for de nye kartofler var 

500 kroner per kilo, skriver JV.dk. 

Kartoffelavler Tage Madsen, Kongerslev, som ofte har 

leveret årets første kartofler, kunne torsdag den 6. maj 

i to til tre graders frost fjerne plast og fiberdug fra jorden 

og grave 10 kilo Solist op. De nye kartofler blev foræret 

til beboerne på Mou Plejecenter. Sidste år kunne 

Tage Madsen levere de første kartofler den 23. april, 

men sneen har ligget meterhøjt i Nordjylland, hvilket 

har forsinket høsten med et par uger, skriver LandbrugsAvisen. 

Det Hvide Hus 

udvider køkkenhave 

Den amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, udvider 

i år sin økologiske køkkenhave med ekstra 500 

kvadratmeter fra 100 kvadratmeter sidste år. Billederne 

af den amerikanske præsidentfrue i køkkenhaven 

vandrede sidste år pressen rundt og har været med til 

at markedsføre Michelles Obamas planer om at få 

amerikanerne til at spise sundere, skære ned på fedtet 

og spise flere grønsager. 

I haven dyrkes 55 forskellige grønsager, der anvendes i 

køkkenet i Det Hvide Hus. Selv om fru Obamas initiativ 

er blevet mødt med begejstring hos den grønne del 

af USA, har kemikalieindustrien sendt et protestbrev 

for at gøre opmærksom på behovet for at benytte 

planteværn, hvis man vil opnå høje udbytter og undgå 

at grønsagerne bliver spist af skadedyr, skriver Økologi 

& Erhverv. 

SR Pack A/S · Sandvadvej 30 · DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 · www.srpack.dk 

MARKEDSNYT 

SUNDERE ARBEJDSMILJØ | ØGET GENNEMLØB | BEDRE ØKONOMI 

Ny, fleksibel kassefylder matcher 

med sikkerhed sikkerhed også pakkebehovet 

i dit pakkeri 

Modulopbygning sikrer er 

maksimal rentabilitet 

Til pakning i både plasttt-og 

papkasser 

Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling 

og -nedstabling, intern transport og robotpalletering 

- online service - 

PACK 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til 

fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner 

som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 


LEDELSE 

Motivation af medarbejderne 

- gratis, enkelt... og svært 

Opmærksomhed og anerkendelse 

for en god indsats 

er kernen i motivation. Det 

forudsætter, at målene er 

klare, at medarbejderen er 

kompetent til at løse opgaven 

og får frihed til at 

gøre det uden unødvendig 

indblanding. 

TEKST: ANNE JACOBSEN 

LEDELSES- OG ARBEJDSGIVERRÅDGIVNING, LRØ 

AEJ@LRO.DK 

FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

Der er mange gode teorier og værktøjer, 

som handler om motivation, men fundamentet 

for det hele er, at du som leder er 

i stand til at være nærværende og tør lytte 

til, hvad medarbejderne siger. At turde 

lytte, selvom du er uenig. Og turde lytte til 

ønsker og forventninger, som er umulige 

at indfri. Når du tør det, og stadig kan tro 

på, at det er ok at træffe beslutninger, 

selvom medarbejderne nogle gange ønsker 

noget andet, så er du nået rigtig langt. 

Motivation handler om god ledelse. Og 

god ledelse er øjenkontakt og nærvær. 

Det er ret enkelt. Men for de fleste, der 

har prøvet det, er det alligevel svært. Derfor 

er det godt at have nogle værktøjer 

samt uddannelse og netværk at støtte sig 

til. 

Forudsætninger for motivation 

De vigtigste forudsætninger for at kunne 

motivere medarbejderne er: 

- at vælge gode medarbejdere. Rekrutteringen 

er starten på det gode ansættelsesforhold. 

Mange arbejdsgivere forsømmer 

forberedelsen, når de ansætter nye medarbejdere. 

Det er ofte kilden til skuffelser for 

både arbejdsgiver og arbejdstager. 

- at der er klare mål, rammer og retningslinjer 

for det job, medarbejderen skal bestride. 

En god oplæring og derefter frihed 

til at udføre jobbet uden indblanding og 

med løbende anerkendelse for den gode 

indsats. Det er vigtigt. 

ØJENKONTAKT – Motivation handler om god ledelse, og god ledelse er øjenkontakt og nærvær. Arkivfoto. 

Rekrutteringen 

Jeg har talt med mange arbejdsgivere, der 

er skuffede over deres medarbejder, som 

slet ikke har de evner, som vedkommende 

fortalte om ved ansættelsessamtalen. 

Medarbejderen mangler energi og lyst til 

at lære. 

Måske er det rigtigt. Men måske har arbejdsgiveren 

ikke spurgt præcist nok ind til 

ansøgerens erfaring. Et konkret eksempel 

stammer fra et kvægbrug, hvor en medarbejder 

ikke havde flair for at se sygdomme 

tidligt. Til samtalen havde vedkommende 

sagt ja til at have erfaring med sygdomsregistrering. 

Men hvad betyder sygdomsregistrering: At 

se det eller at skrive det ned? Hvilke sygdomme 

var der tale om? Måske har medarbejderen 

kigget efter mastitis i forbindelse 

med malkning, men ikke tænkt på, at 

der findes en række andre sygdomme. 

Beskriv job og kompetencer 

Det kan anbefales at investere tid i at beskrive 

jobbet, før det slås op. Det er især 

vigtigt at sætte ord på kriterier for succes. 

Hvornår er indsatsen god nok? Der bør 


være både produktionsmål og kriterier for 

personlige egenskaber. Er det for eksempel 

vigtigt at være hurtig, eller er det vigtigt at 

være omhyggelig? Begge dele vil være alle 

tiders, men findes sjældent hos samme 

person. 

Når du ved præcist, hvilke opgaver, ansvarsområder 

og mål jobbet består af, kan 

du beskrive de vigtigste faglige og personlige 

kompetencer, du ønsker af den kommende 

medarbejder. Med den viden kan 

du lave en god og præcis ansættelsessamtale, 

så du efterfølgende ved, hvor mange 

af de ønskede kompetencer, du får fra starten, 

og hvilke der skal arbejdes med i en 

introduktionsperiode. Beskrivelsen giver 

mulighed for målrettede spørgsmål til 

ansøger og tidligere arbejdsgivere. Eksempler 

på referencespørgsmål: Hvordan er 

hans evne til at vurdere behov for sprøjtning? 

Hvordan er hans temperament? 

Hvordan fungerer han under pres? Er han 

hurtig? Er han omhyggelig? 

Introduktion 

Når man kender den nye medarbejders 

kompetencer ved jobstart, kan der laves en 

introduktionsplan, som tager hånd om at 

træne de kompetencer, jobbet kræver, 

men som medarbejderen ikke har fra starten. 

Beslut, hvem der skal lære ham virksomheden 

at kende. Det kan være alt lige 

fra mødetider, sammenhold og traditioner 

til, hvor maskiner skal sættes efter brug og 

i hvilken stand, hvad klarer man selv, og 

hvad samarbejder man om, hvordan styres 

overarbejde og så videre. Beslut også, 

Brug knolden - spis nye kartofler! 

Kartoffelpartnerskabet gjalder budskabet 

ud over det danske land: Vi skal spise 

flere kartofler. Vi skal stoppe det faldende 

forbrug, og at de unge vælger 

dem fra. 

For os inkarnerede kartoffelspisere er 

det svært at forestille sig, at der findes 

mennesker i dette land, som ikke ser hen 

til de nye kartofler med stor glæde og 

længsel. Et tegn på sommerens komme! 

En udsigt til lyse og lette retter … og 

nætter med. Det er den nye kartoffel, 

som jager vinteren på porten! 

FAKTA 

Citat 

’Den bedste chef er den, der har fornuft 

nok til at vælge gode medarbejdere 

til at gøre arbejdet, og selvbeherskelse 

nok til at lade være med at 

forstyrre dem, mens de gør det’. 

Theodore Roosevelt, 

USA's 26. præsident 

hvem der skal give den nye medarbejder 

de faglige kompetencer. 

Medarbejderen vil føle det som en god oplevelse, 

når der tages hånd om ham fra 

starten, og for arbejdsgiveren er der en god 

sikkerhed for afstemning af forventninger. 

Når en medarbejder er introduceret godt, 

bør han kunne arbejde selvstændigt, og 

man kan forvente løbende information 

samt spørgsmål ved tvivl. 

Anerkendelse… 

Når medarbejderne er introduceret til jobbet, 

er det vigtigt, at du giver dem frihed til 

at løse opgaven på deres egen måde. Altså 

’selvbeherskelse nok til at lade være med 

at forstyrre dem, mens de gør det’, som 

der står i citatet i faktaboksen herover. 

Der er rigtig mange arbejdsgivere, der har 

svært ved at se medarbejderne gøre tingene 

på en anden måde, end de selv ville have 

gjort. Her er det vigtigt at fokusere på 

de aftalte mål og succeskriterier - så læn- 

Hurtig at koge 

Alle vi kartoffelelskere må lægge os i selen 

for at servere den nye kartoffel, så 

børn og unge oplever den som det vidunder, 

den er. Måske skal de være med 

til selv at dyrke kartofler. Måske handler 

det om måden, vi serverer den på. Skal vi 

prøve med nye dips eller saucepuré af 

ærter, linser, peberfrugter? Hvad med 

krydrede olier? Er vi gode nok til at vise, 

at der ikke er meget arbejde i den nye 

kartoffel? At den kan skrubbes med 

gulvskrubben, lempes op i vand, som ikke 

behøver dække helt, låg på, salt til... 

og så ellers koge godt i 10 minutter, 

slukke og lade hvile lidt, hælde vandet 

fra, og lade hvile lidt mere - eventuelt 

under dynen, indtil resten af måltidet er 

klart. Den nye kartoffel skal ikke have ret 

lang tid. Den kan holde sig varm i umindelige 

tider og bliver ikke kedelig af at 

stå lidt og dampe med sig selv. Alt imens 

kan vi trylle med sommerens tilbehør. 

LEDELSE 

ge de opfyldes, bør du lade medarbejderen 

passe sit arbejde uden indblanding! 

Til gengæld, må du meget gerne give opmærksomhed. 

Du skal vise, at du værdsætter 

indsatsen. Sørg for at sætte ord på 

det, du ser. Fortæl når du er glad for, at en 

medarbejder er stabil og møder til tiden. 

Sig tak for fleksibiliteten, når de bliver lidt 

længere en dag. Sørg for at følge op på resultater 

og sig tak for, at de aftalte niveauer 

holdes. 

… og kritik 

Du behøver ikke rose eller skamrose, men 

vis at du ser deres indsats i det daglige. Sig 

også til, når tingene ikke er i orden. Du kan 

ikke forvente, at medarbejderne tager mod 

kritik med et smil, men når man giver kritik, 

giver du medarbejderne muligheden 

for at dygtiggøre sig. De fleste lytter og 

accepterer kritikken - bare ikke lige med 

det samme. Anerkendelse og kritik bør gå 

hånd i hånd. På den måde vil medarbejderne 

mærke, at du interesserer dig for 

dem. 

Dertil kommer medarbejdersamtalen. 

Mange springer den over, fordi man går 

sammen i det daglige og mener, at tingene 

bliver talt igennem løbende. MEN det 

skal du ikke regne med. De ting, der er 

svære at sige, de mere personlige ting og 

utilfredshed gemmes til et tidspunkt, hvor 

der er god tid og den rette stemning. De 

tidspunkter kan der være langt i mellem. 

Sæt derfor tid af til en forberedt samtale 

med ro til at lytte, og hvor begge parter 

kan få sagt til og fra.l 

Nye kartofler Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

I hvert nummer af Frugt & Grønt 

får læserne ideer til anvendelse af 

årstidens frugt og grønt i køkkenet. 

Ideerne kommer fra Frugtformidlingen, 

der arbejder for at inspirere 

alle danskere til at spise 

mere frugt og grønt - fordi det 

smager godt. Læs mere på: 

www.frugtformidlingen.dk 

Brug knolden - få børn og unge til at 

sætte kartofler i jorden og lave dejlig, ny 

kartoffelmad! 


BRANDING 

Fortæl den unikke historie om dit produkt 

Vil du skabe et nyt brand, 

skal der tilføjes merværdi 

til dit produkt for eksempel 

i form af en historie. Økologiske 

produkter repræsenterer 

mange af de værdier, 

som ligger i tidens trends, 

så find og fortæl din egen 

unikke historie for på den 

måde at positionere dig på 

markedet. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

- Vi omgiver os med brands hele tiden. Alle 

taler om at brande og tilføre merværdi, 

både politikere, organisationer og sportsstjerner. 

Sådan indledte Sophie Esmann Andersen, 

adjunkt og ph.d. på Aarhus Universitet, sit 

indlæg på en temadag på Barritskov Gods 

om branding arrangeret af Økologisk Fødevarerådgivning. 

Men hvad er et brand egentlig, og hvad 

kendetegner det? 

Klassisk skoleeksempel 

Sophie Esmann Andersen brugte vand som 

eksempel. 

Vand fra hanen findes i ethvert dansk hjem 

og opfylder en række helt basale grundfunktioner. 

Prisen er knapt fire øre per liter. 

Hvis man kommer vandet på flaske, 

som for eksempel Egekilde gør, signalerer 

det naturlighed, velvære og ny energi. 

Glasflaskens design er stilrent. Logoet med 

egetræet og de blide afdæmpede farver 

signalerer et bestemt univers. Prisen er cirka 

15 kroner per flaske. 

Verdens dyreste vand på flaske er det 

amerikanske Bling h 2 o. De eksklusive flasker 

af swarovski glas, udsmykket med similisten 

og forsynet med korkprop, findes 

i forskellige ’Limited editions’ med priser 

op til 2.600 dollar. Det er stadigvæk kun 

vand, der er i flasken, men flasken signalerer 

helt andre symbolikker og et helt andet 

værdiunivers. 

Det er ikke kun produktet, der adskiller de 

to brands Egekilde og Bling. De indtager 

forskellige positioner på markedet for 

vand, både prismæssigt og værdimæssigt. 

De to brands henvender sig til to forskellige 

forbrugertyper med forskellige løfter og 

forestillinger om det gode liv. 

POPKULTUR - Bling h 2 o signalerer amerikansk popkultur med bling og blær, korkprop, 

similisten og bliver markedsført under mottoet ’More than a pretty taste’. 

Foto: www. blingh2o.com. 

Brand er merværdi 

Et brand er selve produktet. Det er meget 

vigtigt, at produktet er i orden, men man 

skal også tilføje nogle merværdier i brandet. 

Fortæl nogle bestemte historier. Det 

er vigtigt at markere sig selv på markedet. 

Forskning har nemlig vist, at vi har samme 

relationer til brands som til mennesker. 

Forbrug har fået en stigende betydning i 

vores liv. Forbrug fortæller om os selv som 

mennesker. Brands er med til at definere, 

hvem vi er, og hvem vi gerne vil være. 

Et brand skal tage ansvar 

De trends, der er oppe i tiden, er ansvarlighed, 

sundhed, klima, miljø og økologi. Alle 

disse trends giver en ny forbrugerdimension: 

Forbrug med mening. 

Forbruget er altså blevet suppleret med 

noget mere end bare forbrug. Selviscenesættelsen 

og imaget er suppleret med krav 

om dybde og mening. Der skal ligge noget 

bag ved, og det betyder, at der er en række 

markedskrav til brands. Et brand skal stå 

for noget og gøre en forskel ved at have en 

klart defineret identitet. Et brand skal tage 

ansvar. 

Økoprodukter har værdierne 

Ansvaret er rigtigt interessant set fra økologiens 

perspektiv. De økologiske produkter 

repræsenterer værdierne kvalitet, miljø, 

omtanke, dyrevelfærd, det ægte, det 

nære, naturlighed og den rene vare. 

- Det er de ting, du som producent skal 

kommunikere ud. De økologiske produkter 

venter på at få fortalt sine historier, så de 

kan skabe værdi på markedet. Find din 

egen unikke historie om dit øko-produkt, 

så du kan positionere din egen plads på 

markedet, lød anbefalingen fra Sophie Esmann 

Andersen.l 

NATURLIGHED 

- Egekilde signalerer 

naturlighed, velvære 

og ny energi både i 

form af det stilrene 

design, logoet med 

egetræet, blide afdæmpede 

farver og 

glasflasken samt i 

deres øvrige markedsføring. 


Ti regler om branding 

Skærtoft Mølle har gjort 

en række erfaringer om 

branding i arbejdet med 

at markedsføre ’Verdens 

bedste mel’. Her er virksomhedens 

ti regler. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Hanne Risgaard, Skærtoft Mølle på Als, har 

sammen med sin mand Jørgen skabt brandet 

’Skærtoft Mølle - Verdens bedste mel’. 

De overtog Jørgens barndomshjem Skærtoft 

i 1983 som fjerde generation, og ejendommen 

blev lagt om til økologi i 1991. 

Hanne Risgaard videregav på temadagen 

på Barritskov Gods deres erfaringer i form 

af 10 regler om branding. 

Regel 1: Fokuser på, hvad dit brand skal 

kunne i forhold til dine kunder. Hanne og 

Jørgen besluttede, at de ville lave mel, som 

andre ikke lavede. Det gav anledning til en 

omfattende research, som endte med en 

forretningsplan. 

Regel 2: Beskriv dine brandværdier. Det er 

vigtigt med skarpe holdninger til, hvad 

man vil producere, og hvordan det skal adskille 

sig fra lignende produkter på markedet. 

Økologien var udgangspunkt for Hanne og 

Jørgen, men der skulle flere kvaliteter på: 

Stenformaling, bevaring af kim og fibre i 

melet, undgå beluftning og opvarmning af 

melet, en holdbarhed på syv måneder og 

kun formaling på bestilling. De ville ikke 

konkurrere på prisen, men på en række 

kvalitetsparametre. 

Regel 3: Vær ærlig. Hvis du ikke selv tror på 

dit brand, er der heller ikke andre, der gør 

det. Det er vigtigt med 100 procent overensstemmelse 

mellem holdninger og 

handlinger. 

Regel 4: Hold tingene enkle. Prioriter dine 

brandværdier, når du skal ud og fortælle 

verden om det. Hanne og Jørgen Risgaard 

valgte tidligt i forløbet Irma som aftager 

og præsenterede på det indledende møde 

kun få ting: Det friskeste mel, kun formaling 

på bestilling 14 dage før levering og 

kun syv måneders holdbarhed. 

Regel 5: Vær konsistent og konsekvent. Dit 

brand skal kunne aflæses i alle aspekter af 

din virksomhed og dit produkt, uanset 

hvor det finder sted. 

Regel 6: Vær grundig. Gennemgå alle kontaktflader 

med dine kunder for at styrke 

dit brand. Forretningsplanen skal også 

sætte fokus på slutbrugeren. Det er vigtigt 

at vide, hvem det er og løbende have øje 

for nye brugere. 

Regel 7: Involver dine hjælpere og medarbejdere, 

og inddrag dem i formuleringen af 

dine brandværdier. Hvis ens egne kompetencer 

ikke rækker, skal man finde de bedste 

til at hjælpe videre. Det gælder for eksempel 

emballage. 

Regel 8: Kommuniker dit brand. Vær sikker 

på, at alt markedsføringsmateriale understøtter 

dit brand. Har du et logo, så anvend 

det overalt, igen og igen! 

Regel 9: Lev til enhver tid op til dit brand. 

Bestræb dig hele tiden på at overgå det. 

Hvis du fejler én gang, kan konsekvensen 

være uoprettelig. Det er vigtigt at produktudvikle 

for hele tiden at skabe ny interesse 

omkring dit brand. 

Regel 10: Vedligehold dit brand. Kig efter 

muligheder for at lave forbedringer. Tøv ikke 

med at justere dit brand, hvis ændringen 

afspejler udviklingen på dit marked. 

BRANDING 

VÆR VELFORBEREDT – Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle understregede vigtigheden af, at 

man er så forberedt, som det overhovedet kan lade sig gøre, når man kaster sig ud i et stort 

projekt med at skabe et nyt brand: ’’Heldet følger den velforberedte’’. 

FAKTA 

Mere information 

Temadagen om branding på Barritskov 

Gods den 22. april var arrangeret 

af Økologisk Fødevarerådgivning. På 

www.fodevareradgivningen.dk kan 

du se præsentationer fra dagen. 

Vær velforberedt 

- Forbered dig så godt, som det overhovedet 

kan lade sig gøre, afrundede Hanne Risgaard 

sit indlæg. - Det er en god idé med 

en forretningsplan, søg professionel hjælp, 

skaf afsætningskanaler, og synliggør produktet. 

Sæt dig ind i dine kunders verden. 

Jo bedre du kender deres professionelle 

spilleregler, jo bedre rustet står du. Dem, 

du forhandler med, har kun ét fokus, nemlig 

at tjene penge. Vær velforberedt, så får 

du mindre brug for held.l 

ÆSTESTIK – Skærtoft Mølles emballage byder 

på en banebrydende æstetik med hvide 

poser, cirkler og farver: grønne for rug, rosa 

for spelt og gyldne for hvede. Emballagen er 

senere redesignet i forbindelse med lanceringen 

af morgenmadsproduktserien. 


DIVERSE 

Kaj og Andrea 

reklamerer for frugt og grønt 

For første gang giver Danmarks Radio 

slip og lader nogle af sine børnefigurer 

optræde som reklamesøjler for et bestemt 

produkt. Det er den velkendte frø 

Kaj og papegøjen Andrea, der nu optræder 

på poser med sunde snacks af frugt 

og grønt i Føtex. 

Indkøbschef i Dansk Supermarked, Peter 

Løth, er rigtig glad for aftalen. 

- Det er godt at spise grønt og sundt, og 

det gælder uanset, om man er barn eller 

voksen. Kaj og Andrea står for noget 

godt, som børnene kender aktuelt fra tv. 

Det gælder også den lidt ældre generation, 

som kan huske dem, fra dengang de 

var børn, siger Peter Løth. 

To fluer 

Anders Kjærsgaard Sørensen fra DR Multimedie 

siger, at der er grænser for, hvad 

Kaj og Andrea må reklamere for. Men DR 

slår med denne kampagne to fluer med 

ét smæk. 

- Vi får skabt dialog om mad og madvaner 

blandt Kaj og Andreas fanskare. Desuden 

får vi skabt en masse branding og 

en masse synlighed omkring vore figurer. 

www.ASA-LIFT.com 

DUKKEPAR – Spiseklar, sunde snacks med 

Kaj og Andrea. 

Endelig får Danmarks Radio selvfølgelig 

royalties, som går til at finansiere programmer 

og programvirksomheden, siger 

Anders Kjærsgaard Sørensen. 

Gasa Odense 

Det er Gasa Odense, der lancerer de friske, 

vaskede og snittede ’ready to eat’ 

produkter med de to charmerende tvstjerner. 

Sortimentet omfatter blandt 

andet snacks, der er målrettet børn og 

voksne, samt eksotiske frugtblandinger 

til catering og detail. 

Henrik Høegh i dialog 

med fastfoodkæderne 

Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil have 

fastfoodkæderne med ved bordet, når 

der skal laves en ny mærkeordning for restaurationer. 

Det var en tur til Frankrig i 

begyndelsen af maj, der gav ministeren input 

til at se mulighederne for sundere 

fastfood, skriver Altinget. 

- På turen smagte jeg en hamburger, som 

fik englene til at synge. Konceptet, at fastfood 

sagtens kan være sundt, vil vi arbejde 

videre med herhjemme, siger Henrik 

Høegh. 

Som et led i en kommende indsats, der 

skal give danskerne nemmere adgang til 

det sunde madvalg, vil fødevareministeren 

i dialog med fastfoodkæderne, når ministeriet 

om kort tid går i gang med at udvikle 

en ny restaurationsmærkning i stil 

med Nøglehullet. 

- En mærkeordning kan skubbe på produktudviklingen, 

så vi nemt kan træffe et 

sundt valg, når vi kører tog, bil eller flyver. 

Vi skal have muligheden for at vælge det 

sunde frem for det usunde, uanset om vi 

er på arbejde, i skole eller besøger idrætshallen. 

Den udvikling vil jeg skubbe på, siger 

Henrik Høegh. 

Til den professionelle avler 

»Weeder« - Ny maskine til mekanisk ukrudtbekæmpelse. 

Mekanisk drevne rotorer fjerner effektivt ukrudt i rækken såvel som mellem rækkerne. 

For effektivt rensning i rækken, styres rotorer manuelt. 

Enkelt omstilling fra at fjerne ukrudt i rækken, til at dække ukrudt i rækken med jord. 

Velegnet til halm dækning/afdækning i jordbær. 

ASA-LIFT A/S, Telefon 57 86 07 00, Email asa@asa-lift.com 


Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

MCN@VFL.DK 

Off-label godkendelser 

Kerb 400 SC er blevet off-label godkendt 

til brug i jordbær. Kerb 400 SC må anvendes 

én gang per år i perioden 1. oktober 

til 31. december. Der må maksimalt 

behandles 2,5 hektar per dag per 

sprøjtefører. Der må maksimalt anvendes 

én liter Kerb 400 SC per hektar. 

Callisto er blevet off-label godkendt til 

brug i sukkermajs. Callisto anvendes efter 

fremspiring på ukrudtets en-to bladstadie. 

Der må maksimalt anvendes 1,5 

liter Callisto per hektar enten som splitbehandling 

eller enkeltbehandling. 

Off-label vejledningerne kan findes på 

www.groenplantebeskyttelse.dk. 

Dispensationer 

Merpan 80 WG har fået dispensation til 

anvendelse i æble- og pæretræer mod 

frugttrækræft. Tilladelsen lyder på fire 

behandlinger i perioden 1. maj til 31. december 

2010, heraf maksimalt to før 

høst. Der skal indsendes en bestillingsseddel 

til Grøn Plantebeskyttelse for at 

få tilladelse til at anvende Merpan 80 

WG. Bestillingssedlen kan findes på 

www.groenplantebeskyttelse.dk. 

Karmex – dispensationen ophører den 

31. maj 2010, hvorefter anvendelse og 

opbevaring af Karmex er forbudt. 

Forbud 

Euparen Multi: Aktivstoffet tolylfluanid 

vil blive fjernet fra anneks 1 per 1. juni 

2010. Det betyder, at alle produkter inklusive 

Euparen Multi, Euparen-M 50 WG 

og ND Tolylfluanid, der indeholder tolylfluanid, 

vil få et anvendelsesforbud i hele 

EU senest den 31. maj 2011. Miljøstyrelsen 

har oplyst, at forbuddet vil træde 

i kraft i Danmark per 31. maj 2011. 

Forsøgstilladelser 

Økologiforsøg i æbleplantager: Der er givet 

forsøgstilladelse til at anvende 

svampemidlerne Vitisan (kaliumbikarbo- 

DIVERSE 

nat) og BoniProtect samt skadedyrsmidlerne 

Duxon (insektsæbe), Capex og 

Spruzit ECO (Neu) i økologiske æbleplantager. 

Feromonforvirring: Der er givet forsøgstilladelse 

til anvendelse af feromonproduktet 

Exosex CM i æbleplantager. 

Nye ansøgninger 

Signum WG: Der er indsendt ansøgning 

om off-label tilladelse til brug af Signum 

WG mod lagersygdomme i æbler og 

pærer. 

Boxer: Der er indsendt ansøgninger om 

off-label tilladelser til brug af Boxer i 

buskfrugtarterne solbær, ribs, stikkelsbær, 

blåbær og aronia samt i gulerødder. 

20% svind forvandles til mindst 20% indtægt! 

Er du træt af et stort svind, fordi 

kunderne »glemmer« at betale. 

Alt i Automater tilbyder en løsning, 

der fungerer hele døgnet og 

minimerer udgifterne til lønninger. 

Håndterer forskellige emnestørrelser 

(frugt, grønt, æg m.m.) 

Nem og brugervenlig betjening. 

Automaten kan købes kontant 

eller leases i 24 - 60 måneder. 

Fordele ved 

automatsalg: 

• Intet svind 

• Åbent hele døgnet 

• Holder varerne nedkølet 

til ønsket temperatur 

• Reducerer omkostninger 

til løn 

• Frigiver tid til andet 

arbejde 

• Stort ekstra 

omsætningspotentiale 

NYHED - kommer til september 

ALT I AUTOMATER APS 

Engskovvej 1 · 8541 Skødstrup · Tlf. 8699 2100 

mail@altiautomater.dk · www.altiautomater.dk 


Brøste-næring 

 

 

Nyhed! – Flydende svovl tilsat 

sprede-/klæbemiddel. Let at arbejde med. 

Sikrer en effektiv optagelse af svovl. 

– Speciel bladgødning 

af jern. Sikrer en effektiv jernoptagelse og hurtig 

virkning. Meget lille risiko for skrub og bladsvidninger. 

– Kalcium bladgødning uden 

kvælstof. Styrker cellerne og sikrer fortsat god 

kvalitet under lagring. 

www.broste.com 

 

 

Kalium for god smag: 

KALI – Multi K GG 13-0-38 

KALI m. Magnesium – Multi K Mg 12-0-36 + Mg 

KALI 39 som bladgødning 

Resistart 6-4-7 

Resistim 0-7-11 

– vi har også: 

Kobberoxychlorid 51 

Aminosol 9 

Bittersalt

Stor debat om forhøjelser af 

grænseværdier i frugt og grønt 

TEKST: TORBEN LIPPERT 

DANSK GARTNERI 

TBL@LF.DK 

EUs maksimale grænseværdier for pesticidrester i frugt og grønt 

skal hæves for nogle få aktivstoffer på nogle få kulturer. Det har 

Folketinget netop tilsluttet sig. 

Forslaget har givet anledning til heftig debat i Folketinget og i dele 

af pressen, hvor oppositionen har skudt hårdt på fødevareminister 

Henrik Høegh for kun at forsvare producenternes interesser 

og negligere forbrugerne. 

Uaktuelt i dansk frugt og grønt 

I debatten har man dog glemt at fortælle, at det ikke vedrører 

dansk produceret frugt og grønt. For EU-forslaget omhandler syv 

stoffer, hvoraf kun fire aktuelt er tilladt i Danmark, og ingen af 

dem er tilladt at bruge i den danske frugt- og grøntproduktion. 

Forbrugerne har derfor fortsat adgang til frugt og grønt med ingen 

eller få pesticidrester, men valget foregår hver dag i supermarkedet, 

hvor forbrugerne kan vælge at købe danskproducerede 

kvalitetsprodukter. 

I den danske frugt- og grøntbranche kunne vi derfor godt tænke 

os, at politikerne og pressen også retter fokus mod at oplyse forbrugerne 

om dansk frugt og grønts veldokumenterede kvaliteter, 

frem for at man tegner et fejlagtigt billede af vores produkter 

som værende ’fyldt med gift’. 

MRL værdier justeres 

Siden september 2008 har der været fælles MRL-værdier 1 i EU. 

Der vil dog løbende være behov for justeringer af forskellige grunde. 

Det kan være nye midler, nye anvendelsesområder, nye forskningsresultater 

eller, at praksis har vist, at det er relevant med en 

PESTICIDER 

ændring af MRL-værdien. Justeringen 

kan derfor både være op 

eller ned, og der er løbende sket 

justeringer siden september 

2008. 

En henvendelse kan komme fra 

en producent af pesticider eller 

nationale myndigheder, som 

fremfører forslag om en ændring 

af MRL-værdien. EFSA, den europæiske 

fødevaresikkerheds myndighed vurderer på baggrund af 

videnskabelige rapporter, om den ønskede ændring er acceptabel. 

På den baggrund udarbejdes en indstilling, som der stemmes om 

i EU. Forud for dette tager vi i Danmark stilling til forslaget i EUudvalget. 

1. Maximum Residue Limit = maksimalgrænseværdi. 

Tabel 1 

Gevinsten ligger i forarbejdningen 

Det enkelte landbrug skal i langt højere 

grad forlade tanken om bulkvareproduktion 

og få en større del af værditilvæksten. 

Det siger godsejer Susanne 

Hovmand på det lollandske gods Knuthenlund 

til Effektivt Landbrug. 

Hun bebrejder mange landbrugsbedrifter 

for ikke at tænke strategisk. 

- Landmændene er jo slet ikke medvirkende 

i prissætningen på deres produkter. 

Det er helt forkert, at de, der fastlægger 

kvaliteten og produktionen, 

stort set ikke selv har indflydelse på 

prissætningen, siger hun. 

- I landbruget har vi været for meget 

produktions- og markedsorienterede og 

for lidt produktorienterede. Gevinsten i 

værdikæden ligger i både forarbejdningen 

og i forædlingen, mens der aldrig vil 

være mange penge at hente i den primære 

produktion. 

Susanne Hovmand, der er fjerde generation 

på Knuthenlund, har siden overtagelsen 

øget antallet af arbejdspladser 

på det 1.000 hektar store, økologiske 

gods fra fire til 21 medarbejdere. Hun 

har indrettet eget mejeri og mejeriudsalg 

med produkter fra bedriftens 350 

malkefår og 300 malkegeder. Knuthenlund 

søger i øjeblikket om at udvide besætningen 

til 750 malkefår samt 230 

stude. Godset havde i 2009 20.000 

gæster. 

Oversigt over de aktivstoffer, som EU vil 

hæve grænseværdierne for. Ingen af midlerne 

er aktuelle i dansk frugt og grønt. 

Aktivstof Aktuel status Anvendelsesområde 

i Danmark i Danmark 

Chlorothalonil Forbudt - 

Flubendiamid Forbudt - 

Spirotetramat Forbudt - 

Clothianidin Godkendt Bejdsning bederoe frø 

Difenoconazol Godkendt Bejdsning korn 

Thiacloprid Godkendt Raps og prydplanter 

Dimethoat Godkendt Prydplanter 

SUSANNE HOVMAND. 


NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm. potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2010 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


Ny rådgivningsleder 

Konsulent Dorrit Andersen er GartneriRådgivningens 

nye rådgivningsleder 

for grønsager og jordbær. Dorrit Andersen 

har ledelseserfaring fra tidligere 

jobs og er godt inde i Gartneri- 

Rådgivningens aktiviteter både på friland 

og i væksthus. Omorganiseringen 

skal sikre den fortsatte udvikling af 

GartneriRådgivningen med særlig fokus 

på grønsager og jordbær samt skabe 

internationale netværk inden for 

GartneriRådgivningens område. 

Thomas Skovgaard Lund er rådgivningsleder 

indenfor prydplanter samt 

Grøn Plantebeskyttelse ApS. Gartnerichef Jan Jensen Hass varetager 

fortsat det overordnede ansvar for administration og IT og 

vil som noget nyt være rådgivningsleder for frugt. 

Ændringerne i ledelsesopgaverne sker i forbindelse med, at Ole 

Bloch per 1. maj fik nyt arbejde som leder af Økologi på Videncentret 

for Landbrug i Skejby. 

KIRSEBÆR OG BUSKFRUGT 

plantagevandring og virksomhedsbesøg 

fyn 

dato Torsdag den 8. juli kl. 13.00. 

sted Tanghavevej 46, 5883 Oure. 

program - Vi mødes hos M. Voigt-Petersen, Tanghavevej 

46, 5883 Oure, klokken 13.00, hvor vi ser 

kirsebærplantagen. Derefter går turen videre 

til Jens Erik Gylling, Elsehovedvej 13, 5882 

Vejstrup for at se på buskfrugt. 

- Efter turen i plantagerne er Ørskov Frugt 

A/S, Hammesbrovej 39, 588 Vejstrup, vært 

for kaffen samt vil fortælle og vise rundt på 

virksomheden. 

arrangør Bærdyrkerne. 

DORRIT ANDERSEN 

- Ny rådgivningsleder i 

GartneriRådgivningen. 

Kalender 2010 

9.-10. juni Gulerodsstudietur, Tyskland, 

Gulerodsproducentforeningen. 

26. juni Jordbærsmagedag, syd. 

29. juni Sommerudflugt til Lammefjorden, 

Dansk Løgavlerforening. 

30. juni Grönsaksdag ved Borgeby Fältdagar, 

HIR Malmöhus. 

3. juli Jordbærsmagedag, nord. 

8. juli Plantagevandring og virksomhedsbesøg, 

kirsebær og industrifrugt. 

21. juli Virksomhedsbesøg, Østerkrog Gartneri, 

Kålklubben Danmark. 

11. september Æblets Dag. 

28. sept.-1. okt. Open Days, Holland. 

30. nov.-3. dec. Agromek, Herning. 

ARRANGEMENTER 

Varm, solrig og tør april 

April 2010 blev en pæn lun måned med en gennemsnitstemperatur 

på 7,0°C for Danmark som helhed. Det er 1,3°C over normalen 

beregnet på perioden 1961-90. Men det er alligevel ikke 

så varmt, som det har været de tre seneste år i samme måned. 

April 2009 blev nemlig rekordvarm med 9,4°C. I april 2008 var 

der 7,4°C og april 2007 9,3°C. Den koldeste april er fra 1888 

med 2,5°C. 

Månedens højeste temperatur på 22,4°C blev målt ved Abed på 

Lolland den 29. april. Den laveste temperatur på -4,5°C blev 

målt natten til den 20. april ved Billund og Isenvad. Men også i 

løbet af natten til den 21. april krøb temperaturen i Karup ned 

på -4,5°C. 

I Syd- og Sønderjylland samt på Fyn var det varmest med 7,4°C 

i gennemsnit, mens det var koldest på Bornholm med 5,8°C. 

Antal frostdøgn i april var 2,5 døgn mod normalt 6,6 døgn. 

Nedbørsmæssigt blev april en forholdsvis tør måned med 26 

millimeter. Det er 15 millimeter under normalen. Der var en del 

forskel henover landet. Mest nedbør kom der i Syd- og Sønderjylland 

med 40 millimeter, mens der på Bornholm kom mindst 

med otte millimeter. 

Solen skinnede i 198 timer i april. Det er 36 timer mere end normalt. 

Men der er alligevel langt til den mest solrige april, som vi 

havde i 2009 med hele 272 soltimer. Bundrekorden på 84 soltimer 

er fra april 1937. I år så bornholmerne mest til solen i april 

med 239 timer, mens midt- og vestjyderne så mindst til solen 

med 186 soltimer. 

Landstal for april 2010. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 7,0ºC (normal 5,7ºC) 

Nedbør 26 millimeter (normal 41 mm) 

Sol 198 timer (normal 162 timer) 

Tilskud til investering 

i miljøteknologi 

Ifølge aftalen om Grøn Vækst er der afsat 145 mio. kroner per 

år frem til 2015 til investering i nye miljøteknologier, der billigst 

reducerer miljøbelastningen. I relation til frugt- og grøntproduktionen 

kan investeringerne omhandle reduktion af pesticidanvendelsen 

(minimumsgrænse 100.000 kroner) og reduktion 

af energi-, vand-, næringsstof eller pesticidforbruget (minimumsgrænse 

300.000 kroner). 

Kodeordet er ’mest miljø for pengene’, men også nyhedsværdien 

har betydning. Det, man søger om tilskud til, skal som minimum 

have en reducerende effekt på 10 procent i forhold til den 

teknologi, der er den normalt anvendte i erhvervet. Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet har udmeldt en positivliste med 

eksempler: Sensorafblænding af dyser på tågesprøjte, tunnelsprøjte 

med recirkulering af sprøjtevæske samt sensorbaseret 

ukrudtssprøjte til frugtavl og eventuelt landbrug. Men der kan 

også søges til andre ting. Der ydes ikke tilskud til GPS-systemer 

kombineret med sprøjter, kun til injektionssprøjter, der kan dosere 

flere typer pesticider ved samme overkørsel sammen med 

udarbejdelse af GPS-baseret registrering. 

Der gives 40 procent i tilskud, og der kan maksimalt søges om 

investeringer på fem mio. kroner. Ansøgningsfrist er 15. juli. 

Yderligere oplysninger fås hos konsulent Mona H. Christensen, 

GartneriRådgivningen. Hun træffes på telefon 87 40 54 78 eller 

mail mhc@vfl.dk. 


Spindemidemidler 

Apollo ® 50 SC 

Mod æg af spindemider 

Danitron ® 5 SC 

Mod spindemider 

Floramite ® 240 SC 

Mod spindemider i væksthus 

Milbeknock ® 

Mod spindemider og insekter 

Nissorun ® 10 WP 

Mod spindemider og rødt spind 

Pride ® Ultra 

Mod spindemider og mellus i væksthus 

Insektmidler 

Admiral ® 10 EC 

Mod særlige insekter på prydplanter i væksthus 

Dimilin ® 25 WP 

Mod fluer og specielle insekter 

Mospilan ® SG 

Mod bladlus, mellus og insekter 

Teppeki ® 

Mod bladlus i kernefrugt og kartofler 

Warrant ® 700 WG 

Mod insekter i gartneri og prydplanter 

Svampemidler 

Frupica ® SC 

Mod gråskimmel i jordbær 

Merpan ® 80 WG 

Mod frugttrækræft 

Proplant ® 

Mod svampe i gartneri 

Ranman ® 

Mod kartoffelskimmel 

Rizolex ® 10 D / 50 FW 

Pulver eller flydende til bejdsning mod 

rodfiltsvamp - ny lugtreduceret formulering 

Ukrudtsmidler 

Select ® 240 EC 

Græsbekæmpelse i løg og bredbladede afgrøder 

Spotlight ® Plus 

Nedvisning af kartofler 

Dispensation i 2010 

Diverse 

Antergon ® MH 

Spirehæmmer i løg 

NA Borgødning 

Vækststimulering 

Renol ® 

Penetreringsolie 

Silwet ® Gold 

Super-spredemiddel 

Nordisk Alkali 

Middelbovej 1, 8960 Randers SØ 

Tlf. 4649 1171 / 4649 1174 / 4649 1190 

info@nordiskalkali.dk 

Læs altid etiketten før brug. 

Dispensation i 2010 

www.nordiskalkali.dk

Godt år for 

Gartnernes Forsikring 

2009 blev et godt år for Gartnernes Forsikring med et 

overskud på 16 mio. kroner efter skat mod et underskud 

på 11 mio. kroner i 2008. Selskabets præmieindtægter er 

vigende som følge af færre arbejdsskadeforsikringer og 

færre erhvervsforsikringer, mens privatmarkedet er i 

vækst. Skadesprocenten er generelt faldet de senere år, og 

denne udvikling fortsatte i 2009. Selskabets egenkapital 

ultimo 2009 udgjorde 83,4 mio. kroner mod 67,4 mio. 

kroner året før. Det fremgik af selskabets generalforsamling 

i Tåstrup den 21. april, i følge Dansk Gartneris ugebrev. 

Sanne Rohde Vive gik ud af bestyrelsen, og hun blev erstattet 

af gartneriejer Steen Juul Thomsen, Nordfyn. 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Vandingsmaskine 

Bauer Rainbow 50150 TS 

SÆLGES BILLIGT! 

Henvendelse til Mogens Olsen 

telefon 58 19 25 10 

Tunnelsprøjte: 

Vær miljøbevist 

Besparelse i kemikalier 35 - 40% 

Munckhofs tunnelsprøjte er gennemprøvet og testet. 

Over 80 tunnelsprøjter har kørt de sidste 15 år i Holland, 

Belgien, Tyskland og Frankrig. 

Standard opbygning: 

4 stemplet membranpumpe, 600 liter tank, 

100 liters rentvandstank 

2 x 3 hydraulisk trukket axial ventilatorer, luftstrømmen kan 

vinkles frem eller tilbage. 

Membranpumpe til recirkulering, (genanvendelse). 

Dæk venstre side: Flotrac Rib 31 x 13,50 – 15 

Højre side: Bridgestone Desert Dueler 205R-16 

Kirsebærryster sælges 

Perfect rotorklipper: 

Model T med 

sprøjte tilslutning. 

DIVERSE 

Ældre Aunslev kirsebærryster, ombygget med 

alu-bøjler (Schaumann ryster), med netsejl, 3 år, 

samt almindeligt sejl, 10 år gammelt. 

Henvendelse på 

telefon 5858 5069 

Sælges: 

• Grimme indlagringstank RH 2462, årgang 2007 

• Crop-Line køleanlæg til 1.000 tons løg/grønsager, 

årgang 2007 

• Storkasser 2,4 x 1,2 x 1,2 årgang 2008 

• Monosem vakuum énkorns-såmaskine, 7 rækker, 

årgang 2006 

• John Deere 6930, 1.030 timer, årgang 2007 

• John Deere 6420, 1.400 timer, årgang 2006 

• Iveco trækker, 24.500 km, årgang 2008 

• Gardintrailer, 50.000 km, årgang 2007 

• Kølelager udlejes til kommende sæson. 

Kontakt Børge Tanderup 

23 20 27 95 / mail@fjorddal.dk 

Hurtig ekspedition af annoncer 

Ring på 87 40 66 03 

SOLO-SWING 

Svingarm med 

hydraulikmotor, til 

slåning rundt om 

træer, pæle, 

elektrisk hegn 

Kan påmonteres 

rotorklipper, slagle - 

klipper, eller som 

frontmonteret. 

HS MASKINIMPORT 

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk, Fax 48 28 02 29 

Tlf. 48 28 10 88 - mobil 40 79 15 29 

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og 

MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner 


RECEPTION 

Salgschef i Weibulls Horto, 

Geert Lodberg 

har 25 års jubilæum og 50 års-fødselsdag. 

Det fejres med forretningsforbindelser og 

venner af huset ved en reception hos 

ECONOVA A/S, tidligere Weibull Danmark, 

på Tonsbakken 10, 2740 Skovlunde 

Tirsdag den 22. juni fra kl. 14.30-18.30. 

Vi glæder os til at se Jer. 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

Flere eksemplarer af bladet 

Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have 

flere eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. 

For eksempel på kontoret, i værkstedet eller i 

kantinen. 

Ring og få 

et tilbud på 

at få sendt 

ekstra eksemplarer 

til samme 

adresse som 

dit nuværende 

abonnement. 

Fem ekstra 

eksemplarer 

giver 50% rabat. 

Morten Adamsen i Stenvad 

Tlf. 87 40 66 32 

NR. 3. MARTS 2009 

Gør klar til en sæson 

med 2,3 millioner blomkål 

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE 


NR. 3. MARTS 2009 








NR. 3. MARTS 2009 






NR. 3. MARTS 2009 

NR. 3. MARTS 2009 




 

 

 

 

 

 

 

Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Din leverandør af frugtbuske og 

frugttræer til det danske klima 

• Æbler • Solbær 

• Pærer • Ribs 

• Blommer • Stikkelsbær 

• Sødkirsebær • Hindbær - brombær 

• Surkirsebær • Blåbær 

• Rabarber 

Hent inspiration på vores hjemmeside: 

www.vesterskovgaard.dk 

Indhent uforbindende tilbud 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 


A R B E J D S K R A F T 

BILLIG ARBEJDSKRAFT 

TILBYDES 

Lær fra insekterne 80 kr. pr i plantagen time 

at kende - kvalificeret inden samt ufaglært sæsonen arbejdskraft begynder 

til alle genre indenfor - 

gartneri - skov - mark - plantning - 

plukning - beskæring 

samt generelt forefaldende arbejde efter behov. 

Timepris eller sæson-kontrakt på faste vilkår 

op til 6 måneders varighed - 

Jylland: Kaspar Thorup tlf. 28 11 19 70 

Sjælland/Fyn/Øerne: Ulf Thorup tlf.30 50 00 96 

www.billigarbejdskraft.dk - mail@billigarbejdskraft.dk 

KEND INSEKTERNE 

- kom skaderne 

i forkøbet 

Udsalg - tøm lageret 

150 kroner 

inkl. moms og forsendelse 

Billedatlas og ordbog 

med 358 farvebilleder 

fordelt på 180 sider 

Pris: kr. 450,- 

GartneriRådgivningen 

+ moms og forsendelse 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@vfl.dk 

Frugt og Grønt Rådgivningen 

Tlf. 63 16 75 86 · Mail: alm@landscentret.dk 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

E M B A L L A G E M . M . 

Kontakt os og 

få et tilbud 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Hurtig 

ekspedition 

af annoncer 

Ring på 

87 40 66 03 


JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

PLANT 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

Jordbærplanter 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Olden Maskinfabrik ApS 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833 

www.olden-maskinfabrik.dk 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Maskiner til frugt- og bærplantager, 

frilandsgartnerier, planteskoler, 

land- og skovbrug. 

Bøjdenvejen 52 · Krarup · DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

Grey: Cmyk 21-3-0-87 / Green: Cmyk 90-0-100-10 

DØGNSERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E 

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, 

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. 

FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE 

STENSTRUP MASKINFABRIK 

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793 

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk 

KOLDT OG GODT! 

Specialister i hegnsklippere, 

hegnssave og rotorfræsere 

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31 

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31 

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

ScanStore Packaging A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Tlf: +45 70 22 14 74 

Fax: + 45 64 41 14 73 

packaging@scanstore.dk 

www.packaging.scanstore.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed 

Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt 

i en lang række afgrøder med effekt overfor adskillelige 

alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt 

på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Tomatgartner prøvedyrker jordbær - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?