Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

More documents

Recommendations

Info

6 Et ideologisk korstog mod en god boligform At finansminister Thor Pedersen først i januar 2002 sendte prøveballoner ud i den frostklare luft om, at de almene boliger om et års tid skal sælges til beboerne enten som ejerboliger eller andelsboliger er ingen tilfældighed. Der er tale om et ideologisk korstog mod en boligform, som åbenbart i den grad generer den nuværende regering. Venstre har tidligere forsøgt sig med forslag af samme karakter, men det er de ikke kommet igennem med. Man skal nok tage forslaget fra Thor Pedersen med en vis ro, fordi en del af taktikken i den pludselige udmelding er, at modstanderne af forslaget vil fare frem med argumenter og hurtigt køre alle kanonerne i stilling og dermed forsøge regeringen at køre os trætte samtidig med, at vi brænder al ammunitionen af. Så er debatten - håber regeringen - overstået, når de endelige forslagene om et års tid bliver præsenteret. Men sådan må det ikke gå. Derfor skal vi allerede nu klart sige fra over for tanken om at sælge de almene boliger, og løbende gøre vores indflydelse gældende ved at påpege urimeligheden i, at der åbenbart ikke må være et alternativ til den private ejerbolig. Umiddelbart rejser Thor Pedersens tvangstanke om salg en række spørgsmål: • Hvad med grundlovens paragraffer om ekspropriation? • Hvem skal løse de boligsociale opgaver, som i dag løses af de almene boligselskaber? • Hvem skal købe de mindre attraktive boliger? • Og hvordan vil Thor Petersen undgå, at der opstår ghettoer? • Hvad skal der ske med pengene i Landsbyggefonden? Blandt andet disse få spørgsmål skylder regeringen os svar på. Regeringen har nævnt, at der skal bygge nye boliger for pengene. Men hvordan vil det kunne lade sig gøre i Gladsaxe Kommune, som stort set er udbygget? Kommer regeringen igennem med salget af de almene boliger, så vil kommunen stå uden muligheder for at kunne anvise boliger. De unge vil flygte fra kommunen. De har simpelthen ikke råd til at gå ind i det økonomiske ræs, der kendetegner ejerboligerne. Thor Pedersen har også været fremme med påstanden om, at beboerne er sat uden for indflydelse på deres bolig, og at de heller ikke er interesseret i at vedligeholde dem. Det er sådan et par smarte udtalelser, som enhver uden kendskab til almene boliger let kan komme til at sluge råt. Vi har beboerdemokrati, hvor der er beboerne som bestemmer, hvad der skal ske. Vi har råderet, som bliver brugt mere og mere. En undersøgelse viser, at 80 procent af alle, der bor alment, er tilfredse. Påstanden om at beboerne ikke er interesseret i at vedligeholde boligerne i modsætning til private boligejere, kan tilbagevises med tørre tal. Inden for det seneste års tid er der anvendt knapt 25 millioner kroner til vedligeholdelse inden for Arbejdernes Boligselskab Og det er alt fra nye køkkener over nye badeværelser til betondæk over varmecentraler samt facaderenovering. Benny Jørgensen, næstformand i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Is i maven og før en saglig debat Thor Pedersen’s prøveballon omkring udmeldingen om salg af almene boliger tager selvfølgelig udgangspunkt i regeringsgrundlaget omkring boligområdet. Men hvorfor denne hast? Det er angivet i regeringsgrundlaget at det nedsatte udvalg skal have færdiggjort sit arbejde senest den 1. januar 2003. Dette stemmer overens med det kommissorium som er udarbejdet for udvalget. Når jeg siger prøveballon så er det fordi jeg mener, at udmeldingen er et udtryk for, at man ønsker modpartens modargumenter på banen. På denne måde mener jeg, at det vil være nemmere at udarbejde et lovgrundlag, som ikke vil møde den store modstand. Jeg mener at organisationsbestyrelser skal slå koldt vand i blodet, og have lidt is i maven. Men selvfølgelig skal have en holdning til udspillet. Seks af de påstande som er fremkommet i debatten, viser sig ikke at holde vand. Det bliver selvfølgelig en boligorganisations opgave, at søge videregivet modargumenter for lejerne, således at sagligheden fremkommer i Ummiddelbart efter den nye VK-regerings udspil om salg af almene boliger kunne man i et dagblad læse en kommentar, der gik på, at nu kunne de mere velstillede så frit vælge om de ville købe deres attraktive, velbeliggende og rimelige boliger og de mindre velstillede kunne ligeså frit vælge, om de ville købe deres boliger i Tåstrupgård, Vollsmose eller Gellerup-parken. Og sådan forholder det vel sig med dette udspil – det er til fordel for dem, der har råd. De borgere, der ikke sidder helt så godt i det, ja de må så på længere sigt rykke sammen i nogle andre boliger. Man har talt meget om behovet for integration og diskuteret på mange pla- debatten. Oplægget fra regeringen mangler mange oplysninger om, hvordan man havde tænkt sig at føre tanken ud i livet. For mig som bestyrelsesmedlem i boligorganisationen er der utroligt mange ubesvarede spørgsmål. Jeg vil blot nævne nogle: • Til hvilken pris skal boligerne sælges? • Hvordan med grundlovens ukrænkelighed af ejendomsretten? • Der mangler bevisførelse for, at lejere ikke er så ansvarlige overfor deres boliger som ejere? osv. osv. Jeg ser også et stort problem i, at attraktive boliger (rækkehuse m.m.) måske godt kan sælges, hvorimod mindre attraktive boliger/-områder ikke vil være salgbare, hvorfor der vil opstå en mindre boligmasse, til at løse de boligsociale opgaver. Dette vil efter min mening ikke være med til at sprede de sociale boligtagere ud, men tværtimod samle disse beboere på mindre områder. Om dette er en undgåelse af ghettodannelse, stiller jeg stort spørgsmålstegn ved. Inden for den almene boligsektor har ner, hvordan man skal undgå ghettoisering af vore boligområder. VK-regeringen foreslår, at der for de penge, der kommer ind ved salget af boliger, skal bygges nye boliger – men indgår det i regeringens forslag, at disse nye boliger skal ligge lige ved siden af de frasolgte, – næppe. Hvordan man vil undgå ghettoisering med dette forslag er en gåde. Der er åbenbart også mange myter om, hvordan det er at bo i en almen bolig. Det lyder af og til, som om det er belagt med et hav af restriktioner, at man overhovedet ikke har nogle frihedsgrader i sin almene bolig. Men sådan forholder det sig ikke. Der er i de senere år gennem lovgiv- vi altid været villige til at tage den tørn det er, at alle bør have ret til en bolig, og være med til at løse dette samfundsproblem. Dette har ikke været problemfrit, men vi går alligevel ind i arbejdet. Hvis vi skal sælge ud af boligerne, hvordan oppebærer kommunen så sin anvisningspligt på 25% af boligerne? Netop til løsning af disse problemer. Jeg mener, at man som boligorganisation skal gå konstruktivt ind i alle forslag, som handler om den almene boligsektor, og være med til at sætte dagsordenen, uanset om man er for eller imod. Jeg mener den ansvarlighed som beboer, afdelingsbestyrelser, administration og organisationsbestyrelse dagligt udviser i deres arbejde også kan modstå forslag, som ikke bygger på saglige argumenter. Jeg er ikke i tvivl om, når debatten køres sagligt, er alle parter i stand til at dømme og træffe beslutning, som for den enkelte er det rigtige og som vil være til gavn for den almene boligsektor. Finn Sørensen Mange myter om at bo alment ningen givet beboerne større og større råderet i deres bolig. Og der er faktisk også borgere i vort land og i vor kommune, som gerne helt frivilligt vil flytte fra et parcelhus og ind i en almen bolig. Problemet er, at der er for få almene boliger. Og man skal nu heller ikke kimse af det beboerdemokrati, som udfolder sig i vore boligafdelinger. Forleden var der afdelingsmøde i min egen boligafdeling. Der er selvfølgelig her som i alle andre forsamlinger, folk der er tilfreds med tingenes tilstand og andre der er knap så tilfredse, men alle er de aktive deltagere i debatten om livet i vores boligafdeling. Det er dejligt at opleve. Karin Søjberg Holst 7
Page 1 and 2: Fastelavnsfest se bagsiden ARBEJDER
Page 3 and 4: selv eller andre »Vore almene boli
Page 5: Birgitte F. Schultz og Mogens Rygaa
Page 9 and 10: arealet«, konstaterer bestyrelsen
Page 11 and 12: Ind i Gladsaxe Lokalradionævn Benn
Page 13 and 14: - hvad er det? ved en formand og et
Page 15 and 16: Hvem vil bytte? Boligbladet har den

Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?