Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fastelavnsfest<br />
se bagsiden<br />
ARBEJDERNES<br />
BOLIGSELSKAB<br />
I GLADSAXE BOLIG<br />
BLADET<br />
Marts<br />
2002<br />
14. ÅRGANG<br />
<strong>Vi</strong> <strong>vil</strong> <strong>ikke</strong><br />
<strong>sælges</strong> -<br />
hverken til os<br />
selv eller andre<br />
se side 2-5
2<br />
<strong>Vi</strong> <strong>vil</strong> <strong>ikke</strong> <strong>sælges</strong> –<br />
hverken til os<br />
Det skal <strong>ikke</strong> være din personlige økonomi, der afgør om du<br />
skal have et ordentligt sted at bo, konstaterer bestyrelsen for<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>, der langer ud efter finansminister<br />
Thor Pedersen, der gik i medierne med forslaget om at almene<br />
boliger skal <strong>sælges</strong> til beboere på ejer- eller andelsbasis
selv eller andre<br />
»Vore almene boliger skal <strong>ikke</strong> <strong>sælges</strong>,<br />
som VK-regeringens finansminister<br />
Thor Pedersen har foreslået. Hverken<br />
til os selv eller andre. Det ligger mig så<br />
fjernt, at nogle skulle få profit ud af en<br />
almen bolig. Det skal <strong>ikke</strong> være et<br />
spørgsmål om at have penge i banken<br />
eller være kreditværdig for at få et ordentligt<br />
sted at bo. Hvis det sker, <strong>vil</strong><br />
samfundet få et kæmpe problem.«<br />
Formanden for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>,<br />
Ryno Scheil, var <strong>ikke</strong> tvivl, da<br />
han ved bestyrelsens rundbordssamtale<br />
skulle tage stilling til forslaget fra VKregeringen<br />
om at sætte de almene boliger<br />
til salg. Han pegede på, at man i<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kommune <strong>vil</strong>le få et kæmpeproblem,<br />
når der <strong>ikke</strong> længere var almene<br />
lejeboliger.<br />
»Hvor skal de unge, de ældre og børnefamilierne<br />
gå hen for at få løst deres<br />
boligforhold, hvis vi gerne <strong>vil</strong> fastholde<br />
Fra venstre ses driftschef Stig Pedersen,<br />
økonomichef Poul Erik Larsen<br />
og ejendomsfunktionærformand<br />
Dan Jørgensen.<br />
en jævn blanding af flere generationer<br />
inden for kommunens grænser. Der<br />
skal også være plads til de skæve og<br />
svage. De private boligejere har indtil<br />
nu <strong>ikke</strong> vist <strong>vil</strong>je til at løse boligsociale<br />
problemer«, sagde Ryno Scheil, der<br />
pegede på, at der skulle være et alternativ<br />
til ejerboliger.<br />
De <strong>vil</strong> køre os trætte<br />
Og så var debatten i bestyrelsen i gang.<br />
Men det var <strong>ikke</strong> sådan, at man næste<br />
dag <strong>vil</strong>l stille på Christiansborg Slotsplads<br />
for at give udtryk for sin utilfredshed<br />
med forslaget. Tværtimod.<br />
»De <strong>vil</strong> have os til at gå på barrikaderne.<br />
<strong>Vi</strong> kan i et år – mens der er<br />
nedsat et udvalg som kommer med et<br />
eller andet resultat – komme med alle<br />
vore argumenter. Det er som om, at regeringen<br />
<strong>vil</strong> køre os trætte. <strong>Vi</strong> skal være<br />
klar med vore argumenter, ligesom det<br />
<strong>vil</strong>le klæde regeringen at tage beboerne<br />
med i diverse udvalg. Lad os se deres<br />
endelige udspil. <strong>Vi</strong> ved jo <strong>ikke</strong>, hvad<br />
de reelt <strong>vil</strong> foreslå«, konstaterede Elin<br />
Hansen.<br />
Nej til engelske tilstande<br />
Der blev under debatten peget på de engelske<br />
tilstande, hvor den konservative<br />
regering i 1980-erne solgte de almene<br />
boliger til beboerne. Resultatet blev, at<br />
de boliger som var mindst attraktive fik<br />
den største belastning og endte som sociale<br />
ghettoer. Folk var nødt til at gå ud<br />
og tage lån på det grå marked til ågerrenter,<br />
h<strong>vil</strong>ket betød, at de <strong>ikke</strong> kunne<br />
blive boende på længere sigt.<br />
Mogens Rysgaard pegede under debatten<br />
på, at der i den afdeling han boede<br />
i, var 327 lejemål. 30 procent af be-<br />
Robert Byriel, medlem af bestyrelsen,<br />
kan <strong>ikke</strong> forstå, at regeringen kører et<br />
korstog mod velfungerende boliger.<br />
3
4<br />
Ryno Scheil<br />
finder, at der<br />
skal være et<br />
alternativ til<br />
ejerboliger.<br />
Mange har <strong>ikke</strong> mulighed for<br />
at deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet<br />
er ude i, siger<br />
Benny Sørensen.<br />
boerne havde boet der siden før 1970 og<br />
dermed <strong>ikke</strong> hører til de yngste årgange.<br />
Han kunne dårligt forestille sig, at<br />
de <strong>vil</strong>le købe deres bolig. Han frygtede<br />
som den øvrige bestyrelse, at salg <strong>vil</strong>le<br />
føre til ghettodannelser.<br />
Vore boliger er i fin stand<br />
Bestyrelsen var også stærkt utilfreds<br />
med Thor Pedersens påstand om, at boligerne<br />
i den almene sektor var i en<br />
dårlig stand, fordi beboerne <strong>ikke</strong> interesserede<br />
sig for vedligeholdelse.<br />
De fleste boliger – både selve byg-<br />
Tre på stribe.<br />
Bagest ses Anne<br />
Schiøler, Johnny<br />
Frederiksen<br />
og Kurt Juel<br />
Jensen.<br />
ningen og lejlighederne – er i særdeles<br />
god stand, konstaterede bestyrelsen,<br />
der samtidig i debatten pegede på, at<br />
mange lejere satte mange tusinde kroner<br />
i deres lejlighed for at gøre den endnu<br />
bedre. Også selv om de <strong>ikke</strong> får dem<br />
alle igen i form af godtgørelse ved flytning.<br />
Birgitte F. Schultz pegede på, at hun<br />
som beboer <strong>ikke</strong> syntes, at de almene<br />
boliger skal <strong>sælges</strong>. Almene boliger er<br />
en god boligform, som skal bevares.<br />
Det <strong>vil</strong>le for mange være svært at lægge<br />
de mange tusinder kroner til en andelseller<br />
ejerbolig.<br />
Ghettoer <strong>vil</strong> opstå<br />
»En ganske væsentlig grund – som taler<br />
imod salg – er ghettodannelsen. Der <strong>vil</strong><br />
være mange – også indvandrere – der<br />
<strong>ikke</strong> har økonomisk mulighed for at<br />
deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet<br />
er ude i. De attraktive boliger kan<br />
blive genstand for ret stor spekulation<br />
til fordel for dem, som nu tilfældigt bor<br />
der«, sagde Benny Sørensen.<br />
Der blev også peget på den situation,<br />
hvor der <strong>vil</strong>le blive en blandet sammensætning<br />
af ejerboliger og almene<br />
boliger i sammen bygning. Det <strong>vil</strong>le<br />
være meget vanskeligt at foretage sig<br />
noget især med bygningskroppen ved<br />
vedligeholdelse, fordi ejerne <strong>vil</strong> være<br />
imod på grund af økonomien.<br />
Alle kunne se, at der <strong>vil</strong>le være en<br />
masse praktiske problemer ved et salg.<br />
Men regeringen <strong>vil</strong> markere sig, og den<br />
har valgt den almene boligbevægelse
Birgitte F.<br />
Schultz og<br />
Mogens<br />
Rygaard.<br />
som første slagmark, lød det i debatten.<br />
Der er masser, som skal belyses. Både<br />
af regeringen og af den almene boligbevægelse.<br />
Blandt andet at ejendomsretten<br />
er ukrænkelig. Og hvad med grundloven?<br />
Tilfredse beboere<br />
»Finansminister Thor Pedersen var boligminister<br />
i en af Schlüter-regeringerne<br />
i 1980’erne, så det er besynderligt, at<br />
en mand, som kender boligproblemerne,<br />
kan komme med forslaget. 80 procent<br />
af de, som bor i danske almene boliger,<br />
er tilfredse med boligerne«, sagde<br />
Johnny Frederiksen<br />
Han undrede sig over, at det var finansministeren,<br />
som luftede forslaget<br />
og <strong>ikke</strong> den konservative økonomi- og<br />
erhvervsminister Bendt Bendtsen, der<br />
har boligområdet som en del af sit ministerjob.<br />
Løser boligsociale opgaver<br />
»Jeg <strong>vil</strong> nødigt kun have et privat boligmarked.<br />
Almene boliger løser boligsociale<br />
problemer. Hos os bliver man<br />
skrevet op. Her er det <strong>ikke</strong> pengene,<br />
som tæller. Salget <strong>vil</strong> have konsekvenser:<br />
De attraktive skal nok blive solgt.<br />
De, som <strong>ikke</strong> bliver solgt, <strong>vil</strong> fortsat<br />
være almene, og det er der, at kommunen<br />
<strong>vil</strong> gå hen for at få de boligsociale<br />
problemer løst. <strong>Vi</strong> får ghettoer, og det<br />
<strong>vil</strong> øge spændinger i samfundet. <strong>Vi</strong> er<br />
med til at afværge de spændinger. Det<br />
er en rigtig dårlig ide at sælge vore almene<br />
boliger«, sagde Robert Byriel der<br />
<strong>ikke</strong> kunne forstå, at man kørte dette<br />
korstog mod en velfungerende boligbevægelse.<br />
Der er beboerdemokrati. Og<br />
de, som bor her har indflydelse.<br />
<strong>Vi</strong> har indflydelse<br />
Manglende indflydelse for beboerne og<br />
masser af restriktioner overfor beboerne<br />
er også en af de påstande VK-regeringen<br />
har ført frem. Men det vandt<br />
<strong>ikke</strong> genklang blandt medlemmerne af<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s bestyrelse.<br />
»Tager man ud fra deltagelsen i beboermøder,<br />
så er interessen <strong>ikke</strong> stor.<br />
Men det er <strong>ikke</strong>, det samme som manglende<br />
interesse. Råderetten stiller beboerne<br />
utroligt vidt. Mange har taget råderetten<br />
til sig, fordi de kan lide at bo her.<br />
Umyndiggørelsen er <strong>ikke</strong> tilstede. Det<br />
er en påstand, der <strong>ikke</strong> har hold i virkeligheden.<br />
Det skal der masser af information<br />
ud til beboerne om.<br />
Elin Hansen.<br />
Folketinget har vedtaget en lov om<br />
råderet, samtidig siger man, at beboerne<br />
er umyndiggjort. Det hænger <strong>ikke</strong><br />
sammen. Det er det rene og skære vanvid.<br />
Det kunne godt være, at vi skal sætte<br />
os ned og formulere os om de mange<br />
spørgsmål, som VK-regeringens tanker<br />
har rejst. Det er vigtigt, at vi kommer<br />
ud til vore beboere og fortælle dem,<br />
h<strong>vil</strong>ke muligheder der i virkeligheden<br />
er«, lød det under debatten i <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong>s bestyrelse.<br />
Som det fremgik flere gange under<br />
rundbordssamtalen, <strong>vil</strong> <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong>s bestyrelsen afvente VKregeringens<br />
endelige forslag.<br />
»Men det er <strong>ikke</strong> det samme som om,<br />
at vi har opgivet at protestere. Tværtimod«,<br />
konstaterede Ryno Scheil, da<br />
han afsluttede bestyrelsens rundbordssamtale.<br />
Det bombastiske budskab fra finansminister Thor Pedersen<br />
om, at de almene boliger skal <strong>sælges</strong>, har naturligvis også<br />
givet genlyd i bestyrelsen for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
i <strong>Gladsaxe</strong>. Bestyrelsen mødtes ekstraordinært torsdag<br />
29. januar 2002 for – i form af en debat – at drøfte udspillet<br />
fra finansministeren, der gik den konservative økonomi- og<br />
erhvervsminister Bent Bentsen i bedene. Efter Boligministeriet<br />
blev nedlagt, hører almene boliger under under Økonomi-<br />
og Erhvervsministeriet.<br />
5
6<br />
Et ideologisk<br />
korstog<br />
mod en god<br />
boligform<br />
At finansminister Thor Pedersen først i<br />
januar 2002 sendte prøveballoner ud i<br />
den frostklare luft om, at de almene boliger<br />
om et års tid skal <strong>sælges</strong> til beboerne<br />
enten som ejerboliger eller andelsboliger<br />
er ingen tilfældighed.<br />
Der er tale om et ideologisk korstog<br />
mod en boligform, som åbenbart i den<br />
grad generer den nuværende regering.<br />
Venstre har tidligere forsøgt sig med<br />
forslag af samme karakter, men det er<br />
de <strong>ikke</strong> kommet igennem med.<br />
Man skal nok tage forslaget fra Thor<br />
Pedersen med en vis ro, fordi en del af<br />
takt<strong>ikke</strong>n i den pludselige udmelding<br />
er, at modstanderne af forslaget <strong>vil</strong> fare<br />
frem med argumenter og hurtigt køre<br />
alle kanonerne i stilling og dermed forsøge<br />
regeringen at køre os trætte samtidig<br />
med, at vi brænder al ammunitionen<br />
af. Så er debatten - håber regeringen -<br />
overstået, når de endelige forslagene<br />
om et års tid bliver præsenteret.<br />
Men sådan må det <strong>ikke</strong> gå. Derfor<br />
skal vi allerede nu klart sige fra over for<br />
tanken om at sælge de almene boliger,<br />
og løbende gøre vores indflydelse gældende<br />
ved at påpege urimeligheden i, at<br />
der åbenbart <strong>ikke</strong> må være et alternativ<br />
til den private ejerbolig.<br />
Umiddelbart rejser Thor Pedersens<br />
tvangstanke om salg en række spørgsmål:<br />
• Hvad med grundlovens paragraffer<br />
om ekspropriation?<br />
• Hvem skal løse de boligsociale opgaver,<br />
som i dag løses af de almene boligselskaber?<br />
• Hvem skal købe de mindre attraktive<br />
boliger?<br />
• Og hvordan <strong>vil</strong> Thor Petersen undgå,<br />
at der opstår ghettoer?<br />
• Hvad skal der ske med pengene i<br />
Landsbyggefonden?<br />
Blandt andet disse få spørgsmål<br />
skylder regeringen os svar på.<br />
Regeringen har nævnt, at der skal<br />
bygge nye boliger for pengene. Men<br />
hvordan <strong>vil</strong> det kunne lade sig gøre i<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kommune, som stort set er<br />
udbygget? Kommer regeringen igennem<br />
med salget af de almene boliger, så<br />
<strong>vil</strong> kommunen stå uden muligheder for<br />
at kunne anvise boliger. De unge <strong>vil</strong><br />
flygte fra kommunen. De har simpelthen<br />
<strong>ikke</strong> råd til at gå ind i det økonomiske<br />
ræs, der kendetegner ejerboligerne.<br />
Thor Pedersen har også været fremme<br />
med påstanden om, at beboerne er<br />
sat uden for indflydelse på deres bolig,<br />
og at de heller <strong>ikke</strong> er interesseret i at<br />
vedligeholde dem. Det er sådan et par<br />
smarte udtalelser, som enhver uden<br />
kendskab til almene boliger let kan<br />
komme til at sluge råt.<br />
<strong>Vi</strong> har beboerdemokrati, hvor der er<br />
beboerne som bestemmer, hvad der<br />
skal ske. <strong>Vi</strong> har råderet, som bliver<br />
brugt mere og mere. En undersøgelse<br />
viser, at 80 procent af alle, der bor alment,<br />
er tilfredse.<br />
Påstanden om at beboerne <strong>ikke</strong> er interesseret<br />
i at vedligeholde boligerne i<br />
modsætning til private boligejere, kan<br />
tilbagevises med tørre tal. Inden for det<br />
seneste års tid er der anvendt knapt 25<br />
millioner kroner til vedligeholdelse inden<br />
for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong> Og<br />
det er alt fra nye køkkener over nye badeværelser<br />
til betondæk over varmecentraler<br />
samt facaderenovering.<br />
Benny Jørgensen,<br />
næstformand i <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong> i <strong>Gladsaxe</strong>
Is i maven<br />
og før en saglig debat<br />
Thor Pedersen’s prøveballon omkring<br />
udmeldingen om salg af almene boliger<br />
tager selvfølgelig udgangspunkt i regeringsgrundlaget<br />
omkring boligområdet.<br />
Men hvorfor denne hast? Det er angivet<br />
i regeringsgrundlaget at det nedsatte<br />
udvalg skal have færdiggjort sit<br />
arbejde senest den 1. januar 2003. Dette<br />
stemmer overens med det kommissorium<br />
som er udarbejdet for udvalget.<br />
Når jeg siger prøveballon så er det<br />
fordi jeg mener, at udmeldingen er et<br />
udtryk for, at man ønsker modpartens<br />
modargumenter på banen. På denne<br />
måde mener jeg, at det <strong>vil</strong> være nemmere<br />
at udarbejde et lovgrundlag, som<br />
<strong>ikke</strong> <strong>vil</strong> møde den store modstand.<br />
Jeg mener at organisationsbestyrelser<br />
skal slå koldt vand i blodet, og have<br />
lidt is i maven. Men selvfølgelig skal<br />
have en holdning til udspillet.<br />
Seks af de påstande som er fremkommet<br />
i debatten, viser sig <strong>ikke</strong> at holde<br />
vand. Det bliver selvfølgelig en<br />
boligorganisations opgave, at søge videregivet<br />
modargumenter for lejerne,<br />
således at sagligheden fremkommer i<br />
Ummiddelbart efter den nye VK-regerings<br />
udspil om salg af almene boliger<br />
kunne man i et dagblad læse en kommentar,<br />
der gik på, at nu kunne de mere<br />
velstillede så frit vælge om de <strong>vil</strong>le<br />
købe deres attraktive, velbeliggende og<br />
rimelige boliger og de mindre velstillede<br />
kunne ligeså frit vælge, om de <strong>vil</strong>le<br />
købe deres boliger i Tåstrupgård,<br />
Vollsmose eller Gellerup-parken.<br />
Og sådan forholder det vel sig med<br />
dette udspil – det er til fordel for dem,<br />
der har råd. De borgere, der <strong>ikke</strong> sidder<br />
helt så godt i det, ja de må så på længere<br />
sigt rykke sammen i nogle andre boliger.<br />
Man har talt meget om behovet for<br />
integration og diskuteret på mange pla-<br />
debatten. Oplægget fra regeringen<br />
mangler mange oplysninger om, hvordan<br />
man havde tænkt sig at føre tanken<br />
ud i livet. For mig som bestyrelsesmedlem<br />
i boligorganisationen er der utroligt<br />
mange ubesvarede spørgsmål. Jeg <strong>vil</strong><br />
blot nævne nogle:<br />
• Til h<strong>vil</strong>ken pris skal boligerne <strong>sælges</strong>?<br />
• Hvordan med grundlovens ukrænkelighed<br />
af ejendomsretten?<br />
• Der mangler bevisførelse for, at lejere<br />
<strong>ikke</strong> er så ansvarlige overfor deres<br />
boliger som ejere? osv. osv.<br />
Jeg ser også et stort problem i, at attraktive<br />
boliger (rækkehuse m.m.) måske<br />
godt kan <strong>sælges</strong>, hvorimod mindre attraktive<br />
boliger/-områder <strong>ikke</strong> <strong>vil</strong> være<br />
salgbare, hvorfor der <strong>vil</strong> opstå en mindre<br />
boligmasse, til at løse de boligsociale<br />
opgaver. Dette <strong>vil</strong> efter min mening<br />
<strong>ikke</strong> være med til at sprede de sociale<br />
boligtagere ud, men tværtimod samle<br />
disse beboere på mindre områder. Om<br />
dette er en undgåelse af ghettodannelse,<br />
stiller jeg stort spørgsmålstegn ved.<br />
Inden for den almene boligsektor har<br />
ner, hvordan man skal undgå ghettoisering<br />
af vore boligområder.<br />
VK-regeringen foreslår, at der for de<br />
penge, der kommer ind ved salget af<br />
boliger, skal bygges nye boliger – men<br />
indgår det i regeringens forslag, at disse<br />
nye boliger skal ligge lige ved siden<br />
af de frasolgte, – næppe. Hvordan man<br />
<strong>vil</strong> undgå ghettoisering med dette forslag<br />
er en gåde.<br />
Der er åbenbart også mange myter<br />
om, hvordan det er at bo i en almen bolig.<br />
Det lyder af og til, som om det er belagt<br />
med et hav af restriktioner, at man<br />
overhovedet <strong>ikke</strong> har nogle frihedsgrader<br />
i sin almene bolig. Men sådan<br />
forholder det sig <strong>ikke</strong>.<br />
Der er i de senere år gennem lovgiv-<br />
vi altid været <strong>vil</strong>lige til at tage den tørn<br />
det er, at alle bør have ret til en bolig, og<br />
være med til at løse dette samfundsproblem.<br />
Dette har <strong>ikke</strong> været problemfrit,<br />
men vi går alligevel ind i arbejdet. Hvis<br />
vi skal sælge ud af boligerne, hvordan<br />
oppebærer kommunen så sin anvisningspligt<br />
på 25% af boligerne? Netop<br />
til løsning af disse problemer.<br />
Jeg mener, at man som boligorganisation<br />
skal gå konstruktivt ind i alle forslag,<br />
som handler om den almene boligsektor,<br />
og være med til at sætte dagsordenen,<br />
uanset om man er for eller<br />
imod.<br />
Jeg mener den ansvarlighed som beboer,<br />
afdelingsbestyrelser, administration<br />
og organisationsbestyrelse dagligt<br />
udviser i deres arbejde også kan modstå<br />
forslag, som <strong>ikke</strong> bygger på saglige argumenter.<br />
Jeg er <strong>ikke</strong> i tvivl om, når debatten<br />
køres sagligt, er alle parter i stand til at<br />
dømme og træffe beslutning, som for<br />
den enkelte er det rigtige og som <strong>vil</strong><br />
være til gavn for den almene boligsektor.<br />
Finn Sørensen<br />
Mange myter om at bo alment<br />
ningen givet beboerne større og større<br />
råderet i deres bolig. Og der er faktisk<br />
også borgere i vort land og i vor kommune,<br />
som gerne helt fri<strong>vil</strong>ligt <strong>vil</strong> flytte<br />
fra et parcelhus og ind i en almen bolig.<br />
Problemet er, at der er for få almene boliger.<br />
Og man skal nu heller <strong>ikke</strong> kimse af<br />
det beboerdemokrati, som udfolder sig<br />
i vore boligafdelinger. Forleden var<br />
der afdelingsmøde i min egen boligafdeling.<br />
Der er selvfølgelig her som i<br />
alle andre forsamlinger, folk der er tilfreds<br />
med tingenes tilstand og andre der<br />
er knap så tilfredse, men alle er de aktive<br />
deltagere i debatten om livet i vores<br />
boligafdeling. Det er dejligt at opleve.<br />
Karin Søjberg Holst<br />
7
3.500 står stadig på venteliste<br />
i <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kommune<br />
er stort set udbygget.<br />
Der er reelt kun ganske<br />
få arealer indenfor<br />
kommunens grænser,<br />
der kan betegnes som<br />
jomfruelig jord. Derfor<br />
ærgrer det bestyrelsen<br />
for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>,<br />
at der <strong>ikke</strong><br />
kunne bygges familieboliger<br />
på Provst Benzons<br />
Vej<br />
8<br />
En gang hvert fjerde år skal Kommuneplanen<br />
revideres, og revisionen<br />
for <strong>Gladsaxe</strong> Kommune blev foretaget<br />
i 2001. Kommuneplanen omfatter<br />
principielt alle arealmæssige forhold i<br />
kommunen, både erhvervsarealer, boligarealer,<br />
friarealer og rekreative områder.<br />
På baggrund af det konkrete behov<br />
blandt andet for ældreboliger, ældreegnede<br />
boliger, familieboliger, og hvad<br />
der efterspørges kraftigt – seniorboliger<br />
– indgik i revisionen af kommuneplanens<br />
planer om fremtidig udnyttelse<br />
af ubebyggede områder.<br />
»Flere af disse områder ligger i<br />
nærheden af områder, hvor selskabet<br />
har eksisterende bebyggelser. Ud over<br />
det principielle i at være aktive indenfor<br />
boligbyggeriet, giver dette os mulighed<br />
for udnyttelse af fællesdriftsfordele.<br />
Blandt andet i form af renholdelse<br />
m.v.«, skriver bestyrelsen i sin beretning<br />
til Repræsentantskabet i <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong> i <strong>Gladsaxe</strong>. Repræs-<br />
entantskabet holder ordinært møde tirsdag<br />
19. marts 2002.<br />
Protester mod boligbyggeri<br />
Et af de områder, som bestyrelsen anså<br />
for interessant, var forslagets oplæg til<br />
udnyttelse af et areal på Provst Bentzons<br />
Vej, hvor <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
i forvejen har Egeparken 1 og 2<br />
med i alt 377 boliger.<br />
»<strong>Vi</strong> så derfor frem til at drøfte disse<br />
muligheder i forbindelse med udarbejdelse<br />
af lokalplan for området, hvor der<br />
efter vor opfattelse burde kunne opføres<br />
et antal boliger placeret i et attraktivt<br />
område, og hvor et sådant byggeri i<br />
passende omfang tilgodeså den smukke<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kirke som nabo, og med<br />
respekt for højdegrænser og bebyggelsesgrad,<br />
således at områdets karakter af<br />
rekreativt område <strong>ikke</strong> helt forsvandt.<br />
Imidlertid udgik forslaget af kommuneplanen,<br />
dels som følge af protester<br />
fra beboere i området, dels ud fra det<br />
forhold, at ejeren <strong>ikke</strong> ønskede at sælge<br />
For 25 millioner kroner bedre bol<br />
Aktiviteten i <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong>ets afdelinger<br />
har som tidligere<br />
været høj i den forløbne<br />
periode. På et år er der<br />
brugt 24,9 millioner kroner<br />
til vedligeholdelse<br />
og forbedringer, fremgår<br />
det af bestyrelsens beretning<br />
til Repræsentantskabets<br />
møde tirdag<br />
19. marts 2002<br />
Målt i kroner har der været udført og afsluttet<br />
arbejder i afdelingerne inden for<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong> i <strong>Gladsaxe</strong><br />
for ca. 19,7 millioner. kroner. Hertil<br />
kommer igangværende arbejder ved<br />
periodens afslutning pr. 30. september<br />
2001 på ca. 5,2 millioner kroner. Det<br />
svarer til en samlet værdi af større arbejder<br />
på ca. 24,9 millioner kroner.<br />
En væsentlig del af disse arbejder er<br />
udført med tilskud fra Landsbyggefonden,<br />
hvor afdelingerne har udnyttet<br />
egen trækningsret. Endvidere er finansiering<br />
for en del arbejder dels sket ved<br />
realkreditbelåning, dels ved anvendelse<br />
af henlagte midler, skriver bestyrelsen<br />
i beretningen til Repræsentantskabet<br />
i <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>.<br />
Hvad er sket hvor<br />
Af udførte større arbejder kan nævnes:<br />
• Badeværelser i Højgårdsparken.<br />
• Altan/altangangsrenovering i Stengårdsparken.<br />
• Køkkener i Hyrdeparken 7. etape.<br />
• Varmerør mellem blokkene, legepladsrenovering<br />
samt tætning af kældervægge<br />
alt sammen i Pileparken 1.<br />
• Diverse renoveringsarbejder, bl.a.<br />
trapper i Borreparken.<br />
• Renovering af gavle og nyt selskabslokale<br />
i Lyngparken 1.<br />
• Badeværelser 8. og 9. etape i Tinghøjparken.<br />
• Affaldsøer, opgangsdøre og vinduer i<br />
Pileparken 3.<br />
• Betondæk over varmecentral, bade-
arealet«, konstaterer bestyrelsen i den<br />
skriftlige beretning til Repræsentantskabet.<br />
Ærgerligt<br />
Derfor finder bestyrelsen for boligselskabet,<br />
at det er ærgerligt, at der <strong>ikke</strong><br />
blev opnået en mulighed for, at det området<br />
kunne indgå i løsningen for at<br />
bygge flere boliger i kommunen.<br />
Derfor håber bestyrelsen, situationen<br />
på et senere tidspunkt bliver taget<br />
op til fornyet overvejelse. Boligbehovet<br />
er stort, og det er bestyrelsens<br />
opfattelse, at der i dette område burde<br />
være mulighed for at etablere et byggeri<br />
i en passende størrelse.<br />
Den nu vedtagne kommuneplan<br />
2001 åbner mulighed for etablering af<br />
boliger i en række områder i bl.a. Buddinge,<br />
Tinghøjområdet og sydsiden af<br />
Kildebakkegårds Alle. Specielt finder<br />
bestyrelsen for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>,<br />
at Tinghøjområdet og området<br />
langs Buddingevej er interessante. Der-<br />
iger<br />
værelser 12. og 13. etape, klatvaskeri,<br />
boldbane i Stationsparken 1.<br />
• Køkkenrenovering, fuger i murværk.<br />
Gulve og vinduer i 20 boliger samt<br />
vinduer og facader i Kongsh<strong>vil</strong>eparken.<br />
• Vaskeri og beboerlokale i Kildeparken<br />
1.<br />
• Isolering af gavlvægge i Mølleparken<br />
2.<br />
• Facaderenovering i Pileparken 6.<br />
• Varmerør under gulve, tagudskiftning<br />
i Torveparken.<br />
• Reparation af fugt i gavle i Pileparken<br />
7.<br />
• Facader og gasfyr i Vadgårdsparken.<br />
• Friarealrenovering, varmt brugsvand<br />
samt snefang i Egeparken 2.<br />
for <strong>vil</strong> den derfor prøve at undersøge<br />
mulighederne her for at bygge.<br />
3.500 på venteliste<br />
Realistisk er det således, at boligmassen<br />
og boligefterspørgslen går på både<br />
almene og private boliger, h<strong>vil</strong>ket <strong>ikke</strong><br />
kan undgå at påvirke de samlede byggemuligheder<br />
for boligselskabet, men<br />
der skal <strong>ikke</strong> herske tvivl om, at gives<br />
der muligheder og de økonomiske rammer<br />
er indenfor rækkevidde, er vi også<br />
interesserede, konstaterer bestyrelsen<br />
for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>.<br />
Et af selskabets hovedformål er i<br />
henhold til vedtægterne at opføre nyt<br />
byggeri. <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong> har<br />
omkring 3.500 opnoterede til en bolig,<br />
og bestyrelsen <strong>vil</strong> gøre, hvad der er muligt<br />
for at medvirke til at reducere dette<br />
antal.<br />
Seniorbofællesskaber<br />
Efterspørgslen efter boliger afgrænser<br />
sig <strong>ikke</strong> blot til familieboliger og ældre-<br />
• Reparation af murværk og kloak i<br />
Buddinge Mølle.<br />
Ud over disse større arbejder er der i afdelingerne<br />
udført øvrige planlagte periodiske<br />
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder,<br />
som dækkes af henlagte midler.<br />
Det er bestyrelsen indtryk, at afdelingsbestyrelserne<br />
og inspektørfunktionen<br />
gør, hvad der er muligt og økonomisk<br />
gennemførligt for at leve op til<br />
en faktor, der er meget væsentlig indenfor<br />
den almene boligsektor – at sikre at<br />
holde vore ejendomme i en god og forsvarlig<br />
stand.<br />
boliger. Bestyrelsen har i årets løb har<br />
fået flere henvendelser fra beboergrupper,<br />
der var interesseret i etablering af<br />
seniorbofællesskaber.<br />
Det <strong>vil</strong> sige et antal boliger placeret<br />
så de udgør en helhed og med et direkte<br />
tilknyttet fællesrum eller fællesområde,<br />
således at der for de pågældende<br />
kunne etableres et på en gang individuelt<br />
og fælles bomiljø med henblik på,<br />
at bosituationen i den »tredje alder«<br />
kunne fungere på en god og betryggende<br />
måde.<br />
Eksempler på bofællesskaber er<br />
med succes etableret andre steder i landet.<br />
Hvis der bliver muligheder for det,<br />
så finder bestyrelsen, at det <strong>vil</strong>le være<br />
en god ide at afprøve disse i samarbejde<br />
med de interesserede parter.<br />
Bevare konkurrenceevnen<br />
Dette sker <strong>ikke</strong> blot for at tilgodese<br />
fastholdelse af ejendommenes værdi,<br />
men samtidig for noget meget væsentligt<br />
og centralt – nemlig at bevare boligernes<br />
konkurrenceevne i forhold til<br />
andre boligformer såsom ejerboliger<br />
og andelsboliger m.v<br />
Bestyrelsen mener, at det er et forhold,<br />
som man <strong>ikke</strong> må undervurdere,<br />
h<strong>vil</strong>ket understreges af det politiske<br />
spotlight, som gennem den senere tid<br />
har h<strong>vil</strong>et på de almene boliger, og den<br />
almene sektor i form af bl.a. medejerboligtanker,<br />
som lanceret af regeringen.<br />
9
10<br />
Her er afdelingernes<br />
numre og navne<br />
I decemberudgaven af Boligbladet bragte vi under overskriften »Passer a<br />
conto varmen« en oversigt over den forventede situation med oplysninger<br />
om den enkelte afdelings status i forhold til a contovarmebetalingerne med<br />
henvisning til afdelingernes numre i det interne afdelingsnummer-system.<br />
Flere beboere har efterlyst en liste med afdelingernes numre og navne.<br />
Det er da forståeligt nok, at <strong>ikke</strong> alle kender det interne afdelingsnummer,<br />
og vi iler her med at bringe en samlet liste over sammenhængen mellem de<br />
enkelte afdelinger ved både at brug nummer og navn.<br />
Klip eventuelt listen ud og gem den, hvis der skulle blive brug for den en<br />
anden gang.<br />
4701 Mølleparken<br />
4702 Højgårdsparken<br />
4703 Stengårdsparken<br />
4704 Hyrdeparken<br />
4705 Pileparken 1<br />
4706 Hulegårdsparken<br />
4707 Pileparken 2<br />
4708 Borreparken<br />
4709 Lyngparken 1<br />
4710 Tinghøjparken<br />
4711 Pileparken 3<br />
4712 Stationsparken 1<br />
4714 Lykkeparken<br />
4715 Kongsh<strong>vil</strong>eparken<br />
4716 Pileparken 8<br />
4717 Skoleparken 1<br />
4718 Kildeparken 1<br />
4719 Buddingevej 203<br />
4720 Mølleparken 2<br />
4721 Pileparken 6<br />
4722 Torveparken<br />
4723 Lyngparken 2<br />
4724 Pileparken 7<br />
4725 Egeparken 1<br />
4726 Toftegården<br />
4727 Vadgårdsparken<br />
4728 Kildeparken 3<br />
4729 Stationsparken 2<br />
4730 Høje <strong>Gladsaxe</strong><br />
4731 Kiplingeparken<br />
4732 Kildeparken 4<br />
4733 Egeparken 2<br />
4734 Stationsparken børneinstitution<br />
4735 Kagsåvej<br />
4736 Kildeparken 2<br />
4737 Skoleparken 2<br />
4738 Kiplingsgården<br />
4739 Moseparken<br />
4740 Buddinge Mølle<br />
4741 Kongsh<strong>vil</strong>eparkens<br />
Ældreboliger (4715)<br />
4743 Punkthus, 6-7-8<br />
www.abg.dk<br />
Klik ind på <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s<br />
hjemmeside og find nyttige oplysninger<br />
om aktuelle navne, afdelingsoplysninger,<br />
telefonnumre og meget<br />
mere. For eksempel boligselskabets<br />
historie.<br />
Valgt til<br />
beboerklagenævnet<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Byråd har godkendt Elin<br />
Hansen, Torveparken og medlem af organisationsbestyrelsen,<br />
som medlem af<br />
beboerklagenævnet. Valgperioden følger<br />
byrådets valgperiode, der går fra 1.<br />
januar 2002 til 31. december 2002.<br />
Beboerklagenævnet kan træffe afgørelse<br />
om:<br />
• Spørgsmål i forbindelse med vedligeholdelse<br />
og istandsættelse ved<br />
fraflytning.<br />
• Husordensager.<br />
• Tilbagebetaling af indskud.<br />
• Formalia i forbindelse med varsling<br />
af lejeforhøjelser m.v.<br />
• Betaling af varme og varmeregnskaber.<br />
• Ret til fremleje og bytte.<br />
• Lovligheder af beslutninger i de beboerdemokratiske<br />
organer.
Ind i <strong>Gladsaxe</strong><br />
Lokalradionævn<br />
Benny Sørensen, afdelingsformand i<br />
Skoleparken 1 og medlem af <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong>s organisationsbestyrelse,<br />
er valgt som medlem af <strong>Gladsaxe</strong><br />
Lokalradionævn for perioden 1. januar<br />
2002 – 31. december 2005.<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Lokalradionævn tæller i<br />
alt 13 medlemmer, hvoraf de seks medlemmer<br />
er valgt af <strong>Gladsaxe</strong> Byråd,<br />
medens de resterende syv medlemmer<br />
vælges af det lokale foreningsliv efter<br />
denne fordelingsnøgle:<br />
Oplysningsforbundene to repræsentanter,<br />
grundejerforeningerne en repræsentant,<br />
almene boligorganisatio-<br />
ner har en repræsentant, idrætten (FIG)<br />
har en repræsentant, og de øvrige interesserede<br />
foreninger har to repræsentanter.<br />
Nævnets nedsættelse følger af lov<br />
Hent ansøgningsskemaer<br />
hos<br />
varmemesteren<br />
I forbindelse med indhentning af forskellige<br />
tilladelser til installationer og<br />
andre forhold bliver papirgangen nu<br />
lettere i en del tilfælde, idet ansøgningsskemaer<br />
kan hentes hos afdelingens<br />
varmemester, ligesom du kan aflevere<br />
de udfyldte ansøgningsskemaer<br />
sammesteds.<br />
På nuværende tidspunkt gælder det<br />
ansøgninger om tilladelse til:<br />
Installation af :<br />
• Vaskemaskine<br />
• Opvaskemaskine<br />
•Tørretumbler<br />
samt<br />
• Ansøgninger om husdyrtilladelser<br />
(ekskl. Egeparken 2)<br />
• Ansøgninger om plejetilladelser<br />
De aktuelle skemaer forefindes dog<br />
kun i de afdelinger, hvor vedtagelse om<br />
de konkrete forhold foreligger.<br />
Torsdag 7. marts 2002<br />
– Mulighed for at møde repræsentanter<br />
fra bestyrelsen.<br />
– Aftale træffe ved henvendelse til<br />
administrationen<br />
Lørdag 9. marts 2002<br />
– AB-festen<br />
Tirsdag 19. marts 2002<br />
– Repræsentantskabsmøde på<br />
Marielyst Skole kl. 19.00<br />
AB-kalender<br />
om radio- og fjernsynsvirksomheds §<br />
56. Nævnet har bl.a. som opgave at udstede<br />
tilladelse til programvirksomhed<br />
samt føre tilsyn med lokal radiovirksomhed<br />
m.v.<br />
Torsdag 21. marts 2002<br />
– Selskabsbestyrelsesmøde<br />
Torsdag 4. april 2002<br />
– Mulighed for at møde repræsentanter<br />
fra bestyrelsen<br />
– Aftale træffes ved henvendelse<br />
til administrationen<br />
Tirsdag 16. april 2002<br />
– Boligbladet udkommer<br />
11
Kredsudvalget er<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s<br />
politiske<br />
talerør/emne- & idébank.<br />
Er det noget for dig – og<br />
du er medlem af en<br />
afdelingsbestyrelse –<br />
så overvej om du<br />
<strong>vil</strong> være med.<br />
Stil op nu eller på<br />
Repræsentantskabets<br />
møde tirsdag 19. marts<br />
2002<br />
Kredsudvalget er oprindelig nedsat i<br />
1978. Begrundelsen for at oprette<br />
kredsudvalget var, dels en strukturændring<br />
i <strong>Boligselskab</strong>ernes Landsforening<br />
(BL), hvor man tilstræbte en større<br />
beboerindflydelse og dels ønsket om at<br />
få et forum hvor man kunne diskutere<br />
de mere overordnede boligpolitiske<br />
målsætninger.<br />
Kredsudvalget har dog også taget<br />
andre opgaver op og det skyldes, at der<br />
er en nøje sammenhæng mellem det<br />
mere overordnede boligpolitiske og<br />
dagligdagen.<br />
Kredsudvalget nedsætter yderligere<br />
ad hoc udvalg til behandling af forskellige<br />
sager. Af udvalg kan f.eks nævnes:<br />
Udvalg til kommunemødet – IT-udvalg.<br />
12<br />
KREDSUDVALGET<br />
Tekst: Finn Sørensen, medlem<br />
af <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s<br />
bestyrelse og af Kredsudvalget<br />
Også en idebank<br />
Kredsudvalget kan således siges at<br />
fungere som en slags idébank, hvor<br />
man kan drøfte forskellige emner, udveksle<br />
erfaringer og fungere som en<br />
slags rådgiver for organisationsbestyrelsen.<br />
Kredsudvalget er <strong>ikke</strong> tillagt beføjelser,<br />
der binder selskabet, idet alle beslutninger<br />
og vedtagelser skal forelægges<br />
organisationsbestyrelsen til godkendelse.<br />
Kredsudvalget består af 20 medlemmer,<br />
svarende til det antal som boligselskabet<br />
kan deltage i BL’s kredsarbejde<br />
og er sammensat som følger:<br />
• 11 medlemmer vælges på repræsentantskabsmødet<br />
•9 medlemmer udpeges af organisationsbestyrelsen<br />
Endvidere vælges 10 suppleanter således:<br />
•8 suppleanter vælges på repræsentantskabsmødet<br />
•2 suppleanter udpeges af organisationsbestyrelsen<br />
Alle suppleanter til kredsudvalget deltager<br />
i kredsudvalgets arbejde på lige<br />
fod med øvrige valgte.<br />
Kredsudvalget konstituere sig selv
– hvad er det?<br />
ved en formand og et sekretariat. Sekretariatet<br />
består af formand samt 3<br />
medlemmer af udvalget.<br />
Kriterier for valgbarhed til kredsudvalget<br />
er at personen (medlemmet) er:<br />
• medlem af organisationsbestyrelsen<br />
eller<br />
• medlem af en afdelingsbestyrelse<br />
eller<br />
• ansat i selskabet eller<br />
• medlem af repræsentantskabet<br />
Måske noget for dig<br />
Der er ingen tvivl om, at debatten om<br />
den almene boligsektor og de boligsociale<br />
opgaver denne løser, <strong>vil</strong> blive hektisk<br />
i den kommende tid. Det er derfor<br />
vigtigt, at netop vores boligselskabs<br />
politiske talerør er så bredt sammensat,<br />
således at vi kan få en nuanceret og saglig<br />
debat.<br />
Da vi nu nærmer os repræsentantskabsmødet,<br />
hvor vi skal have sammensat<br />
de kommende års kredsudvalg,<br />
har kredsudvalget og organisationsbestyrelsen<br />
kigget lidt på valgproceduren<br />
og herunder opstillingen af kandidater.<br />
En albue i siden<br />
Alle som har været med til et repræsentantskabsmøde<br />
ved, at når vi har valg til<br />
kredsudvalget, at denne valghandling<br />
meget ofte er meget langstrakt. Ofte har<br />
det også været lidt svært at få det antal<br />
kandidater som skal bruges til kredsudvalget.<br />
Nogle bliver/føler sig måske presset,<br />
når sidemanden giver en albue i siden<br />
og spørger om du <strong>ikke</strong> <strong>vil</strong> være kandidat,<br />
og du modstræbende acceptere dette.<br />
Da kredsudvalget er boligselskabets<br />
politiske talerør/emne- & idébank, skal<br />
interessen for arbejdet selvfølgelig<br />
være tilstede, ellers bliver arbejdet lidt<br />
udvandet.<br />
På en ny måde<br />
Organisationsbestyrelse såvel som<br />
kredsudvalg <strong>vil</strong> gennem afdelingernes<br />
post i den kommende tid, udsende orientering<br />
om kredsudvalgets arbejde og<br />
stillerlister. Det er så håbet, at der ude<br />
blandt de folkevalgte repræsentanter<br />
<strong>vil</strong> komme en debat om udvalgets arbejde,<br />
og hvor interesserede repræsentanter<br />
forlods kan lade sig opstille som<br />
kandidater.<br />
Ved denne fremgangsmåde er det<br />
håbet, at alle har gjort sig nogle tanker<br />
om arbejdet og <strong>ikke</strong> mindst er <strong>vil</strong>lig til<br />
at gå konstruktivt ind i dette.<br />
Nu <strong>vil</strong> nogen måske spørge: Er det<br />
så <strong>ikke</strong> muligt at opstille kandidater<br />
på selve repræsentantskabsmødet – og<br />
svaret er: Jo,selvfølgelig.<br />
Årsagen til stillerlister skal <strong>ikke</strong> ses<br />
som et angreb på de demokratiske valgprocedure,<br />
hvor alle på repræsentantskabsmødet<br />
kan stiller op til alle tillidsposter,<br />
men ene og alene et tiltag<br />
mod at få indstillet interesserede, og<br />
måske ad den vej kunne begrænse tidsforbruget<br />
til opstilling og valghandling.<br />
Jeg har her forsøgt at give oplysning<br />
om kredsudvalget, og tanker omkring<br />
forsøget med opstillingsliste, og håber<br />
ad den vej at debatten kommer ud i afdelingerne.<br />
13
Det grønne<br />
og det sociale er skåret væk<br />
Regeringens spareiver<br />
på nævn, råd og puljer<br />
skærer over 150 miljømedarbejdere<br />
og<br />
beboerrådgivere væk fra<br />
almene boligområder<br />
Miljøprojekterne er i de seneste år spiret<br />
op af jorden i den almene sektor. Der<br />
er bygget store vaskerier, som genbruger<br />
vandet efter egen økologisk rensning.<br />
Nogle boligafdelinger er blevet<br />
100 procent økologiske, mange steder<br />
prydes tage af solfangere, de fleste almene<br />
boligområder har fået effektive<br />
affaldssystemer, og <strong>ikke</strong> mindst er den<br />
almene boligsektor blevet meget bevidst<br />
omkring brugen af energirigtige<br />
materialer.<br />
Løftestang for idéerne har været de<br />
14<br />
80 grønne guider og grønne gårdmænd,<br />
som gennem tilskud fra den grønne<br />
fond og den grønne jobpulje har været<br />
tilknyttet boligområderne og deres administrationer.<br />
Men nu er det ved at være slut.<br />
– Med regeringens beslutning om at<br />
nedlægge de to fonde, bliver det meget<br />
svært at skaffe midler til fremtidige<br />
ideer, siger formanden for <strong>Boligselskab</strong>ernes<br />
Landsforening, Henning Kirk<br />
Christensen.<br />
Både grønne guider og gårdmænd<br />
kan fortsætte deres arbejde, indtil deres<br />
projektperioder udløber. De fleste af de<br />
grønne gårdmænd kan også fortsætte<br />
derudover, da deres arbejde har vist sig<br />
at være så lukrativt, at de er selvfinansierede.<br />
Anderledes ser det ud for de<br />
grønne guider, som jo i højere grad er<br />
rådgivende.<br />
Også slut med beboerrådgivere<br />
Regeringens sparekniv er også stærkt<br />
ude efter de 73 beboerrådgivere, som er<br />
ansat til at støtte beboerne i socialt<br />
dårligt stillede områder. Ministeriet for<br />
Flygtninge, Indvandrer og Integration<br />
har meddelt, at staten den 1. marts stopper<br />
sin refusion af lønnen til de 73 beboerrådgivere.<br />
– En refusion der hidtil<br />
har udgjort 60 procent af den samlede<br />
lønomkostning.<br />
– Vores beboerrådgivere har gennem<br />
de seneste år stået bag tusinder af<br />
aktiviteter, der har strakt over busture,<br />
legepladsbyggerier over caféåbninger<br />
til kulturfestivaler, siger Henning Kirk<br />
Christensen.<br />
– De mange aktivitetsmuligheder<br />
har givet ellers svage danskere selvværd<br />
til at starte uddannelse eller arbejde,<br />
ligesom de har givet tusinder af indvandrere<br />
den dør, som de kunne åbne i<br />
forhold til det danske samfund og dermed<br />
integration med alt hvad det også<br />
indebærer af muligheder for uddannelse<br />
og arbejde. Det her er besparelser,<br />
som med knockoutstyrke rammer de<br />
svageste, fortsætter han.
Hvem<br />
<strong>vil</strong> bytte?<br />
Boligbladet har denne rubrik, hvor du<br />
gratis kan annoncere, at du er på udkig<br />
efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet<br />
kun gælder for boliger inden for<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s afdelinger.<br />
Annoncerne gentages <strong>ikke</strong>, men skal<br />
indsendes igen. Annoncer under billetmærke<br />
optages <strong>ikke</strong>. Ønsker du at få din<br />
annonce med, skal du sende den til:<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>,<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> Torv 2 B, 9.,<br />
2860 Søborg.<br />
Haves<br />
3 rums rækkehus i Vadgårdsparken,<br />
grønne omgivelser. Fælles vaskeri.<br />
Husleje 5.100 kroner eks. varme.<br />
Ønskes<br />
4 eller 5 rums rækkehus. Max. husleje<br />
7.000 kroner. Henvendelse på telefon<br />
39 66 16 31.<br />
Haves<br />
3 værelses stuelejlighed på 70,9 m 2 i<br />
Pileparken 3. Lejligheden ligger i ejendom<br />
med gratis vaskeri. Husleje inkl.<br />
varme og antennebidrag 3.349 kroner.<br />
Nyt køkken fra 1999 samt badeværelse<br />
fra cirka 1995. Der er en lille altan. Tæt<br />
på butikstorv med bager, frisør, grønthandler,<br />
brugs og posthus samt offentligt<br />
transport.<br />
Ønskes<br />
Rækkehus på 4-5 værelser på min.<br />
90 m 2 , da vi venter barn. Henvendelse<br />
på telefon 44 53 26 60 eller 20 98 79 93<br />
Haves<br />
Dejlig lys 3 rums lejlighed på 73 m 2<br />
i Stationsparken 1 (Vadbro). Lejligheden<br />
er en stuelejlighed med forholdsvis<br />
nyt køkken og bad (2 år). Huslejen er<br />
inkl. varme og antenne 3.362 kroner.<br />
Der er desuden velfungerende fællesvaskeri<br />
og indkøbsmuligheder tæt ved.<br />
Ønskes<br />
Rækkehus i Kongsh<strong>vil</strong>eparken. Der er<br />
mulighed for hjælp til flytningen. Henvendelse<br />
på telefon 39 66 96 70.<br />
Haves<br />
3 værelses lejlighed på 77 m 2 1. sal<br />
med altan, vaskeri. Husleje 4.300 kroner<br />
inkl. varme. Lejligheden ligger på<br />
Silene Alle samt et værelses lejlighed i<br />
Hvidovre på 45 m 2 på 1. sal. Husleje<br />
inkl. varme 2.300 kroner. Begge boliger<br />
er velholdte.<br />
Ønskes<br />
4-5 værelses rækkehus i <strong>Gladsaxe</strong><br />
eller Lyngby. Dog <strong>ikke</strong> i Værebro eller<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong>. Henvendelse på telefon<br />
28 74 49 24 eller 39 69 49 24.<br />
Haves<br />
Dejlig lækker lys 3 værelses lejlighed<br />
på 91,3 m 2 med stor dejlig altan med<br />
store glasskydevinduer i Høje <strong>Gladsaxe</strong>.<br />
God udsigt, elevator, perfekt lejlighed<br />
i grønne områder. Husleje inkl.<br />
kabel-tv og varme 4.575 kroner per<br />
måned. Tæt til busser og gode indkøbsmuligheder<br />
samt stor p-plads, mange<br />
legepladser, vaskeri og masser af fritidsaktiviteter.<br />
ARBEJDERNES<br />
BOLIGSELSKAB<br />
I GLADSAXE BOLIG<br />
BLADET<br />
BOLIGBLADET<br />
udgives af <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
i <strong>Gladsaxe</strong>,<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> Torv 2B, 9., 2860 Søborg<br />
Telefon 39 69 25 44 • Telefax 39 69 24 55<br />
E-mail: abg@abg.dk<br />
www.abg.dk<br />
Redaktionsudvalg<br />
Finn Sørensen, Tinghøjparken<br />
Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant<br />
Stengårdsparken<br />
Johnny Frederiksen, Stengårdsparken<br />
Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken<br />
Erling Jalsing, Pileparken 3<br />
Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen<br />
Kjeld Jacobsen<br />
Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)<br />
Ønskes<br />
Rækkehus eller lejlighed med have.<br />
Minimum 4 rum. Henvendelse på telefon<br />
39 66 83 69.<br />
Haves<br />
3 rums lejlighed i Vadgårdsparken.<br />
Ønskes<br />
4 rums lejlighed i Vadgårdsparken.<br />
henvendelse på telefon 39 69 45 63.<br />
Bolette mener,<br />
at Thors bolighammer<br />
kan give bagslag.<br />
Læserindlæg kan optages under mærke,<br />
når navn og adresse er redaktionen bekendt.<br />
Meninger og synspunkter i indlæg og<br />
artikler dækker nødvendigvis <strong>ikke</strong><br />
boligselskabets mening.<br />
Indlæg til Boligbladet sendes til<br />
selskabets adresse.<br />
Anonyme indlæg optages <strong>ikke</strong>.<br />
Boligbladet udkommer i 4.800<br />
eksemplarer og omdeles til alle lejere i<br />
marts, april, juni, september, november<br />
og december.<br />
Næste nummer udkommer 16. april 2002.<br />
Indlæg og annoncer til marts-udgaven<br />
skal være selskabets kontor i hænde senest<br />
25. marts 2002.<br />
Forsiden: Fastelavnsfest i Skoleparken 1<br />
hvor fotograf Kaj Bonne Mortensen stillede<br />
skarpt på de udklædte.<br />
Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund<br />
15
Fastelavn er mit navn<br />
Selvom katten i tønden i dag er af pap,<br />
så er der stadig gang i traditionerne, når<br />
det er fastelavn.<br />
Sådan er det også i flere af afdelingerne<br />
inden for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>,<br />
hvor store og små i Skoleparken 1<br />
mødte udklædte frem for at daske til<br />
tønder.<br />
Fotos: Kaj Bonne Mortensen