Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Fastelavnsfest
se bagsiden
ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
Marts
2002
14. ÅRGANG
Vi vil ikke
sælges -
hverken til os
selv eller andre
se side 2-5

2
Vi vil ikke sælges –
hverken til os
Det skal ikke være din personlige økonomi, der afgør om du
skal have et ordentligt sted at bo, konstaterer bestyrelsen for
Arbejdernes Boligselskab, der langer ud efter finansminister
Thor Pedersen, der gik i medierne med forslaget om at almene
boliger skal sælges til beboere på ejer- eller andelsbasis

selv eller andre
»Vore almene boliger skal ikke sælges,
som VK-regeringens finansminister
Thor Pedersen har foreslået. Hverken
til os selv eller andre. Det ligger mig så
fjernt, at nogle skulle få profit ud af en
almen bolig. Det skal ikke være et
spørgsmål om at have penge i banken
eller være kreditværdig for at få et ordentligt
sted at bo. Hvis det sker, vil
samfundet få et kæmpe problem.«
Formanden for Arbejdernes Boligselskab,
Ryno Scheil, var ikke tvivl, da
han ved bestyrelsens rundbordssamtale
skulle tage stilling til forslaget fra VKregeringen
om at sætte de almene boliger
til salg. Han pegede på, at man i
Gladsaxe Kommune ville få et kæmpeproblem,
når der ikke længere var almene
lejeboliger.
»Hvor skal de unge, de ældre og børnefamilierne
gå hen for at få løst deres
boligforhold, hvis vi gerne vil fastholde
Fra venstre ses driftschef Stig Pedersen,
økonomichef Poul Erik Larsen
og ejendomsfunktionærformand
Dan Jørgensen.
en jævn blanding af flere generationer
inden for kommunens grænser. Der
skal også være plads til de skæve og
svage. De private boligejere har indtil
nu ikke vist vilje til at løse boligsociale
problemer«, sagde Ryno Scheil, der
pegede på, at der skulle være et alternativ
til ejerboliger.
De vil køre os trætte
Og så var debatten i bestyrelsen i gang.
Men det var ikke sådan, at man næste
dag vill stille på Christiansborg Slotsplads
for at give udtryk for sin utilfredshed
med forslaget. Tværtimod.
»De vil have os til at gå på barrikaderne.
Vi kan i et år – mens der er
nedsat et udvalg som kommer med et
eller andet resultat – komme med alle
vore argumenter. Det er som om, at regeringen
vil køre os trætte. Vi skal være
klar med vore argumenter, ligesom det
ville klæde regeringen at tage beboerne
med i diverse udvalg. Lad os se deres
endelige udspil. Vi ved jo ikke, hvad
de reelt vil foreslå«, konstaterede Elin
Hansen.
Nej til engelske tilstande
Der blev under debatten peget på de engelske
tilstande, hvor den konservative
regering i 1980-erne solgte de almene
boliger til beboerne. Resultatet blev, at
de boliger som var mindst attraktive fik
den største belastning og endte som sociale
ghettoer. Folk var nødt til at gå ud
og tage lån på det grå marked til ågerrenter,
hvilket betød, at de ikke kunne
blive boende på længere sigt.
Mogens Rysgaard pegede under debatten
på, at der i den afdeling han boede
i, var 327 lejemål. 30 procent af be-
Robert Byriel, medlem af bestyrelsen,
kan ikke forstå, at regeringen kører et
korstog mod velfungerende boliger.
3

4
Ryno Scheil
finder, at der
skal være et
alternativ til
ejerboliger.
Mange har ikke mulighed for
at deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet
er ude i, siger
Benny Sørensen.
boerne havde boet der siden før 1970 og
dermed ikke hører til de yngste årgange.
Han kunne dårligt forestille sig, at
de ville købe deres bolig. Han frygtede
som den øvrige bestyrelse, at salg ville
føre til ghettodannelser.
Vore boliger er i fin stand
Bestyrelsen var også stærkt utilfreds
med Thor Pedersens påstand om, at boligerne
i den almene sektor var i en
dårlig stand, fordi beboerne ikke interesserede
sig for vedligeholdelse.
De fleste boliger – både selve byg-
Tre på stribe.
Bagest ses Anne
Schiøler, Johnny
Frederiksen
og Kurt Juel
Jensen.
ningen og lejlighederne – er i særdeles
god stand, konstaterede bestyrelsen,
der samtidig i debatten pegede på, at
mange lejere satte mange tusinde kroner
i deres lejlighed for at gøre den endnu
bedre. Også selv om de ikke får dem
alle igen i form af godtgørelse ved flytning.
Birgitte F. Schultz pegede på, at hun
som beboer ikke syntes, at de almene
boliger skal sælges. Almene boliger er
en god boligform, som skal bevares.
Det ville for mange være svært at lægge
de mange tusinder kroner til en andelseller
ejerbolig.
Ghettoer vil opstå
»En ganske væsentlig grund – som taler
imod salg – er ghettodannelsen. Der vil
være mange – også indvandrere – der
ikke har økonomisk mulighed for at
deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet
er ude i. De attraktive boliger kan
blive genstand for ret stor spekulation
til fordel for dem, som nu tilfældigt bor
der«, sagde Benny Sørensen.
Der blev også peget på den situation,
hvor der ville blive en blandet sammensætning
af ejerboliger og almene
boliger i sammen bygning. Det ville
være meget vanskeligt at foretage sig
noget især med bygningskroppen ved
vedligeholdelse, fordi ejerne vil være
imod på grund af økonomien.
Alle kunne se, at der ville være en
masse praktiske problemer ved et salg.
Men regeringen vil markere sig, og den
har valgt den almene boligbevægelse

Birgitte F.
Schultz og
Mogens
Rygaard.
som første slagmark, lød det i debatten.
Der er masser, som skal belyses. Både
af regeringen og af den almene boligbevægelse.
Blandt andet at ejendomsretten
er ukrænkelig. Og hvad med grundloven?
Tilfredse beboere
»Finansminister Thor Pedersen var boligminister
i en af Schlüter-regeringerne
i 1980’erne, så det er besynderligt, at
en mand, som kender boligproblemerne,
kan komme med forslaget. 80 procent
af de, som bor i danske almene boliger,
er tilfredse med boligerne«, sagde
Johnny Frederiksen
Han undrede sig over, at det var finansministeren,
som luftede forslaget
og ikke den konservative økonomi- og
erhvervsminister Bendt Bendtsen, der
har boligområdet som en del af sit ministerjob.
Løser boligsociale opgaver
»Jeg vil nødigt kun have et privat boligmarked.
Almene boliger løser boligsociale
problemer. Hos os bliver man
skrevet op. Her er det ikke pengene,
som tæller. Salget vil have konsekvenser:
De attraktive skal nok blive solgt.
De, som ikke bliver solgt, vil fortsat
være almene, og det er der, at kommunen
vil gå hen for at få de boligsociale
problemer løst. Vi får ghettoer, og det
vil øge spændinger i samfundet. Vi er
med til at afværge de spændinger. Det
er en rigtig dårlig ide at sælge vore almene
boliger«, sagde Robert Byriel der
ikke kunne forstå, at man kørte dette
korstog mod en velfungerende boligbevægelse.
Der er beboerdemokrati. Og
de, som bor her har indflydelse.
Vi har indflydelse
Manglende indflydelse for beboerne og
masser af restriktioner overfor beboerne
er også en af de påstande VK-regeringen
har ført frem. Men det vandt
ikke genklang blandt medlemmerne af
Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse.
»Tager man ud fra deltagelsen i beboermøder,
så er interessen ikke stor.
Men det er ikke, det samme som manglende
interesse. Råderetten stiller beboerne
utroligt vidt. Mange har taget råderetten
til sig, fordi de kan lide at bo her.
Umyndiggørelsen er ikke tilstede. Det
er en påstand, der ikke har hold i virkeligheden.
Det skal der masser af information
ud til beboerne om.
Elin Hansen.
Folketinget har vedtaget en lov om
råderet, samtidig siger man, at beboerne
er umyndiggjort. Det hænger ikke
sammen. Det er det rene og skære vanvid.
Det kunne godt være, at vi skal sætte
os ned og formulere os om de mange
spørgsmål, som VK-regeringens tanker
har rejst. Det er vigtigt, at vi kommer
ud til vore beboere og fortælle dem,
hvilke muligheder der i virkeligheden
er«, lød det under debatten i Arbejdernes
Boligselskabs bestyrelse.
Som det fremgik flere gange under
rundbordssamtalen, vil Arbejdernes
Boligselskabs bestyrelsen afvente VKregeringens
endelige forslag.
»Men det er ikke det samme som om,
at vi har opgivet at protestere. Tværtimod«,
konstaterede Ryno Scheil, da
han afsluttede bestyrelsens rundbordssamtale.
Det bombastiske budskab fra finansminister Thor Pedersen
om, at de almene boliger skal sælges, har naturligvis også
givet genlyd i bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe. Bestyrelsen mødtes ekstraordinært torsdag
29. januar 2002 for – i form af en debat – at drøfte udspillet
fra finansministeren, der gik den konservative økonomi- og
erhvervsminister Bent Bentsen i bedene. Efter Boligministeriet
blev nedlagt, hører almene boliger under under Økonomi-
og Erhvervsministeriet.
5

6
Et ideologisk
korstog
mod en god
boligform
At finansminister Thor Pedersen først i
januar 2002 sendte prøveballoner ud i
den frostklare luft om, at de almene boliger
om et års tid skal sælges til beboerne
enten som ejerboliger eller andelsboliger
er ingen tilfældighed.
Der er tale om et ideologisk korstog
mod en boligform, som åbenbart i den
grad generer den nuværende regering.
Venstre har tidligere forsøgt sig med
forslag af samme karakter, men det er
de ikke kommet igennem med.
Man skal nok tage forslaget fra Thor
Pedersen med en vis ro, fordi en del af
taktikken i den pludselige udmelding
er, at modstanderne af forslaget vil fare
frem med argumenter og hurtigt køre
alle kanonerne i stilling og dermed forsøge
regeringen at køre os trætte samtidig
med, at vi brænder al ammunitionen
af. Så er debatten - håber regeringen -
overstået, når de endelige forslagene
om et års tid bliver præsenteret.
Men sådan må det ikke gå. Derfor
skal vi allerede nu klart sige fra over for
tanken om at sælge de almene boliger,
og løbende gøre vores indflydelse gældende
ved at påpege urimeligheden i, at
der åbenbart ikke må være et alternativ
til den private ejerbolig.
Umiddelbart rejser Thor Pedersens
tvangstanke om salg en række spørgsmål:
• Hvad med grundlovens paragraffer
om ekspropriation?
• Hvem skal løse de boligsociale opgaver,
som i dag løses af de almene boligselskaber?
• Hvem skal købe de mindre attraktive
boliger?
• Og hvordan vil Thor Petersen undgå,
at der opstår ghettoer?
• Hvad skal der ske med pengene i
Landsbyggefonden?
Blandt andet disse få spørgsmål
skylder regeringen os svar på.
Regeringen har nævnt, at der skal
bygge nye boliger for pengene. Men
hvordan vil det kunne lade sig gøre i
Gladsaxe Kommune, som stort set er
udbygget? Kommer regeringen igennem
med salget af de almene boliger, så
vil kommunen stå uden muligheder for
at kunne anvise boliger. De unge vil
flygte fra kommunen. De har simpelthen
ikke råd til at gå ind i det økonomiske
ræs, der kendetegner ejerboligerne.
Thor Pedersen har også været fremme
med påstanden om, at beboerne er
sat uden for indflydelse på deres bolig,
og at de heller ikke er interesseret i at
vedligeholde dem. Det er sådan et par
smarte udtalelser, som enhver uden
kendskab til almene boliger let kan
komme til at sluge råt.
Vi har beboerdemokrati, hvor der er
beboerne som bestemmer, hvad der
skal ske. Vi har råderet, som bliver
brugt mere og mere. En undersøgelse
viser, at 80 procent af alle, der bor alment,
er tilfredse.
Påstanden om at beboerne ikke er interesseret
i at vedligeholde boligerne i
modsætning til private boligejere, kan
tilbagevises med tørre tal. Inden for det
seneste års tid er der anvendt knapt 25
millioner kroner til vedligeholdelse inden
for Arbejdernes Boligselskab Og
det er alt fra nye køkkener over nye badeværelser
til betondæk over varmecentraler
samt facaderenovering.
Benny Jørgensen,
næstformand i Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe

Is i maven
og før en saglig debat
Thor Pedersen’s prøveballon omkring
udmeldingen om salg af almene boliger
tager selvfølgelig udgangspunkt i regeringsgrundlaget
omkring boligområdet.
Men hvorfor denne hast? Det er angivet
i regeringsgrundlaget at det nedsatte
udvalg skal have færdiggjort sit
arbejde senest den 1. januar 2003. Dette
stemmer overens med det kommissorium
som er udarbejdet for udvalget.
Når jeg siger prøveballon så er det
fordi jeg mener, at udmeldingen er et
udtryk for, at man ønsker modpartens
modargumenter på banen. På denne
måde mener jeg, at det vil være nemmere
at udarbejde et lovgrundlag, som
ikke vil møde den store modstand.
Jeg mener at organisationsbestyrelser
skal slå koldt vand i blodet, og have
lidt is i maven. Men selvfølgelig skal
have en holdning til udspillet.
Seks af de påstande som er fremkommet
i debatten, viser sig ikke at holde
vand. Det bliver selvfølgelig en
boligorganisations opgave, at søge videregivet
modargumenter for lejerne,
således at sagligheden fremkommer i
Ummiddelbart efter den nye VK-regerings
udspil om salg af almene boliger
kunne man i et dagblad læse en kommentar,
der gik på, at nu kunne de mere
velstillede så frit vælge om de ville
købe deres attraktive, velbeliggende og
rimelige boliger og de mindre velstillede
kunne ligeså frit vælge, om de ville
købe deres boliger i Tåstrupgård,
Vollsmose eller Gellerup-parken.
Og sådan forholder det vel sig med
dette udspil – det er til fordel for dem,
der har råd. De borgere, der ikke sidder
helt så godt i det, ja de må så på længere
sigt rykke sammen i nogle andre boliger.
Man har talt meget om behovet for
integration og diskuteret på mange pla-
debatten. Oplægget fra regeringen
mangler mange oplysninger om, hvordan
man havde tænkt sig at føre tanken
ud i livet. For mig som bestyrelsesmedlem
i boligorganisationen er der utroligt
mange ubesvarede spørgsmål. Jeg vil
blot nævne nogle:
• Til hvilken pris skal boligerne sælges?
• Hvordan med grundlovens ukrænkelighed
af ejendomsretten?
• Der mangler bevisførelse for, at lejere
ikke er så ansvarlige overfor deres
boliger som ejere? osv. osv.
Jeg ser også et stort problem i, at attraktive
boliger (rækkehuse m.m.) måske
godt kan sælges, hvorimod mindre attraktive
boliger/-områder ikke vil være
salgbare, hvorfor der vil opstå en mindre
boligmasse, til at løse de boligsociale
opgaver. Dette vil efter min mening
ikke være med til at sprede de sociale
boligtagere ud, men tværtimod samle
disse beboere på mindre områder. Om
dette er en undgåelse af ghettodannelse,
stiller jeg stort spørgsmålstegn ved.
Inden for den almene boligsektor har
ner, hvordan man skal undgå ghettoisering
af vore boligområder.
VK-regeringen foreslår, at der for de
penge, der kommer ind ved salget af
boliger, skal bygges nye boliger – men
indgår det i regeringens forslag, at disse
nye boliger skal ligge lige ved siden
af de frasolgte, – næppe. Hvordan man
vil undgå ghettoisering med dette forslag
er en gåde.
Der er åbenbart også mange myter
om, hvordan det er at bo i en almen bolig.
Det lyder af og til, som om det er belagt
med et hav af restriktioner, at man
overhovedet ikke har nogle frihedsgrader
i sin almene bolig. Men sådan
forholder det sig ikke.
Der er i de senere år gennem lovgiv-
vi altid været villige til at tage den tørn
det er, at alle bør have ret til en bolig, og
være med til at løse dette samfundsproblem.
Dette har ikke været problemfrit,
men vi går alligevel ind i arbejdet. Hvis
vi skal sælge ud af boligerne, hvordan
oppebærer kommunen så sin anvisningspligt
på 25% af boligerne? Netop
til løsning af disse problemer.
Jeg mener, at man som boligorganisation
skal gå konstruktivt ind i alle forslag,
som handler om den almene boligsektor,
og være med til at sætte dagsordenen,
uanset om man er for eller
imod.
Jeg mener den ansvarlighed som beboer,
afdelingsbestyrelser, administration
og organisationsbestyrelse dagligt
udviser i deres arbejde også kan modstå
forslag, som ikke bygger på saglige argumenter.
Jeg er ikke i tvivl om, når debatten
køres sagligt, er alle parter i stand til at
dømme og træffe beslutning, som for
den enkelte er det rigtige og som vil
være til gavn for den almene boligsektor.
Finn Sørensen
Mange myter om at bo alment
ningen givet beboerne større og større
råderet i deres bolig. Og der er faktisk
også borgere i vort land og i vor kommune,
som gerne helt frivilligt vil flytte
fra et parcelhus og ind i en almen bolig.
Problemet er, at der er for få almene boliger.
Og man skal nu heller ikke kimse af
det beboerdemokrati, som udfolder sig
i vore boligafdelinger. Forleden var
der afdelingsmøde i min egen boligafdeling.
Der er selvfølgelig her som i
alle andre forsamlinger, folk der er tilfreds
med tingenes tilstand og andre der
er knap så tilfredse, men alle er de aktive
deltagere i debatten om livet i vores
boligafdeling. Det er dejligt at opleve.
Karin Søjberg Holst
7

3.500 står stadig på venteliste
i Arbejdernes Boligselskab
Gladsaxe Kommune
er stort set udbygget.
Der er reelt kun ganske
få arealer indenfor
kommunens grænser,
der kan betegnes som
jomfruelig jord. Derfor
ærgrer det bestyrelsen
for Arbejdernes Boligselskab,
at der ikke
kunne bygges familieboliger
på Provst Benzons
Vej
8
En gang hvert fjerde år skal Kommuneplanen
revideres, og revisionen
for Gladsaxe Kommune blev foretaget
i 2001. Kommuneplanen omfatter
principielt alle arealmæssige forhold i
kommunen, både erhvervsarealer, boligarealer,
friarealer og rekreative områder.
På baggrund af det konkrete behov
blandt andet for ældreboliger, ældreegnede
boliger, familieboliger, og hvad
der efterspørges kraftigt – seniorboliger
– indgik i revisionen af kommuneplanens
planer om fremtidig udnyttelse
af ubebyggede områder.
»Flere af disse områder ligger i
nærheden af områder, hvor selskabet
har eksisterende bebyggelser. Ud over
det principielle i at være aktive indenfor
boligbyggeriet, giver dette os mulighed
for udnyttelse af fællesdriftsfordele.
Blandt andet i form af renholdelse
m.v.«, skriver bestyrelsen i sin beretning
til Repræsentantskabet i Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe. Repræs-
entantskabet holder ordinært møde tirsdag
19. marts 2002.
Protester mod boligbyggeri
Et af de områder, som bestyrelsen anså
for interessant, var forslagets oplæg til
udnyttelse af et areal på Provst Bentzons
Vej, hvor Arbejdernes Boligselskab
i forvejen har Egeparken 1 og 2
med i alt 377 boliger.
»Vi så derfor frem til at drøfte disse
muligheder i forbindelse med udarbejdelse
af lokalplan for området, hvor der
efter vor opfattelse burde kunne opføres
et antal boliger placeret i et attraktivt
område, og hvor et sådant byggeri i
passende omfang tilgodeså den smukke
Gladsaxe Kirke som nabo, og med
respekt for højdegrænser og bebyggelsesgrad,
således at områdets karakter af
rekreativt område ikke helt forsvandt.
Imidlertid udgik forslaget af kommuneplanen,
dels som følge af protester
fra beboere i området, dels ud fra det
forhold, at ejeren ikke ønskede at sælge
For 25 millioner kroner bedre bol
Aktiviteten i Arbejdernes
Boligselskabets afdelinger
har som tidligere
været høj i den forløbne
periode. På et år er der
brugt 24,9 millioner kroner
til vedligeholdelse
og forbedringer, fremgår
det af bestyrelsens beretning
til Repræsentantskabets
møde tirdag
19. marts 2002
Målt i kroner har der været udført og afsluttet
arbejder i afdelingerne inden for
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
for ca. 19,7 millioner. kroner. Hertil
kommer igangværende arbejder ved
periodens afslutning pr. 30. september
2001 på ca. 5,2 millioner kroner. Det
svarer til en samlet værdi af større arbejder
på ca. 24,9 millioner kroner.
En væsentlig del af disse arbejder er
udført med tilskud fra Landsbyggefonden,
hvor afdelingerne har udnyttet
egen trækningsret. Endvidere er finansiering
for en del arbejder dels sket ved
realkreditbelåning, dels ved anvendelse
af henlagte midler, skriver bestyrelsen
i beretningen til Repræsentantskabet
i Arbejdernes Boligselskab.
Hvad er sket hvor
Af udførte større arbejder kan nævnes:
• Badeværelser i Højgårdsparken.
• Altan/altangangsrenovering i Stengårdsparken.
• Køkkener i Hyrdeparken 7. etape.
• Varmerør mellem blokkene, legepladsrenovering
samt tætning af kældervægge
alt sammen i Pileparken 1.
• Diverse renoveringsarbejder, bl.a.
trapper i Borreparken.
• Renovering af gavle og nyt selskabslokale
i Lyngparken 1.
• Badeværelser 8. og 9. etape i Tinghøjparken.
• Affaldsøer, opgangsdøre og vinduer i
Pileparken 3.
• Betondæk over varmecentral, bade-

arealet«, konstaterer bestyrelsen i den
skriftlige beretning til Repræsentantskabet.
Ærgerligt
Derfor finder bestyrelsen for boligselskabet,
at det er ærgerligt, at der ikke
blev opnået en mulighed for, at det området
kunne indgå i løsningen for at
bygge flere boliger i kommunen.
Derfor håber bestyrelsen, situationen
på et senere tidspunkt bliver taget
op til fornyet overvejelse. Boligbehovet
er stort, og det er bestyrelsens
opfattelse, at der i dette område burde
være mulighed for at etablere et byggeri
i en passende størrelse.
Den nu vedtagne kommuneplan
2001 åbner mulighed for etablering af
boliger i en række områder i bl.a. Buddinge,
Tinghøjområdet og sydsiden af
Kildebakkegårds Alle. Specielt finder
bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab,
at Tinghøjområdet og området
langs Buddingevej er interessante. Der-
iger
værelser 12. og 13. etape, klatvaskeri,
boldbane i Stationsparken 1.
• Køkkenrenovering, fuger i murværk.
Gulve og vinduer i 20 boliger samt
vinduer og facader i Kongshvileparken.
• Vaskeri og beboerlokale i Kildeparken
1.
• Isolering af gavlvægge i Mølleparken
2.
• Facaderenovering i Pileparken 6.
• Varmerør under gulve, tagudskiftning
i Torveparken.
• Reparation af fugt i gavle i Pileparken
7.
• Facader og gasfyr i Vadgårdsparken.
• Friarealrenovering, varmt brugsvand
samt snefang i Egeparken 2.
for vil den derfor prøve at undersøge
mulighederne her for at bygge.
3.500 på venteliste
Realistisk er det således, at boligmassen
og boligefterspørgslen går på både
almene og private boliger, hvilket ikke
kan undgå at påvirke de samlede byggemuligheder
for boligselskabet, men
der skal ikke herske tvivl om, at gives
der muligheder og de økonomiske rammer
er indenfor rækkevidde, er vi også
interesserede, konstaterer bestyrelsen
for Arbejdernes Boligselskab.
Et af selskabets hovedformål er i
henhold til vedtægterne at opføre nyt
byggeri. Arbejdernes Boligselskab har
omkring 3.500 opnoterede til en bolig,
og bestyrelsen vil gøre, hvad der er muligt
for at medvirke til at reducere dette
antal.
Seniorbofællesskaber
Efterspørgslen efter boliger afgrænser
sig ikke blot til familieboliger og ældre-
• Reparation af murværk og kloak i
Buddinge Mølle.
Ud over disse større arbejder er der i afdelingerne
udført øvrige planlagte periodiske
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder,
som dækkes af henlagte midler.
Det er bestyrelsen indtryk, at afdelingsbestyrelserne
og inspektørfunktionen
gør, hvad der er muligt og økonomisk
gennemførligt for at leve op til
en faktor, der er meget væsentlig indenfor
den almene boligsektor – at sikre at
holde vore ejendomme i en god og forsvarlig
stand.
boliger. Bestyrelsen har i årets løb har
fået flere henvendelser fra beboergrupper,
der var interesseret i etablering af
seniorbofællesskaber.
Det vil sige et antal boliger placeret
så de udgør en helhed og med et direkte
tilknyttet fællesrum eller fællesområde,
således at der for de pågældende
kunne etableres et på en gang individuelt
og fælles bomiljø med henblik på,
at bosituationen i den »tredje alder«
kunne fungere på en god og betryggende
måde.
Eksempler på bofællesskaber er
med succes etableret andre steder i landet.
Hvis der bliver muligheder for det,
så finder bestyrelsen, at det ville være
en god ide at afprøve disse i samarbejde
med de interesserede parter.
Bevare konkurrenceevnen
Dette sker ikke blot for at tilgodese
fastholdelse af ejendommenes værdi,
men samtidig for noget meget væsentligt
og centralt – nemlig at bevare boligernes
konkurrenceevne i forhold til
andre boligformer såsom ejerboliger
og andelsboliger m.v
Bestyrelsen mener, at det er et forhold,
som man ikke må undervurdere,
hvilket understreges af det politiske
spotlight, som gennem den senere tid
har hvilet på de almene boliger, og den
almene sektor i form af bl.a. medejerboligtanker,
som lanceret af regeringen.
9

10
Her er afdelingernes
numre og navne
I decemberudgaven af Boligbladet bragte vi under overskriften »Passer a
conto varmen« en oversigt over den forventede situation med oplysninger
om den enkelte afdelings status i forhold til a contovarmebetalingerne med
henvisning til afdelingernes numre i det interne afdelingsnummer-system.
Flere beboere har efterlyst en liste med afdelingernes numre og navne.
Det er da forståeligt nok, at ikke alle kender det interne afdelingsnummer,
og vi iler her med at bringe en samlet liste over sammenhængen mellem de
enkelte afdelinger ved både at brug nummer og navn.
Klip eventuelt listen ud og gem den, hvis der skulle blive brug for den en
anden gang.
4701 Mølleparken
4702 Højgårdsparken
4703 Stengårdsparken
4704 Hyrdeparken
4705 Pileparken 1
4706 Hulegårdsparken
4707 Pileparken 2
4708 Borreparken
4709 Lyngparken 1
4710 Tinghøjparken
4711 Pileparken 3
4712 Stationsparken 1
4714 Lykkeparken
4715 Kongshvileparken
4716 Pileparken 8
4717 Skoleparken 1
4718 Kildeparken 1
4719 Buddingevej 203
4720 Mølleparken 2
4721 Pileparken 6
4722 Torveparken
4723 Lyngparken 2
4724 Pileparken 7
4725 Egeparken 1
4726 Toftegården
4727 Vadgårdsparken
4728 Kildeparken 3
4729 Stationsparken 2
4730 Høje Gladsaxe
4731 Kiplingeparken
4732 Kildeparken 4
4733 Egeparken 2
4734 Stationsparken børneinstitution
4735 Kagsåvej
4736 Kildeparken 2
4737 Skoleparken 2
4738 Kiplingsgården
4739 Moseparken
4740 Buddinge Mølle
4741 Kongshvileparkens
Ældreboliger (4715)
4743 Punkthus, 6-7-8
www.abg.dk
Klik ind på Arbejdernes Boligselskabs
hjemmeside og find nyttige oplysninger
om aktuelle navne, afdelingsoplysninger,
telefonnumre og meget
mere. For eksempel boligselskabets
historie.
Valgt til
beboerklagenævnet
Gladsaxe Byråd har godkendt Elin
Hansen, Torveparken og medlem af organisationsbestyrelsen,
som medlem af
beboerklagenævnet. Valgperioden følger
byrådets valgperiode, der går fra 1.
januar 2002 til 31. december 2002.
Beboerklagenævnet kan træffe afgørelse
om:
• Spørgsmål i forbindelse med vedligeholdelse
og istandsættelse ved
fraflytning.
• Husordensager.
• Tilbagebetaling af indskud.
• Formalia i forbindelse med varsling
af lejeforhøjelser m.v.
• Betaling af varme og varmeregnskaber.
• Ret til fremleje og bytte.
• Lovligheder af beslutninger i de beboerdemokratiske
organer.

Ind i Gladsaxe
Lokalradionævn
Benny Sørensen, afdelingsformand i
Skoleparken 1 og medlem af Arbejdernes
Boligselskabs organisationsbestyrelse,
er valgt som medlem af Gladsaxe
Lokalradionævn for perioden 1. januar
2002 – 31. december 2005.
Gladsaxe Lokalradionævn tæller i
alt 13 medlemmer, hvoraf de seks medlemmer
er valgt af Gladsaxe Byråd,
medens de resterende syv medlemmer
vælges af det lokale foreningsliv efter
denne fordelingsnøgle:
Oplysningsforbundene to repræsentanter,
grundejerforeningerne en repræsentant,
almene boligorganisatio-
ner har en repræsentant, idrætten (FIG)
har en repræsentant, og de øvrige interesserede
foreninger har to repræsentanter.
Nævnets nedsættelse følger af lov
Hent ansøgningsskemaer
hos
varmemesteren
I forbindelse med indhentning af forskellige
tilladelser til installationer og
andre forhold bliver papirgangen nu
lettere i en del tilfælde, idet ansøgningsskemaer
kan hentes hos afdelingens
varmemester, ligesom du kan aflevere
de udfyldte ansøgningsskemaer
sammesteds.
På nuværende tidspunkt gælder det
ansøgninger om tilladelse til:
Installation af :
• Vaskemaskine
• Opvaskemaskine
•Tørretumbler
samt
• Ansøgninger om husdyrtilladelser
(ekskl. Egeparken 2)
• Ansøgninger om plejetilladelser
De aktuelle skemaer forefindes dog
kun i de afdelinger, hvor vedtagelse om
de konkrete forhold foreligger.
Torsdag 7. marts 2002
– Mulighed for at møde repræsentanter
fra bestyrelsen.
– Aftale træffe ved henvendelse til
administrationen
Lørdag 9. marts 2002
– AB-festen
Tirsdag 19. marts 2002
– Repræsentantskabsmøde på
Marielyst Skole kl. 19.00
AB-kalender
om radio- og fjernsynsvirksomheds §
56. Nævnet har bl.a. som opgave at udstede
tilladelse til programvirksomhed
samt føre tilsyn med lokal radiovirksomhed
m.v.
Torsdag 21. marts 2002
– Selskabsbestyrelsesmøde
Torsdag 4. april 2002
– Mulighed for at møde repræsentanter
fra bestyrelsen
– Aftale træffes ved henvendelse
til administrationen
Tirsdag 16. april 2002
– Boligbladet udkommer
11

Kredsudvalget er
Arbejdernes Boligselskabs
politiske
talerør/emne- & idébank.
Er det noget for dig – og
du er medlem af en
afdelingsbestyrelse –
så overvej om du
vil være med.
Stil op nu eller på
Repræsentantskabets
møde tirsdag 19. marts
2002
Kredsudvalget er oprindelig nedsat i
1978. Begrundelsen for at oprette
kredsudvalget var, dels en strukturændring
i Boligselskabernes Landsforening
(BL), hvor man tilstræbte en større
beboerindflydelse og dels ønsket om at
få et forum hvor man kunne diskutere
de mere overordnede boligpolitiske
målsætninger.
Kredsudvalget har dog også taget
andre opgaver op og det skyldes, at der
er en nøje sammenhæng mellem det
mere overordnede boligpolitiske og
dagligdagen.
Kredsudvalget nedsætter yderligere
ad hoc udvalg til behandling af forskellige
sager. Af udvalg kan f.eks nævnes:
Udvalg til kommunemødet – IT-udvalg.
12
KREDSUDVALGET
Tekst: Finn Sørensen, medlem
af Arbejdernes Boligselskabs
bestyrelse og af Kredsudvalget
Også en idebank
Kredsudvalget kan således siges at
fungere som en slags idébank, hvor
man kan drøfte forskellige emner, udveksle
erfaringer og fungere som en
slags rådgiver for organisationsbestyrelsen.
Kredsudvalget er ikke tillagt beføjelser,
der binder selskabet, idet alle beslutninger
og vedtagelser skal forelægges
organisationsbestyrelsen til godkendelse.
Kredsudvalget består af 20 medlemmer,
svarende til det antal som boligselskabet
kan deltage i BL’s kredsarbejde
og er sammensat som følger:
• 11 medlemmer vælges på repræsentantskabsmødet
•9 medlemmer udpeges af organisationsbestyrelsen
Endvidere vælges 10 suppleanter således:
•8 suppleanter vælges på repræsentantskabsmødet
•2 suppleanter udpeges af organisationsbestyrelsen
Alle suppleanter til kredsudvalget deltager
i kredsudvalgets arbejde på lige
fod med øvrige valgte.
Kredsudvalget konstituere sig selv

– hvad er det?
ved en formand og et sekretariat. Sekretariatet
består af formand samt 3
medlemmer af udvalget.
Kriterier for valgbarhed til kredsudvalget
er at personen (medlemmet) er:
• medlem af organisationsbestyrelsen
eller
• medlem af en afdelingsbestyrelse
eller
• ansat i selskabet eller
• medlem af repræsentantskabet
Måske noget for dig
Der er ingen tvivl om, at debatten om
den almene boligsektor og de boligsociale
opgaver denne løser, vil blive hektisk
i den kommende tid. Det er derfor
vigtigt, at netop vores boligselskabs
politiske talerør er så bredt sammensat,
således at vi kan få en nuanceret og saglig
debat.
Da vi nu nærmer os repræsentantskabsmødet,
hvor vi skal have sammensat
de kommende års kredsudvalg,
har kredsudvalget og organisationsbestyrelsen
kigget lidt på valgproceduren
og herunder opstillingen af kandidater.
En albue i siden
Alle som har været med til et repræsentantskabsmøde
ved, at når vi har valg til
kredsudvalget, at denne valghandling
meget ofte er meget langstrakt. Ofte har
det også været lidt svært at få det antal
kandidater som skal bruges til kredsudvalget.
Nogle bliver/føler sig måske presset,
når sidemanden giver en albue i siden
og spørger om du ikke vil være kandidat,
og du modstræbende acceptere dette.
Da kredsudvalget er boligselskabets
politiske talerør/emne- & idébank, skal
interessen for arbejdet selvfølgelig
være tilstede, ellers bliver arbejdet lidt
udvandet.
På en ny måde
Organisationsbestyrelse såvel som
kredsudvalg vil gennem afdelingernes
post i den kommende tid, udsende orientering
om kredsudvalgets arbejde og
stillerlister. Det er så håbet, at der ude
blandt de folkevalgte repræsentanter
vil komme en debat om udvalgets arbejde,
og hvor interesserede repræsentanter
forlods kan lade sig opstille som
kandidater.
Ved denne fremgangsmåde er det
håbet, at alle har gjort sig nogle tanker
om arbejdet og ikke mindst er villig til
at gå konstruktivt ind i dette.
Nu vil nogen måske spørge: Er det
så ikke muligt at opstille kandidater
på selve repræsentantskabsmødet – og
svaret er: Jo,selvfølgelig.
Årsagen til stillerlister skal ikke ses
som et angreb på de demokratiske valgprocedure,
hvor alle på repræsentantskabsmødet
kan stiller op til alle tillidsposter,
men ene og alene et tiltag
mod at få indstillet interesserede, og
måske ad den vej kunne begrænse tidsforbruget
til opstilling og valghandling.
Jeg har her forsøgt at give oplysning
om kredsudvalget, og tanker omkring
forsøget med opstillingsliste, og håber
ad den vej at debatten kommer ud i afdelingerne.
13

Det grønne
og det sociale er skåret væk
Regeringens spareiver
på nævn, råd og puljer
skærer over 150 miljømedarbejdere
og
beboerrådgivere væk fra
almene boligområder
Miljøprojekterne er i de seneste år spiret
op af jorden i den almene sektor. Der
er bygget store vaskerier, som genbruger
vandet efter egen økologisk rensning.
Nogle boligafdelinger er blevet
100 procent økologiske, mange steder
prydes tage af solfangere, de fleste almene
boligområder har fået effektive
affaldssystemer, og ikke mindst er den
almene boligsektor blevet meget bevidst
omkring brugen af energirigtige
materialer.
Løftestang for idéerne har været de
14
80 grønne guider og grønne gårdmænd,
som gennem tilskud fra den grønne
fond og den grønne jobpulje har været
tilknyttet boligområderne og deres administrationer.
Men nu er det ved at være slut.
– Med regeringens beslutning om at
nedlægge de to fonde, bliver det meget
svært at skaffe midler til fremtidige
ideer, siger formanden for Boligselskabernes
Landsforening, Henning Kirk
Christensen.
Både grønne guider og gårdmænd
kan fortsætte deres arbejde, indtil deres
projektperioder udløber. De fleste af de
grønne gårdmænd kan også fortsætte
derudover, da deres arbejde har vist sig
at være så lukrativt, at de er selvfinansierede.
Anderledes ser det ud for de
grønne guider, som jo i højere grad er
rådgivende.
Også slut med beboerrådgivere
Regeringens sparekniv er også stærkt
ude efter de 73 beboerrådgivere, som er
ansat til at støtte beboerne i socialt
dårligt stillede områder. Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrer og Integration
har meddelt, at staten den 1. marts stopper
sin refusion af lønnen til de 73 beboerrådgivere.
– En refusion der hidtil
har udgjort 60 procent af den samlede
lønomkostning.
– Vores beboerrådgivere har gennem
de seneste år stået bag tusinder af
aktiviteter, der har strakt over busture,
legepladsbyggerier over caféåbninger
til kulturfestivaler, siger Henning Kirk
Christensen.
– De mange aktivitetsmuligheder
har givet ellers svage danskere selvværd
til at starte uddannelse eller arbejde,
ligesom de har givet tusinder af indvandrere
den dør, som de kunne åbne i
forhold til det danske samfund og dermed
integration med alt hvad det også
indebærer af muligheder for uddannelse
og arbejde. Det her er besparelser,
som med knockoutstyrke rammer de
svageste, fortsætter han.

Hvem
vil bytte?
Boligbladet har denne rubrik, hvor du
gratis kan annoncere, at du er på udkig
efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet
kun gælder for boliger inden for
Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men skal
indsendes igen. Annoncer under billetmærke
optages ikke. Ønsker du at få din
annonce med, skal du sende den til:
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9.,
2860 Søborg.
Haves
3 rums rækkehus i Vadgårdsparken,
grønne omgivelser. Fælles vaskeri.
Husleje 5.100 kroner eks. varme.
Ønskes
4 eller 5 rums rækkehus. Max. husleje
7.000 kroner. Henvendelse på telefon
39 66 16 31.
Haves
3 værelses stuelejlighed på 70,9 m 2 i
Pileparken 3. Lejligheden ligger i ejendom
med gratis vaskeri. Husleje inkl.
varme og antennebidrag 3.349 kroner.
Nyt køkken fra 1999 samt badeværelse
fra cirka 1995. Der er en lille altan. Tæt
på butikstorv med bager, frisør, grønthandler,
brugs og posthus samt offentligt
transport.
Ønskes
Rækkehus på 4-5 værelser på min.
90 m 2 , da vi venter barn. Henvendelse
på telefon 44 53 26 60 eller 20 98 79 93
Haves
Dejlig lys 3 rums lejlighed på 73 m 2
i Stationsparken 1 (Vadbro). Lejligheden
er en stuelejlighed med forholdsvis
nyt køkken og bad (2 år). Huslejen er
inkl. varme og antenne 3.362 kroner.
Der er desuden velfungerende fællesvaskeri
og indkøbsmuligheder tæt ved.
Ønskes
Rækkehus i Kongshvileparken. Der er
mulighed for hjælp til flytningen. Henvendelse
på telefon 39 66 96 70.
Haves
3 værelses lejlighed på 77 m 2 1. sal
med altan, vaskeri. Husleje 4.300 kroner
inkl. varme. Lejligheden ligger på
Silene Alle samt et værelses lejlighed i
Hvidovre på 45 m 2 på 1. sal. Husleje
inkl. varme 2.300 kroner. Begge boliger
er velholdte.
Ønskes
4-5 værelses rækkehus i Gladsaxe
eller Lyngby. Dog ikke i Værebro eller
Høje Gladsaxe. Henvendelse på telefon
28 74 49 24 eller 39 69 49 24.
Haves
Dejlig lækker lys 3 værelses lejlighed
på 91,3 m 2 med stor dejlig altan med
store glasskydevinduer i Høje Gladsaxe.
God udsigt, elevator, perfekt lejlighed
i grønne områder. Husleje inkl.
kabel-tv og varme 4.575 kroner per
måned. Tæt til busser og gode indkøbsmuligheder
samt stor p-plads, mange
legepladser, vaskeri og masser af fritidsaktiviteter.
ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
BOLIGBLADET
udgives af Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe,
Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg
Telefon 39 69 25 44 • Telefax 39 69 24 55
E-mail: abg@abg.dk
www.abg.dk
Redaktionsudvalg
Finn Sørensen, Tinghøjparken
Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant
Stengårdsparken
Johnny Frederiksen, Stengårdsparken
Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken
Erling Jalsing, Pileparken 3
Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen
Kjeld Jacobsen
Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)
Ønskes
Rækkehus eller lejlighed med have.
Minimum 4 rum. Henvendelse på telefon
39 66 83 69.
Haves
3 rums lejlighed i Vadgårdsparken.
Ønskes
4 rums lejlighed i Vadgårdsparken.
henvendelse på telefon 39 69 45 63.
Bolette mener,
at Thors bolighammer
kan give bagslag.
Læserindlæg kan optages under mærke,
når navn og adresse er redaktionen bekendt.
Meninger og synspunkter i indlæg og
artikler dækker nødvendigvis ikke
boligselskabets mening.
Indlæg til Boligbladet sendes til
selskabets adresse.
Anonyme indlæg optages ikke.
Boligbladet udkommer i 4.800
eksemplarer og omdeles til alle lejere i
marts, april, juni, september, november
og december.
Næste nummer udkommer 16. april 2002.
Indlæg og annoncer til marts-udgaven
skal være selskabets kontor i hænde senest
25. marts 2002.
Forsiden: Fastelavnsfest i Skoleparken 1
hvor fotograf Kaj Bonne Mortensen stillede
skarpt på de udklædte.
Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund
15

Fastelavn er mit navn
Selvom katten i tønden i dag er af pap,
så er der stadig gang i traditionerne, når
det er fastelavn.
Sådan er det også i flere af afdelingerne
inden for Arbejdernes Boligselskab,
hvor store og små i Skoleparken 1
mødte udklædte frem for at daske til
tønder.
Fotos: Kaj Bonne Mortensen