Beretning 2001 - Akademiraadet

More documents

Recommendations

Info

126 MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER OG PARKER M.V. MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER OG PARKER M.V. 127 nikudvalget blev et notat sendt pr. telefax til Udvalget den 12. april 2000: I notatet tiltrædes Udvalgets indstilling om, at etablering af parkeringskælder opgives, hvorimod Raadet ikke umiddelbart kan acceptere, at et forslag til omlægning udarbejdes med baggrund i de tidligere projekter herfor. Det hed bl.a. i notatet: “Selv om planen om en p-kælder opgives, må Raadet fastholde, at pladsen bør tages op til en fundamental nyvurdering, og der må under alle omstændigheder stilles langt større krav til pladsens udformning, end tilfældet var i det foreliggende lokalplanforslag. Akademiraadet skal på denne baggrund anbefale Bygge- og Teknikudvalget, at man i stedet for allerede nu at lægge sig fast på hovedindholdet i de tidligere udarbejdede planer for Kongens Nytorv, først lader Kongens Nytorvs fremtidige udformningsmuligheder belyse gennem en arkitektkonkurrence. Først efter en sådan konkurrence vil grundlaget for beslutning om Torvets endelige udformning være tilstrækkeligt.” Et forslag fra et akademimedlem om, at Raadet skulle tage initiativ til at udskrive en konkurrence – evt. i samarbejde med Statens Kunstfond – kunne Raadet ikke tiltræde på mødet den 12. april. I juni 2000 tilkendegav en fond imidlertid, at den evt. kunne donere midler til afholdelse af en konkurrence, hvis Raadet ville stå for en sådan. For at få alle muligheder for pladsens fremtidige udformning belyst, undersøgte Raadet, om en konkurrence kunne udskrives i samarbejde med Kommunen, hvilket man fandt nødvendigt, for at resultatet kunne have realistisk indflydelse på torvets endelige udformning. Selv om Kommunen var orienteret om, at resultatet af en åben idékonkurrence ikke ville binde Kommunen, besluttede Kommunen i oktober at arbejde videre med de oprindelige planer, og et forslag blev i slutningen af året udsendt i offentlig høring. På baggrund af behandling i Udvalget for Landskabs- og Havekunst sendte Raadet den 14. februar 2001 denne kommentar til forslaget: “Som Akademiraadet opfatter hovedintentionen i den nu udarbejdede plan for Kongens Nytorv, er den at genskabe en plads med stærke mindelser om tidligere tiders Kongens Nytorv, til trods for at forudsætningerne på mange felter nu er helt andre; herunder i særdeleshed trafikforholdene. Akademiraadet skal derfor gentage sin tidligere anbefaling af, at Københavns Kommune tager pladsen op til en fundamental nyvurdering. Fastholder Københavns Kommune imidlertid retableringen, er der i hvert fald følgende punkter, som skal indarbejdes i den foreliggende plan: Terrænet omkring Krinsen skal retableres til det niveau, det havde før 1991, således at fladen kan møde omgivelserne uden højdeforskelle – og bedst i en ‘skålform’. Desuden bør det overvejes at ændre belægningen fra 1991 i dette område, der nu består af savskårne chaussésten. Belægningen af sandsten foran Charlottenborg og videre mod Tordenskjoldsgade skal bevares. Det samme gælder visse dele af inventaret, fx flagstænger foran Charlottenborg og de seks belysningsstandere med ‘hængende lamper’, bl.a. foran Det Kongelige Teater. Der bør tillige i planen indbygges mulighed for strøm, service m.v., som vil være nødvendige for fremtidige aktiviteter i lighed med skøjtebanen. Endelig bør afslutningen ved Nyhavn – især gadetraceet – strammes op. Akademiraadet drøfter gerne planen – herunder ovennævnte bemærkninger – nærmere ved et møde med Bygge- og Teknikforvaltningen.” På forespørgsel har Københavns Kommune (Vej &Park) i august 2001 oplyst, at forvaltningen p.t. analyserer forslag om alternativ trafikafvikling, der kan fredeliggøre torvets nordlige side ved Thotts Palæ. Vurderingen vil blive forelagt i forbindelse med en endelig stillingtagen til omlægningen af torvet. På nuværende tidspunkt anlægges 1. etape (genplantning af Krins og renovering af haveanlægget). Dette forventes færdigt i november 2001. Der er på privat initiativ etableret en fond, der søger at skaffe midler til gennemførsel af de øvrige etaper. Kommunen har meddelt, at der skal findes ca. 50 mio. kr. i eksterne bidrag. På den baggrund er det således uvist, hvornår yderligere etaper af Kongens Nytorvs omlægning kan gennemføres. Tilbygning til Skt. Lukas Kirke, Århus Brev af 22 februar 1999 til Menighedsrådet ved Sankt Lukas Kirke i Århus:
128 MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER OG PARKER M.V. “Efter Raadets opfattelse er den intakte Sankt Lukas Kirke et af de vigtigste og interessante arkitekturværker fra nyklassicismens periode i 1920’erne. I et særligt personligt udtryk, formet af arkitekten professor Kaj Gottlob, er her skabt en helhed og form i stoflighed og håndværk af stor skønhed – i en helt særlig dansk tone, som Kirkens frie beliggenhed understreger. Efter at være blevet bekendt med den påtænkte tilbygnings placering og omfang – ifølge Århus Kommunes lokalplan nr. 553 – vil Akademiraadet indtrængende henstille, at menighedsrådet afstår fra at realisere den påtænkte sognegårdstilbygning. Det er Akademiraadets opfattelse, at tilbygningen vil komme til at virke ødelæggende for den monumentalitet og klarhed, hvormed Kirken i dag fremtræder gennem sin frie placering i det store pladsrum.” Århus Domprovstiudvalg gav i brev af 25. maj 1999 udtryk for, at henstillingen til menighedsrådet var en ubehagelig overskridelse af Akademiets kompetence, og at Raadet (med henvisning til Lov om Kirker og Kirkegårde) ikke havde hjemmel til at træffe afgørelser endsige fremsætte henstillinger, men kun bistå med rådgivning og vejledning vedr. forelagte projekts kunstneriske værdi. Provstiudvalget gjorde opmærksom på, at tilbygningen var besluttet i det folkevalgte menighedsråd, at den er godkendt af Århus Domprovstiudvalg (domprovsten og 4 læge medlemmer), samt at sagen “i øvrigt skal vurderes ikke blot ud fra en kunstnerisk synsvinkel, men at der bør tages væsentlige hensyn til det betydelige behov, der i menigheden er for at etablere fornødne betjeningskontorer samt konfirmand- og mødelokaler.” I raadsformandens svar af 14. juni 1999 beskrives Akademiets opgaver som rådgiver i kunstneriske spørgsmål, og det slås fast, at Akademiraadet ikke på nogen måde havde overskredet den af kulturministeren fastlagte kompetence. Henstillingen til Menighedsrådet var fremsat på baggrund af en besigtigelse og oplysninger i Århus Kommunes lokalplan. Raadet var desværre først blevet opmærksom på planerne, efter at fristen for indsigelser til lokalplanforslaget var udløbet, hvorfor udtalelsen og henstillingen blev sendt direkte til Menighedsrådet (bygherren). Formanden understregede, at henstillingen var fremsat af Akademiraadet og ikke af Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, der, som Domprovstiudvalget gan- MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER OG PARKER M.V. 129 ske rigtigt anførte, er de kirkelige myndigheders rådgiver i kunstneriske spørgsmål, der angår kirker og kirkegårde. Udvalget for Kirkekunsts medlemmer udpeges af Akademiraadet, men herudover har Raadet ingen indflydelse på Udvalget – og omvendt. Wiedewelts mindestøtter i Jægerspris Ved et møde den 25. januar 1999 drøftede Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum med billedhuggeren Bjørn Nørgaard bl.a. mindestøtterne i Jægerspris, og på Udvalgets foranledning spurgte Raadet den 4. maj 1999 Frederik VIIs Stiftelse samt Skov- og Naturstyrelsen om planer og holdning til det videre arbejde (herunder tidsforløb og økonomi) samt om, hvilken kunstner/kunstnere, man regnede med, kunne påtage sig det meget krævende arbejde med genhugning af støtterne i Jægerspris. Stiftelsen svarede den 18. maj, at restaureringsarbejderne forløb planmæssigt under billedhuggeren Eric Erlandsens kunstneriske tilsynsfunktion. Stiftelsen oplyste endvidere navnene på de ansvarlige for udførelsen af stenhuggerarbejdet, gipsafstøbninger, papirafformning og inskriptioner samt de funderingsmæssige forhold. I Skov- og Naturstyrelsens Bygningssyns svar af 10. juni 1999 oplystes bl.a., at mindestøtterne ejes af Stiftelsen, der havde ønsket arbejderne udført under Eric Erlandsens ledelse. Støtterne er fredet efter bygningsfredningsloven, hvorfor projektet har været til udtalelse og kommentering hos bl.a. Bygningssynet. Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum har takket for begge svar og har – om ønsket – tilbudt Stiftelsen bistand. Willy Ørskov skulptur i Herning Varetageren af Willy Ørskovs kunstneriske rettigheder, Grethe Grathwol, bad i juni 1999 Raadet om en kunstneriske vurdering af nyopstilling af en skulptur af Willy Ørskov på Torvet i Herning. Raadet fandt, at opstillingen var kunstnerisk utilfredsstillende og anbefalede den 25. juni 1999 Herning Kommune, at Kommunen sammen med fru Grathwol fandt en for alle parter tilfredsstillende løsning. I oktober 1999 meddelte Kommunen, at skulpturens opstilling og placering ville blive revurderet.
Page 1 and 2:
DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNN
Page 3 and 4:
Omslag: Thomas Bang Grafisk tilrett
Page 5 and 6:
8 INDHOLD INDHOLD 9 Kulturfabrikken
Page 7 and 8:
12 AKADEMIETS ADMINISTRATION res fr
Page 9 and 10:
16 AKADEMIETS ADMINISTRATION Forret
Page 11 and 12:
20 AKADEMIETS ADMINISTRATION såled
Page 13 and 14: 24 AKADEMIETS ADMINISTRATION Opdeli
Page 15 and 16: 28 AKADEMIETS ADMINISTRATION slutni
Page 17 and 18: 32 AKADEMIETS MØDEVIRKSOMHED Stift
Page 19 and 20: 36 AKADEMIETS MØDEVIRKSOMHED kunst
Page 21 and 22: 40 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET
Page 45 and 46: Overordnet Planlægning Under dette
Page 47 and 48: 92 OVERORDNET PLANLÆGNING ren neds
Page 49 and 50: 96 OVERORDNET PLANLÆGNING LOKALPLA
Page 51 and 52: 100 OVERORDNET PLANLÆGNING gik i f
Page 53 and 54: 104 OVERORDNET PLANLÆGNING bygning
Page 55 and 56: 108 OVERORDNET PLANLÆGNING nødven
Page 57 and 58: 112 OVERORDNET PLANLÆGNING parkens
Page 59 and 60: 116 OVERORDNET PLANLÆGNING sat omk
Page 61 and 62: 120 OVERORDNET PLANLÆGNING Samtidi
Page 63: 124 MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER
Page 67 and 68: 132 MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER
Page 69 and 70: 136 ANDRE KUNSTNERISKE VURDERINGER
Page 71 and 72: 140 ANDRE KUNSTNERISKE VURDERINGER
Page 73 and 74: 144 AKADEMIRAADETS OG KUNSTNERSAMFU
Page 75 and 76: Æresmedlemmer og medaljer Æresmed
Page 77 and 78: 152 ÆRESMEDLEMMER OG MEDALJER De s
Page 79 and 80: 156 AKADEMIETS LEGATER hvert år ud
Page 81 and 82: 160 AKADEMIETS LEGATER I 1998 indst
Page 83 and 84: 164 AKADEMIETS SAMMENSÆTNING gaard
Page 85 and 86: 168 AKADEMIETS SAMMENSÆTNING LANDS
Page 87 and 88: 172 AKADEMIETS SAMMENSÆTNING Morte
Page 89 and 90: 176 REPRÆSENTATION I UDVALG M.V. U
Page 91 and 92: 180 REPRÆSENTATION I UDVALG M.V. U
Page 93 and 94: 184 AKADEMIETS FORMELLE FORUDSÆTNI
Page 105 and 106: 208 ARKITEKTER C Cederfeld, Michael
Page 107 and 108: 212 ARKITEKTER Jais-Nielsen, Henrik
Page 109 and 110: 216 ARKITEKTER Plesner, Ulrik, 7 Ha
Page 111 and 112: 220 BILLEDHUGGERE A Agergaard, Mere
Page 113 and 114: 224 BILLEDHUGGERE Mathisen, Lars, V
Page 115 and 116:
228 MALERE Bentsen, Finn, Gothersga
Page 117 and 118:
232 MALERE Groth-Jensen, Jens Peter
Page 119 and 120:
236 MALERE Koya, Katina-Dardano, L
Page 121 and 122:
240 MALERE Rasmussen, Jens Uffe, Ra
Page 123 and 124:
244 MALERE AA/Å Aagesen, Grethe Sk
Page 125:
248 STIKORDSREGISTER S Skt. Lukas K
show all

Beretning 2001 - Akademiraadet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?