Beretning 2001 - Akademiraadet

94 OVERORDNET PLANLÆGNING
de arbejde. Raadet udpegede i foråret 2001 arkitekterne Dennis
Lund og Tage Lyneborg til en sådan arbejdsgruppe.
Imidlertid meddelte borgmester Søren Pind den 24. august
2001, at Københavns Havn A/S i mellemtiden (april 2001) har taget
initiativ til at nedsætte en analysegruppe om netop den fremtidige
trafikbetjening af havnen. I gruppen indgår Trafikministeriet, Miljø-
og Energiministeriet, HUR, Ørestadsselskabet, Københavns Havn
og Københavns Kommune.
Af kommissorieforslaget for embedsmandsgruppen fremgår, at
gruppen skal fremkomme med forslag til den fremtidige trafikbetjening
af arealerne omkring havnen, set i relation til byudviklingen
på lediggjorte havnearealer. Gruppen skal som grundlag herfor
opstille scenarier for den fremtidige udbygning ud fra foreliggende
planer og langsigtede udbygningsmuligheder. Scenarierne
skal sammenholdes med de foreliggende planer til udbygning af
infrastrukturen, og de trafikale problemer, de forskellige scenarier
rejser, skal vurderes. Gruppen skal på denne baggrund komme med
forslag til trafikale løsninger, og de forskellige forslag skal værdisættes.
Det skal derefter vurderes, hvorledes gevinster afledt af de
foreslåede løsninger – herunder værdistigninger på fast ejendom –
kan bidrage til finansieringen af de foreslåede løsninger. Resultatet
af gruppens arbejde skal fremlægges ved årsskiftet.
LOKALPLANFORSLAG KALVEBOD BRYGGE NORD II, KØBENHAVN
I sidste Beretning (side 68) er redegjort for kommentarer til tidligere
lokalplanforslag for området. Et nyt lokalplanforslag var udsendt
med høringsfrist ultimo november 1998, og Raadet undlod
at gøre indsigelse, da forslagets formål ligger tæt op ad Raadets tidligere
anbefalinger, selv om det i lokalplanen viste byggeri ikke forekom
ganske overbevisende i arkitektonisk henseende.
LOKALPLANFORSLAG ISLANDS BRYGGE SYD, KØBENHAVN
Efter behandling i Udvalget for Landskabs- og Havekunst sendte
Raadet den 6. november 1998 følgende indsigelse til lokalplanforslaget:
“Akademiraadet noterede med tilfredshed, at det i forslaget til ny
kommuneplan for København blev tilkendegivet, at Københavns
Kommune fremover for havneområderne ville udvikle en mere om-
OVERORDNET PLANLÆGNING 95
fattende lokalplanpraksis “med særlig vægt på at afklare forholdet
til kyst- og havnelandskabet”.
Efter Akademiraadets opfattelse opfylder det nu fremlagte lokalplanforslag
for Islands Brygge Syd ikke disse intentioner på nogen
tilfredsstillende måde.
Den anviste bebyggelsesstruktur med den generelt svage skelnen
mellem offentlige og private arealer, og den slapt definerede grønning,
er i udpræget grad en forstadsbebyggelsesform, som forekommer
fejlanbragt så tæt ved byens centrum og umiddelbart op til havnen.
Med den fuldstændige udradering inden for område I og II af alle
historiske spor af strukturel og bygningsmæssig art fjernes den sammensathed,
der både er et generelt træk ved tætbyen, og i særdeleshed
er en af kvaliteterne ved Islands Brygge. Dette strider også
mod de erklærede mål i kommuneplanen.
Der fremstår som resultat en bebyggelse uden tilknytning til stedet
og uden nogen interessante og spændingsfyldte indre rum. Uden
fortætningspunkter af nogen art.
De modsigelser, der er mellem illustrationsplan og gadeprofiler og
de angivne gadeprofilers reference til enten monumentalgader eller
mellemkrigstidens forstadsområder, understreger rådvildheden
med hensyn til at forstå stedet og dets potentialer.
Den uklare omtale af en mulig designmanual og forvirringen med
hensyn til, hvilken rolle den i givet fald skal spille, tyder heller ikke
på nogen særlig omhyggelig gennemtænkning af, hvad en ny og
mere udviklet lokalplanpraksis skal omfatte.
Akademiraadet skal på den baggrund anbefale, at bebyggelsesplanen
genovervejes – gerne med baggrund i en arkitektkonkurrence
– og at hele spørgsmålet om, hvad en mere omhyggelig lokalplanpraksis
for havneområderne egentlig bør omhandle, gennemtænkes
mere kvalificeret. Akademiraadet og Udvalget for Landskabsog
Havekunst stiller sig med glæde til rådighed for en drøftelse af
dette centrale problem.”
Det kan nævnes, at Kommunens kommentarer hertil bl.a. lød:
“Akademiraadets kommentarer har form af kritiske, men ikke særligt
konkrete smagsdomme, som Bygge- og Teknikforvaltningen finder
temmelig modstridende”.