Beretning 2001 - Akademiraadet

90 OVERORDNET PLANLÆGNING OVERORDNET PLANLÆGNING 91
Det er derfor nødvendigt, at der foreligger et arkitektonisk beredskab
– og det er nødvendigt, at der er udtrykt en arkitektonisk
ambition mht. kvaliteten af det, der kan foregå ved havnen.
Det byarkitektoniske beredskab kan kun opnås gennem en eller
anden form for stillingtagen til den rumlige struktur og de konkrete
muligheder i de enkelte afsnit af havnen. Der må altså foreligge
et arkitektonisk udspil – ikke som en færdig plan eller på anden
måde som bindende bebyggelsesforslag, men som udtryk for en forståelse
af områdernes struktur og karakter og nogle begyndende
overvejelser over de konkrete nybygningsmuligheder. Dette udspil
kan fastholdes i overordnede retningslinier for karakteren af kanter,
hovedretninger, rytme mm. – eller det kan blot fastholdes som
et ikke bindende oplæg, men et oplæg der stiller krav til den diskussion,
der skal foregå om konkrete bebyggelsesforslag.
Ethvert ændringsforslag må så argumentere for sit – i princippet
velkomne – forslag til at gøre det anderledes, men med krav om, at
den argumentation, forslag hviler på, også har fat i områdets karakteristika
og klart repræsenterer et lige så kvalificeret – eller bedre –
forslag end det antydede.
Konkurrencen om Nykredits hovedsæde, der indeholder krav om
stillingtagen til den bymæssige sammenhæng til kvarteret bagved –
og udviklingen af dette kvarter – viste klart nødvendigheden af de
strukturelle og byarkitektoniske helhedsovervejelser, der argumenteres
for. Uden disse overvejelser sker der præcist det, der sker ved
Kalvebod Brygge – der opføres en kulisse, hvor bygningerne kun forholder
sig til deres egen adgang til havnen – ikke havnens helhed
og ikke relationerne til kvarteret bagved.
De store bymodeller, som en del byer efterhånden har – Hamburg,
Lyon, Paris m.fl. – hvori alle nye forslag skal vises, ville være et udmærket
medium både til at udtrykke byens egne – foreløbige – hensigter
og til at vise og teste kommende bygherrers forslag i.
Det er åbenlyst, at interessen for arkitekturen er meget stor. Det er
åbenlyst, at interessen for, hvad der foregår ved havnen er stor. Det
er derfor uforståeligt for Akademiraadet, at Københavns Kommune
ikke over for sine borgere – og over for kommende investorer –
markerer en langt højere ambition mht. havnens fremtidige udvikling
og udtryk.”
LOV OM KØBENHAVNS HAVN
Trafikministeriets forslag til Lov om Københavns Havn blev behandlet
i Udvalget for Bygningskunst, og Raadet svarede den 12. januar
2000 følgende:
“Akademiraadet har modtaget ovennævnte lovforslag og skal hermed
fremsætte følgende kommentarer, idet man dog må beklage
den korte høringsfrist:
I den skriftlige fremsættelse nævner trafikministeren nødvendigheden
af “mere fleksible rammer omkring Københavns Havn” med
henblik på udviklingen af attraktive og levende miljøer langs havnefronten.
Det er vanskeligt uden videre at forstå, i hvilken betydning denne
hensigt tilgodeses ved omdannelsen til statsligt aktieselskab. Især
da der hverken i lovforslaget eller i bemærkninger til loven er opført
økonomiske rammer for et kommende selskabs udviklingsdispositioner.
Heller ikke det i lovforslagets § 6, 2) nævnte arealudviklingsråd forekommer
umiddelbart at være garanti for en mere kvalificeret udviklingspolitik
i havneområderne.
Der er endnu ikke set dokumentation for, at et halv- eller helstatsligt
selskab – det være sig på Holmen, i Ørestaden eller nu langs
Havnen – er bedre end andre plan- og selskabsmæssige konstruktioner
til at gennemføre kvalificeret byudvikling og bebyggelse.
Der drives i dag – i det små – mere udfarende arealplanlægning fra
offentlige og private grundejere og Københavns Havns side end af
Københavns Kommune. Og det problem forekommer siden gældende
havnelov af 1992 og endnu i 2000 snarere at være et miljøministerielt
end et trafikministerielt ressortproblem.
Det må derfor anbefales, at der – uanset Københavns Havns evt.
ændrede status – ved henstillinger og direktiver gennem allerede
legale instanser kræves mere fremadrettet planpolitik i havneområderne
– arkitektkonkurrencer, visualiseringer, debatfora. Samt støtte
til det nedsatte Havnekvalitetsudvalg og til Kommunens ønsker
om at hæve procentdelen af boliger i havnens samlede rummelighed.”
AREALUDVIKLINGSRÅDET FOR KØBENHAVNS HAVN
Til Arealudviklingsrådet for Københavns Havn, som trafikministe-