Beretning 2001 - Akademiraadet

86 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET
ningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, om de regionale,
faglige kulturmiljøråd, om planlægning og lov om påligning
af indkomstskat til staten blev udsendt til høring med svarfrist den
23. marts 2001.
Hovedformålet med ændringsforslaget var en styrkelse af de regionale,
faglige kulturmiljøråd og af kommunernes bygningsbevaringsarbejde.
Bl.a. havde kulturmiljørådene hidtil manglet formelle tilgange
til faglig rådgivning af myndighederne.
Iflg. forslaget udvides de regionale faglige kulturmiljøråd med 2
medlemmer med bygningskulturel indsigt indstillet af Akademiraadet.
Raadet meddelte den 23. marts 2001, at man kunne tilslutte sig
ændringsforslagene. Raadets tilslutning blev givet også på baggrund
af Raadets kommentarer fra december 1996 til revision af Bygningsfredningsloven,
Planloven og en Lov om kulturmiljørådene. (Se side
47-49 i Beretning 1995-98, hvori Raadet bl.a. anbefalede, at også
personer med æstetisk/arkitektonisk indsigt blev medlemmer i kulturmiljørådene,
og Raadet stillede sig til rådighed ved udpegning
af sådanne personer).
Udpegelse iflg. Ligestillingsloven af medlemmer til offentlige
råd, udvalg m.v.
I Lov om Ligestilling indgår en paragraf om ligestilling i offentlige
råd og nævn mellem mænd og kvinder. Dvs. at der til besættelse af
en plads i et råd skal indstilles såvel en kvinde som en mand, hvorefter
vedkommende minister beslutter den endelige sammensætning.
Dette betyder ikke alene, at man skal finde frem til 2 personer – en
af hvert køn – der vil kunne røgte hvervet. Det betyder også, at der
er to personer, der skal ulejliges med spørgsmål, om vedkommende
vil være villige til at lade sig indstille til et hverv, selv om der ikke
er sikkerhed for, at han/hun faktisk bliver den person, som ministeren
udpeger.
Som et eksempel på det uhensigtsmæssige i denne indstillingsprocedure
kan nævnes nedsættelsen af det nye Billedkunstråd, der
iflg. Lov om Billedkunst skal træde i kraft den 1. juni 2001.
Den 8. juni 2001 forelå indstillinger fra Akademiraadet, fra Statens
Kunstfonds Repræsentantskab og fra Foreningerne af Danske Kunst-
SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET 87
museer og Kunsthaller (i fællesskab). Der var iflg. reglerne indstillet
i alt 3 kvinder og 3 mænd. Kulturministeren skal derefter vælge 3
af de indstillede og selv udpege 2 billedkunstnere til Billedkunstrådet,
og derefter skal ministeren tage stilling til, hvilken af de i alt 4
billedkunstnere, ministeren har udvalgt, der skal være formand for
Rådet. Da Billedkunstrådets arbejdsopgaver forudsætter, at dets
medlemmer er yderst kyndige inden for det billedkunstfaglige område,
forekommer det urimeligt, at en minister har så store valgmuligheder.
En mere hensigtsmæssig udpegelsesprocedure – der efter Raadets
opfattelse tilmed ville sikre en bedre faglig ekspertise – ville
være:
1. Ministeren udpeger to 2 billedkunstnere (en mand og en kvinde).
2. Museerne og Kunsthallerne udpeger deres medlem (fx skiftevis
en mand og en kvinde)
3. Akademiraadet og Repræsentantskabet udpeger hvert sin billedkunstner
– i en turnusordning, hvor Raadet og Repræsentantskabet
skiftevis udpeger en mand og en kvinde.
4. Ministeren udpeger formanden blandt de valgte billedkunstnere.