Beretning 2001 - Akademiraadet

54 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET
Det vil få markant indflydelse på kunsten og kulturen, at der ydes
støtte til værker og projekter af høj standard, som derved vil være
med til at sætte et niveau, der vil påvirke niveauet i det øvrige kunstliv.
Kunstnerstandens organisationer blev for nogle år siden anmodet
om at finde en model – en metode – til at definere, hvad en professionel
kunstner er, så man – Kulturministeriet og andre ministerier
– kunne danne sig et overblik over standens hele korpus, så at
sige. Vi har en institution, Kunstnersamfundet, og en organisation,
Billedkunstnernes Forbund. Gennem 200 år har man gennem medlemskab
af Kunstnersamfundet, tidligere ‘Akademiet’, kunnet få
autorisation til kunstnerisk virksomhed, som det hed. Man blev så
at sige optaget i ‘kunstnerlauget’.
Denne praksis er ført videre op til i dag, hvor man på lige så præcis
og nidkær måde – men ud fra nutidige kriterier – gennem en Jury
optager kunstnere i Kunstnersamfundet. Billedkunstnernes Forbund
blev stiftet i 1969 som en interesseorganisation, der tager sig
af kunstnernes faglige, økonomiske, sociale og juridiske interesser.
Også der var der optagelseskriterier, men ikke helt så strenge som
Kunstnersamfundets.
Akademiet og BKF har i de sidste par år – på Kulturministeriets opfordring
– været igennem en proces med det formål, at lave en sammenfletning
af optagelsesbestigelserne, således at medlemmerne
af BKF også kan blive medlemmer af Kunstnersamfundet, idet
adgangen til Kunstnersamfundet – der er basis for Akademiet og
Akademiraadet– er blevet gjort åben og er moderniseret, så alle kan
søge optagelse, og hvis de har det tilstrækkelige faglige niveau, bliver
de medlem.
Således kan vi inden for en overskuelig årrække udpege medlemmerne
af den samlede professionelle kunstnerstand.
Ud af denne afgrænsede kunstnerstand kan vi – og staten især –
udpege relevante personer til de hverv, der vil følge med bl.a. Billedkunstloven.
Det, der oprører os, er derfor, at den afgrænsning, som vi er blevet
bedt om at foretage – og som vi med megen møje og mange hårde
diskussioner i Akademiraadet og i Akademiraadets og Kunstnersamfundets
Jury sammen med BKF er nået frem til – ikke bliver
respekteret.
SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET 55
En sådan afgrænsning er ikke let at foretage i et land, hvor den generelle
holdning er, at alle i virkeligheden er kunstnere, og et udbygget
undervisningssystem af aftenskoler, højskoler og andet, hver
eneste dag udklækker nye, håbefulde ‘talenter’”.
Herefter uddybes ændringsforslagene, og notatet sluttes med:
“Til slut vil vi gerne tilbagevise de gentagne beskyldninger om ‘kammerateri
i dansk kunstliv’. Ligesom de akademisk uddannede kvalificerer
sig til medlemskab af fx Danmarks Jurist og Økonomforbund,
Lægeforeningen m.v. ved først at gennemføre en universitetsuddannelse,
så er det tilsvarende sådan, at kunstnere, for at blive
medlem af Kunstnersamfundet, også må gennemgå en omfattende
skoling. Uddannelsen på Kunstakademiet tager fx 6 år. Derefter
udsættes man for tilbagevendende vurdering af den kunstneriske
aktivitet – på gallerier, museer, kunsthaller m.v. Denne udvælgelse
er benhård og pågår til stadighed.
Ligesom jurister ikke ønsker medlemmer i deres forening uden universitetseksamen
– og læger ikke ønsker at tælle kvaksalvere iblandt
sig – således kan vi heller ikke tolerere at de betydelige poster, der
skal være med til at skabe respekt om vores fag, besættes af personer,
der ikke har kvalificeret sig i nogen kunstfaglig bedømmelse.
Vi må blot understrege, at dette intet har med økonomi at gøre –
intet med brødnid – som nogle måske kunne opfatte det.
Men det drejer sig om at værne om lødigheden i vores fag.”
Efter foretrædet blev en oversigt over Akademiets organisation
og opgaver tilsendt medlemmerne af Kulturudvalget, vedlagt kommentarer
af 12. marts 2001 fra Bjørn Nørgaard på vegne af ham selv,
Hein Heinsen og Karsten Ohrt:
“I 1993 nedsatte Akademiraadet en arbejdsgruppe til undersøgelse af kunstlivets
struktur, hvor jeg var formand. Her foreslog vi i et brev til daværende
skatteminister Carsten Koch, at ud over rent forretningsmæssige kriterier
skulle også en faglig vurdering fra Akademiraadet indgå i bedømmelsen af,
om en kunstnerisk virksomhed har erhvervsmæssig status.
Det er derfor glædeligt, at skattevæsenet i loven om virksomheders fradragsret
for kunst i forbindelse med nybyggeri (Afskrivningsloven) har bedt
om Akademiraadets medvirken.
Samtidig er det logisk, ud fra den konsensusordning samme udvalg foreslog,
at den faglige organisation Billedkunstnernes Forbunds (BKF) medlemmer
og Kunstnersammenslutningernes medlemmer lægges til grund