Beretning 2001 - Akademiraadet

More documents

Recommendations

Info

46 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET ners indbyrdes opgavefordeling. Medlemmer af Billedkunstrådet er indstillet til ministeren den 8. juni 2001. Kulturministeren har i oktober 2001 nedsat Billedkunstrådet. Efter drøftelserne om betænkningen om billedkunst blev ønsket om en lov om billedkunst ofte fremsat fra mange sider, og i Kulturministeriets pressemeddelelse fra oktober 2000 om finanslovforslaget for 2001 hed det: “Billedkunstloven forventes fremsat i efteråret og vil i store træk følge oplægget fra billedkunstudvalgets betænkning i 1998. Der vil blive nedsat et Billedkunstråd, der skal fremme billedkunstens vilkår, stimulere omsætning og lette mulighederne for at gennemføre kunstudstillinger. Det er fortsat Statens Kunstfond, der giver den direkte støtte til kunstnere.” UDKAST TIL BILLEDKUNSTLOV Ministeriets udkast til forslag til en lov om billedkunst blev udsendt til høring medio november med svarfrist 8. december 2000. Iflg. udkastet skal Billedkunstrådet fremme billedkunsten i Danmark ved at yde tilskud til kunstnernes formidling og produktion af deres værker. Rådet kan yde støtte til og gennemføre offentlige udsmykninger. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende billedkunst og fremsætte erklæringer herom. Rådet kan endvidere rådgive Kulturministeriet i billedkunstfaglige spørgsmål. Billedkunstrådet skal have 5 kunstkyndige medlemmer (valgt for 4 år, ikke umiddelbart genvalg). Heraf udpeger kulturministeren 2 (billedkunstnere), Akademiraadet 1, Statens Kunstfonds Repræsentantskab 1 og Foreningen af Danske Kunstmuseer og Foreningen af kunsthaller i Danmark i fællesskab 1 medlem. Formanden (en billedkunstner) udpeges af ministeren blandt de 5 medlemmer. Uddrag af de almindelige bemærkninger til udkast til forslaget: “Betænkningen om billedkunst havde foreslået et Billedkunstråd på 9 medlemmer sammensat af bl.a. en række organisationsrepræsentanter. Med hensyn til rådets sammensætning finder ministeriet, at det må foretrækkes, at medlemmerne i videst muligt omfang står frit og er personligt ansvarlige for deres virksomhed i rådet frem for at repræsentere forskellige organisationens interesser. Desuden indeholder betænkningen et forslag om oprettelsen af et repræsentantskab på 18 medlemmer. Kulturministeriet har imidlertid fun- SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET 47 det, at dette vil indebære en for stor og uhensigtsmæssig konstruktion”(...) “I forholdet til Kunstfonden udgør Billedkunstrådets ydelser tilskud til materialer til den kunstneriske produktion og formidling. Derimod yder rådet ikke arbejdslegater, der sikrer arbejdsro, således som det er Kunstfondens opgave at yde. Med hensyn til Kunstfondens billedkunstneriske udsmykningsudvalg foreslås det at overføre dettes funktion til Billedkunstrådet ...” “Vedrørende Akademiraadets rådgivende funktion skal denne fortsat være den almene rådgivning rettet til staten og omverdenen om æstetiske spørgsmål, og ikke konkret billedkunstfaglig rådgivning”. (...) “Betænkningen om billedkunst foreslog, at Kunstfondens udsmykningsudvalg fortsat skulle opretholdes parallelt med Billedkunstrådet og de amtskommunale billedkunstråd, hvorved disse også skulle kunne gennemføre udsmykningsprojekter. Ministeriet har ikke fundet, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre forslaget, som ikke indeholder en sikring af en koordinering og en udbygget samarbejdsmulighed mellem de 3 forskellige typer af institutioner.” (...) “Opgaven vedrørende en række eksisterende støtteordninger vil blive overført til Billedkunstrådet med virkning fra 2002. Det drejer sig om de årlige hidtidige tipsbevillinger til Kunstnersammenslutningernes udstillingsvirksomhed, til Yngre kunstneres udstillingsvirksomhed og til De censurerede kunstudstillinger. For tiden administreres disse af Kunstnersamfundets og Akademiraadets Jury. Ministeriet er enig med udvalget bag betænkningen om billedkunst i det hensigtsmæssige i at overføre disse områder vedrørende formidling af billedkunst til Billedkunstrådet (...)” Lovudkastet blev drøftet på et møde i Akademiet den 15. november og i Raadet den 6. december 2000. RAADETS KOMMENTARER AF 8.12.2000 Akademiraadets kommentarer af 8. december 2000 til udkastet til lovforslaget lød: “I det store og hele er Akademiraadet naturligvis meget positiv over for indførelsen af en lov om billedkunst og oprettelsen af et Billedkunstråd, hvis formål er ‘at fremme billedkunsten i Danmark’.
48 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET Det bør dog indføjes i lovteksten, at Billedkunstrådet alene skal yde tilskud på baggrund af kunstnerisk kvalitet. Udsmykningsområdet – kunst i det offentlige rum Da det netop er billedkunsten, der i denne forbindelse ligger stærkest på sinde, bekymrer det Raadet, at man foreslår overførelse af Statens Kunstfonds Udsmykningsudvalg til et underudvalg under et Billedkunstråd. I Ministeriets argumentation for overførelsen hedder det bl.a.: “Hertil kommer, at kunstnerisk udsmykning af det offentlige rum må anses som en vigtig form for formidling af billedkunst og derfor i højere grad hører hjemme i en lov, der overordnet er rettet mod kunstformidling”. Raadet skal til dette udsagn henvise til billedhuggeren Hein Heinsens notat fra 1999, hvori arbejdsopgaverne for Udsmykningsudvalget i Statens Kunstfond beskrives således: “... at fremme udviklingen af udsmykningskunsten i Danmark. Her drejer det sig ikke om at løse opgaver, som samfundet stiller, men gennem eksperimenter og forskning at undersøge, hvad udsmykning kan være. At undersøge og give eksempler på udsmykningskunst, som er banebrydende. Man kunne sammenligne Kunstfondens virksomhed med grundforskning, mens andre fonde tager sig af den anvendte forskning. Udsmykningsudvalget har mulighed for at fortolke udsmykning – kunst i det offentlige rum – ekstremt.” Udsmykningsbegrebet er kompliceret og vanskeligt og forudsætter meget indsigtsfulde og fagligt kompetente personer i beslutningsprocessen. Der er ingen sikkerhed for, at der i et Billedkunstråd findes tre personer, der (også) besidder denne nødvendige specialviden og indsigt. Statens Kunstfonds Udsmykningsudvalg giver desuden kunstnerne de optimale arbejdsbetingelser og stor frihed. Der er ingen sikkerhed for, at et udvalg i et nyt regi vil opretholde denne frugtbare modus. Desuden er der i Kunstfondsudvalget et medlem, der er arkitekt, hvilket er nødvendigt i et udsmykningsudvalg – det er ikke tilstrækkeligt, at et udvalg under Billedkunstrådet kan indkalde arkitektfaglig ekspertise i fornødent omfang i forbindelse med konkrete udsmykningsprojekter. I kommentarerne til lovforslaget hedder det endvidere: SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET 49 ‘Gennem tilskud fra Billedkunstrådet til lokale udsmykningsprojekter bliver der etableret et tæt samarbejde, som vil være til fordel for kvaliteten af den kunst, der placeres i det offentlige rum i Danmark.’ Et sådant samarbejde mellem Billedkunstrådet og de amtslige billedkunstråd forhindres ikke af, at Statens Kunstfonds Udsmykningsudvalg opretholdes. Akademiraadet anbefaler derfor, at Statens Kunstfonds Udsmykningsudvalg, som gennem mange år har fungeret fortræffeligt, opretholdes med sine hidtidige opgaver. Billedkunstrådets arbejde (bl.a. behandling af ansøgninger om tilskud til mange forskellige formål) må pr. definition få karakter af en slags ‘ekspeditionskontor’, der ikke rummer mulighed for at udøve den ‘grundforskning’ og eksperimenterende virksomhed, som nu er grundlag for Statens Kunstfonds Udsmykningsudvalg. Rådgivning Akademiraadet må advare mod bestemmelsen om, at Billedkunstrådet kan rådgive Kulturministeriet i billedkunstfaglige spørgsmål, mens Akademiraadet, som det beskrives i kommentarerne, fremover skulle varetage “den almene rådgivning rettet til staten og omverdenen om æstetiske spørgsmål, og ikke konkret billedkunstfaglig rådgivning”. Et Billedkunstråd, der fordeler tilskud til udstillinger, produktion, udsmykninger, amtslige billedkunstråd, kunsthaller m.v., bør ikke samtidig være rådgiver. Selv uden udsmykningsområdet vil der i Billedkunstrådet være koncentreret en meget stor indflydelse på billedkunstområdet, og en rådgivende virksomhed over for Ministeriet vil øge denne centrale indflydelse. Akademiraadet – som en uafhængig instans – skal fortsat være statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Billedkunstrådets sammensætning Den foreslåede sammensætning af et Billedkunstråd kan Akademiraadet ikke umiddelbart tiltræde. Akademiraadet er naturligvis indstillet på at skulle udpege 1 medlem til Billedkunstrådet. Det vil imidlertid kunne blive opfattet som et forsøg på at ‘politisere’ kunsten , at 2 billedkunstnere til Billedkunstrådet skal udpeges af kulturministeren. Raadet foreslår derfor, at kulturministeren udpeger 1 medlem, en billedkunstner, og
Page 1 and 2: DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNN
Page 3 and 4: Omslag: Thomas Bang Grafisk tilrett
Page 5 and 6: 8 INDHOLD INDHOLD 9 Kulturfabrikken
Page 7 and 8: 12 AKADEMIETS ADMINISTRATION res fr
Page 9 and 10: 16 AKADEMIETS ADMINISTRATION Forret
Page 11 and 12: 20 AKADEMIETS ADMINISTRATION såled
Page 13 and 14: 24 AKADEMIETS ADMINISTRATION Opdeli
Page 15 and 16: 28 AKADEMIETS ADMINISTRATION slutni
Page 17 and 18: 32 AKADEMIETS MØDEVIRKSOMHED Stift
Page 19 and 20: 36 AKADEMIETS MØDEVIRKSOMHED kunst
Page 21 and 22: 40 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET
Page 23: 44 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET
Page 45 and 46: Overordnet Planlægning Under dette
Page 47 and 48: 92 OVERORDNET PLANLÆGNING ren neds
Page 49 and 50: 96 OVERORDNET PLANLÆGNING LOKALPLA
Page 51 and 52: 100 OVERORDNET PLANLÆGNING gik i f
Page 53 and 54: 104 OVERORDNET PLANLÆGNING bygning
Page 55 and 56: 108 OVERORDNET PLANLÆGNING nødven
Page 57 and 58: 112 OVERORDNET PLANLÆGNING parkens
Page 59 and 60: 116 OVERORDNET PLANLÆGNING sat omk
Page 61 and 62: 120 OVERORDNET PLANLÆGNING Samtidi
Page 63 and 64: 124 MONUMENTER, BYGNINGER, PLADSER
Page 69 and 70: 136 ANDRE KUNSTNERISKE VURDERINGER
Page 71 and 72: 140 ANDRE KUNSTNERISKE VURDERINGER
Page 73 and 74: 144 AKADEMIRAADETS OG KUNSTNERSAMFU
Page 75 and 76:
Æresmedlemmer og medaljer Æresmed
Page 77 and 78:
152 ÆRESMEDLEMMER OG MEDALJER De s
Page 79 and 80:
156 AKADEMIETS LEGATER hvert år ud
Page 81 and 82:
160 AKADEMIETS LEGATER I 1998 indst
Page 83 and 84:
164 AKADEMIETS SAMMENSÆTNING gaard
Page 85 and 86:
168 AKADEMIETS SAMMENSÆTNING LANDS
Page 87 and 88:
172 AKADEMIETS SAMMENSÆTNING Morte
Page 89 and 90:
176 REPRÆSENTATION I UDVALG M.V. U
Page 91 and 92:
180 REPRÆSENTATION I UDVALG M.V. U
Page 93 and 94:
184 AKADEMIETS FORMELLE FORUDSÆTNI
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
208 ARKITEKTER C Cederfeld, Michael
Page 107 and 108:
212 ARKITEKTER Jais-Nielsen, Henrik
Page 109 and 110:
216 ARKITEKTER Plesner, Ulrik, 7 Ha
Page 111 and 112:
220 BILLEDHUGGERE A Agergaard, Mere
Page 113 and 114:
224 BILLEDHUGGERE Mathisen, Lars, V
Page 115 and 116:
228 MALERE Bentsen, Finn, Gothersga
Page 117 and 118:
232 MALERE Groth-Jensen, Jens Peter
Page 119 and 120:
236 MALERE Koya, Katina-Dardano, L
Page 121 and 122:
240 MALERE Rasmussen, Jens Uffe, Ra
Page 123 and 124:
244 MALERE AA/Å Aagesen, Grethe Sk
Page 125:
248 STIKORDSREGISTER S Skt. Lukas K
show all

Beretning 2001 - Akademiraadet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?