Beretning 2001 - Akademiraadet

40 SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET
dannelsesinstitutionerne.
I marts 2001 deltog repræsentanter fra Akademiraadet i en af
uddannelsesrådene afholdt konference om de fremtidige kunstneriske
uddannelser, hvor bl.a. et forslag om at sammenlægge designog
arkitekturuddannelserne blev drøftet.
Den 2. marts 2001 svarede Kulturministeriet på en anmodning
om en orientering om sammenlægningsplanerne bl.a.: “På baggrund
af uddannelsesrådets forslag har Kulturministeriet, rektorerne for
de berørte institutioner og medlemmer af uddannelsesrådet afholdt
flere møder angående den fremtidige struktur på arkitektur- og
designområdet. I slutningen af januar 2001 tilsluttede Kulturministeriet
sig rektorernes fælles forslag til en handlingsplan for det
videre arbejde med problemstillingen. Ifølge denne handlingsplan
kan der forventes en konklusion på arbejdet i maj måned 2001”.
Ved beretningsperiodens udløb foreligger intet yderligere fra
Ministeriet om en evt. sammenlægning – men efter forlydender er
forslaget ikke fundet realistisk.
Betænkning om Billedkunst
I sidste Beretning (side 63) er omtalt Akademiraadets første udtalelse
af 17. september 1998, som blev afsendt efter et ekstraordinært
møde i Raadet den 9. september. Betænkningen var ligeledes hovedemnet
for Akademimødet den 7. oktober 1998, hvor også juryog
udvalgsmedlemmer deltog. Betænkningen blev desuden drøftet
i Kontaktudvalget, i et koordineringsudvalg mellem billedkunstneriske
grupper og på et ‘Kanalmøde’ i Kulturministeriet.
I oktober 1998 udsendte Kulturministeriet betænkningen til
udtalelse, og Raadets anden udtalelse af 8. december 1998 var indledt
med en henvisning til Raadets første udtalelse af 17. september.
Kommentarerne er principielt opstillet som udkast i betænkningen
til lov om billedkunst og lyder:
“§ 1: Raadet finder dette formål for bredt formuleret. Det er en
overlapning af Akademiets og andre institutioners formål og ansvarsområde,
og hensigten med en billedkunstlov må være administrativt
og økonomisk at fremme billedkunstens vilkår, hvorfor formålsparagraffen
efter Raadets opfattelse bør ændres til: Lovens formål
er at fremme billedkunstens vilkår i Danmark.
§ 2: Forudsætningerne for et Billedkunstråd er iflg. Betænkningens
SAGER BEHANDLET AF AKADEMIRAADET 41
øvrige generelle betragtninger (side 36-37), at udvalget finder “at
der generelt bør indføres en honorering af kunstneren i forbindelse
med udstillingsvirksomhed.
Akademiraadet mener, at man bør overveje at præcisere i lovteksten
– evt. som et selvstændigt kapital – at loven skal sikre, at der
under alle omstændigheder skal udbetales honorar til kunstneren
ved alle udstillinger på statsanerkendte museer, da Betænkningens
lovforslag [§ 3, 6) og 7)] kun sikrer dette i de tilfælde, hvor et museum
i forvejen har modtaget støtte til en udstilling fra Billedkunstrådet
(s. 37-38). Ellers har Akademiraadet ikke bemærkninger til
formuleringen i § 2, stk. 1-3.
§ 3: Akademiraadet har ikke bemærkninger til hvilke områder, der
kan ydes støtte til, (fastlæggelse af en god praksis vil være meget betydningsfuld
for dette).
§ 4: Akademiraadet finder det – som foreslået i Betænkningen –
hensigtsmæssigt at overføre bevillingerne til censurerede udstillinger
og kunstnersammenslutningernes udstillinger, samt bevillingen
til fortrinsvis yngre kunstneres udstillingsvirksomhed fra Akademiraadets
og Kunstnersamfundets Jury til Billedkunstrådet.
Da der er tale om en ren billedkunstlov – dvs. at museerne forbliver
under Museumsloven – finder Akademiraadet dog, at majoriteten
i Billedkunstrådets formidlingsudvalg bør udgøres af kunstnere.
Dette vil sikre, at billedkunstnerne selv fortsat har afgørende indflydelse
på fordelingen af midlerne til billedkunstnernes egen udstillingsvirksomhed.
Akademiraadet er kunstnernes valgte forsamling til at rådgive staten
om æstetiske spørgsmål, og også kunstnernes organ til at udpege
kunstnere til råd og nævn i de forskellige institutioner samfundet
nedsætter/opretter til varetagelse af kunsten og kunstnernes
vilkår. Akademiraadet bør derfor have større indflydelse på sammensætningen
af Billedkunstrådet end i det foreliggende forslag.
De akademiudpegede medlemmer af et Billedkunstråd vil – som tilfældet
er ved Akademiraadets øvrige udpegelser af medlemmer til
repræsentantskaber, bestyrelser m.v. – blive udpeget ud fra ønsket
om at placere de bedst egnede, kvalificerede personer på posterne,
og de udpegede er ikke bundet som repræsentanter for Akademiet,
men udøver deres virke ud fra deres personlige skøn og vurderinger.