Hellere rig og rask end syg og fattig - Stud. Med.

1980 – 89
Ikke mange år senere kom i øvrigt det legendariske Børskrak på børserne (1987). Så var der ligesom også gjort rent bord
med katastroferne.
med kostbart, teknisk udstyr. Ligeledes
forekommer denne nære placering
belejligt, når der opstår akutte komplikationer
under behandlingen på de
specialiserede privatsygehuse, som slet
ikke kan klare generaliserede indgreb.
Endvidere frembyder Betalingshospitalerne
en risiko for ”overbehandling”,
når hver mindre operation
betyder kroner i kassen og samtidig en
tilsvarende risiko for ”underbehandling”,
pga. betalingssygehusenes frygt for
sagsanlæg fra utilfredse klienter. Hellere
mindre behandling end forkert behandling!!
Det er sandelig ikke nemt at være
læge på et Betalingshospital...
Langt vigtigere end disse tekniske
overvejelser er imidlertid spørgsmålet om
moral eller det totale fravær af moral. I
fantasien opleves makabre hækkeløb,
hvor nyresvækkede patienter stormer af
sted i inderlig konkurrence med hverandre
for at komme først på operationsbordet,
og i sidste ende erfare, at det alene
er et spørgsmål om tegnepungens
størrelse og vægt, der afgør forløbet.
Bliver mareridtet virkelighed og
Betalingshospitalerne realiseret, degraderes
sundhed således til et spørgsmål om
investering for den enkelte. Blot et stykke
papir på Børsen - Det kan ikke være
meningen!!
Hvem er de virkelige bagmænd til denne
udvikling? Pengegriske læger er nemlig
blot tilfældige skurke på rov i junglen.
Næh, de virkelige slyngler skal såmænd
findes blandt de folk, der paradoksalt
nok har mest travlt med at forhindre
betalingshospitaler: Socialdemokratiet
har i årtier stået som garant for Velfærdssamfundet.
Stemmer i hobetal er hentet
hjem over den konto. For ”lighed og
frihed” har det lydt fra scenen, alt imens
samme Socialdemokrati har gjort sig
flittige anstrengelser for at tækkes
Industrien og dens grådige krav om
subsidier og erhvervsfremmende foranstaltninger.
Det skulle gå galt. Man kan
ikke spille på 2 heste samtidig og i alvor
tro, at det går godt. Krisen har tydeliggjort
modsætningen, og Socialdemokratiet
er blevet tvunget til at vælge side og
har samtidig måttet rive tæppet væk
under flere velfærdsforanstaltninger.
Omfordeling eller Indkomstpolitik er
nøgleordet, hvilket i sin gribende
enkelthed betyder, at regningen skal
betales af de gamle, de ældre, de unge
under uddannelse, de syge…
Men ikke alt fungerer dårligt under
krisen, og betalingshospitaler skal nok
vise sig at være en god forretning. Og
måske det er grunden til Socialdemokratiets
modvilje. Hykleriet vil være for
åbenlyst.
I sidste ende kan befolkningens sundhed
ikke gøres op i kroner og øre. Måske kan
der ved denne eller hin betragtning
spares penge, men i sig selv koster et
ordentligt helbred penge. Og derfor er
det nonsens, når man siger ”at der kan
investeres i et ordentligt sundhedssystem”.
Som om det var en forretning,
der kunne betale sig - Vi må kræve, at
Staten bevilger de penge som det kræves
for at opretholde et ordentligt og
velfungerende sundhedssystem og det vil
bl.a. sige NED MED VENTELISTERNE.
Kommer de ned, vil ideerne om betalingshospitaler
blive kvalt i fødslen.
81