Årsberetning 2012 - Bispebjerg Hospital

Årsberetning 2012
Bispebjerg Hospital
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Indhold
Året der gik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Klinisk Virksomhed
Patientundersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Hvem henviser til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling . . . . . 6
Hvilke sygdomme ses på afdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Hvad har de undersøgte været påvirket af/udsat for? . . . . . . . 7
Hvilke faggrupper ser vi hyppigst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Erhvervsstatus på de undersøgte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Er sygdommen arbejdsbetinget? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Gruppeundersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Andre opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Socialmedicinsk Enhed
Regionsfunktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Center for Arbejdsfastholdelse (CAF) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Center for Voldsramte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Forventinger til 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Highlights
Miljøfremmede stoffer og fostervækst
– et europæisk samarbejdsprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Forgiftningsdødsfald blandt børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Erhverv med langvarig stillesiddenunder trange forhold
og risiko for venøs tromboembolisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Psykosocialt stress blandt præser i Folkekirken . . . . . . . . . . . . 17
ISSN 1369-6928 · Produktion: Lyngs Bogtrykkeri, 9300 Sæby
2
Risikoen for kryptorkisme og hypspadi
hos frisørers drengebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hvad der sker på arbejdspladser,
når en medarbejder sygemeldes med stress . . . . . . . . . . . . . . 19
Forskning
Originalarbejder 1 .1 .-31 .12 .2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Anmeldelse til Ugeskrift for Læger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Bøger, rapporter og tekstbogskapitler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Undervisning og formidling
Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Oplæg og foredrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Samarbejdsprojekter med andre afdelinger . . . . . . . . . . . . . . . 28
Foredrag og posters . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Bedømmelsesarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Organisatorisk arbejde
Organisering af konferencer og videnskabelige møder . . . . . . 30
Forskningsprojekter under udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Året der gik
I 2012 blev afdelingen suppleret med en Socialmedicinsk Enhed . Afsnittet
åbnede den 1 . oktober med ansættelse af en afsnitsansvarlig
overlæge og en sekretær . Center for Arbejdsfastholdelse, som siden
2008 har været en del af afdelingen, er naturligt nu blevet en del af
den socialmedicinske enhed . Patienter, der har brug for støtte til at
vende tilbage til arbejdet, kan henvises til enheden . Der er et stort behov
for socialmedicinsk vejledning, og vi hilser derfor tiltaget meget
velkommen .
Antallet af henviste patienter til afdelingen er igen i 2012 steget til nu
2260 til 1 .- gangs-undersøgelser . Heraf er knapt 1/3 henvist til speciallægeerklæring
fra Arbejdsskadestyrelsen . Disse patienter behandles i
praksis på lige fod med de øvrige henviste, blot foretages undersøgelsen
som indtægtsdækket virksomhed . Det gør, at afdelingen har mulighed
for at udvide/fastholde læge og sekretærstillinger, så vi samlet
har flere hænder til at løfte alle opgaver .
Vi ser fortsat flest patienter med smerter i bevægeapparatet som ryg,
skuldre og albuer, der samlet står for 43% af forløbene . For 10 år siden
så vi stort set ingen med stressbetingede lidelser . Fra 145 afsluttede
forløb i 2009 var der i 2012 320 forløb svarende til 15% af det samlede
antal undersøgte . På andre afdelinger i landet er andelen med stressbetingede
lidelser over 40%, så vi kan formentlig regne med, at det er et
område i fortsat vækst . Fremadrettet er der behov for et evidensbaseret
og målrettet behandlingsforløb til denne gruppe . Der pågår aktuelt et
udredningsarbejde i vores arbejdsmedicinske selskab med henblik på
anbefalinger til en kommende behandling, som vi afventer spændt med
henblik på stillingtagen til et fremtidigt tilbud også på vores afdeling .
4
I 2012 lukkede satellitfunktionerne i Glostrup og Hillerød . Det har
betydet, at nogle patienter har fået lidt ekstra rejsetid, men ingen ændring
i vores service . Så vidt vi har kunnet vurdere, har det heller ikke
medført reduktion i antal henvisninger fra disse områder .
Afdelingen har i 2012 bidraget med flere udredningsopgaver for
blandt andet Arbejdstilsynet . Desuden har afdelingen været involveret
i det store landsdækkende projekt TTA (Tilbage Til Arbejdet), hvor
flere special læger, psykiater, fysioterapeut og psykolog i samarbejde
med jobcenter København har udredt og støttet Københavnske borgere
i efter sygemelding at vende tilbage til et arbejde . Der er i 2012
foretaget en evaluering af effekten af projektet . Man kunne ikke finde
en reduktion i sygefravær eller i andel, der vendte tilbage til arbejde,
når man så samlet på alle de deltagende kommuner . Kun i kommuner,
herunder i Københavns kommune, hvor man sikrede den bedste
implementering, opnåede man et resultat . Det krævede således
en betydelig indsats, en god ledelse og betydelig organisering at få
gode resultater . Det bliver interessant, hvordan man udnytter disse
resultater fremadrettet . Tillige ligger et større arbejde fremadrettet
i at få udarbejdet videnskabelige publikationer ud fra det betydelige
indsamlede materiale .
Afdelingen har deltaget i en betydelig undervisnings- og formidlingsaktivitet
i 2012 . Ud over undervisning af medicinstuderende har afdelingens
medarbejdere bidraget med undervisning 14 gange og med
50 foredrag, oplæg og posters .
Forskningsenheden har været i stadig vækst og der er aktuelt 8 PhDstuderende
og 4 forskningsårsstuderende . Det kræver betydelige res-

sourcer ikke mindst af afdelingens faste personale hele tiden at sikre
bevillinger til forskningsindsatsen .
Der forskes inden for mange felter, herunder arbejdsbetingede stressbetingede
lidelser, bevægeapparat lidelser, hud- og lungelidelser, sygefravær
og tilbagetrækning, reproduktion og PCB . Der sættes således
mange kræfter ind på afdelingen i samarbejde med adskillige andre
forskningsmiljøer for at skabe det bedste grundlag for at kunne foretage
forebyggelse inden for det arbejds- og miljømedicinske område .
Vi har i 2012 forfattet eller medforfattet 80 videnskabelige arbejder i
internationale tidsskrifter .
Giftlinjen, som foregår som et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk
Afdeling, Anæstesi afdelingen og Klinisk Farmakologisk
Afdeling, rådgiver sundhedsprofessionelle og borgere, der ønsker
vejledning om forgiftninger med læge- og rusmidler samt kemiske
og planteforgiftninger . Der har i 2012 været mere end 20 .000 forespørgsler
. Efter mere end 5 års henvendelser har Giftlinjens database
nu vanskeligt ved at leve op til behovet . Derfor håber vi at etablere en
ny database i løbet af 2013 .
Der er bevilget midler til nye spændende projekter i det kommende
år, herunder til Center for Voldsramte, som kommer til at ligger under
Socialmedicinsk Enhed . Desuden vil den nye Førtidspension- og
fleksjobs-reform får afgørende betydning for det socialmedicinske
arbejdsområde, da Regionen har besluttet at lægge den nye sundhedskoordinator-funktion
på afdelingen . Efter år med konsolidering
af afdelingen i forbindelse med fusion kommer arbejdet i de kommende
år til at handle om udvikling og styrkelse af de enkelte kliniske
5
specialområder samt en intensiveret indsats i forhold til vores samarbejdsparter
med fælles udviklingsprojekter og formid lings opgaver .
Årsberetningen indeholder oplysninger om afdelingens kliniske aktivitet
samt aktiviteter på formidlings- og forskningsområdet .
Venlig hilsen
Jens Peter Bonde Sven Viskum
Professor, overlæge, dr . med . Afsnitsansvarlig overlæge
Lili Kirkeskov
Ledende overlæge, PhD

Klinisk virksomhed
Patientundersøgelser
I 2012 er der henvist i alt 2260 til 1 . gangs-undersøgelse på afdelingen
. Fordeling på undersøgelsestype fremgår af Tabel 1 . De fleste
blev henvist til almindelig undersøgelse, mens 31% af henvisningerne
stammer fra Arbejdsskadestyrelsen .
Undersøgelsestype
Almindelige undersøgelser
Gruppeundersøgelser
Speciallægeerklæringer
Total
Henvist
1442
122
696
2260
Undersøgt
1426
Tabel 1. Forløb i 2012 . Henviste, undersøgte og afsluttede .
660
2220
633
2146
Fordelingen på antal henviste, undersøgte og afsluttede forløb fremgår
af Figur 1 . Som det fremgår, varierede antallet af henviste, undersøgte
og afsluttede over månederne med det laveste antal i marts og
april samt december . I 2011 var der færrest henviste i sommermåne-
300
250
200
150
100
50
0
134
Afsluttet
1402
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
henviste undersøgte afsluttede
Figur 1. Henviste, undersøgte og afsluttede forløb fordelt på måned . 2012 .
111
6
derne juni og juli . Fordelingen af henvisninger over året er således
ikke særligt forudsigeligt fra år til år .
Hvem henviser til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling?
De praktiserende læger stod for i alt 832 af henvisningerne til afdelingen
i 2012 svarende til 53% af de almindelige henvisninger mod 41%
i 2011 . Fagforeningerne har foretaget 27% af de almindelige henvisninger
mod 18% i 2011 . De resterende er henvist af hospitalslæger,
praktiserende speciallæger og virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation,
se Figur 2 . Arbejdsskadestyrelsen har henvist 696 svarende til
31% af samtlige henviste (2260) .
I 2012 har vi set personer på henholdsvis Bispebjerg og Bornholm
Hospital, idet satellitfunktionerne i Glostrup og Hillerød lukkede 1 .
januar 2012 . Herudover har vi undersøgt personer for Arbejdsskadestyrelsen
på Grønland .
Der er undersøgt i alt 2098 på Bispebjerg, 94 på Bornholm og 26 på
Grønland .
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Egen læge Fagforening Arbejdsskadestyrelsen Andet
Antal
Figur 2. Antal henviste til afdelingen fordelt på henviser . 2012 .

Hvilke sygdomme ses på afdelingen?
I 2012 blev der afsluttet i alt 2169 forløb mod 2059 i 2011 . Bevægeapparatlidelser
udgjorde i år 43% af det samlede antal undersøgte . I år
er 15% psyko-sociale lidelser, svarende til i alt 320 forløb . Dette svarer
faktisk til mere end en fordobling af de psyko-sociale sager siden
2009, hvor vi undersøgte i alt 145 svarende til 8% af det samlede antal
undersøgte .
2009 2010 2011 2012
Diagnose Antal % Antal % Antal % Antal %
Bevægeapparat 720 41 477 42 799 39 941 43
Psyko-social 145 8 129 11 228 11 320 15
Lungesygdomme 144 8 97 8 155 8 261 12
Kræft 131 7 51 4 34 2 77 4
Graviditet 60 3 19 2 80 4 100 5
Hud 55 3 17 1 64 3 66 3
Neurologi 44 2 43 4 66 3 106 5
Hvide fingre 28 2 20 2 28 1 26 1
Forgiftninger og ulykker 10 1 22 2 53 3 129** 6
Indeklima – – – – – – 44 2
Arbejdsevnevurderinger – – – – – – 14 1
Andet 438 25 269 24 552 27 81 4
I alt 1775 100 1144* 100 2059 101 2169 100
*Tallene dækker kun perioden april-december 2010
*Tallet er inklusive personer udsat for luftforureninger
Tabel 2. Afsluttede forløb 2009 til 2012 fordelt på diagnose .
Fordelingen på de forskellige sygdomme (diagnoser) fremgår af Tabel 2 .
Det fremgår af opgørelsen, at der er sket en stigning i antal undersøgte
gravide og personer med kræftlidelser . En del af forklaringen
herpå beror formentlig på forskelle i opgørelsesmetoder, idet vi er
blevet bedre til at rubricere andelen i gruppen ’andet’ .
Der er samlet undersøgt 927 med bevægeapparatlidelser, se Tabel 3 .
De er fordelt på 315 ryg -(34%), 206 skulder -(22%), 105 albue -(11%),
46 knæ- og hoftelidelser -(5%), og resten = 255 i gruppen ’andet’ . Der
7
er gennem de senere år sket en gradvis stigning i andelen der henvises
med skulderlidelser .
Diagnose
Ryg
Skulder
Albuer
Hofte/knæ
Andet
Total
Tabel 3. Bevægeapparatlidelser fordelt på type . 2012
Hvad har de undersøgte været påvirket af/udsat for?
Ved opgørelse på relevant udsættelse kan man i Tabel 4 se, at ergonomiske
belastninger er hyppigst forekommende . Herefter kommer
psyko-sociale påvirkninger . Dette afspejler i øvrigt de lidelser, som
folk er henvist med .
Påvirkning
Ergonomi
Psyko-social
Kemisk
Arbejdsulykke
Fysisk
Støv
Materialer
Biologiske
Gasser, dampe, udstødning
Andet/ved ikke
Total
Tabel 4. Eksponeringer . Afsluttede forløb . 2012 .
Antal
746
305
276
134
127
94
72
66
41
308
2169
Antal
315
206
105
46
255
927
%
34
14
13
3
3
14
100
6
6
4
2

Hvilke faggrupper ser vi hyppigst?
I Tabel 5 er de faggrupper, vi hyppigst undersøger, opgivet .
Vi ser mange ufaglærte/specialarbejdere, lagearbejdere og chauffører
. Desuden ser vi mange inden for de faglærte håndværksgrupper
som tømrere, blik- og rør, elektrikere, malere, murere, smede,
maskinarbejdere og gartnere . Der henvises også mange inden for
plejesektoren som sygeplejersker samt social- og sundhedshjælpere
og social– og sundhedsassistenter, fra pædagogområdet, lærere og
butiksassistenter . Begrundelsen for, at det er disse faggrupper, vi i
særligt omfang får henvist, er bl .a . at det er blandt disse faggrupper,
FAG
Ufaglært/specialarbejder
Rengøringsassistent
Kontorassistent/sekretær
Lagerarbejder
Pædagog/pædagogmedhjælper
Social- sundhedshjælper og -assistent
Tømrer
Chauffør
Lærer
Sygeplejerske
Jord- og betonarbejder
Blik- og rør
Laborant
Elektriker
Maler
Murer
Butiksassistent
Smed
Maskinarbejder
Gartner
Fabriksarbejder
Ingeniør
Andet
Total
Tabel 5. Fagkoder . Afsluttede forløb . 2012 .
ANTAL
112
111
106
101
99
120
59
47
43
42
41
61
37
33
32
31
25
25
25
23
22
20
954
2169
8
der er en overhyppighed af arbejdsbetingede sygdomme generelt .
Fordelingen afspejler dog tillige fordelingen af faggrupper, herunder
industri i Region Hovedstaden .
Erhvervsstatus på de undersøgte
Figur 3 viser fordelingen på erhvervsstatus for de afsluttede forløb .
Som det fremgår, er de 50% stadig i arbejde enten i deres nuværende
arbejde eller er skiftet til andet arbejde . 27% er sygemeldt, 4% er ledige,
og 1% er på flexjob . Kun 9% er uden for arbejdsmarkedet .
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
I arbejde Overgået
til andet
arbejde
Figur 3. Erhvervsstatus . Afsluttede forløb . 2012 .
Sygemeldt Arbejdsløs Flexjob Efterløn Pensionist Andet
%
Er sygdommen arbejdsbetinget?
Ved afslutningen af et forløb vurderer den enkelte læge, om den
pågældende har en lidelse, der enten er sikkert eller sandsynligt arbejdsbetinget,
muligt arbejdsbetinget eller om der er tale om en arbejdsforværret
sygdom . Fordelingen fremgår af Figur 4 . De sikkert
og sandsynlige arbejdsbetingede lidelser udgør 47% . I alt 21% af de
henviste vurderes ikke at have en arbejdsbetinget eller arbejdsforværret
sygdom . I 9% af tilfældene er en vurdering ikke relevant f . eks . hvis
der er tale om rene arbejdsevnevurderinger og for de gravide .
Dette vurderer vi er en rimelig fordeling, idet der for at få de relevante
henvist er nødt til også at være personer imellem, som ikke har en
arbejdsbetinget sygdom .

35
30
25
20
15
10
5
0
Sikker Sandsynlig Mulig Ikke Arbejdsforværret Ikke relevant Uoplyst
Figur 4. Er sygdommen arbejdsbetinget? Afsluttede forløb 2012 (n=2056) .
Gruppeundersøgelser
Undersøgelse af grupper fra den samme arbejdsplads er relevante,
hvis der pludselig er en ophobning af personer med samme sygdom
på arbejdsstedet, eller hvis man på arbejdsstedet har været udsat for
en eksponering, som man frygter, man er blevet skadet af, og hvor
der samtidigt er et symptombillede hos medarbejderne, som giver
mistanke om, at der kunne være en sammenhæng .
Det er hyppigt en repræsentant fra arbejdsmiljøorganisationen, der
henviser, men vi ser også henvendelser fra enten arbejdsgiver eller fra
medarbejderrepræsentanter .
Gruppeundersøgelser medfører i de fleste tilfælde undersøgelser af
de enkelte personer kombineret med virksomhedsbesøg . Der udarbejdes
almindeligvis en endelig rapport med tilbagemelding til de
enkelte medarbejdere og til virksomheden, i anonymiseret form .
Der er i 2012 gennemført i alt 16 gruppeundersøgelser på i alt 147
ansatte . Der er i alt indgået mellem 3 og 23 ansatte fra de enkelte
arbejdspladser . Der er bl .a . foretaget gruppeundersøgelser på jordog
betonarbejdere, der har været betydeligt støvudsat under længerevarende
renoveringsarbejde, flere gruppeundersøgelser hvor der
har været konstateret skimmelsvamp og vandindtrængen, bevægeapparatproblemer
hos plejepersonale, ligesom afdelingen har været
%
9
involveret i flere sager, hvor der har været mistanke om kemisk luftforurening
på arbejdspladsen .
Andre opgaver
På afdelingen foretages ud over de individuelle patientundersøgelser
og gruppeundersøgelser også andre typer af opgaver . Således
har vi bl .a . deltaget i udredningsopgave vedrørende sundhedsrisiko
ved arbejdsmæssig eksponering for pcb . Desuden har vi deltaget i
en gennemgang af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse i de psykosociale
sager, i vurdering af risiko for gravide frisører, risiko for gravide,
der udsættes for Parvo-virus og risikovurdering ved udsættelse
for MRSA, frysehus og natarbejde .

Socialmedicinsk Enhed
Socialmedicinsk Enhed blev etableret 01 .10 .2012 . Socialmedicinsk
Enhed består af en:
• Regionsfunktion
• Indtægtsdækket virksomhed, hvori Center for ArbejdsFastholdelse
(CAF) indgår .
• Center for Voldsramte
Regionsfunktionen:
Funktionen har som væsentligste fokus at undersøge og afklare borgere
mht . arbejdsmarkeds potentiale, og vi vil især rette funktionen
mod at støtte borgere i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved
dels at støtte en proces, der tilpasser arbejdet i forhold til den enkeltes
ressourcer og begrænsninger, og dels ved at støtte den enkelte i
at øge egne ressourcer, evner og mestringsstrategier bl .a . i forhold til
arbejdsmarkedet .
Borgeren henvist til Socialmedicinsk Enhed indkaldes typisk til to
samtaler . Ved den første samtale foretages en socialfaglig afklaring,
og ved den anden vil der være fokus på en lægefaglig udredning og
afklaring .
På baggrund af undersøgelserne foretages en samlet vurdering af
bl .a . diagnose, funktionsevne – herunder arbejdsevne, og som det
væsentligste gives forslag til videre plan og indsats i forhold til fastholdelse
i nuværende arbejde eller igangsættelse af proces rettet mod
tilbagevenden til arbejdsmarkedet .
Socialmedicinsk Enhed kan rådgive og medvirke til iværksættelse af
en mere koordineret indsats mellem borger, jobcenter og arbejdsplads
. I den forbindelse vil vi også bl .a . foretage besøg på arbejds-
10
pladser, gennemføre rundbordssamtaler og kunne komme med konkrete
forslag til tilpasning af arbejde på konkrete arbejdspladser .
Socialmedicinsk Enhed har i løbet af oktober, november og december
undersøgt i alt 22 borgere .
Center for Arbejdsfastholdelse (CAF)
Center for Arbejdsfastholdelse udfører tværfaglige udredninger, rådgivning
og indsatser i samarbejde med patienter, arbejdsplads og
kommunernes jobcentre . Der er ansat arbejdsmedicinere, psykologer,
fysioterapeuter og socialfaglige konsulenter samt sekretær til at
løse opgaven .
Fra 1 . oktober 2012 er Center for Arbejdsfastholdelse blevet en del af
Socialmedicinsk enhed på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling .
I 2012 har CAF rådgivet 205 mod 211 personer i 2011 og 202 i 2010 .
Antallet af henviste fordelt på henvisende instans fremgår af tabellen
på side 11 .
CAFs erfaringer fra samarbejdet med virksomheder og borgere med
funktionsnedsættelse har i 2012 betydet, at jobcentrene i stigende
omfang er begyndt at anvende CAFs tværfaglighed til specifikt at få
udredt en borger med henblik på at afdække behovet for kompenserende
ordninger på arbejdspladsen – dvs . behovet for personlig
assistance, hjælpemidler eller mentorordning til brug for arbejdsfastholdelse
. Det er CAFs vurdering, at der fortsat er et ganske betydeligt
og uudnyttet potentiale på dette område .
CAF har ligeledes i 2012 startet samarbejde med Jobcenter København
i KOMPASSprojektet .

Et interventionsprojekt, der over en 2 årig periode har fokus på udvikling
af anvendelsen af de kompenserende ordninger for borgere, der
står uden for arbejdsmarkedet, men er på vej i praktik, løntilskudsjob
eller revalidering . Projektet er støttet af LBR København .
Interventionsprojekterne SNIP og 5i12, der omhandler forbedret trivsel
og arbejdsmiljø for ansatte indenfor psykiatrien og på Regionens
hospitaler og handicapområde, evalueres og afsluttes i 2013 .
CAF eksistens er udelukkende baseret på indtægtsdækket virksomhed
. CAF har derfor i november og december 2012 gennemgået en
større analyse af produktsammensætning, kundeportefølje og regnskabsmæssige
udfordringer af dels de enkelte produkter og dels den
Rådgivningsopgaver fra virksomheder, der abonnerer på CAFs ydelse
eller anvender CAF på konsulentbasis
Tværfaglige udredninger og rådgivning, opgaver for virksomheder
og jobcentre
Tværfaglig vurdering af behovet for kompenserende ordninger 40
11
samlede virksomhed . Der vil på den baggrund i løbet af 2013 blive
foretaget dels en prioritering af produktkatalog og dels en revision
priserne på ydelser .
Center for Voldsramte
Region Hovedstaden har i 2012 besluttet at etablere et center for
voldsramte, som en del af den socialmedicinske enhed på Arbejdsog
miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg hospital .
Center for Voldsramte vil være en del af en række andre tilbud i Region
Hovedstaden . Her tænkes især på Grevinde Danner Stiftelsen, Landsorganisationen
af Krisecentre og Mødrehjælpens ”Ud af voldens skygge” .
2012 2011 2010
14 25 35
54 75 71
Individuel stresshåndtering 12 16
Opgaver for de enkelte fagligheder:
Arbejdsmediciner, arbejdspsykolog og fysioterapeut
46 38 50
SNIPprojektet, Region Hovedstaden 1 43
5 i 12projektet, Region Hovedstaden 15 14
KOMPASSprojektet, LBR København 23
i alt 205 211 202
Opgaver i Center for Arbejdsfastholdelse fordelt på enkeltpersoner og på henvisende instans .

Socialmedicinsk Enhed har derfor forud for etableringsfasen af Center
for Voldsramte afholdt mødeaktiviteter med disse for at sikre, at
der er en fornuftig intern koordinering .
Center for Voldsramte vil give tilbud i dagtimerne, i første omgang
bemandet med social- eller arbejdsmediciner og socialrådgiver, og
endvidere vil der blive tilknyttet psykiatrisk bistand .
Målgruppen vil være personer, der er ramt af vold fra nuværende eller
tidligere partnere, og som endvidere er karakteriseret ved, at de kan
deltage i og profitere af samtalerne i et åbent ambulant rådgivningstilbud
.
Der vil især være fokus på udredning og forslag til afhjælpning af
belastningens indvirkning på funktions- og arbejdsevne og støtte til
at sikre arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet .
Der vil endvidere ligeledes som et væsentligt fokus blive arbejdet
med hjælp til den enkelte til at forstå, erkende og håndtere deres livssituation
og voldens følgevirkninger, samt give individuel rådgivning
og hjælp til at komme væk fra voldens spiral .
Forventninger til 2013
Den 19 . september 2012 vedtog Folketinget en reform vedrørende
førtidspension og fleksjob . Reformen betyder, at kommunerne fremover
i sager, der relaterer sig til førtidspension og fleksjob skal indhente
information og udredning i Regionens sundhedsvæsen .
Reformen har bestemt, at Regionerne skal etablere en sundhedskoordinator
funktion og en klinisk funktion . I Region Hovedstaden er det
vedtaget, at disse funktioner skal samles på Socialmedicinsk Enhed .
Sundhedskoordinatorerne skal indgå i kommunernes rehabiliteringsteam,
og den kliniske funktion skal udrede borgere henvist fra rehabiliteringsteamene
.
Kommunerne har allerede pr . 01 .01 .2013 påbegyndt driften af aktiviteter
i relation til reformen, og Regionerne skal pr . 01 .07 .2013 kunne indgå
med ovenfor nævnte sundhedskoordinatorer og klinisk funktion .
12
Der vil for Region Hovedstanden, som for de andre regioner i Danmark,
bliver tale om en meget stor opgave . Socialmedicinsk Enhed er
allerede nu i tæt samarbejde med Regionen i gang med at afdække,
beskrive og etablere den kommende funktion .
Vi har tæt kontakt til kommunerne, som har betydelige forventninger
til det kommende samarbejde med Socialmedicinsk Enhed, og især
har krav mht . kvalitet, kapacitet og kontinuitet .
Reformen vil ikke blot vedrøre Socialmedicinsk Enhed, men vil også
indebære, at der etableres en koordinering med Regionens øvrige sygehusfunktioner
mhp . at kunne levere oplysninger og udredninger
for de borgere, der er relevant i relation til førtidspension og fleksjobsområdet
.
Uanset dette, vil Socialmedicinsk Enhed dog fortsat fastholde sine
aktiviteter mht . arbejdsfastholdelse i regi af CAF, og vil søge yderligere
at styrke og udbygge dette område til også at kunne indgå aktivt i
rehabiliteringsforløb i samarbejde med kommuner, virksomheder og
pensions- og forsikringsselskaber .
Hertil vil Center for Voldsramte også som planlagt blive bemandet og
bragt i funktion i løbet af 2013 .

Highlights
Miljøfremmede stoffer og fostervækst
– et europæisk samarbejdsprojekt.
Af Jens Peter Bonde
Man har længe været klar over, at bekæmpelsesmidler og industrikemikalier
spredes i miljøet og ophobes i vores organisme – og for
nogle fremmedstoffer tager det årtier at blive udskilt igen . Selv om
nogle af disse kemikalier er blevet forbudte for år tilbage, kan de
stadig påvises i alle levende organismer – børn, unge, gamle . Det
er derfor et påtrængende spørgsmål, om disse stoffer har helbredsskadelige
virkninger, og dette spørgsmål er de seneste år yderligere
aktualiseret, fordi det har vist sig, at mange af disse stoffer indvirker
på organismens interne kommunikationssystem – hormonerne – i
lave koncentrationer .
Et vigtigt eksempel på et bio-persistent miljøfremmed stof er de polyklorerede
bifenyler (PCB) . Der er gennem tiden foretaget en del undersøgelser
verden over, hvor man har undersøgt, om de kvinder, der
har mest PCB i kroppen, får mindre børn – om PCB hæmmer fostertilvæksten,
som vides at være en risikofaktor for børnenes dødelighed
og sygelighed . Resultaterne har imidlertid været modstridende, og
mange undersøgelser har været baseret på ret små undersøgelsesgrupper,
fordi det er dyrt at foretage de kemiske analyser, der skal til .
I et stort europæisk samarbejdsprojekt er der nu offentliggjort en undersøgelse,
hvor man på basis af data fra 14 undersøgelsesgrupper
spredt over hele Europa og Grønland, og som omfatter mere end
10 .000 gravide kvinder, hvor hver enkelt har fået målt indholdet af
PCB i blodet, og på grundlag af disse undersøgelser kan man nu med
større vægt end tidligere underbygge hypotesen om, at disse stoffer
selv i ganske små mængder kan skade fostertilvæksten . Det viste sig,
at de kvinder med allermest PCB i blodet, fik fostervækst hæmmede
14
børn, som man ser det hos rygere . Alligevel ved vi stadigvæk ikke, om
det nu rent faktisk er selve PCB-forbindelserne eller andre stoffer eller
påvirkninger, som er kloreret med PCB, der er den afgørende faktor .
Undersøgelsen er imidlertid med til at understrege, at helbredsskadelige
virkninger af miljøfremmede stoffer i selv ekstremt små mængder
ikke kan negligeres . PCB er forbudt verden over, men eksemplet
understreger vigtigheden af, at bekæmpelsesmidler og industrikemikalier
undersøges ikke kan tillades, såfremt de er bio-persistente .
Europæiske lande der deltog i undersøgelsen af PCB’s virkninger på fostervækst.
Reference:
Govarts E, Nieuwenhuijsen M, Schoeters G, Ballester F, Bloemen K, de Boer
M, Chevrier C, Eggesbø M, Guxens M, Krämer U, Legler J, Martínez D, Palkovicova
L,Patelarou E, Ranft U, Rautio A, Petersen MS, Slama R, Stigum H, Toft
G, Trnovec T, Vandentorren S, Weihe P, Kuperus NW, Wilhelm M, Wittsiepe
J, Bonde JP; OBELIX; ENRIECO . Birth weight and prenatal exposure to polychlorinated
biphenyls (PCBs) and dichlorodiphenyldichloroethylene (DDE):
a meta-analysis within 12 European Birth Cohorts . Environ Health Perspect .
2012 Feb;120(2):162-70 .

Forgiftningsdødsfald blandt børn og unge
Forgiftninger er en hyppig årsag til børn og unges kontakt med sundhedsvæsenet
. Med data fra Dødsårsagsregistret har vi analyseret den
alvorligste konsekvens af forgiftninger, dødsfald, blandt børn og unge
op til 20-års alderen for årene 1970-2006 .
Den samlede dødelighed for hele perioden var 1,2 dødsfald pr . 105 personår med en overordnet m/k ratio på 1,7 og en højere dødelighed
blandt drenge i stort set alle analyserede strata .
Der var en markant og karakteristisk sammenhæng mellem alder og
dødelighed: i 2-års alderen var der en mindre top i dødeligheden på
1 forgiftningsdødsfald pr . 105 personår pga . ulykker . Fra 12 til 19-årsalderen
var der en meget kraftig stigning i dødeligheden fra 0,1 til
6,1 dødsfald pr . 105 personår, se figur . Stigningen kunne forklares af
et øget antal selvmord med en række forskellige forgiftningsmidler
og af forgiftninger med opioder, formodentlig misbrugsrelaterede
forgiftninger .
I løbet af studieperioden faldt dødeligheden mere end 50 % med statistisk
signifikante fald for alle ikke naturlige dødsmåder: ulykker, selvmord,
drab og ukendt dødsmåde . I aldersgruppen 0-4 år faldt antallet
af forgiftningsulykker særlig markant i slutningen af perioden, kun 3
af 70 dødsfald skete i årene 2000-06 . Kulilte var årsag til godt 40 % af
alle dødsfald og den vigtigste forklaring på faldet i dødelighed .
Konklusion: Dødsfald pga . utilsigtede forgiftninger er relativt hyppige
blandt småbørn, mens der gennem teenageårene sker en kraftig
stigning i dødeligheden pga . suicidier og misbrug . Der har været et
markant fald i dødeligheden gennem studieperioden .
15
Rate: N/10 5 p.y.
7
6
5
4
3
2
1
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Age (years)
Undetermined
Suicide
Homicide
Accident
Jacobsen P, Juel K . Poisoning mortality in Danish children and adolescents,
1970-2006 – a registry-based study . Acta Paediatrica 2012; 101:873-6 .

Erhverv med langvarig stillesidden under trange forhold
og risiko for venøs tromboembolisme
Af Poul Suadicani
Det har længe været kendt, at langvarige fly rejser, hvor passageren
sidder i timevis under trange forhold, synes at øge risikoen for udvikling
af dyb venetrombose og trombosens hyppige ledsagefænomen,
lungeemboli . Sam tidig forekomst af dyb venetrombose og lungeemboli
kendes som venøs tromboembo lisme (VTE) . Om erhverv,
hvor langvarig stillesidden under trange forhold gør sig gældende, er
en selvstændig risikofaktor er uafklaret .
Vi undersøgte i et ti-års forløbsstudie baseret på nationale registre,
om der var forskel i in cidensen af dyb venetrombose og lungeem boli
blandt to i øvrigt socioøkonomisk sam menlignelige grupper i alderen
20-59 år: en der havde jobfunktioner, der primært med førte stillesiddende
arbejde, og en der havde mere dynamiske krav . Stillesiddende
jobs omfattede: lokomotivførere, buschauffører, lastvognschauffører,
traktorførere, førere af bygningskøretøjer, kranførere og gaffeltruckførere
. De mere dynamiske jobs omfattede: faglærte og ufaglærte
bygningskonstruktører og bygningsarbejdere .
16
I forløbsperioden ramtes 77 af 105 .564 perso ner i gruppen af stillesiddende
af lungeem boli, hvad der var relativt set signifikant flere end i
gruppen af 283 .966 personer med mere dynamiske erhverv, relativ
risiko 1,28 (p=0,04 ved ensidig test) . Dyb venetrombose ramte 256
personer blandt de stillesiddende, hvad der svarede til en 9 % øgning
i risikoen for dyb venetrombose, en risikoøgning der dog ikke var statistisk
signifikant .
Med de forbehold der må tages,
især fordi de faktiske eksponeringsforhold
kun er bestemt ved
et surrogatmål, og fordi det ikke
har været muligt at kontrollere
for individuelle risiko faktorer,
peger undersøgelsen på, at
også venøs tromboembolisme kan være en relevant arbejdsbetinget
lidelse . I hvilket omfang må afklares af fremtidige studier, hvor ikke
mindst de to ovennævnte forhold er under mere minutiøs kontrol .
Suadicani P, Hannerz H, Bach E, Gyntelberg F . Jobs encompassing
prolonged sitting in cramped positions and risk of venous
thromboembolism: cohort study . JRSM Short Rep . 2012 Feb;3(2):8 . doi:
10 .1258/shorts .2011 .011121 . Epub 2012 Feb 14 .

Psykosocialt stress blandt præster i Folkekirken
Af Finn Gyntelberg
Symptomer på udbrændthed og depression er kendt fra undersøgelser
af gejstlige medlemmer i adskillige religioner og sekter . Alligevel
har ingen tidligere undersøgelser analyseret, om forskelle i psykosociale
arbejdsbelastninger kan forklare de gejstlige medlemmers højere
prævalens af stressrelaterede symptomer sammenlignet med
øvrige ansattes .
I det her refererede arbejde fremsatte vi den hypotese, at elementer
i den klassiske job strain model (høje arbejdskrav, lav indflydelse på
arbejdet og/eller lav støtte i arbejdet) kunne være belastningsfaktorer,
der bidrog til at forklare den højere forekomst af stressrelaterede
symptomer blandt præster sammenlignet med andre ansatte i Den
Danske Folkekirke .
Undersøgelsen blev gennemført som et tværsnitsstudie, og data blev
indhentet ved anvendelse af et spørgeskema, som deltagerne selv
skulle udfylde, udsendt til samtlige ansatte i 500 danske sogne, i alt
2254 personer .
Responsraten var ganske god, 73 % . Heraf var 35 % præster og 43 %
kvinder . Sammenlignet med andre ansatte følte præsterne sig mindre
hyppigt rolige og afslappede (53 versus 67 %), de havde mindre
tid til fornøjelser og afslapning (28 versus 11 %), og de følte sig tillige
sjældnere glade og tilfredse (53 versus 67 %) . Præsterne angav
signifikant højere kvantitative, kognitive og emotionelle arbejdskrav,
mindre støtte i arbejdet, mindre indflydelse på hvem de skulle samarbejde
med, og mindre indflydelse på mængden af arbejde . Psykosociale
arbejdsbelastninger var mere favorable blandt præster, der
angav, at de havde betydelig indflydelse på beslutninger om arbejdet
og på arbejdets tilrettelæggelse . Ved multivariat analyse fandtes, at
den højere forekomst af stress blandt præsterne især kunne forklares
af høje arbejdskrav .
17
Konklusion: Den højere forekomst af stressrelaterede symptomer
blandt præster kunne i vid udstrækning tilskrives høje kvantitative
arbejdskrav .
Gyntelberg F, Hein HO, Suadicani P . Psychosocial stress among Danish
vicars . Occup Med (Lond) . 2012 Jan;62(1):12-6 . doi: 10 .1093/occmed/kqr160 .
Epub 2011 Nov 4 .

Risikoen for kryptorkisme og hypospadi
hos frisørers drengebørn
Af Kristian Tore Jørgensen
Frisører anvender en række forskellige hårplejeprodukter, som indeholder
komplekse kemiske stoffer . Disse stoffer kan have hormonforstyrrende
effekt, og der har derfor været en bekymring for, at frisørarbejdet
udgør en risiko for en forstyrret fosterudvikling især af
drengebørns kønsorganer . I dette studie undersøgte vi risikoen for
kryptorkisme (manglende nedsænkning af en eller begge testikler i
pungen) og hypospadi (udmunding af urinrørsåbning på underside
af penis) blandt sønner til kvindelige frisører .
Hazard ratio
2
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
Risiko for kryptorkisme og hypospadia hos frisør-sønner i
forhold til sønner af mødre i andre erhverv
Kryptorkisme Hypospadi
Frisører
Andre erhverv
Ud fra danske populationsbaserede registre fandt vi oplysninger om
mødres arbejde på graviditetstidspunktet og diagnoser for kryptorkisme
og hypospadi hos sønnerne . Studiet inkluderede samtlige drenge
født i Danmark i perioden fra 1980 til og med 2007 af mødre, som
havde et arbejde omkring graviditetstidspunktet . Vi identificerede
ca . 15 .000 diagnoser for kryptorkisme og ca . 2 .500 for hypospadi .
Deriblandt fandt vi 134 tilfælde af kryptorkisme og 33 tilfælde af hypospadi
hos sønner af frisørmødre . Sammenlignet med børn af kvinder
i andre erhverv havde sønner af frisørmødre ikke en forhøjet (eller
18
reduceret) risiko for kryptorkisme eller hypospadi . Separate analyser,
bl .a . hvor forekomsten hos frisør-sønner blev sammenlignet med
forekomsten hos sønner af receptionister og butiksansatte, understøttede
de overordnede resultater .
Selv om frisører udsættes for komplekse kemiske stoffer i deres arbejdsmiljø,
viser vores landsdækkende undersøgelse, at frisører ikke
har en forøget risiko for at få sønner med kryptorkisme eller hypospadi
.
Reference
Jørgensen KT, Jensen MS, Toft GV, Larsen AD, Bonde JP, Hougaard KS . Risk of
cryptorchidism and hypospadias in boys of maternal hairdressers – A Danish
population-based cohort study . Scandinavian Journal of Work, Environment
and Health, online first: doi:10 .5271/sjweh .3330

Hvad der sker på arbejdspladser, når en medarbejder
sygemeldes med stress?
Af Yun Ladegaard
COPEWORK – projektet er en spørgeskema- og interviewundersøgelse
af 38 danske arbejdspladser, som har haft en sygemeldt medarbejder
med stress i behandling . Formålet er at belyse, hvad der sker
på arbejdspladsen, når en medarbejder er sygemeldt med stress .
Arbejdspladserne havde generelt belastende psykiske arbejdsmiljøer,
og næsten alle arbejdspladser havde haft mere end én stress sygemelding
. Måden at tale om stress på arbejdspladserne, f .eks . ved at
fokusere på travlhed og ikke stress, kunne medvirke til en tabuisering
af stress og en individualisering af problemet . Generelt blev stress
oplevet som et svaghedstegn . For at legitimere stress var det vigtigt,
at ledelsen sendte et klart signal både kommunikativt og i praksis .
Lederne oplevede en ambivalens mellem omsorg/medmenneskelighed
og forretning/beslutning om afskedigelse, i forbindelse med
sygemeldingen . Her var kvaliteten af kontakten mellem den sygemeldte
og lederen afgørende . Lederne havde tendens til at fralægge
sig ansvar ved at fokusere på private og personlige årsager til sygemeldingen,
eller ved at betvivle hvorvidt den sygemeldte virkeligt var
stresset . Årsagen til dette var, at mange ledere ikke følte sig klædt
på til at håndtere stresssygemeldingen, ikke følte sig støttet af den
øvrige ledelse og ofte oplevede et pres fra kollegaer i forbindelse med
sygemeldingen . Kontakt med den sygemeldte, ledelseserfaring, viden
om stress, oplevet støtte fra arbejdspladsen, potentielle handlemuligheder
og dækning af arbejdet under sygefraværet havde betydning
for lederne .
Arbejdsmiljørepræsentanterne var generelt ikke involveret i stresssygemeldingen,
da årsagen til stressen ofte var uklar, og de tøvede med
at kontakte de sygemeldte .
Kollegaerne kendte ofte til stresssygemeldingen og måtte ofte dække
den sygemeldtes arbejde . Dette kunne gøre dem nervøse for selv
19
at blive syge . Afgørende for kollegernes støtte var: Årsagen til sygemeldingen,
hvordan sygemeldingen påvirker kollegernes arbejde,
ledelsens håndtering af sygemeldingen, om kollegaerne følte sig velinformeret
og medinddraget, kollegernes personlige forhold til den
sygemeldte, arbejdspladsens arbejdsmiljø og kultur samt viden og
åbenhed .
COPEWORK projektet er udført i samarbejde med Stresscentret Kalmia
og finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden .
Reference:
Ladegaard Y, Netterstrøm Bo og Langer R (2012): Copework – Copestress
Workplace Study, København

Forskning
Originalarbejder 1.1. – 31.12.2012
1 . Andersen CH, Andersen LL, Gram B, Pedersen MT, Mortensen
OS, Zebis MK, Sjøgaard G . Influence of frequency and duration
of strength training for effective management of neck and shoulder
pain: a randomised controlled trial . Br J Sports Med . 2012
Nov;46(14):1004-10 .
3 . Andersen LL, Andersen CH, Sundstrup E, Jakobsen MD, Mortensen
OS, Zebis MK . Central adaptation of pain perception in
response to rehabilitation of musculoskeletal pain: randomized
controlled trial . Pain Physician . 2012 Sep-Oct;15(5):385-94 . .
4 . Andersen LL, Clausen T, Mortensen OS, Burr H, Holtermann A .
A prospective cohort study on musculoskeletal risk factors for
long-term sickness absence among healthcare workers in eldercare
. Int Arch Occup Environ Health . 2012 Aug;85(6):615-22 .
5 . Andersen LL, Jakobsen MD, Pedersen MT, Mortensen OS, Sjøgaard
G, Zebis MK . Effect of specific resistance training on forearm
pain and work disability in industrial technicians: cluster randomised
controlled trial . BMJ Open . 2012 Feb 13;2(1):e000412 .
doi: 10 .1136/bmjopen-2011-000412 . Print 2012 .
6 . Andrew E, Tellerup M, Termälä AM, Jacobsen P, Gudjonsdottir
GA . Poisonings in the Nordic countries in 2007: a 5-year epidemiological
follow-up . Clin Toxicol (Phila) . 2012 Mar;50(3):210-4 .
7 . Aust B, Helverskov T, Nielsen MB, Bjorner JB, Rugulies R, Nielsen
K, Sørensen OH, Grundtvig G, Andersen MF, Hansen JV,
Buchardt HL, Nielsen L, Lund TL, Andersen I, Andersen MH,
Clausen AS, Heinesen E, Mortensen OS, Ektor-Andersen J, Ørbæk
P, Winzor G, Bültmann U, Poulsen OM . The Danish national
return-to-work program--aims, content, and design of the
process and effect evaluation . Scand J Work Environ Health .
2012 Mar;38(2):120-33 .
20
8 . Ballegaard S, Petersen PB, Gyntelberg F, Faber J . The association
between pressure pain sensitivity, and answers to questionnaires
estimating psychological stress level in the workplace . A
feasibility study . Scand J Clin Lab Invest . 2012 Oct;72(6):459-66 .
9 . Bonde JP, Hansen J, Kolstad HA, Mikkelsen S, Olsen JH, Blask
DE, Härmä M, Kjuus H, de Koning HJ, Olsen J, Møller M, Schernhammer
ES, Stevens RG, Åkerstedt T . Work at night and breast
cancer--report on evidence-based options for preventive actions .
Scand J Work Environ Health . 2012 Jul;38(4):380-90 .
10 . Bonde JP, Kolstad HA . Noise and ischemic heart disease . Scand
J Work Environ Health . 2012 Jan;38(1):1-3 .
11 . Bonde JP, Jensen MS, Ramlau-Hansen CH, Toft GV, Thulstrup
AM, Olsen J . Trends in sperm count in Finnish men . Int J Androl .
2012 Aug;35(4):626; author reply 627-8 .
12 . Bonde JP, Brystkræft og natarbejde – konsensus-konference,
Månedsskrift for Almen Praksis Nr . 12, December 2012, Årgang
90: 1065-1072
13 . Bonde JP, Jørgensen KT, Bonzini M, Palmer KT . Miscarriage and
occupational activity: a systematic review and meta-analysis regarding
shift work, working hours, lifting, standing, and physical
workload . Scand J Work Environ Health . 2012 Dec 12 .
14 . Elfving B, Buttenschøn HN, Foldager L, Poulsen PH, Andersen
JH, Grynderup MB, Hansen ÅM, Kolstad HA, Kaerlev L, Mikkelsen
S, Thomsen JF, Børglum AD, Wegener G, Mors O . Depression,
the Val66Met polymorphism, age, and gender influence
the serum BDNF level . J Psychiatr Res . 2012 Sep; 46(9):1118-25 .
15 . Eller NH, Nielsen SF, Blønd M, Nielsen ML, Hansen ÅM, Netterstrøm
B . Effort reward imbalance, and salivary cortisol in the
morning . Biol Psychol . 2012 Feb;89(2):342-8 . .

16 . Fransson EI, Heikkilä K, Nyberg ST, Zins M, Westerlund H,
Westerholm P, Väänänen A, Virtanen M, Vahtera J, Theorell T,
Suominen S, Singh-Manoux A, Siegrist J, Sabia S, Rugulies R,
Pentti J, Oksanen T, Nordin M, Nielsen ML, Marmot MG, Magnusson
Hanson LL, Madsen IE, Lunau T, Leineweber C, Kumari
M, Kouvonen A, Koskinen A, Koskenvuo M, Knutsson A, Kittel F,
Jöckel KH, Joensuu M, Houtman IL, Hooftman WE, Goldberg
M, Geuskens GA, Ferrie JE, Erbel R, Dragano N, De Bacquer
D, Clays E, Casini A, Burr H, Borritz M, Bonenfant S, Bjorner
JB, Alfredsson L, Hamer M, Batty GD, Kivimäki M . Job Strain as
a Risk Factor for Leisure-Time Physical Inactivity: An Individual-
Participant Meta-Analysis of Up to 170,000 Men and Women:
The IPD-Work Consortium . Am J Epidemiol . 2012 Nov 9 .
17 . Frederiksen M, Meyer HW, Ebbehøj NE, Gunnarsen L . Polychlorinated
biphenylsm(PCBs) in indoor air originating from sealants
in contaminated and uncontaminated apartments within
the same housing estate . Chemosphere . 2012 Oct;89(4):473-9 .
18 . Govarts E, Nieuwenhuijsen M, Schoeters G, Ballester F, Bloemen
K, de Boer M, Chevrier C, Eggesbø M, Guxens M, Krämer
U, Legler J, Martínez D, Palkovicova L, Patelarou E, Ranft
U, Rautio A, Petersen MS, Slama R, Stigum H, Toft G, Trnovec
T, Vandentorren S, Weihe P, Kuperus NW, Wilhelm M, Wittsiepe
J, Bonde JP; OBELIX; ENRIECO . Birth weight and prenatal exposure
to polychlorinated biphenyls (PCBs) and dichlorodiphenyldichloroethylene
(DDE): a meta-analysis within 12 European
Birth Cohorts . Environ Health Perspect . 2012 Feb;120(2):162-70 .
19 . Grandahl K, Suadicani P, Jacobsen P . Individual and environmental
risk factors for high blood lead concentrations in Danish
indoor shooters . Dan Med J . 2012 Aug;59(8):A4488 .
20 . Grynderup MB, Mors O, Hansen AM, Andersen JH, Bonde JP,
Kærgaard A, Kærlev L, Mikkelsen S, Rugulies R, Thomsen JF,
21
Kolstad HA . A two-year follow-up study of risk of depression
according to work-unit measures of psychological demands
and decision latitude . Scand J Work Environ Health . 2012 Nov
1;38(6):527-36 .
21 . Gyntelberg F, Hein HO, Suadicani P . Psychosocial stress among
Danish vicars . Occup Med (Lond) . 2012 Jan;62(1):12-6 .
22 . Hagen CP, Vestergaard S, Juul A, Skakkebæk NE, Andersson AM,
Main KM, Hjøllund NH, Ernst E, Bonde JP, Anderson RA, Jensen
TK . Low concentration of circulating antimüllerian hormone is
not predictive of reduced fecundability in young healthy women:
a prospective cohort study . Fertil Steril . 2012 Dec;98(6):1602-
1608 .e2 .
23 . Hannerz H, Mortensen OS, Poulsen OM, Humle F, Pedersen
BH, Andersen LL . Time trend analysis of return to work after
stroke in Denmark 1996-2006 . Int J Occup Med Environ Health .
2012 Jun;25(2):200-4 .
24 . Hansen AM, Thomsen JF, Kaergaard A, Kolstad HA, Kaerlev L,
Mors O, Rugulies R, Bonde JP, Andersen JH, Mikkelsen S . Salivary
cortisol and sleep problems among civil servants . Psychoneuroendocrinology
. 2012 Jul;37(7):1086-95 . .
25 . Hansen ML, Thulstrup AM, Bonde JP, Olsen J, Håkonsen LB,
Ramlau-Hansen CH . Does last week’s alcohol intake affect semen
quality or reproductive hormones? A cross-sectional
study among healthy young Danish men . Reprod Toxicol . 2012
Nov;34(3):457-62 .
26 . Hauge CR, Bonde JP, Rasmussen A, Skovbjerg S . Mindfulnessbased
cognitive therapy for multiple chemical sensitivity: a
study protocol for a randomized controlled trial . Trials . 2012 Sep
27;13(1):179 .

27 . Heikkilä K, Nyberg ST, Fransson EI, Alfredsson L, De Bacquer
D, Bjorner JB, Bonenfant S, Borritz M, Burr H, Clays E, Casini
A, Dragano N, Erbel R, Geuskens GA, Goldberg M, Hooftman
WE, Houtman IL, Joensuu M, Jöckel KH, Kittel F, Knutsson A,
Koskenvuo M, Koskinen A, Kouvonen A, Leineweber C, Lunau T,
Madsen IE, Magnusson Hanson LL, Marmot MG, Nielsen ML,
Nordin M, Pentti J, Salo P, Rugulies R, Steptoe A, Siegrist J,
Suominen S, Vahtera J, Virtanen M, Väänänen A, Westerholm
P, Westerlund H, Zins M, Theorell T, Hamer M, Ferrie JE, Singh-
Manoux A, Batty GD, Kivimäki M; IPD-Work Consortium . Job
strain and alcohol intake: a collaborative meta-analysis of individual-participant
data from 140,000 men and women . PLoS
One . 2012;7(7):e40101 .
28 . Heikkilä K, Nyberg ST, Fransson EI, Alfredsson L, De Bacquer
D, Bjorner JB, Bonenfant S, Borritz M, Burr H, Clays E, Casini
A, Dragano N, Erbel R, Geuskens GA, Goldberg M, Hooftman
WE, Houtman IL, Joensuu M, Jöckel KH, Kittel F, Knutsson A,
Koskenvuo M, Koskinen A, Kouvonen A, Leineweber C, Lunau T,
Madsen IE, Magnusson Hanson LL, Marmot MG, Nielsen ML,
Nordin M, Pentti J, Salo P, Rugulies R, Steptoe A, Siegrist J,
Suominen S, Vahtera J, Virtanen M, Väänänen A, Westerholm
P, Westerlund H, Zins M, Theorell T, Hamer M, Ferrie JE, Singh-
Manoux A, Batty GD, Kivimäki M; IPD-Work Consortium . Job
strain and tobacco smoking: an individual-participant data meta-analysis
of 166,130 adults in 15 European studies . PLoS One .
2012;7(7):e35463 .
29 . Holtermann A, Clausen T, Aust B, Mortensen OS, Andersen LL .
Does occupational lifting and carrying among female health care
workers contribute to an escalation of pain-day frequency? Eur J
Pain . 2012 May 28 .
30 . Holtermann A, Clausen T, Aust B, Mortensen OS, Andersen LL .
Risk for low back pain from different frequencies, load mass and
trunk postures of lifting and carrying among female healthcare
workers . Int Arch Occup Environ Health . 2012 May 15 .
31 . Holtermann A, Burr H, Hansen JV, Krause N, Søgaard K, Mortensen
OS . Occupational physical activity and mortality among Danish
workers . Int Arch Occup Environ Health . 2012 Apr;85(3):305-10 .
22 22
32 . Holtermann A, Marott JL, Gyntelberg F, Søgaard K, Suadicani P,
Mortensen OS, Prescott E, Schnohr P . Occupational and leisure
time physical activity: risk of all-cause mortality and myocardial
infarction in the Copenhagen City Heart Study . A prospective cohort
study . BMJ Open . 2012 Feb 13;2(1):e000556 .
33 . Holtermann A, Mortensen OS, Søgaard K, Gyntelberg F, Suadicani
P . Risk factors for ischaemic heart disease mortality among
men with different occupational physical demands . A 30-year
prospective cohort study . BMJ Open . 2012 Jan 4;2(1):e000279 .
34 . Huusom AJ, Agner T, Backer V, Ebbehøj N, Jacobsen P . Skin and
respiratory disorders following the identification of disaster victims
in Thailand . Forensic Sci Med Pathol . 2012 Jun;8(2):114-7 .
35 . Håkonsen LB, Spano M, Bonde JP, Olsen J, Thulstrup AM, Ernst
E, Ramlau-Hansen CH . Exposures that may affect sperm DNA
integrity: two decades of follow-up in a pregnancy cohort . Reprod
Toxicol . 2012 Jun;33(3):316-21 .
36 . Jacobsen P, Juel K . Poisoning mortality in Danish children and
adolescents, 1970-2006 - a registry-based study . Acta Paediatr .
2012 Aug;101(8):873-6 .
37 . Jensen JN, Holtermann A, Clausen T, Mortensen OS, Carneiro
IG, Andersen LL . The greatest risk for low-back pain among newly
educated female health care workers; body weight or physical
work load? BMC Musculoskelet Disord . 2012 Jun 6;13:87 .
38 . Jensen LK, Rytter S, Bonde JP . Symptomatic knee disorders in
floor layers and graphic designers . A cross-sectional study . BMC
Musculoskelet Disord . 2012 Sep 25;13(1):188 .
39 . Jensen LK, Rytter S, Marott JL, Bonde JP . Relationship between
years in the trade and the development of radiographic knee osteoarthritis
and MRI-detected meniscal tears and bursitis in floor
layers . A cross-sectional study of a historical cohort . BMJ Open .
2012 May 22;2(3) .
40 . Jensen MS, Snerum TM, Olsen LH, Thulstrup AM, Bonde JP, Olsen
J, Henriksen TB . Accuracy of cryptorchidism diagnoses and
corrective surgical treatment registration in the Danish National
Patient Registry . J Urol . 2012 Oct;188(4):1324-9 .

41 . Jensen MS, Wilcox AJ, Olsen J, Bonde JP, Thulstrup AM, Ramlau-
Hansen CH, Henriksen TB . Cryptorchidism and hypospadias in
a cohort of 934,538 Danish boys: the role of birth weight, gestational
age, body dimensions, and fetal growth . Am J Epidemiol .
2012 May 1;175(9):917-25 .
42 . Jensen MS, Nørgaard-Pedersen B, Toft G, Hougaard DM, Bonde
JP, Cohen A,Thulstrup AM, Ivell R, Anand-Ivell R, Lindh CH, Jönsson
BA . Phthalates and perfluorooctanesulfonic acid in human
amniotic fluid: temporal trends and timing of amniocentesis in
pregnancy . Environ Health Perspect . 2012 Jun;120(6):897-903 .
43 . Juhl M, Strandberg-Larsen K, Larsen PS, Andersen PK, Svendsen
SW, Bonde JP, Nybo Andersen AM . Occupational lifting during
pregnancy and risk of fetal death in a large national cohort study .
Scand J Work Environ Health . 2012 Dec 3 .
44 . Jørgensen KT, Jensen MS, Toft GV, Larsen AD, Bonde JP, Hougaard
KS . Risk of cryptorchidism and hypospadias among boys
of maternal hairdressers - a Danish population-based cohort
study . Scand J Work Environ Health . 2012 Oct 30 . .
45 . Kivimäki M, Nyberg ST, Batty GD, Fransson EI, Heikkilä K, Alfredsson
L, Bjorner JB, Borritz M, Burr H, Casini A, Clays E, De
Bacquer D, Dragano N, Ferrie JE, Geuskens GA, Goldberg M,
Hamer M, Hooftman WE, Houtman IL, Joensuu M, Jokela M,
Kittel F, Knutsson A, Koskenvuo M, Koskinen A, Kouvonen A,
Kumari M, Madsen IE, Marmot MG, Nielsen ML, Nordin M, Oksanen
T, Pentti J, Rugulies R, Salo P, Siegrist J, Singh-Manoux A,
Suominen SB, Väänänen A, Vahtera J, Virtanen M, Westerholm
PJ, Westerlund H, Zins M, Steptoe A, Theorell T; IPD-Work Consortium
. Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a
collaborative meta-analysis of individual participant data . Lancet
. 2012 Oct 27;380(9852):1491-7 .
46 . Kolstad HA, Ebbehøj N, Bonde JP, Lynge E, Albin M . [Health effects
following occupational styrene exposure in the reinforced plastics
industry] . Ugeskr Laeger . 2012 Jan 30;174(5):267-70 . Danish .
47 . Kolstad HA, Christensen MV, Jensen LD, Schlünssen V, Thulstrup
AM, Bonde JP . Notification of occupational disease and
the risk of work disability: a two-year follow-up study . Scand J
Work Environ Health . 2012 Dec 6 .
23
48 . Korshøj M, Krustrup P, Jørgensen MB, Prescott E, Hansen AM,
Kristiansen J, Skotte JH, Mortensen OS, Søgaard K, Holtermann
A . Cardiorespiratory fitness, cardiovascular workload and risk
factors among cleaners; a cluster randomized worksite intervention
. BMC Public Health . 2012 Aug 13;12:645 .
49 . Kristensen SL, Ramlau-Hansen CH, Andersen CY, Ernst E, Olsen
SF, Bonde JP, Vested A, Toft G . The association between circulating
levels of antimüllerian hormone and follicle number, androgens,
and menstrual cycle characteristics in young women . Fertil
Steril . 2012 Mar;97(3):779-85 .
50 . Kvist L, Giwercman YL, Jönsson BA, Lindh CH, Bonde JP, Toft
G, Strucinski P, Pedersen HS, Zvyezday V, Giwercman A . Serum
levels of perfluorinated compounds and sperm Y:X chromosome
ratio in two European populations and in Inuit from
Greenland . Reprod Toxicol . 2012 Dec;34(4):644-50 .
51 . Larsen PS, Strandberg-Larsen K, Juhl M, Svendsen SW, Bonde JP,
Nybo Andersen AM . Occupational lifting and pelvic pain during
pregnancy: a study within the Danish National Birth Cohort .
Scand J Work Environ Health . 2012 May 8 .
52 . Lindh CH, Rylander L, Toft G, Axmon A, Rignell-Hydbom A, Giwercman
A, Pedersen HS, Góalczyk K, Ludwicki JK, Zvyezday
V, Vermeulen R, Lenters V, Heederik D, Bonde JP, Jönsson BA .
Blood serum concentrations of perfluorinated compounds in
men from Greenlandic Inuit and European populations . Chemosphere
. 2012 Sep;88(11):1269-75 .
53 . Mikkelsen S, Lassen CF, Vilstrup I, Kryger AI, Brandt LP, Thomsen
JF, Gerster M, Grimstrup S, Andersen JH . Does computer
use affect the incidence of distal arm pain? A one-year prospective
study using objective measures of computer use . Int Arch
Occup Environ Health . 2012 Feb;85(2):139-52 .
54 . Mikkelsen S, Andersen JH . Does self-reported computer work
add biologically relevant information beyond that of objectively
recorded computer work? Occup Environ Med . 2012
Aug;69(8):606 .
55 . Mocevic E, Specht IO, Marott JL, Giwercman A, Jönsson BA, Toft
G, Lundh T, Bonde JP . Environmental mercury exposure, semen

quality and reproductive hormones in Greenlandic Inuit and European
men: a cross-sectional study . Asian J Androl . 2012 Dec
10 .
56 . Netterstrøm B . Job strain as a measure of exposure to psychological
strain . Lancet . 2012 Oct 27;380(9852):1455-6 . .
57 . Netterstrøm B . [Prevention and treatment of stress] . Ugeskr Laeger
. 2012 Jan 23;174(4):214-6 .
58 . Netterstrøm B . [Stress and pressure or effect] . Ugeskr Laeger .
2012 Jan 23;174(4):192-4 .
59 . Nyberg ST, Heikkilä K, Fransson EI, Alfredsson L, De Bacquer
D, Bjorner JB, Bonenfant S, Borritz M, Burr H, Casini A, Clays
E, Dragano N, Erbel R, Geuskens GA, Goldberg M, Hooftman
WE, Houtman IL, Jöckel KH, Kittel F, Knutsson A, Koskenvuo M,
Leineweber C, Lunau T, Madsen IE, Hanson LL, Marmot MG,
Nielsen ML, Nordin M, Oksanen T, Pentti J, Rugulies R, Siegrist
J, Suominen S, Vahtera J, Virtanen M, Westerholm P, Westerlund
H, Zins M, Ferrie JE, Theorell T, Steptoe A, Hamer M, Singh-
Manoux A, Batty GD, Kivimäki M; IPD-Work Consortium . Job
strain in relation to body mass index: pooled analysis of 160 000
adults from 13 cohort studies . J Intern Med . 2012 Jul;272(1):65-73 .
60 . Pedersen MM, Zebis MK, Langberg H, Poulsen OM, Mortensen
OS, Jensen JN, Sjøgaard G, Bredahl T, Andersen LL . Influence of
Self-Efficacy on Compliance to Workplace Exercise . Int J Behav
Med . 2012 May 24 .
61 . Ramlau-Hansen CH, Stoltenberg CD, Hougaard KS, Parner ET,
Toft G, Thulstrup AM, Hansen J, Bonde JP; MINERVA-group .
Male-mediated infertility in sons of building painters and gardeners:
A nationwide register-based follow-up study . Reprod
Toxicol . 2012 Dec;34(4):522-8 .
62 . Rytter S, Jensen LK, Bonde JP, Egund N . MR Imaging of Intra-
and Periarticular Cyst-Like Lesions of the Knee Joint in Workers
with Occupational Kneeling . Int J Rheumatol . 2012;2012:843970 .
63 . Specht IO, Hougaard KS, Spanò M, Bizzaro D, Manicardi GC,
Lindh CH, Toft G, Jönsson BA, Giwercman A, Bonde JP . Sperm
DNA integrity in relation to exposure to environmental perfluoro-
24
alkyl substances - a study of spouses of pregnant women in three
geographical regions . Reprod Toxicol . 2012 Jul;33(4):577-83 .
64 . Specht IO, Spanò M, Hougaard KS, Manicardi GC, Bizzaro
D, Toft G, Giwercman A and Bonde JP . Relationship between
apoptotic markers in semen from fertile men and demographic,
hormonal and seminal characteristics . Asian J Androl . 2012
Nov;14(6):890-6 .
65 . Stokholm ZA, Bonde JP, Christensen KL, Hansen AM, Kolstad
HA . Occupational Noise Exposure and the Risk of Hypertension .
Epidemiology . 2012 Nov 27 .
66 . Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F . Serum selenium level and
risk of lung cancer mortality: a 16-year follow-up of the Copenhagen
Male Study . Eur Respir J . 2012 Jun;39(6):1443-8 .
67 . Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F . Occupational noise exposure,
social class, and risk of ischemic heart disease and allcause
mortality--a 16-year follow-up in the Copenhagen Male
Study . Scand J Work Environ Health . 2012 Jan;38(1):19-26 .
68 . Suadicani P, Hannerz H, Bach E, Gyntelberg F . Jobs encompassing
prolonged sitting in cramped positions and risk of venous
thromboembolism: cohort study . JRSM Short Rep . 2012
Feb;3(2):8 .
69 . Sundstrup E, Jakobsen MD, Andersen CH, Zebis MK, Mortensen
OS, Andersen LL . Muscle activation strategies during
strength training with heavy loading vs . repetitions to failure .
J Strength Cond Res . 2012 Jul;26(7):1897-903 . doi: 10 .1519/
JSC .0b013e318239c38e . PubMed PMID: 21986694 .
70 . Te Velde ER, Bonde JP . Misconceptions about falling sperm
counts and fertility in Europe . Asian J Androl . 2012 Dec 3 .
71 . Toft G, Jönsson BA, Lindh CH, Jensen TK, Hjollund NH, Vested
A, Bonde JP . Association between pregnancy loss and urinary
phthalate levels around the time of conception . Environ Health
Perspect . 2012 Mar;120(3):458-63 .
72 . Toft G, Jönsson BA, Lindh CH, Giwercman A, Spano M, Heederik
D, Lenters V, Vermeulen R, Rylander L, Pedersen HS, Ludwicki
JK, Zviezdai V, Bonde JP . Exposure to perfluorinated compounds

and human semen quality in Arctic and European populations .
Hum Reprod . 2012 Aug;27(8):2532-40 .
73 . Tüchsen F, Hannerz H, Mølgaard EF, Brauer C, Kirkeskov L .
Time trend in hospitalised chronic lower respiratory diseases
among Danish building and construction workers, 1981-2009: a
cohort study . BMJ Open . 2012 Nov 6;2(6) .
74 . Varma A, Marott JL, Stoltenberg CD, Wieclaw J, Kolstad HA,
Bonde JP . With long hours of work, might depression then lurk?
A nationwide prospective follow-up study among Danish senior
medical consultants . Scand J Work Environ Health . 2012
Sep;38(5):418-26 .
75 . Tverborgvik T, Clausen LB, Thorsted BL, Mikkelsen S, Lynge E
2012 Intergenerational Educational Mobility in Denmark, Scandinavian
Journal of Educational Research .
76 . Andersen JH, Mikkelsen S . The placebo effect revisited . Scand . J .
Work Environ Health . 2012 Mar;38(2): 182
77 . Netterstrøm B .,Friebel L . & Ladegaard Y . (2012): The effects of a
group based stress treatment program (the Kalmia concept) targeting
stress reduction and return to work . A randomized, waitlist
controlled trial .: Journal Environ Occup Sci . 1(2) pp . 111-120
78 . Borritz M ., Netterstrøm B . & Eller N . (2012): Stressbehandling
– rådgivningsguide for almen praksis . Månedsskrift for almen
praksis, maj 2012 .
79 . Just B ., Hulvei P . & Netterstrøm B . (2012): Stressbehandling
2- Inspiration til lægens rådgivende samtale . Månedsskrift for
almen praksis, juni/juli 2012 .
25
Anmeldelse til Ugeskrift for Læger
Bonde JP, Anmeldelse Steen Brock (redaktør): Folkesundhed –
perspektiver på dansk samfundsmedicin . Filosofia 2012 . Ugeskrift
for Læger 2012 .
Bøger, rapporter og tekstbogskapitler
1 . Yun Ladegaard, Roy Langer, Bo Netterstrøm, Rapport .
COPEWORK – COPESTRESS Workplace Study 2012 .
2 . Varma A og Bonde JP . Yngre Lægers arbejdsmiljø .
Trivselsundersøgelse, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Bispebjerg Hospital, 2012 .
3 . Kasper Grandahl, Peter Jacobsen, Poul Suadicani, Rapport
til De Danske Skytteforeninger (DDS) . Blyudsættelse ved
indendørs skydning blandt danske fritidsskytter .
4 . Antidoter . Arbejdsgruppen for antidotberedskab i Danmark .
Online opslagsværk med løbende opdatering, redaktør
Peter Jacobsen . Adgang: http://sygehusberedskabet .dk/
antidothaandbogen/acrobat/antidoter_print_20091130 .pdf
5 . Marianne Borritz, Bo Netterstrøm, Nanna Eller:
Stressbehandling - – rådgivningsguide for almen praksis .
Månedsskrift for Praktisk lægegerning (nr 3 maj)
6 . Berit Just, Pernille Hulvei og Bo Netterstrøm: Stressbehandling
2 . Inspiration til lægens rådgivende samtale med
stresspatienter – længerevarende forløb . Månedsskrift for
Praktisk lægegerning (nr 3 maj)

Undervisning og formidling
Undervisning
1 . Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder sygemeldes
med stress på kursus for om stressbehandling for behandlere
. Dansk Psykolog Forening . 8 . november 2012 (YKL)
2 . Socialmedicin, forelæsning, FSV, oktober 2012, (OSM)
3 . Prægraduat undervisning i arbejdsmedicin for 8. semester medicinstuderende,
Københavns Universitet, 2 ugers kursus marts
og oktober . Forelæsninger, holdundervisning og kliniktimer (JPB,
AK, OL, JFT, PS, HM, LK, NE)
4 . Prægraduat undervisning i klinisk socialmedicin og rehabilitering
for medicinstuderende på 10 . semester . 6 rul af 2 uger med efterfølgende
mundtlig eksamination (JB og MB)
5 . Post Graduate Course in Epidemiological Issues related to Fertility
Research . PhD-kursus i Reprosund/GRASPH-regi afholdt i Bispebjerg
Hospitals Uddannelsescenter 5 .-7 .12 .2012 . Kursusleder:
JPB, kursussekretær HTU . Undervisere for afdelingen: JPB og KTJ .
6 . Ergonomiske risikofaktorer for negativ graviditetsudfald . Forelæsning
ved yngre arbejdsmedicineres kursusdag i Odense
24 .10 .2012 (JPB)
7 . Environmental Epidemiology . Prægraduat kursus, Københavns
Universitet (JPB forelæsninger/holdundervisning) (JPB forelæsninger/holdundervisning/eksamen)
8 . Virksomhedsbesøg for uddannelsessøgende læger i Region Hovedstaden
og Region Sjælland, afholdt på 4 hverdage i .l .a . 2012
(OL)
9 . Modtagelse af forgiftede og kemikalieforurende patienter . Beredskabskursus
Bispebjerg Hospital, tilbagevendende kursus (PJ) .
10 . Patienter med stress og belastningstilstande . Region Hovedstadens
efteruddannelse for almen praksis (DGE-ordningen) området
Stress, angst og depression . 2012 (MB)
26
11 . Postgraduate course in reproductive epidemiology. Københavns
Universitet og Reprosund, 5-7 december 2012 (JPB, KTJ)
12 . Anvendelse af de kompenserende ordninger – med særlig fokus
på borgere med psykiske problemstillinger, undervisning af 30
sagsbehandlere og handicapkonsulenter fra region hovedstadens
kommuner, Vallensbæk februar 2012 (KD, AS)
13 . Social – og arbejdsmedicin, undervisning på fysioterapeutskolen
i Hillerød, januar 2012 (ML,AS, NL og KD)
14 . Ergonomi, kontorindretning og håndtering af skavanker, kirurgisk
afdeling Hillerød, foråret 2012 (NL)
Oplæg og foredrag
1 . Noise and Health – Temadag om støj . Introduktion og mødeledelse
ved Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg
for Miljø og Sundhed . Møde 11 .10 .2012 Eigtveds Pakhus (JPB) .
2 . Hvad siger forskningen om risikoen for kræft blandt brandfolk?
Hvordan kan man forebygge og beskytte sig selv? Indlæg ved infomøde
ved Københavns Brandvæsen den 18 .12 .2012 (JPB) .
3 . Helbredsproblemer ved natarbejde . Oplæg ved møde i 3F og Aktionsgruppen
Abejdere Akademikere 25 .10 .2012 (JPB) .
4 . Yngre Lægers trivsel . Foredrag ved Yngre Lægers konference om
arbejdsmiljø og social kapital, København den / .9 .2012 (JPB og
AV) .
5 . Temadag om indeklima . Introduktion og mødeledelse v/Sundhedsstyrelsens
Rådgivende Udvalg for Miljø og Sundheds møde
den 21 .3 .2012 (JPB) .
6 . 17 forskningsprojekter om psykisk arbejdsmiljø – et pilotprojekt
om reguleringsperspektiver . Møde i Arbejdstilsyneet den
23 .3 .2012 . Paneldiskussion (JPB) .

7 . Risikoen for brystkræft ved natarbejde . En international konsensusrapport
. Foredrag ved møde i DSR, København, den
24 .10 .2012 (JPB) .
8 . Brystkræft ved natarbejde . Oplæg ved Bispebjerg Hospitals virksomhedsmøde
den 25 .10 .2012 (JPB) .
9 . Helbredskonsekvenser ved arbejde om natten med fokus på
brystkræft . Oplæg ved Region Sjællands Arbejdsmiljøkonference,
Korsør, den 23 .10 .2012 (JPB) .
10 . Temamøde mellem fagbevægelsen, Arbejds- og Miljømedicinsk
Afdeling og Region Hovedstaden den 27 .3 .2012 (JPB) .
11 . Undervisning LO-Skolen i arbejdsskader. 9 .2 .2012 (OSM) .
12 . Oplæg ved TTA-Kongres, Københavns Kommune . 23 .2 .2012
(OSM) .
13 . Oplæg om arbejdsevne ved samarbejdsmøde mellem Contra og
Købehavns Kommune . 15 .3 .2012 (OSM) .
14 . Oplæg i Depressionsforeningen, Københavns Rådhus. Lægernes
syn på TTA efter depression . 21 .3 .2012 (OSM) .
15 . Oplæg om projektet Tilbage til arbejde (TTA )ved samarbejdsmøde
med fagbevægelsen . 28 .3 .2012 (OSM) .
16 . Oplæg om arbejdsmedicin Dansk El-forbund . 4 .6 .2012 (OSM) .
17 . Oplæg om muskel-skelet-besvær ved AT’s task force møde,
Landskronagade . 4 .9 .2012 (OSM) .
18 . Oplæg om projektet Tilbage til arbejde (TTA) ved samarbejdsmøde
mellem Københavns Kommune og VIRK Island . 10 .9 .2012
(OSM) .
19 . Undervisning LO-skolen i Arbejdsskader. 27 .9 .2012 (OSM) .
20 . Oplæg om TTA af indvandrere sammen med Trine Rønde, Incita .
11 .10 .2012 (OSM) .
27
21 . Oplæg om forebyggelse af muskel-skelet-besvær, AM 2012 i Nyborg
Strand . 19 .11 .2012 OSM) .
22 . Oplæg om arbejdsevne ved samarbejdsmøde mellem Contra og
Sjællandske kommuner . 29 .11 .2012 (OSM) .
23 . Rengøringskonferencen i 3 F . 16 .1 .2012 (AK)
24 . Erhvervssygdomme og -ulykker i 3F . 8 .3 .2012 (AK) .
25 . Hvad er en arbejdsmedicinsk patient? Oktober 2012 (AK) .
26 . COPEWORK – COPESTRESS Workplace Study . Dansk Psykolog
Forening 19 .10 .2012 (YKL)
27 . COPESTRESS – Copenhagen Stresstreatment Project . Dansk Psykolog
Forening 28 .11 .2012 (YKL)
28 . Resultater fra COPESTRESS . Oplæg DASAM møde 22 .11 .2012
(YKL)
29 . Projekt Luft og Løft - En undersøgelse af nedslidningsskader &
helbredsskader ved partikelforurening hos ansatte i lufthavnen .
Temadag for arbejdsmiljøorganisationen i Københavns Lufthavne
A/S den 26 . april 2012 (CB)
30 . CPH-BagPack - En undersøgelse af helbredsskader ved luftforurening
og nedslidningsskader hos bagageportører i lufthavnen .
Årsmøde for sekretærer ved de arbejdsmedicinske klinikker d . 28 .
september 2012 (CB)
31 . Projekt Luft og Løft - En undersøgelse af helbredsskader ved luftforurening
og nedslidningsskader hos ansatte i lufthavnen . Temadag
for arbejdsmiljøorganisationen i SAS d . 8 . november 2012
(CB)
32 . Dansk Reproduktionsepidemiologisk netværksmøde . 23 .10 .2012
(KTJ)
32 . Stress og stresshåndtering . Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Bispebjerg Hospital, d . 6 .2 .2012 (Nell)

33 . Trivsel på arbejdspladsen . FOA Frederikssund 21 .2 .2012 (Nell,
TKWH og Margrete Andersen)
34 . Stress og stresshåndtering for læger . Yngre Læge-dagen – Karriere
og uddannelse i Region Sjælland, d . 9 .6 .2012 (Nell)
35 . Arbejds-og Miljømedicinsk Afdelings håndtering af sager om
mobning . Metal Hovedstaden, d . 29 .10 .2012 (Nell)
36 . Det er stress! Eller depression? Kan man blive syg af stress? Lægedage,
d . 14 .11 .2012 (Nell)
37 . Informationsmøde om indeklima . ”Behandling og rådgivning for
flygtninge-OASIS,”, den 29 .5 .2012 (PK, NE) .
38 . Moulds in artic Buildings . Artec Event, Sisimiut, Marts 2012 (NE)
39 . Fremtidens arbejdsmedicin . LO fyraftensmøde om Arbejdsmiljø .
13 .3 .12 (LK)
40 . Lungelidelser blandt isoleringsarbejdere . Valby . Fyraftensmøde .
19-4 .12 (LK)
41 . Helbredsproblemer blandt medlemmer af Dansk jernbaneforbund
. Østerbro . 4 .5 .12 (LK, TM)
42 . Arbejdsbetingede skulderlidelser . Fyraftensmøde for PLO og speciallæger
. Herlev Hospital . 8 .5 .12 (LK)
43 . Udfordringer i arbejdsmedicin set fra en arbejdsmedicinsk afd.
Erhvervssygdomsudvalget . Inspirationsseminar . 18 .9 .12 (LK)
44 . Arbejdsbetingede skulderlidelser . Bispebjergdagen . 27 .9 .12 (LK)
45 . Arbejdsmedicinsk dermatologi . Hud- og allergiafdelingen . Gentofte
. 22 .10 .12 . (LK)
46 . Arbejdsbetingede sygdomme blandt asphalt- og tagarbejdere. Silkeborg
. 26 .10 .12 (LK)
47 . Stresshåndtering, repræsentantsskabsmøde i 3F København,
september 2012 (NL+AS)
48 . Forebyggelse af konflikter og belastninger gennem den gode pause,
oplæg for personalet på Psykiatrisk afdeling i Frederikssund,
foråret 2012 (NL+AS)
49 . Individuel håndtering af sygdom, Advisory Board, Region Hovedstaden
og TIC, september 2012 (HN+KD)
28
50 . Håndtering af sygdom, oplæg for ca . 60 medarbejdere fra Facilityservice,
Hillerød Hospital, oktober 2012 samt information/
drøftelse med lederegruppen samme dag (BJ) .
51 . The effects of a multidisciplinary stress-treatment programme on
patient return to workrate and symptom reduction: A waitlisted
randomised controlled trial . 21 .3 .12 ICOH International Congress
on Occupational Medicine, Cancun, Mexico (BN) .
Samarbejdsprojekter med andre afdelinger
1 . Øget fokus på henvisning af patienter med eventuelt arbejdsbetingede
cancersygdomme . I 2012 er der igangsat konkret samarbejde
med de lungemedicinske afdelinger på Gentofte og Bispebjerg
Hospitaler vedrørende henvisning af patienter med lungecancer
- de 2 lægefora er undervist i fokusaktiviteter (AK og OL) .
Foredrag og posters
1 . Bang J, van´t Veen, Frisk M . A Case of Acute .Local Neurotoxicity
Following Cutaneus Exposure to a Phenoethanol Solution Used
as an Anesthetic in Fry . EAPCCT 2012 . London . ( Abstract: Clinical
Toxicology vol 50,4 page 315) .
2 . Ladegaard Y, Netterstrøm B . COPEWORK – COPESTRESS Workplace
Study . Posterpræsentation . Stressforskningskonference
2012, Bispebjeg Hospital 31 .10 .2012
3 . Bonde JP, Persistent Organic Pollutants and Birth Outcomes .
Workshop on Comining Birth Corhortes Data – Lessons from
past and ongoing studies . Barcelona 29-30 .3 .2012
4 . Bonde JP, Persistent Organic Pollutants and Reproductive Health
. Chicos Workshop, Torino, 24-25 .5 .2012 .
5 . Bonde JP, Har miljø/livsstil negative indvirkning på reproduktionsfunktionen?
Årsmøde i Det Svenske Selskab for Reproduktionsmedicin,
Malmø, 16 .-17 .3 .2012 .
6 . Bonde JP, Exposure Assessment and Reproductive Toxicity and
Boron Exposed Workers in China . Workshop on the new toxicological
evidence of Borate Substances, Warsaw, October 9-10, 2012 .
7 . Grandahl K., Johnsen C ., Jacobsen P., Respiratory Disorders after

Exposure to High-Level Ozone from a Deodorizer . Poster ved International
Congress of the European Association of Poisons Centres
and Clinical Toxocologists . 25 May-1 June, 2012, London, UK .
8 . Ebbehøj N, Jacobsen P. Mushroom poisoning in Denmark during
100 years . Foredrag møde i Nordic Association of Poison
Centres .
9 . Nielsen, ML. Præsentation af Ph .d .-afhandling, DASAM Årsmøde,
Nyborg, 2 .3 .2012 .
10 . L Kirkeskov 1 , S . Rytter 2 . Knee symptoms measured by KOOS in
floor layers . ICOH mar 2012 . Cancun . Mexico .
11 . L. Kirkeskov . Occupational Medicine in Denmark . Beskæftigelsesministeriet
. Den Haag . Holland
Bedømmelsesarbejde
1 . PhD-afhandling: Jens Christian Jensen, Predictors of care-seeking
in general practice for back apin and upper extremity pain . A Dansih
population based study . 2012 (CB)
2 . PhD-afhandling: Jakob Hønborg Hansen: Shiftwork in the offshore
vessel fleet: Circadian rhytms and cognitive performance .
Trondhjems Universitet, februar 2012 (JPB) .
3 . PhD-afhandling: Susan Hovmand Lysdal: Occupational hand eczema
and its career consequences among trained haridressers: a
register based questionnaire study .Københavns Universitet, den
13 .4 .2012 (JPB)
4 . PhD-afhandling: Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen: Social Work
Environment and Mental Health – An epidemiological study of
interpersonal work environment factors as predictors of psychotropic
treatment, Københavns Universitet, september 2012 (JPB) .
5 . PhD-afhandling: Claudia A . Schneider: Work, Environment
and Reproductive Health, Erasmus Universitetet, Rotterdam,
25 .10 .2012 (JPB) .
6 . Disputats: Hans Jørgen Søgaard: Mental Disorders in Long-Term
Sickness Absence, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Universitet, 2012 (JPB) .
29
7 . Kundskabsoversigt: Arbejdsmiljøets bidrag til hjerte-kar-sygdom
udarbejdet for Arbejdsmiljøverket af Bengt Järvholm og Kristina
Reutervald, februar 2012 (JPB) .

Organisatorisk arbejde
Organisatorisk arbejde
1 . Formand for Det Videnskabelige Rådgivende Udvalg for Miljø og
Sundhed (JPB)
2 . Formand, Arbejdsmiljøforskningsfondens videnskabelige udvalg
(JPB)
3 . Associate Editor, redaktør for Miljø og Sundhed (Det Blå Blad),
Sundhedsstyrelsen (JPB)
4 . Associate Editor,BMC Public Health (JPB)
5 . Kursusleder prægraduat kursus i arbejdsmedicin, Københavns
Universitet (JPB)
6 . Medlem af Bachelor-udvalget ved Københavns Universitet (JPB)
7 . Arbejdsmedicinske sagkyndige for Retslægerådet (JPB, NE)
8 . Næstformand, Sundhedsfagligt Råd (LK)
9 . Repræsentant for ledere i Virksomheds MED-udvalg (LK)
10 . Repræsentant for ledere i Fusions-Virk-MED (LK)
11 . Kasserer, Dansk Selskab for Arbejdsmedicin DAMO (LK)
12 . Sagkyndigt medlem, Arbejdsmiljøklagenævnet (LK)
13 . Sagkyndigt medlem, Miljøklagenævnet (LK, NE)
14 . Medlem, Udviklingsforum for ledelsesudvikling, BBH (LK)
15 . Medlem af Udviklingsforum for arbejdsmiljø, BBH (LK)
16 . Medlem, Arbejdsgruppe for MUS (LK)
17 . Medlem, ICOH’s Subcommittee for Construction (LK)
30
18 . Medlem af styregruppe vedr . TrivselOP (LK)
19 . Lægeligt medlem af Byfornyelsesnævnet for Region Hovedstaden
(CB)
20 . Medlem af redaktionsgruppen for Armoni (CB)
21 . Medlem af TASK-Force gruppen blandt de arbejdsmedicinske
klinikker (CB)
22 . Sundhedsstyrelsens repræsentant i Erhvervssygdomsudvalget
(JFT)
23 . Formand for videreuddannelsesudvalget, DASAM (JFT)
24 . Bestyrelsen, ICOEPH (JFT)
25 . Formand, Uddannelsesrådet for Arbejdsmedicin, Region Øst
(JFT)
26 . Postgraduat klinisk lektor (JFT)
27 . Sagkyndig, Patientklagenævnet (JFT)
28 . Evalueringsfølgegruppen for Det store TTA-projekt (SM)
29 . Medlem af bestyrelsen for Københavns Stressforskningscenter
(SM)
30 . Medlem af bestyrelsen, Danske Arbejdsmedicineres Organisation,
(NHE)
31 . Udpeget af Erhvervs og Byggestyrelsen til gruppe under Dansk
Standard, som arbejder med udarbejdelse af ny indeklimastandard
for boliger, kontorer og institutioner . (HM)
32 . Medlem af ICOH scientific committee: Indoor Air Quality and
Health . (HM)

33 . Medlem af Helsingør Boligkommision (HM)
34 . Udpeget til Byfornyelsesnævnet for Hovedstaden (HM)
35 . ICOH, National Secretary, Denmark (MLN)
36 . Medlem af ICOH Scientific Committee on Work Organization
and Psychosocial Factors (MLN)
37 . Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Psykosocial Medicin
(DSPM) (MLN)
38 . Medlem af DASAMs videreuddannelsesudvalg (MLN)
39 . Medlem af bestyrelsen for Selskab for Arbejdmiljø (SAM) (MLN)
40 . Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Psykosocial Medicin
(DSPM) (MB)
41 . Editional Board, International Journal of Behavioral Medicine
(BN)
42 . ICOH subcommittee on Cardiovascular disease (BN)
43 . Ekspertgruppe for NFA-udredning af Psykiske helbredsproblemer
og tilbagevenden til arbejdet (BN)
44 . Leder af Stressklinikken i Hillerød (BN)
45 . Formand for udvalget vedr . Hovedformål 2 under Forebyggelsesfonden
(NE)
46 . Medlem af udvalget vedr . Udvikling og udredning under Arbejdsmiljøforskningsfonden
(NE)
47 . Medlem af Lægeforeningens Attest Udvalg (JB)
48 . Medlem af Kontaktudvalget for Lægeligt og Socialt samarbejde
(KL og Lægeforeningen) (JB)
31
49 . Medlem af styregruppen til ”Arbejdsmiljøkonference 2012” (OL)
50 . Bekæmpelsesmiddelrådet, Miljøministeriet (PJ)
51 . Arbejdsgruppen for Antidotberedskab i Danmark, formand PJ
52 . Hovedkursusleder for arbejds – og Samfundsmedicin (AK)
53 . Inspektor for Sundhedsstyrelsen (AK)
54 . Medlem af arbejdsmiljøgruppen . LO Storkbh . (HN + KD)
Organisering af konferencer og videnskabelige møder
1 . Temamøde mellem fagbevægelsen og Arbejds-og Miljømedicinsk
Afdeling i Region Hovedstaden, Bispebjerg Hospital, 28 .
marts 2012 (HT, CB, MLN, OL og LK)
2 . The 9. Danish Stress Research Conference, Konference, Bispebjerg
Hospital 31 . October 2012 (NELL, VIBS og HTUL i samarbejde
med NFA og KU)
3 . Måling af depression i befolkningsundersøgelser. Dansk Selskab
for Psykosocial Medicin, København, 24 . januar 2012 (MLN i
samarbejde med Ulla Christensen)

Forskningsprojekter under udførelse
(Omfatter kun igangværende projekter, hvor der er givet mindst én ekstern bevilling)
Hvad betyder senere pensionsalder for hjertesygdomme og depression
Resumé:
Den demografiske udvikling og finanskrisen har for alvor sat tidspunktet
for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på dagsorden . Nye
opsigtsvækkende udenlandske undersøgelser viser en markant bedring
i oplevelsen af eget helbred og færre søvnforstyrrelser, når folk
går på pension . Disse resultater tyder på, at arbejdsmiljøet i bred
forstand spiller en stor rolle for helbredet i den ældre del af arbejdsstyrken,
og understreger, at man ved omlægning af pensionsalderen
bør tage hensyn til arbejdsmiljøet for at modvirke negative helbredsmæssige
konsekvenser .
I dette studie belyses forekomsten af kredsløbssygdom og depression
i årene før og efter overgang til aldersbetinget pension . Undersøgelsen
er registerbaseret og omfatter alle bosiddende i Danmark,
som gik på efterløn eller anden helbredsbetinget pension fra 1990
og frem .
Projektdeltagere:
Kasper Olesen (phd studerende), Naja Hulvej Rod, Reiner Rugulies,
Sigurd Mikkelsen, Bo Netterstrøm og Jens Peter Bonde (projektleder
og hovedvejleder)
Tidsramme: 1 .4 .2011-31 .3 .2014
Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden DKK 1 .8 mio .
________________________________________________________
Det emotionelt krævende arbejde i forhold til udvikling af udbrændthed
og depression
Resume:
En række studier har vist, at psykosociale krav og belastninger i arbejdet
kan have negative konsekvenser for mentalt helbred og medføre
sygefravær . Forskningen har taget udgangspunkt i oplevet indflydelse
på samt kvantitative krav i arbejdet . Betydningen af det emotionelt
32
krævende arbejde, som blandt andet opleves i arbejdet med at servicere,
pleje og undervise mennesker, er kun ringe undersøgt, og begrebet
er dårligt defineret .
PhD-projektet med titlen ”Betydningen af emotionelt krævende arbejde
for udviklingen af udbrændthed og depression” har til formål
at undersøge, om emotionelt krævende arbejde medfører en forøget
risiko for udvikling af udbrændthed og depression . Herunder afklares
og afgrænses begrebet emotionelt krævende arbejde . Det undersøges,
om oplevelsen af arbejdet som berigende optræder som en
modificerende faktor, og om kortisolkoncentrationen er associeret til
emotionelt krævende arbejde på den ene side og udbrændthed og
depression på den anden side .
Projektets data stammer fra det større PRISME-projekt (Psychological
RISk factors in the work environment and biological MEchanisms
in the development of stress) . PRISME-projektet er et stort prospektivt
studie indeholdende både spørgeskemabesvarelser, kliniske interviews
og analyser af spytkortisol . Data blev indsamlet i 2007 og
2009 blandt 502 arbejdsenheder i Århus kommune og Region Midtjylland
. Henholdsvis 4 .489 og 3 .224 personer deltog i første og anden
spørgerunde .
Der vil i projektet blive anvendt skalavalideringsmetoder samt logistiske
regressionsanalyser med inddragelse af både individuelt vurderet
psykisk arbejdsmiljø samt arbejdsgruppe-niveauer og med kontrol
for en række potentielle confoundere .
Projektdeltagere:
Projektet gennemføres af PhD-studerende Marianne Agergaard Vammen
i samarbejde med Jane Frølund Thomsen, Sigurd Mikkelsen fra
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Åse Marie Hansen, NFA,
samt den øvrige Prismegruppe .
Tidsramme: 1 .12 .2010-31 .10 .2014
Bevilling: Ph .d . projektet er finansieret af Lundbeck

MODENA-Projektet
Resumé:
Omkring 8 % af danske lønmodtagere har inden for det seneste år
har været udsat for mobning på arbejdspladsen, og 1-2 % oplyser,
at mobning finder sted ugentligt eller hyppigere . Man ved en del om
mobningens natur og om mobbeofres sociale og psykologiske karakteristika,
men det er fortsat usikkert, om mobning kan resultere i
vedvarende psykisk lidelse .
Projekts formål er at undersøge, om mobning er forbundet med en
øget risiko for udvikling af psykisk lidelse, og om mobning fører til
ændring i stress-hormon balancen . Undersøgelsen baseres på PRIS-
ME-kohorten (offentligt ansatte i Aarhus-regionen) og Samarbejde og
Arbejdsklima-kohorten (ansatte ved 60 arbejdspladser i hele landet) .
I alt inviteres 8 .300 personer, som har deltaget i både en baselineundersøgelse
og en opfølgnings-undersøgelse 2 år fra PRISME og fra
Samarbejde og Arbejdsklima .
Der foretages en fornyet spørgeskemaundersøgelse for at identificere
nye tilfælde af psykisk lidelse siden sidste opfølgning i 2009 (Prisme)
og 2008 (Samarbejde og Arbejdsklima) .
Spørgeskemasvarene danner grundlag for psykiatriske interviews
af 1 .000 personer, som opfylder screeningskriterier for depression,
angst og søvnproblemer .
For at studere om mobning har helbredsmæssige konsekvenser på
længere sigt, er det nødvendigt at have uafhængige mål for mobbeprocessen
(eksponering) og sygdommen (udfaldet) . I projektet analyseres
risikoen for nye sygdomstilfælde i opfølgningsperioden på 2
år blandt nye mobbeofre og som funktion af omfanget af mobning i
arbejdsenhederne målt på vidneudsagn . Begge metoder har fejlkilder,
men supplerer hinanden . Førstnævnte forudsætter 3 undersøgelsesrunder,
og sidstnævnte udtrykkes som andelen af en ansatte ved en
arbejdsenhed, der oplyser, at de har været vidne til mobning .
33
Projektdeltagere:
Projektgruppen består af tværfagligt samarbejde mellem flere nationale
institutioner; Jens Peter Bonde, Jane Thomsen og Maria Gullander
fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital,
Henrik Kolstad, Morten Vejs Willert fra Arbejdsmedicinsk klinik i Århus,
Annie Høgh fra Psykologisk Institut ved Københavns Universitet,
Åse Marie Hansen og Roger Persson fra NFA og Ole Mors fra
Center Psykiatriskforskning ved Risskov .
Tidsramme: Juni 2010 – Juli 2013
Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden DKK 5,8 mio .
________________________________________________________
SHARM-Projektet. Årsager til kønsforskelle i udvikling af bevægeapparatlidelser
Resumé:
Studiet sætter fokus på kønsforskelle med hensyn til arbejdsmæssige
bevægeapparatbelastninger og forekomst og forløb af bevægeapparatlidelser
. Hensigten er at udbygge det videnskabelige grundlag, der
skal til for at sikre, at forebyggende, rehabiliterende og erstatningsmæssige
tiltag tilgodeser begge køn .
Aktuelle studie har to hovedformål:
1 . at undersøge, om risikoen for operationskrævende lidelser i
skuldre og håndled er forskellig for kvinder og mænd . For skulderlidelser
afprøves dette inden for et enkelt fag med tilsyneladende
homogene eksponeringer . For håndledslidelser afprøves
på tværs af fag, om eksponerings-respons-kurverne for kvinder
er mere stejle end kurverne for mænd . Denne hypotese har ikke
tidligere været fremsat eller efterprøvet
2 . at undersøge, om der inden for et eksponeringsmæssigt tilsyneladende
homogent fag findes kønsbestemte forskelle i arbejdsop-

gavernes karakter, udførelse og tidsmæssig udbredelse, status og
indflydelse på egne og andres opgaver .
I projektet vil den ergonomiske eksponering for henholdsvis kvinder
og mænd blive karakteriseret ved brug af en jobeksponeringsmatrice
(JEM), som etableres dels på baggrund af en ekspertvurdering af belastninger
inden for homogene jobgrupper dels på baggrund af objektive
målinger . Operationskrævende lidelser i skulder og hånd identificeres
af Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret . Gennem
detaljerede målinger af arbejdsopgaver inden for malerfaget kombineret
med oplysninger om den tidsmæssige udstrækning analyseres
for specifikke kønsforskelle .
Projektet knytter sig til et igangværende projekt i Region Midt, hvor
der etableres en JEM baseret på samme metoder som i dette projekt .
Der vil blive etableret et samarbejde mellem de to projekter, således
at der opnås en betydelig ressourcebesparelse i dataindsamlingen .
Projektdeltagere:
Projektet gennemføres af PhD-studerende Thomas Heilskov-Hansen,
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital . Hovedvejleder
er Jane Frølund Thomsen og projektvejleder Sigurd Mikkelsen,
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital . Øvrig vejleder
er Susanne Wulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet
Herning . Herudover deltager Rolf Petersen, Arbejdsmedicinsk
klinik, Slagelse Sygehus, Gert-Åke Hansson, Arbejdsmedicinsk
Klinik, Lund Universitetshospital .
Tidsramme:1 .10 .2010-1 .3 .2014
Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden DKK 5,5 mio .
________________________________________________________
Forebyggelse af arbejdsbetingede hudsygdomme
Resumé:
Projektet skal gennemføre en sekundært forebyggende indsats over
for patienter med anmeldt arbejdsbetinget håndeksem for at forebygge
langvarig sygemelding og udstødning fra arbejdsmarkedet .
Undersøgelsen gennemføres som en randomiseret interventionsundersøgelse,
og effekten af indsatsen evalueres som forskellen på sygefravær
mellem/og sygdommens sværhedsgrad i interventions- og
34
kontrolgrupperne . Arbejdsbetinget hudsygdom er den hyppigste anerkendte
gruppe af arbejdsbetingede sygdomme i Danmark, og hos
15% fører det til langvarig arbejdsløshed eller førtidspension . Indsatsen
består i en eksemskole og et arbejdspladsbesøg med henblik på
substitution og oplæring af patienten og dennes kolleger i hudpleje .
Projektdeltagere:
Maja Fisker PhD-studerende, Tove Agner, Dermatologisk Afdeling
og Niels Ebbehøj, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg
Hospital .
Tidsramme: September 2011 – August 2013
Bevilling: Arbejds- og miljøforskningsfonden 3 .582 .000 DKK .
________________________________________________________
Støjstress. Ekstra auditive virkninger af støj og stress på arbejdspladsen.
Resumé:
Det er projektets formål at undersøge om udsættelse for støj i arbejdsmiljøet
medfører risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom,
søvnforstyrrelser, sygefravær samt at afklare, om kombination
af støj og psykosociale påvirkninger afspejles i stresshormonprofilen .
Projektet omfatter en registerbaseret opfølgning af omkring 8 .500
personer, som i 2002 var ansat i 91 virksomheder, hvor der foreligger
mere end 800 fuldskiftsstøjmålinger . Denne population følges op i
Lægemiddelregistret i Danmarks Statistik samt i Landspatientregistret
. En del af projektet er en genundersøgelse af tidligere undersøgte
personer, hvor der foretages ambulant blodtryksmåling, måling
af stresshormoner samt fornyet undersøgelse af støjudsættelse .
Projektdeltagere:
Projektet ledes af Zara Stockholm og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk
Klinik, Aarhus Sygehus, og udføres i et samarbejde med Audiologisk
Afdeling og Medicinsk Patologisk Afdeling på Aarhus Universitets
Hospital, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital . (JPB)
Tidsramme: 1 .10 .2008-31 .12 .2011 .
Bevilling: DKK 2,424 fra Arbejdsmiljøforskningsfonden .

Copenhagen Stress Treatment Project (COPEstress)
Resumé:
Projektets formål er at evaluere effekten af to stressbehandlingsprogrammer
. Et individuelt behandlingsprogram udviklet af Stressklinikken,
Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital og et gruppebaseret
behandlingsprogram udviklet af Stresscentret Kalmia i Hørsholm .
Effekten måles ved hastigheden af tilbagevenden til arbejde, sygefravær,
arbejdsmarkedstilknytning efter 1 år, samt ændring i symptomniveau
og fysiologiske mål for stress .
Undersøgelsen baseres på data fra projektet ”COPESTRESS – Copenhagen
STRESS Treatment Project”, som er et klinisk randomiseret
kontrolleret projekt udført af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Bispebjerg Hospital i samarbejde med Liaison psykiatrisk afdeling,
Bispebjerg Hospital og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) . I projektet indgår 280 sygemeldte borgere med stressrelaterede
funktionelle lidelser, henvist fra praktiserende læger . Den
kliniske gennemførelse af behandlingsprogrammerne er finansieret
af Trygfonden og Arbejdsmiljøforskningsfonden . Der publiceres data
vedr .:
1) Effekten af behandlingsprogrammerne på hastigheden af tilbagevenden
til arbejde, sygefravær og arbejdsmarkedstilknytning efter 1 år .
2) Effekten af behandlingsprogrammerne på symptomniveau og 3)
Ændringer i fysiologiske stressmarkører under rekonvalescens . Dataindsamlingen
afsluttet sommeren 2011 .
Projektdeltagere:
Projektet gennemføres af Stresscentret Kalmia og Stressklinikken, Hillerød
Hospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital
. Samarbejdspartnere er NFA og Liaison Psyk afd . BBH . Projektet
vil fysisk finde sted både på BBH og på Stresscentret Kalmia i Hørsholm
og i to psykologhuse i København . Evaluering af effekt på arbejdspladsen
foretages af cand . psych . Yun Ladegaard, effekt af behandling af
cand . psyk . Lene Friebel, der nu er indskrevet som PHDstuderende og
fysiologiske effekter af projektleder Bo Netterstrøm . Fra samme institution
deltager endvidere Marianne Borritz og Nanna H . Eller .
Tidsramme: 1 .1 .2010-31 .12 .2012
Bevilling: Trygfonden DKK 3,7 mio og AMFF 1,4 mio
Website: www .copestress .dk .
35
TTA. Det store Tilbage Til Arbejde projekt.
Resumé:
Forskningen retter sig mod undersøgelser af betydningen af en arbejdsmedicinsk
indsats over for sygemeldte, forebyggelse af sygefravær
betinget af fysiske belastninger på arbejdet samt forebyggelse af
sygefravær forårsaget af psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet .
Projektdeltagere:
Projektet ledes af Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk
Afdeling, Bispebjerg Hospital . Fra samme institution deltager endvidere
John Bang, Marianne Borritz, Jo Coolidge, Niels Ebbehøj, Martin
Lindhardt Nielsen, Ole Lyngenbo, Ane-Kathrine Lindemark, Margrethe
Andersen samt Jens Peter Bonde .
Tidsramme: 1 .4 .2010-31 .3 .2013 .
Bevilling: Forebyggelsesfonden DKK 5 mio .
Status: Projektet er i drift, der er randomiseret 538 patienter (31/12-10)
til TTA-interventionsgruppen . 1/4 af de randomiserede patienter ses
til klinisk undersøgelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
________________________________________________________
Betydningen af udbredte miljøgifte for forplantningsevnen: Ventetid til
graviditetsstudier i Grønlandske og europæiske befolkningsgrupper.
Resumé:
Mange miljøgifte har vist sig at have svage hormonlignende virkninger,
hvorfor der gennem flere år har været fokus på spørgsmålet om,
hvorvidt udbredte svært nedbrydelige miljøgifte kan have betydning
for menneskers forplantningsevne .
Projektdeltagere:
Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Bispebjerg Hospital, i samarbejde med Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk
Klinik, Århus Universitetshospital og i samarbejde med en
international sammensat styregruppe .
I dette projekt undersøges, om en høj koncentration i blodet af en
række miljøgifte er relateret til, hvor lang tid der går, før et par opnår
en graviditet . Studiet omfatter 1 .710 gravide kvinder og deres partnere,
og studiet finder sted i Grønland, Warszawa og Kharkiv og er en
del af et europæiske EU-finansieret studie .

Tidsramme: 1 .1 .2011-31 .12 .2013
Bevilling: Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom . DKK 2,7 mio .
Website: www .inuendo .dk/clear
________________________________________________________
Miljøgiftes påvirkning af mænds sædkvalitet
Resumé:
Barnløshed er et hyppigt problem og ofte med ukendte årsager . Omkring
halvdelen af årsager til barnløshed hos par er relateret til manden . Den
mandlige reproduktion er en kompleks proces, og en lang række faktorer
har indflydelse på den mandlige forplantningsevne, herunder alder,
livsstilsfaktorer såsom rygning, fedme, alkohol samt nogle miljøgifte .
Undersøgelser viser, at miljøgifte kan skade DNA’et i sædcellerne
uden målbar effekt på sædtal, motilitet og morfologi . Skadet sæd-
DNA kan øge risikoen for infertilitet .
Studiets formål er at undersøge, om serumkoncentrationer af udvalgte
miljøgifte påvirker mandlig fertilitet, herunder DNA’et i sædceller
samt anti- og proapoptotiske markører i sæd .
Studiet er et tværsnitsstudie af cirka 600 mænd fra Grønland, Polen
og Ukraine . Analyserne er baseret på sæd- og blodprøvedata fra
CLEAR-projektet . Blodprøver er blevet analyseret for HCB, PBDE,
PFC, phthalater, cotinin, bisphenol A samt metallerne Hg, Pb og Sd .
En forståelse af sædcelle DNA-skader og apoptose kan være vigtige
for at forstå den epidemiologiske udvikling af mandlig infertilitet .
Studiet er en del af projektet Reprosund, som søger at samarbejde i
Ørestadsregionen omkring fertilitetsforskning, -rådgivning og -viden .
Projektdeltagere:
Projektet gennemføres af PhD-studerende Ina Olmer Specht, Arbejds-
og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Jens Peter
Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
samt Aleksander Giwercman, Scanian Andrologi Center, Malmø, Bo
Jönsson, Institut for Laboratoriemedicin, Lund og Karin Sørig Hougaard,
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) samt
partnere i Reprosund- og CLEAR-projektet .
Tidsramme: Januar 2011 – april 2015 .
Bevilling: REPROSUND (EU finansieret projekt) kr . 1,2 mill og CLEAR
(FP7 projekt) kr . 300 .000
36
CLEAR: Climate Change, Environmental Contaminants and Reproductive
Health.
Resumé:
Et internationalt projekt, hvor fremmedstoffers indvirkning på forplantningsevne
samt nyfødtes og børns udvikling og helbred undersøges
i 3 kohorter i Grønland, Warszawa og Kharkiv i Ukraine . Koncentrationen
af vidt udbredte forureningsstoffer, som bromet, flammehæmmere,
fluorerede forbindelser, phthalater samt tungmetaller
måles i 1 .500 blodprøver fra mødre under svangerskabet . Det indgår
også i projektet at vurdere, om klimaændringer kan medføre større
belastning med fremmedstoffer i udsatte befolkningsgrupper .
Projektdeltagere:
Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik,
Aarhus Universitets Hospital i samarbejde med en internationalt
sammensat styregruppe .Projektet finder sted i samarbejde med én
canadisk og 8 europæiske forskningsinstitutioner .
Tidsramme: 1 .5 .2009-30 .4 .2013 .
Bevilling: European Commission R & D Project, FP7-ENV-2008-1 .
DKK 2 .040
Website: www .inuendo .dk/clear
________________________________________________________
MINERVA - Arbejdsmiljø- og reproduktion: Forskernetværk, databaser
og analytiske epidemiologiske studier.
Resumé:
Det er projektets formål at samle danske forskere inden for reproduktion
i et arbejdsmiljønetværk 1) at fokusere på fosterskader og
arbejdsmiljø ved opbygningen og udnyttelsen af nationale databaser,
2) at rekruttere nye forskere til området via PhD- og postdoc-forløb
samt 3) at gennemføre i alt 5 delprojekter om aktuelle arbejdsmiljørelevante
problemstillinger:
1 . Ergonomiske risikofaktorer for negativ graviditetsudfald
2 . Betydningen af stress under graviditeten for graviditetens forløb
og barnets udvikling
3 . Forældres erhvervsrelaterede udsættelse for hormonforstyrrende
stoffer og risikoen for negative graviditetsudfald

4 . Moderens erhverv og risiko for, at barnet udvikler en allergisk
sygdom
5 . Arbejdsrelaterede paternelle risikofaktorer for infertilitet blandt
sønner og døtre
Projektdeltagere:
Projektet ledes af en styregruppe bestående af Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk
Klinik, Aarhus Universitets Hospital, Karin Sørig Hougaard,
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og
Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg
Hospital . I projektet deltager endvidere forskere fra Syddansk Universitet,
Institut for Epidemiologi, Aarhus Universitet, Anatomisk Institut,
Aarhus Universitet samt University of California, Los Angeles,
USA .
Tidsramme: 1 .7 .2008-30 .6 .2011
Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden 6, 250 og et PhD-stipendium
fra GRASPH
Website: Projekthjemmeside er under udarbejdelse .
________________________________________________________
Har bygge-anlægsarbejdere i Danmark øget risiko for at få KOL – og
hvis ja, er der da forebyggelsesperspektiver?
Resumé:
Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om der er en øget risiko
for KOL blandt danske mandlige bygge-anlægsarbejdere, med
særligt fokus på risikoen blandt nedrivere (jord- og betonarbejdere)
og tømrere sammenlignet med en gruppe uden støvudsættelse (portører),
og at kortlægge støvniveauet på danske bygge-anlægspladser
gennem de senere år og nu . Desuden vil vi kortlægge aktuelle arbejdsmiljøforanstaltninger
og forebyggelsespotentialer med henblik
på efterfølgende implementerings strategi .
Projektdeltagere:
Projektet ledes af Lilli Kirkeskov og Ellen Mølgaard (ph .d .-studerende)
. I øvrigt deltager Charlotte Brauer og Harald Meyer som vejledere .
Projektet udgår fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg
Hospital . Desuden er Nina Skavlan Godtfredsen lungemedicinsk
konsulent fra Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital .
37
Harald Hannerz, fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
NFA, og Finn Tüchsen, seniorkonsulent, tidligere NFA, bidrager med
registerundersøgelse af sammenhæng mellem erhverv og KOL-diagnose
.
Peter Vinzents, Eurofins Miljø A/S, bistår med kortlægning af tidligere
og nuværende støvniveauer .
Tidsramme: 2011-2114
Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden DKK 3 .891 .000,-
________________________________________________________
Forgiftninger – Epidemiologi på grundlag af danske registre.
Resumé:
Der dør flere af forgiftninger end i trafikken og antallet af indlæggelser
og skadestuebesøg pga . af forgiftninger overstiger hver for sig 10 .000
om året . Forgiftninger har således store konsekvenser, men årsager
og omstændigheder er kun beskrevet i begrænset omfang .
Projektets formål er at beskrive forgiftningsmønstret i Danmark og at
analysere forhold af betydning for forgiftningsulykker . Desuden søges
pålideligheden af de sædvanligt benyttede data på området forbedret
ved udvidelse og sammenkobling af data .
Deltagere:
Peter Jacobsen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital,
Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
.
Tidsramme: 2011-2013
Bevilling: Sygekassernes Helsefond, 250 .000 kr, bevilling no: 2011B162 .
Status: Indhentning af data .
________________________________________________________
CPH-BagPack – Muskelskelet lidelser ved tungt løftearbejde. En undersøgelse
af lufthavnsportører
Resumé:
Tungt løftearbejde kan medføre slidgigt og andre muskel-skelet
sygdomme, men man ved ikke nok om hvor store belastninger,
der er skadelige . Ved lastning af fly håndterer lufthavnsportørerne
dagligt flere tons bagage og ofte sidder de sammenkrøbet i trange
lastrum, hvilket bl .a . medfører vrid i ryggen og akavede løft . Vi har

derfor i vores undersøgelse valgt at fokusere på denne gruppe .
Vi anvender en ny teknologi baseret på en kombination af videooptagelser
og computersimulation til at beregne de fysiske belastninger
ved løftearbejde i kroppens forskellige dele, fx i lænderyggen og i knæ,
hofter og skuldre . Man kan desuden tage højde for vrid i ryggen, ændret
løftehøjde, rækkeafstand mv . i computersimuleringen .
Den enkelte persons belastning ved forskellige løftesituationer sammenholder
vi med oplysninger om muskel-skeletlidelser fra Landspatientregistret
og Sygesikringsregistret . Vi kan derved få et mål for risikoen
for at udvikle lidelser i lænderyg, knæ, hofter og skuldre ved forskellige
tunge løft . Dette vil give et bedre grundlag for at forebygge skader .
Undersøgelsen vil omfatte lufthavnsportører med arbejde i Københavns
Lufthavn i Kastrup siden ca . 1980, i alt ca . 5000 personer, og en
sammenlignelig kontrolgruppe uden belastende arbejde .
Projektdeltagere:
Fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital: Overlæge
Charlotte Brauer, overlæge Sigurd Mikkelsen, ph .d .-studerende
Stine Hvid Bern, overlæge Jane Frølund Thomsen og professor Jens
Peter Bonde .
Fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet:
Lektor Erik Bruun Simonsen, ph .d .-studerende Henrik Koblauch
og lektor Tine Alkjær Eriksen .
Fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Lektor
Lau Caspar Thygesen og seniorforsker Karin Helweg-Larsen .
Tidsramme: Oktober 2011 – september 2014
Bevilling: Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
med 6 mio . kr . og Gigtforeningen med 70 .000 kr .
Website: www .cphbagpack .dk
________________________________________________________
Projekt om helbredsskader og luftforurening i Københavns Lufthavn
Resumé:
Målinger har vist, at partikelforureningen af udendørsluften i visse
dele af Københavns Lufthavn er større end ved stærkt trafikerede veje
i København . Men man ved ikke, hvordan denne forurening påvirker
de ansatte . Undersøgelsen skal be- eller afkræfte, om arbejdsmæssig
udsættelse for partikelforurenet luft i Københavns Lufthavn er forbun-
38
det med helbredsskader . Undersøgelsen vil omfatte nuværende og
tidligere lufthavnsportører og andre ansatte i Københavns Lufthavn i
Kastrup og en sammenlignelig kontrolgruppe, i alt ca . 72 .000 mandlige
ufaglærte personer .
En del af deltagerne modtager spørgeskema om deres arbejde i lufthavnen
. Derudover undersøger man i sygdomsregistre, om deltagerne
har en større risiko for at udvikle hjertesygdomme, kroniske
lungesygdomme og kræft i lunger og urinveje end kontrolgruppen .
Projektdeltagere:
Fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital: Overlæge
Charlotte Brauer, overlæge Sigurd Mikkelsen, overlæge Jane
Frølund Thomsen, overlæge Niels Ebbehøj og professor Jens Peter
Bonde .
Fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Lektor
Lau Caspar Thygesen, ph .d .-studerende Karina Lauenborg Møller og
seniorforsker Karin Helweg-Larsen .
Fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet:
Professor Steffen Loft .
Finansiering: Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
med 3 mio . kr .
Tidsplan: Februar 2012 – januar 2015
________________________________________________________
IPD-Work (Work-related psychosocial factors and health in subgroups:
Individual-participant-data meta-analysis)
Ud fra erfaringer med at mange tidligere undersøgelser har været
manglet styrke til at skabe sikker viden om effekten af psykisk arbejdsmiljø
på helbredet, har man samlet et europæisk konsortium
og en europæisk database baseret på tidligere undersøgelser fra Finland
(FPS, HeSSup), Holland (POLS), Belgien (Belstress), Sverige
(SLOSH, WOLF N+S), Frankrig (Gazel), England (Whitehall II), Danmark
(NAK, COPSOQ I+II, PUMA, PIFT) og Tyskland (HNR) som
tilsammen omfatter ca . 170 .000 personer . Dermed bliver der styrke
til at analysere flere detaljer end man har kunnet i de enkelte studier .
Data er samlet i 2010-1 og der er publiceret om psykiske arbejdsmiljøforhold
og rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet, samt
hjerte-karsygdom . I 2013 planlægges artikler om sammenhænge mel-

lem psykisk arbejdsmiljø og slagtilfælde, sukkersyge, depression og
mentalt helbred, bevægeapparats lidelser, luftvejssygdomme, kræft
og nedsat arbejdsevne .
Projektet koordineres af Mika Kivimäki, øvrige ledende forskere er Töres
Theorell, Reiner Rugulies og Nico Dragano . Desuden medvirker
forskere fra alle del-studier, herunder Marianne Borritz (PUMA) og
Martin Lindhardt Nielsen (PIFT) her fra afdelingen .
________________________________________________________
Undersøgelse om Yngre Lægers Arbejdsmiljø
Foreningen af Yngre Læger ønsker en bred kortlægning af yngre lægers
arbejdsmiljø . I januar 2012 sendte foreningen e-mails til deres
medlemmer med link til et internetbaseret spørgeskema om yngre
lægers arbejdsmiljø . Hovedemnerne i spørgeskemaet var arbejdstid,
arbejdsopgaver, fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø, fremtidsudsigter,
sygefravær, helbred og livsstil . Arbejds- og Miljømedicinsk
Afdeling Bispebjerg Hospital blev tilbudt opgaven om at rense,
bearbejde og analysere data . Som følge heraf forventes en mindre
rapport offentliggjort i foråret 2013 udformet i et samarbejde mellem
Foreningen af Yngre Læger og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Bispebjerg Hospital .
Medvirkende fra Foreningen af Yngre Læger:
Forhandlingschef Lene Esbensen
Medvirkende fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling:
Professor Jens Peter Bonde og Forskningsassistent Anshu Varma
________________________________________________________
Arbejdsmiljøfaktorers og organisatoriske forholds betydning for tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet. En 2 års forløbsundersøgelse af
ansatte i Region Hovedstaden.
Resumé:
Med aldrende befolkninger i Europa, og andre lande med en vestlig
livsstil, aftager forholdet mellem unge og ældre mennesker, den såkaldte
”dependency ratio” . Med andre ord aftager forholdet mellem
mennesker med en indtjening i forhold til den andel, der modtager
penge fra det offentlige, hvad enten dette er i form af socialhjælp, inklusive
dagpenge, eller folkepension . Over tid kan en sådan ubalance
udgøre en trussel mod selve samfundsstrukturen, og tendensen i
Europa og andre vestlige samfund er gået mod at hæve den generelle
39
pensionsalder og på anden vis opmuntre folk til at udskyde alderen
for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet .
Region Hovedstaden har på ovenstående baggrund bedt Arbejds- og
Miljømedicinsk Afdeling gennemføre en undersøgelse af hvilke forhold
i arbejdsmiljøet af primært psykosocial art (inklusive organisationsændringer:
fusioner, fissioner, ledelsesskift mm), der hænger
sammen med ansattes motivation for at fortsætte deres arbejdstilknytning
minimum til nominel pensionsalder .
Projektet vil tage udgangspunkt i data fra TrivselOP undersøgelsen
2011, der blev gennemført af Rambøll . Af ca . 35 .000 ansatte havde
omkring 29 .000 besvaret et spørgeskema, der indhentede information
om en lang række arbejdsforhold . TrivselOP-undersøgelsen savnede
imidlertid information om bl . a . livsstil og selvopfattet helbred,
information som fandtes i en undersøgelse fra BBH 2009, den såkaldte
Trisufus undersøgelse . Da BBH personalet udgør en stor og
i vid udstrækning repræsentativ gruppe i Region Hovedstadens sygehusvæsen,
ca . 8 %, besluttede projektgruppen derfor at analysere
også disse data med væsentlige mål for jobtilfredshed som udfaldsvariable:
intention om at forlade arbejdet hvis økonomisk muligt og
højt sygefravær .
Med henblik på opfølgning vil TrivselOP data gennem Danmarks Statistik
blive koblet til relevante nationale registre .
Projektdeltagere:
Fra AMED: Poul Suadicani (projektleder), Kasper Olesen, Jens Peter
Bonde, Finn Gyntelberg, Martin Lindhart Nielsen, Sigurd Mikkelsen,
Jane Frølund Thomsen .
Fra Koncern Organisation og Personale: Jesper Strøyer Andersen og
Charlotte Hyldtoft
Tidsramme: 1 .5 .2012-1 .5 .2014
Bevilling: Projektet finansieres af Region Hovedstaden
________________________________________________________
Erhvervsmæssig udsættelse for PCB og udvikling af sygdomme.
Resumé:
Der har i de senere år været stigende bevågenhed omkring de mulige
helbredsmæssige konsekvenser af PCB-udsættelse i indeklimaet og
ved bygningsrenovering og affaldshåndtering .

Parallelt hermed er der i videnskabelige undersøgelser rejst mistanke
om, at forskellige helbredseffekter har kunnet sættes i forbindelse
med PCB-niveauer, som ligger tæt på baggrundsbefolkningens .
På den baggrund har Arbejdsmiljøforskningsfonden efterspurgt en
udredning til belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig
PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom .
Vi har foretaget litteratursøgning i National Library of Medicine (Pub-
Med) for perioden 1966- april 2012 . Formålet var at finde alle fagfællebedømte
engelsksprogede artikler, som beskriver helbredseffekter
som følge af arbejdsmæssig udsættelse for PCB . Vi fandt i alt 46 artikler,
13 erhvervskohortestudier der belyser cancerdødelighed, og 33
artikler der belyser ikke-maligne helbredseffekter .
De væsentligste undersøgelser af kræftforekomst omfatter erhvervskohorter
fra tre amerikanske og to europæiske kondensatorfabrikker,
hvor den luftbårne PCB-eksponering langt overskred vore
dages grænseværdier .
I disse erhvervskohorter er det et gennemgående træk at den samlede
kræftdødelighed er lavere end baggrundsbefolkningens . Mortalitetsstudier
har en række begrænsninger når, det drejer sig om at
påvise øget risiko for sjældne cancerformer . Derfor er det bemærkelsesværdigt,
at man i ét studie fandt en øget risiko for kræft i lever og
galdeveje, idet netop denne type kræft også er observeret i dyreeksperimentelle
studier .
En række mindre tværsnits- og case-studier af højeksponerede arbejdere
og enkelte nyere undersøgelser af bygningsarbejdere og indeklimaeksponerede
giver beskeden evidens for påvirkning af leverenzymer,
immunfunktion og skjoldbruskkirtlen . Nyere undersøgelser
antyder en mulig sammenhæng mellem PCB-udsættelse og udvikling
af neurodegenerativ lidelse hos kvinder .
Mens det samlede resultat af litteraturgennemgangen af helbredsrisiko
ved erhvervsmæssig udsættelse således er beroligende, må
man på basis af eksperimentelle forskningsresultater anbefale at
unødig udsættelse for PCB undgås i forbindelse med håndtering af
PCB-holdigt materiale . Ind til videre er der ingen evidens for, at PCBudsættelse
i indeklimaet medfører øget sygdomsrisiko .
40
Projektdeltagere: Cand . scient ., ph .d . Allan Astrup Jensen, Nordisk Institut
for Bæredygtige Produkter, Miljøkemi og Toksikologi; Professor,
civilingeniør, ph .d . Lars Gunnarsen, SBI; Koncernoverlæge Harald W .
Meyer, Rockwool International . Fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Bispebjerg Hospital: Jens Peter Bonde, Peter Jacobsen, Ellen B .
Pedersen, Charlotte Brauer, Niels E . Ebbehøj .
Tidsramme: 01 .02 .12- 30 .09 .12
Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden 553 .400 DKK
Status: Afsluttet med rapport til Arbejdsskadestyrelsen

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Lilli Kirkeskov Ledende overlæge LK
Charlotte Brauer Overlæge CB
Niels Ebbehøj Overlæge NE
Jane Frølund Thomsen Overlæge JFT
Nanna Hurwitz Eller Overlæge NHE
Peter Jacobsen Overlæge PJ
Ann Kryger Overlæge AK
Sigurd Mikkelsen Overlæge SM
Ole Steen Mortensen Overlæge OSM
Bo Netterstrøm Overlæge BN
John Bang Afdelingslæge JB
Marianne Borritz Afdelingslæge MB
Ellen Bøtker Pedersen Afdelingslæge EBP
Jo Anna Stina Coolidge Afdelingslæge JASC
Anne Grete Claudi Jensen Afdelingslæge AGC
Ole Lyngenbo Afdelingslæge OL
Jeanne S . Thorsen Introlæge
Kasper Grandahl Introlæge KG
Tania Podlaska Mariager Introlæge TPM
Tanja Korfitsen Carøe Introlæge TKC
Nanna Cassandra Læssøe Introlæge NL
Christa Schelske Introlæge CS
Pernille Kofoed Introlæge PK
Youting Zhang 1 . reservelæge YZ
Paula ECG Hammer Nielsen Reservelæge PHN
Eva Støttrup Hansen Reservelæge ESH
Tina Chor Sygeplejerske TC
42
Sekretariat
Tina Skovgaard Ledende lægesekretær TS
(fratrådt)
Pia Hilliger Ledende lægesekretær PH
Vivi Andersen Lægesekretær VA
Ruth Bartholin Lægesekretær RB
Jette Dahl Lyster Lægesekretær JDL
Christian Frandsen Lægesekretær CF
Karin Inger Jensen Lægesekretær KIJ
Mette M . Hastrup Lægesekretær MMH
Birthe Pedersen Lægesekretær BP
Vibeke Skibsrud Lægesekretær VS
Mette Thisted Lægesekretær MT
Anemarie Tornsberg Lægesekretær AT
Yvonne Winther Lægesekretær YW
Kristina Withøft Aggestrup Lægesekretær KWA
Rie Rosberg Lægesekretærelev RR
Anne-Sofie Kirusis Lægesekretærelev AK
Stine Bonde Bendixsen Lægesekretærelev SBEN
Jane Riskjær Landal Lægesekretærelev JRL
Isabel Rudbeck Marslew Lægesekretærelev IRW
Forskningsenheden
Jens Peter Bonde Professor JPB
Finn Gyntelberg Professor Emeritus
Hanne Tulinius Professorsekretær HTU
Poul Suadicani Seniorforsker PS
Anshu Varma Forskningsassistent AV
Dorte Hanskov Forskningsassistent DH
Ellen Fischer Mølgaard PhD-studerende EFM

Emina Mocevic Forskningsassistent EM
Ina Olmer Specht PhD-studerende IOS
Jeppe Schultz Christensen PhD-studerende JSC
Kasper Olesen PhD-studerende KO
Kristian Tore Jørgensen Postdoc KTJ
Lene Friebel PhD-studerende LF
Maja Hviid Fisker PhD-studerende MHF
Marianne Agergaard Vammen PhD-studerende MAV
Maria Gullander PhD-studerende MG
Mark Lidegaard Forskningsassistent ML
Pernille Kristiansen Forskningsårsstuderende PK
Rikke Hinge Carlsson PhD-studerende RHC
Stine Hvid Bern PhD-studerende SHB
Thomas Heilskov-Hansen PhD-studerende THH
Tilde Sylvan Müller Forskningsårsstuderende TSM
Yun Ladegaard Psykolog YL
Østerbroundersøgelsen (Indtil september 2012)
Merete Appleyard Kontorchef MA
Jacob Louis Marott Statistiker JLM
Connie Haugaard Fuldmægtig, cand .jur . CH
Carsten Christiansen Projektmedarbejder CC
Jørgen Kaj Rosendahl Kofoed Projektmedarbejder JLRK
Socialmedicinsk Enhed – SME (Fra 1.10.2012)
Sven Viskum Overlæge SV
Susie Andersen Lægesekretær SA
Camilla Vitu Socialfaglig konsulent CV
Kirsten Draiby Faglig leder, CAF KD
43
Nina Laursen Fysioterapeut NL
Martin Lindhardt Nielsen Afdelingslæge MLN
Henrik Nielsen Overlæge HN
Anne Stahlscmidt Psykolog AS
Bodil Jansen Socialfaglig konsulent BJ
Margrethe Andersen Fysioterapeut MA
Ane-Kathrine Lindemark Psykolog AKL
Lotte Petersen Psykolog LP

Besøgsadresse
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Bakke 23, indgang 33
2400 København NV
arbejdsmedicin@bbh .regionh .dk
Tlf .: 3531 6060
Fax: 3531 6070
Arbejds- og
Miljømedicinsk Afdeling
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er den arbejdsmedicinske klinik i Region Hovedstaden .