Download rapport - Dansk Arkitektur Center

sådan Fungerer
branchekonFiguration
Branchekonfiguratoren repræsenterer en radikalt ny måde at designe, plan-
lægge og producere præfabrikerede træhuse på. Den er baseret på et slags
‘byggeklodsprincip’ og skal i højere grad forstås som procesoptimering end
som CAD.
Producenter, der ønsker at anvende konfiguration, skal som det første opløse
deres vigtigste konstruktioner i en række forhåndsdefinerede elementer, der
kan konfigureres ud fra et tilhørende regelsæt. Det kan fx være vægelemen-
ter, tagkassetter og gulvkassetter.
- Når vi programmerer nye elementer, fokuserer vi meget på, hvordan elemen-
terne bygges sammen og påvirker hinanden, hvis deres dimensioner ændres.
Det er en central del af systemets intelligens. Hvis et hus forlænges med en
meter, er det jo ikke kun væggene, der ændrer sig. Det er også gulvet, taget,
tagudhænget og samlingerne mellem de forskellige dele, siger Geert Smed fra
Factotech.
I dette udviklingsprojektet har producenterne Frifeldt Huse A/S og HP3
bidraget med dokumentation af, hvordan deres konstruktioner, tegninger og
arbejdsrutiner er bygget op. Deres viden er derefter blevet programmeret ind
i konfiguratoren og omdannet til klart definerede elementer og regler. I projektets
første fase var det især de bærende konstruktioner og deres samlinger,
der blevet fokuseret på.
Når tilstrækkeligt mange elementer og regler er færdigprogrammeret, viser
byggeklodsprincippet for alvor sin styrke. For selvom udfaldsrummet for de
enkelte konstruktionselementer, der kan modelleres i konfiguratoren, nu er
klart defineret og således begrænset af regler, opstår der alligevel et meget
stort antal variations-muligheder.
Branchekonfiguratoren er samtidig tænkt som en åben it-platform, hvor alle
interesserede producenter kan dele deres elementer. Det vil skabe nye forretningsmuligheder
og øge vidensdelingen. Det fælles byggeklodsprincip sikrer,
at elementerne er ”kompatible” og kan kombineres, uden at konfigurationens
mange fordele går tabt.
1) Et nyt hus skal modelleres op.
Den første væg oprettes. Under
modellering præsenteres den
kun som et forenklet objekt. Men
allerede her gemmer der sig et
væld af informationer bag den
simple kasseform.
2) Et nyt hus påbegyndes typisk
ved, at man først definere alle
ydervægge.
6) Døre og vinduer hentes fra et
standardkatalog. De kan også
oprettes som nye typer til
det givne byggeri. Væggenes
kontruktioner ændres
automatisk alt efter placering.
3) Husets ydervægge lukkes
ved at forbinde væggenes
samlingspunkter (markeret
som cylindre). Man kan også
flytte, kopiere, rotere og spejle
væggene.
7) Tagets parametre kan ændres
manuelt. For eksempel i forhold
til udhængstype, taghældning,
dimensioner på kipbjælker med
videre.
4) Dernæst optegnes
indervæggene.
8) Ved hjælp af en række forskellige
måder at vise konstruktionen
på, kan man ændre detaljer,
samlinger og flytte vægge.
Branchekonfiguratoren
genberegner og opdaterer
automatisk alle berørte forhold.
5) Når vægkonstruktionerne er på
plads, kan man med ét museklik
tænde for rammekonstruktioner
i vægge, gulv og tag. Alt placeres
og dimensioneres ud fra
standardregler og hensyn til husets
geometri.
9) Ændring af taghældning
er normalt en meget
ressourcekrævende ændring.
Men med branchekonfiguratoren
kan det gøres automatisk og selv
på et meget sent tidspunkt før
produktionsstart.
10) Når huset er modelleret op, kan
det vises til kunde på forskellige
måder, der gør det lettere at
vurdere, om der skal foretages
flere ændringer.
11) Når kunden og producenten
er enige om, at modellen af
huset er færdig, genererer
branchekonfiguratoren automatisk
et samlet produktionsgrundlag.
Herunder konstruktionstegninger,
detaljetegninger, styklister
skærelister med videre.
14 15