Download rapport - Dansk Arkitektur Center

Fremtidens
Formbare træhus
en innovationshistorie
om konFiguration aF
præFabrikerede boliger

Tekst: Jesper Andersen
Design & layout: Lene Sørensen Rose
Foto: Jesper Andersen
indhold
04 Forord
06 kan byggeriet industrialiseres?
Grænser for præfabrikation?
Ønskes: bedre produktionsflow
14 sådan Fungerer branchekonFiguration
16 klart svar på kundens ønsker
om fordele i kunderelationen
Bolden holdes på kundens banehalvdel
Kan vi bygge det?
Kunderne vil kun ændre det, de kan se
20 komplet produktionsgrundlag på ét sekund
om fordele i produktionsfasen
Fra kundemøde til færdigt hus
Ensartede tegninger er gode tegninger
Færre udgifter til statikberegning
Energiberegning og Det Digitale Byggeri
28 ny drivkraFt til hele branchen
om fordele for branchens udvikling
Videndeling frem for konkurrence
Stærkere leverandørforhold og øget specialisering
Hurtigere udvikling af branchestandarder
Øgede eksportmuligheder
Arkitekterne vil gerne være med
36 aFslutning og status

Forord
byggeriets innovation har i de sidste tre år gennemført en række ud­
viklingsprojekter med fokus på systemleverancer, modularisering og
konfigurering. Formålet har været at optimere byggevirksomheders
interne produktionsprocesser og samtidig øge deres kunders medind­
flydelse på de færdige produkter.
dette projekt har overordnet set det samme sigte. som flere af vores
andre projekter, viser det, at investeringer i langsigtet udvikling ska­
ber kontinuitet i byggevirksomheders produktion og styrker deres
identitet over for kunderne.
dette projekt viser, at der selv i en af de mest industrialiserede dele af
byggebranchen – præfabrikation af flade og rumstore træelementer
– fortsat er store gevinster at hente.
også her genfinder vi en række af de traditionelle udfordringer i
byggeriet: den manglende sammenhæng mellem forskellige projekt­
faser og deraf følgende fejlmuligheder, ekstraarbejde og problemer
med effektivt at håndtere individuelle kundeønsker. derfor har også
præfab­branchen et betydeligt forbedringspotentiale.
dette projekt er også et markant opgør med tanken om, at innovation
kun bør foregå i al hemmelighed inden for den enkelte virksomheds
egne rammer.
her er det ikke bare en enkelt virksomhed, der internt har udviklet en
unik konfigurationsløsning. det er en gruppe af interessenter i og om­
kring præfab­branchen, der har skabt en ny og åben konfigurationsplatform
for alle interesserede præfab­producenter. en platform der
viser vejen til øget samarbejde, større effektivitet, nye forretningsmuligheder
og som flytter branchens fokus fra ’lukket innovation’ til
’åben innovation’.
i denne caserapport præsenterer vi i kort form nogle af de mest bemærkelsesværdige
resultater, der er opnået indtil nu. selv om byggeriets
innovation hermed afslutter projektet, fortsætter udviklingsarbejdet
med uformindsket styrke.
dette understøttes yderligere af de vigtige erfaringer, som implementeringen
af branchekonfiguratoren hos de medvirkende virksomheder
vil føre med sig i 2009.
projektet er som nævnt et af flere beslægtede forløb, som byggeriets
innovation har været involveret i gennem perioden 2005 til 2008.
der findes information om vores arbejdsgrundlag og aktiviteter på
buildinglab.dk.
mikkel a. thomassen
Divisionschef, Byggeriets Innovation
4 5

kan byggeriet
industrialiseres?
Gennem de sidste 50 år er der sket en omfattende industrialisering af stort set
alle brancher i dansk erhvervsliv. Men udviklingen i byggeriet halter bagefter.
Mange af byggeriets arbejdsprocesser har i princippet samme struktur som for
100 år siden. Derfor har forholdet mellem kvalitet og pris i danske bygge rier
heller ikke fulgt samme udviklingskurve som stærkt industrialiserede bran-
cher.
Traditioner og konservatisme er én del af forklaringen. Manglende produkt-
modularisering og udbredt ad hoc-organisering er en anden. Desuden er
byggepladser meget forskellige fra indendørs produktionsmiljøer, der kan
kontrolleres ned til mindste detalje. Alt andet lige er det nemmere at optimere
arbejdsprocesser, der ikke går i stå, hvis det begynder at regne, eller fordi de
fremsendte bygge-materialer er talt forkert op.
Et af de hjørner af dansk byggeri, der er mest inspireret af industriel mas-
seproduktion, er branchen for præfabrikation af træhuse. Formålet med at
præfabrikere byggeelementer er netop at flytte så meget af produktions-
processen fra byggepladsen til produktionshallen. Det har mange store for-
dele – fx reducerede produktionsomkostninger, bedre kvalitet, mere effektiv
produktionsstyring og et langt mindre tidsforbrug på byggepladsen. Derfor er
præfabrikation heller ikke nogen ny idé.
Men i langt de fleste tilfælde er der kun tale om præfabrikation af husenes
bærende konstruktioner, mens resten af byggeriet – såsom indvendig/udvendig
beklædning og el-installationer – færdiggøres på traditionel facon ude på
byggepladserne. Det gør man blandt andet for at kunne imødekomme kundernes
ønsker til materialevalg, fordi de er komplicerede at håndtere under
præfabrikation.
Problemet er derfor, at øget præfabrikation ofte begrænser producentens
muligheder for at vise sig fleksibel over for potentielle købere – og det i en
tid, hvor mange forventer stor indflydelse på, hvordan deres bolig udformes.
Det får mange producenter til at holde igen med at øge graden af præfabrikation.
Det grundlæggende spørgsmål er altså, hvordan man øger omfanget af industrialiseret
masseproduktion uden at begrænse huskøbernes voksende behov
for medbestemmelse – såkaldt mass customization.
6 7

grænser For præFabrikation?
Det var med denne problemstilling i fokus, at Byggeriets Innovation i 2006
afviklede ”Den præfabrikerede bolig” som et såkaldt prejekt (et forprojekt).
Formålet var at undersøge, om træbaseret præfabrikation kan industrialise-
res yderligere og samtidig understøtte individuelle løsninger for den enkelte
boligejer.
”Præfabrikation er ikke nogen let disciplin. Var den det, havde alle jo
strømlinet deres produktion for længe siden. Selv små ændringer kan
hurtigt blive svære at håndtere på forhånd. Og hvis elementerne ikke
passer sammen ude på bygge-pladsen, så forsvinder fordelene hurtigt op
i den blå luft.”
geert smed, Factotech
Prejektets hovedkonklusion var, at et vidensbaseret konfigurationssystem
kunne understøtte øget industrialisering uden at begrænse købernes ople-
velse af medbestemmelse. Især fordi man via konfiguration kan systematisere
og ensarte de dele af et byggeri, som kunderne alligevel ikke interesserer sig
for, mens man øger fleksibiliteten på områder, hvor kunderne typisk ønsker
stor medindflydelse.
Prejektet pegede desuden på, at en sådan konfigurator med fordel kunne
udvikles til at fungere på brancheniveau. Det vil sige som et netværksbaseret
system, der er åbent for alle interesserede præfab-producenter frem for kun
at blive brugt af en enkelt virksomhed. En branchekonfigurator blev vurderet
som den hurtigste vej til massive forbedringer af kvalitet og øget konkurren-
cedygtighed i branchen som helhed.
8 9

projektets deltagere
Konfiguratorprojektet blev gennemført i perioden august 2007 til de-
cember 2008. Konsortiet bag det blev sammensat af repræsentanter
fra:
Factotech
Systemudvikler med speciale i konfiguration. Ansvarlig for udvikling af
konfiguratorsystemet og overordnet projektejer.
hp3
Leverandør af præfabrikerede træhuse. Har indsamlet og struktureret
sin viden om egne produkter og processer, som har dannet grundlag for
programmering af elementer og regler i konfiguratorens nuværende
løsningskatalog.
Frifeldt
Leverandør af præfabrikerede træhuse. Har ligeledes bidraget med
produkt- og procesviden.
attic group
Leverandør af præfabrikerede kviste. Har bidraget med rådgivning og
erfa-ringer fra udvikling af eget konfiguratorsystem.
ingeniørhøjskolen i århus
Har bidraget med viden om lovmæssige forhold, statik og energibereg-
ning.
arkitekthøjskolen i århus
Har vurderet udviklingen af konfiguratoren ud fra arkitekters behov og
tænkemåder.
arkitektfirmaet aart
Har ligeledes deltaget i sparring om, hvordan konfiguratoren kan udvik-
les med arkitekters behov for øje.
Dertil kom en række andre bidragydere inden for områderne kommuni-
kation, analyse og brugerfladedesign.
10 11

Hvad er en konfigurator?
En konfigurator et it-system, der indeholder viden om en eller flere virksomheders produktsortiment. I dette tilfælde
viden om, hvordan forskellige elementer i et præfabrikeret hus er konstrueret, og hvordan de kan kombineres med
hinanden.
Når et hus modelleres i konfiguratorens 3D-modul, knyttes der automatisk store mængder af information til
de valgte elementer. Udfra disse informationer kan konfiguratoren derefter generere et detaljeret og ensartet
produktionsgrundlag, der understøtter alle faser af den efterfølgende produktionsproces.
ønskes: bedre produktionsFlow
I foråret 2008 udførte Kragelund Kommunikation på vegne af Byggeriets
Innovation en målgruppeanalyse blandt 15 præfab-producenter. Næsten alle
anså optimering af deres produktionsflow for at være et vigtigt eller meget
vigtigt fokusområde.
Producenternes to største problemer var manglende styring af produkti-
onsgrundlag samt dårlig kommunikation mellem tegnestue og produktion.
Desuden beskrev de manglende tid og ressourcer som en væsentlig barriere
for deres interne udviklingsprojekter. 14 af de 15 virksomheder anså det for
(meget) vigtigt at reducere antallet af fejl i produktionen. 10 mente, det var
(meget) vigtigt at reducere deres afhængighed af nøglemedarbejdere. 5 virksomheder
ønskede bedre muligheder for at fordele medarbejderressourcerne
anderledes.
Fælles for disse problemstillinger er, at de alle kan løses med en branchekonfigurator.
Det skyldes især, at en sådan konfigurator:
• automatisk genererer et ensartet tilbuds- og produktionsmateriale
• udløser store tids- og ressourcebesparelser i alle faser fra salg til produktion
• skaber sikkerhed for, at der kun sælges ”tilladte” og rentable løsninger
• leverer ensartede tegninger og gør kommunikation mellem tegnestue og
produktion mere effektiv
• gør det langt nemmerere at håndtere og udvikle nye produktvarianter.
På baggrund af målgruppeanalysens resultater valgte Byggeriets Innovation i
første omgang at koncentrere projektindsatsen om en produktionsorienteret
konfiguratorløsning. På lidt længere sigt er arkiteternes behov også tiltænkt
en vigtig rolle i udviklingsprocessen. Derfor blev repræsentanter fra Arkitektskolen
Århus og fra arkitektfirmaet AART fra starten inviteret til at deltage i
projektets følgegruppe.
12 13

sådan Fungerer
branchekonFiguration
Branchekonfiguratoren repræsenterer en radikalt ny måde at designe, plan-
lægge og producere præfabrikerede træhuse på. Den er baseret på et slags
‘byggeklodsprincip’ og skal i højere grad forstås som procesoptimering end
som CAD.
Producenter, der ønsker at anvende konfiguration, skal som det første opløse
deres vigtigste konstruktioner i en række forhåndsdefinerede elementer, der
kan konfigureres ud fra et tilhørende regelsæt. Det kan fx være vægelemen-
ter, tagkassetter og gulvkassetter.
- Når vi programmerer nye elementer, fokuserer vi meget på, hvordan elemen-
terne bygges sammen og påvirker hinanden, hvis deres dimensioner ændres.
Det er en central del af systemets intelligens. Hvis et hus forlænges med en
meter, er det jo ikke kun væggene, der ændrer sig. Det er også gulvet, taget,
tagudhænget og samlingerne mellem de forskellige dele, siger Geert Smed fra
Factotech.
I dette udviklingsprojektet har producenterne Frifeldt Huse A/S og HP3
bidraget med dokumentation af, hvordan deres konstruktioner, tegninger og
arbejdsrutiner er bygget op. Deres viden er derefter blevet programmeret ind
i konfiguratoren og omdannet til klart definerede elementer og regler. I projektets
første fase var det især de bærende konstruktioner og deres samlinger,
der blevet fokuseret på.
Når tilstrækkeligt mange elementer og regler er færdigprogrammeret, viser
byggeklodsprincippet for alvor sin styrke. For selvom udfaldsrummet for de
enkelte konstruktionselementer, der kan modelleres i konfiguratoren, nu er
klart defineret og således begrænset af regler, opstår der alligevel et meget
stort antal variations-muligheder.
Branchekonfiguratoren er samtidig tænkt som en åben it-platform, hvor alle
interesserede producenter kan dele deres elementer. Det vil skabe nye forretningsmuligheder
og øge vidensdelingen. Det fælles byggeklodsprincip sikrer,
at elementerne er ”kompatible” og kan kombineres, uden at konfigurationens
mange fordele går tabt.
1) Et nyt hus skal modelleres op.
Den første væg oprettes. Under
modellering præsenteres den
kun som et forenklet objekt. Men
allerede her gemmer der sig et
væld af informationer bag den
simple kasseform.
2) Et nyt hus påbegyndes typisk
ved, at man først definere alle
ydervægge.
6) Døre og vinduer hentes fra et
standardkatalog. De kan også
oprettes som nye typer til
det givne byggeri. Væggenes
kontruktioner ændres
automatisk alt efter placering.
3) Husets ydervægge lukkes
ved at forbinde væggenes
samlingspunkter (markeret
som cylindre). Man kan også
flytte, kopiere, rotere og spejle
væggene.
7) Tagets parametre kan ændres
manuelt. For eksempel i forhold
til udhængstype, taghældning,
dimensioner på kipbjælker med
videre.
4) Dernæst optegnes
indervæggene.
8) Ved hjælp af en række forskellige
måder at vise konstruktionen
på, kan man ændre detaljer,
samlinger og flytte vægge.
Branchekonfiguratoren
genberegner og opdaterer
automatisk alle berørte forhold.
5) Når vægkonstruktionerne er på
plads, kan man med ét museklik
tænde for rammekonstruktioner
i vægge, gulv og tag. Alt placeres
og dimensioneres ud fra
standardregler og hensyn til husets
geometri.
9) Ændring af taghældning
er normalt en meget
ressourcekrævende ændring.
Men med branchekonfiguratoren
kan det gøres automatisk og selv
på et meget sent tidspunkt før
produktionsstart.
10) Når huset er modelleret op, kan
det vises til kunde på forskellige
måder, der gør det lettere at
vurdere, om der skal foretages
flere ændringer.
11) Når kunden og producenten
er enige om, at modellen af
huset er færdig, genererer
branchekonfiguratoren automatisk
et samlet produktionsgrundlag.
Herunder konstruktionstegninger,
detaljetegninger, styklister
skærelister med videre.
14 15

16
klart svar
på kundens ønsker
– om Fordele i kunderelationen
hold bolden på
kundens banehalvdel
I et traditionelt salgs- og tilbudsforløb bruger præfab-producenter mange res-
sourcer på at forberede tilbuds- og tegningsmateriale. Efter det indledende
salgsmøde skal sælgeren både kommunikere med tegnestuen, en ekstern ingeniør
og måske også produktionen. Der skal beregnes priser, laves 3D-skitser,
grundplanstegninger med videre. Og hvis kunden kommer med ændringer,
skal dele af processen gentages.
Dette arbejde foregår ofte på et tidspunkt, hvor kunden endnu ikke har bundet
sig til købet. Det skaber en reel risiko for, at tidsforbruget er spildt, hvis
kunden vælger et andet tilbud.
Med en fuldt integreret branchekonfigurator ser situationen anderledes ud.
For processen starter med, at sælger og kunde sammen bygger den ønskede
bolig i konfiguratorens 3D-modul. Det kan både gøres helt fra bunden eller
med udgangspunkt i et standardbyggeri. Antallet af elementer i konstruktionen
er således kendt helt fra begyndelsen. Det samme gælder alle de informationer,
der knytter sig til dem.
Det betyder, at tegninger, prisoverslag og andet tilbudsmateriale kan genereres
med få museklik. Producenten sparer altså store ressourcer i tilbudsfasen
og kan samtidig levere tilbudsmaterialet til kunden fra dag til dag. Selv
i tilfælde af mange ændringer ligger bolden næsten hele tiden på kundens
banehalvdel. Det gør det nemmere for producenten at fastholde kundens opmærksomhed
og skaber øget tillid, fordi hurtig respons fra producentens side
signalerer høj faglig kompetence.
”Vores kunder indhenter ofte tilbud fra tre forskellige producenter. Så
hvis der er for lang ventetid på tegninger og tilbud fra en af dem, øger det
helt klart risikoen for at blive valgt fra.”
erik pedersen, Frifeldt huse a/s
kan vi bygge det?
En anden velkendt problemstilling er,
at kunderne beder om tilbud på særlige
tilpasninger, der senere viser sig
at skabe vanskeligheder i produktionen.
Producentens egne sælgere kan
relativt let gå ud i produktionen og
forhøre sig. Men hvis sælgeren arbejder
som fri konsulent eller er ansat i
en anden virksomhed, er det sværere
for vedkommende at få adgang til
den nødvendige viden, før kunden
skal have et svar.
Konsekvensen kan enten være, at
kundens ønsker afvises på grund
af usikkerhed, og at salget derfor
tabes på gulvet, eller at de særlige
tilpasninger reducerer producentens
overskud. Producenten er nødt til at
holde en svær balance mellem at løbe
en økonomisk risiko og være fleksibel
over for kunderne.
Med branchekonfiguratoren bliver
denne usikkerhedfaktor langt mindre.
For her er den nødvendige viden om
produktionsforholdene indlejret i systemet.
Det skaber sikkerhed for, at
der helt fra begyndelsen kun sælges
realiserbare og produktionsvenlige
løsninger, der kan afleveres til tiden,
og som holder budgettet.
17

kunderne vil kun ændre det,
de kan se
Købere af præfabrikerede træhuse forventer generelt stor indflydelse på,
hvordan deres bolig skal indrettes. Men det er ikke alle forhold, de er interes-
seret i at ændre på. Deres interesser samler sig især om rumlige forhold som
fx husets størrelse, ruminddeling, valg af materialer, antal vinduer/døre og
deres placering. Altså de mest iøjnefaldende ting. Den del af husets konstruk-
tion, der er skjult, har sjældent kundernes store interesse.
Branchekonfiguratoren systematiserer derfor de skjulte konstruktioner, så de
lettere kan masseproduceres. De rumlige forhold gøres derimod mere fleksi-
ble, så fx både inder- og ydervægge kan flyttes frit. Samtidig kan forskellige
sortimenter af vinduer og døre programmeres ind i konfiguratorens katalog.
På den måde får kunden en masse valgmuligheder, uden at de påvirker pro-
duktionsvenligheden, begrænser mulighederne for masseproduktion eller gør
byggeriets samlede økonomi mere usikker.
En anden væsentlig fordel er, at kunden med det samme kan få de ønskede
ændringer at se i branchekonfiguratorens 3D-modul og få oplyst, hvad de ko-
ster. Hvordan vil huset se ud med et ekstra stuevindue? To kviste? En dobbelt
havedør? Det kan både føre til mersalg og øget eftersalg. Især fordi konfigura-
torens hurtige visualisering og prissætning er et effektivt salgsværktøj. Men
også fordi både sælger og kunde får bedre tid til at diskutere “ekstraudstyr” i
stedet for trivielle detaljer i de grundlæggende konstruktioner.
I første omgang er udviklingen af konfiguratoren primært fokuseret på at op-
timere og industrialisere selve produktionsprocessen. Men på sigt vil den også
få stor indflydelse på kommunikation mellem producenterne og deres kunder.
”Hvis vi skal flytte et vindue i et af vores standardhuse, koster det måske
50.000 kroner, fordi ændringen udløser en masse manuelt arbejde. Når
branchekonfiguratoren er fuldt implementeret, vil vi praktisk talt kunne
gøre det gratis.”
erik pedersen, Frifeldt huse a/s
18 19

20
komplet produktionsgrundlag
på ét sekund
Om fordele i produktionsleddet
Fra kundemøde til Færdigt hus
Hurtigere og bedre salg er langt fra det eneste område, hvor branchekonfigu-
ratoren vil kunne tilbyde præfab-producenter markante fordele. For selvom
der i dag er udviklet mange andre it-løsninger på området, understøtter ingen
af dem hele processen fra første kundemøde til nøglefærdigt hus. Det er
netop, hvad branchekonfiguratoren gør.
Det er en grundtanke i udviklingsarbejdet, at branchekonfiguratoren skal
understøtte øget automatisering gennem hele virksomheden. Da alle relevante
informationer fra starten er knyttet til konfiguratorens digitale konstruktioner,
kan den automatisk generere et komplet produktionsgrundlag på et øjeblik.
Det fjerner mange af de fejl, der kan opstå, når produktionsdataene håndteres
manuelt.
For eksempel kan branchekonfiguratoren både levere konstruktionstegninger,
styklister og skærelister til produktionsmedarbejderne. Den er også forberedt
til generere datafiler, der kan sendes videre til computerstyrede skæremaski-
ner. Det sparer arbejdskraft og giver mindre materialespild, fordi skæremaski-
nen selv kan beregne den optimale placering af de dele, der skal skæres ud.
”Bedømt ud fra vores erfaringer hos blandt andre Attic Group tror jeg,
konfiguration vil halvere omkostningerne til præfab-producenternes for-
retningsprocesser. Måske kan de reduceres med 60 til 70 procent, hvis
potentialet udnyttes fuldt ud.”
geert smed, Factotech
– Vi regner med at investere i et nyt opskæreanlæg, når konfiguratoren er
klar til at levere datafiler. Anlægget kan selv justere sit skæreværktøj til hver
opgave. Så slipper vi for at gøre det manuelt, og det vil måske frigøre en hel
medarbejders tid og give os lavere stykomkostninger, siger Erik Pedersen,
Frifeldt Huse A/S.
Automatiske materialelister vil gøre det lettere at lave præcise indkøb. Tilbe-
hørslister vil skabe overblik over ekstra tilbehør til hvert byggeri og forhindre
mangler og fejlleverancer. Leverancelister vil give kunder, der bygger dele af
huset selv, præcis information om, hvilke elementer der kommer hvornår. Ef-
fektiviseringen af de mange delprocesser vil ikke alene give en bedre pro-
duktkvalitet, men også skabe et bedre materialeflow og en kortere gennem-
løbstid.
Ved at lade branchegeneratoren udarbejde hele produktionsgrundlaget, kan
præfab-producenterne spare store ressourcer på deres produktionsforbere-
delse. Dermed får de tre af deres største ønsker opfyldt: langt bedre styring af
produktionsgrundlaget, præcis kommunikation mellem tegnestue og produk-
tion samt større muligheder for at fordele medarbejderressourcerne ander-
ledes.
”Brancekonfiguratoren vil ikke forbedre lidt her og en smule der. Den
vil løfte hele vores arbejdsproces fra første kundekontakt til færdigt
byggeri.”
henrik jørgensen, Frifeldt huse a/s
21

her spiller branchekonFiguratoren
en vigtig rolle
salgsfase 3D-modellering efter kundeønsker / Skitseforslag
tilbudsfase
kontraktfase Baseres på genereret materiale
myndighedsfase
projektforberedelse Indkøbslister af kritiske materialerv
hovedprojekt
produktionsfasen Brug af det ensartede tegningsmateriale
transportfase
Prisberegninger / 3D-tegninger / Grundplanstegninger / Materialelister /
Lister over tilbehør
Udvendige tegninger af byggeriet / Tegning af placering på grund /
Statikberegninger
Alle former for produktions-, montage- og detaljetegninger / Indkøbslister /
Skærelister / Materialelister / Datafiler til produktionsmaskiner
Beregning af maksimale dimensioner for mere effektiv transport /
Tegninger over placering af løftebeslag / Leverancelister
montagefase Plan over elementernes placering / Tegning over optimal placering af kran(er)
efterkalkulation Beregning af tidsforbrug og spildprocent
Fremtidige tilbygninger Effektiv projektering af nye tilbygninger
ensartede tegninger er
gode tegninger
Der findes masser af eksempler på, at dårlig kommunika-
tionen mellem salg, tegnestue og produktion giver anled-
ning til alvorlige fejl. Det gælder også hos præfab-produ-
center, der er kommet relativt langt med at systematisere
deres produkter.
En typisk fejl opstår, når en kunde ønsker at tilføje en
ændring, og produktionstegningerne derfor skal laves
om. Tegningerne er komplicerede, og den tekniske tegner
overser et sted, hvor ændringen skulle tegnes ind. Tegningene
sendes videre til produktionen, der går i gang,
men først senere opdager problemet. Allerværst er det,
hvis fejlen ikke opdages, før elementerne skal samles
ude på byggepladsen, der måske ligger flere hundrede
kilometer væk.
En anden fejlkilde kan være, at tegningerne aflæses forkert.
Tekniske tegnere har ofte forskellige måder at udføre
konstruktionstegninger på. Det skaber en større risiko
for, at produktionsmedarbejderne misforstår tegningerne.
Branchekonfiguratorens tegninger er derimod altid ens,
fordi de bygger på de samme regler fra gang til gang.
”Selvom tegnearbejdet nu er digitaliseret, foregår
meget af det stadig som for 100 år siden. Hvorfor
bruge tid på at tegne de samme elementer igen og
igen, hvis en konfigurator kan gøre det bedre, hurtigere
og billigere?”
thomas jørgensen, hp3
22 23

konFigurator har erstattet tegnestuen
Udviklingen af branchekonfiguratoren er inspireret af en lignende løsning hos Attic Group A/S, der også er udviklet af Factotech.
Konfiguration er en del af forklaringen på, at Attic Group på fire år er vokset til at være Danmarks største leverandør af præfabrikerede
kviste. Direktør Martin Tholstrup siger:
– I dag har vi stort set nedlagt vores tegnestue. En enkelt mand leverer tegninger og produktionsgrundlag til 30
produktionsmedarbejdere. Samtidig er produktionsflowet så fleksibelt og effektivt, at vi ikke behøver at masseproducere for at
lave overskud. Vi kan modellere en helt ny kvist, nøjes med at producere én, køre den fra Langeland til Skagen, montere den – og
stadig tjene penge.
Færre udgiFter til statikberegning
På sigt vil branchekonfiguratoren blive i stand til at udføre statikberegninger
på de modellerede konstruktioner. Men hvordan får man et computerprogram
til at lave automatiske statikberegninger på huse, der aldrig er blevet konstrueret
før? Det problem, er lektor Lars Christensen fra Århus Ingeniørhøjskole
med til at løse.
– Vi startede med at definere en række ”worst case scenarios”, der tilsammen
skabte et udfaldsrum, som dækker langt de fleste enfamiliehuse. Derefter beregnede
vi, hvor meget ekstra afstivning der skulle til i de ydre elementer, for
at de kunne bære huset alene. Det er i virkeligheden ikke særlig meget, hvis
man gør det overalt. Det betyder, at husenes indre vægge kan placeres mere
frit, forklarer Lars Christensen.
Den ekstra afstivning gør ikke konstruktionen ret meget dyrere eller besværligere
at lave. Alligevel giver det to væsentlige fordele: Udgiften til manuelle
statikberegninger reduceres, og kunderne får større frihed til at vælge, hvor
de indre vægge skal stå.
24 25

energiberegning og det digitale
byggeri
I dag er det et lovkrav, at der udføres energiberegninger for alle nye byggerier.
Beregningerne skal laves i programmet BE06 og omfatter blandt andet forhold
som opvarmning, tæthed, isolering og størrelse af glaspartier.
Målet er at sikre, at alle konstruktioner, der kan modelleres i branchekonfiguratoren,
overholder de gældende regler for energiforbrug i nybyggeri. Desuden
skal alle relevante data kunne eksporteres direkte til BE06. Også her har
Lars Christensen ydet et vigtigt bidrag til udviklings-arbejdet. Han siger:
- I forhold til energiberegningerne står vi over for den samme udfordring som
med statikken. Derfor har vi sørget for, at selv de mindst energirigtige konstruktioner
holder sig inden for de gældende lovkrav. Det betyder i praksis, at
langt de fleste huse, der projekteres i branchekonfiguratoren, vil være bedre
isoleret, end myndighederne kræver.
Også i forhold til Det Digitale Byggeri er branchekonfiguratoren foran udviklingen,
idet den overholder alle de fremsatte krav i regeringens udspil. Det har
dog ikke helt så stor betydning som snitfladen til energiberegning, fordi Det
Digitale Byggeri definerer regler for digital kommunikation i byggerier, hvor
mange parter samarbejder. Ved præfabrikation af træhuse er producenterne
ofte alene om den samlede leverance.
”BE06 er mest et politisk værktøj og giver ikke noget klart billede af energistrømmene
i det enkelte hus. Men det kan branchekonfiguratoren udvikles
til at simulere – fx ved at tage højde for huset orientering mod solen,
vinduesstørrelser, materialevalg og isoleringsteknik.”
lars christensen, århus ingeniørhøjskole
26 27

ny drivkraFt til hele
branchen
– om Fordele For branchens udvikling
videndeling Frem For konkurrence
Skal branchekonfiguratoren udvikle sig til en åben it-platform på tværs af
præfab-branchen, må flere producenter selvsagt ønske at deltage. Men da det
forudsætter, at de deltagende virksomheder i fremtiden deler deres konstruk-
tionstegninger, giver branchekonfiguration uundgåeligt anledning til konkur-
renceovervejelser.
– I den målgruppeanalyse, vi gennemførte før projektet, bad vi om producen-
ternes holdning til at dele produktionsmateriale med potentielle konkurren-
ter. Resultatet overraskede os en del, for 13 ud af 15 anså det ikke for noget
problem. På det punkt havde vi faktisk regnet med at møde større modstand,
siger Christian Niepoort fra Byggeriets Innovation.
Tværtimod pegede flere af de adspurgte virksomheder på, at en fælles konfi-
gurator kunne bruges til større vidensdeling og dermed bedre produktudvik-
ling. En tankegang som også HP3 og Frifeldt Huse A/S nikker genkendende til.
– Jeg kan godt huske, at jeg i starten spurgte mig selv, om det nu var en god
idé at lade ”de andre” se vores tegninger. Men en del af de andre præfab-pro-
ducenter er vi i virkeligheden ikke i direkte konkurrence med, fordi deres og
vores kunder interesserer sig for vidt forskellige produkter. Så vi ser det ikke
som et problem at dele tegninger. Tværtimod er konfiguration den eneste rig-
tige måde at komme videre på – både for os selv og for branchen som helhed,
siger Erik Pedersen, Frifeldt Huse A/S.
Under udviklingen af branchekonfiguratoren har Frifeldt Huse A/S og HP3
i flere omgange kommenteret på hinandens konstruktioner og kommet med
forslag til forbedringer. Erfaringerne tyder på, at øget vidensdeling mellem
præfab-producenter har et stort uudnyttet potentiale, som indtil nu har været
begrænset af konkurrencehensyn og mangel på et fælles forum for erfarings-
udveksling. Alene den omstændighed, at netværkets medlemmer vil kunne
bladre igennem hinandens konstruktioner, forventes at skabe grobund for
inspiration og nye idéer.
stærkere leverandørForhold og
øget specialisering
De præfab-producenter, der vælger at basere deres leverancer på branchekon-
figuration, vil få flere og friere muligheder for at interagere med hinanden. For
kontaktfladen mellem dem er allerede stærkt systematiseret, og det sænker
fejlfrekvensen i mulige leverandørforhold.
Hvis én producent fx anvender en delkonstruktion, der er besværlig at
håndtere i egen produktion, kan der være økonomiske fordele ved at lade
en underleverandør, der har et bedre egnet produktionsapparat, levere den.
Producenter, der også anvender branchekonfiguration, vil få langt nemmere
ved at træde ind i rollen som leverandører af fejlfrie og konkurrencedygtige
delkonstruktioner.
Det kan samtidig få den konsekvens, at flere præfab-producenter har mulig-
hed for at specialisere sig på områder, hvor de råder over særlig knowhow. På
samme måde som Attic Group, der satsede på kun at producere konfigurerede
kviste og dermed markant øgede sin konkurrencedygtighed i denne niche.
”Hvem siger, at 95-100 procent af en præfabrikeret bolig skal komme fra
én og samme producent? Hvorfor ikke lade dem, der er bedst til bade-
værelser, levere badeværelserne til andre producenters huse også?
Specialiserede delkonstruktioner kan give en bedre samlet kvalitet – samt
højere volumen i produktionen.”
christian niepoort, byggeriets innovation
28 29

hurtigere udvikling aF
branchestandarder
Der findes i dag et væld af standarder inden for byggeriet. Standardiserede
byggematerialer er både lettere at administrere, producere og montere. Men
inden for præfabrikation af træhuse har der i mange år hersket en tilstand af
“hver virksomhed for sig selv”.
Det skyldes ikke mindst de særlige udfordringer ved at inddrage flere underle-
verancer, og at det er vanskeligt at øge omfanget af præfabrikation. En anden
grund er, at præfab-producenterne som regel kan levere det meste af bygge-
riet selv. Derfor har der ikke været særlig anledning eller incitement til at ud-
vikle fælles byggestandarder i samme omfang som på andre områder af dansk
byggeri. Programmeringen af fælles elementer i branche-konfigu-ratoren vil
bringe udvikling af fælles standarder op i et langt højere tempo.
I takt med at antallet af medlemmer i branchekonfiguratorens netværk vokser,
bliver det også nemmere at udnytte fordelene ved eksisterende materialestandarder.
Christian Niepoort forklarer:
- Hvis et større antal præfab-producenter organiserer sig omkring branchekonfiguratoren,
bliver de en interessant målgruppe for leverandører af byggematerialer.
Det kan således blive en vigtig konkurrenceparameter at få sine
produkter gjort tilgængelige som elementer i branchekonfiguratoren, da de
her vil opnå en reel fordel ved at være nemmere at føje til produktionsgrundlaget,
end produkter der står udenfor.
En anden mulighed er, at branchekonfiguratorens netværk kan få karakter
af en indkøbsforening, som vil gøre det muligt at fællesindkøbe materialer i
større mængder og til lavere priser.
30 31

øgede eksportmuligheder
På et senere tidspunkt i branchekonfiguratorens udviklingsplan er det menin-
gen, at systemet skal markedsføres over for præfab-producenter i andre lande.
Fx har Sverige mange traditioner for præfabrikation af træhuse, men anven-
der ingen systemer af branchekonfiguratorens kaliber. Derfor kan systemet i
sig selv blive en eksportvare.
Udbredelsen til andre lande vil samtidig åbne nye døre for de danske producenter,
der allerede har skiftet til branchekonfiguration. Det vil især kunne
give øgede afsætningsmuligheder, fordi branchekonfiguratoren vil fungere
som et interaktivt salgskatalog på tværs af landegrænser.
I den situation, hvor en dansk præfab-producent ønsker at satse på egen
tilstedeværelse på et udenlandsk marked, er det også en fordel, hvis der i det
pågældende land findes virksomheder, der anvender branchekonfiguratoren.
For så kan lokal produktion startes op med hjælp fra “sikre” lokale underleverandører
– uden høje startomkostninger til egen fabrik.
”I betragtning af de muligheder branchekonfigu-ration har at byde på,
handler det ikke om at stille sig selv spørgsmålet: ”Tør vi hoppe med på
vognen?”. Det er mere relevant at spørge: ”Tør vi lade være?”
martin tholstrup, attic group
arkitekterne vil gerne være med
De præfabrikerede boligers æstetiske udtryk har allerede nu meget stor betydning
for, hvor godt de sælger. Men da branchekonfiguration vil gøre præfabproducenternes
forretningsgange og produktionsstyring mere ens, bliver husenes
arkitektur i de kommende år en endnu vigtigere konkurrenceparameter.
I stedet for at konkurrere på materialepriser og lønninger, vil kampen om kundernes
gunst i højere grad dreje sig om, hvordan husene ser ud, og i hvilket
omfang de kan konfigureres efter kundernes ønsker. Derfor er kontaktfladen
til arkitekterne vigtig for, at branchekonfiguration bliver en succes.
Lektor Per Kortegaard fra Århus Arkitektskole og Torben Skovbjerg Larsen fra
arkitektfirmaet AART deltager begge i udviklingen af branchekonfiguratoren.
De ser store muligheder i at tænke arkitekternes rolle ind i udviklingsarbej-
det. Især for at sikre, at systemet ikke kun bliver et rent teknisk værktøj, men
også en løsning, der understøtter arkitekternes behov i arbejdet med konfi-
gurerbart byggeri.
32 33

Det kan fx ske ved at gøre det muligt at modellere et byggeri i en digital høj-
demodel af den grund, huset senere skal bygges på. Det vil gøre det nemmere
for arkitekten at tænke udsigt, rumfordeling og placering af vinduespartier
sammen i en harmonisk helhed.
Per Kortegaard har i en årrække forsket i konfigurerbar arkitektur. Han er
ikke i tvivl om, at konfiguration er på hastig fremmarch, og at arkitekter bør
spille en aktiv rolle i processen. Der er i princippet ikke noget nyt i, at arki-
tekter udstikker de overordnede spilleregler for et byggeri og derefter lader
brugerne træffe deres egne valg inden for de givne rammer. I 60’erne opstod
der mange politisk motiverede eksempler på den konstellation, fordi tidsån-
den var, at byggeriet skulle demokratiseres. Den gang flyttede man rundt på
træklodser i modeller, men tankeprocessen bag var nøjagtig den samme som i
dag. Værktøjerne er blot blevet langt mere raffinerede.
De nuværende huskøberes stigende behov for selv at bestemme, hvordan
deres bolig skal se ud, kan ifølge Per Kortegaard forklares som en del af sam-
fundsudviklingen. I starten af dette århundrede fejrede industrialiseringen
store triumfer, men efterhånden var det ikke nok blot at producere billige
varer. De skulle også have en symbolsk værdi, der primært blev skabt gennem
reklame og branding. For mange produkter i dag er høj symbolværdi heller
ikke tilstrækkeligt.
Forbrugerne vil i stigende grad være med til at præge, påvirke og udforme
produktet ud fra deres individuelle præferencer. Kort sagt: at gøre det til
deres eget. Det gør vi fx ved at vælge farve og ekstraudstyr, når vi køber en
ny bil. Eller når vi via internettet selv designer, hvordan de nye løbesko skal
se ud.
De præfab-producenter, der forstår at komme den tendens i møde, bliver
ifølge Per Kortegaard fremtidens vindere. Men også af andre grunde mener
han, at konfiguration er et vigtigt udviklingsområde for arkitekter:
- Man skal huske, at der er andet end operahuse og skyskrabere i verden,
selvom de giver tegnestuerne stor prestige. Hvis konfiguration kan bidrage til
at gøre almindelige familieboliger bedre, billigere og mere fleksible, så er det
arkitekternes ansvar at styrke den udvikling efter bedste evne. Industrialisering
behøver ikke betyde, at man vender ryggen til vigtige arkitektoniske
grundprincipper. Men det kræver, at der satses på tværfagligt samarbejde, og
derfor er vi med i udviklingen af branchekonfiguratoren, siger Per Kortegaard.
”Det ville være håbløst, hvis vi som arkitekter fravælger konfiguration,
fordi den ikke giver os total kreativ frihed. Her er chancen for at løfte
kvaliteten og konkurrencedygtigheden af privat boligbyggeri til et væsentligt
højere niveau. Den bør vi gribe med begge hænder.”
torben skovbjerg larsen, aart
34 35

aFslutning og status
Ved afslutningen af udviklingsprojektets fase 1 i december 2008 har Frifeldt
Huse A/S og HP3 modtaget den første fulde version af branchekonfigurato-
ren. Den er således klar til at blive implementeret i de to producenters daglige
drift. Det forventes at ske i starten af 2009.
I fase 2 skal der især fokuseres på at inddrage flere producenter i branchekon-
figuratorens netværk og udvikle videre på de fælles byggestandarder. Dialo-
gen med nye potentielle netværksmedlemmer er i gang, og flere virksomheder
har allerede givet udtryk for interesse.
I kraft af sit store udviklingsarbejde er det ved starten på fase 2 Factotech,
der ejer systemet. Det er dog hensigten, at netværkets medlemmer gennem
investering i den fortsatte udvikling kan blive medejere af systemet. Det er
afgørende for netværkets succes, at medlemmerne alle får stor indflydelse på,
hvordan branchekonfiguratoren og de fælles standarder skal videreudvikles,
og dette behov er Factotech forberedt på at imødekomme.
Blandt de mange udvidelsesmuligheder er elementer til terrasser, sokler,
møbler/inventar, spær, skalmure, tegl og byggeri i flere etager. Det kan også
være anvendelse af fotorealistiske billeder eller mulighed for at placere hus på
grund. Der kan også blive tale om nye moduler for integration med AutoCAD,
projektstyring, indkøb samt produktions- og transportplanlægning.
I fase 3, der forventes at gå i gang ultimo 2009, skal branchekonfiguratoren
markedsføres på udenlandske markeder. Rækkefølgen er endnu ikke vedtaget,
men især det svenske og amerikanske marked er i fokus.
For mere information om konfigurationsløsningen, kontakt venligst:
geert smed, direktør
Factotech,
Ellemosen 3C, 8680 Ry
Tlf: 87 88 04 40
Mobil: 22 47 68 46
Email: gbs@factotech.dk
www.factotech.dk
Partnere
Factotech ApS
Byggeriets Innovation
Frifeldt huse
Attic Group A/S
HP3
Interessenter
AART
Ingeniørhøjskolen i Århus
DI International Business Development
Kragelund Kommunikation
Autodesk
Center for Industrial Production, Aalborg University
Kragelund Kommunikation
Arkitektskolen i Århus
36 37

om byggeriets innovation
Byggeriets Innovation er et led i Fonden Realdanias strategi for fokusområdet
”Bygge riets fremtid”. Byggeriets Innovation støtter virksomhedsdrevne udvik-
lingsprojekter. Byggeriets Innovation samarbejder med danske og udenlandske
virksomheder, der ønsker at medvirke til byggeriets strategiske udvikling.
Vi støtter især grupper af virksomheder, der sammen danner innovationskon-
sortier og udvikler sammenhængende løsninger på tværs af eksisterende fag-
og virksomhedsgrænser. Vi støtter konsortierne på de første etaper af ruten
fra tidlig idé til kommerciel bæredygtighed.