Imod alle odds - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

meget tunge og pladskrævende . Transportomkostningerne vil derfor hurtigt udgøre en stor andel i forhold til salgsværdien . Igen er det tydeligt sammenlignet med tekstilindustrien, hvor varernes transportomkostninger udgør en lille del af salgsprisen . Finansieringen af en udflytning inden for træ- og møbelindustrien skal primært komme fra en lønbesparelse, da det ofte er lave lønninger der gives som begrundelse for overvejelser om udflytning . For at kunne betale de meget store udflytningsomkostninger der er i træ- og møbelindustrien skal der være tale om meget store lønbesparelser og netop denne sammenhæng kan være årsagen til, at vi ikke har set så mange udflytninger, som der er spået . Inden beslutningen om udflytning træffes bør virksomheden vurdere, om udflytning kan opfylde virksomhedens strategi og mål . Samtidig skal beslutningen opvejes mod de omkostninger, som knytter sig til at etablere og drive aktiviteter i lavtlønslande . Disse kan f .eks . være: • Besværligt bureaukrati, korruption, bestikkelse • Dårligt fungerende infrastruktur (elektricitet og transport) • Dansk eller lokal ledelse • Arbejdskraftens kvalifikationer og manglende sans for kundekrav og kvalitetsbevidsthed • Øgede omkostninger til logistik • Usikkerhed om kvalitet og standard af den outsourcede vare • Lang leveringstid • Administrationsarbejdet • Svært at finde egnede samarbejdspartnere • Svært at definere præcis hvilken vare, man ønsker at indkøbe • Kommunikationsproblemer • Kulturelle barrierer I det hele taget hører vi ikke meget om de outsourcing-eventyr, der er gået galt, og hvor danske virksomheder har betalt dyre lærepenge . Det vil således være ønskeligt, om der blandt danske virksomheder og deres organisationer herskede en større åbenhed omkring flytning af produktion til udlandet i almindelighed og til lavtlønslande i særdeleshed . Ikke for at opstille skræmmeeksempler, men for i højere grad at lære af hinandens fejltagelser . 20 Et eksempel fra bilindustrien viser med al tydelighed, at udflytning til lavtlønslande som Kina og Indien ikke altid er nøglen til succes og omkostningsbesparelser . Med over 160 produktionsenheder i Indien og Kina, der er relateret til bilindustrien, er udflytningen til disse lande på kort tid eksploderet . Med en timeløn på 1,40 $ i Kina og 1 $ i Indien er lønnen så lav, at selv med lavere effektivitet vil der være en besparelse ved at flytte ud . På trods af denne åbenlyse besparelse viser en undersøgelse fra Boston Consulting Group16) at 2/3 af de undersøgte virksomheder i Vesten har oplevet de samme eller højere enhedsomkostninger end i deres hjemland . Hovedårsagen skal findes i, at fabrikkerne i Kina og Indien er mindre end i hjemlandet og derved ikke store nok til at udnytte stordriftsfordelene . Derudover er det dyrere at kvalitetssikre produkterne i Asien . Andelen af kasserede produkter, her bil-dele, <strong>alle</strong>rede inden de forlader fabrikken, er højere end på fabrikker i hjemlandet . Løsningen på den store spildprocent er flere robotter og dermed mere automatisering, hvilket betyder færre ansatte . Denne strategi har flere virksomheder <strong>alle</strong>rede benyttet sig af, udenlandske såvel som indenlandske, med det resultat, at overskuddet er steget betydeligt . Denne strategi lyder fornuftig, men er i direkte modstrid med årsagen til at flytte produktionen til Indien eller Kina, nemlig lave lønninger . Hvis lønandelen forsøges minimeret, vil besparelsen ligeledes blive minimeret . Bilindustriens lektie af dette udflytnings-eventyr er, at store dele af deres produktion er for udviklet og automatiseret . Inden en virksomhed beslutter sig for at flytte produktionen til et lavtlønsland er det derfor vigtig at analysere og kortlægge følgende: • Hvilke produktionsprocesser er ikke så kvalitetsafhængige, og • I hvilke processer er arbejdskraft et rentabelt alternativ til automatisering Denne lektie kan danske træ- og møbelvirksomheder lære meget af da mange af disse virksomheder ligeledes er meget automatiserede . Et alternativ til udflytning til lavtlønslande er derfor, som vi har nævnt ovenfor, at investere i ny teknologi . Derved spares også udgifter til ekstra kvalitetskontrol i det land, der outsources til og udgifter i forbindelse med infrastruktur .
2.10. Opsamling Overordnet set er der tegn på, at graden af outsourcing er på et lavt niveau og typisk omfatter produktionstunge opgaver . Udflytning ventes dog at blive mere udbredt og også komme til at omfatte mere videntunge opgaver som administration, marketing, forskning, design og udvikling . En stor del af den hidtidige outsourcing er sket til andre danske virksomheder, hvilket der er tegn på vil ændre sig i fremtiden . Samtidig vil outsourcing også blive mere almindeligt blandt små og mellemstore virksomheder . Specifikt tager gennemgangen af analyserne brodden af de grumme forudsigelser om, at globaliseringen skulle være starten på enden for møbelproduktion i Danmark . Godt nok peger analyserne på møbelindustrien som én af de mest konkurrenceudsatte brancher, der i større omfang end meget af den øvrige industri benytter sig af muligheden for at outsource produktion . Men samtidig tegner analyserne et billede af, at outsourcing af produktion ofte vil gavne en virksomheds konkurrenceevne og produktivitet, hvilket i højere grad vil medføre status quo eller flere ansatte på virksomhedens danske afdeling end lukning eller neddrosling af aktiviteterne . Dog betyder udviklingen også, at den ufaglærte del af arbejdskraften er udsat, fordi de nye jobs typisk vil kræve uddannelse på et vist niveau . Der er således en række arbejdsopgaver i træ- og møbelindustrien, som forventes at forsvinde i takt med, at virksomhederne skal følge med konkurrencesituationen . Det vil sige, at opgaverne enten outsources, overflødiggøres eller bliver overtaget af robotter eller maskiner . I og med, at ca . 70% af de timelønnede ansatte i træ- og møbelbranchen i Danmark er ufaglærte, står branchen i en situation, hvor en massiv efteruddannelses- og opkvalificeringsindsats er nødvendig . Samtidig bør ufaglærte have mulighed for at få dokumentation for de kompetencer, de løbende har opbygget på arbejdsmarkedet . Dog skal man som ufaglært ikke fuldstændig fortvivle; flere af de gennemgåede undersøgelser viser, at i takt med, at opgaver overflødiggøres, finder virksomhederne ofte andre opgaver til deres medarbejdere, også til de ufaglærte . Det skyldes, at danske ufaglærte ofte har en lang række personlige og tillærte kompetencer – og altså ikke er så ufaglærte endda! Det kan dog ikke ændre ved det faktum, at de danske træ- og møbelvirksomheder står over for en konkurrencesituation og en række udfordringer, som kræver aktiv og løbende tilpasning og omstilling til nye vilkår . Situationen kræver, at virksomhederne er eftertænksomme, reflekterende, efterrationaliserende og nøje overvejer næste træk frem for blot at overleve fra dag til dag . Der er behov for, at der træffes langsigtede og strategiske valg, som udstikker kursen for virksomhedens fremtidige virke . En lang række træ- og møbelproducenter i Danmark gør netop dette og har til gengæld omsætningsfremgang og overskud på bundlinjen . Det er således for mange virksomheder fortsat attraktivt at producere inden for træ- og møbelindustrien i Danmark . Der findes talrige alternativer til at sammensætte en strategi til sikring af fremtiden . Der er mange parametre at spille på, og der er ikke blot en enkelt løsning til overlevelse . Ved hjælp af interviews med en række succesfulde virksomheder har vi undersøgt sådanne strategier nærmere i kapitel 3 . 21
Page 1: Mod alle odds En analyse af de stru
Page 4 and 5: Indledning og resumé I 2003 udarbe
Page 6 and 7: 1. Fakta om træ- og møbelindustri
Page 8 and 9: duktiviteten udviklet sig kraftigt
Page 10 and 11: Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006,
Page 12 and 13: er høje, uanset om der produceres
Page 14 and 15: er, at de typisk foretrækker at ha
Page 16 and 17: Nedgangen vil gå hårdest ud over
Page 18 and 19: ket outsourcing i de kommende år,
Page 22 and 23: 3. Erfaringer fra danske virksomhed
Page 24 and 25: heden for at tilpasse det endelige
Page 26 and 27: ede mål at have kontrol over forsy
Page 28 and 29: sere på virksomhedens produktion o
Page 30 and 31: når råvarer og halvfabrikata leve
Page 32 and 33: egionale små og mellemstore virkso
Page 34 and 35: Hvorfor kompetenceudvikling? Træ-
Page 36 and 37: kortlagt . I alt 45 respondenter de
Page 38 and 39: Bilag 1. Interviewpersoner Virksomh
Page 40 and 41: den udgjorde 48 mill . kr . Virksom
Page 42 and 43: nen på de danske fabrikker er mest
Page 44 and 45: til især Tyskland, Schweiz, Hollan
Page 46 and 47: Noter 1) Ifølge “Kæder i dansk
Page 48: Udarbejdet af: Sidste Buch, økonom

Imod alle odds - BAT-Kartellet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?