Komposition - VUC

Komposition
Kompositionsformen er med til at bestemme indholdet i den "historie", publikationen fortæller og
kompositionen har stor indflydelse på, hvilken æstetisk ("skønhedsmæssig") oplevelse, publikationen
giver dig. Et godt udgangspunkt for at forstå, hvad komposition bl.a. handler om, er at forstå følgende
helt grundlæggende forhold:
Enhver publikations komposition kan iagttages ud fra en kulturbestemt kunstnerisk værdiforestilling
om
orden, balance og klarhed
En publikation kan altså være "komponeret" ud fra forskellige kompositionsprincipper.
Nogle kompositionsformer bygger på at skabe og fastholde en særlig form for orden, balance og
klarhed i både fysisk og overført psykologisk betydning og andre kompositionsformer forrykker den
traditionelle opfattelse af hvad orden, balance og klarhed er.
Symmetri
Symmetrisk komposition
Enguerrand Quarton (1410-1461)
"The Coronation of Mary", 1454:
Tegn en usynlig streg lodret i midten af billedet og
se, at venstresiden og højresiden af billedet er
(næsten) spejlvendt i forhold til hinanden og således
næsten identiske. Derfor betegnelsen symmetri.
Komposition med udgangspunkt i "Den gyldne brøk"
En sådan kompositionsform skulle give en forstærket oplevelse af harmoni og æstetisk
(skønhedsmæssig) nydelse og pirring af sanserne.
Den gyldne brøk er en matematisk formel, der lyder således:
a
P
b
a
b a
Vi siger at et punkt P deler et linjestykke i det gyldne snit, hvis forholdet mellem hele linjestykket og
den længste del er lig med forholdet mellem den længste del og den korteste del, altså:
b a a 5 1
b
0
, 62 662
% og 0
, 32 338
%
a a b a b 2
a b
b
a
Når Yderligere vi taler om ses den at: gyldne brøk 0 0i
, 62 forbindelse og med 1 1,
62billeder
og andre udgivelser, skal det, rent
matematisk, forstås på denne a måde: b
Photoshop 7, side 50
VUC Djursland
b

Hvis former eller linjer er proportioneret (delt) på en sådan måde, at forholdet mellem den mindste og
den største giver 0,62 eller forholdet mellem den største og den mindste giver 1,62 så er formen eller
linjen komponeret efter den gyldne brøk.
I det følgende skal vi se eksempler brugen af den gyldne brøk.
1. Det gyldne rektangel Harmoniske former
2. Det gyldne snit Harmonisk opdeling af en side
3. De gyldne punkter Fokuspunkter/Blikfang
Et gyldent rektangel er der tale om, hvis selve billedets ydre ramme eller hvis mere eller mindre
synlige rektangelformer i billedet har proportioner, hvor den korte side i rektanglet divideret med den
længste tilnærmelsesvis er ca. 0,62... eller den længste side divideret med den korteste er tæt på 1,62.
Det gyldne snit taler vi om, når særlige eller vigtige billedelementer er placeret i nogle bestemte "snit"
i en billedflade. Og placeringen af disse snit har også med den gyldne brøk at gøre.
Hvis du vil undersøge om særlige billedelementer er placeret i et eller flere af billedfladens gyldne
snit, kan du måle ca. tre ottendedele af hver sides længde ind fra alle rektanglets fire sider og tegne
vinkelrette linjer dér.
De gyldne punkter er der, hvor de gyldne snit skærer hinanden:
Hvis billedelementer er placeret i nogle af disse gyldne felter kan det være med det formål at skabe
særlig opmærksomhed omkring dem og at komponere billedet "for at få en æstetisk tiltalende ulige
inddeling af et givent rum".
Gyldne rektangler, snitlinjer og punkter
6,5
62%
38%
4 16,2
38% 62%
10
62%
38%
38%
62%
Photoshop 7, side 51
VUC Djursland

Leonardo da Vinci (1452-1564)
"Saint Jerome"
Eksempler
Georges Seurat (1859-1899)
"De badende ved Asniers", 1884
Photoshop 7, side 52
VUC Djursland
Albrecht Durer (1471-1528)
"The Adoration of the Magi", 1504
Komposition efter det "optiske midtpunkt"
Det optiske midtpunkt betragtes som centrum for det synsfelt, der har størst opmærksomhedsværdi i
det samlede felt. Man kan med en passer og lineal bestemme positionen af punktet. Det geometriske
midtpunkt ligger præcis i midten af det felt, hvorimod det optiske midtpunkt ligger noget højere 59 %
højere end bundlinien og 41 % fra venstre kant. Illustrationer eller tekst i en reklamesag anbringes
oftest i det optiske midtpunkt for at skabe større interesse omkring budskabet.

Komposition efter "Tredjedelsreglen" (Rule of Thirds)
Rule of Thirds minder meget om det gyldne snit, bortset
fra at billedet/publikationen blot opdeles i tre lige store
dele i stedet for forholdene fra det gyldne snit.
Det gyldne snit er ca. 38 % fra kanterne, mens Rule of
Thirds naturligt nok er ca. 33 %.
Beskæring af et billede af en humlebi. Det øverste billede til venstre er med tredjedelsreglen og det
andet til højre med det gyldne snit.
Farvers lysstyrke
I Lab-systemet, som er en mere videnskabelig model for farver kan man bestemme farvernes
absolutte lysstyrker. Dette har en stor æstetisk betydning i forhold til billedkomposition.
Farve RGB kode Absolut lysstyrke
Hvidt 255, 255, 255 100
Gul 255, 255, 0 98
Cyan 0, 255, 255 91
Grøn 0, 255, 0 88
Orange 255, 165, 0 76
Magenta 255, 0, 255 60
Rød 255, 0, 0 54
Blå 0, 0, 255 30
Sort 0, 0, 0 0
Photoshop 7, side 53
VUC Djursland
100%
67%
33%
0%

Den klassiske farvelære
Primærfarverne
Sekundære farver
Tertiære farver
Farvekarakteristik
FARVER FARVEPÅVIRKNING
De rene farver. Primærfarverne er rød, gul og blå.
Når de primære farver blandes fås de sekundære farver.
Er de farver der fremkommer når primærfarverne blandes.
rød + gul = orange, gul + blå = grøn, rød + blå = lilla
Blandes de sekundære farver igen med primærfarverne, får vi
hele farvepaletten, de tertiære farver.
Indenfor hver farve findes der mange variationer af farverne
afhængig af hvor meget eller hvor lidt der er af primærfarverne.
RØD Aktiverende, varm, kærlighed, aggression, udadvendt
ORANGE Glæde, udadvendt, opmuntrende, aktiverende
GUL Stimulerer logisk tankegang og glæde
GRØN Beroligende, harmoniserende, styrker selvkontrol
TYRKIS Kølende, forfriskende, beroligende
BLÅ Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, afslapper musklerne
VIOLET Uro, nervøsitet, angst, depression, intuition, åndelige tanker
ROSA Dæmper angst, stress og aggression
HVID Neddæmpende, tomhed
GRÅ Depression, balance, elegance
SORT Pessimisme, depression
BRUN Stagnation, stabiliserende, tryghed
Photoshop 7, side 54
VUC Djursland
Kolde
Varme

De syv farvekontraster
Varm-kold kontrasten
Kulde/varme kontrast opstår, når kolde farver står overfor varme farver.
Den ene halvdel af farvecirklen (blå-grøn) er kold, og den anden (gulrød)
er varm. De kolde farver træder tilbage, de varme står frem. Varmkold
kontrasten er således et middel til at give en flade liv og dybde.
Komplementær kontrasten
Det er den kontrast, hvor de to farver som ligger overfor hinanden på
farvecirklen. Står de op til hinanden vil de fremhæve og understrege
hinanden. Oftest opnås det bedste resultat ved at bruge meget af den ene
og kun ganske lidt af den anden farve.
Lys-mørk kontrasten
Den kontrast, der opstår, når lyse og mørke farver sættes sammen (lyst
står frem og mørk træder tilbage). En flade virker ofte kedelig, hvis der
ikke er lys-mørk kontrast.
Kontrasten mellem lys og mørke vises tydeligst i kontrasten mellem gul
og blå. De er kredsens henholdsvis lyseste og mørkeste farver. Den
allerstørste kontrast er dog sort og hvidt.
Farvestyrke/kvantitets kontrasten
Alle farver virker ikke lige stærkt, f.eks. har gul større lysstyrke end
magenta. Vil man således give indtryk af lige meget gult og magenta,
skal 5/8 være magenta og kun 3/8 gult. Tilsvarende skal der være 1/4
cyan og 3/4 blåt.
Mættethed/kvalitets kontrasten
Den kontrast, der opstår, når en farve tilsættes hvid, sort eller grå. Det
skal forstås som kontrasten mellem rene klare farver (ren valør) og
farvens lysere eller mørkere valør dæmpet med sort eller hvidt.
Egenkontrast
Farvernes egenkontrast omhandler hele farvecirklen. Primærfarverne
giver sammen den største kontrast, mens tertiærfarverne giver en mere
dæmpet kontrast. Tilføjes hvidt og sort til kontrasterne, vil farverne
splittes mere, mens kontrasterne vil dæmpes, hvis man ændrer farvernes
valør.
Simultan/samtidigheds kontrasten
Farver påvirker hinanden ved deres blotte tilstedeværelse, især vil et
stort farveområde påvirke et mindre (og derved ændre det).
Ofte er der i øvrigt flere kontraster på samme tid. Således er rød - cyan både komplementær,
lys-mørk og varm-kold kontrast.
Photoshop 7, side 55
VUC Djursland

Farveharmonier
Ordet harmoni stammer fra græsk og betyder ligevægt eller tonernes samklang.
En oversigt over de almindeligste harmonier:
Akromatisk harmoni/Gråtoneskala
En harmoni uden farve,
altså en gråskala
Monokromatisk harmoni
En harmoni bestående af
én farve, samt denne tilsat
sort eller hvidt
Analog harmoni
Komplementær harmoni
Sort blandet med hvid giver gråtonerne
Her er valgt en rød farve og derefter blandet med henholdsvis sort og hvid
En harmoni bestående af farver fra et relativt snævert område af
farvecirklen.
Dette valg giver et afslappende og roligt billede.
En harmoni bestående af farver, der ligger modsat hinanden på
farvecirklen f.eks. gul og blå.
Dette valg fanger øjet og skaber blikfang
Komplementære farver er ikke velegnet til tekster.
Virkningen af at anvende komplementærfarver i samme billede er:
at særlige billedelementer fremhæves, fordi komplementærkontrasten
bevirker, at billedelementet træder frem med sin
stærkest mulige strålekraft.
at øjet opfatter billedet i fuldstændig ro og balance, hvis
komplementærfarverne findes i det rette mængdeforhold.
Harmoni af ligesidet/ligebenet trekant, rektangel og kvadrat
at øjet opfatter motivet som forvirrende og uroligt, hvis kontrastfarverne
findes i et særligt mængdeforhold.
Andre harmonier kan findes ved at lægge geometriske figurer ind i farvecirklen. De farver, der ligger ud
for figurens spidser, vil tilsammen danne en harmoni i en hvilken som helst position, figurerne drejes til.
Photoshop 7, side 56
VUC Djursland

Tekstfarver: kontraster mellem forgrund og baggrund
Sørg altid for, at der er god kontrast mellem tekst og baggrund. Det er en fordel for svagtseende og
farveblinde, men gør også oplevelsen af dit arbejde bedre for brugere uden handicap.
W3C konsortiet som definerer vigtige internetstandarder for elektroniske udgivelser som skal vises
på en skærm hvor kravene er noget højere hvad angår kontrast pga. bl.a. skærmens flimren anbefaler:
Forskellen i lysstyrke mellem to farver skal mindst være 125.
En farves lysstyrke i RGB-modellen er bestemt ved følgende formel:
(Rød X 299) + (Grøn X 587) + (Blå X 114)
1000
Forskellen mellem to farver skal mindst være 500.
Nedenstående formel udtrykker denne regel:
Rød1−Rød2 + Grøn1−Grøn2 + Blå1−Blå2 > { 500
Eksempler på forkerte farvevælg
Baggrundsbilleder
Sørg for at baggrundsbilleder ikke dominerer over teksterne. Det er teksten som er vigtigst og den skal
optræde som en rigtig forgrund.
Photoshop 7, side 57
VUC Djursland
400
Hvis man udelukker de 15 %
der ikke har et normalt syn
Never put blue and red against each other on the page unless you want to hurt the eyes of people
looking at your site. They are so far apart on the spectrum, which is to say that their wavelengths
are so different, that your eyes cannot focus on both colors at the same time. It is, on the other
hand, hard to read in print just because it is low contrast.
Green in general is be a poor choice.
It just does not work well.
Regardless of what you try to contrast it with.
Black backgrounds are popular, just be careful not to look like you are shouting.
Bold colors against black should be used with discretion.
Eksempler på gode farvevælg
If you want bright color, then yellow on blue is your choice.
Green, if you tone it down to a muted green, is very nice. It even contrasts well with itself.
Yellow on green also looks nice, but can cause problems with people with color vision problems.
Your best bet in terms of readability is light toned backgrounds with dark text. It is what people are
used to reading. It is a color scheme our eyes have adapted to. Also, as you may have noticed in
the above examples, pure colors are much more brilliant on the computer screen than they are in
print.
Pastels may look a little unbecoming, but fashions change. By setting colors to extemely light and
dark versions of a specific hue, you can lend a sense of visual coherence to the page.
If you are going to work with black, it helps to mute your colors a little, so they don't apear to be
shouting.
Ovenstående eksempler er skrevet med skriftstørrelse 9. Jo større skriftstørrelsen er, jo mindre kontrast
skal der til for at teksten er læsbar.
With a very large font, even yellow on
white is visible. With a very large font, even yellow on white is visible.