Analyse af efteruddannelsesbehov inden for teater, udstillings- og ...

Analyse af efteruddannelsesbehov
inden for teater, udstillings- og eventområdet
Svend Jensen
ERA-­‐ Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse
november 2010

Indholdsfortegnelse
Indledning …………………………………………………………. 3
1. Metode………………………………………………………….. 4
2. Teater-, udstillings- og eventområdet som jobområde......……... 5
2.1. Eventbegrebet som en fælles reference ….……….............. 6
3. Teknologiudviklingen…………………..………….…………… 8
3.1. Teknologiske udviklingsbaner……………………………. 9
3.1.1. Elektronikken som grundlag for udviklingen ..…….. 9
3.1.2. Udviklingstræk inden for teater-, event- og udstill. 10
4. Uddannelsesbehov inden for teaterområdet. ……………………12
4.1. Det lille/mindre teater ………………….…………………. 12
4.1.1. Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV....……… 14
4.1.2. Udd. behov inden for sceneteknik og pub.facilliteter...16
4.2. Det store/større teater …………………………………….. 17
4.2.1. Uddannelsesbehov inden for lys ……………………. 18
4.2.2. Uddannelsesbehov inden for lyd ……………………. 19
4.2.3. Uddannelsesbehov inden for AV ……………………. 20
4.2.4. Udd. behov inden for sceneteknik og pub.facilliteter... 20
4.3. Opsummering af uddannelsesbehov på teaterområdet …… 22
5. Uddannelsesbehov inden for event- og udstillingsområdet ……. 23
5.1. Virksomhederne ………………………………………….. 24
5.2. Uddannelsesbehovene i et bredere perspektiv …………… 25
5.3. Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV …………….. 27
5.4. Udd. behov inden for scene, udstilling og pub.facilliteter... 29
5.5. Opsummering af udd.behov på event- og udstill.området... 30
6. Afsluttende bemærkninger …………………………………….. 31
Anvendt litteratur ………………………………………………. 32
2

Indledning
Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende AMUuddannelsesbehov
inden for teater-, udstillings og eventområdet med følgende
formålsbeskrivelse:
Formålet med projektet er, at undersøge AMU- uddannelsesbehov inden for
teater, udstillings- og eventområdet med henblik på udvikling af en ny FKB
samt et antal uddannelsesmål.
Området er på nuværende tidspunkt ikke dækket af AMU-uddannelse. Det
faglige Udvalg for Teater, Udstillings- og Eventområdet har imidlertid erfaret,
at der i områdets forskellige branchegrene er behov og interesse for at få
etableret et efteruddannelsesprogram. Opkvalificering af voksne inden for
teater, udstillings- og eventområdet er på nuværende tidspunkt alene kendetegnet
ved sidemandsoplæring og kortere leverandørkurser i forbindelse
med levering af nyt udstyr. Dog har en del medarbejdere udnyttet muligheden
for at deltage i efteruddannelseskurser tilrettelagt af andre efteruddannelsesudvalg
f.eks. el-kurser, truckkurser, brandbekæmpelse m.m. Der er
imidlertid ikke tale om kurser, som er målrettet mod teater, udstillings- og
eventområdet.
Analysen sigter på at levere vurderinger og anbefalinger vedrørende et
eventuelt behov for udvikling af en særskilt FKB inden for teater, udstillings-
og eventområdet og et antal uddannelsesmål.
Analysearbejdet er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført af
ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning og Analyse ved konsulent Svend
Jensen i samarbejde med uddannelseskonsulent Merete Christoffersen, Metalindustrien
Uddannelser (MI)
Følgende virksomheder har deltaget:
Det Kongelige Teater, København
Folketeatret, København
Vendsyssel Teater, Hjørring
Aalborg Kongres & Kulturcenter, Aalborg
Nordic Rentals A/S, Løsning
Litecom A/S, Kastrup
ProShop Europe A/S, Århus
Scanex, Galten v. Århus
GP Udstillingsdesign A/S, Hedehusene
Derudover er der gennemført et kortere telefoninterview med Jysk Display
A/S i Viborg.
3

1 Metode
Der er tale om en kvalitativ analyse, der skal afdække teater-, udstillings- og
eventteknikeres efteruddannelsesbehov. Analysearbejdet gennemføres ud
fra en forudsætning om, at resultatet skal kunne belyse mulighederne for at
skrive en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) som ramme for udvikling af
efteruddannelseskurser inden for teater-, udstillings- og eventområdet.
Virksomhedsinterviewene er gennemført som kvalitative interviews. Efter
en indledende telefonsamtale og en bekræftende mail er det virksomhederne,
der udvælger de personer, der skal interviewes. Typisk er der interviewet
en teknisk leder med indsigt i arbejdets specifikke indhold og organisering.
Der er også gennemført samtaler med teknikere i forbindelse med rundgang
på virksomhederne. Virksomhederne har generelt vist stor interesse for at
deltage i analysearbejdet og har i flere tilfælde samlet en gruppe af medarbejdere
med henblik på at give et så dækkende billede af teater-, udstillings-
og eventteknikeres arbejde og uddannelsesbehov som muligt. Flere har også
givet tilsagn om at ville deltage i den efterfølgende uddannelsesudvikling,
hvis der er behov for dette.
Analysestrategi handler om, hvordan analysearbejdet mere detaljeret skal
gennemføres og udfoldes med henblik på at sikre, at analyseresultatet opnår
optimal pålidelighed og brugbarhed. Det drejer sig bl.a. om, hvordan data
skal kategoriseres under analysearbejdet med henblik på optimal anvendelse
til udvikling af nye uddannelsesmål. Faglige perspektiver og kategorier er
derfor også vigtige som en strukturerende faktor under dataindsamlingen.
Under deskresearchen er der arbejdet med at udrede, hvad der mere specifikt
skal kunne begrunde, at teater-, udstillings- og eventteknikere har et fælles
jobområde. Det handler om hvilke jobfunktioner og aktiviteter i arbejdet,
der på tværs af de tre brancher kan være udtryk for fælles uddannelsesbehov.
Dette er også af betydning for en kategorisering af de data, der samles
ind under analysearbejdet i virksomhederne.
På et mere overordnet plan er der imidlertid også vigtigt at kaste lys over
grunde til en fælles uddannelsesudvikling for de tre brancher. Udviklingen i
slægtskabet kan påvirke uddannelsesbehovene på længere sigt. Her er
forskningen typisk gode kilder til at belyse dette nærmere, og i dette tilfælde
er det forskning inden for det man kalder oplevelsesøkonomien, der er interessant.
Som det uddybes senere bliver eventbegrebet en overordnet fælles
kategori for sammenhængen imellem de tre brancher. De kulturelt bestemte
udviklingstræk, der knytter sig til events, er på flere områder et fælles vilkår
for teater-, udstillings- og eventbranchen.
De gennemførte kvalitative interviews er semistrukturerede, hvilket indebær,
at spørgerammen er relativt åben for nye perspektiver fra respondenterne.
4

2 Teater-, udstillings- og eventområdet som jobområde
En forudsætning for at se teater, event og udstillingsområdet som et samlet
jobområde er, at man kan dokumentere nogle væsentlige fællestræk ved
arbejdet, der kan udgøre et grundlag for en fortløbende uddannelsesudvikling.
Normalt vil disse fællestræk udspringe af et tilhørsforhold til en etableret
branche eller et brancheområde. I dette tilfælde er der imidlertid tale om
tre brancher, der ikke i dag har et formaliseret samarbejde ud over samarbejdet
om uddannelsen til teater-, udstillings og eventtekniker.
På teaterområdet er der flere sammenslutninger. Foreningen Af Små Teatre i
Danmark (FAST) og BørneTeaterSammenslutningen (BTS) er organisationer
for de mindre teatre, hvis medlemsteatre i deres repertoire retter sig mod
henholdsvis voksenpublikummet og børnepublikummet. Der er tale om både
stationære og opsøgende teatre. Samlet set udgør disse små teatre landets
største arbejdsplads for professionelle teaterfolk.
Købehavns Teater er en sammenslutning af en række større teatre i hovedstadsområdet
herunder Det Kongelige Teater.
Det er væsentligst disse sammenslutninger, der har karakter af brancheorganisationer.
På eventområdet findes der ikke sammenslutninger eller egentlige brancheorganisationer
for virksomheder, der løser tekniske opgaver i forbindelse
med events. Set i et historisk perspektiv er eventområdet en meget ny branche.
Teknisk set er den opstået via integration af udvalgte teknologier fra
andre brancher f.eks. elektronik, edb og en række forskellige håndværk i
forbindelse med løsning af eventopgaver. De besøgte eventvirksomheder
giver alle udtryk for ønsker om et mere formaliseret branchemæssigt samarbejde
blandt andet med henvisning til uddannelse og certificering.
På udstillingsområdet er er der en længere tradition for et branchesamarbejde
mellem virksomhederne. Messe Team er en brancheforening for udstillingsbranchen
i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1987. Medlemskredsen
er bred og består af såvel egentlige udstillingsvirksomheder, udstillingshaller
og relaterede leverandører til branchen.
Der tegner sig altså et omrids af tre ganske forskellige brancher, der dog i et
væsentligt omfang har fælles uddannelsesbehov inden for den tekniske side
af teaterproduktioner, eventproduktioner og udstillingsproduktioner, sådan
som samarbejdet om uddannelsen til teater-, udstillings og eventtekniker
også viser. Ud over de fælles uddannelsesbehov er der også nogle arbejdsmarkedsmæssige
forhold, som peger på forekomsten af et fælles jobområde.
Flere af de interviewede personer i virksomhederne giver udtryk for, at de
opfatter de tre brancheområder som ét arbejdsmarked. Enkelte interviewpersoner
nævner, at de har arbejdsmæssige erfaringer inden for alle tre brancheområder.
5

Under analysearbejdet er der afdækket nogle fælles udviklingstræk i de besøgte
virksomheder, som referer til eventbegrebet. Som et eksempel kan
umiddelbart nævnes at udstillingsvirksomheder i stigende grad optræder
som en art eventvirksomheder. Det at præsentere et produkt foregår ofte på
internettet. På en udstilling skal produktet imidlertid opleves. Oplevelse er
derfor et helt afgørende begreb, der knytter de tre brancheområder sammen.
Dette giver anledning til en dybere udredning med henblik på at tydeliggøre
udviklingstræk og vilkår, der er fælles for de tre brancheområder.
2.1 Eventbegrebet som en fælles reference
Indledningsvis er det vigtigt at understrege, at dette underkapitel skal tjene
til en mere teoretisk klargøring af, hvad eventbegrebet betyder for de tre
brancher, og i hvilken forstand at dette begreb kan ses som en fælles reference.
Det handler altså ikke om, at man f.eks. på teatre kan anvende dette
begreb i markedsføringen. Dette vil antageligt give anledning til betydelige
misforståelser.
Kilderne til udredningen er væsentligst Jens Nielsens forskning i events i
den danske oplevelsesøkonomi (1) og Dorte Skot-Hansens forskning (2) i
museerne i den danske oplevelsesøkonomi. Oplevelse står meget centralt i
den moderne danske kultur og er på flere måder forudsætningen for en vellykket
formidling. Dette bringer eventbegrebet i spil som et vigtigt overbegreb,
som kan bidrage til at forklare vigtige udviklingstendenser i det uddannelsesmæssige
samspil mellem de tre brancheområder. Jens Nielsen definerer
en event på følgende måde.
Citat: ”En event er en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed,
der er planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse
og/eller deltagelse af en målgruppe og med det formål ved hjælp af
symbolske udtryk og handlinger og under kollektiv brusen at bibringe denne
målgruppe en målrettet oplevelse af ny indsigt, bekræftelse og transformation.”
Der er tydeligvis tale om en omfattende definition, som udspringer af de
vanskeligheder, der er med at sige noget generelt og alligevel tilstrækkeligt
præcist om, hvad en event er. Definitionen dækker også teaterforestillinger.
En vigtig forskel mellem produktionen af oplevelser og andre traditionelle
produkter er, at det er modtageren selv, der etablerer produktet. Har modtageren
ikke en oplevelse, er der ikke noget produkt af værdi. Dette gælder for
alle tre brancher. Oplevelser er kendetegnet ved, at alt der sanses, er en del
af produktet, og at alle tilstedeværende derfor er en del af produktet. Det
gælder både skuespillere, stjerner og teknikere. Eventens leverandører i bred
forstand må derfor have en fælles forståelse af oplevelsen, og de må arbejde
sammen om udviklingen af eventen.
6

Moderne events er i høj grad påvirket af den teknologiske udvikling. Udviklingen
inden for AV-området med inddragelse af storskærme og anvendelse
af mobiltelefoner i forbindelse med oplevelser af f.eks. fortidsminder i det
åbne land opløser tidligere grænser for formidlede oplevelser og præsenterer
brugerne for en betydelig fleksibilitet. Samtidig bliver en kompetent omgang
med teknologien væsentlig mere krævende. Den teknologiske udvikling
bidrager til en øget specialisering på den ene side, men samtidig også
en specialisering, der kan anvendes i et bredere felt af virksomheder. Udstillingsvirksomheder
anvender f.eks. ofte specialister fra eventbranchens virksomheder,
og eventbranchen anvender specialister fra teaterverdenen.
En event er altså en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed,
der er planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse
og/eller deltagelse af en målgruppe. Fokus ligger på oplevelsen og deltagerne
er i større eller mindre grad medproducenter på oplevelsen.
Dette skaber en særlig kontekst for arbejdet og en særlig teknologianvendelse.
F.eks. skal alt i princippet udvikles og opbygges ved hver ny event, uanset
om det er en teaterforestilling eller en rockkoncert. Det samme gælder
for udstillinger.
Det område, hvor eventen udspiller sig, er typisk en scene eller et udstillingsområde,
der opbygges ud fra særlige kriterier. Derudover skal der også
typisk etableres en mængde publikumsfaciliteter, som opbygges ud fra særlige
sikkerhedsmæssige kriterier, og som samtidig skal kunne udgøre en
integreret del af eventen.
Disse særlige betingelser udvikler specialiserede jobprofiler, der på afgørende
områder adskiller sig fra arbejdet i f.eks. tv-studier og filmproduktioner.
De specialiserede jobs inden for jobområdet knytter sig til udvikling og anvendelse
af forskellige teknologier. Det drejer sig fortrinsvis om teknologier
inden for lys, lyd, specialeffects og AV. Derudover er der tale om elarbejde,
stilladsarbejde og rigning af udstyr i forbindelse med det scenetekniske
område og forskellige publikumsfaciliteter.
Teknologiudviklingen repræsenterer mange fællestræk mellem de tre brancheområder
og medvirker derfor til at definere jobområdet nærmere. Det
viser sig også senere i rapporten, at det netop er de teknisk betonede kurser
som branchen efterspørger. Samtidig lægger man meget stor vægt på betydning
af det kreative og kunstneriske i den teknologiske udfoldelse. Den særlige
faglighed, der karakteriserer mange af de interviewede teknikere, er
netop karakteriseret ved en stærk teknisk fokusering kombineret med en
kreativ og kunstnerisk tilgang til anvendelsen af teknologien.
I flere interviews er det understreget, at selvom den kreative og kunstneriske
tilgang til anvendelsen af teknologien er uundværlig, så ligger fundamentet
for teater-, udstillings- og eventteknikeres kompetencer i den tekniske kunnen.
Dette giver anledning til at tydeliggøre nogle moderne forestillinger om
hvad teknologi, er og hvordan teknologi udvikles.
7

3 Teknologiudviklingen
Nye uddannelsesbehov udspringer ofte af teknologiudviklingen inden for
den pågældende uddannelses område. Det er derfor vigtigt at vurdere et uddannelsesområdes
teknologiudvikling og teknologianvendelsen i virksomhederne
mere principielt og systematisk som et led i analysen af uddannelsesbehovene.
Denne tilgang kræver en kort redegørelse for, hvad der karakteriserer
moderne teknologi og dens udvikling.
Teknologiudviklingen inden for de sidste 100 år har, ud over at give anledning
til nye produkter og genstande, også påvirket opfattelsen af, hvad teknologi
er. Tidligere tiders snævre syn på teknik og teknologi er ikke længere
brugbare. I dette analysearbejde anvendes derfor nedenstående anerkendte
og brede definition af teknologi:
Teknologi er kombinationer af materielle genstande, proceduremæssige
forskrifter og visioner, som tæt sammenvævet med menneskers arbejde og
sociale aktiviteter udtrykker og ordner menneskers liv i det moderne samfund.
(1)
Der er tale om en bred definition, som dog forudsætter tilstedeværelsen af
materielle genstande, for at man kan tale om teknologi. Den rummelige definition
er nødvendig for at kunne beskrive moderne teknologi som noget
der opstår og udvikles i et tæt samspil med mennesker og sociale aktiviteter.
Moderne lys- og lydanlæg er f.eks. ikke blot opstået som et resultat af en
snæver teknisk apparatudvikling. Fremkomsten af rock- og beatmusik fra
1950erne og 60erne har i høj grad formet den tidligste teknologiudvikling
inden for elektriske instrumenter og forstærkeranlæg. Denne påvirkning fra
ungdomskulturen er foregået lige siden. Generelt kan man ikke adskille den
teknologiske udvikling inden for teater- event og udstillingsområdet fra tidstypiske
kulturelle udviklingstendenser. Den kunstneriske udfoldelse på teatrene
sætter på flere områder en dagsorden for teknologianvendelsen og
dermed også på teknologiudviklingen.
Den mere snævre tekniske apparatudvikling har imidlertid også en afgørende
betydning, fordi den stiller en række muligheder til rådighed for forskellige
sociale og kulturelle aktiviteter. Det er imidlertid ikke sikkert at disse
muligheder udnyttes fuldt ud. F.eks. var rørteknologien den foretrukne til
guitarforstærkere længe efter, at transistorforstærkere var et færdigudviklet
alternativ. Den særlige lyd som rørforstærkere kunne levere tiltalte mange
uanset objektive kriterier for lydgengivelse. Efterhånden blev transistorforstærkere
imidlertid de mest udbredte, fordi det blev bredt anerkendt, at de
repræsenterede en bedre teknologisk løsning.
Innovation og udvikling af tekniske/teknologiske produkter spiller altså en
vigtig rolle for et arbejds- og uddannelsesområde. En systematisk tilgang
med henblik på at vurdere betydningen af dette nærmere kan tilvejebringes
igennem afdækning af teknologiske udviklingsbaner. Hensigten er at tyde-
8

liggøre den dynamik, som den teknologiske udvikling er ophav til og dermed
gøre det muligt at se uddannelsesbehovene i et bredere perspektiv.
3.1 Teknologiske udviklingsbaner
Innovative udviklingsforløb leder frem til skabelsen af ny og stabil teknologi,
som over længere tidsforløb er ophav til relativt forudsigelige uddannelsesbehov.
Under disse betingelser kan man tale om en teknologisk udviklingsbane.
Ved en teknologisk udviklingsbane forstås en serie af – på hinanden følgende
– fungerende teknologiske designløsninger, som danner et innovativt
udviklingsmønster. (3)
Med et innovativt udviklingsmønster menes, at enhver ny generation af produkter
eller teknologiske løsninger, som følger udviklingsbanen, opfattes
som bedre løsninger på erkendte problemer end de foregående.
Man kan sige, at en udviklingsbane repræsenterer det stabiliserede resultat
af interaktioner mellem en række forskellige aktører og artefakter.
Teknologiske udviklingsbaner kan anskues på flere niveauer inden for et
jobområde. I det følgende underkapitel skitseres en udviklingsbane der er så
overordnet, at den kan være dækkende for hele jobområdet for teater-, event
og udstillingsområdet. I efterfølgende kapitler vil udviklingsbaner, der specifikt
handler om lyd, lys og AV blive omtalt.
3.1.1 Elektronikken som grundlag for udviklingen
Siden udviklingen af de første mikrofoner og de første elektriske instrumenter
har elektronikken og musikken været gensidigt forbundne i en udviklingsmæssig
henseende. Også den akustiske musik betjener sig i dag af elektronik
til især til forstærkning i forbindelse med større arrangementer. Den
historiske baggrund for dette er mindre vigtig og udelades derfor, men det er
imidlertid vigtigt at få formidlet, at der også i dag er en ganske tæt sammenhæng
mellem elektronikkens teknologiske udviklingsbaner og anvendelsen
af elektronikudstyr inden for teater, udstillings- og eventområdet. Denne
sammenhæng har en vigtig uddannelsesmæssig betydning.
Udviklingen fra rørforstærkere til transistorforstærkere er i dag kun interessant
ud fra en historisk synsvinkel. Derimod er udviklingen fra analog teknik
til digital teknik meget afgørende for at kunne begribe dynamikken i den
teknologiske udvikling inden for teater, udstillings- og eventområdet og de
deraf følgende uddannelsesbehov. Det handler ikke længere blot om at lyd
og billede er blevet digitaliseret, men også i høj grad om digitaliseringens
muligheder i forbindelse med styring af afviklingen af en given event herunder
også styring af lys, specialeffekts, sceneteknik m.m.
9

Fra analoge til digitale systemer
Udviklingen i uddannelsesbehovene er i de senere år i høj grad blevet bestemt
af den tiltagende digitalisering af elektronikken og de muligheder, der
er opstået på denne baggrund. Både teater, event og udstillingsområdet har
taget udviklingen til sig om end på forskellige måder.
Digitaliseringen bygger på udvikling af digitale teknologier. Digital teknologi
handler om behandling, lagring og transport af information, som er repræsenteret
ved digitale (tal) værdier dvs. basalt set 0 eller 1. Modsætningen
til digitalteknik er analogteknik, hvor informationen antager et kontinuum af
værdier.
Mange typer af information er i deres oprindelse analoge. F.eks. er den elektriske
spænding fra en mikrofon eller det interne elektriske signal i et videokamera
analoge, idet de varierer kontinuerligt med kildens påvirkning. Signaler
i ”naturen” er generelt analoge
Et analogt signal kan omsættes til digital form ved måling af signalets værdi
med faste tidsintervaller i en såkaldt A/D-converter. Fordelen ved digital
form er, at informationen kan lagres og transmitteres som talkoder uden
forvanskning. Den digitale repræsentation gør det desuden lettere at omkode
og bearbejde informationen uden kvalitetsforringelser f.eks. i et program til
lydredigering i en bærbar PC. Bortset fra informationer, som ønskes i form
af tal, så er det dog nødvendigt at konvertere det digitale signal til analog
igen, hvis det f.eks. skal transmitteres ud til publikum via en højttaler. En
højttaler er en analog komponent ligesom det menneskelige øre.
Digitaliseringen betyder altså ikke at man kan glemme den analoge teknik.
Alle transducere der står i forbindelse med den ydre verden, f.eks. mikrofoner
og højttalere, er analoge. Strengene på en elektrisk guitar og et akustisk
instrument vil også altid levere analoge svingninger.
3.1.1 Stabiliserede udviklingstræk inden for teater- og event- og
udstillingsteknik
De innovative udviklingsforløb teater- event og udstillingsteknikken har
stabiliseret sig i en omfattende digitalisering. Der er tale om en relativ stabilitet
fordi digitalteknikken via computerteknologi har øget udviklingshastigheden
markant. Mere specifikt handler det om følgende relativt stabile udviklingstræk:
• PCen er stærkt involveret i specifikke tekniske løsninger og i styrings-
og planlægningsopgaver. Forskellige programmer kombineret
med eksternt udstyr giver muligheder for at anvende en PC til mange
tekniske formål herunder styring af lys og lyd. Samtidig er PCen anvendelig
til tegne- og konstruktionsopgaver samt planlægning og
styring af f.eks. projekter.
10

• Lys- og lyddesign er i dag noget, der i høj grad involvere digitalteknik
f.eks. i forbindelse med redigering af lyd.
• Digitaliseringen medvirker også til, at mere og mere udstyr kobles
sammen i netværk. Der er mest tale om kablede netværk, men også
trådløse netværk anvendes. DMX kan også ses som en protokol for
et kablet netværk. DMX (Digital MultipleX) kaldes også DMX512.
Det er en styringsprotokol, som anvendes til at sammenkoble lys- og
effekt-anlæg. Protokollen bruges mest inden for teater- og
koncertproduktioner. Her anvendes DMX-systemer til at sammenkoble
udstyr såsom lyspulte med lysdæmpere, bevægelige lamper,
diverse lyseffekter, røgmaskiner osv.
• AV spiller en stigende rolle inden for både teater- event og udstillingsteknikken.
Kompleksiteten i anvendelsen af teknologien vokser
kraftigt i takt med muligheder for f.eks. animationer.
• Digitalteknik anvendes i ganske høj grad til scenetekniske styringsformål,
hvor også PLCer bliver interessant.
Undertiden ses den teknologiske udvikling tæt forbundet til rationalisering
og effektivisering. Hypotesen er, at man sparer tid og penge ved at indføre
ny teknologi. Hvis man har en målsætning om at spare tid og penge, så kan
ny teknologi medvirke til dette, men der er ingen iboende egenskaber i teknologien,
der i sig selv bidrager til en sådan udvikling – nærmest tværtimod.
Problemstillingen dukker også op på f.eks. teatrene.
Citat: ”Vores produktionsledere laver tegninger, men stort set ikke i 3 D.
Vores erfaring er, at det tager alt for lang tid. Vi har lige diskuteret det med
hensyn til WYSIWYG-programmet. Vi kan så sætte lyset på computeren,
inden vi skal ind og gøre det rigtigt. Nogen siger så, at det er noget vi skal
gøre for at spare tid. Det eneste, man ikke gør ved PC-arbejde, er at spare
tid. Det gør man aldrig samlet set. Man forbruger i stedet mere tid end tidligere.
Nogle siger så, at så kan vi få mere tid på scenen. Nej, det man kan
argumentere for er, at omsættelsen til 3D bidrager til at forfine produktet i
en teatersammenhæng, og det er noget helt andet. Den samme udvikling ser
vi inden for lys- og lyd generelt. Teknologien bidrager til at forfine produktet,
men det bliver mere kompliceret og slet ikke nemmere at have med at
gøre. Det handler om optimering og forfining af produktet. Vi er tilbageholdende
med at bruge 3D, simpelt hen fordi tiden ikke er til det.”
Citatet belyser en erfaring, der findes i de fleste brancher.
11

4 Uddannelsesbehov inden for teaterområdet
Teaterområdet har den mest differentierede og komplekse sammensætning
af uddannelsesbehov i analysearbejdet. Der er en væsentlig forskel på store
og små teatre, og de kunstneriske fastlagte arbejdsprocesser giver anledning
til mange forskellige anvendelser af teknologi og de teatertekniske discipliner.
På større teatre er der en ganske veldefineret arbejdsdeling mellem de forskellige
medarbejdergrupper, som deltager i opbygningen af forestillingen.
Skarpheden i arbejdsdelingen kan dog variere og er afhængig af teatrets
størrelse. Normalt samarbejder teaterteknikere med følgende personer:
Scenemesteren, der står for alt der vedrører det tekniske på scenen.
Produktionslederen, der står for hele produktionen herunder det økonomiske
og planlægningsmæssige f.eks. budgetterne for forestillingen og styring
af indkøb.
Scenografen, der udarbejder skitser til kostumer og til scenografien og bygger
en model af den. Når tegningerne, som kan udføres enten på computer
eller i hånden, er færdige og godkendt, kan arbejdet på værksteder og systuer
begynde. Malere, snedkere og tømrere arbejder med dekorationerne, og
på systuer sys kostumerne af bl.a. skræddere og beklædningsdesignere. Scenografen
arbejder tæt sammen med teaterteknikere om regi, lys og lyd.
Regissøren, der fremskaffer de nødvendige rekvisitter, fx møbler, lamper
og bøger, og leder det daglige planlægningsarbejde. Ved prøver og forestillinger
tager han eller hun sig af stykkets ydre forløb ude fra kulissen i samarbejde
med andre teaterteknikere.
Disse funktionsbestemte stillingsbetegnelser er tæt knyttet til den kunstneriske
fremstillingsproces, der karakteriserer et teater, og derfor anvendes stillingsbetegnelserne
også på små teatre selvom den samme person reelt varetager
flere af funktionerne. Generelt er der en vigtig forskel på både arbejdet
og efteruddannelsesbehovene for teaterteknikere på henholdsvis store og
små teatre. Dette skal belyses nærmere i det følgende.
4.1 Det lille/mindre teater
Vendsyssel Teater hører til de mindre teatre i Danmark og er beliggende i
Hjørring. Det faste personale udgør 12 personer heraf 5 ansatte inden for det
teatertekniske område. Vendsyssel teater er velbesøgt og tiltrækker publikum
fra hele det nordjyske område. Teatret har også en betydelig turnévirksomhed.
12

Det der karakteriserer de mindre teatre er, at teaterteknikerne ikke kan fastholde
en skarp arbejdsdeling og derfor må varetage flere funktioner.
Citat: ”Der er produktionsmæssigt set stor forskel på at arbejde på et lille
teater set i forhold til de store landsdelsscener. På et lille sted som her har
vi fingrene i alt. Det er ikke så fagopdelt . Godt nok har vi forskellige titler –
jeg har scenemestertitlen, men jeg er også ind over lys og lyd, når vores lys-
og lydmand er på turne – også værkstedsarbejde – hjemmesider osv. Så vi
lapper hele tiden ind over hinandens arbejdsområder – det er den helt store
forskel i forhold til de større teatre. Det er der nogle store udfordringer i,
og jeg synes, at det er meget sjovere at arbejde sådan et sted som her netop
på grund af alsidigheden. Vi skal også hele tiden forholde os til selve
forestillingen som helhed.”
Den brede ”generalistprofil” kræver også, at de små teatre ofte må trække på
specialister ude fra, som man så arbejder tæt sammen med i forbindelse med
opbygningen af forestillingen.
Citat: ”Vi har altid scenografer på, der laver scenografien, men vi er alligevel
meget med i processen og har indflydelse på, hvordan vi bygger tingene
op f.eks. sceneopbygningen. Vi er inde over helt fra starten, når scenografen
går i gang med at tegne. Vi er for det meste også med i ideudviklingen.”
Citat: ”Instruktøren er jo chefen for forestillingen og har altid det sidste
ord. Instruktøren arbejder altid tæt sammen med scenografen og produktionslederen.
Scenografen står for scenografien altså kulisser og alt på scenen
og også ofte selve lysdesignet. Vi har ofte en lysdesigner med på opgaverne,
fordi vi laver nogle forholdsvis store produktioner.”
Selvom man arbejder på et mindre teater kan man sagtens arbejde med
avancerede tekniske løsninger. En begrænset økonomi kombineret med en
betydelig kreativitet kan bringe spændende løsninger for dagen.
Citat: ”Produktionslederen tegner scenografien i 3D modeller af scenografierne
og laver arbejdstegninger til os. Scenen bygges op på baggrund af 3
D modeller, når der er tale om mere komplicerede opbygninger. Vi kan på
denne måde få en idé om, hvordan publikum oplever det. Vi bruger et gratis
program der hedder Google Sketchup – et fantastisk program til arbejdstegninger
og 3 D. Vi bruger ikke de store og dyre programmer.”
På Vendsyssel Teater, men også på Folketeatret, var den interviewede scenemester
selvlært og med en betydelig erfaring. Det er tydeligt, at et teater
også er en god læringsarena for dem, der kan klare komplekse læreprocesser
på egen hånd. Uddannelsesbaggrunden kan være gymnasiet eller en anden
uddannelse f.eks. faglært. Det er imidlertid den kreative lystbetonede tilgang
til arbejdet, der driver værket.
13

Citat: ”Den måde vi lærer tingene på er, at vi er nysgerrige mennesker af
natur og kaster os også over nye ting. Det der med 3D er jo ret nyt, og det
begyndte vi at rode med selv helt fra bunden, og på denne måde er vi blevet
ret dygtige til det. Det er ved at tage udfordringerne op, at vi lærer noget
nyt. Jeg husker ikke lige, at jeg har været på et decideret kursus i de 6 år jeg
har været her på teatret, men jeg har lært rigtig meget ved at løse opgaverne.
Vi trækker da lidt på leverandørkurser (1-2 dage), men det er ikke det helt
store og avancerede udstyr, vi bruger.”
Det forhold, at man er selvlært, betyder ikke særligt meget for karrieren, ser
det ud til. Den efteruddannelse, man efterspørger, skal understøtte den omfattende
selvlæring, der finder sted.
Citat: ”Selve papiret betyder ikke ret meget. Det er det du kan, der er afgørende.
De fleste inden for de små teatre kender hinanden.”
4.1.1 Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV
Lyd
Vendsyssel Teater råder over et en større mængde lydudstyr som anvendes
til simple produktioner lydmæssigt set f.eks. børneteaterforestillinger og
mere komplekse i forbindelse med egentlige koncerter. I enkelte tilfælde har
man lejet udstyr på grund af turneer, men man forsøger at købe det selv.
I forbindelse med lyddesign løser man selv en del opgaver, men man trækker
også på specialister.
Citat: ”Når vi snakker lyddesign så handler det om lydeffekter til brug i forestillingen.
Det ligger der en del arbejde i. Vi har et stort lydbibliotek i
vores computere. Derudover har vi en ”huskomponist” tilknyttet teatret,
som f.eks. kan komponere en lyddjingle til en forestilling eller et stykke musik.
Han har også et lydstudie. Vi har ikke et stort behov for et lydsstudie,
så det klarer han for os.
Synkroniseringen af lydeffekterne i forhold til det der sker på scenen er forholdsvis
simpel. Vi har normalt den samme mand til at afvikle både lys og
lyd til forestillingen, og det kan være ret krævende. Synkroniseringen af lys
og lyd koder vi ofte ind i computeren, sådan at man kan afvikle begge dele
ved at trykke på én knap.”
De særlige forhold på et lille teater gør, at de samme personer ofte arbejder
med både lys og lyd. Det giver anledning til nogle mere integrerede PCbaserede
løsninger. Alligevel er der et stærkt fokus på de særskilte krav, der
stilles til afviklingen af lys under forestillingen.
Citat: ”Forskellen på en lystekniker og en lysdesigner er, at lysdesigneren
skal både have forstand på det kunstneriske og det tekniske. Lyset er jo en
14

kæmpe stor del af det at lave teater. Lyset spiller en fuldstændig afgørende
rolle for, hvordan tingene tager sig ud.”
Lysmikserpulten er computeren. Tidligere havde man en lysmikserpult, men
nu kørers det hele på computeren. Der er en brugerflade på skærmen. systemet
duer ikke rigtigt til f.eks. en rockkoncert, men til et mindre teater
fungerer det helt optimalt. Interfacet koster ca. 5000 kr., og programmet
følger med. Man kan så bruge det på en hvilken som helst computer. Forbindelsen
til computeren foregår via et USB kabel, og forbindelsen til dæmperne
og lamperne går via en DMX udgang. Programmet hedder PC-Stage
og er et dansk udviklet system specielt til små teatre. Det samme program
kan også afvikle lyd, og man kan også anvende det i forbindelse med DMXstyrede
motorer.
Citat: ”Ved f.eks. vores børneforestillingsprogram, der har vi kodet hele
afviklingen ind i dette program – lys, lyd og det hele. Så har skuespillerne
en lille remote på sig – de skal bare trykke på en knap, så kører det. Det
betyder, at vi kan spare en tekniker til børneforestillingerne.”
AV bruges mere og mere i teateret, men det er ikke særligt kompliceret.
Citat: ”Vi har en bestemt computer, der er koblet på projektoren, og så afvikler
vi det derfra. Det er videoklip, vi afspiller. Video bruges som et supplement
til scenografien og lyset. Vi har brugt animationer i forbindelse
med børneforestillinger, men dem laver vi ikke selv.
AV er et godt supplement til scenografi og lys, og derfor vil vi også blive
ved med at bruge det, men vi stiler ikke efter at bruge det hver gang. Det vil
aldrig være særligt omfattende.”
Småreparationer af f.eks. kabler og stik er der mange af.
Citat: ”Vi har en masse småreparationer på lys- og lydudstyr, og dem laver
vi typisk selv. Bevægelige lamper sender vi dog ofte til leverandøren.”
Uddannelsesbehov
Citat: De efteruddannelsesbehov vi har ligger inden for lys og lyd. Det skal
så være nogle kurser, der udfordrer os. Ikke noget grundlæggende og det
skal også være præget af den kunstneriske anvendelse af lys og lyd. Ikke
bare et spørgsmål om at lære at bruge et bestemt program.
Den integrerede tilgang til anvendelse af lys og lyd på de små teatre afspejler
sig ikke overraskende i uddannelsesbehovene.
Citat: ”Måske kan det være en god ide at lave et kursus eller en kursuspakke,
der samler scenografi, lys og lyd. Fordi det hele arbejder så tæt sammen.
Det er helt nødvendigt at tænke scenografisk omkring lys og lysdesign.
Det er ikke bare nogle lamper, der hænger og lyser og blinker.”
15

4.1.2 Uddannelsesbehov inden for sceneteknik og publikumsfaciliteter
I det sceneteknisk område indgår også specialeffekts og forskellige teknisk
betonede prototyper til anvendelse under forestillingen. Derudover indgår
også ophængning af f.eks. lamper, projektorer og andet i loftet til brug for
forestillingens gennemførelse på scenen.
Citat: ”Specialeffekts anvender vi da ofte, men vores erfaring er, at det som
regel er de simple løsninger, der er de bedste. Vi har brugt en del pneumatik.
Det er enkelt og billigt at arbejde med. Men oftest er det simpel snoretræk
og den slags manuelle ting vi anvender. Det ligger også i teatrets kultur,
at det ikke må være for teknisk.”
Der er en betydelig opmærksomhed omkring riggerarbejdet på teatret, men
det er ikke så kompliceret, fordi man har en fast grid i loftet og derudover
ikke arbejder med større belastninger.
Citat: ”Når vi hænger ting op f.eks. lamper, så bruger vi først og fremmest
vores sunde fornuft, og så har vi altid en sikkerhedswire på f.eks. alle lamper.
Vi dobbeltsikrer alt, hvad vi hænger op, sådan at hvis der løsner sig
noget, så falder det ikke ret langt.”
Også de små teatre har uddannelsesbehov på riggerområdet, men det er vigtigt
ikke at skyde over målet. Det oplever man er tilfældet i de kurser, man
har deltaget i ind til nu.
Citat: ”På de største forestillinger har vi ca. 130 lamper oppe jævnt fordelt
over hele loftet, så det er ikke de store belastninger, der er tale om.
Vi er aldrig oppe i de helt store ting, som eventfolket arbejder med f.eks. ved
festivalscener.
Vi er nogle i huset, der har riggerkurser, og det er da relevant nok, men en
del af det kan vi ikke anvende i praksis. Det er da godt at have papir på,
men de kurser vi har deltaget i er meget fokuseret på festivalscener og den
type aktiviteter. Her har vi jo huset som basis for det, vi hænger op i loftet,
og det er det samme hver gang. Det er selvfølgelig meget anderledes, hvis
man skal rejse hele konstruktionen fra grunden.”
Uddannelsesbehov
Ovenstående citat leder frem til et behov for en moduliseret riggeruddannelse,
hvor man kan stige af efter et grundkursus, der f.eks. tilgodeser det løbende
og tilbagevendende riggerarbejde på de små teatre. Her er der ikke
taget stilling til særlige forhold vedrørende de små teatres turneer.
På det scenetekniske område kan evt. uddannelsesbehov opfyldes via eksisterende
AMU-kurser, f.eks. inden for el, pneumatik, elektronik, håndværksmæssige
fag osv. Det er imidlertid karakteristisk, at teatrene gennemgående
har svært ved at orientere sig i AMUs omfattende udbud af kurser.
16

4.2 Det store/større teater
Folketeatret er et stort traditionsrigt teater beliggende i København i Nørregade.
Teatret er med sine 153 år Danmarks ældste folkelige teater. Turnéforestillingerne
bliver produceret på Hvidkildevej i København, hvorefter de
pakkes i store lastbiler, som kører rundt i hele Danmark. Der er tale om en
stor produktion af forestillinger, der inklusive turneforestillingerne besøges
af et publikum på ca. 230.000 personer om året. Folketeatret har en størrelse,
der gør det muligt af gennemføre en systematisk uddannelsesplanlægning,
hvilket udføres af personalechefen.
Det Kongelige Teater udgør en klasse for sig selv blandt andet på grund af
størrelsen og den rolle, teatret har som Danmarks nationalscene. Det Kongelige
Teater dækker både opera, ballet og skuespil, hvilket giver anledning til
en særdeles omfattende og differentieret anvendelse af teatertekniske discipliner.
Teatret har selv en betydelig efteruddannelsesaktivitet for teknikergruppen
og trækker også på eksterne kurser herunder AMU.
Citat: ”Vi har en lang række tiltag inden for efteruddannelse her i på teatret,
som vi selv gennemfører. Vi er ca. 150 teknikere, så der er et konstant
løbende efteruddannelsesbehov. For halvandet år siden lavede vi en kompetenceafklaring
for alle sceneteknikere for at se, hvad de faktisk havde af
efteruddannelse, og hvilke faglige kvalifikationer de havde bragt med sig fra
tidligere jobs. Det viste sig, at mange har en faglig uddannelse udenfor teaterområdet
f.eks. elektriker eller tømre, skibstømrer osv.”
Det er væsentligt at se efteruddannelsesbehov i sammenhæng med et eksisterende
eller et potentielt udbud. Det gælder det samme for uddannelsesbehov
som for andre komplekse behov. Efterspørgslen indretter sig i væsentlig
grad ud fra målgruppens forventninger til hvad, der kan opfyldes af uddannelsesbehov.
Det er i nogen grad udbuddet af kurser, som bidrager til at
medarbejderne selv kan identificere deres uddannelsesbehov i arbejdet.
Citat: ”Det er væsentligt at se uddannelsesbehov i lyset af et udbud. Det er
ikke det typiske, at en medarbejder i arbejdssituationen oplever, at han
mangler et kursus. Af de ca. 170 teknikere og mellemledere, vi har afklaret,
indkom der 15 forslag til forskellige tiltag inden for efteruddannelse.”
En systematisk uddannelsesplanlægning medvirker også til at italesætte og
synliggøre uddannelsesbehovene. Det ser man også på Folketeatret. Her
spiller virksomhedens størrelse en afgørende rolle for den indsats, det er
muligt at levere på uddannelsesområdet.
Citat: ”Generelt er vi meget selvhjulpne inden for efteruddannelse på grund
af vores størrelse og vort kendskab til de muligheder, der er i f.eks. AMUsystemet.
Vi bruger AMU-systemet til f.eks. stillads, førstehjælp, brandbekæmpelse,
IT-kurser, officepakken. Kurser i førstehjælp, hjertestartere og
brandbekæmpelse kører vi også løbende.
17

Vi har det sådan, at hvis der opstår et uddannelsesbehov, så løser vi det.
Derudover er der så vide rammer i AMU-systemet, at hvis du kan stille op
med et helt hold, så kan du næsten komme på kursus i hvad som helst.”
På de mere specialiserede tekniske områder anvendes der andre strategier
for uddannelsesindsatsen. Generelt går udviklingen mod en stærkere specialisering.
Citat: ”Tidligere skulle alle kunne alt, men det er vi gået bort fra. Det er
nødvendigt, at mange udvikler sig til specialister. Vi bruger meget sidemandsoplæring
i denne forbindelse. På de meget specialiserede områder
sender vi en lille gruppe på kursus hos leverandørerne, typisk i udlandet,
og de fungerer så som superbrugere og underviser de øvrige medarbejdere.”
På Folketeatret blev målgruppen for efteruddannelsesindsatsen drøftet indgående.
Både selvlærte og uddannede teaterteknikere er målgruppen. Samtidig
skal man være opmærksom på, at de faglærte teaterteknikere efterhånden
udgør en ret stor målgruppe med et behov for at få løftet deres faglige
niveau.
Citat: ”Man skal tænke meget på målgruppen af uddannede teater- og
eventteknikere. Dem er der ved at være en hel del af, og de har et behov for
efteruddannelse på et højt niveau.
Man kan her skele til det, der ligger på Statens Teaterskole i forbindelse
med udviklingen af disse kurser. Efteruddannelsen skal bruges til at hæve
niveauet – også på det mere kreative område i kombination med det tekniske.”
4.2.1 Uddannelsesbehov inden for lys
De store teatres uddannelsesbehov inden for lys kan i et væsentligt omfang
korrespondere med de mindre teatres. Uddannelse af decideret specialister
er der ikke grundlag for på AMU-kurser, men mange af de mere fundamentale
faglige og tekniske temaer inden for lysdesign og det lystekniske er der
behov for, at AMU kan dække.
Citat: ”Efteruddannelse i lysdesign er ikke et latent uddannelsesbehov hos
os. Når vi taler om lysdesign, så er det et meget højt niveau dvs. Master
Class. Jeg vil dog meget gerne støtte, at man har et kursus i de basale elementer
i lysdesign. Man kan ikke uddanne sig til lysdesigner på et AMUkursus.
Det er en kunstnerisk proces. Man kan lære nogle elementer af lysets
natur, man kan lære noget om farvelære, der er meget af det mere basale
man kan lære noget om.”
Det kursus, som citatet ridser op, vil også være relevant for de små teatre.
18

Både Folketeatret og Det kongelige teater peger på behovet for et DMXkursus
for lysteknikere.
DMX er en nærmest enerådende standard til sammenkobling af lamper. Systemet
fremføres af et enkelt kabel som normalt daisy-chaines (fra en enhed
til den næste) mellem de enkelte enheder. På denne måde opnår man et let
og smidigt kablingssystem i modsætning til tidligere tiders brug af multiplexerbokse,
eller direkte fremføring af analoge signaler med et par ledere pr
kanal.
DMX bruges til flere ting herunder også til motorstyringer. Det må man
også tage med i indholdsovervejelserne omkring et DMX-kursus.
Et kursus i at arbejde med programmer af typen WYSIWYG nævnes også
som et efteruddannelsesbehov.
4.2.2 Uddannelsesbehov inden for lyd
Inden for lyd er der en gruppe man kan kalde systemteknikere, som har styr
på alt det tekniske vedrørende anlæg og lydinstallationer, og så er der
”øret”, der står ved pulten. Efteruddannelse af teater- og eventteknikere inden
for lyd handler væsentligst om det systemtekniske.
Citat: ”Der er meget lang fra at kunne arbejde lidt med lyd og så til at kunne
arbejde professionelt med lyd. Lydfolkene er nok de mest nørdede i vores
branche. Lyd er et meget teoritungt fag. Vi foretrækker at bruge specialister
med en baggrund fra f.eks. Statens Teaterskole. Hvis ikke man er musikalsk
f.eks., så går det ikke. Det handler ikke om, at de skal kunne læse partiturer,
men de skal kunne forholde sig til anvendelse af mange forskellige former
for lyd under forestillingen set i en kunstnerisk synsvinkel. Vi kalder det
lyddesign”
Man mener dog, at der er et behov for at uddannede teaterteknikere kan får
deres kompetenceniveau løftet gennem efteruddannelse inden for lyd. På
Folketeatret henviser man til Karsten Voldsted på Det Kongelige Teater
som en person, der er værd at snakke med om uddannelse på dette område.
Han underviser også på Statens Teaterskole. Derudover blev MIDI også
nævnt som et element i efteruddannelsen.
General MIDI er et universel sæt af specifikationer for at få lydmoduler til
at spille bestemte lyde og effekter. Både den Japanske MIDI standard komite
og den Amerikanske MIDI forhandleres sammenslutning har udarbejdet
dette regelsæt, og gjort det til en verdensomspændende standard for alle
lydmoduler. Denne standard sikre at specifikationerne for musikdata og
MIDI koder er gældende for alt udstyr, uanset hvilket fabrikat der er tale
om. Der finders i øvrigt også programmer, der kan omsætte en MIDI-fil til
noder.
19

4.2.3 Uddannelsesbehov inden for AV
AV er i vækst inden for teaterverdenen. Der bliver brugt mere og mere video.
Der findes også specialister på dette område. Der har traditionelt været
et modsætningsforhold mellem AV og teateret. Traditionelt har det ligget
hos lydfolkene.
Citat: Det er egentligt absurd, for det er jo lys og billede – et visuelt udtryk.
I vores regi er det en del af lys.
AV er ved at få et omfang på teatrene der giver anledning til efteruddannelsesbehov.
Citat: ”Det vil være oplagt at lave et kursus i AV-teknik. Hele den tekniske
terminologi omkring AV, og hvordan f.eks. projektorer er bygget op med
optik og det hele. Også programmeringssiden er vigtig - hvordan man får
det til at spille sammen med lyset. Der er en fantastisk hurtig udvikling på
AV-området. Man skal nok ikke lægge sig fast på noget bestemt software i
disse kurser, men mere se på de forskellige muligheder der er. Også vedligeholdelse
af projektorer er vigtig at få med. Vi kan helt klart bruge nogle
kurser til at øge niveauet inden for AV-området, uden at de skal blive specialister.”
Behovet for specialister inden for AV løses ved at trække firmaer ind udefra
f.eks. i forbindelse med animationer. Det er vigtigt uddannelsesmæssigt at
skelne mellem afviklingen og fremstilling af baggrundsmaterialet. Uddannelsesbehovene
på teatrene knytter sig til afviklingen.
Citat: ”Vores lydtekniske afdeling kører vores AV med projektorer, og de er
meget dygtige til det. Men forlægget dvs. baggrundsmaterialet er meget dyrt
at få fremstillet – det koster lige så meget som at lave film. Det overrasker
hver eneste gang, vi laver animationer.”
4.2.4 Uddannelsesbehov inden for sceneteknik og publikumsfaciliteter
Der er udtrykt et behov for netværkskurser inden for kablet netværk og trådløs
netværk. Disse kurser findes i forvejen inden for elektronik- og svagstrømsområdet.
Der findes også kurser inden for en stor mængde håndværksmæssige
områder ligesom stilladskurser også findes i forvejen. Generelt
kan en meget stor del af de scenetekniske uddannelsesbehov og uddannelsesbehov
vedrørende opbygning af publikumsfaciliteter dækkes af allerede
eksisterende AMU-kurser.
Udvikling af prototyper til anvendelse på teatre findes der imidlertid ingen
efteruddannelse i. Det er en meget vigtig og krævende aktivitet på alle teatre.
Det handler blandt andet om at udfolde en kompetence, hvor man kan
20

kombinere flere tekniske fagområder i et udviklingsforløb, der fører frem til
et produkt, som kan anvendes sikkert og forsvarligt i forestillingen.
Citat: ”Vi har behov for at vide noget om regler for, hvordan man bygger
maskiner op. Vi udvikler jo prototyper i ét væk. Vi opfinder og laver en
dims. En gang imellem tænker man så – er der mon nogle regler omkring
dette, som vi ikke har styr på. Der er jo noget med CE godkendelse, og er
det overhovedet noget vi kan gå ind i? Det kan vi nok ikke, men det vil være
godt at kende til nogle regler på området i relation til prototypeudviklingen.
Det skal ses i sammenhæng med nogle teknologier f.eks. motorstyring, el,
elektronik, PLC, pneumatik, hydraulik.”
Der er her tale om et efteruddannelsesbehov som skal ses i sammenhæng
med uddannelsen til teatertekniker. At udvikle prototyper ud fra disse kriterier
må ses som et element i en teaterteknikers faglighed. Skolerne, der uddanner
teaterteknikere, kan antageligt udvikle og gennemføre et efteruddannelseskursus
inden for dette tema.
PLC-kurser er også nævnt, men de findes på alle niveauer i både i el-fagets
efteruddannelser og i industriens uddannelser som AMU-kurser.
Riggerområdet
Riggerområdet er også et vigtigt efteruddannelsesområde for teatrene. I øjeblikket
arbejdes der på at etablere en officiel skandinavisk riggercertificering
efter engelsk forbillede. Svensk Teaterteknisk Forening (STTF) er primus
motor på arbejdet. Fra Danmark er blandt andet Det Kongelige Teater
og Seelite samt EUC Nord fra Frederikshavn involveret i projektet.
Uddannelsesbehovet er stort især på de større teatre. Det Kongelige Teater
har derfor i længere tid arbejdet for en formaliseret riggeruddannelse, der
leder frem til en certificering.
Citat: ”Jeg arbejder i øjeblikket sammen med en gruppe i Sverige omkring
rigning af sceneudstyr og udendørs events med henblik på at få oprettet en
certificering. Hvis vi kan få en certificering, så er det vejen til også at få en
lovgivning på området.
De svenske riggerkurser er inddelt i grundkurser, specialkurser og certificering.
De er startet på det i oktober måned. Det er en medlemsorganisation,
som vi er medlem af, der er udbyder i Sverige.”
Selvom uddannelsesbehovene for teatrenes vedkommende findes i Danmark,
så er man nødt til at fokusere på en certificering, der f.eks. dækker
hele Europa på grund af turneforestillinger i udlandet. De samme problemstillinger
findes i eventbranchen.
Citat: ”Vi er nødt til at gå international her, og derfor forsøger vi at få et
samarbejde i gang med nogle af de største eventfirmaer. Det drejer sig f.eks.
21

om Comtec og Nordic. Uddannelsesgrundlaget for en certificering i Danmark
bør ligge i AMU.”
Også Folketeatret har et stort behov for en certificeret riggeruddannelse.
Citat: ”Vi har håbet på en certificering i rigtig mange år inden for rigning.
Hvis man f.eks. kan lave en nordisk certificering, så vil det være fantastisk,
men en europæisk vil selvfølgelig være endnu bedre. Vi rejser også i Nordtyskland.
Det er helt sikkert et fokusområde for os uddannelsesmæssigt.
Vi så gerne en lovpligtig certificeringsordning, men en branchecertificering
også et meget stort fremskridt.”
På turneer anvendes mange forskellige bygninger, og det er vigtigt at medtænke
dette i en riggeruddannelse.
Citat: ”Et problem med rigning er ofte, at bygningskonstruktionen er det
ukendte element. Det grej vi bruger er godkendt og afprøvet i branchen,
men hvor meget en given bygning kan klare af belastninger, det er ikke altid
nemt af afklare. Hvis der var en lovgivning på området, der fastsatte nogle
krav til bygninger, som man anvender til f.eks. events, så ville det være mere
sikkert. Man mangler et bedre system her, sådan som man f.eks. ser det i
Tyskland.”
En anden problemstilling, der vedrører rigning er udskiftningen af håndbetjente
træk på scenen.
Citat: ”Man forventer, at håndbetjente træk bliver forbudt og skal erstattes
af motortræk inden længe. I Holland er håndbetjente træk forbudt at anvende
fra og med 2010 på grund af belastningen. Det bliver garanteret et EUkrav,
og der ligger meget riggerarbejde i at få dette ændret.”
Det er vigtigt at niveaudele og modulopbygge riggeruddannelsen med henblik
på at kunne imødekomme forskellige uddannelsesbehov, hvilket de
svenske initiativer også viser.
4.3 Opsummering af uddannelsesbehovene på teaterområdet
De afdækkede uddannelsesbehov på teaterområdet, der ikke i forvejen kan
dækkes af eksisterende AMU-kurser, giver anledning til en anbefaling af
efteruddannelsesinitiativer på følgende områder:
• Et kursus evt. flere inden for lyd, hvor den kunstneriske anvendelse
af lyd er i fokus. Måske kan MIDI indgå her.
• Et kursus evt. flere inden for lys, hvor den kunstneriske anvendelse
af lys er i fokus herunder, hvad der er grundelementerne i lysdesign.
• Et kursus i programmer af typen WYSIWYG.
22

• Et kursus i DMX og anvendelsen af DMX.
• Et kursus i AV teknik.
• Et kursus inden for udvikling og opbygning af prototyper til teaterbrug.
• Et antal riggerkurser der kan danne baggrund for en certificering.
Der er antageligt tale om 3 kurser.
Kursernes varighed og evt. opbygning i moduler må afvente en egentlig
uddannelsesudviklingsproces, hvor også udstillings- og eventområdets behov
inddrages. Det kan et analysearbejde ikke svare dækkende på.
5 Uddannelsesbehov inden for event- og udstillingsområdet
Instituttet For Fremtidsforskning v. Frank Høgholm Pedersen har forsket en
del i oplevelsesøkonomiens udvikling. En del af denne forskning er interessant
for en nærmere belysning af udviklingen i event- og udstillingsvirksomhedernes
produkter og ydelser. Virksomhedsbesøgene viste tydelige
tegn på en brancheglidning mellem event- og udstillingsvirksomhederne. En
udvikling, der i stigende grad leder frem til fælles uddannelsesbehov.
Events er blandt den hurtigst eskalerende del af den i forvejen stærkt stigende
oplevelsesøkonomi. Oplevelsers karakter af sanselig stimuli giver mulighed
for, at alt hvad brugerne er i berøring med kan være en selvstændig del
af eventens samlede produkt.
Oplevelsesøkonomien kan underopdeles på adskillige måder. En måde at
skelne på er mellem rene oplevelsesprodukter og oplevelser som noget ekstra.
Koncerter, teater og film er rene oplevelsesprodukter, mens event- og
udstillingsfirmaernes arrangerede aktiviteter som led i markedsføringen og
afviklingen af eventen er eksempler på oplevelser som noget ekstra.
For arrangørerne af events er der behov for at tænke konceptuelt om hele
eventen. Det påvirker i høj grad teknologianvendelsen og de kompetencer,
der skal sættes i spil for at afvikle en vellykket event. Alle detaljer skal tænkes
igennem i forhold til konceptet og komme til udtryk i en detaljeret afviklingsplan.
Andre udfordringer kommer fra, at brugernes forventninger løbende ændrer
sig samtidig med, at der opstår meget nyt inden for teknologi og materialer,
der er relevant for midlertidige begivenheder som events. Mest synligt er
storskærme og mobiltelefoner, men effekten fra ny teknologi påvirker hele
tiden udviklingen. Udviklingen fremmer en stigende grad af specialisering,
som det er vigtigt at tage uddannelsesmæssige konsekvenser af.
23

Branchemæssigt udmønter den stigende specialisering sig i et behov for
samarbejde mellem virksomhederne især i forbindelse med større events.
Tendensen til at inddrage alle eventens aktiviteter i et samlet åbent koncept
og samtidig drage nytte af teknologisk nyudvikling gør det nødvendigt, at
eventfirmaer og udstillingsfirmaer arbejder tæt sammen. Det er der mange
eksempler på f.eks. når udstillingsfirmaer tager eventfirmaer ind som underleverandører
i forbindelse med krævende lys- og AV-opgaver.
Generelt er der en tendens til, at præsentationer af produkter skal afvikles
som events. Den klassiske messestands præsentation af et produkt er i væsentlig
grad ved at blive overtaget af internettet. Oplevelsen af produktet
bliver det centrale i forbindelse med udstillinger, og det gør opgaven mere
krævende. Dette giver også anledning til at eventfirmaer i stigende grad bevæger
sig ind på udstillingsområdet.
Generelt er eventfirmaerne karakteriseret ved en voldsom vækst. ProShop
Europe i Århus havde for 5 år siden 16 ansatte, hvor der i dag er 75 ansatte.
Der er ikke en tilsvarende udvikling inden for udstillingsområdet.
5.1 Virksomhederne
I forbindelse med analysearbejdet er der besøgt følgende event- og udstillingsvirksomheder:
ProShop Europe startede i 1999 som et lille udlejningsfirma med fokus på
AV-udstyr. Siden da er der kommet flere kompetenceområder til, og i dag er
ProShop Europe en mellemstor virksomhed, der sælger og udlejer AVudstyr,
tekniske messeløsninger og grafisk materiale til skærm og print. Hovedsædet
er i Århus, og man har kontorer i Herning, København, Hamborg,
Sverige og Dubai.
Nordic Rentals A/S leverer udstyr og mandskab til stort set alle typer arrangementer
og events i alle størrelser, fra den lille messetand til store
musikfestivaller, teater og TV produktioner.
Virksomheden tilbyder planlægning, afvikling, transport, 3D visualisering
af design og indretning, on-site projektledelse og design.
LITECOM A/S leverer udstyr og mandskab til stort set alle typer arrangementer
og events i alle størrelser herunder også film- og TV- produktioner
f.eks. X-faktor.
Aalborg Kongres & Kulturcenter er et af Skandinaviens største og kongres-
og kulturcentre. Centret har hvert år flere end en halv million gæster til
musik & teater, messer & udstillinger og møder & kongresser.
Man afvikler mere end 100 store teater- og musikarrangementer om året.
Der er tale om internationale stjernesolister, store gæstespil inden for opera
og ballet, musicals, revyer, klassiske koncerter, børneteater og pop- og rockkoncerter.
24

Scanex er et messe- og udstillingsfirma som siden 1982 har designet og
opført udstillingsstande for en lang række danske og internationale firmaer,
over hele verden. Virksomheden løser hele opgaver, fra de indledende strategier
over design og produktion til opstilling og nedtagning af udstillinger.
Desuden udfører man transport, spedition og opbevaring af materialerne i
perioden mellem udstillinger.
GP UdstillingsDesign A/S er et fuld-service udstillingsfirma med egne designere,
grafisk afdeling, storformatprint, værksteder, montørteams, vognpark
og lagerhotel mm. Konceptet er design og opbygning af kreative og
individuelle messestande og showrooms i ind- og udland.
5.2 Uddannelsesbehovene i et bredere perspektiv
Det er væsentligt at inddrage nogle bredere betragtninger om uddannelsesbehovene
set i lyset af udviklingen inden for event- og udstillingsbranchen.
Udstillingsområdet
Som tidligere nævnt er udstillingsområdet påvirket af, at den klassiske messestand
presses fra internettet og mere oplevelsesmæssige og eventagtige
former for markedsføring.
Citat: ”Udstillingen fokuserer mere på mennesket end på ”dimsen” i mange
tilfælde. Det alene at udstille produkterne i sig selv er et aftagende fænomen.
Udstillinger inden for medicinsk udstyr er i dag forsvundet ud af messehallerne
og flyttet ind på de store hoteller, hvor de afvikles i forbindelse
med lægevidenskabelige konferencer. Her er forholdene helt anderledes end
i et messecenter. Det er en udvikling, vi også ser i udlandet.”
Citat: ”En anden udvikling er, at udstillinger i nogle tilfælde bliver til en
form for events. Det ser man f.eks. inden for biler. En sådan markedsføring
er så kostbar, at ingen bilmærker længere laver internationale udstillinger i
Danmark. Det er som regel et sted midt i Europa, når en ny model præsenteres.
I Danmark afholdes der så lokale udstillinger, og de er i en langt
mindre målestok end tidligere. Vi mærker i høj grad globaliseringen.
Vi satser på eksport og har i dag en eksportandel på 50%. Danmark er et
for lille til ret mange udstillingsvirksomheder.”
Uddannelsesbehovene inden for lys og riggerområdet er basale, fordi man
generelt henter ekspertise ind fra underleverandører, når disse opgaver bliver
mere krævende. ProShop er en af de virksomheder, der fungerer som
underleverandører til udstillingsbranchen, så det er i disse tilfælde i Pro-
Shop, at efteruddannelsesbehovene findes.
Inden for lyd er der ingen efteruddannelsesbehov. Reglerne i messehallerne
er så strenge, at lyd kun anvendes helt elementært.
25

Udstillingsvirksomhedernes efteruddannelsesbehov kan tilgodeses inden for
lys og rigning ved at opbygge disse kurser i moduler, så det er muligt at
springe over de mere elementære dele.
Der er også nævnt et behov for projektstyring og projektledelse. Der findes
imidlertid en bred vifte af kurser om dette i AMU i forvejen.
Eventområdet
Aalborg Kongres & Kulturcenter er med i analysen, fordi det repræsenterer
en gruppe af centre for musik, teater, messer, udstillinger og kongresser. Det
er karakteristisk, at man selv har teknisk personale til afvikling af lyd, lys og
AV m.m. Fokus i analysen har ligget på, at afdække disse teknikeres uddannelsesbehov
som grundlag for at kunne sige noget generelt uddannelsesmæssigt
set om denne del af branchen.
Citat: ”Kongrescenteret er et rent afviklingssted. Vi producerer ikke. Ofte er
der et eventfirma på opgaverne, som vi henter ude fra. Så går vi ind og
hjælper dem med at bruge husets teknik. Nogle gange klarer de det hele
selv, og andre gange er vi meget involveret. I forbindelse med kongresser er
vi meget med i det hele.”
Man er meget fokuseret på at skabe den optimale snitflade mellem egne
ydelser og leverancer fra eksterne leverandører.
Citat: ”Vi går meget op i at trække en grænse imellem hvilke opgaver, vi
skal kunne løse og med hvilket udstyr. Referencen er det vi ser som husets
funktion. Hvis behovet er avancerede lysanlæg med en større mængde af
bevægelamper og avancerede digitale lydmiksere, så hyrer vi firmaer ind
ude fra og samarbejder med dem i forbindelse med afviklingen af opgaven.
Vi bruger f.eks. Nordic, ProShop og nogle lokale virksomheder.”
Den arbejdsdeling, der opstår mellem kongrescenterets eventteknikere og
eksterne virksomheder giver anledning til en bredere tekniske profil end
man ser i eventfirmaerne.
Citat: ”Vi skal være i besiddelse af en god bred og solid grundviden om lys
og lyd, sådan at vi kan afvikle de enkelte egenproduktioner vi har. Lige så
snart, der opstår mere specielle krav, så tager vi specialister ind ude fra.
Samtidig skal vi kunne være det kompetente bindeled mellem husets teknik
og specialisterne, sådan at huset udnyttes optimalt. Man skal have talent og
interesse for at sætte sig ind i mange forskellige problemstillinger. Der er
selvfølgelig stor forskel på, om det er opera eller revy.”
Kendskabet til både teater- og eventområdet giver anledning til følgende
vurderinger vedrørende uddannelsesbehovet på kongrescenteret.
Citat: ”Hvis der kommer et efteruddannelsesudbud af kurser inden for lys
og lyd til teater- og eventområdet, så er jeg sikker på, at det også vil dække
26

vores behov. Vi har jo mange fælles arbejdsområder. Det har vi mange erfaringer
med i samarbejdet med virksomhederne.”
I de mere specialiserede eventfirmaer er der uddannelsesbehov i forbindelse
med afviklingen. Det at bygge hele installationen op omkring en event eller
en stor konference er i dag en kompleks affære, der involverer meget AV og
andre former for udstyr. Den tekniske side er krævende, men det at få det
hele til at spille sammen, det er helt afgørende. Det er her oplevelsen og
dermed produktet opstår og leveres. Disse kompetencer er vigtige at få tematiseret
uddannelsesmæssigt.
Citat: ”Panasonic og andre leverandører laver kurser i deres projektorer og
andet udstyr, men den ekspertise, der ligger i afviklingen, er der ingen kurser
i. Det kunne være kanon, hvis man kunne lave kurser i dette, men den er
svær. Det er et område i vækst og kravene stiger. Imponerende afviklinger
ved konferencer og events bliver et led i at promovere organisationer og
virksomheder. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der kommer mere af denne
form for afvikling ind i grunduddannelsen, og at man tilsvarende bygger
noget op som efteruddannelse. Behovet er der helt sikker – også i andre
eventvirksomheder.”
Som det også antydes i citatet er det ikke så nemt at gå til, men f.eks. Nordic
Rentals kan bidrage med forslag til et indhold. Selvom det først og fremmest
er et efteruddannelsesbehov, så bør det også medtænkes i uddannelsen til
eventtekniker.
5.3 Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV
ProShop, Nordic og LITECOM har på det nærmeste enslydende udsagn om
uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV.
Lys
Citat: ”Der er et tegneprogram til lysdesign, der hedder WYSIWYG, som vi
bruger her i huset. Der kan du lave - dvs. programmere hele dit scene-setup
hjemme fra. Så sætter du et usb-stik i lyspulten, og så kører det. Du kan tegne
hele din scene og sætte forskellige lamper op. Lamperne har så en position
og en DMX-adresse, og så kan du f.eks. indprogrammere bevægelserne
og i den annimation, der er i programmet, kan du se hvordan det vil tage sig
ud i virkeligheden.
WYSIWYG er det mest brugte program i eventbranchen, men der er ingen
egentlige kurser i det. Dem vi har her i huset er nogle unge fyre, der brænder
for at lave lys. Man skal brænde for det og have sans for det designmæssige.
Denne del mener jeg ikke, man kan lære på et kursus. Samspillet
med musikken er selvfølgelig meget afgørende. Mange sidder med høretelefoner
på det meste af tiden, når de sidder og programmerer og lytter til teksten
og musikken.”
Uddannelsesbehovene i de tre virksomheder handler ikke om grundkurser.
27

Citat: ”Der er et behov for et efteruddannelseskursus i lysdesign, men det
skal ikke være et grundlæggende. Det kan de i forvejen – det lærer de jo på
uddannelsen til eventtekniker. De lærer rigtig meget. Vi har 4 lærlinge der
går i Frederikshavn.”
Generelt mener man dog, at der et behov for et grundkursus til branchen.
Citat: ”Jeg vil dog tro, at der findes behov for et grundkursus, fordi der er
mange uden uddannelse i branchen, og de kan lidt inden for lys. Det vil nok
være en idé at bygge det op i moduler, sådan at vore folk kan springe det
grundlæggende over.”
Lyd
Der er ikke formuleret egentlige efteruddannelsesbehov inden for lyd i de
besøgte udstillings- og eventvirksomheder.
Citat: ”Leverandørerne kører en del små kurser for os, når der f.eks. kommer
en ny forstærker eller et nyt stykke software.
Vi producerer ikke lyd og derfor er redigering af lyd heller ikke relevant for
os.”
Lydspecialister hyres ind ude fra når det er nødvendigt.
Citat: ”Inden for lyd er der flere niveauer. Der findes nogle rigtige specialister
på et meget højt niveau. De har f.eks. en konservatorieuddannelse som
baggrund for at kunne arbejde med lyd. Det er ikke et niveau, vi normalt
har behov for i eventbranchen. Men det sker, at vi har et setup, hvor vi har
behov for disse specialister, og så hyrer vi dem ind på opgaven.
Til almindelige eventopgaver er det ikke disse specialister, vi har brug for.
Vi har dog også rigtig dygtige lydfolk.”
AV
AV er et stort og vigtigt område i alle tre virksomheder. Det er vigtigt at
forstå kompleksiteten i disse AV-tekniske løsninger. Det er et område i
vækst både i event- og udstillingsbranchen.
Citat: ”Vores største marked for AV er events og konferencer. Vi har lige
lavet DIs årsmøde i København. Designet i den samlede løsning skal simpelt
hen bare være på plads. Det sorte stof skal hænge pænt. De brochurer,
der ligger på stolene, skal ligge pænt. Det samlede helhedsindtryk for en
event er meget afgørende for oplevelsen. Alt skal se ud som nyt og være stilrent
i udtrykket. Teknikerne er i jakkesæt.
Afviklingen skal være tænkt igennem til mindste detalje. Typisk er der mange
skærme involveret forskellige steder i bygningen. De fleste kan sætte
nogle skærme og nogle projektorer op, men der ligger en særlig ekspertise i
at få design, setup og afviklingen til at gå op i en højere enhed ved meget
store konferencer og events.”
28

Der er meget udstyr involveret i forbindelse med afviklingen f.eks. grafikmiksere,
projektorer, skærmsystemer m.m. Kvaliteten skal være meget høj
ved disse store begivenheder. Hvis der er et billede, der er lidt støjstriber på,
så ser alle det. Det er lidt anderledes i forbindelse med afvikling af lyd til en
rockkoncert. Den rette timing er også helt afgørende .
Citat: ”Når taleren går på scenen, og vi skal levere et billede frem, så skal
det dælme være det rigtige billede, og det skal komme på det rigtige tidspunkt,
og altså ikke når han står og snakker. Lys og lyd skal også være involveret
på den rigtige måde. Vi arbejder ud fra en meget detaljeret afviklingsplan.”
Virksomhederne producerer også ofte materialet til afviklingen i forbindelse
med AV. Det er dog ikke en eventteknikere, der udfører denne del af arbejdet.
Citat: ”Grafikerne laver materialet, og så får vi det på et USB-stik. Så har
vi vore afviklingssystemer, som vi lægger det ind i. Det kan sagtens involvere
en masse grej. Så har vi nogle eventteknikere, der sidder og styrer
afviklingen af dette ved f.eks. en stor konference. I disse tilfælde er der også
ofte både lys- og lydfolk involveret.”
Det er ikke begynderkurser, man efterspørger, men tekniske kurser hvor
både systemer og setup samt de enkelte apparater er involveret dvs. videokameraer,
grafikmiksere, projektorer, skærme, kablingssystemer osv.
Citat: ”De fleste af vore folk er selvlærte – det gælder også specialisterne.
Det er jo på den måde at eventbranchen er skabt. De efterspørger ofte efteruddannelse,
men der er stort set ikke noget som helst inden for AV i Danmark.
Der er et stort udlejningsfirma i Tyskland, der har opbygget et
uddannelsescenter. Her kan man komme på kurser i mange forskellige
ting.”
5.4 Uddannelsesbehov inden for sceneteknik, udstillingsområder
og publikumsfaciliteter
Efteruddannelsesbehovet på dette området knytter sig alene til riggeropgaver
i udstillings- og eventbranchen. Stilladskurser og kurser inden for de
forskellige håndværk findes i forvejen.
Holdningen til certificering svarer til den der findes på teaterområdet. Det er
meget vigtigt, at det er muligt at blive certificeret. Samtidig er der også behov
for mere grundlæggende kurser, der ikke i sig selv fører til en certificering,
men kan indgå heri. Udstillingsvirksomhederne vurderer, at de ikke har
behov for en certificering.
Citat: ”Det vil være rart at få en certificering på riggerområdet. Vi har selv
hyret nogle engelske riggerfirmaer ind for at give vore folk noget uddannel-
29

se på riggerområdet, men en formaliseret uddannelse i Danmark er det bedste.
Vi vil gerne medvirke til at give input til indholdet på et sådan riggerkursusforløb.”
Under interviewet blev der drøftet nogle hovedtræk vedrørende indholdet
herunder betydningen af beregninger.
Citat: ”Når vi sidder og projekterer en opgave, så beregner vi f.eks., at vi
har et spænd på 12 m, og trossen den er godkendt til så og så meget pr. Meter,
så inde på midten må vi hænge så og så mange kilo. Men det er også
noget, man skal kunne forholde sig til ude i marken, hvor tingene ofte ændrer
sig. Vore professionelle riggere de kan lave nye beregninger, når forholdene
ændrer sig. Det skal man kunne.”
Ligesom på teaterområdet er bygningen vigtig at tænke med ind i et kursusforløb.
Citat: ”Når vi hænger noget op i bygninger, så skal vi have en godkendelse
fra stedet om hvor meget, vi må belaste et punkt. Grundlaget for dette er
normalt nogle bygningstegninger og evt. også ingeniørberegninger. Det vil
være godt, hvis der i riggeruddannelsen ligger noget, der vedrører en
grundlæggende praktisk forståelse for statiske kræfter i en bygning, og hvad
der f.eks. sker, når der ligger en vis mængde sne på taget, og bygningen
udsættes for et vindpres.”
Eventvirksomhederne ønsker ligesom teatrene, at riggerområdet reguleres af
lovkrav.
Citat: ”Vi ser meget gerne, at der findes et lovkrav om et riggercertifikat,
sådan at der er nogle klare regler, som branchen kan forholde sig til på
riggerområdet. Vi ser somme tider små firmaer bruge nogle ret tvivlsomme
løsninger, hvor man f.eks. anvender grej, man har købt i et byggemarked.
Man gør det så godt, man kan, men man ved reelt ikke noget om rigning.
Derfor er det også vigtigt, at kursusforløbet ikke blot fokuserer på de rigtig
tunge og komplicerede opgaver, men også enkle og mindre opgaver. Man
skal vide om de forskellige former for grej er godkendt til det, de anvendes
til. Selv ganske små ting kan slå folk ihjel, hvis uheldet er ude. Vi oplever ret
ofte, når vi er ude på opgaver, at der er mange, der ikke ved nok om det
grej, de bruger. De bruger ofte den sunde fornuft, men det er altså ikke altid
nok.”
5.5 Opsummering af uddannelsesbehov på event og udstillingsområdet
De afdækkede uddannelsesbehov på event- og udstillingsområdet, der ikke i
forvejen kan dækkes af eksisterende AMU-kurser, giver anledning til en
anbefaling af efteruddannelsesinitiativer på følgende områder:
30

• Et kursus evt. flere inden for lys, hvor den kreative anvendelse af lys
er i fokus herunder elementerne i lysdesign. Sandsynligvis er der behov
for et grundkursus som efteruddannelse for selvlærte i branchen.
• Et kursus i programmer af typen WYSIWYG.
• Et kursus i AV teknik af en mere grundlæggende karakter og en fortsættelse
med avanceret AV-teknik.
• Et kursus inden for afvikling af events hvor målgruppen er teknikere.
• Et antal riggerkurser der kan danne baggrund for en certificering.
Der er antageligt tale om 3 kurser.
Kursernes varighed og evt. opbygning i moduler må afvente en egentlig
uddannelsesudviklingsproces, hvor også udstillings- og eventområdets behov
inddrages. Det kan et analysearbejde ikke svare dækkende på.
Der er ikke udtryk behov for et særskilt kursus i DMX, sådan som det er
tilfældet på teaterområdet.
6 Afsluttende bemærkninger
Under mål- og kursusudviklingen bør man overveje betydningen af forskellene
i målgruppens forudsætninger.
I eventbranchen er der mange med en elektronik/el-baggrund. F.eks. var 3
interviewpersoner uddannede radiomekanikere, lige som elektrikere også er
almindelige. Disse personer er selvlærte på den afviklingsmæssige side, men
er samtidig fagfolk på meget af teknikken.
I både teater- og eventbranchen er der mange selvlærte uden en formaliseret
uddannelse. Man har typisk en studentereksamen som baggrund og er derefter
gradvis kommet ind i branchen, først og fremmest fordi man brænder for
events eller teateret. Det er den samme personlige drivkraft, der ligger bag
de mange selvlærte, som også findes i edb-branchen, og disse medarbejdere
er ofte meget dygtige. De interviewede scenemestre på Vendsyssel Teater
og Folketeatret havde begge denne baggrund.
I udstillingsbranchen har teknikergruppen ofte en håndværksbaggrund som
tømrer, smede o.l.
Det er vigtigt at inddrage virksomhederne i uddannelsesudviklingen. De
repræsenterer en stor ekspertise med hensyn til fastlæggelse af det nærmere
indhold. Især har Det Kongelige Teater, Folketeatret, Nordic Rentals og
ProShop Europe givet tilsagn om at medvirke i det omfang, der er behov for
det.
På riggerområdet findes der personer i Danmark med stor ekspertise, som
tilsvarende kan inddrages i uddannelsesudviklingen. De er kendt i branchen.
31

Når uddannelserne er udviklet, er det nødvendigt med en særlig formidlingsindsats
overfor målgruppen og virksomhederne. Der er ingen rodfæstet tradition
for efteruddannelse i branchen på dette område, og derfor vil mange
overse, at der faktisk findes et udbud, som passer til det behov, man har. Det
var påfaldende så lidt virksomhederne vidste om det store udbud, der allerede
findes i AMU. Som beskrevet flere steder i rapporten så efterspøger man
kurser, der har været en etableret del af udbuddet i AMU i flere år.
Nogle virksomheder fortæller, at de har prøvet at finde ud af, hvad de kan
bruge i AMU, men har opgivet bortset fra de obligatoriske truckkurser, stilladskurser
og lignende. Vanskeligheden ligger i, at uddannelsesbehovene
typisk breder sig ud over flere udvalgs områder f.eks. vedrørende sceneteknik
og opbygning af publikumsfaciliteter. På denne måde er det mere kompliceret
at navigere i end ellers.
Anvendt litteratur
1. Nielsen, Jens: Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive
brusen. Imagine 2009
2. Skot-Hansen, Dorte: Museerne i den danske oplevelsesøkonomi. Forlaget
Samfundslitteratur 2008
3. Jørgensen, Ulrik, red:”I teknologiens laboratorium – ingeniørfagets
videnskabsteori.” Polyteknisk Forlag, 2009.
32