NOGLE OFFICERERS INDLÆG I NIELS KJELDSEN -STRIDEN.

6
var del afgørende, vilde ingen kunne haYe nogel at indvende
derimod. Men paa det historiske .Museum kan det
ikke hænge, allerede af den Grund, al den paa Billedet
optrædende Dragon ikke udtrykkeligt er betegnet ved
Niels Kjeldsens en Len borgerlige eller mi lilære N av n.*) I
et Galleri over vor nyeste Tids nationale Helle fra Biilow
og Rye nedefter til Anker maa det ikke se ud, som om
man udelod Navnet paa Folk, der kun var Menige. Og
dette betyder saa megel mere, som Navnet med Flid er
udeladt, og antageligt fordi Museumsdirektionen rigtigt
har ment, al Billedel ikke illustrerede den virkelige Kamp.
Men naar man ikke tør sælle Niels Kjeldsens Navn under
Billedet, maa del selvfølgelig borl. Anonyme Helle gives
ikke.
Hvad der skele paa Kolding-Chausseen den 28de
Februar 1864 var ikke, al Niels Kjeldsen, som fortalt,
traadle ud af Palrouillen for paa egen Haand al føre en
Kamp mod Fjenden.
Hvis han havde gjort del, vilde han være bleven betragtet
som Fange, Prøjserne havde gallopperet ham forbi
uden at have bekymret sig om ham, og den eller de,
hvis Pligt det var, vilde have beordret ham ned af Hesten
og, hvis han ikke havde lystret, have skudt ham ned paa
Stedet udenfor hans Sabels Rækkevidde. Saaledes er
Krigens Pligt og Ret.
Niels Kjeldsen forlod ikke Patrouillen, han satte af Sted,
alt det han kunde, efter sin »flygtende« Fører, han er af
og til »standset«, naar forfølgende Ryttere kom op paa
Siden af ham og med el Hestehoved eller lo foran ham
fik Farten i hans Hesl mindsket. Men lige saa snart han
var bleven Herre i den kortvarige Krydsning af Klinger,
*) Niels Kjeldsens Navn i Regimentet var Ullerup; under andet
Navn kan han ikke findes i vore Arkiver, og tmder det Navn
blev han ogsaa efter Regimentets Indstilling, 2 l\faaneder
efter sin Død, d. 30. April 1864, offentlig berømmet af Krigsministeriet.