NOGLE OFFICERERS INDLÆG I NIELS KJELDSEN -STRIDEN.

28
Dansk, som besøgte og udspurgte ham i Warschau, at
hans Sabel var lille og kort, altsaa ikke som de menige
Husarers. Oberst Viale mener, at den nittenaarige unge
Mand snarere ikke har været »meget vaabenøvet og ikke
haft Kræfter« til at bruge den reglementerede HusarsabeL
Men det var dog en Grund mere til at bruge Revolveren.
Dertil behøvedes hverken Tilladelse eller » Seen igennem
Fingre« fra hans Foresattes Side. Revolveren var for ham
det hensigtsmæssigste og virksomste Vaaben; og var hans
Instruks som den danske, skulde han benytte den.
Obersten mener endvidere - hvad der ogsaa er det
rimeligsle - at Kjeldsen kort før sit Fald var paa Flugt
ligesom den foranværende Dragon. Fændriken, som havde
»Smørstikkeren« i Skeden og Revolveren i Haanden, forfulgte
dem begge to og skød først efter den ene, saa efter
den anden, for at gøre dem ukampdygtige, da de ikke paa
hans Tilraab vilde stanse. Han naaede ogsaa sin Hensigt,
og ulykkeligvis virkede det første Skud dræbende. Fændriken
maatte jo antage, at Dragonerne ogsaa havde ladte
Pistoler, og udsatte ligeledes sig selv for at blive skudt,
og naar Kjeldsens saarede højre Arm var ubrugelig, kunde
han vel ligesaa godt eller ligesaa daarligl have brugt den
venstre Haand til al skyde med som til at hugge med.
Nogle have fundet, al F ændriken »kunde have ladet
dem begge løbe«. Det kunde han have gjort, og det er
den fornuftigste Ytring jeg endnu har hørt. Men saa
havde han rigtignok været meget langt fra a t gøre sin
Pligt som Feltsoldat.
Oberst Vi al e siger med stor Bestemthed: »Kjeldsen har
absolut ikke skudt«. Men deri bestod saa netop Fejlen -
en Fejl, der hidrørte fra den ovenfor omtalte Uforsiglighed,
som hindrede Sabelremmens Anbringelse og Pistolens
Fremtagen. Havde Kjeldsen og hans Kammerater skudt,
var Resultatet af Affæren vistnok blevet et ganske andet
end det ulykkeligvis blev.