NOGLE OFFICERERS INDLÆG I NIELS KJELDSEN -STRIDEN.

15
Kampen om Karl Larsens Bog raset over hele Linien.
Der er vundet yderligere Sikkerhed for, at Niels Kjeldsen
har kæmpet tappert, idet det har vist sig, at hans højre
Arm har været flænget af Sabelhug. Han ligger, som
Karl Larsen skrev, med Ære i sin Grav, og jeg gentager:
»Niels Kjeldsen har kæmpet mod flere som brav og tapper
Dragon, der ikke vilde give sig , men foretrak Død for
Fangenskab«.
Allerede i min førsle Artikel udtalte jeg min Formodning
om, at Niels Kjeldsen har kunnet stanse sin Hest, og jeg
slutter mig gerne li l dem , der tror , at han har stanset
den og under Stansningen har brugt sin Sabel godt. Men
jeg har Vanskelighed ved al lro paa , at denne Stansning
var frivillig; har den fundet Sled , er den bleven pautvunget
af Modstandernes Bevægelser.
Jeg udtalte ligeledes i min første Artikel min Formodning
om, al Niels Kjeldsen ikke har skudt paa Liittichau.
Dennes Skrivelse af 7. Marts, der er afTalte l, efter al han
har opdaget, at Kuglen ved hans Hests Øre var hans
egen, taler heller ikke om el saadant Skud. Ved Opdagelsen
af sin Ubehændighed bliver han ærgerlig og
skamfuld, men derfor burde han naturligvis ikke glemme
at fa a Rapportens Ordlyd: » .. .. og med sit Skud saarede
hans Hest ved Ørel .... «, forandret, hvis han har kendt
den. Har Niels Kjeldsen stanset sin Hest, inden Liittichau
kom ti l, kunde denne have u n d ladt at skyde, men han
har næppe i del Øjeblik været særlig anlagt for sindige
Overvejelser, og del hastede. Saa vidt mig bekendt, skød
desuden Prøjserne stadig med deres Karabiner under
Krigen, jvfr. 18. Febr.
Med Hensyn til den Dadel , Regimeniskommandøren
skulde have udlall ved Middagen i Kolding over LiHtichau,
staar Vidnesbyrdene mærkelig skarpt lige over for hinanden.
Er Dadlen udtall - mange mærkelige i\Iisl'orstaaelser
kunne fremkomme -, lænker jeg mig, al Sagen
kan wcre gaael saaledes til :