NOGLE OFFICERERS INDLÆG I NIELS KJELDSEN -STRIDEN.

11
dels al komme de Kammerater Lil Hjælp, der trænger
dertil.
Begge Dele var Tilfældel her. Niels Kjeldsen havde
gjort Underofficeren ukampdygtig, saa denne afstod fra
videre Forfølgning, han havde nu kun l eller højst 2
fjendtlige Ryttere ved sin Side, og den eller de var Kjeldsen
underlegne. Fændriken handlede derfor rigligt efter alle
militære Instrukser og Forsk ri Iler ved al komme dem til
Hjælp.
Al Greven udøvede el Mord, fordi han skød Kjeldsen
bagfra i Nakken, saa Kuglen gik ud gennem Panden, forekommer
det mig dog for urimeligt at ville paastaa. Thi
skulde en Rytter i Galop virkelig sigte for Alvor, maalte
han være fra Sans og Samling, lwis han - selY om han
samler sin Hest op - vilde sigte paa Halsen. Han skal
sigte paa Midtpunk te l af H es l og Rytter. Og n a ar den
tyske Greve har sagt, al han sigtede paa Rytterens Hofteparti,
saa synes delle al maalle betragtes som noget saa
selvfølgeligt, al del næppe en Gang turde søges afkræftet.
At han har raml Kjeldsen i Nakken, er del rene Træf -
som ogsaa Professor Larsen rigligt bemærker.
Greven er kommel sine Kammerater til Hjælp, hvilket
tjener ham til Ære.
Nu er der dem, som paaslaar, al han vilde have optraadt
mere »ridderligt«, hvis han havde !adel Kjeldsen undslippe.
Ja, i Sandhed, saa havde han Yæret ridderlig mod os,
men ikke mod sine Kammerater, der var i Kamp.
Jeg mener, al Grev Liillichau ved den omtalte Lejlighed
netop har opført sig, som Ære og Pligt bød, og, at det
vilde være ridderligt af os, om vi vilde anerkende dette
aabenl. Thi mellem Nationer, der har været i Kamp
sammen, er del netop ønskeligt, at der i Omtalen af de
tidligere Kampe vises saa megen Hensynsfuldhed som
muligt.
(• Politiken• 7 / • -
8 / • 1902).