HÅNDVÆRKEREN - Håndværkerparken

Tagskader eller husskader
- der er nok af begge slags
Af Keld Boserup
22
Invitation
Hermed inviteres du som beboer i Håndværkerparken og
Kalkærparken, med til årets store begivenhed, nemlig fælles
OPRYDNINGSDAG
på
vore fælles grønne områder.
Dette vil finde sted
søndag d. 22.april
Fra ca. 10.00 – 15.00
Det du skal gøre er at kontakte din lokale afdeling, som du
bor i, og herigennem få bekræftet om din afdeling er med,
og om hvordan du kan forholde dig til dette, og være med.
Hvis ikke, kan du kontakte Genbrugsstedet, og herigennem
alligevel få mulighed for at deltage i noget af dagens arrangement.
Plan herfor, vil hænge på genbrugspladsen,
ellers spørg deroppe.
Genbrugsstedet i H.A.B.regi, vil hermed tage tråden op
fra tidligere år hvor man i nogle afdeling har lavet en
fremragende indsats.
Hver afdelingsformand har modtaget en skrivelse fra os,
der nøje beskriver, hvordan dagen i din afdeling
evt, vil blive planlagt.
Med venlig hilsen
GENBRUGSSTEDET
Der bliver flere og flere af
dem – husskaderne. Altså
de dér sorthvide!
Navnet har de ikke, fordi de gør
skade på husene, men i afdelingen
med de mest mørnede tagsten
– Pottemagertoften – var der
ligegodt én af dem, der forleden
fik en af de løse sten til at kure ud
over tagrenden og styrte mod et
knusende endeligt.
Fuglen har for en gangs skyld et
latinsk navn, der er til at huske:
Pica pica. På dansk husskaden –
eller blot skaden – for at skelne
den fra sin farverige og anderledes
sky fætter, skovskaden.
Det er en ganske smuk fugl, klædt
i sort og hvidt. I den rigtige belysning
med lynende ilinger af
blåt og grønt i de sorte fjer. Vingefanget
kan blive op til an halv
meter, og med sin lange hale
kan den somme tider ligne et
flyvende krucifiks, når den ses
nedefra i sin karakteristiske, glidende
flugt.
Nordens paradisfugl kaldes den
af venlige sjæle – og de seneste
undersøgelser har faktisk vist, at
den langt ude er i familie med
den ægte vare på Guinea.
Men skønheden hjælper ikke på
omdømmet. Af de fleste anses
den for at være noget af en plage.
Dens uskønne, skrattende
”tjææk-tjek-tjek” kan i længden
være en prøvelse, hvis den har
slået sig ned uden for åbne vinduer.
Helt galt kan det blive, hvis
hannen i et par er faldet væk,
og en ti-tyve ungkarle bejler til
enken. Et skadebryllup kalder
man det ude på landet – og det
er en alvorlig sag.
Hertil kommer, at den er en notorisk
bandit over for rugende
småfugle, hvis reder den plyndrer
for æg eller unger i et snuptag.
Men den er ikke kræsen. Mange
af havens fugleunger lider
en grum skæbne, når naboens
strejfende kat har ødelagt reden
og overladt dem til en langsom
død på jorden. Dem gør skaden
kort proces med. Også når de
efterhånden lugter mere af Galle
end af Jessen.
Som art er husskaden i hastig
fremmarch, skriver Dansk Ornitologisk
Forening – og i Håndværkerparken
er det blevet meget
tydeligt bare inden for de sidste
ti år. Alene ned ad Pottemagertoften
er fire par i gang med at
bygge deres kunstfærdige reder
i de efterhånden høje allétræer.
Det bliver ikke uden spænding
i tilværelsen at være solsort i år.
I takt med, at menneskets boliger
breder sig ud over naturarealerne,
tilpasser skaden sig denne
nye verdensorden. Som så
mange andre dyr og fugle, der
for få år siden aldrig sås i en have.
Dermed falder jagttrykket også
på skaden. Den er jagtbar fra 1.
september til 31. januar – men i
en tæt bebyggelse er det jo sin
egen sag.