HÅNDVÆRKEREN - Håndværkerparken

HÅNDVÆRKEREN 

Beboerblad for Håndværkerparken Nr. 26, april 2012 

1

Håndværkeren 

Beboerblad udgivet af Håndværkerparken, 

afdeling 40, 43 45 49, 50, 53, 60, 66, 68, 69 af 

Højbjerg Andelsboligforening, HAB. 

Oplaget er 1000 eksemplarer, hvoraf de 870 

bliver husstandsomdelt, mens andre bliver 

fremlagt i Beboerhuset, Pottemagertoften 4, 

og hos ALBOA. 

Nr. 26. Udgivet april 2012. 

Kopiering med kildehenvisning tilladt. 

2 

Tryk 

Werks Offset A/S, Århus. 

Næste nummer 

Næste nummer forventes at udkommer 2. juli 

2012. Indlæg indleveres senest den 15. maj 

2012. Håndværkeren bringer ikke anonyme 

indlæg. Dog kan indlæg i særlige tilfælde blive 

bragt under mærke, når redaktionen kender 

afsenderen. 

Redaktion 

Per Larsen, (ansvh. redaktør), 

Sadelmagertoften 46. Tlf. Tlf. 5046 7526. 

Mærke: pela. 

Kirsten Skovbo, U20, tlf. 52506117. 

Peter Sand, Pottemagertoften 159. 

Ruth Johnsen, H25, tlf. 26960553. 

Jane Larsen, S 146 

Henning Nielsen, Pottemagertoften 164. 

Tlf. 3068 0416. Fotograf. 

Layout 

Jette Skousbøll, P145, tlf. 22250659 

Per Johansen, P141, 26469665 

Billedbehandling 

Billeder, hvor indholdet er ændret ved billedbehandling, 

er mærket med: B 

B 

Regnskab og annoncer 

Per Larsen, S46 

Forside 

Stemningsbillede fra Håndværkerparken. 

Ingen fremtid uden fortid! 

Håndværkeren, modtager gerne foto og oplevelser 

fra bebyggelsen, positive så vel som 

negative, så andre kan få del i historien og 

være med til at udforme fremtiden. 

Skriv til Håndværkeren 

Mail: haandvaerkeren@gmail.com 

Breve på papir, CD Rom, kan afleveres 

i postkassen hos redaktionsmedlemmerne. 

Mærk kuverten „HÅNDVÆRKEREN“. Vedlæg et 

kort notat som beskriver indhold/emne. 

HUSK at anføre navn og afsenderadresse! 

Debatten på hjemmesiden 

På Håndværkerparkens hjemmeside, 

www.håndværkerparken.dk finder du et 

debatforum, hvor du kan give dit besyv med. 

Katten og konen 

Det virker trygt og godt, 

som den ligger der på den 

hvide dyne og tynger godt 

ned med sin vægt på sin 

syge gamle mors, konens 

ben. 

Katteelskeres beretninger 

om at katte ofte lægger sig 

tæt på eller steder, hvor folk 

har smerter, er nok ikke helt 

forkert. 

Katte virker så utroligt 

beroligende. 

Har du nogensiden set en 

kat med stress! Nej vel! Og 

så er de som regel også 

meget smukke elegante og 

smidige dyr, der smyger sig 

om hushjørnerne eller løber 

vagtsomme afsted med 

listige bevægerlser henover 

eng og mark. Enten på jagt 

efter fugl eller mus! 

Kælepotte 

Når først man har prøvet 

at have en kat eller flere, 

er man ofte solgt til 

stanglakrids. Også selvom 

den uundgrundelige 

kælepotte i et mægtigt hop 

landere på ens avis eller på 

tastaturet til ens computer 

og der breder sin dovne 

krop ud somom den er den 

eneste i hele verden. Når 

man så bærer den angstrakte 

bløde krop væk igen 

med en mild bebrejdelse om 

at lade en i fred lige nu, ja så 

finder katten sig gerne en 

andet god og lun krog. 

Nogle mennesker ynder 

at besvare nysgerrige 

pågåendes emsige 

spørgsmål om HVEM de er 

med Piet Heins lille vers: 

“Hvis er du, hvis er du? 

Jeg er sgu min egen!” Og 

dermed er ALT sagt, mener 

de. 

Det skal ingen hemmelighed 

være, at ovennævnte 

kone er ingen ringere end 

selveste Pyt fra Urmagertoften. 

Hvor har jeg moret 

mig adskillige gange, da hun 

endnu var frisk, fordi mage 

til personlig og sjov kommunikation 

mellem hende og 

hendes Kissekræ, skal man 

lede længe efter. 

Når den brun hvide “Darling” 

skulle gøre sig bemærket, 

sprang den som regel op på 

sofaen bag hendes ryg, efter 

at have kradset i sofaen. “Det 

må du altså ikke, det ved du 

godt,” lød det fra Pyttenas. 

Hvorefter katten “svarede” 

ved at stikke en pote ud 

efter hende. 

Derefter “bankede” hun den 

mildt men med en vis portion 

styrke på ryggen. Og 

så ka det nok være, at det 

gik derudaf. Så lagde katten 

sig på ryggen, snoede og 

vred sig rundt på sofaen, 

imens den med poterne 

fægtede løs på konen. Det 

var et herligt og særdeles 

varmt udtryk for deres fælles 

kærlighed. 

Og nu hvor Pyt er blevet 

sengeliggende, er Kissekræ 

hende stadig til en STOR 

kilde til glæde og trøst midt i 

et tiltagende smertehelvede. 

Jo, katte ER dejlige, det er vi 

mange der kan være enige 

om, ikke oss? 

Kirsten Skovbo, nabo til Pyt 

Redaktionen modtog lige før deadline meddelelse om, at Alice Jensen (kaldet 

Pyt) på sin 82 års fødselsdag endelig fik fred efter lang tids smertefuld 

sygeleje, hvor katten var hendes daglige trøst. Vi har valgt at trykke ovenstående 

artikel som et minde om hende. 

Æret være hendes minde.

Vi håber på, et 

godt samarbejde 

blandt alle Håndværkerparkens 

mange ildsjæle 

Tæt samarbejde i Håndværkerparken 

Af Per Larsen 

Den 2. februar havde redaktionen 

på beboerbladet inviteret alle 

afdelingsbestyrelser i Håndværkerparken 

til samarbejdsmøde. Ud over 

afdelingsbestyrelserne var også 

ejendomsfunktionærer og frivillige 

organisationer i Håndværkerparken 

inviteret. 

Kun ganske få afdelingsbestyrelser 

mødte ikke op, og med de mange 

repræsentanter for de ildsjæle der 

er den drivende kraft i Håndværkerparken, 

var der lagt op til en god og 

sund debat. 

Nyt blad – ny redaktion 

Som det er bemærket af de fleste 

udkommer HÅNDVÆRKEREN nu i 

farver, et tiltag, der nok gør bladet 

en anelse dyrere, men omvendt 

også mere interessant. Mødet startede 

da også med at den nye redaktion 

blev præsenteret, sammen med 

de visioner redaktionen har. 

Retfærdig kritik 

Info-siderne bagerst i beboerbladet 

var noget rod, forkerte oplysninger, 

for gamle oplysninger sat med for 

små bogstaver. 

Det er der blevet lavet om på. Oplysningerne 

er opdateret, og info-siderne 

breder sig nu over to sider. 

Det betyder at de informationer der 

nu er på info-siderne gerne skulle 

være så fejlfri som muligt, og 

redaktionen bad de enkelte afdelinger 

komme med eventuelle rettelser 

til det beboerblad du sidder 

med i din hånd nu. 

De rettelser er modtaget, men 

redaktionen gjorde det også klart, at 

fremtidige ændringer skal komme 

fra afdelingerne, ikke fra redaktionen. 

Et andet klagepunkt var, at de 

fleste artikler i beboerbladet var 

af negativ art, og man kunne, som 

udenforstående, få de opfattelser at 

Håndværkerparken ikke var et rart 

sted at bo i. Redaktionen svarede, at 

historierne ikke kommer af sig selv. 

Redaktionen har ikke ressourcer til 

at fremskaffe de mange gode og 

positive historier, de skal komme fra 

læserne – og gerne fra afdelingsbestyrelserne. 

Flere beboerblade 

Det er et af redaktionens mål, at beboerbladet 

fast skal udkomme fire 

gange om året, forskudt i forhold til 

ALBOA-bladet. Det betyder også at 

man forrest i bladet kan se, hvornår 

bladet udkommer næste gang, 

hvilket for eftertiden altid vil ske på 

en mandag, så bladet ikke drukner i 

reklamer. 

På grund af de øgede trykkeomkostninger 

ved overgangen fra 

Fotos: HENNING NIELSEN 

sort/hvid til fravetryk, var antallet 

af blade reduceret, så der kun blev 

trykt til de husstande der er i Håndværkerparken 

plus 25 stk., som blev 

fordelt mellem beboerhuset, ALBOA 

og ejendomsfunktionærerne. 

På mødet blev det dog vedtager at 

øge antallet af beboerblade, så alle 

der flytter til Håndværkerparken får 

et eksemplar, udleveret af ejendomsfunktionærerne. 

Faste rubrikker 

For at læsere let kan finde oplysningerne 

fra netop deres afdeling, 

oprettes en fast rubrik men overskriften 

”Nyt fra afdelingerne”. Det 

er så op til de enkelte afdelinger at 

indsende den tekst til denne 

rubrik. 

Det oprettes også andre rubrikker, 

som alle synliggøres med grafik. De 

øvrige rubrikker oprettes dog kun 

når der er behov. 

Det er redaktionens håb, at langt de 

fleste arrangementer der foregår i 

Håndværkerparken får to omtaler. 

Først når arrangementet annonceres, 

og derefter når der refereres 

fra afholdelsen, hvor vi i Håndværkerparken 

er så heldig, at vi har egen 

fotograf til at fastholde minderne 

om alt det gode der foregår i Håndværkerparken 

3

4 

Ny forretning i Bivas gamle Lokaler 

Den 1. marts åbnede Red Office døberne op for en ny forretning i Bivas gamle lokaler på Bjødstrupvej, 

nok med møbler i varesortimentet, men slet noget der lignet Biva, hverken i kvalitet eller pris. 

af Per Larsen 

Men hvis Red Office ikke er 

som Biva, hvad er det så? 

Indehaveren af Red Office 

forretningen Niels Ø. Hansen 

flytter sin forretning fra Jegstrupvej 

i Hassellager til Højbjerg 

af flere grunde, Bedre 

parkering, større lokaler og 

bedre adgangsforhold, for 

blot at nævne nogle enkelte 

af grundene. 

Forretningen er Engros leverandør 

til danske virksomheder, 

og altså ikke den forretning 

du går ind i for at købe 

en pakke kontorklips, også 

selv om det er en kontorforsyningsforretning. 

Ny indehaver af Red Office på 

Bjødstrupvej. Niels Ø. Hansen 

Det betyder ikke at du vil blive 

sparket ud af butikken, hvis 

du skulle forvilde dig derover 

for at købe en pakke printerpapir, 

naturlig vil du ikke det, 

men du kommer nok til at gå 

derfra med en hel kasse, og 

ikke blot en enkelt pakke, som 

du måske er vant til at købe i 

El-Giganten, eller hvor du nu 

ellers køber papir. 

På Bjødstrupvej vil der være 

showroom og kontorer, men 

Ny indehaver af Red Office på Bjødstrupvej. Niels Ø. Hansen 

ikke noget egentligt varelager. 

Der vil til dagligt være 6 

– 8 mand, og Red Office har 

store forventninger til forretningen 

og den nye placering. 

Red Office og Håndværkerparken. 

På Red Offices hjemmeside 

skriver de ” Vi har fokus på vores 

kunder og medarbejdere. 

Vi er dybt forankrede og engagerede 

i lokalsamfundet og 

er altid åbne og i dialog med 

vores omverden”, så det bliver 

spændende om der i fremtiden 

kommer arrangementer eller 

events som beboere i Håndværkerparken 

kan nyde godt af. 

På hjemmesiden står der også 

” Vi ønsker at være en aktiv del 

af lokalsamfundet og støtter 

SANKT HANS ARRANGEMENT 

Beboerhuset afholder igen i år Sankt Hans arrangement 

Lørdag den 23 Juni 2012 kl. 18.00 

på bålpladsen 

Bålet tændes kl. 20.00. 

Der kan købes øl,vand,vin og pølser med tilbehør til rimelige priser. 

Nærmere information om ovennævnte 

arrangement følger senere. 

sportsklubber og andre 

gode initiativer. Vi sætter 

fokus på lokal dialog, netværk 

og engagement i initiativer 

hos vores lokale 

forhandlere. Blandt andet 

afholder vi løbende åbent 

hus-arrangementer, hvor 

vi samler eksperter i kontorforsyning 

til en snak om 

muligheder inden for virksomhedsforsyning 

og fremtidens 

kontor”, så det kunne 

være en god ide for nogle af 

de ildsjæle der laver sportsmæssige 

og andre arrangementer 

i Håndværkerparken 

at kontakte Niels Ø. Andersen, 

for at få et samarbejde 

etableret. 

Red Office – en virksomhed 

med socialt engagement 

Red Office forretningerne 

støtter flere forskellige humanitære 

og sociale organisationer. 

Kræftens bekæmpelse, 

Danmarks Papaolympiske 

hold er blot to af de 

organisationer man støtter, 

og det sociale engagement 

sammen med særlige arrangementer, 

skulle gerne være 

det der gør en forskel, så vi 

i Håndværkerparken nu får

Af Af Per Larsen 

Hver uge kører flere forskellige 

handlende gennem Håndværkerparken, 

for at at faldbyde deres varer, 

med tilbud om at at levere, måske ikke 

helt til til døren, så så til til din afdeling. 

Du kan få få dagligvarer leveret af af 

osuma.dk 

Du kan få få is is leveret af af Hjem-IS 

Du kan få få friske æg leveret 

af af ggemanden 

Du kan få få friske økologiske grøntsager 

og frugt leveret af af FrugtRødderne. 

Frugt og grønt 

Vi Vi vil i i Håndværkeren beskrive de 

forskellige handlende, hvad de står 

for, hvornår de kommer, hvordan du 

bestiller varer og en beskrivelse af af 

varer og service. 

Denne gang handler det om 

FrugtRødderne. 

Med et et slogan der hedder: ”Salg af af 

økologisk frugt og grønt via bestilling. 

Undgå madspild - - Alt sælges i i 

løsvægt” bevægede den gamle 

gule Ford Transit sig gennem Håndværkerparken. 

Ankomsten blev proklameret med 

et et trut fra et et gammelt bilhorn, der 

lød som en kloning mellem en 

forkølet elefant og en hæs giraf. 

Desværre sker der nogle ændringer 

i i FrugtRødderne pr. 1.4. Da vil vi vi 

ikke længere køre med salgsvog- 

nen, men det vil stadig være muligt 

at at bestille nogle varer, såsom mel, 

frugt- og grøntkasser, grøntsager 

fra Søholm ved Veng, brød osv. Der 

vil så så blive leveret to to gange om 

måneden. 

FrugtRødderne 

FrugtRødderne er er opstået ud fra 

idéen om at at gøre økologiske frugt 

og grøntsager mere tilgængelige 

for kunderne. Det skal være nemt at at 

købe gode, økologiske produkter. 

Dermed også så så billigt som muligt. 

FrugtRødderne har aftaler med to to 

lokale gartnerier og en æbleplantage, 

hvorfra man køber mange 

af af de gængse danske grøntsager 

og æbler. På den måde kommer 

produkterne direkte fra producent 

til til forbruger uden fordyrende omveje. 

Køb kun det du skal bruge 

Alt sælges i i løsvægt eller enkeltvis. 

Du køber i i den mængde, du ønsker, 

uden mængderabat. Ønsker du at at 

købe et et halvt hvidkål eller et et halvt 

selleri, skæres det over, og du 

betaler det halve af, hvad et et helt 

koster. 

Det er er med til til at at reducere mængden 

af af madspild og mængden af af 

affald, og FrugtRødderne hjælper 

gerne med at at bære varerne hjem. 

Du kan bestille varer via hjemmesiden 

www.frugtroddrene.dk Du kan 

Foto: Kirsten Skovbo 

Få leveret varer til døren 

skrive det antal eller den mængde, 

du ønsker at at købe. Derefter sendes 

en faktura med angivelse af af betalingsbetingelser 

(Kontooverførsel 

med syv dages betalingsfrist). 

Du kan maile en bestilling, her er er 

betingelserne de samme som bestilling 

via hjemmesiden. Mailadressen 

er er info@frugtrodderne.dk 

Endelig kan du ringe mobil-nr: 

30294338 

Væld af af opskrifter 

Fra FrugtRøddernes hjemmeside 

kan du få få forslag til til væld af af opskrifter, 

du kan få få svar på spørgsmål som 

hvad bruger jeg en jordskok til? 

Hvor kommer agurken fra? Hvordan 

opbevarer jeg peberfrugt? Ræddike, 

hvad er er det? Og du kan både 

tilmelde dig et et nyhedsbrev og 

møde FrugtRødderne på Facebook. 

Du kan købe alle de gængse danske 

produkter og et et stort udvalg af af 

udenlandske. 

Der vil altid være et et bredt 

udvalg af af de mest kendte frugter og 

grøntsager, men der vil også være 

plads til til det lidt mere eksotiske. 

Ud over frugt og grønt, er er der også 

specialiteter med i i vognen, såsom 

tørrede nødder og frugter, gode 

vegetabilske olier, tomatprodukter, 

marmelader osv. 

Er Er der noget specielt, du gerne vil 

have, så så giv besked, enten ved vognen, 

via mail eller pr. telefon. 

5

Måske REMA 1000 på den anden side af gaden 

- og en ny REMA 1000 på Rundhøj Torv åbner om to år 

Af Keld Boserup 

Et hårdnakket rygte vil vide, 

at REMA 1000 har planer om 

at bygge et supermarked 

på den anden siden af 

Bjødstrupvej – nærmere 

betegnet nogle få meter 

nede ad Axel Kiers Vej, lige 

over for den lille sti, der 

adskiller Sadelmagertoften 

fra Urmagertoften. 

Rygtet er lige nu vanskeligt 

at få bekræftet, men et vink 

om dets holdbarhed kan 

interesserede få, hvis de i 

begyndelsen af april læser 

byrådets fremtidsplaner for 

Holme Industrikvarter, som 

netop har ét af sine hjørner ved 

Bjødstrupvej/Axel Kiers Vej. 

Området har længe 

været udset til dramatiske 

forandringer. Den 

opmærksomme 

forbipasserende vil 

have noteret sig, at 

industrikvarterets mange 

– for det meste mindre – 

I sidste nummer af bladet 

”Håndværkeren” havde jeg en 

artikel i, hvorvidt folk udenfor 

Håndværkerparken og det gl. 

Højbjerg Andelsboligforening 

kunne tage ting fra genbrugsstedet, 

og man kunne så 

stemme for eller imod. 

En debat som burde være 

overflødig, idet man fra starten 

af den nye genbrugsplads 

skrev på genbrugsstedets 

hjemmeside, at man skulle bo 

i Håndværkerparken eller det 

6 

virksomheder – inden for de 

sidste ti år enten er flyttet eller 

blot lukker, én efter én. 

Som industriområde er dets 

rolle udtjent, mener Aarhus 

Kommune, og noget kunne 

tyde på det. I stedet er 

planen, at der skal opføres 

boliger på arealerne, så 

hele den sydvendte side 

af Ringvej Syd bliver ét 

langt, sammenhængende 

boligområde – med Holme 

Parkvej som den foreløbig 

østligste rosin i pølseenden. 

I forbindelse med 

industrikvarterets omdannelse 

til boligkvarter åbnes 

muligheden for handel med 

dagligvarer, hvilket nu om 

stunder uden videre kan 

oversættes til supermarked. 

Det forlyder, at Dansk 

Supermarked – som de første 

– gjorde forestillinger hos 

kommunen med henblik på 

at lægge en NETTO-butik i det 

skitserede boligområde, men 

Genbrugsstedet 

gamle HAB, for at kunne tage 

ting og sager. 

Afd. Bestyrelserne i Håndværkerparken 

har så overladt 

styringen af genbrugspladsen 

til en gruppe frivillige, som 

åbenbart gradbøjer reglerne 

efter for godt befindende. 

Desværre udkom Bladet med 

afstemning så tæt på julen, 

at folk nok har haft andet af 

tænke på – alligevel har 115 

beboere i Håndværkerparken 

støttet mit forslag om at det er 

at forhandlingerne endte uden 

resultat. 

Anderledes heldigt har REMAkoncernen 

åbenbart båret 

sig ad, hvis HÅNDVÆRKERENs 

kilder står til troende. 

Direktør Stephan Sørensen, 

hvis opgave det er at udvikle 

REMA 1000’s kæde af butikker i 

denne del af landet, vil hverken 

be- eller afkræfte rygterne. 

”Men,” som han siger, ”hvis vi 

nu forestiller os, at det går, som 

det åbenbart forlyder – så ville 

netop dét område da være 

et indlysende rigtigt sted at 

anbringe en REMA 1000-butik, 

ikke?” 

Direktøren oplyser i øvrigt, at 

mange af koncernens varehuse 

plejer et nært samarbejde med 

stedlige apoteker, og at den 

koncession på håndkøbsudsalg 

for Marselisborg Apotek, som 

”Biksen” mistede for et par år 

siden, i givet fald ville være 

værd at genforhandle. 

en privatejet genbrugsplads. 2 

har stemt imod. 

I sagens natur må det nu være 

afd. Bestyrelserne i Håndværkerparken 

som sørger for at 

gældende regler bliver overholdt. 

Tak til alle jer, der har støttet 

mit forslag. 

Venlig hilsen 

Carsten Christensen 

EFTERLYSNING 

Sort herrecykel mærket Winther Tourist de Luxe (med rød cykeltaske mærket Ortlieb) 

Stjålet fra Genbrugspladsen søndag den 25. marts 2012. 

Har du set den eller lagt mærke til evt. mistænkeligheder den dag på 

Genbrugspladsen? 

Henvendelse til Bent på 2646 2225 eller personalet på Genbrugspladsen 

Hvis REMA 1000 får lov 

til at lægge en butik 200 

meter fra ”Biksen”, kan 

Håndværkerparkens lille butik 

formentlig næppe klare sig. 

Og dog – meget er set i denne 

verden. 

Lidt uden for Håndværkerparkens 

nærområde – nemlig 

på Rundhøj Torv – er det til 

gengæld sikkert og vist, at 

der kommer et varehus fra 

REMA 1000. Det åbner i 2014 

og skal ligge, hvor den for 

længst lukkede benzintank 

nu ligger (og ser farlig ud!). 

Hvad de færreste vist er klar 

over, er, at der under hele 

torvets udstrækning ligger en 

underjordisk P-kælder, som skal 

indgå i projektet. 

På dette torv er Dansk 

Supermarked allerede tilstede 

med en NETTO-butik. Om 

udsigten til endnu en REMA 

1000-butik på Axel Kiers Vej, 

siger informationsmedarbejder 

Maja Lindstrøm Sejersen, Dansk 

Supermarked: 

”Vores principielle holdning 

er – og har altid været, at 

konkurrence er godt for alle. 

Af indlysende årsager for 

forbrugeren, og for os, fordi 

sanserne skærpes.” 

REMA 1000 er norsk, grundlagt 

af Odd Reitan. Firmanavnet er 

sammensat af RE(itan) og MA(t) 

– mad. 1000 kom til, da man 

rundede tusind varenumre. 

Der er i dag lidt over 210 

butikker i Danmark. Målet er 

300.

Nu kan varmemesteren give 

dig kunstigt åndedræt. 

af Per Larsen 

Foto: Henning Nielsen 

I alt 60 medarbejdere 

ved ALBOA har været 

igennem førstehjælp og 

brandslukning. 

Øvelserne, som foregik over 

flere gange i marts måned, 

havde til formål at gøre de 

medarbejdere, der færdes i 

nærmiljøet, klar til at tackle 

nødhjælpssituationer. 

Ild i bålpladsen 

Ved bålpladsen mellem 

Urmagertoften og 

Sadelmagertoften var 

der gjort klar til øvelser i 

brandslukning. Der blev 

øvet i slukning i flere 

forskellige brande og med 

de forhåndenværende 

brandslukningsmidler. 

Alle prøvede at deltage i 

de forskellige former for 

slukning. Med over 700 vidt 

forskellige lejlighedstyper 

i Håndværkerparken kan 

ejendomsfunktionærerne stå 

over for mange forskellige 

situationer når røg udvikler 

sig. Alt fra en glemt gryde 

over en overophedet PC, til 

en løbsk grill. Alt sammen 

noget der hurtigt kan udvikle 

sig, hvis ikke der gribes ind på 

kyndig måde. 

Det var Falck de stod for 

undervisningen, og de havde 

alle remedierne med, så 

alle kunne deltage aktivt i 

undervisningen. Sammen 

med undervisningen fik 

de enkelte medarbejdere 

bevis på deres nyvundne 

kvalifikationer i form af 

diplom. Nu håber vi så blot, at 

de aldrig kommer til at bruge 

det de har lært. 

Det var ikke kun 

brandslukning medarbejderne 

skulle igennem. Der fulgte 

også et førstehjælpskursus 

med, hvor alt fra elektriske 

stød til et afsavede arme blev 

gennemgået. 

Panik i Urmagertoften 

Det var Urmagertoften 25, der 

lagde lokaler til den makabre 

forestilling. 

Her kunne man lære, hvordan 

man gebærder sig når 

beboere er kommet til skade.. 

Udover brud og rifter, lærte de 

også om forgiftning, kvælning 

og hjertestop. Heller ikke det 

håber vi på at de nogen sinde 

skulle få brug for. 

De ansatte var selv statister, 

der simulerede alt fra 

småskrammer til alvorlige 

skader. Statister med åbne 

benbrud, slagtilfælde, afrevne 

hænder og hjertestop. Alt var 

der fra Falcks side tænkt på. 

Leg og alvor samme sag 

Selv om baggrunden for 

kurset er ganske alvorligt, 

nemlig jævnlige episoder 

hvor der er brug for kyndige 

første hjælpere, var der også 

plads til at have det hyggeligt. 

Samværet med kolleger fra 

andre afdelinger i ALBOA 

gav et afbræk i hverdagen, 

med muligheden for at se 

kollegaen på glat-is. 

Brandsluknings kurset 

og førstehjælps kurset 

har, ud over at forberede 

ejendomsfunktionærerne til 

forskellige situationer, også 

gjort Håndværkerparken til et 

lidt mere trygt sted at være – 

så må vi blot håbe på, at hvis 

der sker uheld, så sker det 

inden for arbejdstiden, hvor 

ejendomsfunktionærerne er i 

nærheden. 

7

I artiklen i Håndværkeren 

Nr. 25, ”Beboerne 

sagde nej til legeplads 

for voksne”, hævder Keld 

Boserup, at beboere i de 

afdelinger som har stemt 

”ja” til forslaget, fortæller 

ham at de ikke på 

udtømmende vis er blevet 

orienteret om den 

fejlslagne finansiering 

udefra. 

Til afdeling 40´s beboere, 

og Keld Boserup, kan vi 

oplyse, at de tal som blev 

fremlagt på vores afdelingsmøde 

d. 23. sep. 2011, 

er de tal som ALBOA har 

regnet sig frem til. Dvs. beløb 

som tog højde for at to 

afdelinger måske ikke tilsluttede 

sig forslaget om 

fitness legepladsen, men 

uden eventuelle bidrag 

fra diverse fonde, da der 

endnu ikke var kommet 

svar fra alle fondsansøgninger. 

Beboerne blev samtidig 

forsikret, at afdeling 

40´s tilskud til anlæggelse 

af en fitness legeplads ikke 

ville overstige det beløb de 

samme aften havde godkendt. 

I samme artikel fortæller 

Keld Boserup at de i deres 

8 

Ingen tal fifleri 

på afd. 40´ afdelingsmøde 

orienterende indledning 

på deres afdelingsmøde, 

havde givet udtryk for undren 

over at boligforeningens 

direktør, John Jensen, 

havde givet tilsagn om 

økonomisk støtte til fitness 

legepladsen. Direktørens 

bevæggrunde kan man 

selvfølgelig kun gisne om, 

men vi, i afd. 40´s bestyrelse, 

gætter på, at det er fordi 

vi er så heldige at have en 

visionær direktør, som støtter 

op om tiltag til at styrke 

det sociale liv og opbygningen 

af attraktive udearealer 

til glæde og gavn for såvel 

børn, unge, voksne og ældre. 

I Håndværkerparken er 

der 780 lejemål, på Holme 

Parkvej 29 og i Hvidmosegård 

26, i alt 835 lejemål. 

Mange har baghave op til 

parkeringspladser, nogen 

har have op til legepladser 

og andre er naboer til 

selskabslokaler. Disse faciliteter 

er placeret i forhold 

til tilgængelighed og 

sammenhæng. Sådan var 

forslaget til placeringen af 

fitness legepladsen også 

tænkt. Tilhængerne af forslaget 

anser det for vigtigt, 

at placeringen af anlægget 

er central af hensyn til tilgængeligheden 

for samt- 

lige afdelingers beboere. 

Dette var én af grundene 

til at Kilen blev anset for at 

være den optimale placering 

for fitness legepladsen. 

Et andet argument for placeringen 

er, at der i forvejen 

ligger en småbørns legeplads 

og en fodboldbane, 

samt at der er plads til 

genetablering af basketball 

banen. I forlængelse af dette 

skulle fitness redskaberne 

så placeres på de lavest 

liggende områder i det let 

kuperede terræn. Når redskaberne 

skulle spredes og 

placeres på lavest liggende 

områder, var det netop 

for at fordele ”belastningsgraden” 

og generer de 

omkringliggende beboere 

mindst muligt. Når vi samtidig 

mener at de nævnte 

faciliteter skal placeres 

samlet, på et forholdsvis 

overskueligt område, er det 

fordi det vil være en unik 

mulighed for at alle aldersgrupper 

kan mødes og 

være fælles om at ha´ det 

sjovt og være fysisk aktive, 

også selvom man ikke lige 

er medlem af en sportsklub 

eller et fitness center. 

Tilbuddet som blev indhentet 

til opførsel af fitness 

legepladsen, samt genopførsel 

af basketball banen, 

HVER ONSDAG KL. 19 00 

(dørene åbnes kl. 18 00 ) 

BEBOERHUSET 

Pottemagertoften 4 

8270 Højbjerg 

Tlf. 82 43 60 06 

beløb sig ganske rigtigt til 

600.000kr.. ALBOA bevilgede 

ikke 50.000 kr, men 

125.000kr.! 

ALBOA udregnede en oversigt 

af afdelingernes andel 

af rest anskaffelsessummen 

på baggrund af forskellige 

fordelingsnøgler. I tilfælde 

af at fx både Hvidmosegård 

og Holme Parkvej trak sig 

fra projektet, ville det medføre 

huslejestigning for 

en enkelt afdeling, nemlig 

10kr. om måneden i 5år for 

afd. 69´ beboere. Her skal 

det bemærkes at det er ved 

fuldstændig egenfinansiering, 

og altså uden hjælp 

fra diverse ansøgte fonde. 

Ved en ihærdig indsats lykkes 

det så nogen af modstanderne 

af projektet at få 

spredt rygtet om at de ansøgte 

fonde meldte negativt 

tilbage og at flere afdelinger 

havde trukket sig fra 

projektet. Dette bevirkede 

så at flere afdelinger fik kolde 

fødder og stemte nej til 

fitness legepladsen. Sandheden 

er, at nogle fonde 

havde meldt negativt tilbage, 

men ikke alle havde 

nået at svare inden afdelingsmøderne 

blev afholdt. 

Venlig hilsen 

bestyrelsen i afd. 40 

HUSK BANKOSPIL

I Håndværkeren nr. 25, december 

2011 havde Keld Boserup,afdelingsbestyrelsesmedlem 


IV (afd. 36/49) en artikel 

om hans oplevelse af forløbet 

med den foreslåede fitnesslegeplads. 

Jeg er medlem af afdelingsbestyrelsen 


I (afd. 33/40). Jeg har haft en 

helt anden oplevelse. 

Bestyrelsen for Håndværkerparken 

II (afd. 34/43) foreslog 

først at der skulle placeres 13 

udendørs fitnessredskaber på 

græsset ved vaskehuset P 81. 

Alle på fællesmødet for afdelingsbestyrelserne 

synes det 

var en god ide. Der var dog 

nogle afdelinger der der havde 

økonomiske betænkeligheder. 

Der blev nikket ja til at søge 

fonde om økonomisk støtte 

til projektet. 

I forbindelse med arbejdet med 

fondsansøgningerne fik Håndværkerparken 

II’s bestyrelse en 

fin ide til forbedring af projektet. 

Placeringen af de samme 

13 fitnessredskaber kunne bredes 

ud til det meste af plænen 

mellem Sadelmagertoften og 

Pottemagertoften, og forbindes 

med med store sten og 

træstammer til at gå balancegang 

på. 

Samtidigt ville man tage et 

gammelt projekt ud af mølposen. 

Standerne med basketballnet, 

fra den gamle basketbane 

hvor Genbrugsstedet ligger nu, 

skulle genopstilles på et velegnet 

underlag ved boldbanen 

ud for Rumlepotten (Det er 

denne del af projektet ALBOA 

kunne støtte med angiveligt 

50.000 kr. Penge der var øremærket 

til ”HAB” i forbindelse 

med boligforeningsfusionen). 

Så kunne vi få et sammenhængende 

aktivitetsområde trygt 

og centralt placeret i Håndværkerparken. 

Fitnesslegeplads version 2 

-med opfølgende kommentarer 

På det næste fællesmøde var 

bestyrelsen for Håndværkerparken 

IV pludselig imod projektet. 

- Der var bestyrelsesmedlemmer 

fra Håndværkerparken 

IV, der, med de nye placeringer 

af de samme redskaber, fik 

redskaber udenfor deres have. 

Så nu ville fitnessredskaberne 

være generende for naboerne! 

Det er da grotesk, at man kan 

mene at 13 fitnessredskaber 

samlet på et lille område ikke 

er et problem for naboerne, 

men de samme 13 redskaber 

spredt ud , og lyden dermed 

”fortyndet”, er et problem.... Er 

det en stueren argumentation? 

Min oplevelse er, at modstanderne 

af projektet har ført en 

meget aktiv og hadsk kampagne 

mod projektet. Resultatet 

blev desværre at forslaget 

blev nedstemt på de fleste 

afdelingsmøder. 

Jeg mener vi har brug for en 

debat om hvad Håndværkerparken 

er og skal være i fremtiden. 

På fællesmøderne oplever jeg, 

at der groft sagt er 2 fløje. Den 

ene fløj har i mine øjne én altoverskyggende 

interesse: Alt 

skal være så billigt som muligt 

her og nu, uanset de langsigtede 

virkninger. Den anden fløj 

er villig til at investere både i 

tiltag der er økonomisk langsigtede 

og i projekter der øger 

bo og livskvaliteten i for beboerne. 

F. eks tog det 5 år fra 

branden på den gamle genbrugsplads 

til Genbrugsstedet 

blev lavet, fordi mange ikke 

kunne få ind i knolden, at investeringen 

i Genbrugsstedet 

er en god ide i forhold til de 

langsigtede renovationsudgifter! 

Der er så den sidegevinst 

ved Genbrugsstedet at den 

er med til at gøre ”Parken” til 

et bedre sted at bo bl.a. i kraft 

af aktivitetsmulighederne og 

chancen for ”netværke”, som 

det vist hedder på nudansk. 

Det samme mønster gjorde 

sig gældende for fitnesslegepladsen. 

Jeg mener, det er en af afdelingsbestyrelsernes 

fornemste 

opgaver, at sikre at Håndværkerparken 

også i fremtiden er 

godt sted at bo. 

Visionen er at folk skal vælge 

at bo her fordi det er godt. Ikke 

fordi, de ikke har råd til at købe 

et hus. Der skal være tryghed 

for alle. Der skal være sjove 

lege og aktivitetsmuligheder 

for børnene, også når de har 

nået skole og teenagealderen. 

De voksne skal også have faciliteter, 

der gør det muligt at 

være aktive og lære andre beboere 

at kende. 

Det er jo den eneste vej til at 

opnå en vis grad af fællesskabsfølelse 

og ansvarsfølelse for 

området og os der bor her. Det 

er sjovere og sundere at bo et 

sted hvor kulturen er at vi har 

noget sammen. 

Og til de ”nærige”: Hvor der er 

trygt og godt at bo, passer man 

bedre på tingene og undgår 

mange reparationer.... 

Hvis det kan lykkedes at øge 

fællesskabet, er jeg sikker på at 

der også er flere der har mod 

på gøre noget ved dårlig opførsel 

i området. Tag f. eks hunde 

og katteklager, de fylder da 

helt vildt meget i dette blad. 

Lad os komme ind i en positiv 

spiral. 

Husk en almen boligforening 

er en forening – ikke en forretning. 

Den er, hvad vi gør den til i 

fællesskab. 

Keld Sørensen 

9

Kommunal pengebevilling til den nedstemte 

voksen-legeplads hænger stadig frit i luften 

Ingen fortalte nogensinde kommunen, at Håndværkerparkens beboere sagde nej til det omstridte anlæg 


Ikke færre end tre af 

Magistratens afdelinger 

behandlede i løbet af foråret 

og sommeren sidste år en 

fremsendt ansøgning om 

600.000 kroner til etablering af 

det siden meget omdiskuterede 

– og til syvende og sidst 

forkastede – ’Projekt Kilen’ 

i Håndværkerparken. Et 

projekt, der ville have fyldt 

en halv kilometer græsareal 

mellem Pottemagertoften 

og Sadelmagertoften med 

motionsredskaber. 

Sidst på efteråret kunne de 

tre kommunale afdelingers 

respektive rådmænd i lige så 

mange velmente taler udtrykke 

deres fornøjelse over at have 

bevilget 279.750 kroner til 

projektet. 

Både beslutningerne 

om bevillingerne og de 

efterfølgende taler fandt sted 

efter, at et flertal af beboerne 

i Håndværkerparken ved 

afstemning havde tilkendegivet, 

at de ikke ønskede anlægget. 

Det var der bare ingen, der 

fortalte kommunen. 

HÅNDVÆRKEREN bragte i sidste 

udgave (nr. 25) en veloplagt 

artikel om livet i Søen og 

de rekreative værdier derved. 

Historien var indsendt af ’Rikke 

og Niels, Karetmagertoften’. 

Med Søen mentes den sidste 

rest af Eskemosen, som 

blev tilbage efter byggeriet af 

Håndværkerparken, og som 

ligger ved den østlige ende af 

Pottemagertoften. 

Fin læsning, Rikke og Niels! 

Der er bare det ved det, at 

det fiskeri, som I så begejstret 

og levende beskriver, er forbudt. 

Forbuddet står at læse 

10 

Nu – et halvt år efter – står 

medarbejderne ved et kommunalt 

kontor, der hedder ’Aktiv 

Aarhus Puljen’ og venter på 

bekræftende nyheder fra 

initiativtagerne bag et projekt, 

som for længst er afgået ved 

døden. 

En af medarbejderne, arkitekt 

Gunilla Maunsbach, havde 

for blot få uger siden et møde 

med fabrikanten af lege/ 

motionsredskaberne med 

henblik på at finde en egnet 

placering. 

”Jeg havde ganske vist rygtevis 

erfaret, at der var opstået uenighed 

om projektet, men var af 

den opfattelse, at uenigheden 

ville blive bilagt, når vi havde 

fundet et andet sted end det 

først foreslåede,” siger hun. 

Ingen har fortalt Gunilla Maunsbach, 

at Håndværkerparken 

ikke er under samlet administration, 

men opdelt i 10 

selvstændige afdelinger 

med hver sin bestyrelse. 

Derfor står modtageren 

af bevillingen også opført 

som ”Håndværkerparkens 

Boligforening” på kommunens 

oversigt over bevillinger i 2011. 

Hun var heller ikke vidende om, 

at boligforeningens direktør, 

John Jensen, havde befalet 

afstemning på hver enkelt 

afdelings beboermøde, og at 

disse afstemninger utvetydigt 

havde afspejlet et flertal imod 

projektet. 

Gunilla Maunsbach var 

heller ikke underrettet om, 

at det både for direktør John 

Jensen og initiativtagerne 

var helt afgørende, at 

anlægget blev placeret 

midt i Håndværkerparken, 

og at alternative forslag var 

uinteressante. 

Derfor har medarbejdere 

og rådmænd i Magistratens 

afdelinger for Kultur og 

Borgerservice, Teknik og 

Miljø og Sundhed og Omsorg 

pligtskyldigst færdigbehandlet 

ansøgningen og bevilget 

pengene – efter at projektet var 

blevet afvist af beboerne. 

”Vi sender naturligvis ikke 

penge ud til et projekt, som 

ikke eksisterer,” siger Gunilla 

Fiskeri forbudt i Søen 

på flere skilte, om end det skal 

medgives, at de vist ikke er så 

nemme at få øje på, som de 

har været. 

Søen hører administrativt under 

afdeling 49. Den er ikke 

fredet i bogstavelig forstand, 

men omfattet af loven om 

søer og vandløb, hvilket indebærer, 

at den er ’under tilsyn’ 

af de dertil indrettede offentlige 

myndigheder. 

Udover at den derfor skal 

’henligge uforstyrret’, som det 

hedder, beder afdelingsbestyrelsen 

indstændigt publikum 

om ikke at trampe alt for meget 

rundt på bredderne. 

For nogle år siden spenderede 

vi, i samarbejde med Hedeselskabet, 

10.000 kroner på 

en forst- og vildtbiologisk restaurering 

af bredderne for at 

fremme vilkårene for naturligt 

forekommende vegetation og 

fauna. Herunder især småfugle, 

hvis levesteder er knyttet 

til vand. En del af de vækster, 

der blev genplantet, kan i vinterhalvåret 

ikke umiddelbart 

ses, da alt over terrænhøjde 

fryser ned – mens det, der ligger 

under jorden, nemt kan 

lide overlast ved støvletramp. 

Engkabbelejer og den slags. 

For en sikkerheds skyld gør vi 

tilsvarende rettidigt opmærksom 

på, at padder og kryb- 

Maunsbach. ”Men indtil vi 

hører andet fra boligforeningen 

eller ansøgeren, må vi gå ud fra, 

at planen stadig er på bordet. 

Foreløbig bliver pengene 

stående året ud.” 

Ansøgningen, som er fra 

marts sidste år, er undertegnet 

af Tonny E. Kristensen, som 

er bestyrelsesmedlem i 

Sadelmagertoften. Ifølge 

Gunilla Maunsbach har han ikke 

afmeldt noget som helst. 

Et forslag fra en af de 

afdelinger, der stemte for 

voksenlegepladsen, og som 

cirkulerer på tryk, går ud på, 

at den kommunale bevilling 

på godt en kvart million 

skal fordeles mellem de fire 

afdelinger, der stemte for 

projektet. Nej-sigerne skal 

intet have. Hvad pengene skal 

bruges til, gøres ikke klart. 

Men sådan fungerer sagerne 

altså ikke, siger – den stadig 

afventende – sagsbehandler på 

Aktiv Aarhus Puljen. 

dyr er totalfredede i Danmark. 

Det betyder, at små naturhistoriske 

eksperimenter med 

haletudser er forbudt – om 

sigtet dermed også er nok så 

pædagogisk! 

Om ganske kort tid kan man 

høre frøerne kvække i kæret – 

og det må man lade sig nøje 

med. Der er også nogle ikke 

helt almindelige salamandre 

i Søen, og om det er den ene 

eller den anden slags yngel er 

for det uøvede øje vanskeligt 

at afgøre. 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen afdeling 49

Malekonkurrence for børn 

Deltag i tegnekonkurrencen og vær med i lodtrækning om et 

flot påskeæg. 

Farvelæg tegningen og læg den i postkassen ved Beboerhuset 

senest mandag den 12. april. 

Vinderen offentliggøres onsdag den 25. april ved opslag på 

Beboerhuset. 

Dommerpanelet: 

Peter & Gry (Redaktionen) Peter (Beboerhuset) 

Navn: 

______________________________ 

Adresse: 

______________________________ 

Alder: ___________ 

11

FASTELAVN I BEBOERHUSET P4 

12 

Den 19-2 var der fastelavn i beboerhuset p4, der var 

92 børn og 90 voksne, man startede med at slå katten 

af tønden kl. 10.30 der var mulighed for at købe 

kaffe -the og ikke mindst hjemme bagte fastelavnsboller, 

man startede med de små inde i p4 og derefter 

med de lidt større børn uden for, efter dem 

var det de voksnes tur til at slå katten af tønden 

der var en tønde til damerne og en til herrerne. 

Efter de var færdige gik man i gang med at dele 

katte kroner ud til de forskellige grubber og til 

den bedst udklædte pige og dreng. Så endelig 

kom det som børnene havde ventet på, uddeling 

af godtepose, det var en fornøjelse at se så 

mange udklædte børn, både børn og voksne 

hyggede sig. Og endelig skal der lyde en stor 

tak for et dejligt arrangement til B.V. plus de 

frivillige hjælper. 

Mvh. Henning 

Fotos: HENNING NIELSEN

af Per Larsen 

Når du ser affaldsøerne i Håndværkerparklen, 

ser de normalt 

pæne og ordentlige ud, men 

det er ikke en selvfølge. Ofte 

møder beboere et sælsomt t 

de ikke ses oftere end tilfældet 

er, er at ejendomsfunktionærerne 

med meget jævne 

mellemrum fjerne affaldet. 

Nogle må have misforstået 

budskabet 

I Håndværkerparken har vi 

en storskraldsordning, nogle 

vist har misforstået meningen 

med. Det er ikke meningen at 

du selv skal slæbe al dit storskrald 

til affaldsøerne, du skal 

såmænd blot stille det uden 

for din egen dør, så henter 

ejendomsfunktionærerne det 

for dig. Du sparer tid og kræfter, 

alle denne medbeboere 

er fri for at skulle kante sig 

gennem affaldsøerne for at 

komme af med deres affald, 

og alle er glade. 

Storskraldsordning 

Det eneste det kræver, er, at 

skal du af med en del affald, 

så skal du benytte dig af storskraldsordningen. 

Du kan vente med at bestille 

afhentning til onsdag i den 

uge afhentningen skal foregå 

i. Du skal ringe til ejendomsfunktionærerne 

i kontortiden 

mellem kl. 9.00 og 10.00 på 

telefon nummer 87 406 840. 

Du skal blot være opmærksom 

på, at du ikke må sætte 

storskrald ud før tidligst tirsdag 

aften. 

Hvad er arbejdsfunktionærernes 

arbejde 

Når vi taler om storskrald er 

det en fantastisk velfungerende 

ordning vi har her i Håndværkerparken. 

Det er ikke meningen at alle affaldsøer 

systematisk skal gennemgås 

for at alt ser pænt og 

Det tager vi os også af 

nydeligt ud. Ejendomsfunktionærerne 

skal sørge for at at 

storskrald afhentes onsdag. 

De skal sørge for at affaldet 

fjernes helt, og vi som beboere 

skal ikke bekymre os 

om hvorhen og hvordan, Vi 

skal blot vide at affaldet bliver 

fjernet. 

Skræmmende eksempler 

Som du kan se på billederne 

er der ikke alle der har forstået 

budskabet, eller værdsætter 

storskraldsordningen. Billederne 

er taget over en længere 

periode, så det er ikke 

sket inden for de sidste par 

måneder, men billederne taler 

for sig selv. Stakkevis af aviser 

– der må vist være flere års 

forbrug af reklamer. Hober af 

legetøj, sat så andre ikke kan 

komme til affaldsøen. Skabe 

og kasser i flaskecontaineren. 

Nok er der kun skiltet med 

bogstaver ved de enkelte containere. 

Det kunne være at 

man skulle overveje at sætte 

billeder op – nogle afdelinger 

har allerede gjort det 

– men det burde være unødvendigt. 

Når en container er 

fyldt halvt op med flasker, gad 

vide hvad den anden halvdel 

af containeren skal fyldes op 

med? Mon ikke også det skal 

være med flasker. 

Vi skal alle hjælpe til 

Vores ejendomsfunktionærer 

kan ikke være alle steder, 

og vi skal alle hjælpe med 

at holde Håndværkerparken 

ren. På et fællesmøde for alle 

afdelinger er det besluttet, 

at der han gives bøder, hvis 

indehaveren af en stor stak 

skrald bliver fundet, og bøden 

er på 500,00 kr., hvilket 

ikke kun gælder hvis de selv 

har slæbt skraldet op til affaldsøen, 

det ælder også hvis 

du sætter det for tidligt ud 

ved din egen lejlighed 

13

Højbjerg Andelsboligforenings største samlede byggeprojekt: 

Håndværkerparken 

Højbjerg Andelsboligforenings 

mest markante 

og største samlede boligområde 

blev færdiggjort 

i sommeren 2003. 

Håndværkerparken, som 

består af 779 boliger, 

er en hel lille by med ca. 

1.800 beboere. Håndværkerparkens 

historiske forløb 

er en udvikling som 

de fremsynede personer, 

der var med til at stifte 


i november 1942, 

nok ikke havde haft fantasi 

til at forestille sig. 

14 

Holme C-Center 

Håndværkerparken afløste 

rent det meget ambitiøse 

projekt, ”Holme C-Center.” I 

1960-erne havde Holme- Tranbjerg 

Sogneråd store planer 

for byggeri i Holme-Tranbjerg 

Kommune. Der var planer om 

et bycenter til 10.000 personer. 

Dette kunne læses i aviserne i 

1968 hvor Sognerådet havde 

vedtaget en bebyggelsesplan 

for et område på 80 hektarer 

syd for Holme. I bebyggelsen 

indgik et ni-etagers beboelseshus. 

Det lykkedes at få godkendt 

skitseplanerne omfattende 

800 lejligheder inden kommunesammenlægningen. 

På dette tidspunkt havde 


ca. 800 boliger til udlejning. 

I 1972 blev boligforeningens 

daværende hovedbestyrelse 

betænkelige ved projektet, og 

der blev afholdt et møde med 

kommunen. Det var boligforeningens 

opfattelse, at en gennemførelse 

af projektet ville 

betyde et meget monotomt 

og trist byggeri, som med tiden 

kunne udvikle sig til slum. 

Mødet med kommunen afstedkom, 

at Holme C-center 

planerne blev skinlagt og 

at man i stedet begyndte at 

tænke i andre planer i form 

af en ny byggeform, tæt-lavt 

byggeri. 

Håndværkerparkens planlægning 

Håndværkerparken, eller som 

det oprindelig var planlagt, 

Bjødstrupparken, har jo en 

unik beliggenhed - for foden 

af Holme Bjerge. Jorden til den 

første del af Håndværkerparken 

blev erhvervet hos flere 

forskellige grundejere bl.a. 

hos: 

• Kalkærgård. 

• Hvidemosegaard. 

• Jens P. Kock. 

• Politibetjent Christiansen. 

• Århus Kommune. 

Idèen til bebyggelsen går 

tilbage til 1975, hvor der blev 

udarbejdet et skitseprojekt til 

bebyggelse. Dette projekt blev 

udarbejdet af nu afdøde Landskabsarkitekt 

Sven Hansen 

og nu afdøde arkitekt Bjarne 

Bech. 

Efter Bjarne Bech’s død blev 

arkitektarbejdet overtaget af 

Arkitektgruppen i Aarhus som 

overtog arbejdet i 1979-80. 

John Jensen – direktør overtog 

arbejdet i 1979-80. 

Arkitektgruppen omarbejdede 

projektet fordi der skete en 

revision af lovgivningen vedr. 

almennyttigt byggeri som 

betød, at boligernes størrelse 

i gennemsnit blev reduceret 

med 8 - 10 m 2 pr. bolig. Håndværkerparken 

består i dag af 8 

boligafdelinger samt én afdeling 

som omhandler et beboerhus 

og byggeriet er tæt-lavt 

byggeri i 1 – 1½ og 2 etager. 

Arkitekturen 

Håndværkerparken har en 

byggestil og en arkitektur som 

forener det bedste i danske 

bymiljøer: 

I byggeriet indgår tegl, mursten, 

beton, træ og mange 

farver. Netop de mange farver 

i bebyggelsen er med til at signalere, 

»her bor jeg«. Bebyggelsesplanen 

har 4 fingre, fem 

boligveje, som fører ind til bebyggelsen 

- hvor der i forbindelse 

med beplantningerne er 

rettet kraftig fokus på, at der 

skal være frugtbuske og frugttræer 

til gavn og glæde for 

områdets beboere. Den eneste 

markante ændring i forhold til 

den oprindelige plan er, at kun 

4 veje, mod oprindeligt planlagt 

5 veje, munder ud i Bjødstrupvej. 

Dette har imidlertid 

ikke frataget det indtryk, at 

den oprindelige bebyggelsesplan 

er fulgt og dette i sig selv 

er imponerende, når man tænker 

på, at det var i 1975 planen 

stort set blev født. Naturligvis 

kan man ved en nærlæsning 

af bebyggelsesplanen se, at 

den udvikling der har fulgt de 

seneste år’s byggeri – også har 

vundet indpas i Håndværkerparken. 

Byggeriet er blevet 

tættere jo længere syd på man 

er kommet, så det er måske 

godt nok at Håndværkerparken 

nu er færdigudbygget. 

Bofællesskabet ”Rumlepotten” 

Højbjerg Andelsboligforenings 

hovedbestyrelse besluttede

omkring 1980 - at deltage i 

et forsøg med brugerstyret 

byggeri. I samarbejde med 

Arkitektgruppen i Aarhus, og 

via midler fra Byggeriets Udviklingsråd, 

blev der nedsat en 

forsøgsgruppe - som kom til at 

bestå af en række beboere fra 

Højbjerg Andelsboligforening. 

Forsøgsgruppen kom til at bestå 

af 15 personer, hvis opgave 

var, at udforme et mindre boligafsnit 


som brugerstyret byggeri. 

Eksperimentets formelle målsætning 

var at eksperimentere 

med: 

• brugerdeltagelse i planlægning 

af almennyttigt boligbyggeri. 

• bofællesskabet som en integreret 

del af almennyttigt 

byggeri. 

• den arkitektoniske udformning 

af bolig og bebyggelse, 

herunder bygge-, ressource- 

og energiteknik. 

Det blev en langstrakt, men 

spændende fase gruppen kom 

til at gennemleve. Man var ude 

at besigtige andre bofællesskaber, 

og man var endda ovre 

på Christiania for at bygge en 

bolig i målestok 1:1. Afdelingen, 

som består af 34 boliger, 

blev ibrugtaget ultimo 1985. 

Fællesfaciliteterne er et bærende 

element i bofællesskabet, 

hvor der er fællesspisning 4 - 5 

gange ugentligt. 

Det har været spændende at 

medvirke til det første brugerstyrede 

bofællesskab indenfor 

den almene boligsektor. Danske 

Arkitekters Landsforbund 

belønnede i 1985 Højbjerg 

Andelsboligforening med sit 

”æreskalajdaskob” som en 

påskønnelse for Højbjerg Andelsboligforenings 

indsats for 

boligbyggeriets miljøkvalitet 

og for at have inddraget beboerne 

i planlægningen af en 

afdeling af Håndværkerparken 

i Holme. 

Beboerhuset i Håndværkerparken 

I almene afdelinger var det i 

en årrække kutyme, at bygge 

fællesfaciliteter svarende til 

3 - 5% af boligarealet. I langt 

de fleste tilfælde har man fået 

fællesfaciliteter, som størrelsesmæssigt 

ikke er egnet til de 

helt store aktivitetsudfoldelser. 

Derfor besluttede boligforeningens 

hovedbestyrelse, at 

man skulle gå utraditionelt til 

værks for at få et beboerhus 

med store muligheder for fællesaktiviteters 

udfoldelse. Man 

fastlagde hvor mange m2 bolig 

der kunne bygges i Håndværkerparken 

efter de første 3 

afdelingers ibrugtagning. Man 

tog så 3% af disse m 2 - og det 

gav mulighed for at bygge et 

beboerhus på ca. 1.000 m2. 

Dette beboerhus blev taget 

i brug i februar 1989. Huset 

giver mulighed for at udøve 

stort set alle former for aktiviteter. 

Huset har nu fungeret 

i mere end 14 år og det kan 

konstateres, at det fungerer 

ganske fornuftigt selv om økonomien 

er noget betrængt. 

FEAC-projekt i Håndværkerparken 

I 1988 udskrev en hollandsk 

fond en international arkitektkonkurrence. 

Konkurrencen 

gik ud på, at arkitekter fra alle 

EF lande kunne deltage i projekter 

udenfor ens eget land. 


blev opfordret til at lægge 

grund til en projektrealisering. 

Vinderprojektet for vort vedkommende, 

kunne fint indpasses 

i Håndværkerparken. 

Det blev en tysk arkitekt, Hans 

Wilhelm Knaack fra Düsseldorf 

der blev vinder af konkurrencen. 

Byggeriet kom til at omfatte 

afdeling 37, bestående af 

59 familieboliger og 4 ældreboliger 

i et bofællesskab, med 

fællesfaciliteter, - udlejet til 4 

stærkt fysisk handicappede fra 

Institutionen Solbakken. Byggeriet 

blev ibrugtaget primo 

1991. 

Affaldssorteringen i Håndværkerparken 

Håndværkerparken er berømt 

som foregangsområde for 

affaldssortering. For mere end 

10 år siden besluttede områdets 

beboere, at indføre en 

frivillig affaldssortering. Man 

besluttede sig for at sortere i 

mere end 20 fraktioner, hvilket 

var helt unikt. Det var nogle 

ildsjæle som var initiativtagere. 

Det betød, at man afskaffede 

de individuelle skraldespande 

og i stedet blev etableret 

affaldsøer. I dag er der 23 

affaldsøer og 4 haveaffaldspladser 

i Håndværkerparken. 

Mange har i tidens løb besøgt 

området som indenfor affaldssortering 

er blevet kendt som 

et missionærområde. Håndværkerparken 

modtog i 1997 

en anerkendelse for indsatsen 

i form af ”Århus Kommunes 

Miljøpris”. 


er stolt af Håndværkerparken, 

og alle som har været med til 

Håndværkerparkens tilblivelse 

har noget at være stolte over, 

uanset på hvilket plan man 

har deltaget. Højbjerg Andelsboligforening 

vil givetvis ikke 

komme til at stå som bygherre 

for et projekt der vil være ligeså 

spændende som Håndværkerparkens 

tilblivelse. 

15

Hvilken legeplads er bedst? 

Skriv til HÅNDVÆRKEREN, og fortøl os hvilken legeplads der 

16 

er den bedste, og hvorfor. 

Skriv til haandvaerkeren@gmail.com

9/1 2003 blev det tilladt at 

udsætte regnbueørreder 

i Eskemosen. Der er nu 

forslag om også at sætte 

flodkrebs ud i Eskemosen. 

Det har den fordel at 

ørrederne kan leve af den 

naturlige føde de fanger. 

Samtidig renser en velfungerendekrebsebestand 

søen. 

Derudover vil 

der også kunne 

arrangeres årlige 

fiskekonkurrencer. 

Sidste istid 

Flodkrebs med 

det latinske navn 

Astacus astacus 

er Danmarks 

oprindelige 

krebseart. De 

har levet her i 

mange tusinde 

år og er sandsynligvis 

indvandret 

efter den sidste 

istid. 

Flodkrebsen findes i Skandinavien 

med Finland ned 

over Tyskland med vestlig 

grænse mod Frankrig, 

sydlig grænse Italien, ind 

over Balkan og mod nord 

med en østgrænse i de 

vestlige dele af europæisk 

Rusland. 

Fast bund 

Flodkrebsen lever i søer, 

store som små, åer og 

bække. Den kræver en 

rimelig fast bund med 

mange sten eller andre 

former for skjulesteder 

som f.eks. trærødder, 

samt en vegetation, som 

hovedsageligt består af 

bundplanter. De kræver 

rent iltrigt fersk vand med 

vekslende dybder ned til 

4-5 m. Selv med en lille 

saltpromille er den ikke 

i stand til at formere sig 

eller skifte skal. 

I Danmark var forekomsten 

af flodkrebsen 

tidligere almindelig i søer, 

Flodkrebs som fiskeføde 

i de mange småvande i 

det åbne land, i åer og 

bække. Under landbrugets 

rationalisering i 50’erne 

med større maskiner, 

stærke sprøjtemidler og 

flysprøjtning, gik bestanden 

stærkt tilbage, men 

tilbagegangen vendte 

i 80’erne og 90’erne, 

da man igen fik øje på 

værdien af mindre søer på 

sin jord, og mange døde 

mergelgrave og andre 

småvande blev renoveret. 

Varieret dybde 

Der er blevet udsat krebs 

i mange af dem, ligesom 

der er blevet gravet 

mange nye småsøer. Også 

i åerne spores der en god 

fremgang i takt med, at 

disse igen er blevet renere. 

Mange åer rummer 

nu således fine flodkrebse-bestande. 

Generelle krav til krebsø: 

For at en sø kan anvendes 

til krebseavl, er der visse 

krav, der skal udfyldes: 

• Vandets PH-værdi skal 

være over 6,5 (ideelt er 

7-7,5) 

• Vandet skal være i god 

biologisk balance og iltrigt 

• Søen skal have en 

varieret dybde med 2,5-3 

meter på det dybeste 

• Der må ikke være et 

tykt dødt mudderlag på 

bunden. Findes det, er en 

oprensning nødvendig, 

idet bunden skal være 

rimelig fast og ren og frem 

for alt iltrig. Mudder består 

af organisk materiale i 

omsætning. Omsætningen 

forbruger ilt og kan 

forsage en iltdød bund. 

• Der bør være stejle 

skrænter ved bredderne 

og/eller volde hen over 

bunden 

• Der må ikke være en 

bestand af ørred eller ål 

• Syd- eller vest siden skal 

være fri for højere træer 

og buskvækstsol og vind 

skal have fri adgang til 

vandoverfladen 

• Der bør etableres en 

sprøjtnings- og gødskningsfri 

zone på 6-10 meter 

rundt om søen. 

• Drænsledninger føres 

uden om søen. 

Naturlige fjender 

Som udgangspunkt kan 

de fleste ferskvandsfisk 

være en trussel mod 

krebseyngel. Afgørende 

er selvfølgelig fiskeart, 

mængden af dem samt 

skjulemuligheder. For voksne 

krebs, er den største 

trussel uden tvivl ålen, der 

kan hente krebsene ud 

af deres gravede huller. 

Dernæst kommer gedder, 

aborre og regnbueørred. 

Også rotter og mink tager 

krebs. Hejren kan i et vist 

omfang tage krebs, når 

de ved mørkets frembrud 

begynder at bevæge sig 

ind på det lave vand. 

Vandplanter 

Som udgangspunkt 

bør man 

i en krebsesø 

fremelske bundbevoksningen 

og undgå de 

kraftigt voksende 

planter, 

som ikke har den 

store næringsværdi 

for krebs. 

Visse arter kan 

virke direkte 

ødelæggende 

på økologien i 

søen. 

Dog er der to 

arter, som man 

gerne må udplante 

straks: 

Kransnålalge (Nitella og 

Chara) til ler- og grusbund 

og Kildemos (Fontinalis) til 

sort jord og tørvejord. 

Udbyttet: 

Optimal sø 

Mange faktorer spiller ind 

på udbyttet af en krebsebestand, 

men generelt 

kan forløbet i en optimal 

sø de første år se således 

ud. 

1. yngelen udsættes 

2. krebsene vokser 

3. krebsene yngler første 

gang 


gang 


gang 

6. den naturlige yngel fra 

3. år yngler første gang 

osv. 

Yderligere info om flodkrebs 

kan indhentes på 

www.flodkrebs.dk. 

17

Møde mellem de forskellige afdelinger 

Her bringes et noget afkortet 

referat – referatets fulde ordlyd 

kan hentes fra Håndværkerparkens 

hjemmeside. Af Håndværkerparkens 

10 afdelinger 

er det kun fem afdelinger der 

deltager i fællesmøderne, 

og det er HÅNDVÆRKERENS 

redaktion der har afkortet det 

seks siders lange referat. 

Forhøjelse og pristalsregulering 

af tilskud til BV’ traditionelle 

børne- og familie-arrangementer. 

Håndværkerparkens 8 afdelingsbestyrelser 

har skullet tage 

stilling til, om man vil hæve 

afdelingernes samlede årlige 

tilskud til Beboerhusets Venners 

4 traditionelle familieaktiviteter 

fra de nuværende 40.817 kr. til 

60.000 kr. plus årlig pristalsregulering. 

Dette beløb dækker 

juletræsfest, fastelavnsfest, Sct. 

Hans arrangement og tilskud til 

sommerudflugt (f.eks. til Djurs 

Sommerland). 

Forbud mod knallertkørsel på 

Bystien/Skolestien 

(afd. 40): 

Forslaget har følgende begrundelse: 

Der er meget ræs fra 

viadukten og videre op i Håndværkerparken. 

Beboere, – specielt 

med børn eller børnebørn 

– som enten bor i nærheden 

af Bystien/Skolestien eller har 

direkte udgang dertil, oplever 

18 

jævnlig utryghed pga. knallertkørsel. 

Bystien/Skolestien er den 

eneste sti i Håndværkerparken, 

hvor knallertkørsel er tilladt. Da 

der også køres på knallert på 

gangstierne, er utryghed ved 

knallertkørsel imidlertid et problem 

i hele Håndværkerparken. 

Det vil også være mere overskueligt 

at markere og håndhæve 

et knallertkørselsforbud, hvis 

det gælder samtlige stier i 

Håndværkerparkens område. 

Skiltning ang. knallertkørsel 

forbudt (afd. 43): 

Vi mener, det skal tydeliggøres 

over for både beboere og andre, 

der færdes i Håndværkerparken, 

hvor det ikke er tilladt at køre 

på knallert. De unge knallertkørere 

er ikke klar over, at der 

ikke må køres i stisystemet, og 

de kan heller ikke vide det, da 

der ingen skiltning er. Derfor 

stilles forslag om en passende 

og gennemtænkt skiltning 

med knallertkørsel forbudt. 

Det skal understreges, at der 

ALDRIG har været tale om en 

skilteskov, men blot om en passende 

skiltning med passende 

tekst. Fællesmødet talte om, at 

der i toppen af stamvejene og 

”indfaldsstier” til Håndværkerparken 

kan opsættes skiltning 

med angivelse af knallertkørsel 

forbudt i Håndværkerparkens 

stisystem. Det vil bl.a. være ønskeligt 

med et knallert forbudt 

skilt ved bommen ud for handicapboligerne. 

Forslag ang. offentliggørelse 

af Fællesmødereferat 

(afd. 40): 

For at give beboerne mulighed 

for at få et indblik i deres afdelingsbestyrelsers 

holdninger 

til de emner vi behandler på 

Fællesmøderne, foreslår afd. 

40 (Håndværkerparken afd.I), 

at referatet fra fællesmøderne 

offentliggøres i Håndværkeren. 

Såfremt udgivelsen af Håndværkeren, 

ligegyldigt af hvilke 

årsager, bliver uregelmæssig, 

foreslår vi, at referatet husstandsomdeles. 

For at undgå fejlciteringer foreslår 

vi, at hver afdeling formulerer 

5-6 linjer, hvori de tilkendegiver 

deres holdning til eventuelle 

forslag og emner, som behandles 

under igangværende sager. 

Skal vi (midlertidig) nedlægge 

fællesmødet? 

(afd. 43): 

Forslaget er stillet i frustration 

over tit at skulle føle sig dårlig 

tilpas på Fællesmøderne, og at 

skulle udsættes for urimelige 

beskyldninger og dårlig opførsel. 

Grundlaget for Fællesmødet 

er heller ikke til stede, når flere 

afdelinger ikke møder frem, og 

når der altid er nogen, som ikke 

afgiver deres svar. Det er spild af 

tid og tærer på kræfterne. 

Efter denne dagsordens tilblivelse 

er John blevet opmærksom 

på tilstanden på Fællesmødet, 

og han har derfor indkaldt alle 

afdelingsformændene til møde 

tirsdag den 6. marts om Fællesmødets 

fremtid. 

Afdelingernes kalendere 

Afdeling 40: 

Redaktionen har intet modtaget 

Afdeling 43: 

Se artiklen ”Ny haveaffaldsplads i afd. 43” 

Afdeling 45: 


Afdeling 49: 


Afdeling 53: 


Afdeling 60: 


Afdeling 66: 


Afdeling 68: 


Afdeling 69: 

Består af 84 lejligheder. 10 stk. 5 vær/ 8 stk. 

4. vær / 38 stk. 3 vær/28 stk. 2 vær. Rækkehuse. 

Vi har 2 stk. dobbelt værelser med fælles 

bad og toilet og te køkken og Fælleshus til 

24 personer med køkken, man kan leje ved 

at ringe til telefonsvarer. nr. 60722800.og vi 

ringer tilbage. 

Hattemagertoften er ni år, og er det sidste 

gule byggeri der blev bygget i Håndværkerparken. 

Fælleshuset blev bygget ud til en lille sø 

(overflade bassin for regnvand) men flot ser 

det ud når det er rent og guldfiskene svømmer 

rundt. 

Der er også lavet hegn nede omkring 

Fælleshusets terrasse, når der er gæster kan 

de ryge og hygge sig derude, det hører til 

Fælleshuset. 

Noget af det sidste vi har fået lavet var vores 

Haveaffalds-plads, der blev lavet sammen 

med afd. 66 Karetmagertoften. 

Bestyrelsen består af 3 personer. 

Leif loft, Hanne Holst og Helen Lauritzen. 

Afdeling 77: 

Afdelingsmøde 

Hvidmosegård, afd. 77, holder sit ordinære 

forårsafdelingsmøde tirsdag den 24. april 

2012 kl. 19.00 i Fælleshuset. 

De vigtigste punkter er en orientering 

om 2011-regnskabet, valg af bestyrelsesmedlem 

for to år samt valg af medlemmer 

til Fælleshus-udvalget og oreientering 

om regnskabet for Fælleshuset. 

Det ordinære efterårs-afdelingsmøde 

holdes når 2013-bud-gettet foreligger.

Så har der været gang i den i P4. igen 

Torsdag d. 22. marts 2012 var Bøgeskovrevyen på 

besøg i beboerhuset. 

Der var spisning for 70 tilmeldte kl. 18.00 menuen stod på Vikinggryde 

med ris eller pommes frites og til dessert blev der 

serveret forskellige dessertkager. Prisen for hele herligheden 

100kr. Derudover kunne man købe vin øl og vand samt kaffe og 

te til fine priser. Til selve revyen var der 82 gæster. 

Allerede få dage efter at indbydelserne var omdelt var der lukket 

for adgang til spisningen. Alle pladser var udsolgt og ugen før 

var der også udsolgt til selve revyen. 

Det var en fantastisk aften, folk var i højt humør. 

Der var fin musik morsomme tekster om både Helle Thorning, Jacob 

Baadsgaard, nedskæringer i hjemmeplejen samt Midt trafik 

med de nye buslinjer. flere gamle slagere var med om end med 

nye tekster med bid i, om bl.a. Caroline Wozniak. Efter revyen 

bad mange fra publikum om flere arrangementer af lignende 

art. 

Beboerhusets venner vil derfor gerne se om vi kan stable noget 

lignende underholdning fra håndværkerparken på benene. 

Har du lyst til at være med så læg en seddel med navn og tlf. nr. 

og hvad du har lyst til eller evner for i beboerhusets postkasse. så 

vil du blive bedt med til et møde umiddelbart efter beboerhuset 

har holdt sommerlukket. Endnu en gang tak for en hyggelig 

aften. Det er dejligt at se at så mange bakker op om husets aktiviteter. 

En stor tak til B.V. og ikke mindst til alle de frivillige der 

knokler. Uden jeres hjælp kunne den slags arrangementer ikke 

gennemføres. 

Venlig hilsen 

Henning Nielsen P164 og 

Jane Larsen S146 

PS. Er du i tvivl om hvad der foregår i beboerhuset P 4 kan du 

altid finde oplysninger på vores hjemmeside. 


19

100 gange giftigere end biler 


Haveredskaber med benzinmotorer 

forurener helt op til 100 gange mere 

end bilmotorer. 

Det fastslår seniorkonsulent Kim 

Winther, som er Teknologisk Instituts 

sagkyndige inden for vedvarende 

energi og transport. 

Firetaktsmotorer 

”Især totaktsmotorer, som de kendes 

fra blandt andet hækklippere og 

kædesave, er stærkt forurenende, men 

også plæneklippere med firetaktsmotorer 

udsender mange, mange gange 

de mængder kulilte og kulbrinte, som 

loven tillader i bilers udstødning,” siger 

Kim Winther. 

Han tilføjer, at ”hertil kommer en 

tilsvarende stor udledning af kultveilte 

(CO2), der jo vækker bekymring hos 

mange og sættes i forbindelse med 

klimaændringerne i disse år.” 

Foreslog forbud 

Oplysningerne er interessante for 

beboerne i Håndværkerparken, fordi 

bestyrelsen i afdeling 49 (Pottemagertoften) 

på det årlige beboermøde 

– hvor det nye havereglement var til 

godkendelse – foreslog forbud mod 

benzindrevne redska-ber i lejemålenes 

Afbrudt generalforsamling i +50 - men den fortsættes 

Tirsdag den. 6. februar 

afholdte +50 generalforsamling. 

Der var ca. 22 deltagere 

denne eftermiddag. Valg 

af dirigent blev: Ellinor 

D. Jensen og til referent 

valgtes Birthe Pedersen. 

Stor tak til Kamma 

Formanden, Kamma 

Rydahl, fremlagde beretningen. 

Der var en negativ stemning 

blandt deltagerne og 

meget stor utilfredshed 

med bestyrelsens arbejde, 

men beretningen blev 

godkendt. 

På baggrund af denne 

stemning har Kamma Rydahl 

besluttet, at fratræde 

20 

haver. Netop med henvisning til den 

uforholds-mæssig kraftige forurening 

fra de små maskiner. 

Forslaget fik en ublid medfart af en 

ganske særlig højrøstet del af forsamlingen, 

som tilkendegav, at ”det var 

noget vrøvl, og at de ikke kunne leve 

uden benzindrevne redskaber”. Da 

forslaget dengang ikke kunne underbygges 

med videnskabelige 

kendsgerninger, faldt det ved afstemning. 

Kemisk forurenning 

”Udover den voldsomme kemiske 

forurening, som er en konstant ledsager 

af disse haveredskaber, er der støjen 

– og der findes fortrinlige støjsvage, 

elektriske alternativer til dem alle, hvis 

bestyrelsen med øjeblikkelig 

virkning. 

Bestyrelsen ønsker 

hermed, at give en stor tak 

til Kamma for de mange 

frivillige og hyggelige 

timer hun har lagt i +50. 

Der er her i foråret lavet 

to ture – den ene til 

Tyskland (som fandt sted 

den 14.2) og den anden, 

en udflugt til Laden. Disse 

ture er bestilt igennem 

De grå Busser – og INGEN 

af de penge vi modtager 

igennem Århus Kommune 

bliver brugt på disse udflugter. 

Det er helt for egen regning 

at deltage. Der er stor 

utilfredshed med, at disse 

ture ikke henvender sig 

til handicappede – men 

bestyrelsen påtænker, at 

arrangere en stor udflugt 

i august måned til bl.a. 

Himmelbjerget – hvor 

også handicappede kan 

deltage. 

Én tur om året 

Ved ansøgning til Århus 

Kommune vælger vi selv, 

hvad vi ansøger om, det 

kunne evt. også være til 

andre frivillige arrangementer, 

foredrag m.m. 

Da beløbet som vi har 

modtaget, ikke er så stort, 

bliver vi nødt til at satse på 

én tur om året med vores 

egen bestilte handicapbus. 

Generalforsamlingen 

man endelig vil bruge maskinkraft,” 

tilføjer Kim Winther. 

Enhver, der iagttager vores gartnere 

på arbejde i området, vil se, at de 

bærer høreværn, når de betjener benzindrevne 

redskaber. Det foreskriver 

loven nemlig. 

Røg og støj 

Loven håndhæves af Arbejds-tilsynet, 

hvis myndighed ikke når ind over 

havegærdet hos private. Endnu. 

Så indtil problemet rejses og belyses 

mere overbevisende på et nyt beboermøde, 

må hygge-stunderne i mange 

haver tilbringes i røg og støj. 

Kun ganske få haver i Håndværkerparken 

er større end 100 kvadratmeter. 

blev afbrudt idet det 

indleverede regnskab ikke 

kunne godkendes , (pga. 

misforståelser indbyrdes 

i bestyrelsen – og andre 

udefra-kommende 

begivenheder) generalforsamlingen 

blev derfor udsat 

og genoptages tirsdag 

den 10. april kl. 14.30 i P4. 

Husk at tilmelde dig 

Indkaldelsen er sendt ud. 

Hvis du har interesse i at 

vide, hvordan det kommer 

til at gå med +50 bedes 

du/I møde op til fortsættelsen 

Husk at tilmelde dig på listen 

i P4 inden den 4. april. 

Bestyrelsen

Efter en lang og kold vinter. 

Kan man godt begynde i haven 

allerede i marts, når de 

første ude dage viser sig. Der 

er ofte meget oprydning efter 

en lang vinter, og måske skader 

på hække og buske efter 

sne tryk. 

Det kan være rart at bruge 

Marts til oprydning. 

En kort gennemgang af hvad 

man evt. kan gøre for at komme 

godt i gang, og være klar 

til at nyde haven når det for 

alvor bliver lunt og rart. 

Græsplænen : den lange vinter 

med næsten konstant 

snedække, kan have givet 

plænen områder hvor den er 

plettet og evt. områder med 

sneskimmel, dødt og vissent 

græs. Får plænen luftet med 

en rive, fjern nedfaldene grene 

og andet, giv plænen en 

tur med riven, og fjerne vissent 

græs og afrevet mos. 

Bliver der større bare pletter 

ved dette, topdres med et par 

cm kompostmuld og efterså 

med græsfrø. 

Forår i haven 

Man kan med fordel tilføre 

en smule Havebrugskalk 

ca. 5-7 kg. Pr. 100 m 2 . og evt. 

kvælstoffattig plæne gødning 

NPK 14- 3 -21. eller en plænegødning 

fås i havecenter. Giv 

evt. 1,5 – 2 kg. pr. 100 kg. af 2 

gange. 

Buske og busketter : Foryngelse 

af disse ved beskæring, 

fjerne 15-25 % af de ældste 

grene fra bunden, efterlade 

10 – 15 cm. reducer grene 

som er for lange, ved at beskære 

over knop eller kvist. 

Dette gælder også frugtbuske. 

Fritrums beskæring. Reducer 

buskene i størrelse for generende 

grene, beskær lige over 

knop eller mindre kvist. 

Det kan være en fordel at 

rengøre buske og andet for 

græs inden der kommer løv 

på disse. 

Træer : Beskæring for fritrum 

og evt. kroneløft, Reducering 

således at træer ikke genere 

bygninger, hække eller andet. 

Igen beskære altid lige over 

knop eller mindre udadgående 

kvist. 

Stauder : Når frosten er væk, 

fjerne nedvisne blomsterstande 

og bladrester, Det er ofte 

en fordel at rengøre stauder 

første gang, før de bliver for 

store, især græsset er nemmer 

at fjerne nu. 

Formering og deling. Mange 

stauder kan formeres ( udvides 

) ved deling og udplantning 

hvor man ønsker at de 

må brede sig. 

Hække : En vinter som den 

netop overståede er ofte et 

problem, når stor sne mængder 

ligger på hække som er 

blevet for brede, har disse tilbøjelighed 

til at vælte. Eller 

blive svagt hældene. 

Forsøg at give hækken en 

maks. brede i bunden på ca. 

50 cm. Og i top på ca. 40 cm. 

Gerne i en lidt kronisk form, 

evt. afrundet i top. Dette gør 

man v ed at tilbage klippe sidder 

og top hårdt. Hækken kan 


blive lidt åben at se på , men 

bliver tæt igen 

Der er for mange afdelinger 

aftalt regler for højden. 

Fjerne selvsåninger, de ikke 

ønskede træagtige vækster i 

hække ( Ahorn, Ask, Hyld og 

måske Brombær ) 

Rengør under hækken for 

græs og andet større ukrudt, 

evt. afstikning af græskant. 

Belægninger : Start med fejning 

og oprydning på disse, 

er de overgroet med græs 

eller andet , kan dette være 

nemmer at fjerne nu hvor det 

ikke er i vækst, og jorden er 

vandfyldt, og tag skovlen og 

få dem skrabet rene, så kan 

de fremover holdes ved evt. 

gasbrændning. 

Er belægningen fyldt med 

alge og mos, kan der i havecenter 

købes alge desinfiktionsmidel, 

som påsprøjtes 

disse, dette kan fjerne det glat 

og ofte slimede lag, bør gentages 

efter behov. 


for NYGAARD 

21

Tagskader eller husskader 

- der er nok af begge slags 


22 

Invitation 

Hermed inviteres du som beboer i Håndværkerparken og 

Kalkærparken, med til årets store begivenhed, nemlig fælles 

OPRYDNINGSDAG 

på 

vore fælles grønne områder. 

Dette vil finde sted 

søndag d. 22.april 

Fra ca. 10.00 – 15.00 

Det du skal gøre er at kontakte din lokale afdeling, som du 

bor i, og herigennem få bekræftet om din afdeling er med, 

og om hvordan du kan forholde dig til dette, og være med. 

Hvis ikke, kan du kontakte Genbrugsstedet, og herigennem 

alligevel få mulighed for at deltage i noget af dagens arrangement. 

Plan herfor, vil hænge på genbrugspladsen, 

ellers spørg deroppe. 

Genbrugsstedet i H.A.B.regi, vil hermed tage tråden op 

fra tidligere år hvor man i nogle afdeling har lavet en 

fremragende indsats. 

Hver afdelingsformand har modtaget en skrivelse fra os, 

der nøje beskriver, hvordan dagen i din afdeling 

evt, vil blive planlagt. 


GENBRUGSSTEDET 

Der bliver flere og flere af 

dem – husskaderne. Altså 

de dér sorthvide! 

Navnet har de ikke, fordi de gør 

skade på husene, men i afdelingen 

med de mest mørnede tagsten 

– Pottemagertoften – var der 

ligegodt én af dem, der forleden 

fik en af de løse sten til at kure ud 

over tagrenden og styrte mod et 

knusende endeligt. 

Fuglen har for en gangs skyld et 

latinsk navn, der er til at huske: 

Pica pica. På dansk husskaden – 

eller blot skaden – for at skelne 

den fra sin farverige og anderledes 

sky fætter, skovskaden. 

Det er en ganske smuk fugl, klædt 

i sort og hvidt. I den rigtige belysning 

med lynende ilinger af 

blåt og grønt i de sorte fjer. Vingefanget 

kan blive op til an halv 

meter, og med sin lange hale 

kan den somme tider ligne et 

flyvende krucifiks, når den ses 

nedefra i sin karakteristiske, glidende 

flugt. 

Nordens paradisfugl kaldes den 

af venlige sjæle – og de seneste 

undersøgelser har faktisk vist, at 

den langt ude er i familie med 

den ægte vare på Guinea. 

Men skønheden hjælper ikke på 

omdømmet. Af de fleste anses 

den for at være noget af en plage. 

Dens uskønne, skrattende 

”tjææk-tjek-tjek” kan i længden 

være en prøvelse, hvis den har 

slået sig ned uden for åbne vinduer. 

Helt galt kan det blive, hvis 

hannen i et par er faldet væk, 

og en ti-tyve ungkarle bejler til 

enken. Et skadebryllup kalder 

man det ude på landet – og det 

er en alvorlig sag. 

Hertil kommer, at den er en notorisk 

bandit over for rugende 

småfugle, hvis reder den plyndrer 

for æg eller unger i et snuptag. 

Men den er ikke kræsen. Mange 

af havens fugleunger lider 

en grum skæbne, når naboens 

strejfende kat har ødelagt reden 

og overladt dem til en langsom 

død på jorden. Dem gør skaden 

kort proces med. Også når de 

efterhånden lugter mere af Galle 

end af Jessen. 

Som art er husskaden i hastig 

fremmarch, skriver Dansk Ornitologisk 

Forening – og i Håndværkerparken 

er det blevet meget 

tydeligt bare inden for de sidste 

ti år. Alene ned ad Pottemagertoften 

er fire par i gang med at 

bygge deres kunstfærdige reder 

i de efterhånden høje allétræer. 

Det bliver ikke uden spænding 

i tilværelsen at være solsort i år. 

I takt med, at menneskets boliger 

breder sig ud over naturarealerne, 

tilpasser skaden sig denne 

nye verdensorden. Som så 

mange andre dyr og fugle, der 

for få år siden aldrig sås i en have. 

Dermed falder jagttrykket også 

på skaden. Den er jagtbar fra 1. 

september til 31. januar – men i 

en tæt bebyggelse er det jo sin 

egen sag.

Sidste nyt fra hundeklubben 

HAPS har afholdt generalforsamling 

og den nye 

bestyrelse ser således ud: 

Formand: Finn Persson, 

2258 8201 

Næstformand: Birthe 

Umerineq, 4088 4185 

Kasserer: Susanne 

Sørensen 

Lis Jensen og Paja 

Hjortsberg (ny). 

Suppleanter: René Yderholm 

(ny) og Nina Kjær. 

Det årlige kontingent er pt. 

100 kr. 

Det blev vedtaget, at det 

fra 2013 stiger til 150 kr. 

Indmelding: kontakt Finn 

eller Birthe. 

Eller mød op i bestyrelsens 

træffetid 1. onsdag i 

måneden kl. 19.00 i Beboerhuset, 

P4. 

Hovedprojektet i HAPS 

I afdeling 43 kan vi nu 

byde alle vores beboere 

velkommen på vores nye 

overskuelige haveaffaldsplads. 

Pladsen ligger placeret 

øverst på Sadelmagertoften, 

ud mod Bjødstrupvej. 

Havepladsen er nu blevet 

renoveret, efter at vi sidste 

år fik facader, vinduer og 

tage på vores huse renoveret. 

Her blev pladsen 

brugt som opbevaringsplads 

af byggematerialer 

for de firmaer, der arbejdede 

med husrenovationen. 

Meget nedslidt 

Den gamle haveaffaldsplads 

var efterfølgende så 

nedslidt, at noget måtte 

gøres. Samtidig var der et 

ønske fra gartnerne og Alboa 

om, at få mere plads 

til gartnernes redskaber i 

nogle få containere, netop 

på denne plads. 

Disse kunne etableres 

bagerst på pladsen. 

er i øjeblikket et nyt redskabsskur på 

hundepladsen. Det gamle blev desværre 

ødelagt af en efter-årsstorm, der rev det 

løs og smed det op i buskadset bagved. 

En lang jagt på et nyt og ikke mindst 

billigt skur blev omsider opgivet til fordel 

for selvbyggeri. Dette arbejde blev påbegyndt 

den 10. marts. Eftersom klubben 

udelukkende er baseret på medlemskontingent 

og dermed er afhængig af 

antallet af medlemmer, er det selvsagt 

ikke en større formue, vi har med at gøre. 

For ikke at tømme kassen helt, har vi 

derfor set os nødsaget til, at samle ind 

blandt medlemmerne. 

HUNDETRÆNING 

Nye hold er startet på hundepladsen 

Kontakt: 

Maja Bruus, professionel hundecoach, tlf. 9239 8100 

Ny haveaffaldsplads i afd. 43 

Og ideen om en ny- renoveret 

haveaffaldsplads 

placeret efter vores ønske 

forrest på pladsen, kunne 

så opfyldes. 

Fiks og færdig 

I et samarbejde med 

Alboa og varmemesterkontoret 

står pladsen nu 

fiks og færdig, med båse 

og skilte. 

Vi har selv udfærdiget 

skiltene, så du som beboer 

nemmere kan overskue, 

hvor du skal lægge dit 

haveaffald. 

Alt andet end disse 

produkter. Af skiltningen 

fremgår det, hvor der er 

beregnet plads til følgende 

produkter: 

• Havekrukker og 

natursten 

• Rent muldjord 

• Genbrugshavefliser 

• Genbrugshaveplanter 

• Græstørv 

• Småt afklip fra hække 

og buske 

• Græs og andet kom- 

posterbart materiale 

Stort afklip, som store 

grene og stamme skal 

ikke smides på pladsen, 

men skal afleveres på 

Genbrugs-pladsen! 

Tidligere havde nogle 

beboere en tendens til 

at smide plastposer og 

sække med haveaffald på 

pladsen, uden at tømme 

poserne! 

På pladsen står der nu en 

skraldespand, så tøm venligst 

posen på den dertil 

ind-rettede bås, og put 

posen i skraldespanden. 

På pladsen ønsker vi kun 

Der er tale om frivilligt bidrag, og beløbet 

er op til den enkelte. 

Det har virkelig glædet os at se, hvor velvillige 

og gavmilde folk har været, hvilket 

vidner om gode, engagerede medlemmer. 

Selvom vi i skrivende stund er godt i 

gang med byggeriet, modtager vi stadig 

gerne bidrag, også fra ikke-medlemmer, 

hvis nogen skulle have lyst til at støtte 

projektet. Hver krone vil blive modtaget 

med dyb taknemmelighed. 

Birthe Umerineq 

organisk haveaffald. Når 

båsene er fyldt, bliver materialet 

bearbejdet andetsteds 

til rent havemuld, 

som så efterfølgende 

bliver lagt tilbage på 

pladsen. 

Dette muld er til gavn for 

os beboere i afdeling 43, 

og vi kan ganske gratis 

genbruge det i vores 

haver. 

Bruges med omtanke 

Så derfor: Des ”renere” 

produkter der lægges 

derop, uden papir og 

andet affald, des bedre og 

23

HJEMMESIDE WWW.BEBOERHUSETP4.DK TLF.82436006 

24 

KÆLDER 

AKRYLMALING 

17.30-21.30 

AKRYLMALING 

LIGE UGER 19.15-21.30 

AKRYLMALING 

14.00-17.00 

PC-RUM 

ÅBEN FOR VOKSEN 

OVER 18 ÅR 


OVER 18 ÅR 

P.T. LUKKET 


OVER 18 ÅR 

BORDTENNIS 

DART 14.00-? 

BORTENNIS 

DART 14.00-17.00 

P.T. LUKKET 

SYRUM 

UDLÅNT 

17.30-20.00 

FISKE KLUB 

LIGE UGER 

19.00-21.00 

VÆRKSTEDER 

TRÆ OG CYKEL 

14.00-21.30 

TRÆ OG CYKEL 

14.00-21.30 

TRÆ OG CYKEL 

14.00-21.30 

ÅBEN ERIK 

MULIGHED FOR NY 

AKTIVITET 

14.00-17.00 

KORTKLUB 

ULIGE UGER 

19.00-21.30 


AKTIVITET 

14.00-17.00 

TRÆ OG CYKEL 

14.00-21.30 

TRÆ OG CYKEL 

14.00-17.30 

FOYER 

CAFÉ 

14.00-21.30 

LÆSE BOGKLUB 

HVER 6 UGE 

CAFÉ 

14.00-21.30 

Brætspil ulige uger kl 1430 

plus 50 

Lige uger 14.00-17.00 

CAFÉ 

14.00-21.30 

CAFÉ 

14.00-21.30 

CAFÉ 

14.00-17.30 

LILLE SAL 

ZUMBA 

19.45-21.00 

ZUMBA BASIS 

15.30-16.30 

MADHOLD 

ULIGE UGER 

18.00-21.30 

BANKOMAD 

17.30-18.30 

BANKO 

19.00-21.30 


AKTIVITET 

14.00-? 

DAGPLEJE kl. 10-12 

UDLEJNING 

FRA KL.18.00 

? 

STOR SAL 

KVINDEGYMNASTIK 

16.30-18.00 

LINEDANS 

18.00-19.30 

ZUMBA 

19.45-21.00 

BANKO 

19.00-21.30 

ROCK’N ROLL 

16.00-17.00 


AKTIVITET 

14.00-19.00 

BANKOMAD 

17.30-18.30 

FÆLLESSPISNING 

18.00-? 

UDLEJNING 

FRA KL. 18.00 

? 

LOKALE 

MANDAG 

TIRSDAG 

ONSDAG 

TORSDAG 

FREDAG 

AKTIVITETER I BEBOERHUSET P.T. 2012

Nyttige adresser, telefonnumre og emailadresser 

ALBOA 

Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J. 

Tlf.: 8740 6700 

Ekspedition og åbningstider 

Mandag, tirsdag og onsdag 10.00-15.00 

Torsdag 10.00-17.00 

Fredag LUKKET 

Direkte numre 

Udlejningsafdelingen tlf.: 8740 6720 

Husleje- og andre indbetalinger 

tlf.: 8740 6730 

Inspetørerne, tlf.: 98740 6750 fra mandag til fredag kl. 

11.00-12.00. 

Ønsker du at træffe inspektøren ved personlig fremmøde, 

skal du ringe i forvejen og få en aftale. 

Uheld og vagttelefon 

Hvis der opstår uheld eller tekniske problemer af uopsættelig 

karakter uden for ejendomsfunktionærernes 

normale arbejdstid, dvs. som absolut ikke kan vente 

til at det bliver hverdag igen, kian du ringe til ALBOA 

på tlf. 8740 6700, hvor en telefonsvarer giver dig de 

nødvendige informationer. Du skal give Varmemesterkontoret 

bedsked derom førstkommende hverdag. 

Postadresse: ALBOA, Vestergårdsvej 15, 

Postboks 2773, 8260 Viby J. 

E-mail: Post@alboa.dk 

Hjemmeside: www.alboa.dk 

Håndværkerparkends hjemmeside: 

www.haandvaerkerparken.dk 

Inspektørkontoret: Pottemagertoften 4a, 

tlf.: 8740 6840. Åbent hverdage 9.00-10.00. 

Email: vm040@alboa.dk 

Afdeligsleder: H. C. Nielsen 

Ejendomsfunktiønerer: Kent B. Lau, Gert Hansen, Frode 

Peedersen, Amdi Nedergaard, René B. Christensen. 

Inspektør for samtlige afdelinger: 

Birger V. Jensen, tlf.: 8740 6755 

email: bvj@alboa.dk 

Afdeling 40: 

Urmagertoften 1-142 og Sadelmagertoften 1-55. Bestyrelsen 

træffes den 1. hverdags-torsdag i måneden undtagen i juli, 

kl. 19.00-19.30, i bestyrelseslokalet Urmagetoften 25 B., 1 sal. 

Keld Sørensen, Urmagertoften 96, tlf.: 2465 7186, boehnesoerensen@stofanet.dk 

- Inge Christensen, Saddelmagertoften 

25, tlf. 8629 7556, inge.c@stofanet.dk - Susanne 

Nielsen, Urmagertoften 77, 5057 4662, swnu77@gmail. 

com - Søren F. Nielsen, Urmagertoften 29, 5176 7448, frogbike1@gmail.com 

- Åse Jespersen, Urmagertoften 79, 2889 

6146, aai@stofanet.dk. 

Afdeling 43: 

Sadelmagertoften 57-171 og 2-198. Bestyrelsen har be- 

boerkonsultation den første onsdag i hver måned – undtagen 

i juli – i S115 kl. 18.30-19.00. Bestyrelsen har postkasse 

ved S115 og e-mailadresse: 43sadelmager@hotmail.dk. 

Formand: Turi Juul-Lassen, Sadelmagertoften 10. 

Afdeling 45: 

Bofællesskabet Rumlepotten, Pottemagertoften 181-217. 

Suanne Drachmann, sdrachmann@hotmail.com -Mette 

Kvarning, Pottemagertoften 196, 2636 7569, mk-mk@ 

webspeed,dk - Lisbeth Rasmussen, lb@lisbethbaekhoej.dk. 

Afdeling 49: 

Pottemagertoften 1-169 og 2-48 og 112-168. Bestyrelsen 

træffes den 1. torsdag i måneden, undtaget i juli, Pottemagertoften 

170 kl. 19.00-19.30. Inga Hvorslev, Pottemagertoften 

120, 8629 7161, inga@broeggerne.dk - Keld Boserup, Pottemagertoften 

87, 8629 7330, kebo@webspeed.dk - Kurt 

Henriksen, Pottemagertoften 114, 8629 7083, kig@webspeed.dk 

- Virta Lyng, Pottemagertoften 156, 8614 7741, 

vita.lyng@lite.dk - Ann Høgh, Pottemagertoften 37, 6093 

3233. 

Afdeling 53: 

Pottemagertoften 50-110, Karetmagertoften 1-35 og 75-89. 

Bestyrelsen træffes den 1. onsdag i måneden i Beboerhuset 

P4 kl. 19.00-19.30. Per B. Rasmussen, Karetmagertoften 85, 

8629 2031, per.B-Rasmussen@live.dk - Torsten Lauersen, 

Karetmagertoften 137 - Susanne Sønderborg, Pottemagertoften 

76. Træffetid 2 mandag i md. kl 19,00 

Afdeling 60: 

Karetmagertoften 91-215 og 108-200. Bestyrelsen træffes den 

1. mandag i måneden, undtagen juni og dec., i Beboerhuset 

P4 kl. 19.00-19.30. Leif Corell, Karetmagertoften 137, 2170 

2222, corell@mail.stofanet.dk - Henning Jørgsensen, Karetmagertoften 

203 - Linette Flindt, Karetmagertoften 207, 

8629 8035 - Tina Skov, Karetmagertoften 203, 8629 7350, 

schwartz1@stofanet.dk. 

Afdeling 66: 

Karetmagertoften 37-73 og 28-106. Bestyrelsen træffes den 1. 

tirsdag i måneden i Beboerhuset P4, kl. 19.30-20.00. Agnete 

K. Jepsen, Karetmagertoften 68, 50467526, ak-jepsen@ 

hotmail.com - Jesper Mains Karetmagertoften 100 A, jesper.mains@gmail.com 

- Lotte T. Rydahl, Karetmagertoften 

30, ltr@youmail.dk 

Afdeling 68: 

Holmeparkvej 318-324, 421-439 og 447-471. Bestyrelsen 

træffes: Se kalender i Fælleshuset. Freddy N. Poulsen, Holmeparkvej 

445, 8629 7383, fnp.sam@stofanbet.dk - Birthe 

Espersen, Holme Parkvej 427, 8621 2039, birtheesp@posttele.dk 

- Karen Bachmann, Holme Parkvej 451, 8622 2708, 

karenbachmann@stofanet.dk. 

Afdeling 69: 

Karetmagertoften 16-26 og 54 A samt Hattemagertoften 

1-155. Bestyrelsen træffes den 1. onsdag i hver måned, undtaget 

juli, i Hattemnagertoften 45, kl. 19.00-19.30. Leif Bendix 

Loft, Hattemagertoften 13, 2212 7169, leif-bendix@stofanet.dk - 

Hanne Holst, Hattemagertoften 67, 2752 8993, hanneholst@ 

ymail.com - Helene Laurtitsen, Hattemagertoften 19, 2877 

4787. 

25

26 

Nyttige adresser, telefonnumre og emailadresser 

Afdeling 77: 

(Hvidmosegaard) Hattemagertoften 6-60 (lige numre). 

Bestyrelsen træffes den 1. onsdag i måneden (undtaget juli), kl. 

19.00-19.30 i Fælleshuset, Hattemagertoften 42. 

Formand Annette Fruelund, Hattemagertoften 52, 

tlf. 5190 7622, annette.fruelund@gmail.com - 

Bjarne Brændstrup, Hattemagertoften 36, 8629 3392, 

bebraendstrup@privat.dk - Birthe Andersen, Hattemagertoften 

30, 8611 2910, krolleandersen@stofanet.dk. 

Afdeling 50: P4 

Beboerhuset P4. Ingen lejemål. Bestyrelsen træffes den 3. 

torsdag i måneden i P4 kl. 19.00-19.30. John Jørgensen, 

Sadelmagertoften 41, 8628 7542, johnvibyagf@hotmail. 

com - Lisbeth Fiskaali, Karetmagertoften 145, 2515 8272, 

ifiskaali@hotmail.com - Inga Hvorslev, Pottemagertoften 

120, 8628 7151, inga@broeggerne.dk - Birgitte Jørgensen, 

Sadelmagertoften 41, 2184 4936, gittehans2002@yahoo.dk. 

Rep. for B.V. 

Gitte Jørgensen, Sadelmagertoften 4, 2184 4936. 

Beboerhusets Venner: 

(står for aktiviteter) Pottemagertoften 4, tlf. 8243 6006. 

Per B. Rasmussen - Carsten Benn, Karetmagertoften 78, 

2145 8829, carsten.benn@webspeed.dk - Kirsten Jørgensen, 

Uramagertoften 60, 8611 9559 - Gitte Jørgensen, Sadelmagertoften 

4, 2184 4936, Per Ottosen, Sadelmagertoften 

3. Bestyrelsen træffes 1. mandag i måneden kl. 18.00-18.30. 

Beboerhuset P4 

Pottemagertoften 4, tlf. 8243 6006. email: bvp4@live.dk. 

Åben mandag til torsdag kl. 14-22 - fredag 14-18. 

Udlejning tlf. 8243 6006 i beboerhusets åbningstid. 

www.beboerhusetp4.dk 

Håndværkerbladet beboerbladet: 

Sadelmagertoften 46, 6137 9983, haandvaerkeren@gmail. 

com. 

Selskabslokaler: 

Beboerhuset, Pottemagertoften 4. 

Urmagertoften 25. Lejes hos ALBOA. 

Fælleslokaler 

Hattemagertoften 45, reservationstlf. 6072 2800 (telefonsvarer 

- vi ringer tilbage). 

Håndværkerparkens beboere øvrige Depositum 

Fælleshus 400,- 500,- 500,- 

Fælleshus halvdag 

mandag til torsdag 200,- 250,- 500,- 

Pottemagertoften 170, tlf. 8629 7279 Ellinor Dahl Jensen. 

Priser: Depositum 400, hverdage ex. børnefødselsdag 250, 

lørdag 350,-, søndag 350,-, weekend kr. 600,- kr. (Priserne er 

gældende fra 1.8.2012). 

Sadelmagertoften 115: Lokale med gaderoberum, køkken 

og adgang til toilet. Pris: 200 kr. pr. døgn. 

Kontakt: Telefonsvarer 2794 1388 aflyttes 1 gang dagligt. 

Nøgler afhentes hos Turi Juul-Lassen S10 

efter aftale. Nøgler afleveres i postkassen Sadelmagertoften 

10. 

Gæsteværelser: 

Hattemagertoften 45, 2 værelser m/fælles køkkenfaciliteter 

og toilet/bad 

Håndv.parkens beboere øvrige dep. 

pr. døgn 75,- 100,- 300 

Sadelmagertoften 29, 4 værelser m/fælles køkkenfaciliteter 

og toilet/bad, tlf. 2665 9713 fortrinvis kl. 18-19. Søren F. 

Nielsen og Bente Kirk. Pr. værelse 70,-/dag. Sengelinned kan 

lejes. 

Sadelmagertoften 48, Sadelmagertoften 48: 2 gæsteværelser 

med fælles bad og tekøkken. Pris: 80 kr. pr. værelse 

pr. døgn. Kontakt: Telefonsvarer 22432673 aflyttes 1 gang 

dagligt. Nøgle afhentes hos Connie Petersen, Sadelmagertoften 

14 efter aftale. Nøglen afleveres i postkassen S14. 

Genbrugsstedet: 

Genbrugsstedet, ligger ved indkørslen til Pottemagertoften. 

Åben søndage kl 10 - 13, samt onsdage kl.16.30 - 18.30. På 

Genbrugsstedet finder du ud over vores møbelafdeling i 

Hallen, også bogcafé og tøjcafé. 

Kontaktperson: Finn Hestbech Jensen, Karetmagertoften 

47, tlf. 30116286. 

Trailer 

Genbrugspladsens trailer udlejes af 

Aase Jespersen, Urmagertoften 79, tlf.: 2889 6146 

Priser: Under 12 timer, kr. 40,-. 12-24 timer, kr. 60,-. 

Depositum kr.200, 

Flaget 

For alle beboere i Håndværkerparken, flagstang ml. afdeling 

33-34 - flagmester Keld Boeserup, Pottemagertoften 67, tlf. 

8629 7330. 

For beboererne i afd. 37 - flagmester Ole Pedersen, Karetmagertoften 

27, tlf 8629 7476. 

For beboerne i afd. 41 - kontakt et bestyrelsesmedlem. 

Foreninger og klubber: 

Fiskeklubben Net-Op. Flemming Ahl 8629 8821 og Carsten 

Christensen tlf. 8629 8038. 

HAPS -hundeklubben Formand Finn Persson tlf. 4076 7753 

Kunstforeningen OVENLYS: Formand: Peter Bronee, 

Pottemagertoften 41, tlf. 2257 0129. Hjemmeside: www. 

ovenlys.dk 

Miljøgruppen: Elsebeth Bastholm, tlf. 8625 4520. 

RETTELSER TIL LISTEN - BEDES AFLEVERET TIL REDAKTIONEN 

Petanquekugler lånes i Beboerhuset. Banen ligger skråt 

over for skræntboligen Urmagertoften 106.’ 

Pindsvinegruppen: Liv Leander, tlf. 8611 9206. 

+50: Ellinor Dahl Jensen, Laura, Birthe, Jette, Anne Marie, 

Henriette. 

Urtehaverne: 

ligger for enden af Urmagertoften, Sadelmagertoften og 

Karetmagertoften. Ventelistebestyrer: Willow Waagner, 

Kalkærparken 93, tlf. 8627 3450. 

email: ww@stofanet.dk.

Håndværkerparken på internettet 

Af Per Larsen 

Håndværkerparken bliver 

mere og mere digitaliseret. 

Hjemmesider og 

facebookgrupper sørger 

for kommunikation, 

både mellem beboere og 

afdelinger. 

Besked fra afdelings- 

bestyrelsen 

Som det nok er de fleste bekendt, 

har Håndværkerparken 

egen hjemmeside. Her kan 

du læse referater fra din egen 

afdelingsbestyrelse, du kan se 

hvad din afdelingsbestyrelse 

synes er vigtigt for dig og de 

andre beboere i din afdeling. 

Som noget helt nyt, har afdelingerne 

valgt at lægge oplysningerne 

om afdelingernes 

fællesmøde på internettet. 

Der er internt i de afdelinger 

der deltager i fællesmøderne 

oprettet en internet gruppe, 

som sørger for opdateringen 

af hjemmesiden. 

En anden nyhed er at hundeklubben 

HAPS har fået eget 

link. Er du hundeejer, og er du 

interesseret i at støtte HAPS, 

så klik forbi og se hvad HAPS 

kan gøre for dig, og hvad du 

kan gøre for HAPS. 

27 

Stadig flere på nettet 

Antallet af beboere der klikker 

ind på Håndværkerparkens 

hjemmeside er stadig 

stigende. I marts måned 

havde 258 personer været 

forbi hjemmesiden, og 

1.465 sider havde været 

bladret igennem. Det 

er afdelingerne 77 (Hattemagertoften) 

og 43 

(Sadelmagertoften) der 

har langt de fleste søgninger, 

men de fleste andre 

afdelinger følger ganske 

pænt med. 

Pudsigt nok er den absolut 

mest besøgte side opslagstavlen, 

helt nøjagtigt kom 107 

personer forbi i marts måned. 

Stedet hvor man kan købe, 

sælge, bytte og meget andet. 

Pudsig, hvorfor, jo- siden er 

næsten altid tom, så en masse 

beboere søger gerne efter effekter, 

men bliver skuffet. 

Måske skal opslagstavlen 

modnes, for den er en forlænget 

arm til betonstolben foran 

Bixen, som bliver flittigt brugt, 

så måske med tiden vil opslagstavlen 

på Håndværkerparkens 

hjemmeside kunne 

overtage nogle af de mange 

oplysninger som man i dag 

skal til Bixen for at se. 

Debatten godt i gang 

Efter at debatforummet har 

ligget dødt i en periode, er 

der atter kommet gang i 

debatten. Inde for det sidste 

halve år er emner som Kamphunde 

og katteefterladenskaber 

taget under behandling. 

Det er redaktionens langsigtede 

mål, at tage de emner 

op i Beboerbladet der bliver 

debatteret, men der er endnu 

ikke indlæg nok til. 

Ikke kun hjemmesiden 

Ud over Håndværkerparkens 

hjemmeside har Rumlepotten 

og beboerhuset egen hjemmeside, 

men vi kan også være 

med på Facebook. Både 

Find 5 fejl 

hundeklubben HAPS og 

Håndværkerparken har egen 

facebookprofil, så muligheden 

for at få informationer, 

dele meninger og erfaringer, 

eller hvad man nu bruger de 

digitale medier til er mange. 

Det er de enkelte Afdelingsbestyrelser 

der vedligeholder 

hjemmesiden 

Mener du at der mangler informationer 

på hjemmesiden, 

at den er mangelfuld eller 

ikke fungere som du kunne 

tænke dig, så skal du gå til 

din afdelingsbestyrelse, det er 

nemlig den der vedligeholder 

oplysningerne.

HÅNDVÆRKEREN - Håndværkerparken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?