koglekirtlen - Jakob v. H. Holtermann

l
koglekirtlen
et tidsskrift for filosofi &
videnskabsteori på ruc
nr.1 . maj 1999
'4

t,.
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ruc
Festtalen,,,.,,,,,,.,,,,,,,,,,,,,.,,,,.,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,.,,.,,,,,,,,.,,,,,,,,,,,,,,,, s, 1
Fagets Flittige Forskere""" "''' "''''''''''''''''''''''' '" """""""" "" s, 4
Vejledere s. 4
Specialer s. 6
Forårsakademi 1999"."""",,,.,,,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,, """",,,,,,,,,.,,,,,,,, $, 8
KæmpeskuffendeForårsakademi på KøbenhavnsUniversitet s. 8
I begyndelsenvarspørgsmålet - et essayi seksufærdigeteser s. 12
Essay"""",.".,.",.""""""""""""""""."""""""",."""""" $, 15
"Omtrentalt vinker:følos" - omR.M.Rilkespoetiskevision s. 15
Debat" '"'''' ",,,,.,,. """."" ,,,,,. ,,,,.,, """"" """"""""" ,,,, "" ,,, $, 21
Humanitærinterventionog detmoralskedilemma s.21
Deneklektiskegodtepose- oplægfraSøminestationen s.24
De Sidste Sider"" ,,,,,,,.,,,,.,, ,,,,,.,, ,,,,, ",,,,,,,,,,. '''''''' "'~" "" """ s, 30
l

koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på ruc
Lidtombladet
Somdet vil værede flestebekendt,blev
derfor nyligtafholdtFilosofiskForårsakademiforvoresstand.Veddenlejlighedvar
vi nogleaf deltagernei den århusianske
afdeling,der(pået værtshusi løftetstemningfor
at det ikkeskalværeløgn!)blev
enigeom, at der var en ting - i hvertfald -
som faget Filosofi og Videnskabsteori
mangledefor rigtigat blivevoksen:et vaskeægtefagblad.
Pludseligindsåvi, hvordanvoresfag
formeligskregpåetskriftligtforum,hvorde
studerendeogve~edernekunnemødesog
udveksleåndrigheder, sladder,debatog
indsigtsfulde kommentarer i skønsomforvirring.I
ungdommeligt overmodbesluttedevi
os derforfor at påtageos opgaven.Og
detteblad,somDe,kærelæser,netopnu
holdermellemDereshænder,er altsåvoreskreativitets
førstegrøde.
Ideenom et fagblader, skal det indrømmes,ikkeheltny.SåsentsompåSøminestationen(februar1999)
blev det
drøftetat starteetsåkaldtnyhedsbrev. Flerestuderendegavudtrykfor,atdesavnedefølingmed,hvadvejledernepåfagetegent-
lig renderrundtog laver.Et nyhedsbrev
indeholdendeabstracts af vejledernes
forskningsartikler ogenhenvisningtil internettet,hvordekunnelæsesi
dereshelhed,
kunneforhåbentligmedvirketil at afhjælpe
dennemangel.Ogsåspecialestuderende
kunnebidragetil etsådantnyhedsbrevmed
abstractsafderesprojekter.
Vihartagetdenneidemedoveri "Koglekirtlen",omendde
flestehenvisninger i
dettenummerer til godegammeldags bøger
og tidsskrifter- så megetfor cyberspace...Mensamtidigharviudvidetkonceptet(forsådanet
skalmanjo have).For
detførsteerengoddelaf bladet sidersat
af til debat.Blandtmegetandetåbenbarede
opholdetpå Søminestationen et behov
foratsuppleredenmundtligedebatmeden
skriftligditto.Deter redaktionensydmyge
håb,at dendervedkantilføresnoglenuancer,
som den mundtligedebatikke altid
tillader.Såvelfagpolitiskesommerefilosofiskeindlægvil
blivebudtvelkommenmed
kyshånd. l.
Foryderligereat styrkekontaktenmellem
de studerendeog vejledern er det
planen,at de kommendenumreskalindeholdeen
vejlederprofil, hvorvi gennemet
interviewmed den pågældendevejleder
søgeratgiveet indtrykaf hanssynpåfilosofiensomfag
og densrollei samfundet,
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ru c
hansforholdtildiversefilosofisketraditioner
ogaktuelledebatteretc.
Påtrodsaf at abstracts,debat,vejlederinterviewsosv.forhåbentligkommertil
at
udgøremereeller mindrefaste indslagi
bladet,skaldetunderstreges, at detfaktisk
er tanken,at "Koglekirtlen" skalskabesaf
de studerendeog vejledernepå faget i
fællesskab,og vi håber,at folk vil være
interesserede i at bakkeideenop.Således
er derhellerikkesagt"stopforalle"påredaktionsgangen.Somettegnpåvoresdemokratiskesindelagvilhalvdelenafosdrage
i landflygtighed i efteråretfor at prøve
kræftermeddiverseuniversiteter rundtom-
kringpå kontinentet.Hvisnogleskulleføle
sig fristettil at deltagei løjerneskalde
derforværemereendvelkomne!
Ogomtitlen
Somden opmærksomme læsersandsynligvishar
bemærket, lyderbladetnavnet
"Koglekirtlen". Ogselvommanmåskeikke
ligeskulletro det,erderinvesteret ikkeså
lidtomtankei dennetitel.Forerderenting,
vi som RUC-studerende har dendybeste
forståelsefor,er detnødvendigheden af at
placereen opbyggeligmetafori centrum,
når manskaletablereen institutionelmytologi.Fra
den allerførstefærd lærervi
nødvendigheden af at foretag en rituelog
megetpædagogiskafkodningaf metaforen
2
vedallehåndefestligelejligheder.Ogdette
er entraditionvi på redaktionenikkenæn-
neratbryde.Derfordetfølgende:
Enumiddelbar fordelvedtitlener dens
esoteriskekarakter.Meddenseksklusive
henvisning til enafdestoremestresfilosofi
styrkerdenfornemmelsenaf sammenhold
blandtbladetslæsere.Visertitlenognikker
indforstået. Samtidigerdenikkemereeksklusiv,enddenmeddetsammekanfanges
afalle,derharbeståetmodul1.
Vores opbyggeligemetaforer altså:
Koglekirtlen. Ikkeviderepoetiskkanman
måskeindvende.Menhvader i virkelighe-
denmerenærliggendendat opkal~eet
filosofiskfagbladefterdennefilosofihistoriensstørstefiasko;dennefilosoffensfantasifuldeomskrivningaf
"ikke-forstået"?Det
eri detteperspektiv, at koglekirtlen foralvor
bliverinteressant. Mereendnogetandeter
historienom koglekirtlenen fortællingom
filosofiskhybris;omdefarerderlurer,når
filosoffenskruerså højtop for ambitionsblusset,at
hannægteratnøjesmedmindre
end den fulde vished,den endegyldige
sandhedi si,nsøgenefterfilosofiskindsigt.
Descartesvillesombekendtkunvideaf
det,dervarklartogdistinkt.Somfølgeheraf
måttevirkelighedendelesi to; enhver
tingvarententænkendellerudstrakt,ter-
tiumnondatur!Også komdetlevendejo
ligesomtil at stålidti vejen.Særligtmen-

nesket,denneontologiskebastardderhar
denfrækhedbådeattænkeogfyldepåen
ogsammetid.
Men modet svigtedeDescartes.Han
vovedeaIHgevel ikkeaterklæremennesket
for uvirkeligt.Derforvendtehansig mod
koglekirtlenfor hjælp.HerfandtudvekslingenmeHemsjæloglegemested!Menbeklageligvisformåedehanikkerigtigtatforklare.hvorfordet,derellersvarumuligtalle
andresteder,pludseligskullegå hen og
blivemuligt,barefordidetforegiki enkogleklrtel.Trodsopfindsomheden
kunnekog-
!ekirtlenaltså heBerIkke rigtigskjule,at
menneskethos Descartesvar bleveten
logiskumulighed, encontradictio inadjecto.
MendermedbliverkoglekirtlenIkkeblot
historienom begrænsningen ved Descartes'
egenmosoftDener et symptompå
densærligefilosofiskesyge,somNietzsche
i AfgudemesRagnarokmedvanligbramfri
retorikdiagnosticere rsåledes:
"Alt hvadfilosofferI årtusinderhar håndteret
var begrebsmurnier; intet virkeligtkom levendeud
af dereshænder.De slårihjel,de
udstopper, når de tilbeder.disse Herrerbegrebs-afglJdstienere
- de bliver aHelivsfarlige,nårdetilbeder."
Sagtmerekonventionelt beretterkoglekirtlenomdenuheldigefilosofisketilbøjelighed
iii at generereuløseligeparadokser i be-
3
r uc
stræbeisenpåatudviklestadigmerekompletteogsofistikerede filosofiskesystemer.
Paradokser dergennemtidernehardrevet
filosoffertil demestuhyrligepåstande,når
de grebetaf stemningenhar tagetderes
egenfilosofipå ordet Medet pennestrøg
harmanpåskiftaflivetså relativtbastante
ideer som forandring,bevægelse,andre
mennesker, tingene,virkeligheden, osv.
Koglekirtlenstårsåledesi al sin paradoksalemagtog
vældeførstogfremmest
somenevigopfordringtil at udvisefilosofisk
besindelse, ikke så megetmht. de
spørgsmål vi stilleros,sommedhensynti!
denskråsikkerhed hvormedvi søg.erat besvaredem.
En opfordring der hermeder givet
videre...
Redaktionen
Dennespalteerforbeholdtde mennesker.
derønskerat indvieosandrei detdegår
og iaver.Dener delsforbehofdtvoresansatte,delsvoresspecialestuderende,
men
det er imidlertidogsåmuligtbareat formidiesit
projekt(hvisdet er værdat formidie).
VEJLEDERE
SverreRaffnsøe
DescarIes .egen tegning af koglekirtlen
på arbejde. Jegarbejderfor tidenmedfølgendeforskningsopgaver
ogpublikationer:
4
r uc
Sammenhængsformer j det moderne
samfund
I desenereparårharjegførstogfremmest
arbejdetmedet projekt,der skullekunne
forsvaresomdoktordisputats. Detviiblive
afsluttetogindleveret i maj1999.Omfanget
erknap800sider.
Det overordnedeformålmed projektet
harværetat klarlæggedetsocialebånds
karakteri de modernevesteuropæiske
samfund. j denforbindelseundersøgesen
rækkecentralesocialeindretningermed
henb1ikpåat bestemme, hvordandefungerersomordensskabendeinstanserogprægerdensocialesammenhæng.
Detdrejer
sigomretoglov,disciplinogopinion,statsræsonogøkonomi,samtsocialtkonstftueredeprocedurer,der
tilJaderat minimere
risiciogiværksætte forptigtelsepåforhandling.
Nietzscheskritikaf metafysikkenog moralen
Modslutningenaf 1998udgavjeg en line
bog på godt 100 sider i vores lokaie
skrift?eriehervedfaggruppen forfilosofiog
videnskabsteori medtitlenmorafensevige
genkomst(Roskilde1998, ISSN 0902-
9028,ISBN87-7349-393-7). I dennebeskæftiger
jeg migmedNietzscheskarakteristikog
kritikaf metafysikken, samthans

f.r-
koglekirtlen et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på ruc
moralkritik, idetjegførstog fremmesttager
afsæt i hans Zur Genealogieder Moral.
Bogener antagetil udgivelsepå forlaget
Gyldendal i sidstehalvdelaf 1999.Tildenne
udgivelseharjegdogtænktmigat omarbejdeførsteogsidstekapitel.
Historie-ellerdiskursanalyse? EnintroduktiontilMichelFoucaultsLesmotset
leschoses
Jegharfor nyligfærdiggjortet manuskript
på45 sider,hvorijeggiveren introduktion
til MichelFoucaultsværkLesmatset les
choses.Detudkommer i enskriftserieudgivetaf
Centerfor OffentligOrganisationog
Styringi løbetafmaj1999.
Vortidsfilosofi
.. o
I begyndelsenaf det næsteartusindud-
kommerderen ny udgaveaf Vortidsfilosofi.Denneudgavekommer
til at rumm et
selvstændigt bindomhandlende franskfilosofi
i vort århundrede. Jeg har sammen
medFinnFrandsenforpligtetmigtil atskrive
densidstehalvdelaf dettebind,altså
denhalvdelderførstogfremmestbeskæftigersigmedstrukturalismen
og poststrukturalismen.
5
Jesper Ryberg områdersfagterminologi, problemer etc.,er
Fagligeinteresser
der derformegetmankanbidragemed.
Minhovedinteresse indenforfilosofienhar
Ikkealenefårmandermedfornøjelsenatfå
de sidstemangeår liggetindenforden
et lilleindbliki andrediscipliner,menman
praktiskefilosofi. Dvs.indenforetiskteori,
anvendtetik, metaetik,politisk filosofi,
æstetikogretsfilosofi. Førstogfremmester
det den normativ etik - altsåstudietaf
kantilligefåtilfredsstillet et ønske- somen
del studerendeofte har- om at kunneanvendesinfilosofi.
hvorledesvi børhandleogindrettevoresliv
- som jeg har beskæftigetmig med. Dette
antageligtstørsteområdeindenforden
praktiskefilosofi,rækkerfra denanvendte
etiksstudieraf velkendteproblemområder
som dødshjælp,dyreetik,genteknologi,
fertilitetsbehandling, hungersnødosv.,til de
rent principielleovervejelseindenforden
etiskteoriom hvadder er det rigtige,og
hvaddererdetgode.
Selvomjeg personligter tilstrækkeligt
"filosofagtig" til at findetilfredshedi studiet
af rentfagfilsofiske tekniskeproblemer, har
jeg dog også fået megetinspirationog
glædeudaf at ar~de medproblemstillinger,der
liggerpå grænseområdet mellem
filosofiogandrefagområder. Deteroplagt,
at derindenfor andrefagområder oftegøres
en rækkeantagelser,af fx etiskart,
somfagfolkindenfordepågældendeområderofteikkeselver
i standtil at behandle
medkyndighånd.Hvismangiderat gøre
en indsatsfor at sættesig lidtind i disse
kogle kirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ru c
Forskningogpublikationer
Detarbejdejeg selvførstog fremmester
beskæftiget medi øjeblikket, ogantageligt i
dekommendeparår,liggerpågrænseområdetmellemnormativetikog
retsfilosofi.
Jeg er i gangmedet størreprojektom
hvorledesmanetiskkanretfærdiggøre straf
indenforet samfund.Merepræcistundersøgerjeg,
hvilketforholdder bør være
mellemenforbrydelsesalvorlighed, ogden
strafsomdenmedfører.
Tilsidstligeet parordommineseneste
publikationer. Jeg har skreveten artikeli
det nummeraf DanishYearbookof Philo-
sophydernetoper udkommet.Denfalder
indenforæstetikken, og behandleret specieltproblemsomførstogfremmestNelson
Goodmanhar diskuteret,angåendehvilke
formerfor kunstværker der kanforfalskes
(DanishYearbookof Philosophy1998vol.
33).Derudoverharjegskrevetenartikeltil
tidsskriftetTheoria,derkommeromenmånedstid,derkortfortaltbeskæftiger
sigmed
omvi harsamm etiskeforpligtelser overfor
6
fremtidigegenerationersom overforden
nulevende(Theoria1998).Endeligharjeg
netopindlevereten artikeltil tidsskriftet
Proceedings oftheAristotelianSociety,der
diskutereret synspunkt,som oprindeligt
blevforsvaretaf J. S. MiII,mensomogsåi
dag bliverforfægtetaf en del filosoffer,
nemligatdererdiskontinuitet i værdier.
SPECIALER
Landskabsværdier
Af JesperHauge- Filosofi& Videnskabsteoriog
Geografi
Specialethandlerom landskabsværdier.
Selve begrebet "landskabsværdier" er
selvfølgeliget temmeligflydendebegreb
fordi beggebegrebetsbestanddelekan
forståspåforskelligemåder.Derforer det
førstog fremmestvigtigtat præciserebegrebetog
detsbetydninger. Jegvil i projektetsøge
at operationaliserebegrebet,
såledesat detkananvendesnårmanskal
foretageafvejninger afforskelligeinteresser
i landskabsforvaltningen.
En operationalisering af et sådantbegrebharformigat
seto sider,svarendetil
begrebets todele:Denenedel,landskabet,
behandleshovedsageligt indenfor to fag-
l

ill
III
II
II
II
områder: geografienog (Iandskabs}arkitekturen.Dennedelbehandler
jegvedat
undersøgehvilke!andskabsopfatlelser man
rentfaktiskfinderi liiteraturen,og vedat
sammenligne disse.
Medundersøgelsen af landskabsbegrebetsombaggrundvi!jegderefterundersøgehvilkeværdiermanmedrimelighedkan
taleomi et landskabsmæssigt perspektiv.
Efterfølgende viljeggiveetbudpåenkonsistenttilgangtil
behandlingenaf etiske
problemer i landskabsforvaltningen.
Specialeter et 3. modulsprojekt,og
dermedet specialei praktiskfilosofi.Doger
derflereontologiskeproblemstillinger som
spillerIndi debatten.Foreksempel diskuteresdeti
geografienhvilkedeleaf landskabetmanrentfaktiskkantilskrivereeleksi-
stens,tor eksempeler der uenighedom
hvilkenstatusmanskalgiveøkosystemer
påforskelligeniveauer.
Specialetsfilosofiskedel trækkeri vidt
omfangpå denmiljøetiskedebat(Somer
den traditionellebetegnelse,selvomdebatten
også inkludererproblemstillinger
somnormaltIkkefalderindenforetikken.)
Herkanmanfindebudpåhvilkeentitetermanbørinkluderei
denmoralskesfære;
mennesker, dyr,arter,økosystemer, ogpå
hvilketgrundlagmanbørgøredet Jeghåber
dog ogsåat kommemedet bud på
hviikeimplikationer voreslandskabsopfat-
7
ru c
telsehar i dennediskussion.Hvisder er
egentligeuenigheder omhvilkenontologisk
statusmanskalgive landskabetog dets
komponenter,må det også have nogle
konsekvenser for hviikeværdiermankan
Wskrivelandskabet
l\
ko ru c
Somnævntandetsteds i bladetblevderfor
nyligafholdtFilosofiskForarsakademi for
voresstandi henholdsvisKøbenhavn(underlemaeme"Egatitarfsme"
og "individog
Politiskfæifesskab'') ogArhus{undertemaet
"Fænomenologi og metafysik 'j. Dette
smukkeinitiativfortjeneren opfølgning, og
de følgendespalterbyderpa en studerendes(desværreletterenedsiaende)beretnklgfradenkøbenhavnske
afdeling.
I modsætninghertiivarde århusianske
deltagereudeltbegejstretforarrangementet,
bademht.det fagligeog detsociale.
MentHtrodsherforhardetikkeværetmu-
ligtat fravristedemen fængenderejseberetning.Tilgengælder
a'etlykkedesat fa
foredragsholder og medarrangør, Thomas
SchwarzWentzer, tHat følgeoppasitsærdelesinteressanteog
inspirerendeoplæg
omdensværefilosofiskekunstatspørge.
Kæmpeskuffende ForårsakademipåKøbenhavnsUniversitet
Af JeppevonPlatz- Filosofi& Videnskabsteori
ogKommunikation
Forårsakademiet for overbygningsstuderendevedDanmarksFilosofiskeInstitutter
(somdet så fornemthedder)foregikfor
førstegangi år- nærmerebestemti marts
måned.Hvemderhartagetinitiativetaner
jegikke,mendeter i hvertfaldenfremragendeide,at
samlede studerendefra de
forskeHige fiJosofiskeinstitutteri Danmark
for dervedat få basisfor en tiltrængtmenlngsudveksling.
Hensigtenmedakademiet var Ifølgetilmeldingsfolderen
"atetableret fælfesfagligtforum,hvorsåvelstuderendesomlærerefårmulighedforatmødemedstuderende
ogkollegaer fradeandreinstitutter. "Videre
fremføresdeti tolderen,at Forårsakademiet
ikkeer en forskningskonference, men
"...et undervisningsseminar, hvor fHosofistuderendeoglærerekandiskutereteller
flereemneri enintensatmosfære." Detvar
såledeshensigtenmedakademiet ikkekun
at giveen fagligballastil de studerende,
meni ligeså højgradat skabeet socialt
samvær,der kunnedannebasisfor kon-
taktermellemde filosofiskeinstitutter. Igen
8 I II

III
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på ruc
må man løfte på hatten for dette hårdt til-
trængte initiativ.
Det dobbelte tema for den politisk-
filosofiske del af akademiet, der foregik på
Københavns Universitet, var "Egalitarisme"
og "Individog Politisk Fællesskab" to ganske
aktuelle emner, der burde kunne fordre
en kraftigdebat, men kors hvor blev jeg og
de andre studerende jeg snakkede med
skuffede.
DetFaglige
Programmet for ugenvar lagtop således,
at derblevdiskuteret lighedomformiddagenogkommunitarisme
vs.liberalismeom
eftermiddagen. Hermåmandesværresige,
at mådenhvorpådeto emnerskullediskutereslevedestærktoptildekedeligstefordommeom
Kt..r-undervisning. Formenvar,
at envejlederfremlagdesitoplægafca.en
times varighedhvorefterdervarca.tre
kvartertil at stillespørgsmål i og derefter
pause,sået nytoplægog...såfremdeles.
Dergikenuge(ogjeggikmed).
Lighedsdiskussionerne var trods så
spændendetitler som "The Metaphysical
Basisof Equality"og"LighedogTransitivitet"
prægetaf Parfitinspireredeargumenter,
derskullepåvise,at lighedi sig selv
ikkeharintrinsiskværdi,og at dermåandreværdiertil
for at nuanceredenpolitisk
filosofiskedebat.Den ene oplægsholder
9
efter den anden påvistemanglerneved
Rawls'ThearyafJustice,menetellerandet
stedkomder ikkemegetfrem,manikke
havdehørtfør,ogdervarenforuroligende
mangelpå konstruktivealternativer til lighedsbegrebet.
Det virkedesom om oplægsholderneforenstordelsvedkommen-
devarlidtforgrebneafderesegenevnetil
at kritisereet argument,og at de derfor
oversådennihilismemannemtkanendei,
hvismanikkeopstilleralternativer til detder
afvises.Detmå dognævnes,at der var
1
undtagelser fra denneholdning,blandtandet
havdePoulLlibckeen megetinteressantdiskussionaf
Walzerslighedsbegreb,
hvorhanmedvanligflairfor at holdesit
publikumfangetmeden blandingaf halvdårligevittighederog
et virkeligtengagement,ikkeblotfik
påvistdetproblematiske
vedWalzerslighedsbegreb, menfik nuanceretkritikken,således,at
det blev klart
hvilkegrundpræmisser dermåtteog eventuelt
kunneaccepteresom grundlagfor
Walzersteori. l
Eftermiddagstemaet var som nævnt
konfliktenmellemliberalismeog kommunitarisme.Hervardergenereltenmerekonstruktivtilgangtil
diskussionen, menalligevel
blevdet aldrighelt interessant.Jens
ErikKristensenholdtetfremragendeoplæg
om kommunitarismens indflydelsepå den
førtepolitik,et oplægdervillehaveskabt
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ru c
revolutionpå socialvidenskab, men som
desværreikkevaraf storrelevansfor den
filosofistuderende. Det mest interessante
oplægpåheleseminaretblev(trodeteller
ej)fremlagtaf Ib MartinJarvadundertitlen
"Sædvaneeller konstitution".Oplægget
havde særdeleslidt med diskussionen
mellemliberalisterom kommunitarister at
gøre,i stedetfremlagdeIbMartinJarvaden
reelløsningsmodel til helemoralfilosofiens
krise,dvs.til denuendeligeregres,derer
uundgåeligfor retfærdiggørelsen af ethvert
moralskudsagn.Detvilværefor omfattende
herat kommeindpå Ib MartinJarvads
ideerog argumenter,mengrundentil at
oplæggetvar så megetmereinteressant
endrestenafseminareternok,at hansom
en af de enestevirkeligtsøgtened i de
grundproblemer, deralligevel lå og spøgte
underethvertafdeandreoplæg.
Genereltkunnemanmene,at denfaglige
delaf akademietpåtrodsaf (ellermåskepågrundaf)heleto
temaerpåengang
stærktmangled en rød tråd,der kunne
sørgefor enudviklingi løbetaf akademiet.
Deter muligt,at detteproblemskyldes,at
akademiet skullefungeresomkursusforde
studerendefra Københavns ogAarhusuniversitet,ogat
pensumderforskulledække
et heltkursus,hvorve detblevumuligtat
gå tilstrækkeligt i dybdenmedet tema-
Hvadvedjeg?Detkunnemåskeværeen
10
fremragende idetil næstegangat indføre
enslagsstudiegrupper, hvorimankunnefå
barelidtaf dendebati gang,dertrodsalt
var hensigtenmed akademiet.Som det
foregikvardebattenaf oplæggenehovedsageligtbegrænsetil
et par begavede
spørgsmål fra de specialestuderende, og
selv med så begavedeindlægblevdet
sjældentsærligspændende.
DetSociale
Hvordetfagligevar en skuffelsevar den
socialedel af akademieten katastrofe.
Hvemendderhavdearrangeretakademiet
så levededeoptil destørstefordommeom
upraktiskanlagtefilosoffer,der intet har
forståetom hyggeligerammersbetydning.
Eter,atderpåintettidspunktundervejsvar
mulighedfor at få kaffei pauserneog rygningvar
henvistilen trappeopgangmed
rygningforbudt,nogetandeter,at derefter
en velkomsthilsen ikke blev gjort nogen
somhelstindsatsfraarrangørernes sidefor
at informereom- eller skabebare den
mindsteformfor socialinteraktionmellem
de studerendefra de forskelligeinstitutter.
Detvistesigdogtorsdagat dervararrangereten
bar onsdagaften,mendet var
altsåførsttorsdag,at detgikopfor andre
endde seksder var dukketop til baren.
Festenderi programmet stodsom"Fredag
- Afslutningsfestkl. 20-???" blev aflyst,

, "'
III,
III
kogle kirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på ruc
uden at vi fik dette at vide før fredag efter-
middag, hvilketmedførte, at de studerende
selv panikarrangerede en komsammen på
studenterhuset, hvor ca. otte mennesker
dukkede op (og gik hjem). Jeg tror, at høj-
depunktet af socialisering meHemde stude-
rende undervejs var spørgsmål som "Und-
skyld, har du noget iid?"eller hvis det virke-
ligt blev for vildt og uhæmmet "Gud hvor
var det dog et kedeligt oplæg" hvortil der
måske endda blev svaret" Ja".
Jeg har den forhåbning, at der ikke var
en eneste studerende med i arrangørgrup-
pen, og at denne mangel er hovedårsagen
til at den "intense atmosfære hvorder også
er plads til det sociale"(citat fra program-
met) blev ti! en flad omgangfredagsseminareraf
den slemmeskuffeudenellersså
tiltrængtepostsaDinarer.
Alti altmåmanaltsåtagehattenaf fordet
fantastiskeinitiativAkademietvar og er,
menpådetkraftigstehåbeat dernæsteår
blivergjorten pændelmereud isærden
socialeside af arrangementet. Hvisman
skalgiveakademiet enkarakter(hvadman
absolutbør undlade,mendet er sjovtat
forsøge)vi! jeg på en skalafra Schopenhauer(korshvordeprimerende)
ti!Spinoza
(Juhuu!!Hvorer verdenskøn)bedømme
dettil en Kant(godtforsøgt,mendengik
bareikke).
11
\..,
,
I
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på rue
I begyndelsenvarspørgsmålet
- etessayi seksufærdigeteser
Af ThomasSchwarzWentzer,Institutfor
Filosofi,ÅrhusUniversitet
. Filosofierdetspørgende.
. Filosofier begrebsafklaring.
. Filosofier kritik.
. Filosofier refleksion.
. Filosofier selverkendelse.
. Filosofier det spørgende.
Der er en fundamental kløft mellem men-
neskets spørgedrift og den menneskelige
erkendeises ydeevne. Vi er plaget af
spørgsmål, vi ikke kan lade være med at
stille. Og langt fra alle spørgsmål, vi stiller,
kan besvares. Om der er liv på Mars er et
spørgsmål af en anden slags end spørgs-
målet, om der er et guddommeligt væsen i
universet. Om jeg er lykkeliger en anden
type spørgsmål end spørgsmålet, hvad
'lyksalighed' er eller kunne være for noget.
Den logiske positivisme fx. mente derfor
med henblik på verifikationsprincippet,at
man kun burde tale om 'ægte' spørgsmål,
hvor der kan tænkes en metode for besva-
relse af spørgsmålet (fx. at rejse til Mars).
Spørgsmål, der ikke kan følges op med
sådan en metode, ligner bare spørgsmål,
men er i virkeligheden meningsløse ordfor-
12
bindeiser. Dermed prøvede neopositivister-
ne at udjævne skævheden mellem
spørgsmål og svar, idet de begrænsede
spørgsmålene til det, der går forud for et
muligt, dvs. videnskabeligt verificerbart
svar. Det virkerdog forkert.Vikan ikke lade
være med at spørge, hvad frihed, retfær-
dighed, lyksalighed,sandhed, sprog, væren
etc. er for noget, selvom der ikke er noget,
der bare ligner en metode til spørgsmåle-
nes besvarelse. Mange af de klassiske filo-
sofiske spørgsmål er af den slags. Ikke at
stille dem, ville derfor være ensbetydende
med at afskaffe filosofien.Åbenbart begyn-
der filosofien ikke først, når man har pro-
blemløsningsstrategier eller endda 'færdige'
resultater. Filosofienbegynder med det, at
spørge. Filosofier atspørge.
Denne overvejelse skal dog ikke misfor-
stås. Det villevære forkert, at nøjes med et
slogan såsom 'selve vejen er målet', hvorefter
man opgiver ethvert forsøg på seriøs,
dvs. målrettet forskning. Eller endnu værre;
man lader som om 'fordybelse' med stea-
rinlys og meditative teknikker erstatter det
filosofisk-videnskabeligearbejde. New Age
og lignende esoteriske bevægelser er ek-
sempler på denne anti-filosofiskeholdning.
Den filosofiskespørgen har sin plads inden
for den akademiske verden. Det betyder
ikke, at kun universitetsansatte må bedrive
filosofieller kalde sig for filosoffer. Det be-
L

liil
,/1
..
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på ruc
tyderbare,at de filosofiskeinstitutterpå
universiteterne (indbefattethøjerelæreanstaltero.l.)
og den filosofiskedel af the
scientificommunityi deresforskningsog
undervisningsaktiviteter sætterstandarder
for argumentation. Filosofiensdyder logon
didonai,dvs.atkunnegøreredeforenhver
påstandellerenhvertese.Denakademiske
filosofisopgavebestårikkemindsti detat
holdedisseargumentationsstandarder ved
lige.Derforudgørlæsningenaf (klassiske
ellernutidige) teksterdenstørstedelaf den
filosofiskeuddannelse.Vi møderi disse
teksteret argumentationsniveau, somvi i
voresegetarbejdehelstikkeskalunderskride.Dettearbejd
er i højgradenform
for begrebsafklaring, et arbejdemedbegrebet.Filosofienerbegrebsafklaring.Filosofferneharjo
ikkeandetendbegreber til
rådighed, somderforskalplejesogbevares
modmisbrug,dvs.misforståelser, tvetydigheder,sofisteriellerideologi.
Dermeder filosofi højgradkritik.Filo.
sofierkritik.Enkritikderrettersigimodalle
dem,der ikkevil ellerkangøreredefor
derespåstand.Detgælderbådeindenfor
denakademiskeverden(fx.i deforskellige
disciplinerog formerunderdensamlende
betegnelse'videnskabsteori', men også
indenfor selvefilosofien)og udenfor den
akademiske, i den'virkelige'verden.Ligesom
alle andreborgereskal filosofferne
13
--
blandesigi samfundslivet, hvorde synes
deternødvendigt. Jegmenerogsåatvores
tid er kritikkenstidsalder.1At tænkeselv,
såledessom Kantformulerededet med
hensyntildenhistoriskepoke,vi kalderfor
'oplysningstiden', er en forudsætningfor
ethvertdemokratisk-republikansk samfund.
Kantsegetfilosofiskprojektvardogførst
og fremmesten slagsselvkritik:Motiveret
netopi denomtalteskævhedmellemfornuftensspørgsmålog
deresmuligesvar
undersøgtehanselvefornuftensydeevne
og begrænsningen. Fornuftenundersøger
sig selv.Deri liggerat kritikkenforbliver
dogmatisk, hvisdenikketagerdensegen
ståstedmed i betragtning.Filosofiener
selverkendelse. Kantseksempelviser,at
denneselverkendelse ermereendbareen
intellektuel versionafdet,mani dagmØ'per
som'denultimativeselverfaring' i diverse
Robinsonader. Detgælderi virkeligheden
alleredefilosofiensmissionsbefaling, den
delfiske'gnothiseauton' (erken digselv!).
HosGoethekanrUanlæseen nuanceret
kritikaf misbrugetaf dette slogan,som
åbenbartalleredefandtespå Goethestid:
"Hervedbekender jeg, at jeg altidforblev
mistænkeligoverfordenstoreogså betyd-
'''Unser Zeitalter ist das Zeitalter der
Kritik, der sich alles unterwerfen
muss." Kant, Kritik der reinen Vernunft,
Riga 1781, Vorrede, A XII Anm.
ningsfuldt lydendeopgave:Erken digselv!
Denforekommigaltidsomen listaf hemmeligtallieredepræster,derforvirrermennesketgennemuopnåeligekravogvilvildledemennesketbortfra
denydreverden
henmodenfalskformfor indrebeskueJighed.Mennesket
kenderkunsigselv,forså
vidtat detkenderverden,somdetkunkan
fornemmei sigogsigselvkuni den."?' Goethe
understregerdermeddialektikkeni
opgavenomselverkendelse. Voresselver
altforstortil,atvi kannøjesmedosselv.I
virkelighedenervi ogsårettetmodosselv,
nårvierfarerverden.
At denneindbyggederefleksivitet ikke
skyldesen romantiskformfor panpsyko!ogismeblivertydeligt,nårvi
en gangtil ser
påfilosofiensombegrebsafklaring. Bagved
dettelidt klodsedeudtrykgemmersig jo
det,atviarbejder i sprogetmed(ogengang
i mellem mod) sproget. Enhver begrebsanaiyseprøveratobjektiveresingenstand,begrebet,ogvedsamtidig,at
denne
objektiveringaldrig kan lykkes.Enhver
sætningsigernogetomnogetogpræsenterer
dermedsamtidigsprogetsmediale
krafteUerformidlende funktion.Fornuften(i
rationalismens tidsalder)ellersproget(efter
densåkaldtelinguisticturn)er og forbliver
1 Goethe, Bedeutende forderniss durch
ein einziges geistreiches Won, i: Wcimarer
Ausgabe, Il. Abt., Bd. Il, s. 59.
14
ru c
mediet,indenforhvilketfilosofienforegår,
netopogså når den filosofiskespørgen
rettersigmodsprogetog voresbegreber.
Dermedholderfilosofienet spejlforansig
selv:Filosofierrefleksion.
Enstorfilosofinspe
Atsige,hvadfilosofiener,erderforselv
enfilosofiskbedrift.Deterjo i sigselven
tankevækkende kendsgerning, atderfindes
såmangeforskelligbudpå,hvadmosofien
erfor noget.Jegmener,at detharat gøre
meddenomtalterefleksivitet: Jegkanikke
haveeteksterntforholdti!flIosofien.Filoso-
fiener,så at sige,alttor tætpå,til at jeg
kanforholdemig'objektiv'til den.Jegbehøverfx.
ikkebegyndeat regne,hvisjeg
spørger,hvadmatematiker for noget.Jeg
behøver ikkeat byggehus,for at få enforklaringpå,hvadarkitekturgårud
på.Deri-
I
"
I
II
~

I
I
I:
il
I1III
I ~
modkanmanikkesige,hvadfilosofiener
for noget,udenogsåatfilosofere.Detsva-
rertil,at mansynger,mensmansiger,man
synger.TænkeresemP!aten,Hege!,Heideggerog
mangeandreunderstreger derfor
det voldsommei filosofien:Filosofiens
begyndelsesker 'pludseligt'.Man bliver
fanget,man'forundres':Maner nødttii at
springeind i det. Derfindesikke nogen
propædeutiskeøvelser,indenman går i
gang.
Derforviser filosofiensbegyndelseog
det at spørge(medPiaton:forundringen)
gensidigthenttihinanden.Det at spørge
betydernemlig,at fuldbyrdeselvespørgeakten,nårmanstilleretspørgsmål.
Etægte
spørgsmål rejsersigellerstillersigselv;vi
befinderos pludseligtmidtindei det Forholdetmellemfjjs)sofienog
det at spørge
viser sig nu som værendemerefundamentalt,end
i startenaf mineufærdige
overvejelser. Mensomjegsagde:I begyndelsenvarspørgsmålet.
15
ruc
"Omtrent alt vinker: føl os" -
omR..M. Rilkespoetiskevision
Af RasmusJohnsen,Filosofi & Videnskabsteoriog
Dansklitteratur
"Mennesket forsøgermedsineplanerforgævesat
bringejordkuglen ord3A,nårdetikke
opmuntresaf markvejen.Derer farefor at de
nutidigebHvertunghøreoverfordenssprog.
Dehørerkunmaskinerneslarm,somde næsten
tror er Guds stemme.Såledesbliver
mennesketrastløstog uvejsomt.For den
rastløseforekommerde! enkelteensformigt.
fvledensformigheden følgerleden.Dissefortrædeligemøderkun
et ensformigtrJmmerum.
Det enkelteer flygtet bort. Dets tyste
kraftertørretud."
I.
Mart[ Heidegger:Markvejen
EnhvBrderharlæstmereBndetparsideri
HeideggersKunstværketsoprindelse,vi!
givemigreti, al determedenblandingaf
ærefrygtogundrenat manlæggerdenfra
sig.SomGoethestroidmal1dslærHng føler
mansighensati enørfornemmelseaf,at
manerslødtpåenviden,somikkeerment
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ru c
foruindviedeører.Måsk erdetsandt,som
noglesiger,at detbloter denoverdrevne
patos,den voldsomtesoteriskeanti-logik,
der gør udslaget,måskeladermansig,
grundetet svagt,ny-romantisk hjerteforføre.Måskeer
dethelebareen omgangophøjet
bonde-vrøvl.Menom mantilhører
deneneellerdenandenfløj,måmanmedgivemigenting:Heidegger
skriversomen
troldmand,en modernemagiker.Og om
magikerenskalmanhuskeenting- magus
er indvietog ikketil sindsat diskuteresin
viden.Dennevideneri højeregradenerfaringendenteori.Nårdetersagt,skaldet
med det sammesiges,at denneartikel
overhovedetikke (eller kun indirekte)
handlerom Heidegger.Den handlerom
den tyskedigterRainerMariaRilke,og
hanserfaring,som dog (og derforskulle
hannævnes) lignerHeideggers enheldel.I
et brevtil LouAndreas-Salome fra 1904
prøverRilkeatforklareenlidelse, 'enindre
lammelse', derforentidgjordedetnæsten
umuligtfor hamat skrive.Senereskulle
densammelidelseføretil,athantålmodigt
måtteventenæstenetårtipåatfærdiggøre
sit storværkOuineserElegierne. I brevet
beskriverhanden måde,hvorpåinsekter
agererdøde,for at undgåen kommende
fare- 'de kastesselvrundtsomting'.og
'degøraltfor at væreså ligtingsommuligt'.NårRilkemente,at
hanstilstandvar
16
ligdenne,erderingengrundtilattro,atdet
blotvarmetaforiskment:tværtimoder det
en megetpræcisbeskrivelseaf det hans
digtefortællerosomerfaringernemedden
poetiskefrembringelse. Digteneskalblive
som'en skjultgroen',en 'renfysiskfrugt'.
Lærener 'Væraltiddødi Eurydike'.Men
hvadbetyderdennelære?Og hvordaner
man'dødi Eurydike'?Et svar,der på sin
vis selver et spørgsmål, kansøgesi begrebetUmwelt,derfor
Rilkevarumådeligt
vigtigt.I Heideggersontologisketermer,
kanUmweltforståssomen 'verden',som
ikkeernemat erkendefordidennærmere
erdetvi sermed,endhvadvi ser.Denpoetiskeerfaring,somRilkenærmersigbeskrivelsenaf
igennemsit værk,må altså
beskrivesomenpoetisketologi.
II.
Selven sporadisklæsningaf Rilkesdigte
afslørerhans voldsommefascinationaf
naturen,af 'de småtlngsliv' - dyr,fugle,
træer,blomster,brønde,huse,broer- som
hanhengavsig til meddenstørstetiltro.
Menselvomhanen tid overvejedeat underbyggesine
poetiskevisionermed en
akademisk-videnskabelig uddannelse, forblevhansoplevelseaf
naturenen mystikers.'Naturen',skriverhan'trængerlangt
indi detunaturlige'.Selvi denperiodeaf
I
II
I
.
I
II
I
I
1_

il:
I
l
-- - -
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på rue
hans liv,mens han var sekretærfor Rodin,
en periodesom fikstor betydningfor hans
digtning,forstod han denne indflydelsesom
en tilnærmelsetilnaturenog dyrene.I denne
fase af hans forfatterskabforvandles
den tidligere kristent-religiøsemystiktil den
veritable 'tings-digtning',der kommer til
udtryki digte som Svanen, Pantereneller
Arkaisktorsoaf ApolIon.Sidstnævntebeskrivermåskeallerbedstdigterensoplevelseaf
at værei tingene- elleraf at tingene
er i ham- 'intetsteder blind!for dig.Du
ses.Måændredit liv.' KunmenneskehedensUmwelter
flosseti enderne, åben;
derforer mennesketogsådet mestuperfekteaf
allevæsner.HvisHeidegger havde
kommenteretdette forholdi Rilkesver-
densbillede(ogdet kunnehanmegetvel
havegjort;han-skrev i storgældtil Rilke)
villehanmåskehavesagt,at detnetoper
sværtfor mennesket, fordihuner deteneste
væsen,blandtalle,som overhovedet
problematiserer sinværen.Alleandrevæsnererhvaddeer-
enkatkanikkegørefor
at dener en kat,en krageen krage,en
hundenhund.KunmennesketsUmwelt,og
dermed hendes væren, hans Dasein,
manglerdefinitivafgjorthed. Dermedbliver
mennesket en somumådeligernehavde
densikrefastholdenaf sinegennaturog
kunnehvilei den.I et digtbeskriverRilke
denmådehvorpåmennesket er'kastet'ud
17
af denoprindeligebiologiskeverden.Dette
digtersandsynligvis denbedstebeskrivelse
af Rilkesfilosofisk-mystiske projektog
detskalderforciteresisinfuldelængde:
Wie die Natur die Wesen ubertaBt
dem Wagnis ihrer dumpfen Lust und keins
besonders sehutzt in Seholle und Geast:
so sind aueh wjf dem Urgrund unseres Seins
nieht weiter lieb; er wagt uns. Nur daB wir,
mehr noeh als Pflanze oder Tier,
mit diesem Wagnis gehn; es wollen;
manehmal aueh
wagender sind (und nieht aus Eigennutz)
alsselbstdasLebenist" umeinenHaueh
wagender...Dies sehafft uns, auBerhalb von
Sehutz,
ein Siehersein, dart wo die Sehwerkraft wirkt
der reinen Krafte; was uns sehlieBliehbirgt
ist unser Sehutzlossein und daB wir's so
in's Oftne wandten, da wir's drohen sahen,
um es, im weitesten Umkreis, irgendwo,
wo das Gesetz uns anruhrt, zu bejahen.
Jegvil ikkebrugelangtid på at udlægge
dettedigt,menen tinger sikkert:herbeskriverRilkei
kortformden udviklingaf
bevidstheden, som~ulminerer i mennesket.
Hanharset at menneskets 'voven',hans
væsentligeopgavemeden Umwelt,ikke
kan adskilles fra den biologiske - mennesketeraltidkastetiverdenogdermeduadskilleligfra
den.Derforer talenom fremmedgjorthedogsåforstillelse.Deter
målet
meddennekastethedsrejseimidlertidikke:
den fører hinsidesmenneskehedenmed
---
koglekirtJen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ru e
detmestmystiskeaf Rilkesbegreber- das
Oftne.
Ri/kemaletaf Becker
III.
Rilkesottend elegibegyndermedordene:
'Medalle øjnemøderskabningen! detåbne.'Hvaderdetda,detteåbne,dasOftne?
Allerededenførsteelegigiveros en fornemmelseaf
voreshjemløshedi denverdensom
dyreneleveri: 'de fintsporende
dyr mærkersnart,at vil er ikkesynderligt
tilforladeligt hjemme!i dentydedeverden'.
Vi- 'detusynligesbier'- forbliverpåydersidenaf
detnaturligeogkenderdetkunfra
dyrenes ansigter. Vores menneskelige
modnenberøverselvbarnetenhveroprindeligvidendetmåttehaveomdasOftne:
Barnet
harvi vendtomogtvungetti!at se
tilbage,sådetaleneserlængstformet
18
og ikke mer det åbne, som står præget
så dybt i dyrets åsyn.
Deter Rilkesoverbevisning, at der er en
hvisklarhedi dyretssyn,sompåtrodsaf
detssansernæssige begrænsninger, tillader
detatseennutidig, ikke-idealiseret verden.
Vi derimodsøgerat gestalteverden,og
leverså i en fortidfuldaf stereotyper, der
underskyder denunikkevirkelighed.Deter
voreskonstanteoptagethedaf formerog
definitioner, somgørdødentil en evigtIlstedeværelse
i livetog det er voreskonstanterugenoverudfoldelsenaf
detteliv,
dergørdødentil deteneste,somsvareros
når vi kalder.Detfrie dyr har 'uophørligt
undergangen bagsig'ogdetbevægersig'i
evighed'.Kundyr og plantertilhøreraltid
dennevirkelighed.Menvi er ikkeafskåret
fra til tiderat opleveden:barnetfortabes
oftei den,denelskendesøgerden i sin
partner, finderdenmåskemedbesvær(elskoven,denældgamle'flod-gudi
blodet') -
'det farergennemluften!somopskræmt af
sigselv:enflugtsomrevnen,!derløberi en
kop.' Det den rene tilstedeværelsei verden,dasOftne;ogsorgensomdenottende
elegiudtrykkeroveratværeartensomikke
kan bæredet. Voresetos er utilpasset,
udelukket:'Dette er skæbne:at være
overfor,!ogintetudendet,ogaltidoverfor.'
Menintetvæsener virkelighjemme;alle
'voves' , somvi tidligereså, alle måfinde
I~
I~
i~
I
I
il,
l
III
I
.~
II
.~

""
deresvej. Derforfindesselv i dyreneen
slagstungsindovervores byrde- den var
engangderes;
Dogfindesi detvagtsomtvarmedyr
et stortskjulttungsindsbyrdeogbekymring.
Ti!dyretklæbernemiigogsådet,
som overvælder os så tit, -erindringen
som havde det, vi higer mod, engang
været iangt nærmere mere trofast, over
al måde blidt knyttet til os.
Bevidsthedens uigenkaldeligeafsked er
det, der gør os forlorneog ensomme,placerer
os udenfor det åbnes beskyttende
fæflesskab.Derfor spørger Rilke i slutnin-
gen af den ottende elegi: 'Hvem har da
vendt os om, sa vi, hvad end/ vi gør, har
sammeholdningsom den har,/ der drager
bort?' ..
IV.
Deterfradisse,detristesteaf landskaber,
at denniendeelegistriumferendebekræftelsespringer.TilselvejordenvenderRilke
sigogspørgertil kaldet- detusynilgesbierskald:'Jord,er
detikkedetenedu vil:
usynfigt/opståi os?- Er detteIkkedin
drøm/engangat væreusynlig?- Jord!
Usynlig!'Detervigtigtatforstå,at Rilkeher
ikketalerom voresbevidsthedslod- at
føredenflygtigeverdenindivoresindrefor
19
at gøredenevig,uopnåeHg, ufysisk,ren
ånd.Tværtimodserhanen jordsomikke
længerebetragtesaf nogetvæsenoverfor
den,hanbeskriveren poetiskvision,der
hinsidesvidenskabernes langsomme, usikreskridt,fortællerombevidsthedensbiolo-
giskeoprindelse,ogdensopgave:attilpasseosverdenpåensådanmåde,at derer
taleomet hjemsted.Voresbyrdeer at vi
malærealleveje,stier,ruterogformerat
kende,derførertil øjeblikket.Davi førtesi
en ratning,der gjordeen Umweftaf aHe,
harmuligheden forfølelsenaffremmedhad
ogfrygtværetrig;detsammegælderden
intensefølelseaf et uudfyldtpotentialei
livet.Selveskønhedenerfyldtheraf:
Thidetskønneer intetandet
enddetforfærdendesoptakt,- er,hvad'IIligekanbære
og må beundre,fordi det afstårsa roligtog
stort
fra attilintetgøreos.Frygteliger hverengel.
ForRilkeer bevidsthidenenflugtfra denne
skønhed.Og mo&t er modettil den
bekræftelsesombeskrivesi slutningenaf
den niendeelegimedordene:'Jord,du
kære,jeg vil.' Hanvar ogsåklaroverat
dettevardendrivendekraft hanspoesi.
VI,'detusynligesbier, 'Menneske!', er en
blotkortafbrydelse, skabtfor at findepå
plads.Den'brønd-mund', som'uudtømme-
...
koolekirtlen - et tidss
ligtet kunharsagt'hartaltmedsigselv-
'Et Jordensøre'- mensden,sombryder
vandetstrålemedetkrus,foratslukkesin
tørst,finderikkestrålen,mensig selvafbrudt
Digterenselv,hansdigte,er et åndedragi
stilheden'udsatpåhjertetsbjerge'
- et logosi jordensmyrladisketos.Men
deter et åndedragdersamlerheleRilkes
poetiskevisioni enmægtig'voven':
Fisk er stummen., menteman.Ved man
dogspor?
Er der ikke et stedhvormanselvvillevære
fiskenssprog
og udendemtil sidsthavetalt?
Svareter"Jo,i digtet."DeterRilkesIndsigt,
enindsigthinsidesvidenskaben, at poesien
skal'inderliggøre', ikkeet eido$forforståelsen,menet
mangfoldigt ilv i bevidstheden,
vejenmodøjeblikket,der skaberomridset
afennyart,sommodnes i mennesket - et
barnafhansforeningmeddetsynlige;
Synetsgerninger gjort,
gør nu hjerte-værk
meddissebillederi dig, som du harfanget;
fordu
tog dem med magt:men kenderdem ikke
nu.
Se,indremand,dinindre
denneaf tusindnaturer
tilkæmpede,endnu
aldrigelskedeskabning.
20
r uc
i
il
I

I!: II
Humanitærinterventionog det
moralskedilemma
Af Ib MartinJarvad,Dr. Scient,lektor
ved faggruppenfor Filosofi & VidenskabsteoripaRUC.
Moralskebegrundelser spilleratterenrolle
international politik.Folkeretharaltidstaet
meiiemrealpolitikog moral.MedmoraJsk
begrundelseharvestmagtemeogherunder
Danmarkbrudt,ellertilsidesat,eHeri praksis
ændretbåde FN-pagtenog NATOpagten.Derforerdetvigtigt,omdenmoralske
begrundelse ..kanholde.Deter tvivlsoml.
grundforskemgemoralskeprincipperpå
spil.Nårvi forsvarerinterventionen tænker
vi udelukkendepå hvadderer uretog rel.
Denserbiskeovermagthandleruretover
foraJbanerne, derforharvii NATOrettilat
intervenere.Nårvi tænkerpå konsekvensemeafvorindgribengribesvi
af tvivlen-
aJthvadvi hargjortindtilnu,harblotgjort
ondtværre.
Detførstekankaldesen regeJetik, det
andetenkonsekvensetik.
Regeletikken foreskriverat vi skalgøre
detrette,følgedenregelomhv!!kenvi kan
vilJe,at denskalgældesomenalmenpligt
foralle.Mensomudgangspunkt harvi ikke
pligtIHat overvejekonsekvenserne. Kant
hævderat vi altidharpligtti! at talesandhedoghangårsålangtsomathævdeatvi
altidskaltalesandhedselvnårvi derved
bringerandre- uskyldige- i fare.Dethar
væretkritiseretbLa.ud fra besættelsestidenserfaringer-
skalmanvirkeligsvare
sandfærdigt pa spørgsmålet omflygtninge
gemmersigi kælderen.Erdetikkemoralsk
bedreatlyve?
Konsekvensetikere - som vi forbinder
medBenthamogMi!!- menerikkeatderer
Derer tvivl om vor NATO-intervention
imodJugoslavien.Medrettemenerde flesteat
behandlingen af denaibanskefalkegruppegrænsertil
folkedrabogat detder-
noglereglerderi si~elv erretfærdige; aile
for er berettigetat gribeInd.Ogmedrette handlingerelJerreglerskalvurderesefter
erkenderde flesteat vor NATO-Indgriben dereskonsekvenser, efterderesnytteelJer
gørondtværreforalbanerne.
skade,omdeøgerdenmenneskelige nytte
Dettedilemmaopstårfordi der er to
eHersmerte.Noglekonsekvensetikere går
savidtsomti! atforsvareat manofrerden
21
eneuskyldigefordemangeslykke,at man
retterbagerforsmedsomi Wesselsdigtdenbagergrædså
bitterligt,da manførte
oalekirtlen
hambort!Kunde mestoverbevistekonse-
kvensetikeregør sig hårdeoverfor uret.
færdigheden.
Dilemmaeter, at der er nogetrigtigti
regeletikkenog ogsånogetrigtigti konsekvensetikken.
Jeghævder,at vi mårespekterebegge
moralskeprincipper.Hvisvi somudgangspunktiagttageregeletIkken,
så måvi ikke
lukkeøjnenefor konsekvenserne af vore
handlingerog undladelser. Deterendelaf
friheden,at vi eransvarligefor konsekvenser.
Det kunnevi så kaldeen ansvarlighedensetik.
IkkeaHekonsekvenser kantagesi betragtningi
virkelighedens verden.Kunde
påregneligekonsekvenser kantagesi betragtning.Dererogsåforskelpåhvadman
kanpåregne.Noglevedmereendandre.
Dedervedmeremåogsåtagede konsekvenseri
betragtningsom almindelige
mennesker ikkekanoverskues.
Derer forske1på ansvarfor handlinger
og undladelser. Somudgangspunkt hardu
en klarerepligttH at kendeog overveje
konsekvenser af dinaktiveindgribenendaf
und1adelse. Nårdu undladerat handlekan
detskefordidueri tvivlomkonsekvenser-
ne af dinhandling.Hvisdu handlerså har
du typiskbevisbyrdenfor dinhandlinghar
denafdigpåregnedeværdi.
et ru e
22
Og nårdu kalkulererdensamledepåregneligenytteafdinhandJingelierund!adelse,så
mådu kunofredegoderduhar
rettil atdisponereover.
Ræsonnerer vi på dennemåde,så kan
vi hyldepligtetikkenog samtidigindse,at
dendervedubønhørligsandhedellerret.
færdighedofrersine medmennesker kan
handleforkertog selvisk,han dyrkersin
egenlille moralskeafgud,han burdetie
elierlyveeHerholdes.igselvi tømme.Ogvi
kan ogsåforstå,at en konsekvenseliker
ikkekanofredenenkeltefordemange.Det
hardu simpelthenikkeret til medmindre
derersærligeforhold.Denøverstkommanderendekanofrearrieregarden
i krigenfor
at redderestenafarmeen- menalmindeli-
gemennesker harikkerettil at ofrehinan-
den,manharkunrettil at sættesitegetliv
på spi!,somfrivilligenødhjæ1pschauffører
gør.
Alminde1ige borgerei et demokratisom
vortharpligtat forståog overvejeomden
serbiskesideshandlinger gørdetberettiget
at gribeindog omvoresindgribener formålstjenligtil
at afværgeserbiskeovergreb
overforalbanerne. Vi kanikkebareforlade
ospåvorepolitikeresudsagn,menmåselv
tagestiJlingogbæreansvar.
De ansvarshavende politikeresudtaJe)ser
er strategiskretledebadeimodmod-
standernei krigenog imod borgernei
li

hjemlandene. Beggeskalpåvirkes.Demilitæreeksperterer
underkommandog
derfortalerørfor dereskommanderende
politiskeledere.
Milosevicspåstandom at flygtningestrømmenekunskyldesbombardementerneer
løgnog propaganda. Ailbrightsudtalelseromat
flygtningestrømmene kunskyldes
kunskyldesserbemesforfølgelserer
hellerikkeganskesandfærdige.
De militæreeksperterhar loyalt,men
medet stadigmeresynligtubehagladet
somommankunneforsvarealbanerneved
luftkrigsindsats udenrisikofor tab af miHtærtpersonel
påNATO-siden.
Mankunnehævde,at detvaret forban-
detuheld,atserbereiværksatteogintensiveredeterrorenog folkefordrivelsen som
gensvarti! bomba~dementerne og at den
f filosofi & r uc
23
serbiskesidehavdeforberedtsig herpåi
forvejen.Mendetersværtat hævdeat det
varså usandsynligt at mansletikkeskulle
forberedesig på at modtageflygtningestrømmene.
Erfaringerne fra tidligereviser
detmodsatte.Uforberedtheden påHygtningestrømmene
kansynesuansvarlige - eller
måskekynIske.
Ingenkansigemedsikkerhed, at JuftkrigensIndsatsen
ikkekanfå serbemeti! at
kapitulereudfra en rationelovervejelseaf
gevinsterogtab,menerfaringer fratidligere
luftkrigeog fra dennuværendekampagne
giverikkestoreforhåbninger. I stedetpe.ger
vortilgængeligevidenpåat krigi højgrad
erenproces,derforløbermindreefterrati-
onellekalkulationer endeftersinegenindre
dynamik..
..
koalekirtien - et ! ruo
Mankanhellerikkeudelukkeat denserbi-
skeledelseharmagttil at afslutteterroren
ogfolkefordrivelsen, men detvirkerheller
ikke sandsynligt.Den rationelleaktørteori
forudsætterat der er en almægtigleder.
Tilgængeligvidengørdetikkesandsyn11gt
at Mi!osevicer almægtig.Ogsåhanskal
manøvrere.
De ledendedanskepolitikerehar nylig
givetudtrykfor at ogsåde har ståeti et
dilemma,at devari tvivl,menatdenvaigte
politik,menat denvalgtepolitikvar den
rettee1terensamletvurdering.Detvarden
retteindsatsimoddeniværksattefolkefor-
driveise,selvomdervarbetydeligetabfordi
manvmehjælpeog betydeligusikkerhed
omudfaldet.
Dettei og for sig moralskforsvarlige
standpunkt gøresutroværdigt, hvisvi samtidig
huskerpå f!ygtningepolitikken herhjemme.Danmarkstod
engangforrest
blandtde mestciviliseredenationer,som
mansigeri folkeretten, hvadangårat tage
varepådesvageststilledei denneverden,
flygtningene.Nedturenindledtesmedden
ulovligeadministration affamiliesammenføringerog
ikke-tildelingaf asyl.Tamilsagen
vari stridmeddanskiovgivningogulovlig.
Nu har densocialdemokratisk-radikale re-
geringmed et stortflertalbag sig gjort
f!ygtningefjendsk politikti! dansklov.Men
denerstadigulovlig,denstriderImodinter-
24
national lov.Danskekommunerspmerdet
sammeuværdlgespilomat undgåat tage
modflygtninge, somEU-Iandene indbyrdes.
Flygtningefra Kosovokanikkeengangfå
lovat søgeomasyl.Detsammenummer
har USAlavet.DenflygtningekvoteUSA
nødtvunget haraccepteretmåikkekomme
ti! USA,menskalværepåmilitærbase n på
Cuba,foratdeikkeskalsøgeomasylener
opholdstmadefse i USA.
Hvisdenamoralskeog retstridigeflygtningepolitiksessammenmedinterventioneni
rest-Jugoslavien, tegnerder sig ikke
et bi1!edeaf moralskbegrundethumanitær
indsats,menaf en samletindsatsfor at
undgåflygtningeogfremmedei voresrige
ogetniskintegreredesamfund

koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på ruc
Den eklektiske godtepose
Af Jakob v. H. Holtermann,Filosofi &
Videnskabsteoriog Dansklitteratur
Det følgende er en opsummeringaf nogle
indvendinger, som jeg fremførte på Søminestationsseminaret
i foråret imod den nye
studieplan der blev præsenteret ved denne
lejlighed. (Det skal retfærdigvistilføjes,at
stemningenpå seminaretgenereltvarposi-
tiv over for planen. Det har imidlertidikke
væretmuligtat få nogenaf fortalernetil at
gribepennen.Det kanjo tagessom en op-
fordring!Red.)
Somdetfremgåraf..rapporten hargruppens
arbejdeværetstyretaf følgenderetningslinjer:
. Opprioritering af integrationen med den
studerendes andetfag
. Opprioriteringaf uddannelsensvidenskabsteoretiske
komponent
. Ønsketomat læggeafstandtil KU,dvs.
fremhævedensærligeRUC'sk egenart...
Umiddelbart serdetjo gansketilforladeligt
ud. Det er alt sammen lutter plusord -
25
særligt i RUC'sk sammenhæng.Jeg må
imidlertidindrømme,at jeg har et noget
problematiskforhold til disse retningslinjer
trodsderesumiddelbaretilforladelighed,og
som følge heraf også til centraledele af
rapportensanbefalinger.
Hvis jeg læser rapporten korrekt kan
udvalgetsanbefalingertil en reformaf mo-
dul 2 og 3 på baggrundaf disse retnings-
linjersammenfattesi to punkter:
I. Manønskerat erstattedeteksisterende
skelmellemmodul2 og3,såledesat mani
stedetfor at skelnemellemteoretiskog
praktiskfilosofihenholdsvis videnskabsteori
og videnskabeligmetodeog normativitet
skelnermellemfilosofiog videnskabsteori.
Så vidtjegforstårskaldetteskelgå igen
såvelpå kursus-sompå projektplan, dog
meddentilføjelse,atmodul3projektetskal
relateresig til etandetfag.
II. Manønskerat erstattedeto nuværende
filosofi-breddekurser Iw-nedseks " såkaldt
eksemplariskekurseraf mindreomfang
som skal dækkebådefilosofiog videnskabsteori.
Deter minopfattelse,at manmedfordel
kandiskuteredetoforslagseparat.Ganske
vist er jeg klarover,at de i rapportener
tænkti forening,mendeter muligtat fore-
r
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på ru c
stillesig en situation,hvorvi kunændrer
rammernefor modul2 og3 udenatgåbort
fra "store"breddekurser og omvendt.Min
kritikrettersigmodbeggedeleafforslaget,
omendjegi detfølgendeførstogfremmest
vil koncentreremigomforslagets1.delog
kunsekundært problematisere denanden.
Hvadmedvidenskabsteorien?
Udgangspunktet foratgørevidenskabsteori
ogrelationentiletandetfagtil etmodulkrav
givermereellermindresigselv,ogdetkan
bl.a.føresdirektetilbagetil ønsketom at
opprioritereuddannelsensvidenskabsteoretiskekomponent.
Detkanværesværtat havenogleindvendingermoddettesynspunkt.Deterikke
nogetunder,atderfindesfolkpåfaget,der
efterlyseren videnskabsteoretisk komponent,nårnufagetrentfaktiskhedder"filosofiogvidenskabsteori".
Herskaljeg ligetilføje,at jeg primært
betragtermig selv som filosofi-,snarere
endvidenskabsteoristuderende. Jeghåber
ikke,at dettei læserensøjnediskvalificerer
mig fra at have en meningom emnet.
Tværtimodnævnerjegdet,fordidetermin
overbevisning, at jeg i dennehenseende
delerskæbnemedetflertalaf destuderende(somien
ellerandengradbetragtersig
somovervejendefilosofi-ellerovervejendevidenskabsteoristuderende
).
26
Pådennebaggrundsynesdetrimeligtat
kræve,at videnskabsteorienopprioriteresi
hvertfald somen kursusmulighed; projektmulighedeneksisterersom
bekendt
alleredei studietsnuværendeform.Mener
detrimeligtat opprioriterevidenskabsteorienvedat
gøredentil et selvstændigtmodulkrav;dvs.at
mangørdettil et krav,at
allestuderendeskaldelederesindsatsli-
geligtmellemfilosofiogvidenskabsteori.
Detkanværesærligtproblematisk, hvis
deterkorrekt,somjegharenmistankeom,
at det er, at de studerendekanopdeles
mellemovervejendefilosofiinteresserede
og overvejendevidenskabsteoriinteresse.
rede.Detviljeggernekommetilbagetil...
Tværfaglighedsommodulkrav
Udvalgetnøjesimidlertidikkemedat søge
videnskabsteorien opprioriteret.De kæder
densammenmedet modulkravomat be-
skæftigesig medde filosofiske/ videnskabsteoretiske
problemer i relationtil et
andetfag;detteselvfølgelig i etforsøgat
indbyggetværfagligheden og integrationen
meddetandetfag.
Også erdetefterhånden, at jegsynes,
vi fårproblemer. Forsåerdet,at denprofil
af fagetfilosofi/ videnskabsteori, derefterhåndentegnersig
på baggrundaf rapportensanbefalinger,
erenprofilaf et fag,der
primærthenvender sigtil folk,hvisfagiden-
I

koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi & videnskabsteori på rue
titet primærtliggerpå et andetområde;
dvs.til studerendederprimærtbetragtersig
selvsomdanskstuderende, molekylærbiologer,fysikereosv.
Filosofi/ videnskabsteori risikererude-
lukkendeat bliveet fag,somman"bruger"
somperspektivpåsit hovedfag.Nogetder
sagtlidtfirkantetkanbrugestil at dupere
ens filosofisku-dannedefagfællermed.
"Detdedersiger- kærekollega,erjo blot
enomskrivningaf induktionsproblemet som
detalleredeblevformuleret af Hume..,".
Ellerdet bliveret fagfor dem,der har
denskøretilbøjelighed, at deikkekanlade
væremedat fokuserepågrundlagsproblemerneindenforderesrespektive
fag.
At der kanværestuderendepå faget,
der harsådannemotiver,er
..
derjo sådan
setikkei sigselvnogetodiøsti. Problemet
opståri mineøjnei detøjeblikmanfra fagetfilosofi/
videnskabsteoris sideeksplicit
pålæggerden studerendeat anvendeet
semesterpå at beskæftigesigmedfageti
relationtil et andetfag.Jegmenerikke,at
vi påfilosofi/ videnskabsteori hverkenhar
pligtellerrettil at indbyggetværfaglighed
somet modulkrav.Vimåformuleremodul-
kravenepåfagetsegnepræmisser, dvs.i
forholdtil noglefaginternekriterier.
Udvalgetskriver,at deti dageroverladt
til denstuderendeselvat sørgefor tværfaglighedengennemprojektarbejdet.
Deter
27
rigtigt. Ogefterminbedsteoverbevisning
bør det hellerikkeværeanderledes.Det
lyderi rapportensomom,at deterenhelt
urimeligsituationat stilledenstuderende
i. Detmenerjegikkedeter.
RUG-studerende er mht.tværfaglighed
ogintegration faktiskallerederetgodtstillet
alenei kraftaf dengenerelleRUG'skestudiestruktur,der
dikterer,at manlæserto
fagsideordnet, ogat manbrugeroverhalvdelenaf
studietidenpåprojektarbejdet. Fra
fagetsside skal indsatsenderforalene
koncentreres omat udøve,hvadmankunnekaldeen
"fleksibel administrativ praksis";enpraksisdersikrer,atdenteoretiske
mulighedfor at lavetværfagligeprojekter
ogsåer en mulighedi praksis.Vi måikke
læggehverkenpraktisk elleradministrativehindringer
i vejen.Viskalopfordretil det
ogtilskyndetil det,menvi skalikkekræve
deti studieordningen!
BareikkeKUA!
Storedeleaf rapport~ anbefalinger lader
til i vidudstrækning athvilepådenuudtalte
forudsætning, at de er nødvendigefor at
givevoresfag eksistensberettigelse. Dvs.
indirekte:hvisvi ikke gennemførerdisse
tiltag'(f.eks.øgerdettværfagligelement),
så vil faget(erdetdeti øjeblikket?) være
en fortyndetudgaveaf tilsvarendeuddan-
koglekirtlen - et tidsskrift for filosofi og videnskabsteori på rue
nelserpåKUAogandresteder.Oghvisdet
ertilfældet,såervioverflødige.
Detkanderjo i envisudstrækning være
nogetom.Særligtnårmanskaloverbevise
ministerietom at vi bør eksistere...Men
samtidigsynesjeg,at forestillingenom,at
vi behøveret selvstændigtRUG-specifikt
argument for at haveenfilosofiuddannelse
er kraftigtoverdrevet.Ethvertuniversitet
medrespektfor sig selv bør selvfølgelig
havefilosofipåprogrammet. Såledesogså
RUGmeddetsover7.000studerende.
Og når detteen ganger fastslået,så
behøvervi ikke længereat brydevores
hjernermed,hvordanvi dogfår strikketet
filosofikursussammenpåen måde,sådet
lignerdemindepåKUAmindstmuligt.
I detheletagetforekommer detmig,at
KUAspilleren uforholdsmæssig storrollei
voresdiskussioner om studiestruktur, etc.
Resultatetbliver,at vi er tilbøjeligetil at
definerefagetnegativtogdifferentielt i forholdtil
KUA.Ogsålængedetertilfældeter
vi beklageligvis nokkunetmini-KUA.
Vikanjoalleredefilosofere
Udvalgetskritikgår på, at vi i øjeblikket
forsøgeratspillespilletpånoglepræmisser
somerstilletaf KUAog andretraditionelle
studier.Ognårdetteertilfældetervi dømt
til at "tabe".På grundaf den specielle
RUG'skestudieformkommervi "bagefter".
28
Derforforeslårde, at vi opgiverat spille
spilletpå dissepræmisser;vi formulerer
voreegnespilleregler, somstemmerbedre
overensmedvoresmådeat gøretingene
på.
Spørgsmålet er imidlertid,omdeter en
rigtigdiagnoseaf denaktuelletilstand.For
detførsteerpræmissernehellerikkei øjeblikketdikteretaf
KUA.Fordetandeterdet
efterminbedsteoverbevisning indtilvidere
en uunderbygget påstand,at vi på de
eksisterendepræmisser ikkeskulleværei
standtil at formulerefilosofiskeog videnskabsteoretiske
problemstillinger på et tilstrækkeligt
højtniveau;atvifårforlidtudaf
breddekurserne osv.
Jegmåindrømme, at jegikkesernogle
tegnpå,at vi ikkeskulleværei standtil at
stå distancenoverfor filosofferfra andre
uddannelsesinstitutioner, alleredesomdet
eri øjeblikket!Dvs.underdeneksisterende
form. At dømmeefter karakterniveauet,
bådepåkurserogisæri projekterne, lader
dettilatvi erganskeudmærket i standtilat
begåosi konkurrencen. Viharjo denstore
fordel,at vi bådekanskriveogsnakke!!Vi
bliverjo fand'mesåveltalende, såmantror
deterløgn.
Nogetkunnem.a.o.tydepå,atdeneksisterendestudiestrukturfungererganske
godtmeddetsmixmellempådeneneside
det eksemplariskeprojektarbejde, der

"--- -- -- - --
skabmannavigerer i.
Deneklektiskegodtepose
Vælgermanat føreudvalgetsanbefalinger
udi livetfrygterjeg:at denfagligeprofilaf
filosofi/ videnskabsteori primærtvilrettesig
modfolk,derharderesfagligeidentitetpå
et andetfag.Filosofivil ikkeværeet fagi
sinegenret,menetfagderalenekanbrugest[I
at perspektivereog uddybeet "hovedfag".
Hovedårsagerne hertiler, at manindbyggertværlaglighedenog
integrationen
meddet andetfag somet modulkrav, og
mangiver(i et misforstået forsøgpå at
læggeafstandtil KUA)afkaldpå(denspæde)muHghedfor
at erhvervesigen fagjig
breddevedat omdefinerekursernefra at
videnskabsteori ru c
giveros en evnetil effektivtat behandle værebreddekurser til at væresåkaldtek-
filosofiskeprob!emstimnger samtenforståsemplariskekurser.Hvilketkort sagt er
else af disseproblemstiHingersgenereUe ensbetydendemed,at manfokusererpå
karakter;og på denandenside breddeerhvervelseafenfagligmetodeudenambikurserne,dergiverosenfornemmelse for tioneromat erhvervesiget overblikover
konturernei detfilosofiskelandskab(elleri detfagligelandskab.
et af dem),somde filosofiskeproblemer Tageti sin yderstekonsekvensbliver
tegnersigpåbaggrundaf.
filosofi/ videnskabsteori nogetmanstude-
Jeg meneraltså,at der aHeredeinden reraleneforatperspektivere ensandetfag,
for rammerneaf deneksisterendestudie- somerdetmanregnermedhovedsageligt
formfindesrigmulighedforat profilerede atskullebeskæftigesigmed.
særligeRUC'skedyder.Dvs.evnenHIi en Sagtlidtmspidset risikerervi i detskitse-
rufat behandlefilosofiskeproblemstHIinger redeforsøgpå at skærpefagetsprofil,at
bl.a.ud fra en fornemmelse for det land- detsetindefraefterladesudenstrukturj'en
29
tilstandaf fagligskizofreni; til gengældbliver
detset udefraen eklektiskgodtepose
for denbesøgende, et eksotis krydderiti!
hovedmåltidet derindtagesovrepådetandetfag.
l
-..
kooie!drtlen et tidsskrift 00 videnskabsteori på ru e
"Minfilosofi"
Af WoodyAlfen. citeret fra "Selvskrevet",LindnardtogRingnof1980.
Minfilosofiblevudvikletpåfølgendemåde:
Minkonebad mig smagepå denførste
souffle,hunnogensindehavdelavet,men
vedet uheldkomhuntil at tabeenskefuld
af dennedpå minfod,såflereaf desmå
knoglerblevkvæstet.Derblevtilkaldtlæger
og tagetrøntgenbmeder, de blevstuderet
og jeg beordretI sengi en måned.Under
dennerekonvalescens vendtejeg mig til
nogleaf den vestligeverdensmeststorslagnetænkere-
enstabelbøger,somjeg
havdelagttil sidemednetopensådan
lighedfor øje.Udenhensyntil kronologisk
ordenbegyndtejeg medKierkegaardog
Sartre,gik så hastigtvideretil Spinoza,
Hume,Kafkaog Camus.Jegkededemig
ikkesomjeghavdefrygtetjeg ville;tværtimodfandtjeg
migfascineretaf denfrimodighed,hvormedissestoreånderuopholdeligtgiktHangrebpåmoral,kunst,etik,livogdød.Jeghuskerminreaktionpåenty-
30
pisk levendebetragtningaf Kierkegaard:
"Et sådantforhold,der forholdersigtil sit
egetselv(detvil sige:et selv)må enten
havekonstitueret sigselveHerværeblevet
konstitueret afenanden."Dennetankegav
migtåreri øjnene.DumHde, tænktejeg,at
væresåbegavet! (Jegeret menneske, der
har sværtved at skriveto meningsfulde
sætningerom"Endagi ZoologiskHave".)
Sandtnokersætningenkompletuforståelig
formig,menhva'sa,nårbareKierkegaard
morersig?Medet føltejegmigoverbevist
om,at metafysikvardetfelt,jegaltidburde
havebeskæftiget migmed;jegtogminpen
oggavmigstrakstil at kradsedenførsteaf
mine egne spekulationerned. Arbejdet
skredraskfrem,ogpåblotto eftermiddage
- kun afbrudtaf middagslurog nødvendigt
arbejdemed puslespil- havdejeg fuldført
det filosofiskeværk,som jeg håberikke
bliveropdaget føreftermindødellerførår
3.000(hvaddersåkommerførst),ogsom
jeg i al,beskedenhed tror vil Sikremigen
hæderspladsbland!historiensvægtigste
tænkere.Hererblotenliilesmagsprøvepå
essensenafdenInteHektuel!e skat,somjeg
laderliggetil eftertiden, ellertil rengøringskonenkommer.
/. Kritikaf denreneRædsel
Nårmanskalformulerenfilosofi,måman
først tage følgendeunder overvejelse:
l

Hvadkanvi vide?Detvii sige,hvadkanvi
væresikrepå,at vi ved,ellersikrepåat vi
vedat vi harvidst,hvisdetdaoverhovedet
ertii at vide.Ellerharvi simpelthenglemt
detogerfloveoveratsigenoget?Descartesstrejfededetteproblem,da
hanskrev:
"Minsjælkanaldriglæreminkropat kende,
skøntdener blevetfinevennermed
mineben".Nårjegsiger,at noget"ertit at
vide",menerjegforrestenikkedet,derkan
erkendesmedsanserne,eilerdet,derkan
forståsmedforstanden,mensnareredet,
der kansigesat blive"Kendt"ellerat besiddeKendthedellerKendelighed
elleri det
mindstenoget,mankanfortælleen ven
om.
Kanvi egentlig"kende"universet?Gode
Gud- deter sværtnokat findeveji Chinatown.Sagener"imidlertidden:
Er der
nogetderude?Oghvorfor?Ogbehøverde
at larmesådanop?Endeligkander ikke
væretvivlom,at detenestekarakteristiske
ved"virkelighed" er, at denmangiersubstans.Dermedikkesagt,atdeningensubstanshar,menbiotat
denmanglerden.
(Denvirkeiighedjeg hertalerom,er den
samme,somdenHobbesbeskrev,barelidt
mindre.)Derforkandetkartesianskemotto:
"Jegtænker,der er jeg" bedreudtrykkes
med:"Hov,dergårEdnamedsinsaxofonr'
Såledesmåvi aitså,for at kendeen holdningeHeren
ide,tvivlepåden,og,idetvi
31
ruc
tvivler,læreat opfattede kvaHteter, den
besidderi sin endeligeform,hvilketer, i
detteordssandebetydning, "selvesagen"
eiler"sageni sigselv"elleri nogeteller
Ingenting.Hvisdetteer klart,kanvi lade
eplstemologien hvlieenstund.
EskatologiskDialektiksom Kur mod
Helvedesild
Vi kansige,at universetbeståraf ensubstans,og
dennesubstanskan vi kalde
"atomer',eJlerogsåvil vi kaldedem"monader".Demokritoskaldtedem
atomer.
Leibnitzkaldtedemmonader.Heldigvistraf
deto aldrighinanden, \Uersvarderopstået
en megetkedsommeligdiskussion.Disse
"partikler"blevsati bevægelseaf enårsag
ellerettilgrundliggende princip,eHermåske
væ~edederetelierandetet sted.Sagener
den,atdeterforsentatgørenogetveddet
nu,undtagenmåskeat spisemasseraf rå
fisk.Detteforklarernaturligvisikke,hvorfor
sjælenerudødelig.EjheHersigerdetnoget
-I
I
f
[
I
omet livefterdødenelleromdenfornem-
melse,minonkelSandersharaf at blive
forfulgtaf albanere,Det kausaleforhold
mellemdetførsteprincip(dvs.GudeHeren
kraftigvind)og enhverteleologiskforestillingomat
være(Væren)er, ifølgePascal,
"sålatterlig,at denIkkeengangermorsom
(Morsom),"Schopenhauerkaldte dette
"vilje",menhanslægediagnosticerede det
somhøfeber.Påsinegamledageblevhan
bitteraf det,ellermåskevar det snarere
fordihaniangsomt fik mistankeom,at han
aHigevel ikkevarMozart.
KosmosforFemDollarsomDagen
"Smukt"- hvader så det?En sammen-
smeltningafdetharmoniskeogdetretfærdige, elier en sammensmeltning af det
harmoniskemednoget,derbarelydersom
"detretfærdige"?Muligviskulleharmonien
væresmeltetsammenmeddet "letfærdi-
ge", og det er det. der volderos kvaler.
Sandheder sande1igskønhed- eller "det
nødvendige".Detvil sige,at det, der er
godteUerbesidder"detgode"segenskaber,
resultereri "sandhed".Hvisdet ikke gør
det,tørjeggodtvæddepådetheJler ikkeer
smukt,menderforkandet jo godtvære
vandtæt.Jegervedattro,atjeghavderet
fra begyndelsen, og at altingburdevære
smeltp' ammenmeddetletfærdige. Jajada.
ToLignelser
ru c
Enmandnærmersig et palads.DetsindgangbJiverbevogtetaf
noglekrigeriske
hunner,derkunvi!lademænd,derhedder
JuJius,kommeind, Mandenforsøgerat
bestikkevagternevedat tilbydedemet års
forbrugaf udskåretkymngebryst. Dehverkenafviserhanstilbudeliermodtagerdet,
menvriderbarehansnæseom, så den
kommer tilatligneenproptrækker. Manden
siger,at deteroverordenHig vigtigt,at han
får adgangtil paladset,fordihankommer
medrentundertøj til kejseren.Davagterne
stadigafslår,begyndermandenat danse
charleston.Tilsyneladendenyderde hans
dans,mensnartbliverdeknotneoverden
måde,hvorpånavajo-Indianerne bliverbehandletaf
forbundsregeringen. Manden
tabervejretog synkerom.Handør uden
nogensindeattræffekejsereneilerfå betalt
Steinway-forhandleren de 60 dollars,han
skylderpå et klaver,han havdelejet i
august.
Jegmodtageren besked,somjegskalafleveretil
engeneral.Jegriderogrider,men
generaienshovedkvartersynesat ligge
længereoglængereborte.Ti!sidstspringer
en sort kæmpepanter frem og fortærer
hjemeog hjertepå mig. Det ødelægger
heleaftenenfor mig.Ugerrpgethvorms-
..;;jeg ikkeind-

hentegeneralen, somjegserløbeomkring
I underbukser i det fjerneog hviskeordet
"muskat" tHsinefjender.
Aforismer
Deter umuligtat oplevesin dødobjektivt
ogsamtidigfløjte.
Universet erblotenflygtigidei Gudshjerne
- en ret ubehageligtanke,isærnår man
ligeharpræsteretudbetalingpåethus.
Detuendeligeinteter heltOK, nårbare
manerklædtpåtildet.
HvisbareDionysoslevede!Hvorvillehan
såspise?
..
ikkealen~findesderikkenogenGud,men
prøvat få fat i en blikkenslager i weekenden.
33
l
ruc
._-~
.1
I