Græs og hækplanter...... - ullaogjens.dk

Græs og hækplanter......
Taks:
Hækken klippes ikke i toppen før den ønskede
højde er nået. Taks er meget langsomtvoksende.
Det er lige gyldigt hvilket
tidspunkt på sommeren man vælger at
klippe sin hæk. Meget robust hæk, der
tåler både sol og skygge.
Græs:
Græsset gødes første gang i marts
(helst i regnvejr) med Trim plænegødning
og derefter 2-3 gange mere
i løbet af sommeren.
Vertikalskæres og topdresses i foråret.
Rengøres med Toxan plænerens
i maj måned. Klippes hver 2-3
dag hele sommeren igennem. Når
temperaturen når ca. 8 grader klippes
sidste gang. Denne gang med et
lidt højere skær.
Thuja:
Friskgrønne nåle, meget tæt vækst, velegnet
til klippet hæk. Placeres i sol til halvskygge.
Foretrækker en let leret jordtype, men klarer
sig på stort set alle jordtyper, dog er det et krav
at jorden er veldrænet.

Buskbom klippes i juni første gang,
derefter 2-3 gange i løbet af sommeren.
Gødes efter hver klipning.
Vilde syrener i haven
Har man plads, er det fantastisk at have
almindelige syrener i haven. De bliver
desværre ofte lidt "vilde", da rodskuddene
ikke respekterer hverken græsplæne eller
blomsterbede.
Har du almindelige syrener i haven, eller
har du problemer med rodskud fra de
"ægte" syrener skal du fjerne rodskuddene.
En gylden regel er, at jo yngre skuddet er,
jo nemmere er det at få bugt med.
Ildtorn udvikler sig bedst i læ for vind og i sol, men
klarer sig fint også i let skygge. Jordforholdene
betyder ikke så meget, men jorden bør ikke være for
våd eller næringsrig. Planten er meget let at passe, og
veletablerede buske klarer let en periode med tørke.
Liguster er en af de mest
udbredte planter anvendt til
klippede hække i danske haver.
Den er særdeles velegnet
til formålet, da den tåler klipning
godt og med sin tæthed
giver den ønskede afskærmning
og læ i privathaven. De
mest anvendte nyere sorter
holder desuden løvet næsten
til forårets udspring. Disse
positive egenskaber er for år
tilbage fremelsket i en proces,
hvor der blev undersøgt
og udvalgt godt plantemateriale
fra arten Liguster vulgare
(almindelig liguster).

Min havepavillon .......
Blåregn:
Mine blåregn vokser lystigt
og har det første år (sommeren
2009) dækket over
20% af taget. Det har ikke
været nødvendigt at beskære
det første år, og til næste år
bliver opgaven at få nogle
ranker til at vokse nedads på
de stolper der ikke er dækket
endnu.
Det er nødvendigt at have tålmodighed
med japansk blåregn
umiddelbart efter plantning.
Rødderne søger i dybden og
kræver lidt tid for at etablere sig.
Derefter tager planten imidlertid
revanche og vokser hastigt til.
Det er en god ide at beskære den årligt, dels for at holde de lange ranker lidt i ave, dels for at fremme
blomstringen. I august beskæres sideskud til cirka 20 cm og om vinteren en gang til ind til 5-10 cm, så er
der garanti for en god blomstring fra sideskuddenes basis igen til næste år.
2011:
Nu er blåregnen 2 år gammel.
Den vokser lystigt og
jeg skal til at tænke på at
beskære den i år. Der er
nok stadig længe til den
blomstrer, (den skal være
omkring 6 år gammel)
men den dækker ca. den
halve af taget nu.

Surbundsbedet. . . .
Rododendron vokser kun i
jord,der har en lav pH-værdi.
Det betyder, at der ikke
må være ret megen kalk i
jorden, den skal være sur.
Ikke af stående vand, men
af sure kemiske forbindelser.
Et surbundsbed laver
man nemmest ved at fylde
en masse lys, grov spagnum
i bedet, hvor planterne skal
gro. Spagnum har den rette
surhedsgrad og en let og
luftig struktur, der passer
rododendronrødder godt.
Når først rododendron er plantet i surbundsbedet, er
det vigtigste at holde øje med, om de har vand nok
i forårstiden. Da er der ofte vandunderskud, og med
rododendrons beskedne rødder er de ikke særlig gode
til at hente vand i dybere jordlag. – I juli, når planterne
er i gang med at danne blomsteranlæg til næste års
blomstring, skal planterne også have rigeligt med vand.
Hvis ikke, kommer der simpelthen ikke blomster næste
år. Det er også på det tidspunkt, at rododendron skal
gødes med en almindelig kalksalpeter eller en af de
dyrere specialgødninger beregnet til rododendron. Så
der er næring at producere blade og blomsteranlæg af.
I det tidlige forår, inden udgangen af marts skal der gødes
med en almindeligblandingsgødning (f.eks. et halvt
kilo pr. 10 m2) eller en decideret rododendrongødning
til hele surbundsbedet
Hosta vil gro i næsten
al slags jord bortset
fra meget kalkholdigt
eller sumpet
jord, men vil generelt
foretrække en god
muldjord, der gerne
må være lidt sur.
Et læ for rusk og vind er ønskværdig, da bladene kan
blive skadet. Hvis Hostaerne plantes mellem buske
og/eller højtvoksende stauder, står de som regel godt
beskyttet.
Surbundsbedet 2009
Den visne blomsterstand
afbrækkes ved basis. Man
tager fat med tommel- og
pegefinger helt nede ved
blomsterstandens basis, og
brækker forsigtigt til en
af siderne. Pas på ikke at
ødelægge de nye sideskud,
som både er de nye grene,
bladrosetter og blomsterknopper.
Man kan naturligvis
også bruge en saks.

Canadisk hønsebær. Endnu en lille (20 cm)
bunddækkeplante til surbundsbedet. Vokser
vildt og breder sig hensynsløst så pas på med
denne
Trillium erectum. (Treblad). Flot i surbundsbedet.
Primula, som er nemme i én have, trives måske ikke i
en anden have. Primula som plantes under de forkerte
forhold i haven, og som følge heraf ikke trives, kan godt
under de rette forhold være en nem Primula.
De vokser i naturen i græs, på grøftekanter og i skovkanter,
hvor man kan samle frø af dem, og de trives
godt i vore haver, og har de det rigtigt godt, formerer
de sig selv.
Rosmarinlyng.
Det er en ”nåleløvet” mindre plante fra
lyngfamilien. Blomsterne er krukkeformede,
rosa og i stort antal. Bedste plads er helt ude
i kanten af surbundsbedet i solen
Moderat beskæring umiddelbart efter blomstring
tilrådes for at sikre kompakt vækst.
Tudselilje er en sensommer blomstrende staude
til surbundsbedet. Farvesammensætning leder
tanken hen på tropiske orkidéer, men kan også
føres ud i livet i et Rhododendronbed.

Engelsød er en lav, vintergrøn bregne, som har
tilpasset sig livet på land. Den kan tåle både tørke og
hård frost i længere perioder
Om efteråret er det lyng og tyttebær der dominerer
i surbundsbedet, og giver det ellers stedsegrønne
bed lidt liv. Min næste opgave er at finde flere
efterårsblomsrende planter til dette bed.
Tyttebær:
Tyttebær stammer fra den nordlige Skandiavien,
men gror også i jylland. Tyttebær er en stedsegrøn
busk, som vokser vildt på den danskehede,
i skove og i hegn.
Dværgformet, stedsegrøn busk, som kun bliver
25 cm høj og op til 0,5 m bred
Blomstrer i maj måned med små sartrosa blomster
Trives i sol/halvskygge
Kræver surbundsjord. Vokser i letkalket spagnum
Langsomtvoksende, bunddækkende, stedsegrøn
og fuldt hårdfør busk til haver og parke
Lyng:
Placering: En absolut forudsætning for succes med
lyng er masser af lys og god luftcirkulation.
Jordbund: Alle lyng kræver en luftholdig, porøs jord.
Reaktionstallet (pH) bør være ca. 4 – 5.
Gødskning: Lyngplanter er nøjsomme, og de er i naturen
vant til at vokse på let, næringsfattig jord. Derfor
bør de i haverne også kun gives gødning i behersket
omfang.
Behersket beskæring hvert år. Der klippes lige under
hovedparten af årets visne blomsterstande, umiddelbart
lige efter blomstringens afslutming

Havens træer........
Gulbladet tretorn.
Et let og smukt træ, der med årene kan blive
ret højt. Det har en høj, slank stamme og en
parasolformet krone, der er dannet af vandrette
sidegrene i adskilte etager.
Når løvet springer ud i foråret, er de lange,
sammensatte blade gule, men i takt med at
sommeren indfinder sig, farves de mere grønlige
for før løvfald igen at blive gule som guld.
Plant tretorn et lunt og læfyldt sted, gerne der,
hvor du har brug for en let, grøn parasol.
Det er oplagt at plante japansk løn som solitærtræ,
så den smukke vækstform rigtigt kommer
til sin ret. Det kan lade sig gøre i enhver have.
Japansk løn passer godt i en lille gårdhave, ved
terrassen eller indgangspartiet og kan oven i
købet dyrkes i en stor, flot krukke med betagende
resultat. En anden af træets store styrker er nemlig,
at det aldrig bliver for stort, selv om haven er
nok så lille. Det tager ingen skade af beskæring,
men det er sjældent nødvendigt at finde beskæresaksen
frem.
Japansk løn, Acer palmatum 'Yasemin', er en blandt
mange charmerende sorter. De er alle graciøse, små træer
med harmonisk grenbygning og den perfekte størrelse
også til små haver.
Japansk løn er et lille, graciøst træ med en åben grenbygning,
der får kronen til at virke ganske gennemsigtig.
Lys og skygge veksler under træet, når løvet bevæger sig
i sommerbrisen, og skaber perfekte forhold for en lang
række planter. Planterne trives ved træets fod, og dermed
er der alle muligheder for at skabe spændende helheder i
havens bede.

Havens planter.....
Lavendel.
I april måned klippes grenene ned
til 5 til 10 centimeters længde.
Man må endelig ikke klippe længere
ned end at man stadig kan se
små grønne skud nederst på grenene.
Nye hækplaner laves af en lille
kvist med ”hæl” der sættes i jorden
og holdes fugtig.
Trådcypres er nem at dyrke i almindelig
god havejord, hvor den trives godt i
halvskygge.
Hestemynte.
Denne blomsterrige krydderurt kaldes også for ”bergamotte” fordi nogle arter
dufter ligesom bergamotteappelsinen. Kan man lide duften og smagen af ”Earl
grey” te, så bør man dyrke hestemynte. Der findes flere forskellige arter bl.a.
citronhestemynte, der herhjemme regnes for en etårig vækst. Hestemynte kræver
næringsrig jord for at yde godt og kan da klippes ned i flere omgange, indtil
frosten kommer. Både blomster og blade høstes til te. Man kan jo også bare nyde
blomsten som prydblomst.
Iris.
Har jeg ikke
fundet mange
oplysninger om
endnu.

Japansk skilla:
Liriope muscari er en lidt spændende plante, man
ikke ser så tit, den har smalle græsagtige blade
og er delvis stedsegrøn.
Blomsten er blålilla og ligner, som navnet antyder,
en perlehyacint.
Trives i sol og halvskygge.
Blomstrer fra august-oktober.
Højde: 30 cm
Lav sæbeurt:
Lav staude, 10-20 cm. Stenplante. Tæppedannende
med små blade med rødligt skær. Stedsegrøn med
duftende små mørkrosa blomster i sløragtige blomsterstande
i maj-juli. Biblomst. Placering i fuld sol. Tåler
tørke. God som bunddække.

Sommerfugleblomst:
Sommerfugleblomst med hvide stjerneblomster
med rød midte. Smuk høstfarve. En gammel
staude, som fortjener større udbredelse
Stjerneskærm:
Stjerneskærm er en lidt buskagtig, opret staude. Den er tuedannende
og kan med årene blive kompakt og bred. Bladene er håndfligede
og friskgrønne.
Stjerneskærm kræver ikke særlig pleje, men den må dog aldrig
tørre ud, da den så bliver grim og kedelig og først bliver pæn igen
næste sæson.
Man kan forlænge blomstringen til oktober, hvis man fjerner
nogle af de afblomstrede skærme. Efter nogle år bliver planten
efterhånden noget kraftig, men man kan sagtens dele den. Forår
og efterår er gode tidspunkter. Man kan dele en stor plante ved
at skære rodklumpen igennem med en spade. Efter en deling er
det vigtigt at vande planterne godt, til de får dannet et nyt, godt
rodsystem.
Rosenkrave:
En staude der er i familie med Chrysanthemum.
Trives i de fleste veldrænede jordtyper. Tåler en
del tørke, når planten er vokset til.

Sommeranemone:
Skovgøgeurt:
Sommeranemone er naturligt hjemmehørende
på Øland og Gotland i Sverige. Her findes den
på de græsklædte strandenge og i vejkanterne,
hvor den danner fine kolonier af bevægelige,
hvide prikker i græsset.
Med navnet Anemone sylvestris skulle man tro,
at det er en rigtig skovplante, men det er ikke
tilfældet, den er til mere lys end i skoven og
klarer sig fint både i en fugtighedsbevarende
jord og i en mere tør.
Sommeranemonen er en staude, som bliver
30–50 cm høj. I maj – juni blomster den med
hvide, næsten gennemsigtige blomster med
gule støvdragere. Det er en graciøs plante, som
er let og bevægelig.
Skovgøgeurt er en orkidé med tætsiddende
rosa eller hvidlige blomster. Den kan blive op
til 75 cm høj og blomstrer i juni og juli.
Den findes i Østjylland og på Øerne, men er
ret sjælden.
Den vokser i løvskove, hvor der er kalk i
jorden. Skovgøgeurt er fredet, men mit eksemplar
er købt i ”Gurlis Grøftekant”. (mit
eksemplar er omkommet (2010) vistnok fordi
der var nåletræer der hvor jeg plantede.) Og
min gøgeurt kunne ikke lide hvor den var
blevet plantet (under nåletræer) og er derfor
gået ud, så jeg må prøve igen evt. under mit
nye træ som er en japansk ahorn
Hvid fredløs:
Hvid fredløs (Autum snow) er en ny krydsning, som ikke er
så høj. Den blomstrer meget længe og får meget flotte, orangetonede
høstfarver. Den kan trives i meget forskellig jord,
bare jorden kan holde på fugten. Den kan lide at vokse på en
varm plet i sol eller halvskygge.
Den blomstrer juli til september med masser af små hvide
stjerner samlet i et fint aks. Det er en let staude, som ikke
kræver megen pleje, og som kun breder sig moderat. Den let
at formere ved deling om foråret.
Hvid fredløs egner sig fint til at plante i en stor gruppe, hvor
blomsteraksene virkelig kommer til sin ret.

Trods den eksotiske oprindelse,
trives japankvæde
strålende i danske haver og
er derfor meget let at dyrke.
Det kan næsten ikke gå galt.
Selv på et vindomsust hjørne
vokser den fint, men blomster
og frugter udvikles bedst, når
den plantes i fuld sol.
Kamæleonbusk.
Bronzeblad. Det smukke bronzeskær
er kraftigst, mens bladene er unge. Den
trives godt i halvskygge
Normalt en flot klatreplante....Min bliver kønnere
år for år men mangler stadig lidt i alder
for at komme på højde med de eksemplarer
jeg ellers har set.

Krukkeplanter.....
Callistemon:
Familie: Myrtaceae - Myrtefamilien.
Hjemsted: Det vestlige Australien.
Vækstform: Tæt busk, et par meter høj.
Callistemon citrinus hører hos os hjemme i et
koldhus eller en vinterhave. Da den kræver
god plads, også til rodnettet, bør den plantes i
en stor potte eller træbalje.
Pasning: I vækstperioden fra marts til september skal den stå lyst, gerne i fuld sol.
Den trives i tør stueluft og almindelig sommertemperatur. Normal vanding uden stående vand,
moderat gødskning. Den anvendte gødning bør ikke indeholde kalk
(svovlsur kalk eller svovlsur ammoniak må foretrækkes).
Fra begyndelsen af hvileperioden (september/oktober) stilles planten køligere
og overvintres frostfrit ved 6-8°C. I denne periode skal den stå tørt eller kun vandes sparsomt af og til.
Først tre år gamle planter er i stand til at blomstre. Denne må jeg prøve at overvintre i mit drivhus til vinter.
Agave
Agaveslægten rummer omkring 50 forskellige arter.
Blomsterne fremkommer i
hjemlandet når planten er
5-8 år gammel, men under
vore forhold sker blomstring
sjældent, og planten
dør hyppigt efter blomstring.
Pasning: Agaver er ikke vanskelige at passe. De kan gro i mange
jordtyper, men foretrækker en næringsrig jord blanding med sphagnum,
ler og sand, f.eks. enhedsjord. Om sommeren kræ ver de meget
vand, mens de bør van des sparsomt om vinteren, hvor de helst skal
holdes ved en temperatur på 3-10°C.
Skadedyr: Agave angribes temmelig let af skjoldlus (Coccidae).

STOLTE KAVALERER
Cosmos bipinnatus
Yndige høje sommerblomster med silkeagtige
kronblade og filigranagtigt løv – hvilket
giver planten et meget let og elegant udseende.
Farverne er alle nemme at indpasse
mellem andre blomstrende vækster – hvid,
rosa, karminrødt – alle med gul midte.
Frøene spirer hurtigt, (marts måned) og hvis
planterne knibes ved priklingen, bliver de
stærke og brede.
Buskagtig vækst, der på trods af højden ikke vælter. Giv gødning, men kun i begrænset mængde for at få
mange blomster og undgå alt for høje planter. Har jorden fået kompost i foråret, er det som regel tilstrækkeligt.
Det kræver rigeligt vand at blive til så store kraftige planter, så giv vand i tørre perioder.
Her er et utal af buketter at plukke fra juli til langt hen i efteråret. Der bryder til stadighed nye blomster
frem. Vokser de stolte kavalerer langs åbne hegn eller stakitter, titter blomsterne smukt ud mellem lamellerne.
KÆMPEVERBENA
Verbena bonariensis
2010:Kæmpeverbena er dette års udfordring.
Frøene skal have kulde for at spire, og derfor
skal såbakken stå udendørs i to–tre uger (overdækket)
eller frøene en tur i køleskabet. Når
bakken tages ind eller frøene sås, stilles de i
almindelig stuetemperatur.
Nogle dage efter at kæmpeverbena er spiret, stilles
de i to uger køligt – 4–8 grader – men lyst.
Herefter ved 12–15 grader i en lys vindueskarm.
Kæmpeverbena forgrener sig ikke ret meget,
knib derfor planterne ned til to–tre blade, når de
prikles.
Planter, der står vinteren over, smider frø, som
spirer flot til foråret. Markér stedet med en pind,
og pas på med hakkejernet.
Kæmpeverbena er spinkle planter uden meget
løv. Derfor er det bedst at lavere planter dækker
jorden, så ukrudt ikke får alt for gode betingelser.
Blomsterne svæver som små violetblå skyer
hen over bedet. Flotte sammen med græsser eller
med roser og stauder.

Ceanothus
Ceanothus impressus ”Blue sapphire”
Den bliver også kaldet Californisk syren, og virker som om
den er bliver meget flot. Blue sapphire har jeg ikke fundet
nogen dansk omtale af, men her er hvad der skrives om plantegruppen:
Fra områderne i det sydlige Nordamerika findes en masse
forskellige ceanothus. Det forklarer, hvorfor den ikke er helt
almindelig i vores nordlige klima. Det er da også en meget
begrænset mængde af ceanothus, som trives i vore haver, da
klimaet simpelthen er alt for barskt. De 0,5 – 1 m høje og
brede buske med mørkegrønne blade blomstrer forholdsvis
sent på sommeren, hvor mange andre af havens blomster har
sluttet deres blomstringssæson. De fleste ceanothus har blå
eller rosafarvede blomster siddende i syrenlignende blomsterklaser.
Afhængigt af sorten blomstrer de fra juli – oktober
måned. De vokser i almindelig fugtig, men veldrænet
næringsrig havejord og skal de første år efter plantningen
beskyttes om vinteren. Er vinteren ekstra hård, kan buskene
fryse noget tilbage men vil det efterfølgende forår igen bryde
frem. Ceanothus ’Gloire de Versailles’, omkring 1 m høj,
frodig. Lyseblå blomster i juli-oktober måned. Ceanothus
’Henri Désfossé’, moderat vækst 0,75 m høj. Mørkeblå
blomster i juli-oktober måned. Ceanothus ’Marie Simon’,
kraftig vækst 0,75 m høj. Sart rosa farve i juli- september
måned.
Agapanthus: skærmlilje
Skal overvintre frostfrit, tørt og køligt.
Blomstrer først når potten er fuld
af rødder siges der....men min plante
har vist ikke læst det, for den blomstrer
lystigt.
Sølvlys:
Sølvlys er i ranunkelfamilien som f.eks. juleroser, anemoner,
klematis, engblomme og druemunk. Den har mørkegrønne 3
delte blade, hvor småbladene er groft savtakkede. Over bladene
løfter sig let forgrenede blomsterstængler, som kan blive op til 2
m høje. For enden sidder masser af små hvide til cremefarvede
blomster samlet i aks. Aksene er dekorative både under blomstring,
og når de står med frugter. Sølvlys blomstrer i september
og oktober. Blomsterne på denne art dufter kraftigt og sødt.
Sølvlys er en glimrende havestaude, men den kræver let skygge,
f.eks. under »taget« af et mindre træ. For rigtig at trives skal
den plantes i en god havejord, d.v.s. en fugtighedsbevarende
porøs jord med godt med humus. Så en have, hvor der er givet
godt med kompost, egner sig fint. Hvis den bliver for tør, vil
den enten dø, eller få nogle meget kedelige tørre bladrande. For
at sikre sig mod udtørring kan man tilføre groft kompost, som
lægges over på jorden.

Chokoladecosmos:
En ny plante, som vi skal
overveje at grave op, er chokoladecosmos,
som vi køber som
en meget smuk sommerblomst,
der blomstrer flittigt hele sommeren.
Men chokoladekosmos
er ikke en enårig plante, men
en knoldplante, der ikke er
hårdfør i en dansk vinter, men
kan tages op på linje med georgineknolde.
Når toppen bliver ødelagt
af frost, tages knolden op,
stænglen skæres af 5–10 cm
over knolden, knolden tørres
og lægges i tør spagnum et
frostfrit sted. Hvis den dyrkes
i krukke, kan man overvintre
den i krukken et frostfrit sted,
men potten må ikke vandes i
vinterperioden. Nogle har haft
held med opbevaring i krukken
i drivhuset, men det er en
usikker metode, som kræver en
mild vinter.

Vand i haven . . . .
Fisk skal udsættes
varsomt i det nye
miljø og især beskyttes
mod klorindhold
i vandet, der ellers
vil ødelægge deres
slimhinder. Herudover
er det væsentligt, at
antallet af fisk (max.
1 cm fisk for hver 10
l vand) og planter er
afpasset i forhold til
bassinstørrelsen på en
sådan måde, at planterne
kan nå at optage
de næringsstoffer, der
er i vandet
Vandets pH-værdi (surhedsgrad) – skal ligge et sted mellem 6 (der er det ideelle for planter) og 7 (der er ideelt for
fisk). Midler, der justerer vandets surhedsgrad, fås i handelen.
Stillestående vand rådner og giver en dårlig biologisk
balance i bassinet. Ved hjælp af en pumpe bør al vandet
filtreres mindst én gang i løbet af et par timer.
Bassinet skal være mindst 70- 80 cm. dybt, så man
undgår, at bassinet bundfryser om vinteren og overophedes
om sommeren. Denne dybde er også ideel
til de fleste former for nøkkeroser.

Dette er en duskfredløs. Den vokser i
min bæk, men jeg har aldrig vidst hvad
det var for en blomst......

Den spiselige have ........
Hindbær i whisky-tønden......
2010
Vilde hindbær vokser i lysninger i skoven. De
vækstforhold skal man prøve at give havens hindbær.
Det vil sige, at jorden helst skal være god
muldjord, som gerne må være sur, men samtidigt
veldrænet. Jo mere skovbundsagtig jorden er, des
bedre. En årlig tilførsel af kompost, grøngødning,
blade etc. vil være kærkommen. Behovet
for næringsstoffer er ret lavt. På en god jord vil en
kompostmængde på 2–3 l/m2 være passende, med
forbehold for variationer.
Hindbær kan tåle lidt skygge, men også kun lidt,
der skal være sol det meste af dagen i hindbærbedet
for at få aromatiske bær. Der skal også være læ, så
bierne kan lide at gå på arbejde.
De efterårsbærende hindbær er nemme at beskære. De vokser frem og får bær samme år, så hvert forår i
marts fjernes de gamle skud, og de nye skud tyndes, når de er 30–40 cm høje.
Fersken 2009
I Danmark kan man også dyrke fersken. Men blomsterne
kommer så tidligt, at der nogle år ikke rigtigt er insekter til
at bestøve dem. Her er det fornuftigt at håndbestøve blomsterne,
hvis man vil have frugter. En anden ulempe er, at
blomst og frugt er meget ømtålelige overfor frost, hvilket er
typisk om natten i det danske forår. I de år, hvor nattefrosten
ikke er for streng, blæsten ikke for hård og solen skinner om
sommeren (tjah, det sker da somme tider …), så kan man
få fantastiske ferskner fra egen have, der nogenlunde er på
højde med ferskner, man kan købe i Sydeuropa.
Ferskentræet vokser bedst i kalkrig lerjord, der er
løs, varm og fugtig. Og jeg har fundet ud af at man
ikke skal overbruse sit træ med koldt vand fra hanen,
så smider det sine frugter. Mit ferskentræ hedder
”Red haven”

Dværgfrugttræer. 2009
Æbler og pærer der podes på langsomtvoksende
stammer, og er egnet til at plante i krukker.
Mit pæretræ hedder Lyra og æbletræet er et Discovery.
Lyra lider af pærerust og jeg ved ikke hvad jeg
skal gøre ved det. Gode ideer modtages
Passionsfrugt findes i varianter med forskelligt farvede frugter. Den variant, der er vist
billeder af på denne side, lilla passionsfrugt, Passiflora edulis, får grønne frugter, der
som modne bliver lilla. Frugterne er aflangt runde og har størrelse som store blommer.
Passionsfrugt gror frodigt i tropisk klima, og stammer fra området fra det sydlige Brasilien
til det nordlige Argentina. Her i landet dyrkes den bedst i drivhus, da den kræver en
del varme, og modne frugter fordrer en lang vækstsæson.
Passionsfrugt kan sås tidligt på året sammen med peber, aubergine og lignende. Frøene
kan med fordel lægges i blød i stuevarmt vand natten over.
Passionsfrugt er flerårig, og kan gerne overvintres frostfrit. Den tåler dog let frost (-6
°C). Den lilla variant bærer normalt ikke frugt første sæson. De flotte blomster bliver
5-7 cm. store, og sidder enkeltvis. Lilla passionsfrugt har selvfertile blomster, og kan i
modsætning til f.eks. gul passionsfrugt selvbestøve.
Planten gror vitalt som en slyngplante, og kræver støtte og evt. opbinding. Selvom passionsfrugt
er flerårig, bliver den dog sjældent mere end 5-7 år gammel.

Forhaven.....
Forhaven er lavet i 2009. Den er japansk inspireret, med granithav og små øer med træer og
bunddække. Det er svært at se hvordan det bliver for det kræver megen tilvoksning inden jeg
kan kalde mig færdig her
Træerne i forhaven er: Taks, dukkeelm, dværgløn, trådcypres og et pyramidetræ. Hen af vejen
skal taks, trådcypres og dukkeelm beskæres så de ligner japanske minitræer. Pyramidetræet er
udstifttet i år, da det ikke rigtig ville vokse.
Som bunddække er brugt: Trædebregne, timian, og
gummipude. Med tiden vil det dække hele ”øen” så
den bliver grøn og frodig.....håber jeg.
Den lille trædebregne imponerer meget. Den vil nok ende med at blive den dominerende bunddækkeplante.
Gummipuden er også flot. Timian skal nok begrænses i væksten da for meget bliver
mindre pænt at se på.

Jeg har fået 2 hvide
clematis der skal klatre
op ad det nye hegn ved
forhaven. De er småblomstrede
snehvide og
hedder Clematis montana
Grandiflora alba.
2009: Nu er forhaven færdiganlagt.
Der er opsat et
rækværk til afskærmning
og til at klatre op af dette
er sat hvide klematisser.
Nu mangler vi bare at se
det vokse sig stort og flot.
Til sommer skal vi muligvis
have opsat et lille hegn
foran granitøerne, men det
får vi at se til den tid.
2010: Her ses forhaven 1 år efter.
Nu er klematisserne store og gror op
mellem hegnet. De har ikke blomstet
i år, men det gør de nok næste år, og
så kommer der et billede mere. Læg
lige mærke til at hækplanten faktisk
har vokset et godt stykke på 1 år.
Indkørslen er blevet min stolthed. Den
er blevet mægtig flot. Så flot at folk faktisk
kopierer den hjemme hos sig selv.
Nu mangler hæk og have bare at gro lidt
mere til så er det superflot.

Forkultivering.....
Forkultivering er et begreb, som jeg aldrig har haft den store erfaring eller succes med,
så det mysterium vil jeg forsøge at dygtiggøre mig lidt i de næste par år.
Jeg har valg at forkultivere chili, ananaskirsebær og tomatilloer, som senere skal udplantes
i drivhuset og vil prøve at høste lidt erfaring på dette område.
Af blomster har jeg valgt at forkultivere stolt kavaler og kæmpeverbena, som senere
skal udplantes i krukker......om alt går vel. (2011)
Peber og chili er det nødvendigt at så allerede i februar for at få en lang vækstsæson og
mange modne frugter
Jeg sår frøene i spiremuld i små spagnumpotter og skal sørge for at holde dem fugtige, men ikke
våde. Man dækker dem over med hvide plasticposer, så de ikke tørrer ud, dog undtagen når solen
står lige på, og sørger for at de får så meget af lyset som muligt, for i den næste måneds tid er det
lys, der er den begrænsende faktor og ikke varme. Jeg er startet med at sætte dem i vinduet i Majas
værelse, så må vi se om det går....
Plasten skal være på, mens de fremspirende kimplanter stadig har rund
nakke. Så snart bladene begynder at røre på sig, men stadig har en bøjet
nakke, skal plasten af. Hvis man kommer en halv dag for sent, tager planterne
varig skade, da de bliver ranglede.
Lys er den begrænsende faktor i februar og marts. Planterne strækker
sig efter det, og bliver lange og ranglede, hvis der er ubalance
mellem lys og varme
Chilien er det eneste frø som bliver sået inde i vindueskarmen. De øvrige bliver
sået fra sidst i marts i drivhuset. Dog har kæmpeverbenaen ligget i køleskabet
i hele februar måned og skal sås inde i marts. Efter en uge skal frøene
så sættes ud i drivhuset til forsat spiring derude.
Ananaskirsebærret skal sås i drivhuset sidst i marts.
Tomatillo og stolt kavaler skal sås i drivhuset i april måned.
Chilien stod i Majas værelse og er spiret som planlagt. Stolt
kavaler blev sat på gulvvarmen ude i entreen og den er nærmest
eksploderet så hurtigt gik det med at spire. Kæmpeverbenaen er
der ikke sket noget med endnu. Den har stået 1 mdr. i køleskab,
en uge i stuevindue og er nu sat i drivhuset i den næste uge.
Sker der heller ikke noget her vil jeg prøve at sætte den udenfor
i kulden. På grund af den store succes med stolt kavaler, har jeg
også flyttet tomatillo og ananaskirsebær ud på det varme entregulv,
så må vi se hvad der sker....måske ender kæmpeverbenaen
også der.....
Det er lykkedes pænt at få alle mine frø til spiring. Dog skal jeg nok vente
lige 14 dage længere til næste år med stolt kavaler, for den er nærmest forvokset.
Kæmpeverbenaen er en stor succes selv om den stod i laaaaang tid
uden at der skete det store.

Ønskesedlen....
Kapers er en aromatisk plante og en lægeurt. Fra planten spiser man de aromatiske
blomsterknopper kaldet kapers, og sjældnere selve frugten kaldet kapersbær.
Det er ikke lykkedes at få dem til at spire så det arbejder jeg stadig på
Behøver et varmt klima, og kan
derfor kun dyrkes indendøre eller i
drivhus.
Sås fra april-juni i sandblandet
jord. Bemærk at det kan tage 3-6
måneder før frøene begynder at
gro.
Planten er en lille busk med flade eller hængende grene.
Selvom planten typisk vokser på klipper, kan den sagtens dyrkes
i jord, men den tilpasser sig også dyrkning i potter og på
terrasser. Vandes moderat. Blomstrer fra maj til oktober. Det
anbefales at planten stilles i fuld sol eller mindst i halvskygge
og i læ, hvis den vokser i kolde områder. Planten går i dvale i
løbet af årets kolde måneder. Midt om foråret genoptager planten
sin vegetative aktivitet og blomstrer igen. Blomstringen
fortsætter hele sommeren, hvis forholdene fugtmæssigt er gunstige.
Sidst på sommeren intensiveres blomstringen og aftager
herefter gradvist til det bliver efterår.
Veronica spicata 'Fairytale'
Aks-ærenpris der er det nye
must i min have.... Jeg skal
bare lige finde den først.
Origanum rotundifolium 'Kent
Beauty' er en rigtig flot og
lidt anderledes merian. 'Kent
Beauty' bruges ikke som krydderurt,
men dyrkes udelukkende
på grund af prydværdien.
Origanum 'Kent Beauty' har
de mest fantastiske grønne og
rosa nuancer og er særdeles
velegnet til at tørre, i kranse
og dekorationer.
Origanum trives bedst i fuld
sol og i en veldrænet jord.
Plant denne origanum i ampler
eller på kanten af muren, hvor
den rigtig kan få lov at hænge
ned.
Klippes tilbage efter blomstringen.

Planteangreb.....
Meldug:
Behandling:
4l. vand
1 spsk bagepulver
10 dråber opvaskemiddel
2 dl mælk
Sprøjtes på hele planten. Helst inden angrebet
da det ikke fjerner gammel meldug men forhindrer
nyt. Fungerer bedst som forebyggende.
Bladlus:
Behandling:
Det absolut bedste middel mod bladlus, både
grønne og sorte, er, når solen skinner/bager fra
en skyfri himmel, at sprøjte de angrebne planter
med skummetmælk. Sprøjtning skal foregå i
direkte solskin på blade, blomster og stængler.
Skummetmælken vil da blive sur, og det kan
lusene slet ikke lide. Det ser ikke ud til at skade
mariehønsene. Det er en billig og, for alt andet
end lusene, en harmløs og økologisk metode.
Bladlus:
Behandling:
2l vand
1 dl. brun sæbe
2 spsk kogesprit.
Det er bedst hvis man kan spule planten ren
med kold vand eller lade mariehønsene tage
sig af problemet, men dette sprøjtemiddel
kan også virke, blot skal man være varsom
da sprit kan ødelægge nogle planter. Lad
aldrig sprøjtemidlet komme i nærheden af
plantens rødder.
Myreangreb i krukkerne:
For at forhindre myrer i krukkerne kan man lægge
et stykke ukrudtsdug eller anden fiberdug, ca.
20 gange 20 cm (afhængig af pottens størrelse),
nederst i krukken. Ovenpå kommer der et lag
potteskår og sten, evt. leca og så til sidst jord/pottemuld.
Det har vist sig yderst effektivt, og når potterne
står på krukkefødder, er der yderligere den gevinst,
at jorden ikke løber ud med vandingsvandet.

Månedernes gøremål:
Januar:
Blåregnens sideskud klippes ind til ca. 5-10
cm. Kæmpeverbenaen skal sås og efter en
uge sættes på køl i en måneds tid. Vindruen i
haven beskæres
Februar:
Forkultivering af chili, og ananaskirsebær.
Marts:
Græsset gødes første gang. Evt gives kalk.
De gamle skud fra hindbærrene fjernes.
Der skal forkultiveres sommerblomster.
April:
Lavendel klippes ned
Maj:
Drivhuset klargøres
Toxan plænerens vandes ud i græssset
som gødes anden gang.
Der sprøjtes på alle gangarealerne.
Juni:
Buskbom klippes første gang.
Hækkene klippes. Sommerbeskæring af vindruer.
Juli:
Græsset gødes 3. gang.
Buskbom klippes
August
Blåregnens sideskud klippes ned til
ca. 20 cm.
Buskbom klippes
September:
Buskbom klippes. Der skal tages frø af tomater,
chili, tomatillo og annanaskirsebær
og tørres til næste år.
Oktober:
Hækkene klippes.
Vinterbeskæring af vindruer.
Drivhuset vinterklargøres.
Lyngen skæres tilbage.
November:
December: