her - Rønnow Arkitekter A/S

side 32
Brand og bombardementer
Rønnow Arkitekter
Gammel Mønt 41
Gammel Mønt 41 er et stort og prægtigt
hjørnehus, som blev opført hurtigt efter
den store københavnske brand, som rasede
i 3 døgn i oktober 1728 og ødelagde
næsten 1/3 af byen. Genopbygningsarbejdet
var overvældende og blev naturligt
nok noget standardiseret. Datidens
bedste arkitekter, blandt andet J. C. krieger,
tegnede forbilleder.
Bygningerne fra denne periode kalder vi i
dag ”ildebrandshuse” og de er blandt andet
karakteriseret ved de markante hvidmalede
gesimser og gavlkviste. For brandsikkerhedens
skyld skulle husfacaderne være
grundmurede, men dette lovkrav måtte
hurtigt opgives af økonomiske årsager.
Man fik lov at bygge i bindingsværk. Det
skulle dog ikke markere sig polykromt som
i renæssancen, men gå i et med de murede
tavl.
Senere fulgte endnu to store brande – i
1795 og senest i 1807, som følge af englændernes
bombardement. også efter
disse brande var det den tids førende
arkitekter, C. F. Harsdorff respektive C. F.
Hansen, der kom til at præge arkitekturen
i genopbygningen.
Således er det fine hus på hjørnet af Gammel
Mønt og Møntergade en lille brik i den
gennem katastrofer skabte markante
tredelte københavnske byarkitektur, som
endnu i dag er let aflæselig og vigtig at
værne om.
Da karsten Rønnows tegnestue begyndte
restaureringen af Gammel Mønt 41,
havde bygningen helt mistet mange af
sine karakteristiske arkitektoniske træk.
i det hele taget havde huset lidt meget i
løbet af de 250 år, der var gået siden opførelsen.
Med baggrund i vor historiske viden og
erfaringer fra restaurering af andre ”ildebrandshuse”
blandt andet på Gråbrødretorv
og i Landemærket, er det lykkedes
at retablere Gammel Mønt 41. Huset er
nu igen en fornem repræsentant for den
bygningstype, som dominerede københavn
fra 1728 til 1795.
i 1983 modtog vi europa nostra prisen
og blev præmieret af københavns kommune
for en vellykket restaurering af det
gamle bygningsværk.