Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

synes tvivlsom (Elbo I, 3 i), tør man, den senere af dette Herred benyttede Hane tagen i Betragtning,
ogsaa her regne med, at det drejer sig om denne Fugl. Gruppen kan afsluttes med at omtale Fremstillingen
af en Busk af tre Fjer, stukne i en Slags krydsformet F odstykke (Fjære I og II, 23 c og e).
For Fiskenes Vedkommende bliver en Identifikation straks vanskeligere, for ikke at sige helt
umulig. I det følgende er hverken nævnt de Bølger, som, ofte paa uregelmæssig Vis, findes anbragte i
Feltet, eller Fiskens Retning mod Højre eller Venstre. Naar man har talt om tre over hverandre stillede
Aal (Hillerslev II og III, 8 g og h), er den stærkt indskaarne Halefinne sikkert neppe særlig bemærket,
idet en saadan jo ikke kan henføres til denne særprægede F isk. En Flynderart (Hundborg II, 10 d og e)
turde rimeligvis være kendelig. Ogsaa tre som Sild opfattede, sammenslyngede Fisk (Langelands
Sønder I, 11 h) og de to krydslagte Sletter (Slet III, 17 c) kan, det sidstnævnte Mærke betragtet som
»talende«, antages at være korrekt bestemte. Tre langnæbbede Fisk (Taasinge II, 18 e) maa vel nærmest
kaldes Hornfisk. Sallinglands Beliggenhed tyder paa, at Betegnelsen Sild med Rette kan gælde tre
Fisk uden særlige Kendetegn (Nørre i Salling II, 15 k). Iøvrigt forekommer en enkelt Fisk (Fjends II
og III, 4f og g, Møen I og II, 13 e og 30 a, Rinds I og II, 14 m og n, Ølstykke, 20 m), to (Rødding
II, 15 b) og tre, stillede i Trekant (Hindsholm II, 8 o). _ Denne F igurgruppe kan passende efterfølges
af en Salamander, omgivet af Flammer (Kjær II, 10l), tre Tudser (Tudse, 18 g) og et »Havuhyre«
andfuld II, 19i.
(V Figurer fra Planteriget opviser langtfra et saa stort Antal som Dyrenes. Helt heraldiske er tre
Lillier (Holmans, 9 h), et »oprevet« Træ (Baag I, 1 m, Skads, 15 n), et paa en stiliseret Høj voksende
Træ, bærende Frugter og Blomster (Mols, 12 q) samt paa Sæt og Vis en Tjørnebusk (Torne II, 28 a_c),
i et tidligere Segl (T orne I, 27 m og n) strengere heraldisk stiliseret og da fremstillet saaledes, at man
nærmest - om det da ikke drejede sig om et talende Mærke _ vilde mene at have et Egetræ for sig.
Ogsaa »voksende«, helt naturalistiske Træer forekommer, eventuelt i Forbindelse med andre Figurer
og da ikke omtalt her, nemlig et enkelt Træ (Baag II, 1 n, Hindsted I og II, 8 p og 9 a), forneden »ledsaget
af« to Roser (Bjeverskov III, 2 c), tre Træer (Sokkelund, 17 e, Lunde I, 12 b) og et ikke nærmere
kendeligt Antal (Lunde II og III, 12 c og d). Hertil slutter sig en voksende Bregne (Bregne 22 d).
En stærkt forenklet »Lyngbusk«, over Initialer (Nørlyng I, 13 n) bliver senere til en naturalistisk
Gruppe af saadanne Buske (Nørlyng III, 13 p). Samme Plante (Sønderlyng I, 18 b) vilde neppe være
kendelig, om ikke Herredets Navn gav Forklaringen, hvilket iøvrigt ogsaa kunde siges at gælde Fremstillingen
i Nørlyng Herreds ældste Segl. En Gren med to Blomster og tre Blade (Skam III, 16 c),
tre voksende Aks (Fjends IV, 4 h) og et paa højst forskellig Maade stiliseret Neg (Halmstad I-III,
24 i-1) skal endvidere nævnes paa dette Sted. Tre Agern, udadvendte, samlede med Stilkene og stillede
som et nedadvendt Gaffelkors (Tyrsting I, 18 m), indadvendte, uden Stilke og stillede som et sædvanligt
Gaffelkors (T yrsting II, 18 n), denne Betegnelse i begge Tilfælde dog at opfatte cum grano salis, samt
tre Bygkorn (Malt, 12 h), der her - tilmed i Skjold - virkelig er anbragte som dette ganske særlige
»Kors«, falder godt ind under heraldisk Stil, hvilket ligeledes gælder en »bjælkevis lagt« Gren, hvoraf
opstaar en Stilk med et enkelt Agern (Nørre i Salling I, 15 i), og en Stamme med tre saadanne, her i
Forbindelse med Bogstavet G (Ginding I, 5 m). En Stilk med to Egeblade og tre Agern (Ginding III,
5 o) viser Overgang til ren Naturalisme, hvor stilfuld denne Fremstilling iøvrigt end maa siges at være.
Medens kun en eneste af Landets Købstæder ~ Nykjøbing i Sjælland - valgte Maane og Stjerner
som egentligt Mærke, idet der her ses ganske bort fra rent dekorative Bifigurer af denne Art, viser
flere Herredssegl disse Himmeltegn. Saaledes ses en femoddet Stjerne, »lagt paa« koncentriske,
cirkulære Bølgelinier og maaske, efter visse heraldiske Mønstre (»Sporehjulet«), gennembrudt i Centrum,
om der da ikke blot forefindes Mærke af Gravørens Passer (Ods I, 14 d), senere stillet i en femdelt
Ramme (Ods II, 14 e), en seksoddet Stjerne (Bornholms Vester, 2 i, Bølling I, 3 a), en saadan over to
»Bølger« (Vandfuld I, 19 g og h) og »lagt paa« en solformet Figur, mellem hvis bølgede Straaler smaa
Hjerter er anbragte (Bølling 511, 3 b), endvidere en seksoddet Stjerne, omfattet af en tiltagende Maane
(Nørre, Dyrs I og II, 3 e og f) og samme Kombination, dog med - ikke helt regelmæssigt stillet ­
nedadvendt Maane (Hjerm I, 9 c og d). En Fremstilling, der utvivlsomt skal opfattes som Skyer
(Himle I og II, 25 d og e) er vistnok helt enestaaende.
De arkitekturale Fremstillinger spiller, som venteligt er, kun en beskeden Rolle her. Hyppigst
ses en Kirkebygning (Amager, 1 f, Børglum I og II, 3 c og d, Fakse II, 3 n, Jerslev, 10 i, Merløse,
2* 11