Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

en hosstaaende latinsk Sentens, som nedenfor omtalt, forklarer, at Christi Kors er Livets Anker. Til
disse F remstillinger slutter sig det fra talrige Præstemænds Segl kendte Kors med den derpaa ophængte
Slange (Sømme, 17 p), saa ofte benyttet i det 16. og 17. Aarhundrede.
Idet Plovmanden (Laalands Nørre II og III, 11 c og d) ogi endnu højere Grad de to Roere (Slagelse,
16 g) kun kan betragtes som Led i en kombineret Fremstilling, bliver Rytteren (Gjørding I og II,
6e og f) en Ener, hvad angaar Gengivelsen af menneskelige Skikkelser. Her kan følgerigtigt
nævnes det utydelige Mandshoved (Vemmehøj I, 28 g og h), nu udslidt og saa lidet kendeligt, at det
efter Thiset°s Mening synes at forestille en Klippe, et Dødningehoved over to krydslagte Ben (Galten
III, 5 k og l), en Haand (Salling II, 15 g), et Hjerte (Hind I og II, 8 i og k) samt et saadant med Flammer
(Vor II, 20 h og i). _ En Arm, holdende en eller anden Genstand, er, som bekendt, en hyppigt
tilbagevendende heraldisk F oreteelse. Skønt den holdte Genstand i og for sig er den centrale Figur i
en saadan Komposition, maa det paa dette Sted _ uden at omtale Iklædningen _ være tilladt at nævne
Armen, hel eller kun fremtrædende som Underarm, holdende en Morgenstjerne (Jerlev, 10 g og h), et
Lys (Lysgaard II, 12 f), et Sværd (Salling III, 15 h, Vrads II, 20l), en Krumsabel (Slavs 16 h_k) og
en Fane (Øster Gønge, 24 h, Skyts II, 271, Ramsø, 14 k).
De danske Herredssegl viser en talrig Repræsentation for Dyreverdenen. Som det sig hør og
bør, skal her først nævnes Løven, elegant udført, i »opspringende« Stilling (Løve, 12 g), heraldisk set
nærmest almindeligt stillet oz oprejst, kronet, men mere klodset i Udførelsen (Ljunits II, 26f og g)
og endelig fremstillet uden Hoved, gaaende (Bare I, 21 k), venstrevendt1)gaaende (Bare II, 21 m)
samt opspringende (Bare III, 21 o). Endvidere træffes _ uden at uvæsentlig Dekoration her skal
omtales _ en Okse, fra Venstre fremvoksende i Skjold (Aars I, 1 a), venstrevendt staaende (Baarse II,
lp), gaaende (Oksie III og IV, 27 c og d), venstrevendt gaaende (Vester Gønge I, 24 e), to Okser,
gaaende hver til sin Side, delvis stillede bag hinanden (Oksie I og II, 26 n, 27 b), en Hest, springende
(Flakkebjerg I, 4 i), venstrevendt gaaende, med et Træ som Baggrund (Rønnebjerg II og III, 27 h og i),
et Æsel, gaaende (Sønder Asbo, 21 i) og sikkert den venstrevendte Forkrop af dette Dyr (Nørre Asbo,
21 f_h), en Hjort, gaaende (Falsters Nørre, 4 a), venstrevendt gaaende (Ginding II, 5 n), to Hjorte,
opspringende indefter mod et Træ (Sønder Dyrs I, 3g), en Bjørn, paa Ryggen bærende et Skjold,
hvori en Krone (F ers I, 22 i, 23 a) og, uden dette Tilbehør, »opstigende« mod Venstre (Fers II, 23 b),
en Ulv, venstrevendt, løbende? (Ulvborg IV, 19 f), en Ræv, springende med et Træ som Baggrund
(Kjær III, 10 m) og venstrevendt, lodret stillet, staaende (Refs, 14 l), et Vildsvin, springende (Fleskum
II, 5 c), venstrevendt springende (Galten II, 5 i), en Hare, springende (Harager I og II, 24 m, 25 a),
venstrevendt springende (Hassing III, 7 n) og endelig en Bæver, gaaende, med Træer som Baggrund
(Bjeverskov II, 2 b). _ Ogsaa enkelte Dele af Pattedyr forekommer, saaledes et Tyrehoved, »i Visir«
(Hornum II, 9 r), to Okse- eller Tyrehorn (Nørre Horne, 9 k, Øster Horne, 9 n, Hornum I, 9 q), et
Hundehoved (Hundborg I, 10 c) og et Bukkehoved sammen med Græs og Planter, en helt naturalistisk
Fremstilling (Hvetbo, 10 f), der ligesaa vel kunde henføres til de senere omtalte Seglbilleder af »landskabelig«
Karakter.
Blandt Fuglene indtager en i heraldisk Henseende fuldkommen korrekt udført Dobbeltørn (Arts
I og II, 1 k og l) en Særstilling, idet dog ogsaa en »flyvefærdig« Falk (Gislum I, 5 p) maa siges at være
af heraldisk Type, hvilket imidlertid ikke gælder en vis Høg, siddende (Høgs I og II, 25 g og h) og
venstrevendt siddende (Høgs III, 25 i). Hertil kommer Svanen, venstrevendt staaende (Falsters Sønder
I, 4 b), svømmende paa Bølger (Falsters Sønder II, 4 c, Bjærge i Fyen II, 2 e), fremstillet paa denne
Maade, men venstrevendt og bærende en Ring i sit Næb (Vends II, 20 a), en And, staaende (Andst,
lg), en Hane, staaende (Elbo II og III, 3 k og 1, Han III og IV, 7 c og d), venstrevendt staaende
(Hindborg I og II, 81 og m) og saaledes stillet, øverst paa en Lillie (Han II, 7 b), en Due, venstrevendt
siddende (Onse I_III, 27 e_g), en Krage, venstrevendt med venstre Fod løftet (Odense, 14 c), en
Pelikan, venstrevendt staaende med løftede Vinger og hakkende sig i Brystet (Fuglse, 5 g) og endelig
en Trane, staaende (Langelands Nørre I, 11 f), venstrevendt, holdende en Sten med den løftede venstre
Fod (Langelands Nørre II, 11 g). Denne sidste Fugl symboliserer saaledes først Aarvaagenheden ved
sin senere F remkomst. De i Herredsseglene forekommende Fugle er let kendelige. Naar en enkelts Art
10
1) Den højrevendte Stilling nævnes ikke.