Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

âigillum villanbä beritg. - 35 mm.
1556, 10. Nov., ad 27. Okt.-23. Dec., P. o. V., I. t.
R. & h. S.; 1610, 27. Marts, grønt V. i uf., Hyld. 83, 34;
1648, 27. Juni, P. o. V., Hyld. 106, 26; 1655, 24. Juli, P.
o. V. (Tavlo 29 c), Hyld. 127, 24; 1658, 10. April, P. o.
V., Skånska Kommissionen, Fullmakter 3 (Riksarkivet,
Stockholm).
VISKE HERRED
I. Ubestemmelig Figur.1)
[fi]gi[[11m (Dif“?) . e beretl). -ca. 45 mm.
den)2); 1610, 27. Febr., P. o. V. (Tavle 29 I), Hyld. 83,
21.
1) Fremstillet som almindeligt D i et senere Segl hos
Peringskiöld, Lagmän och häradshöfdingar, Genealogica
m. m. 71, pag. 164 (Riksarkivet, Stockholm). 2) Jvfr.
Fjære Herred II, Note 1. Almuen forsegler da kun med
en Række Bomærkesegl.
ØSTER HERRED1)
En Sankt Laurentius-Rist.
O Q' íancti [av|rencii| o(§t)er ber(ret?).
~ 37 mm.
1557, 25. Nov., P. o. V. (Tavle 29 d), I. t. R. & h. S.;
1560, 28. Aug., P. o. V. (Tavle 29 e), I. t. R. & h. S.
1542, 27. Aug., P. o. V., I. t. R. & h. S.; 1584, 23.
Febr., P. o. V., Hyld. 48, 19; 1610, 26. Marts, P. o. V.,
1) I Sk. B. og H. V. er Figuren i II (I er ikke omtalt) Hyld. 83, 14; 1636, 3. Okt., P. o. V. (to Breve)2), I. t.'R.
betragtet som ,,en nedadvendt Rist eller maaske en stiliseret
Halmvisk
& h. S.; 1648, 12. Juni, P. o. V. (Tavle 29 g), Hyld. 106,
11; 1655, 23. Juli, P. o. V., Hyld. 127, 16; s. A. og D., ad
II. Lignende Figur, ledsaget foroven af en seks­
12. Aug., P. o. V., K. & I. t. Sk. T., fol. 453; 1657, 9.
Nov., ad 12. Dec., P. o. V., K. & I. t. Sk. T., fol. 112;
Oddet S11 er ne 08 B0§StaVet D med en TVæ1`StaV1)- 1658, 5. April, P. o. V., Skånska Kommissionen, Full­
IWI I S S K E H E R R I S IN S E G E L makter 2 (Riksarkivet, Stockholm).
_ 33 mm- 1) Se Indledningen. Jvfr. Kancelliets Brevbøger 1584
-88, S. 339. 2) paa begge er Seglet paatrykt saaledes, at
1584, 15- M31`tS, P- O- V-, Hyld. 50, 27 (Gejstlighe- Risten er nedadvendt 0: med Haandtaget opad.
EFTERSKRIFT
For at undgaa Misforstaaelser bør det maaske fremhæves, at jeg, naar jeg under Omtalen af mine Regler
for Gengivelse af Omskrifter i Teksten anfører Tilsættelsen af (1) som et Udtryk for, at en virkeli g
Fejl forefindes, for visse Tilfældes Vedkommende har udtalt mig noget for rigoristisk. Meningen har været
at vise, at det forefundne, saaledes anmærkede Led, ofte utydeligt i det originale Segl og følgelig paa Afbildningen,
faktisk er i Overensstemmelse med Udgavens Tekst, og at en i denne af den mindre kyndige
Læser ellers eventuelt som Trykfejl opfattet Form maa skrives paa Gravørens, undtagelsesvis paa lokal
Sprogbrugs Regning. Udgiveren kan ikke forvente almindeligt Kendskab til den lejlighedsvis forekommende
Form Halmsta uden d, om ingen egentlig Fejl, dog en Anomali, kendetegnet som saadan ved det
omtalte (I). Her ~ og hvad Formen ,,Mielsta“ angaar - var den kritiske Anmærkning ikke absolut nødvendig.
Grændsetilfælde vil altid kunne diskuteres. Iøvrigt henvises til Redegørelsen for Brug af Ponçon'er,
se ,,Dansk Sigillografi“, Side 211 ff. Undertiden maa besynderlige Stavemaader betragtes som
,,Sætterfejl“, begaaede af Gravøren.
66