Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

INDLEDNING
Uden som Helhed at kunne staa paa Højde med danske Købstadssegl frembyder de Segl, der i
Tiden før Enevældens Indførelse benyttedes af Herrederne (supplerede af faatallige »Landssegl«), aldeles
ubestrideligt et saare værdifuldt Materiale, saa vel i sigillografisk som i kulturhistorisk Henseende. Det
ligger i Sagens Natur, at en forholdsvis primitiv Smag undertiden gør sig gældende. Adskillige af disse
Segl er dog fuldtud jævnbyrdige med kulturelt udviklede Samfunds. -- For den, der søger til nærværende
Arbejde, vil det være lønnende at gøre Bekendtskab med Indledningen til »Danske Købstæders
Segl indtil 1660«.
Selv om et ikke helt ringe Antal af Herredsseglene som eneste Udsmykning kun viser mere eller
mindre plumpt gengivne Bogstaver, prydes dog Størsteparten af BILLEDLIGE FREMSTILLINGER, sacrale
som profane, ofte vidnende om baade Fantasi og Opfindsomhed, i visse Tilfælde yderligere om virkelig
god Gravørteknik og Guldsmedekunst.
Ved Brev af 10. Februar 1447 tillod Kong Christoffer, at Løg Herred maatte føre en Løve i sit Segl,
en Ret, som blev stadfæstet ved aabent Brev af 8. Juli 15521).
Noget lignende kan sikkert ikke berettes om kongerigske Herredssegl. Med Hensyn til Valget
af Figurer henvises til nogle under Galt Herred fremsatte Bemærkninger.
Som venteligt er de bibelske Motiver i Mindretal. Man træffer den Korsfæstede (Hellum I,
8
2
a)2), den hellige Jomfru med Barnet (Fakse I, 3 m, Tybjerg 9I, 18 i, her med Bogstaverne V F 9:
Vor Frue, Skodborg, 16 e, Tølløse, 18 o), disse to Personer sammen med andre bibelske Figurer
(Bornholms Øster II, 2 l), en Kombination, der nærmere omtales nedenfor, samt forskellige Helgener:
Sankt Clemens med Anker (Bornholms Nørre, 2 g) og Sankt Laurentius med Rist (Stevns I, 17 g),
idet Bogstaverne S C og S L tjener til nærmere Oplysning, en Bisp eller Abbed med Krumstav og
Bog (Skrin), ledsaget af Initialerne S N (Bjeverskov I, 2 a), der maa opfattes som betegnende Sankt
Nicolai, skønt denne Helgen sædvanlig fremstilles bærende et Skib, endvidere en Mandsskikkelse med
Nøgle og Bog (Baarse I, 1 o), sikkert Sankt Peder, hvortil kommer den hellige Valborg, ledsaget af
Initialerne S V (Voldborg I, 20 e), samt en kronet Helgeninde med Bog og Palmegren (Bjerge i Skaane,
22 a og b). Langt tidligere figurerede Sankt Mathæus i Laalands Sigil (10 p), samtidig med at denne
Helgens Navn læses i Omskriften. Ski.kkelsen i det af Fejø og F æmø benyttede ærværdige Segl (4 d)
maa vel ogsaa henregnes til Helgenskaren. - En særlig Kombination vises, idet Sankt Laurentius
med Risten er fremstillet, halvvejs skjult, staaende bag et Skjold, hvori Jomfruen med Barnet, atter
delvis dækkede af et lille Skjold med Sankt Jacobs Billede (Bornholms Øster II, 2 1). Med Hensyn til
dette Segls maaske tvivlsomme Art henvises til Teksten. Iøvrigt tjener Købstaden Bønnes Segl fra
1584 til en vis Sammenligning. Det sidstnævnte Herreds tidligere Segl (2 k) viste de nævnte to Helgeners
Symboler _ Rist og Ibsskal - samt en Figur, der ganske utvivlsomt skal opfattes som et med
en Tværstreg forneden lukket M, betegnende Jomfru Maria. Laurentius-Risten (Øster, Blekinge, 29 g)
og Sankt Clemens' Anker (Stokkemarke, 30 c) ses endelig som eneste Mærke. En mere sublim Symbolik
-- Gudslammet, Agnus Dei _ træffes, som i Købstadsseglene, ogsaa her (Nim II, 13 g, Sunds I og II,
17 n og o, Gulland I-IV, 23 k-n, V, 24 a). Et Anker (Tune, 18 h) viser en dobbelt Symbolik, idet
1) Kancelliets Brevbøger 1551-55, Side 170. 2 ) rdene O Herred og Birk er ligesom Ordet Tavle udeladt
i det følgende.