Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

Ogsaa i nærværende Arbejde er stadig det MATERIALE angivet, i hvilket Seglet er udført: Voks
(V .) eller Papir over Voks (P. o. V.). Der træffes kun forholdsvis faa Eksempler paa Vokssegl, hængte
under Pergamentsbrev i Rem eller Snøre, eventuelt anbragte i en Kapsel af Træ, kun i et enkelt Tilfælde
(Hammer, 6 m) i Sølvkapsel, en Luksus, som kun de velhavende Købstæder kunde tillade sig.
Baade selve Seglfladens og »Klumpens« Farve er ligeledes stadig anført, f. Eks. grønt V. i brunt. Betegnelsen
ufarvet Voks (uf. V.) dækker ofte ikke definerbare F arvenuancer. - De saakaldte Papirssegl
(Papir over Voks) er altid anbragte paa Breve, skrevne paa Papir. At Taasinge i 1610 sætter et saadant
Segl paa Pergament, er en ren Undtagelse. Ved Fremgangsmaaden blev Signetet nedtrykt i et fugtigt
_ firkantet _ Stykke Papir med en tynd Vokskage som blødt Underlag og - stivnet - som Befæstelsesmiddel.
Dette Papirsstykke kan senere være affaldet. I saa Tilfælde viser den eventuelt tilbageblevne
Vokskage som oftest kun et mindre skarpt Aftryk af Signetet. Ikke sjældent aftrykkede man
Signetet direkte i en tynd Vokskage paa Papiret, idet et lille løst Stykke Papir derefter blev lagt over
som Beskyttelse, endnu undertiden i Behold. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken af de to Fremgangsmaader
man har anvendt. I enkelte Tilfælde er Signetet nedtrykt i Brevets Plica o: en nederst
ombøjet Kant, hvorunder Vokskagen blev paasat, i andre danner denne Plica Beskyttelsen for et
direkte i Voks foretaget N edtryk, betydelig mere effektiv end et løst Stykke Papir, men dog i det lange
Løb ikke tilstrækkeligt Værn for Seglet.
Selv om adskillige af denne Samlings Segl fremtræder skarpt og smukt, vidner Størsteparten
beklageligvis dels om manglende Øvelse hos den Person, hvem Beseglingen blev betroet, dels om
Tidens Ødelæggelse af et saare skørt Materiale. Det kan uden Overdrivelse siges, at Tidspunktet for
nærværende Arbejdes Udførelse ikke kunde have været udsat blot en Menneskealder. Talrige af disse
Segl er viede til Undergang.
Ligesom i Danske Købstæders Segl -- til hvis Indledning henvises for visse bemærkelsesværdige
Detaillers Vedkommende - angives Seglets STØRRELSE oz selve Seglfladens Diameter i mm, eventuelt
ovale eller paa anden Maade formede Segls Højde og Bredde, alt regnet efter Graveringens yderste
Grænse.
Medens det var ugørligt at nævne enhver FonEKoMs'r af ethvert Købstadssegl, er praktisk talt
alle de paatrufne Eksemplarer af Herredssegl anførte i denne Samling.
I Lighed med, hvad der er udtalt om SIGNETER i Indledningen til Købstadsseglene, falder en
Gruppering af Seglene efter Værksteder ogsaa udenfor nærværende Arbejdes Ramme. Det springer tit
i Øjnene, at et større eller mindre Antal Segl skyldes samme Mester. Dette er sikkert Tilfældet, hvad
angaar de af Bjeverskov, Fakse, Stevns og Tybjerg Herreder i 1584 benyttede Segl (Tavle 2 a, 3 m,
17 g og 18 i). Typen har inspireret den Mand, som udførte Voldborg Herreds først i 1610 paatrufne
Segl (T avle 20 e), hvis det da ikke drejer sig om en og samme Person. Ingen kan være i Tvivl om, at
de to falsterske Herreders monumentale Segl (Tavle 4 a og b) er udførte af samme Haand, hvilket f. Eks.
ligeledes gælder Rødding Herreds og Sallings Nørre Herreds Segl, begge med Aarstallet 1610 (Tavle
15 b og k). En Række Segl med Bogstaver i Skjolde er saa ens af Type, at de maa henføres til samme
Gravor, se iøvrigt særlige Bemærkninger under Galten Herred I, Note 2.
Med Hensyn til GENG1vELsER er den fotografiske Fremgangsmaade stadig benyttet. I det langt
overvejende Antal Tilfælde er Pladerne optagne efter de originale Segl, kun undtagelsesvis efter Afstøbning
af Segl eller Aftryk i Gibs, om Signetet da endnu er i Behold.