Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

Da Herredsseglene, som sagt, kun sjældent fandt Anvendelse, kan det ikke forbavse, at adskillige
kun er fundne i ET ENKELT EKSEMPLAR, som derfor nødvendigvis er gengivet, hvor slet Aftrykket
end viser sig at være. Naar det ses, at flere af de nu kun i Teksterne omtalte Segl ikke tør identificeres
med de paagældende Herreders først paatrufne, viser dette, at man ogsaa maa regne med Begrebet
INTET EKSEMPLAR FUNDET, saa meget mere som ogsaa beseglede Breve forlængst kan være gaaet tabt.
Forskellige Forhold gør sig gældende, hvad angaar DATERINGEN af de her behandlede Segl. ­
Det først kendte Herredssegl - det sønderjyske Kalslund Herreds ~ hænger under Pergamentsbrev
af 9. August 1365 (Bepert. [2771). Ogsaa de nærmest følgende maa henføres til Landet sønden Aa:
Hviding Herreds under Brev af 24. April 1385 (Repert. [3474, kun Brudstykker), suppleret med helt
Eksemplar fra 10. Maj 1434 (Repert [6693), og Højer Herreds under Brev af 22. Januar 1406 (Bepert.
[4735). Man bedes erindre, at alle sønderjyske Segl henvises til et særligt Bind. Møens Landssegl benyttes
1326 (Tavle 13 e), to i Breve nævnte Landssegl, Laalands fra 1390 - sikkert identisk med et Eksemplar
af langt senere Dato (Tavle 10 p) _ og Falsters fra 1414, er begge affaldne, Blekinges Landssegl anvendes
1445 (Tavle 22 c), men er betydeligt ældre. Hertil kommer Gullands berømte middelalderlige Segl
(Tavle 23 k). De følgende Aarstal henviser til en Omtale af kongerigske Herredssegl, som nu er affaldne
af Originaldokumenterne, om disse da simpelthen ikke kun kendes fra Afskrifter. Segl ses saaledes i
det 15. Aarhundrede omtalt som ført af efternævnte Herreder Vest og Øst for Sundet: Vester Horne
1440, Gønge og Øster Lisbjerg 1446, Hindborg 1459, Mols 1467, Albo 1470, Harager 1471, Ronnebjerg
1473, Fers 1478 (hænger ved Brevet, men er helt udslidt), Fauraas 1484 og Nim 1488. Henvisninger
til Repertoriet turde være overflødige. Det er neppe nødvendigt at bemærke, at man i de givne Tilfælde
kan have betjent sig af et Stempel fra et langt tidligere Tidspunkt. Om nogen virkelig Datering
er der selvsagt ikke Tale. Flere af de i ovennævnte Aar omtalte Segl har, som anført under de respektive
Herreder, maaske været Aftryk af samme Stempel, som benyttedes, hvad angaar paatrufne Segl under
Breve af senere Dato.
Da mere end en Stempelskærer og vel navnlig de mindre fremtrædende sikkert har været inspireret
af Forgængeres Arbejde, frembyder de foreliggende Segl ikke noget Materiale, som kan dateres med
virkelig Sikkerhed. Tavlerne viser dog nogle Segl, som man uden Tøven kan henføre til den sene Middelalder,
f. Eks. Andst Herreds (Tavle 1 g), Fæmøs (T avle 4 d), Gjørding Herreds (Tavle 6 e), Hatting
Herreds (Tavle 7 o), Vester Horne Herreds (T avle 9 l), Øster Horne Herreds (Tavle 9 n), Øster Lisbjerg
Herreds (Tavle 11 n), Mols Herreds (Tavle 12 q), Nim Herreds (Tavle 13 f), Skads Herreds (Tavle
15 n), Skodborg Herreds (Tavle 16 e), Tyrsting Herreds (Tavle 18 m), Bjerge Herreds i Skaane (Tavle
22 a), Fers Herreds (Tavle 22 i), Gønge Herreds (Tavle 24 b) og flere andre, de gullandske Segl ikke
at forglemme.
Overordentlig mange danske Herredssegl viser Aarstal som Led i Omskriften eller staaende i
selve Seglfeltet, undertiden kun markerede ved Tier og Ener, hvilket ikke anføres i det følgende. Her
skal først nævnes en Række spredte Aarstal, der viser det tilfældige Aar for Anskaffelsen af vedkommende
Signet, saaledes 1531 (Bregne, 22 d), 1535, ovenikøbet med Tilføjelsen »i Dimelug