Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

egentlig Betydning. For Herredsseglenes Vedkommende vil der iøvrigt ikke kunne tales om SEGLETS
ART. At Betegnelserne Sigillum, Sekret og Signet samt yderligere Segl eller Indsegl af Herrederne er
anvendt ganske i Flæng, maa betragtes som saa aldeles utvivlsomt, at der ingen Grund er til at søge
nogensomhelst Forklaring. Det er overflødigt at anføre Eksempler paa Ortografi eller Fejlstavninger
af de nævnte Ord.
Der er kun bevaret os nogle enkelte af de faatallige »Landssegl«, med hvilke Landstingenes Domme
besegledes, de foreliggende stammende fra Middelalderen. Som det ses nedenfor, kendes en Del Herredssegl
af betydelig ilde eller dog Omtalen af saadanne, idet deres ANVENDELSE nævnes i Teksten.
Allerede tidligt besegledes Herredernes skriftlige Udfærdigelser imidlertid blot med Fogedens og
Skriverens personlige Segl. En Gennemgang af utallige Tingsvidner o. l. viser, at dette ~ saaledes
som det da ogsaa siges i nedennævnte Kongebrev fra 1597 _ var den alt overvejende Sædvane, fra
hvilken der kun i yderst sjældne Tilfælde gjordes Undtagelse, uden at en nærmere Forklaring synes
at foreligge. Det ses, at Herredsseglets Anvendelse undtagelsesvis ligefrem blev paabudt. I et Missive
af 20. Oktober 1556 til Lensmændene skulde disse forfare, om Almuen ønskede, at der udstedtes Forbud
mod at udføre Korn. En saadan Begæring skulde da tages beskrevet under Herredets Segll). -_ Ved
Hyldingerne benyttedes som Hovedregel de respektive Herredssegl. Man tør maaske betragte dette
som et Udtryk for Herredets højtidelige Optræden. Mange af Hyldingsbrevene besegles ikke des mindre
kun med enkelte Personers Segl, ovenikøbet naar det kan betragtes som sikkert, at et Herredssegl
har været for Haanden, idet et saadant - kendt fra en senere Lejlighed _- i sin Omskrift netop viser
den paagældende Hyldings Aarstal. Naturligvis kan det tænkes, at et bestilt Signet ikke er blevet
færdigt til rette Tid. At man meget ofte skyndte sig med at anskaffe et Herredssegl i Anledning af de
forskellige Hyldinger, er sikkert og vist. I saa Tilfælde har man enten ønsket et tidligere anvendt
erstattet af et nyt, anskaffet et saadant af den simple Grund, at det ældre var bortkommet, eller slet
ikke ejet noget før. I 1637 blev Gønge Herred delt. At de to Herreders - Vester og Øster Gønges ­
for første Gang paatrufne Segl begge bærer Hyldingsaaret 1648 i Omskriften, er vel et uomstødeligt
Vidnesbyrd om, at man paa disse Steder i over en halv Snes Aar havde klaret sig uden at eje noget
Herredssegl. Adskillige i Omskrifterne daterede Herredssegl, hvis Aarstal ikke kan henføres til en ydre
Begivenhed, fortæller om en, Tid efter anden opstaaet Trang til Anskaffelsen af det synlige Tegn paa
Herredets Myndighed, blot saa uforklarlig sjældent paatruffet. I enkelte Tilfælde har Gejstligheden
benyttet det verdslige Herreds Segl under et Hyldingsbrev. Modsat har Herredet rent undtagelsesvis
betjent sig af et Sogne- eller Kirkesegl. Dette er i saa Fald ikke medtaget i nærværende Arbejde. Tilsidst
bør det ikke lades uomtalt, at Herredsseglet kan have været laant ud, om man saa maa sige.
J ungshoved Birk f. Eks. forsegler med Baarse Herreds Segl, som, trods dets Omskrift, i Teksten betegnes
»woris Birckis Inndsegle«.
Ifølge et aabent Brev af 29. April 1583 skulde Herredsseglet i hvert Herred i Sølvisborg Len
herefter holdes i 12 Herredsmænds Forvaring og ikke i Tingfogdens, idet Kongen finder det meget
betænkeligt, at Seglet forvares af en enkelt Mand. Herredsmændene fik dog ingen Magt til at besegle
noget, uden Tingfogden satte sit Segl hos2). Bestemmelsen kan passende anføres paa dette Sted, ligesom
der endelig her skal meddeles en vistnok enestaaende Tildragelse. Ved Missive af 7. Oktober 1597
til Lensmanden Knud Grubbe fik denne af Kongen, som havde erfaret, at de Øster Herreds Mænd i
Blekinge havde misbrugt deres Herredssegl, Besked om, at de herefter intet Herredssegl skal have,
men forsegle det, der forhandles inden Tinge, med Herredsfogedens og Herredsskriverens Segl, saaledes
som det er sædvanligt andensteds i Riget, hvorfor han straks skal tage Seglet (o: Signetet) til sig og
sende det til Kongen. Da Knud Grubbe imidlertid gik i Forbøn for Herredsmændene, fik han ved et
nyt Missive - dateret 30. Oktober 1598 _- Befaling til at lade dem faa Seglet igen »ved allerførste
Lejlighed«, en Naade, som Kongen tilstod i den F orhaabning, at de ikke mere vilde misbruge deta).
1) Kancelliets Brevbøger 1556-60, Side 49. *) Ssts. 1580-83, Side 667. ”) Ssts. 1596-1602, Side
213f og 340.
18