Selv om samme Mærke, forskelligt stiliseret og udstyret, stadig er benyttet af mange af Herrederne, har et bemærkelsesværdig stort Antal af disse en eller flere Gange valgt en hel ny Figurfremstilling. Naturligvis ses der i denne Forbindelse ganske bort fra rene Bifigurer og end mere fra Anvendelsen af simple Initialer. Over et halvt Hundrede Herreder (og Birker) har kun betjent sig af et og samme Signet; andre <strong>Segl</strong> kendes i hvert Fald ikke. I nogle Tilfælde har et Herred efter tidligere traditionsmæssigt at have reproduceret et ældre <strong>Segl</strong> derefter foretrukket en ny Fremstilling, saaledes afløses det tomme Felt, som omtalt med spirende Græs (Slet I og II), af to Fisk (Samme III), en ubestemmelig Figur (Hassing I og II) af en Hare (Samme III), to Okser (Oksie I og II) af en Okse (Samme III og IV). Man har endog ladet en først i to <strong>Segl</strong> benyttet Figur Tid efter anden afløse af to forskellige: en Slags heraldisk, bomærkelignende Figur (Ulvborg Iog II), en Borg (Samme III), en Ulv (SammeIV). Her kan endvidere nævnes en bomærkelignende Figur (Fjends I), Fisk over Bølger, der _ gentagen _ burde have vundet Hævd (Fjends II og III), men derefter Aks (Samme IV). Modsat holder man sig til samme Mærke, efter at et tidligere er forladt, et T-formet Antoniuskors, sikkert dog blot at opfatte som et dekorativt T oz Ting (Hillerslev I), tre Fisk (Samme II og III), Gren med Agern (Nørre i Salling I), tre Fisk (Samme II og III). I et Par Tilfælde genoptager man en tidligere Fremstilling, saaledes Gren med Agern, i Forbindelse med Bogstavet G (Ginding I), Hjort (Samme II), Gren med Agern (Samme III), Lyngbusk, over Initialer (Nørlyng I), tre Taarne (Samme II), Lyngbuske (Samme III). _ Som Eksempler paa to forskellige Fremstillinger kan nævnes en Okse (Aars I), en afgrenet Stamme (Samme II), Helgenfigur (Baarse I), Okse (Samme II), Høje eller Bjerge (Bjærge i Fyen I), Svane (Samme II), Vor Frue (Fakse I), Kirke (Samme II), Hest (Flakkebjerg I), Bjerg (Samme II), den Korsfæstede (Hellum I), Hjelm (Samme II), Holm (Hindsholm I), Fisk (Samme II), Plov (Hovlbjerg I), »hult« Bjerg (Samme II), Hundehoved (Hundborg I), Fisk over Bølger (Samme II), tre Fisk (Langelands Sønder I), Skib (Samme II), Plov (Nim I), Agnus Dei (Samme II), St. Laurentius (Stevns I), Skib (Samme II), Stjerne over Bølger (Vandfuld I), Havuhyre (Samme II), Helgeninde (Voldborg I), Talmonogram (Samme II), Armbørst (Vrads I), Arm med Sværd (Samme II), Okse (Vester Gønge I), Frederik 3.s Navnetræk (Samme II), Krone, over udslidt Figur (Ljunits I), Løve (Samme II), Mandshoved? (Vemmenhøg I), tre Kugler (Samme II). En Rive og en Fork (Onsild I) afløses af et Bogstavsegl (Samme II) og dette atter af et <strong>Segl</strong>, hvori en Plov (Samme III). _ Hertil kommer tre forskellige Fremstillinger: Helgen (Bjeverskov I), Bæver og Træer (Samme II), Træ og to Roser (Samme III), Økse og Le (Galten I), Vildsvin (Samme II), Dødningehoved (Samme III), bevokset Sump (Kjær I), Salamander (Samme II), Ræv og Træ (Samme III), Christi Monogram (Salling I), Haand (Samme II), Arm med Sværd (Samme III), Skampæl? (Skam I), Torturinstrumenter? (Samme II), Stængel med Blomster (Samme III). Ulvborg Herreds tre Fremstillinger er allerede nævnt. I visse Tilfælde er der et Slægtsskab mellem de forskellige Fremstillinger, saaledes Sankt Laurentius-Bisten, Ibskal og M (Bornholms Øster I), de tre Helgener (Samme II), en Flæskeside? (Fleskum I), et Vildsvin (Samme II), et Drikkehorn (Nørre Horne I), to Oksehorn (Samme II), to Drikkehorn (Øster Horne I), to Oksehorn (Samme II), to Oksehorn (Hornum I), et hornet Oksehoved (Samme II). En Detaille er i et enkelt Tilfælde ophøjet til eneste Mærke, idet et Skjold, hvori en Krone, over en Harve (Herrested I) afløses af Skjoldet med Kronen (Samme II). Ligesom Købstædernes Mærker Tid efter anden fandt Plads i SKJOLDE, hvorved Vaabener opstod, kom Skjoldet ogsaa paa Mode i Herredsseglene. To skaanske Herreder (Luggude I og Vemmenhøj I) viser allerede Skjold i meget tidlig Tid. BESKRIVELSERNE af Mærkerne er i Hovedsagen affattede efter det Princip, som blev fulgt i Udgaven af Købstadsseglene. Hvad OMSKRIFTERNE _ LEGENDERNE _ angaar, kan Herredernes <strong>Segl</strong> ikke staa Maal med Købstædernes. _ De ældgamle Landssegl viser naturligvis latinske Omskrifter: S' secretum terre Gothlandie eller blot Secretum Gothlandie, Sigillum de terra Møn, S' terre Blecungicensis, foreløbig kun disse anført, idet flere nævnes nedenfor i anden Forbindelse. Hertil slutter sig iøvrigt, men ganske vist 15
først sent, Omskrifterne Sigillum nomarchiael) Ringo(stadii, stadiensis)2), Endelsen helt udslidt, og Insulæ Tossingensis sigillum 1610. _ En Bække Omskrifter er affattede i en Blanding af Latin og Dansk. Det er næsten overflødigt at bemærke, at ortografiske Fejl stadig kommer igen, dog uden sigillografisk Interesse og kun Udtryk for Uvidenhed eller Gravørens Mangel paa Omtanke. Som Eksempler paa blandede Omskrifter anføres: Sigillum Ingelstads Herit, Sigilum de Nørre Hærit. Ordet Herred forekommer ogsaa i latinske Tekster, f. Eks. Scriptum sub sigillo nostri hæryth (o: Kalslund), 9. Aug. 1365 (Repert. [2771). Enkelte Gange suppleres Ordet Herred, hvis Stavemaade stadig varieres, med latinske Betegnelser, saaledes Sigillum territorii Wendts Herret, Sigillum provincie Berghe Herit, Insignium (l) provinciæ Bog Herret. Ogsaa naar en dansk Omskrift begynder med et S (S'), som Forkortelse af sigillum eller secretum, kan der selvsagt tales om en Blanding af Latin og Dansk. Som en særlig Affattelse skal nævnes Omskriften Hic Hare Herid Inhabitantibus, idet det første Ord, om det er rigtig anvendt, maa opfattes som betydende her, altsaa »Her _ underforstaaet et <strong>Segl</strong>_ (til Brug) for Harre Herreds Indbyggere«. Man vilde unægtelig have foretrukket det demonstrative Pronomens Neutrumsform, altsaa hoc (dette o: <strong>Segl</strong>), svarende til sigillum.' Af andre enkeltstaaende Omskrifter nævnes Secretum Jerlef Herret Valete, In provincia Fiare Herrit 1573. _ En lang Række Omskrifter giver Oplysninger om Beliggenheden, f. Eks. Sømme »i Sielland«, Vester »paa Bornholm«, Nørre »in insula Bornholm«, Fuglse »y Laaland«, Sønder »paa Langeland«, hvis man da ikke har foretrukket en snævrere Angivelse: Arts »i Kallundborge Len«, Børglum »i Wendsøssel
- Page 1 and 2: DA KE HERREDERS SEGL INDTIL 1660 HE
- Page 3 and 4: L. M. BAAT H TILEGNET MED TAK FOR M
- Page 5 and 6: FORKOBTELSER A. M. = Den Arnemagnæ
- Page 7 and 8: en hosstaaende latinsk Sentens, som
- Page 9 and 10: 12 i, Vennebjerg, 20 b), stillet me
- Page 11: særligt Tegn under et lille Blad (
- Page 15 and 16: egentlig Betydning. For Herredssegl
- Page 17 and 18: Ogsaa i nærværende Arbejde er sta
- Page 19 and 20: piret, Hyld. 96, 37; 1655, 13. Sept
- Page 21 and 22: o. V., I. t. R. & h. S.; 1610, 20.
- Page 23 and 24: 1648, 20. Juni, P. o. V. (Tavle 3 h
- Page 25 and 26: ll. Ligeledes Renæssanceskjold. F|
- Page 27 and 28: Il. Hesten galopperer mod Venstre,
- Page 29 and 30: HASSING HERRED I. En, nederst med e
- Page 31 and 32: gurer; en Række Træer foroven og
- Page 33 and 34: HORNUM HERRED l. Et Par Oksehorn. H
- Page 35 and 36: Brev af 1390, 3. Aug., paa Pergamen
- Page 37 and 38: 1) Ikke to I'er som angivet i D. B.
- Page 39 and 40: Brev af 1488, 31. Dec., paa Pergame
- Page 41 and 42: RAMSØ HERREDI) En af en fra Venstr
- Page 43 and 44: 1648, 20. Juni, P. o. V., (Tavle 15
- Page 45 and 46: I l.1) Et af fire smaa Rosetter kan
- Page 47 and 48: THoRsAGER (KALØ) BIRK Tre Strømme
- Page 49 and 50: VENDS HERRED1) I . Bogstavet W. Ren
- Page 51 and 52: Skaane: Albo, Nørre og Sønder Asb
- Page 53 and 54: ll. Et venstrevendt, halvt Æsel. S
- Page 55 and 56: II. En mod Venstre skraat opstigend
- Page 57 and 58: II.1) Ligeledes. Ulæselig Qmskrift
- Page 59 and 60: 1584, 7. Juni, P. o. V. (Tavle 25 i
- Page 61 and 62: 1524, 25. Juni, brunt V. (Tavle 27
- Page 63 and 64:
âigillum villanbä beritg. - 35 mm
- Page 65 and 66:
Tavle -11 _? 68 FORTEGNELSE OVER
- Page 67 and 68:
ment du domaine du blason, ainsi qu
- Page 69 and 70:
Après les dates donnees, nous cito
- Page 71 and 72:
KOLDING INDLEDNINGEN Dateringstavle
- Page 73 and 74:
l. (Tavle 32 a). 1351, 26. Juni, gu
- Page 75 and 76:
, J' IT] øf, ;7 _ _ ;*$__;__;_.;.>
- Page 77 and 78:
ll flQ, « . 'Q-. à; iäfly _ _ ."
- Page 79 and 80:
A ðÉff" f ; .V ` _ ' >17'1 ,. _ `
- Page 81 and 82:
0 få _ ." ,,-rf ,* ,f,_f af if-L:
- Page 83 and 84:
_,v Tavle 9 ' Ø \- .. 4 ' |_ ...|,
- Page 85 and 86:
a . ."' .Lç (_ , J, 1. “_ d 'U f
- Page 87 and 88:
I c d Tavle 13 ' , «í ü§:Ä f§
- Page 89 and 90:
* 7 Ö" $~,, ` ,"' 3: f§,|._,_ Ø
- Page 91 and 92:
,.. P q I Å Ta le a WJ " »;.._ "
- Page 93 and 94:
iyi' _/" -s 5.49 \ atå' ' > ' i r-
- Page 95 and 96:
` ` ~ _v '{_.í!'!'_”.\ _'“ 'xp
- Page 97 and 98:
_ » .x ::.ê«-I_`fi ,.§.__;l _.
- Page 99 and 100:
I Tavle a.. '_ 4-» ; ;1 Äjff _!-_
- Page 101 and 102:
.»~: “ `1"^ k »~ ,, 11 Å År G
- Page 103 and 104:
Ö Tavle 29 . i, 4 {r'-`Ä/ - _. f'
Change language