Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

Selv om samme Mærke, forskelligt stiliseret og udstyret, stadig er benyttet af mange af Herrederne,
har et bemærkelsesværdig stort Antal af disse en eller flere Gange valgt en hel ny Figurfremstilling.
Naturligvis ses der i denne Forbindelse ganske bort fra rene Bifigurer og end mere fra
Anvendelsen af simple Initialer. Over et halvt Hundrede Herreder (og Birker) har kun betjent sig af
et og samme Signet; andre Segl kendes i hvert Fald ikke. I nogle Tilfælde har et Herred efter tidligere
traditionsmæssigt at have reproduceret et ældre Segl derefter foretrukket en ny Fremstilling, saaledes
afløses det tomme Felt, som omtalt med spirende Græs (Slet I og II), af to Fisk (Samme III), en ubestemmelig
Figur (Hassing I og II) af en Hare (Samme III), to Okser (Oksie I og II) af en Okse (Samme
III og IV). Man har endog ladet en først i to Segl benyttet Figur Tid efter anden afløse af to forskellige:
en Slags heraldisk, bomærkelignende Figur (Ulvborg Iog II), en Borg (Samme III), en Ulv (SammeIV).
Her kan endvidere nævnes en bomærkelignende Figur (Fjends I), Fisk over Bølger, der _ gentagen _
burde have vundet Hævd (Fjends II og III), men derefter Aks (Samme IV). Modsat holder man sig
til samme Mærke, efter at et tidligere er forladt, et T-formet Antoniuskors, sikkert dog blot at opfatte
som et dekorativt T oz Ting (Hillerslev I), tre Fisk (Samme II og III), Gren med Agern (Nørre i Salling
I), tre Fisk (Samme II og III). I et Par Tilfælde genoptager man en tidligere Fremstilling, saaledes
Gren med Agern, i Forbindelse med Bogstavet G (Ginding I), Hjort (Samme II), Gren med Agern
(Samme III), Lyngbusk, over Initialer (Nørlyng I), tre Taarne (Samme II), Lyngbuske (Samme III).
_ Som Eksempler paa to forskellige Fremstillinger kan nævnes en Okse (Aars I), en afgrenet Stamme
(Samme II), Helgenfigur (Baarse I), Okse (Samme II), Høje eller Bjerge (Bjærge i Fyen I), Svane
(Samme II), Vor Frue (Fakse I), Kirke (Samme II), Hest (Flakkebjerg I), Bjerg (Samme II), den
Korsfæstede (Hellum I), Hjelm (Samme II), Holm (Hindsholm I), Fisk (Samme II), Plov (Hovlbjerg I),
»hult« Bjerg (Samme II), Hundehoved (Hundborg I), Fisk over Bølger (Samme II), tre Fisk (Langelands
Sønder I), Skib (Samme II), Plov (Nim I), Agnus Dei (Samme II), St. Laurentius (Stevns I),
Skib (Samme II), Stjerne over Bølger (Vandfuld I), Havuhyre (Samme II), Helgeninde (Voldborg I),
Talmonogram (Samme II), Armbørst (Vrads I), Arm med Sværd (Samme II), Okse (Vester Gønge I),
Frederik 3.s Navnetræk (Samme II), Krone, over udslidt Figur (Ljunits I), Løve (Samme II), Mandshoved?
(Vemmenhøg I), tre Kugler (Samme II). En Rive og en Fork (Onsild I) afløses af et Bogstavsegl
(Samme II) og dette atter af et Segl, hvori en Plov (Samme III). _ Hertil kommer tre forskellige
Fremstillinger: Helgen (Bjeverskov I), Bæver og Træer (Samme II), Træ og to Roser (Samme III),
Økse og Le (Galten I), Vildsvin (Samme II), Dødningehoved (Samme III), bevokset Sump (Kjær I),
Salamander (Samme II), Ræv og Træ (Samme III), Christi Monogram (Salling I), Haand (Samme II),
Arm med Sværd (Samme III), Skampæl? (Skam I), Torturinstrumenter? (Samme II), Stængel med
Blomster (Samme III). Ulvborg Herreds tre Fremstillinger er allerede nævnt. I visse Tilfælde er der
et Slægtsskab mellem de forskellige Fremstillinger, saaledes Sankt Laurentius-Bisten, Ibskal og M
(Bornholms Øster I), de tre Helgener (Samme II), en Flæskeside? (Fleskum I), et Vildsvin (Samme II),
et Drikkehorn (Nørre Horne I), to Oksehorn (Samme II), to Drikkehorn (Øster Horne I), to Oksehorn
(Samme II), to Oksehorn (Hornum I), et hornet Oksehoved (Samme II). En Detaille er i et enkelt
Tilfælde ophøjet til eneste Mærke, idet et Skjold, hvori en Krone, over en Harve (Herrested I)
afløses af Skjoldet med Kronen (Samme II).
Ligesom Købstædernes Mærker Tid efter anden fandt Plads i SKJOLDE, hvorved Vaabener opstod,
kom Skjoldet ogsaa paa Mode i Herredsseglene. To skaanske Herreder (Luggude I og Vemmenhøj I)
viser allerede Skjold i meget tidlig Tid.
BESKRIVELSERNE af Mærkerne er i Hovedsagen affattede efter det Princip, som blev fulgt i Udgaven
af Købstadsseglene.
Hvad OMSKRIFTERNE _ LEGENDERNE _ angaar, kan Herredernes Segl ikke staa Maal med Købstædernes.
_ De ældgamle Landssegl viser naturligvis latinske Omskrifter: S' secretum terre Gothlandie
eller blot Secretum Gothlandie, Sigillum de terra Møn, S' terre Blecungicensis, foreløbig kun
disse anført, idet flere nævnes nedenfor i anden Forbindelse. Hertil slutter sig iøvrigt, men ganske vist
15