Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

særligt Tegn under et lille Blad (Onsild II, 14 g) kan neppe opfattes som andet end et W (Wonsild),
Bogstaverne R H i en Fane (Ramsø, 14 k) skal endelig sikkert ogsaa betegne Herredets Navn. Et Talmonogram
(Voldborg II, 20 f) staar som et isoleret Fænomen. _ Af ganske anden Art er selvsagt Initialerne
I H S, der, ikke mindst naar henses til den traditionelt formede Kontraktionsstreg foroven, kun
kan opfattes som Christi Monogram (Salling I, 15 f), endvidere - uden Kontraktionsstreg (Sønder Herred
Dyrs II og Hovlbjerg II) samt ogsaa Frederik 3.s kronede Navnetræk (Vester Gønge II, 24 f og g).
Herredsfogeders Initialer skal omtales senere.
En lang Række Herreder har, som det let ses, ført direkte og regulært TALENDE. MÆRKER eller
F remstillinger, der paa mere eller mindre spidsfindig Vis hentyder til Navnet. Det skal straks siges, at
der i det følgende ikke tages nogetsomhelst Standpunkt, hvad en muligvis fuldkommen urigtig Etymologi
angaar.
Direkte talende er en Hammer (Hammer I og II), en Hane (Han I-IW, en Harve (Harre
I-IV), Horn, uanset Arten, det være sig Drikkehorn, Jagthorn eller almindelige Oksehorn, idet Antallet
ingen Rolle spiller og derfor ikke nævnes (Nørre Horne I-II, Vester Horne, Øster Horne I-II,
Horns i Sjælland, Horns i Jylland), en opspringende Løve (Løve), en Ræv (Refs), et Vildsvin, »Galt«
(Galten I I), tre Tudser (Tudse), Lyngbuske (Nørlyng III), en Bregne (Bregne), en Høg (Høgs I-III),
to Fisk af Arten Slette (Slet III). Dobbelttalende er en Bæver med Træer (Skov) som Baggrund
(Bjeverskov II), en Hare, springende i Græs eller Ager (Harager I og II) og et »hult« Bjerg (Hovlbjerg
I I) samt maaske ved første Øjekast ikke helt umiddelbart indlysende som talende Mærker: seks Høje,
»Bjerge« (Bjærge i Fyen), flere Træer, »en Lund« (Lunde I-III), en bevokset Sump, »et Kær« (Kjær I),
en Mose (sie) (Musse), Buskvækst, sikkert en Lyngbusk i ukendelig Skikkelse (Sønderlyng II, Nørlyng
I), tre Fjer (Fjære I og II), Bølgelinier, utvivlsomt at opfatte som Skyer, »Himmel« (Himle I og II)
og en Tornebusk, oprindelig, som tidligere nævnt, stiliseret saaledes, at Tvivl om Vækstens Art kunde
opstaa (Torne I og II). I flere Tilfælde gælder Fremstillingen kun Navnets sidste Stavelse, er altsaa
kun delvis talende, saaledes et Bjerg (Flakkebjerg II), en Holm (Hindsholm I) og tre Træer, »en
Lund« (Sokkelund), idet det jo i disse Tilfælde er den uvæsentlige Del af Navnet, som markeres billedligt.
Det modsatte kendes dog ogsaa, saaledes et Lys, holdt af Arm (Lysgaard II), et Hundehoved
(H undborg I) og en Ulv (Ulvborg IV). Ganske kuriøst havde sidstnævnte Herred tidligere ført en
Slags Borg (III) og da altsaa lagt Vægten paa den anden af Navnets Stavelser. Et Æsel eller F orkroppen
af et saadant, »Asen« (Nørre og Sønder Asbo, »Asenets Bo«) kræver straks større Forstaaelse.
F remstillinger, der snarere hentyder til Navnet eller en af dets Stavelser, kan gøre dette mere eller
mindre tydeligt, Etymologien stadig uomtalt. Her forekommer en And (Andst), en Hare, tysk Hase
(Hassing), en Hat (Hatting I_III), en Hjelm, tysk Helm (Hellum II), en eller to Hammere (Hammerum
I og II), en Hane (Hindborg, »Hønborg« (sic), I og II), to Horn eller et Oksehoved med saadanne
(Hornum I og II), en Træsko (Skovby), to Aarer (Aarstad), tre Aal?, paa tysk, som bekendt, udtalt
som Al, en Del af Fremstillingen (Albo I, III og IV), en eller to Okser (Oksie I-IV) og en Tønde
(Tøndersø I og II). Andre Figurer kan paa særlig Maade hentyde til Navnet, saaledes et Vildsvin,
»Flæsk« (Fleskum II, samme Herreds Segl I viser maaske en F læskeside), en Pelikan, Fugl (Fuglse) tre
Bygkorn (Malt), en Stjerne med fem Odder (Ods), et Neg (Halmstad I-III), en Søjle eller Pæl, som
man tør opfatte som en Skampæl (Skam I), afløst af to Torturinstrumenter? (II), et Skib uden Master,
men selvsagt med Stævn (Stevns), alt dog nævnt med Forbehold. Med de her nævnte Mærker in mente
fristes man næsten til at gaa saa vidt, at Korset (Gudme) kan betragtes som »talende«. - Det afstribede
Sigilfelt (N ørvangs I) og et Felt med smaa opvoksende Spidser nederst? (Slet I og II) er allerede
nævnt under Omtalen af Mærkernes Art. Til Slut skal anføres Fremstillingen af Tveje Merløse Kirkes
Tvilling-Taarne (Merløse) og af Jelling Kirke mellem de to Høje, først vist i F ugleperspektiv (Tørrild
I og II), Seglbilleder der, om ikke i Ordets heraldiske Betydning, dog indirekte »taler« om de t.o Herreder.
At Tranen, ovenikøbet ledsaget af Ordet Trane (Langelands Nørre I og II) hentyder til Tranekær
og at Fuglen er valgt netop af det Herred, hvis Stolthed nævnte Sted sikkert har været, kan passende
anføres i Forbindelse med de to foregaaende Herredsmærker.
14