Poul Bredo Grandjean: Danske Herreders Segl - Genstandskundskab

(Hindsholm I, 8 n), maa betragtes som set i F ugleperspektiv, skønt Kirken f. Eks. ses fra Siden. Forskellige
Vækster (Kjær I, 10 k) skal formentlig forestille en bevokset Sump, et Kær, og en lignende
Fremstilling, hvori en Hare dukker op i heraldisk venstre Side, en Mose (Musse, 13 d). Tre Bølger
(Thorsager, 18 f) er ene om udelukkende at repræsentere det vaade Element. Om et afstribet Seglfelt
(Nørvangs I, 14 a), hvad Thiset antyder som en Mulighed, virkelig skal vise en Vang, bliver svært
at fastslaa. Et helt glat _ »slet« -- Felt (Slet I og II, 17 a og b) kan opfattes som »talende« og dermed
identificeres, ogsaa hvis nogle smaa opstaaende Smaaspidser nederst i Feltet _ Thiset nævner denne
Mulighed _ skal betragtes som spirende Græs og saaledes fremstille en Slette.
En smal Bjælke (Fauraas I_IV, 22 e_h) repræsenterer de heraldiske Figurer i aller snævreste
F orstand. Til disse Figurer henregnes dog, som bekendt, ogsaa det »svævende« Kors (Gudme I og
II, 6 g og h), stillet under en Krone og »kantonneret« af fire Rosetter (Smørum, 17 d) samt et ligeledes
svævende Andreaskors (Luggude I_III, 26 h_k), maaske to som et saadant stillede Stave. Tre Kugler
i dekorativ Indfatning (Vemmenhøg II, 28 k) har været antagne for Høje, sete i F ugleperspektiv. En
særpræget, ikke helt uheraldisk Figur (Ulvborg I og II, 19 c og d) omtales paa sin Plads, ligesom
enkelte tvivlsomme Fremstillinger (Ringsted II, 14 p, Rougsø, 14 q, Viske I og II, 29 d_f).
At en lang Række beskedne Herredssegl kun viser BoGsTAvER kan ikke vække Forundring. Fra
tidlig Tid kendes et kronet g af gotisk Type (Gønge I_III, 24 b_d), medens et M (Medelstad I og II,
261 og m) og et S (Sorø, 17 f), begge ligeledes kronede, er af senere Datum. Et VV (Vends I, 19 h), et H
(Hjerm II, 9 e) og de sammensatte Bogstaver N W (Nørvangs II, 14 b), i alle tre Tilfælde dog anbragte
i elegante Skjolde, tyder ligeledes paa Lavmaalet af Opfindsomhed. Uden Skjold er Seglet med det
enkelte H (Hjerm III, 9 f) vel hele denne Samlings mindst bemærkelsesværdige. Disse Eksempler viser,
som det ses, blot Navnets Initial. Under de enkelte Beskrivelser er der ingen Grund til at forklare, at
H H f. Eks. betyder Hads Herred.
Man vil kunne henføre flere samtidig benyttede Bogstaver til tre Hovedgrupper: sammenføjede
(o: i Ligatur), sammensatte (-slyngede) og sammenstillede (jævnsides stillede). I Beglen
fremtræder Bogstaver baade som Angivelse af Navnet og af Betegnelsen for J urisdiktionen, H for
Herred, B for Birk. Det maa særligt anføres, at den enkelte af Navnets Stavelser kan være markeret
med Begyndelsesbogstav, saaledes Hasle: H L, Lysgaard: L G, Lisbjerg: L B og _ mindre logisk _
Antvorskov: A S. _ For den første Hovedgruppes Vedkommende har to Bogstaver en Stav fælles. Den
midterste af de tre lodrette Stave i to sammenføjede H'er er saaledes fælles for begge Bogstaver (Hads
Herred, 6 i, Hasle Herred II, 7 k, Hids Herred I og II, 8 c og d, Hjelmslev Herred, 9 b). Det ses let,
at samme F remgangsmaade er fulgt andensteds: F H (F ramlev Herred I og II, 5 d og e), N H (Ning
Herred I, 13 h), W H (Vor Herred I, 20 g), R H, det første Bogstav graveret omvendt (Rødding Herred
I, 15 a), A B (Antvorskov Birk I, 1 h) samt endvidere ogsaa, naar det gælder tre Bogstaver: V L H
(Vester Lisbjerg Herred, 11 l) og, med Markering af Stavelser, H L H (Hasle Herred, 7 i), T B H (Tybjerg
Herred II, 18 k), idet en Stav altsaa nu kan være fælles for tre Bogstaver. En særlig Kombination
viser Ø L H (Øster Lisbjerg Herred, 12 a). H har her den første Stav fælles med L og fremtræder samtidig
som Stregen gennem Ø, af gode Grunde vertikal. N L H (Nørlyng, 13 u) sammenføjes saaledes,
at den første lodrette Stav er fælles for alle tre Bogstaver, den anden for N og H som afsluttende Stav.
Kun i faa Tilfælde anvendes sammensatte (-slyngede) Bogstaver: G H (Gjern I og II, 6 c og d), M H
(Middelsom, 12 m), S H (Sabro I og II, 15 d og e), til hvilken Gruppe nærmest henhører Fremstillingen
af Initialerne L H (Lyng oz Sønderlyng II, 18 c), G H (Gislum II, 5 q) og C B (Kronborg Birk, 10 o).
Faa Eksempler kan ligeledes kun anføres paa sammenstillede Bogstaver: S H (Bornholms Sønder, 2 h),
W H (Wonsild o: Onsild IV, 14 i). I nogle Tilfælde foreligger en kombineret F remgangsmaade: A S B
(Antvorskov, 1 i), L G H (Lysgaard, 12 e), V L B (Vester Lisbjerg, 11 k). _ Undertiden er Bogstaver
kombinerede med Figurer: G og Agern (Ginding I, 5 m), to H'er omkring Hammer (Hammer I I, 6 l),
to H'er over ubestemmelig Figur (Hassing I, 7 l), to H'er over Antoniuskors (Hillerslev I, 8 a, se den
særlige Betydning under Beskrivelsen), et H under Jagthorn (Horns i Jylland, 9 p), Bogstaverne H B
(Hundborg) og T (Ting) henholdsvis over og under et Hundehoved (Hundborg I, 10 c), to H'er over
Fisk (Hundborg II, 10 d og e), N L H under Lyngplante (Nørlyng, 13 x), T i en Blomsterkrans (Taaslnge
I, 18 d), et Aks og et gotisk g (Gers II, 23 h), to Aks og Bogstaverne G H (Gers III, 23 i). Et
13