Opgaver: Velfærdssamfundet og dets placering

Velfærdssamfundet og dets finansiering, Danskuddannelse 2, modul 5 

Opgaver: Velfærdssamfundet og dets placering 

Indhold 

Introduktion til temaet Velfærdssamfundet og dets finansiering 

Opgave 1 Hvad betaler vi skat til? (Mindmap) 

Opgave 2 Sorteringsopgave 

Opgave 3 Holdets egne erfaringer med velfærdssamfundet 

Opgave 4 Velfærdssamfundet og dets finansiering - hvad betyder ordene? 

Opgave 5 Hvad er et velfærdssamfund? 

5A Hvad kan jeg gøre for samfundet, og hvad kan samfundet gøre 

for mig? 

5B Sprogopgave: hvad betyder ordene? 

Opgave 6 Hvad bruger vi skattepengene til? Læs en statistik. 

Opgave 7 Hvordan skal kommunernes penge fordeles? Diskuter, og lav et 

diagram. 

Opgave 8 Din kommunes udgifter (informationssøgning) 

Opgave 9 Udsagn om velfærdssamfundet (holdninger og argumenter) 

9A Hvad synes du? 

9B Diskuter med din gruppe 

9C Holdninger og argumenter. At se en sag fra flere sider. 

9D Fremlæg jeres argumenter for resten af klassen 

For-projekt: Det danske skattesystem og sort arbejde 

Opgave 10 Det danske skattesystem 

Opgave 11 Sort arbejde (4 tekster fra internettet) 

11A Find argumenter i teksterne 

11B Skriv svar 

Opgave 12 Interviewundersøgelse om sort arbejde 

Undervisning i kultur- og samfundsforhold 1

Projekt 

Opgave 13 Projekt 

Forberedelse 

Udførelse 


Efterbehandling 

Den mundtlige fremlæggelse 


Opgaver 

Opgave 1 Hvad betaler vi skat til? (Mindmap) 


Før Introducer opgaven ved at tegne en mindmap-skabelon på tavlen. Spørg 

holdet, hvad velfærdssamfundet betyder for os i dagligdagen. Skriv selv et 

eksempel, eventuelt med underemner på tavlen, fx sundhed og sygdom – 

læge/hospital/sundhedsplejerske. 

Under Lad kursisterne arbejde parvis med at få udfyldt et mindmap. Der må meget 

gerne udveksles ideer med andre par. 

Efter Tegn et stort mindmap på tavlen med alle kursisternes input. Fokus på 

betydningsafklaring af ukendte begreber. 

Formålet er at få skabt en solid fælles forståelsesramme mht., hvilke opgaver 

samfundet løfter, og desuden at få aktiveret kursistens eget ordforråd og 

udvidet det med de ord, de andre på holdet kender. 

Organisering Hold Par Hold 



Opgave 1 Hvad betaler vi skat til? Mindmap 

læge hospital 

Sundhed og sygdom 

Velfærdssamfundet 

Hvad betaler vi skat til? 


Opgave 2 Forslag til anvendelse 

Sorteringsøvelse 


Før Introducer til øvelsen ved at placere nogle af ordene fra klassens mindmap i 

de rigtige kasser. Husk at understrege, at man ikke nødvendigvis skal fylde 

alle kasser. 

Under Kursisterne arbejder sammen om opgaven i par eller små grupper, evt. i 

sproggrupper. 

Efter Øvelsen gennemgås med hele klassen. Er der uenighed om noget? Har nogen 

fået flere gode ideer undervejs? 

Organisering Hold Par/grupper Hold 


Opgave 2 Sorteringsøvelse 

Hvad passer sammen? 

Sorter ordene fra klassens mindmap i kasserne. 

Sundhed 

og sygdom 

læge 

hospital 

Kultur og 

fritid 

Anlæg og 

veje + 

trafik 


Retssystem Uddannelse 

og 

forskning 

Miljø Sociale 

ydelser 




Holdets egne erfaringer med velfærdssamfundet 

Før Snak med holdet om brug af et af velfærdssamfundets tilbud, som alle på 

holdet har erfaring med, fx folkeskolen, børneinstitutioner, danskundervisning 

eller andet. Det vil være forskelligt fra kursistgruppe til kursistgruppe, hvad 

der er interessant i den sammenhæng. 

Hvilke tilbud kan man bruge som almindelig borger? Herved får kursisterne 

præsenteret en masse gode emner, som de kan bruge i de interviews, de skal 

lave med hinanden. 

Hvordan er kursisternes erfaringer med brug af tilbuddene? Har de gode eller 

dårlige erfaringer – og hvorfor? Hvad kan man fx være tilfreds eller utilfreds 

med? (God eller dårlig service, ventetid, god eller dårlig tolkning, dyrt eller 

billigt, mange eller få muligheder at vælge imellem …). 

Lav et par eksempler på interviewspørgsmål sammen. 

Under Kursisterne interviewer hinanden to og to om deres og deres families brug af 

velfærdssamfundets tilbud og udfylder skemaet. 

Efter Kursisterne fortæller et andet par om hinanden. Bagefter tages et par 

eksempler op med hele holdet. 

Sproglig fokus: at kunne stille og besvare spørgsmål om personlige erfaringer 

med velfærdssamfundet. 

Organisering Hold Par Par + Par Hold 



Opgave 3 Holdets egne erfaringer med velfærdssamfundet 

Du skal lave et interview med en person i din gruppe og udfylde skemaet. 

Du skal finde ud af: 

- hvilke af velfærdssamfundets tilbud han/hun og hans/hendes familie bruger nu 

- hvilke tilbud de har brugt 

- hvordan det var at bruge tilbuddene 

- om han/hun er tilfreds/utilfreds erfaringer 

- hvorfor/hvorfor ikke? 

Tilbud Hvornår Erfaringer 




Velfærdssamfundet og dets finansiering – hvad betyder ordene? 

Før Lad kursisterne slå ordene op i ordbøger – både dansk-danske og på eget 

sprog - så de får nogle forskellige forklaringer på, hvad ordene betyder. De 

kan eventuelt slå ordene ”velfærd” og ”samfund” op separat. 

Under Klassen afklarer begreberne sammen på dansk på tavlen; ordforklaringer 

skrives på et enkelt dansk. 

Efter Kursisterne arbejder sammen i par om at finde eksempler på, hvad de tror det 

betyder, at Danmark er et velfærdssamfund. Svarene skrives på tavlen. 

Organisering Alene Hold Par Hold 



Opgave 4 Velfærdssamfundet og dets finansiering - hvad betyder ordene? 

Slå op i din ordbog og se, hvad ordene betyder. 

Skriv på dit eget sprog: 

velfærd ______________________________________________ 

samfund ______________________________________________ 

finansiering ______________________________________________ 

velfærdssamfund ______________________________________________ 

Slå de samme ord op i Nudansk ordbog eller Retskrivnings- og betydningsordbogen. 

Skriv på dansk: 

velfærd ______________________________________________ 

samfund ______________________________________________ 

finansiering ______________________________________________ 

velfærdssamfund ______________________________________________ 

Snak med din sidemand. 

Danmark er et velfærdssamfund. Hvad betyder det, tror du? Har du hørt ordet i tv eller 

læst det i avisen? 

Skriv eksempler og stikord her: 

___________________________ _________________________ 

___________________________ _________________________ 

___________________________ _________________________ 

___________________________ _________________________ 

___________________________ _________________________ 



Hvad er et velfærdssamfund? 


Før Introducer til opgaven ved en kort opsummering af resultaterne fra de 

forrige opgaver. 

Under Lad kursisterne læse tekstudsnittet fra Medborger i Danmark, gerne 

først på eget 

sprog. Læs så teksten sammen i klassen, og diskuter de svære ord. 

Lad kursisterne lave fordelingsopgaven i par eller små grupper. 

Efter Par/grupper sammenligner deres svar, og det diskuteres, om der er flere 

muligheder. 

Sproglig fokus kan være: at kunne stille spørgsmål til og spørge om ords 

betydning – og få/give uddybende svar gennem eksempler. 

Organisering Sproggrupper/hold Alene Hold Par/grupper Hold 

Materiale Medborger i Danmark 


Opgave 5 Hvad er et velfærdssamfund? 


Læs teksten, og slå de ord op, du ikke kender. Læs teksten igen. 

Fra bogen Medborger i Danmark, side 5 

At Danmark er et velfærdssamfund indebærer, at enhver efter bedste evne skal yde et bidrag til 

fællesskabet – blandt andet ved at uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin 

familie. Til gengæld kan fællesskabet, når det er nødvendigt, give den enkelte en hjælpende hånd 

og tage sig af de svageste i samfundet. Det indebærer blandt andet, at alle har ret til gratis læge- 

og hospitalshjælp, og at ældre og handicappede har ret til særlig støtte i hverdagen. Det 

indebærer også, at personer, der mangler et arbejde, kan modtage økonomisk støtte inden for et 

system af pligter og rettigheder, som kan hjælpe dem til at få en uddannelse eller få fodfæste på 

arbejdsmarkedet. 

Det er en udfordring for os alle – både nye og gamle medborgere – at fastholde og udvikle et 

fællesskab med demokrati, velfærd og gensidig respekt mellem mennesker. 

Opgave 5A Hvad kan jeg gøre for samfundet – og hvad kan samfundet gøre for 

mig? 

I teksten står der nogle eksempler på, hvordan det danske velfærdssamfund er bygget op. 

Nogle af eksemplerne handler om, hvad du kan gøre for at samfundet fungerer. 

Andre eksempler handler om, hvad samfundet kan gøre for dig. 

Du skal sortere eksemplerne her: 

modtage økonomisk støtte (dagpenge) uddanne sig 

hjælp til handicappede gratis læge- og hospitalshjælp 

arbejde betale skat 

hjælp til ældre forsørge sin familie 

Hvad kan jeg gøre? 

Hvad kan samfundet gøre? 


Opgave 5B Sprogopgave / Hvad betyder ordene? 


Læs opgaverne og sæt X. Skriv sætningen fra teksten. Snak med din sidemand om 

svarene. 

1/ ”indebærer” betyder: 

a. Man bærer noget ind i sit hus eller sin lejlighed 

b. Noget følger noget andet, fx: Hvis man har arbejde, så betaler man skat 

c. Have sko på inde i huset, fx: Hun indebærer altid hjemmesko. 

Find ordet ”indebærer” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

2/ ”efter bedste evne” betyder: 

a. Gøre noget (fx arbejde eller studere), så godt man kan 

b. Være den dygtigste til noget 

c. Arbejde mere end alle andre. 

Find ordene ”efter bedste evne” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

3/ ”fællesskabet” betyder: 

a. Et skab, hvor alle i familien hænger deres tøj 

b. Et gammelt og meget slidt skab 

c. Flere personer er sammen om noget, at gøre noget sammen. 

Find ordet ”fællesskabet” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

4/ ”forsørge sig selv” betyder: 

a. Betale alle udgifter selv 

b. Prøve at gøre noget selv 

c. Være ked af det. 

Find ordene ”forsørge sig selv” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 



5/ ”give en hjælpende hånd” betyder: 

a. Hilse på nogen 

b. Hjælpe nogen i en svær situation 

c. Give en gave. 

Find ordene ”give en hjælpende hånd” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

6/ ”økonomisk støtte” betyder: 

a. Man skal betale for at få hjælp 

b. Man skal bruge krykker 

c. Få penge som en hjælp. 

Find ordene ”økonomisk støtte” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

7/ ”pligter” betyder: 

a. Man skal gøre noget, fordi loven siger det 

b. Man skal ikke gøre noget 

c. Man skal gøre noget, fordi det er sjovt. 

Find ordet ”pligter” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

8/ ”rettigheder” betyder: 

a. At noget er rigtigt 

b. En portion mad, fx han spiste 3 rettigheder til middag hver dag 

c. En ret, man har, fx fordi man er statsborger eller medlem af en fagforening. 

Find ordet ”rettigheder” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 

9/ ”få fodfæste” betyder: 

a. Altid gå i gode sko 

b. Gå sikkert, uden at falde 

c. Have et sikkert sted at stå, fx at have et fast job. 

Find ordene ”få fodfæste” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 



10/ ”fastholde” betyder: 

a. Når noget ikke ændrer sig, fx fastholde en mening have den samme mening 

b. Holde en fest 

c. Være stædig. 

Find ordet ”fastholde” i teksten. Skriv sætningen her: 

________________________________________________________________________________ 


Hvad bruger vi skattepengene til? Læs en statistik 

Opgaven har til formål at genopfriske viden om, hvordan man læser en 

statistik eller en grafik, og hvordan de to ting kan hænge sammen. Dette er til 

brug i de efterfølgende opgaver og i projektdelen. 

Før Afklar betydningen af ”offentlig” og ”konsum” sammen med holdet. 

Lad kursisterne slå ord op, og afklar sammen, hvad teksten i tabellen betyder. 

Hvad er ’forsvar’, og hvad ligger der i ’social tryghed og velfærd’? 

Snak om, hvordan grafik og tabel hænger sammen. Man kan evt. vælge, at 

holdet i fællesskab tegner de første søjler op på tavlen, så funktionen bliver 

tydeliggjort. 

Under Lad kursisterne arbejde sammen i par. De skal læse statistikken og tabellen 

og besvare spørgsmålene. 

Efter Snak med holdet om besvarelsen. 

Sprogligt fokus: at kunne spørge til og redegøre for oplysningerne i forskelligt 

statistisk materiale. Evt. med fokus på at beskrive forskelle ved hjælp af 

adjektiver (mange, flere end, flest etc.). 


Materiale Statistisk materiale fra Danmarks Statistik. 



Opgave 6 Hvad bruger vi skattepengene til? / Læs en statistik 

Det offentlige konsum efter forbrugsgruppe, funktion og tid 

2003 

Offentligt forbrug i alt 

Overordnede offentlige tjenester 62 031 

Generelle offentlige tjenester 27 751 

Forsvar mv. 21 772 

Offentlig orden og sikkerhed 12 508 

Samfundsmæssige og sociale forhold 284 024 

Undervisning 85 978 

Sundhedsvæsen 76 758 

Social tryghed og velfærd 100 910 

Boligforhold mv. 4 126 

Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 16 251 

Erhvervsøkonomiske forhold 25 783 

Energiforsyning 788 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 141 

Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed 321 

Samfærdsel og kommunikation 12 405 

Handel og service samt generel erhvervsudvikling 10 128 

Kontakt: Martin Rune Rasmussen mra@dst.dk +45 39173529 

Enhed: Mio. kr. (løbende priser). 

Konsum = forbrug 

Offentlig = Stat, amt og kommuner 

Spørgsmål til tabellen: 

Hvad bruger vi flest penge til? 

Hvad betyder social tryghed og velfærd, 

tror du? 

Hvor mange millioner bruges til sundhed? 

Hvor mange penge får militæret? 

Hvor mange penge bruges til 

undervisning? 




Hvordan skal kommunens penge fordeles? Diskuter og lav et 

diagram 

Før Snak med kursisterne om deres erfaringer med deres hjemkommunes service 

og institutioner. Er tilbuddene gode nok? Har de oplevet nedskæringer eller 

ændringer nogle steder? Har de læst om noget i aviser eller set noget i lokaltv? 

Del kursisterne op i arbejdsgrupper. Fortæl, at hver gruppe nu er en 

kommunalbestyrelse, der skal diskutere næste års budget. De skal blive enige 

om, hvor mange procent de vil give til hvert område, og de skal tegne en 

grafik. 

Under Skriv en liste over, hvilke områder en kommunes budget dækker. Lad 

kursisterne diskutere, hvilke områder der kunne trænge til nogle flere penge, 

og hvor der eventuelt kan spares noget. Lad dem arbejde i små grupper først, 

eventuelt i sproggrupper. Sæt en tidsfrist for diskussionen. 

Herefter diskuterer grupperne med hinanden. Læreren kan eventuelt supplere 

med forslag. 

Ideen er, at det i de små grupper er lettere for kursisterne at formulere deres 

egen mening, som de kan tage med sig til holddiskussionen. Dermed bliver 

engagementet i diskussionen større, end hvis man starter på holdbasis. 

Efter Kursisterne laver en enkel grafik, der viser, hvordan de ville fordele 

kommunens penge. Det kan være et lagkagediagram eller lignende. De kan 

arbejde enkeltvis eller i de små grupper fra tidligere. Grupperne præsenterer 

deres diagrammer og diskuterer i plenum. 

Sprogligt fokus: at kunne argumentere for prioriteringer, evt. med fokus på 

relevante adjektiver (vigtigere end, ikke så vigtigt som, hellere end etc.). 

Organisering Hold Grupper Hold Grupper/alene 



Opgave 7 Hvordan skal kommunens penge fordeles? Diskuter og lav et 

diagram 

Hvor mange procent synes du kommunen skal bruge på hvert område? Hvorfor skal 

nogle områder have flere penge end andre, synes du? Diskuter med din gruppe, og bliv 

enige. Skriv tallene her: 

Kommunen skal fx betale til: 

- bolig ________% 

- miljø ________% 

- idræt ________% 

- forsyningsvirksomheder ________% 

- trafik ________% 

- infrastruktur ________% 

- undervisning ________% 

- kultur ________% 

- social- og sundhed ________% 

- byråd og administration ________% 

2) Lav diagrammet 




Din kommunes udgifter - informationssøgning 

Før For at kunne løse opgaven selv skal kursisterne have kendskab til søgning på 

internettet. Kursisterne arbejder i mindre grupper, eventuelt inddelt efter 

hjemkommuner. Hvis alle kursister på holdet bor i samme kommune, kan 

budgettet fra en nabokommune med en anderledes 

befolkningssammensætning eventuelt bruges som kontrast. 

En liste med kommunens takster kan eventuelt også printes ud. 

Introducer opgaven for holdet. 

Under Grupperne finder budgetter på kommunernes hjemmesider og printer ud. 

Kommunens tal sammenlignes med gruppens egne tal. Er der store forskelle? 

Er der noget 

overraskende? 

Grafik over kommunens budget laves (eller printes ud og forstørres, hvis den 

allerede findes på hjemmesiden), så der kan sammenlignes med de andre 

grupper. 

Efter Diskussion på holdet. Sammenlign kommunerne indbyrdes. Er der store 

forskelle? Diskuter, hvorfor der er forskel. Hvad kan have indflydelse på, 

hvordan en kommune fordeler sine udgifter? (Politiske ønsker, demografisk 

sammensætning, skattegrundlag, erhvervsstruktur m.m.). 

Organisering Gruppe Hold 

Materiale Internetsider. 

Opgave 8: Sådan finder du din kommune på internettet 

Om danmark.dk Hjælp Skriv til danmark.dk Forside Nyhedsbrev Geografisk indgang 

Skriv www.danmark.dk i adressefeltet, og klik på Enter. 

Klik på linket Geografisk indgang. 

Klik på det første bogstav i kommunens navn. 

Klik på kommunens navn. 




Udsagn om velfærdssamfundet - holdninger og argumenter 

Før Introducer første del af opgaven. 

Lad herefter kursisterne arbejde enkeltvis med at sætte krydser. Lad 

kursisterne overveje, hvorfor de svarer, som de gør. 

Fortæl kursisterne, at de skal arbejde i par/små grupper. De skal vælge et 

udsagn og diskutere det. Parrene/grupperne skal finde argumenter for og 

imod og udvælge de bedste, som skal fremlægges for holdet. De skal aftale, 

hvem der skal fremlægge deres argumenter for holdet. 

Man kan vælge, at alle grupper arbejder med det samme udsagn, eller 

tilstræbe, at alle har forskellige udsagn. Der kan også arbejdes med mere end 

to argumenter for og imod, eller to grupper kan få til opgave at opponere 

imod hinanden. 

Holdet arbejder sammen om at afklare ukendt evt. ordforråd i de 10 udsagn. 

Under Kursisterne diskuterer og udvælger de argumenter, de vil fremlægge. De 

vælger en talsmand. 

Efter Gruppernes talsmænd fremlægger argumenterne. Argumenter skrives på 

tavlen og diskuteres af holdet. Holdet kan måske finde endnu bedre 

argumenter for eller imod. Som afslutning vælges et antal argumenter for og 

imod. 

Sprogligt fokus: at kunne argumentere for og imod synspunkter, evt. med 

fokus på mere komplekse/nuancerede sproghandlinger knyttet til 

argumentation. 

Organisering Hold Alene Par/gruppe Hold 



Opgave 9 Udsagn om velfærdssamfundet - holdninger og argumenter 

9A. Hvad synes du? Læs udsagnene, og sæt kryds ved Enig eller Uenig. Tænk over, 

hvorfor du er enig eller uenig. 

9B. Diskuter med din gruppe. Er I enige? Du skal ikke rette dine krydser; du skal kun 

snakke med gruppen om dem. 

Enig Uenig 

1. Det skal være gratis at gå til tandlægen 

2. Kontanthjælpen er for høj 

3. Alle skoler bør lave sund mad til børnene 

4. Brugerbetaling på biblioteket er en god ide 

5. Danmark bruger for mange penge på militæret 

6. Det er familien, der skal hjælpe de gamle, ikke samfundet 

7. Kollektiv trafik skal være billigere 

8. Rygere skal selv betale for behandlingen, hvis de får lungekræft 

9. Straffene for vold og tyveri er for korte 

10. Sort arbejde er o.k. 



9C. Holdninger og argumenter - at se en sag fra flere sider 

Når en gruppe diskuterer et udsagn, vil der ofte være forskellige meninger. Men selv om I alle 

sammen er enige, kan det være godt at se sagen fra flere sider alligevel. 

Eksempel - udsagn nr. 8 

”Rygere skal selv betale for behandlingen, hvis de får lungekræft” 

Argumenter for: 

Ja, for rygerne vidste godt, 

at det er usundt at ryge. 

Argumenter imod: 

Nej, alle har ret til 

behandling, når de bliver 

syge. 

Du og din gruppe skal nu vælge et udsagn og diskutere det. 

I skal finde de 2 bedste argumenter for (som hvis I er enige i udsagnet) og de 2 bedste 

argumenter imod (som hvis I er uenige i udsagnet). 

Udsagn nr. ___________ 

____________________________________________________________ 

Argumenter for: 

Argumenter imod: 

Ja, hvis man selv skulle betale, 

var der måske flere, der holdt 

op med at ryge. 

Nej, for der kan også være 

andre grunde til, at de er 

blevet syge. 

9D. Fremlæg jeres argumenter for resten af klassen, så klassen kan diskutere dem. I skal 

vælge en talsmand, der fremlægger jeres argumenter. 




Det danske skattesystem 

Opgaven er, at kursisterne i grupper skal fremlægge et lille område af den danske 

skattelovgivning ved hjælp af materiale fra internetsiden http://unge.toldskat.dk/. 

Materialet hedder ”Skat for unge” og er skrevet på et forholdsvis enkelt dansk. Stoffet er 

vanskeligt, så flertallet af kursister vil formentlig ikke kunne surfe rundt på siden, men har 

brug for at gennemarbejde forklaringerne for at forstå dem. Kursisterne kan eventuelt 

udarbejde stikordsark eller andet, der kan støtte deres fremlæggelse. 

Før Introducer opgaven ved at lade kursisterne læse et anonymt skattekort (eller 

deres eget skattekort) og finde ord/begreber, de gerne vil undersøge – et 

ord/begreb pr. par. Lav en liste på tavlen over ord, som klassen vil undersøge. 

Forklar, at kursisterne skal finde en ordforklaring på http://unge.toldskat.dk/ 

og fremlægge betydningen for resten af holdet. Kursisterne kan med fordel 

printe den ordforklaring ud, de skal arbejde med. 

Under Lad kursisterne arbejde sammen i par. Lad dem undersøge et afgrænset 

område, fx kommuneskat, amtsskat, statsskat eller arbejdsmarkedsbidrag. De 

skal bruge ordbøger. De kan eventuelt lave et ark med stikord eller en lille 

grafik som illustration eller støtte for forklaringen. 

Efter Fremlæggelse af gruppernes arbejde. Holdet stiller spørgsmål og 

kommenterer. Afslut eventuelt med at sammenligne skat i Danmark og 

kursisternes hjemlande. 


Materiale Et anonymt skattekort eller kursistens eget skattekort, hjemmesiden 

http://unge.toldskat.dk/ 

Opgave 10 Det danske skattesystem 

Her finder du ”Skat for unge”: 

Start programmet Internet Explorer. 

Skriv http://unge.toldskat.dk/ i adressefeltet, og klik på Enter. 

Klik på linket Slå ord op. Her kan du læse om det danske skattesystem. 

Sådan kan du printe tekst ud fra siden: 

Marker det område af teksten, du vil printe ud. (Træk med musen hen over det, du vil 

markere). 

Højreklik på det markerede område. 

Klik på Udskriv. 




Sort arbejde - 4 tekster fra internettet 

Før Introducer opgaven ved at spørge, om holdet kender til begrebet sort arbejde. 

Afklar betydning. 

Under Lad kursisterne læse de 4 tekster sammen i par eller små grupper (gerne 

sproggrupper) og hjælpe hinanden med at forhandle om betydningen. Lad 

dem bruge ordbøger, fx Nudansk ordbog eller Retskrivnings- og 

betydningsordbogen. 

Tag eventuelt problemområder op med holdet. 

Efter Lad kursisterne arbejde sammen i parrene/grupperne om at finde argumenter 

for og imod sort arbejde i de 4 tekster og indføre dem i skemaet. 

Lad parrene/grupperne fremlægge eksempler på argumenter for og imod – 

disse skrives på tavlen og diskuteres. Kursisternes egne meninger og 

erfaringer med sort arbejde kan inddrages. 

Lad parrene skrive et svar til et indlæg. 

Sprogligt fokus: at kunne finde og redegøre for argumenter, samt forholde sig 

til dem. 

Organisering Hold Par/grupper Hold 

Materiale 4 tekster fra internettet. 



Opgave 11 Sort arbejde - 4 tekster fra internettet 

Her er 4 tekster om sort arbejde – alle 4 er hentet fra internettet. 

I den første tekst kan du læse, hvad Told & Skat skriver om sort arbejde. Den er hentet 

fra siden ”Skat for Unge”. 

De tre andre tekster er hentet fra Debatten på www.sol.dk – en side på internettet, hvor 

man kan diskutere lige, hvad man vil. 

På debatsiden har man et kodenavn, så andre ikke kan se, hvem man er. Derfor hedder 

de tre forfattere ”Hmmhmm”, ”Håndværkeren” og ”g.i.s.p”. 

Opgave 11 - tekst 1 

Hvad menes med 'sort økonomi’ og ’sort arbejde'? 

Fra ”Skat for unge” på adressen http://unge.toldskat.dk/ 

Lige så længe vi har haft skatter og afgifter, lige så længe har nogle forsøgt at snyde. Den 

mest almindelige måde at snyde på er den, vi kalder "sort arbejde". 

Et eksempel på sort arbejde: 

Din computer er gået i stykker og skal repareres. Du går ned til et lille firma nede på hjørnet 

og spørger om prisen. Manden siger måske: "Skal det være med eller uden regning?". Hvis du 

vælger at få lavet computeren uden regning, betyder det, at skattevæsenet ikke får besked 

om det. Firmaet betaler ikke skat og moms af beløbet, og du skal derfor betale mindre for 

reparationen. Sort arbejde er ulovligt. Straffen er bøder og i grove tilfælde fængsel. 

Det er også sort arbejde, hvis du får tilbudt et job, og hverken du eller din arbejdsgiver 

fortæller skattevæsenet om lønnen. 

Det er ikke kun skattevæsenet, der bliver snydt ved sort arbejde. Tag nu f.eks. din computer. 

Hvis den efter en måned pludselig går i stykker igen, så har du ingen garanti, fordi du ikke har 

fået en regning. Du må altså igen betale penge for at få den repareret. 

Og hvis du har et "sort" job, så skal du huske, at sort arbejde ikke giver ret til feriepenge, løn 

under sygdom, pensionsopsparing eller opsigelsesvarsel. Og ofte er der ikke tegnet forsikring 

for dig, så hvis du skulle komme til skade, er det hele på din regning. 

Så selv om den enkelte kan se en økonomisk fordel i at arbejde sort eller i at betale "uden 

regning", så taber vi alle sammen på det. 

Den, der arbejder sort, betaler ikke til fællesskabet. 

Ordforklaringer 

opsigelsesvarsel ret til at få besked om, at man er fyret, fx en måned før, man skal stoppe 

med at arbejde 

på din regning du skal selv betale arbejdsgiveren betaler ikke erstatning til dig 

2 spørgsmål til teksten - du skal svare kort ☺ 

1. Kan du klage over en reparation, hvis den er lavet sort? ____________________ 

2. Hvem bliver snydt, hvis man arbejder sort? ____________________ 



Søg i indlæg » 


Avanceret søgning 

Du er her: SOL Forside > Debatten > Politik & Samfund > Indenrigspolitik 

Debatregler | Hjælp 

Sort arbejde! 

Skrevet af 'Hmmhmm', 13.jul.2004, kl.15:40 

Login | Ny bruger 

Visning: | | 

Jeg er af den overbevisning, at sort arbejde er lige så slemt som tyveri og socialt bedrageri! 

Som borger i et velfærdssamfund kan man ikke melde sig ud på den måde. Det er at skide på de lavere stillede i 

samfundet. Hvis man stadig nyder godt af de privilegier, der stilles til rådighed, så er man efter min overbevisning en 

snylter. 

Mange ser meget let på sort arbejde i forhold til andet bedrageri ... Hvorfor? 

Jeg mener selvfølgelig, at der skal være plads til et par vennetjenester, men jeg kender et par stykker, som gør det til 

en profession ... Det er klamt! Tænk, hvis alle gjorde det. 

Især efter at have fået en gratis uddannelse, sygehushjælp osv. 

- En solidarisk borger. 

Skriv svar 

Tip en ven 


jeg er af den overbevisning jeg mener, jeg synes 

socialt bedrageri snyd med sociale ydelser, fx at få kontanthjælp, selvom 

man har et arbejde 

de lavere stillede de mennesker, der ikke har mange penge 

de privilegier der stilles til rådighed her: samfundets tilbud gratis uddannelse, lægehjælp osv. 

en snylter en person der tager imod hjælp, men ikke giver noget igen 

vennetjenester når man hjælper sine venner 

klamt meget dårligt 

solidarisk tænker på fællesskabet 


1. Synes Hmmhmm, at sort arbejde er dårligere end at stjæle? __________________ 

2. Er det o.k. at hjælpe sine venner? __________________ 

Næste 








Laver sort arbejde 

Skrevet af 'Håndværkeren', 13.jul.2004, kl.17:52 


Forrige Næste 

Visning: | | 

Jeg hører til dem, der igennem årene har tjent en del på sort arbejde. Som håndværker er det let at 

tjene sorte penge, men de sorte penge, jeg laver, laver jeg ved siden af mit arbejde, i min fritid. 

Jeg modtager altså ingen sociale ydelser ved siden af. 

Jeg har ingen moralske skrupler ved at lave sorte penge, og jeg føler faktisk ikke, at jeg snyder 

samfundet for noget. 

Jeg synes, der er så mange uretfærdigheder i det danske system, og for at kompensere for nogle af 

dem laver jeg sorte penge. 

Jeg føler mig indimellem til grin, når jeg ser folk på overførselsindkomster, som får i hoved og 

røv, mens jeg må knokle røven ud af bukserne for at få det til at hænge sammen. 

Derfor arbejder jeg sort. 

Skriv svar 

Tip en ven 


moralske skrupler betænkeligheder 

overførselsindkomster fx kontanthjælp, pensioner 

få i hoved og røv få alting betalt af fx kommunen 

knokle røven ud af bukserne arbejde meget hårdt 

få det til at hænge sammen kunne betale sine udgifter 


1. Har Håndværkeren prøvet at arbejde sort? ____________________ 

2. Synes Håndværkeren, at han snyder samfundet? ____________________ 








Den er svær ... 

Skrevet af 'g.i.s.p', 13.jul.2004, kl.16:11 


Forrige Næste 

Visning: | | 

For eller imod, hmmm...... 

Hvis det tager overhånd, således at man lever helt af det, imens man evt. får nogle 

ydelser, skal det straffes. Men de gange, hvor der laves lidt småting, synes jeg er ok. 

Pengene kommer jo alligevel samfundet til gode, da de bliver til forbrug i landet og 

dermed bidrager skattemæssigt. 

Der er rent faktisk nogle af "de viise", der mener, at uden sort arbejde ville Danmark gå 

næsten i stå!!! 

Skriv svar 

Tip en ven 


tager overhånd bliver for meget 

kommer samfundet til gode er godt for samfundet 

bidrager skattemæssigt er med til at betale skat 

”de viise” de kloge, eksperterne 

2 spørgsmål til teksten / Du skal svare kort ☺ 

1. Synes g.i.s.p, at det er o.k. at arbejde sort, mens man får kontanthjælp? ___________________ 

2. Hvem mener, at Danmark går i stå, hvis sort arbejde stoppes? ____________________ 

Opgave 11 A: Find argumenter i teksterne 

Forfatterne til de 4 tekster har forskellige meninger om sort arbejde. 



Nogle synes, at sort arbejde er o.k.; andre synes, at det er dårligt. 

De skriver deres argumenter for og imod sort arbejde, altså hvorfor de synes, at sort arbejde er godt eller 

dårligt. 

Opgave: Du skal finde argumenterne i teksterne og strege dem under. Tænk over, om det er et argument 

for eller imod, og skriv dem i skemaet nedenunder: 

Argumenter for sort arbejde: 

Argumenter imod sort arbejde 

Sort arbejde er ulovligt. Man kan få bøder og 

komme i fængsel. 

Pas på: Måske er der ikke præcis 6 

argumenter for eller imod. Det er ikke 

sikkert, at du skal bruge alle felterne i 

skemaet. 

Tekst nr. 

Tekst nr. 

Opgave 11 B: Skriv svar 

På Debatten på www.sol.dk kan man skrive svar til de personer, der skriver deres mening. 

Du skal arbejde sammen med din sidemand eller din gruppe. 

I skal skrive et svar til et af de 3 breve fra debatten. I brevet skal I skrive jeres egen mening. 

Undervisning i kultur- og samfundsforhold 29 

1

Men først skal I vælge jer et kodenavn ☺ 

Fri debat: Indenrigspolitik 

Debatindlæg skal overholde SOL.dk's regler for SOL debat. 

Indlæg slettes uden varsel af SOL redaktionen hvis det: 


• opfordrer til forbrydelser eller hetz mod folkegrupper 

• indeholder chikane eller mobning af enkeltpersoner 

• anvender ophavsbeskyttet materiale uden særlig tilladelse 

• indeholder grov pornografi 

• indeholder markedsføring (reklame) 

• er masseproduceret eller hvis indlægget ikke er relateret til 

emnet 

• indeholder kontaktinformation, der har relation til seksuelle 

ydelser 

Skriv indlæg 

Allerede medlem? Login | Vil du oprette en debatprofil? 

Din signatur: 

Overskrift: 

Svar: 

Preview Publicer 




Interviewundersøgelse om sort arbejde 

Før Lad holdet snakke om, hvor på det lokale arbejdsmarked det er sandsynligt, 

at der er problemer med sort arbejde. Skriv relevante brancher op på tavlen. 

Lad kursisterne vælge, hvilken branche de vil undersøge. Grupperne skal dog 

ikke være på mere end 3-4 personer. 

Grupperne skal formulere relevante spørgsmål til et kort interview. 

Spørgsmålene skal gennemgås med læreren. Der skal være spørgsmål om 

fakta inden for branchen (fx hvor ofte sort arbejde forekommer) og personlige 

holdninger hos de personer, der bliver interviewet. 

Kursisterne skal fordele spørgsmålene imellem sig og øve sig i at stille dem – 

eventuelt med læreren eller en anden på skolen som testperson. 

Se eventuelt under ”Forslag til projekt” i temaet ”Ligestilling” om forberedelse 

af interviewspørgsmål og gennemførelse og efterbehandling af interviews. 

Under Kursisterne tager kontakt med en eller to arbejdspladser i den valgte branche. 

De gennemfører interviews med en eller to personer, som optages på bånd. 

Tilbage på skolen lyttes båndene igennem, og faktaoplysninger om branchen 

og interviewpersonernes holdninger noteres ned og sammenlignes. 

Grupperne forbereder fremlæggelse – alle skal sige noget. 

Efter Fremlæggelse og diskussion på holdet. 

Organisering Hold Gruppe Hold 



Projekt 


Forberedelse Kursisterne skal vælge sig ind på et af de underemner, som kom 

på tavlen i opgave 3. Grupperne skal være på højst 3-4 personer. 

De skal eksplicitere den viden, de har om området. 

De skal derefter opstille et problem eller et område, som de vil 

undersøge. 

De skal aftale, hvordan de bedst kan løse deres opgave. 

Udførelse I denne fase skal kursisterne indsamle de informationer, de har 

brug, for i form af tekster (korte!!), statistik, interviews, besøg på 

relevante institutioner eller andet. 

Efterbehandling Grupperne skal sammenfatte indsamlede informationer. Den nye 

viden sammenholdes med arbejdshypotesen, og hvad gruppen 

vidste i forvejen. 

Fokus på, hvordan argumenter og informationer formidles 

sprogligt – hvad er nyt? 

Gruppen vælger, hvordan materialet skal præsenteres, og 

producerer eventuelle plancher og overheads. 

Fremlæggelsen planlægges og øves ”live” flere gange. 

Fremlæggelse En mundtlig fremlæggelse kan indeholde alle de elementer, som 

kursisterne skal bruge til deres modultest. Til modultesten kan 

indgå illustrationer og stikord, og derfor kan det være meget 

relevant at have produceret nogle sådanne i dette projekt. 

Produkt En mundtlig fremlæggelse af projektet. 

Fotos, plancher og overheads med stikord og forklaringer kan 

indgå. 

Fremlæggelsen båndes eller optages med video, hvis det er 

muligt, til brug for afsluttende evaluering. 

Evaluering Fremlæggelsen evalueres sammen med hold og lærer. 

Arbejdsprocessen evalueres sammen med læreren. 


Opgave 13 Projekt 


I skal nu arbejde sammen i en gruppe og lave et projekt. 

Et projekt er en undersøgelse af et problem eller et område, som I gerne vil vide mere 

om. 

Et meget kort eksempel på en projektopgave: 

Vi ved, at der bliver sparet penge på hjemmeplejen i vores kommune. 

Vi tror, at det betyder meget for de ældre, både fordi de ikke får gjort rent så tit, men også fordi 

hjemmehjælperen ikke har tid til at snakke med dem. Måske kommer der tit forskellige hjemmehjælpere i 

stedet for en fast. 

Vi vil undersøge, hvad det betyder for de ældre og for personalet i kommunen. 

Vi vil finde statistik om, hvor mange penge kommunen bruger på hjemmehjælp i år, og hvor mange den har 

brugt tidligere år. 

Vi vil interviewe en eller to ældre personer, der bor i kommunen, om deres hverdag og om at modtage 

hjemmehjælp. 

Vi vil interviewe en hjemmehjælper om hendes arbejde. 

Når I arbejder med projektet, skal I 

- læse statistik om emnet 

- interviewe mindst to personer om jeres emne (det må ikke være personer på 

skolen ☺ ). 

Når I er færdige med projektarbejdet, skal I 

- vide mere om et emne/problem 

- kunne fortælle andre om det (mundtlig fremlæggelse – alle skal sige noget!) 

- vise et produkt (fotos, plancher, overheads). 

Man kan dele et projektarbejde op i 3 dele: 

Første del Forberedelse 

I denne del skal I vælge et emne (brug mindmappet fra opgave 1 som eksempler på 

emner), 

og I skal bestemme, hvordan I vil arbejde med emnet. 

I kan fx tænke på: 

o Hvad ved vi allerede om emnet? 

o Hvad tror vi om emnet? 

o Hvad vil vi undersøge? Hvilke problemer tror vi, der er? 

o Hvilke informationer skal vi bruge (Hvor meget? Hvor mange? Hvordan? Hvor 

længe?) 



o Hvor kan vi søge informationer? (Bibliotek, internet, fagforening, boligforening, 

arbejdsplads, kommune …) 

o Hvilke personer skal vi interviewe om emnet? 

o Hvordan spørger vi om det, vi gerne vil vide (lave interviewspørgsmål) 

o Ringer eller skriver til relevante personer/institutioner/arbejdspladser 

o Hvordan kommer vi derhen (køreplaner/busbilletter/adresse) 

o Hvad skal vi bruge til vores interview/besøg 

(kamera/interviewbåndoptager/videokamera …). 

Anden del Udførelse 

I denne del skal I finde ny viden om emnet. 

I kan fx: 

o søge information på kommune, internet, bibliotek osv. 

o besøge arbejdspladser, institutioner eller andre steder 

o lave interview 

o fotografere 

o optage på bånd eller video. 

Tredje del Efterbehandling 

I denne del af projektet skal I samle jeres informationer. I skal sammenligne den nye 

viden med det, I vidste og troede før. Ved I mere nu? Har I fået en ny holdning til 

emnet/problemet? 

o Faktaviden (hvad fandt vi ud af?) 

Husk: 

Det er ikke svært at 

samle mange 

informationer. 

Det er svært at 

vælge de vigtigste og 

smide resten ud!! 



o Interviews (hvad syntes interviewpersonerne om vores emne? Sagde de det 

samme, eller havde de forskellige holdninger til det?) 

o Hvilke argumenter brugte de til at fortælle, hvad de mener? 

o Hvordan sagde de det? (Hvilke ord på dansk brugte de?) 

o Har vi lært noget nyt om emnet/problemet? 

o Har vi lært nye ord/nye udtryk? 

o Hvad synes vi selv nu - har vi ændret holdninger? 

o Hvordan kan vi vise, hvad vi fandt ud af? (Plancher, fotos, overheads med stikord) 

o Hvordan kan vi fortælle det til andre? (Mundtlig fremlæggelse). 

Den mundtlige fremlæggelse 

Til den mundtlige fremlæggelse skal I aftale, hvem der skal sige hvad. 

I skal alle sammen sige noget! 

I skal øve jer mange gange på at fortælle om jeres projekt. 

Prøv også at lege publikum og stille hinanden spørgsmål om emnet. 

Til fremlæggelsen kan I fx fortælle om: 

o Hvordan har gruppen arbejdet? 

o Hvad vidste vi om emnet/problemet? 

o Hvad troede vi om emnet? 

o Hvad har vi undersøgt og hvordan? 

o Hvad ved vi nu om emnet? (Præsentation af ny faktaviden, fx statistik). 

o Hvilke problemer er der? 

o Hvad fandt vi ud af? (Præsentation af ”blød” viden, fx hvad interviewpersonerne 

mente). 

o Hvad lærte vi? 

o Hvilket nyt sprog lærte vi? 

o Hvad syntes vi om at arbejde med emnet? 

God fornøjelse med projektarbejdet ☺

Opgaver: Velfærdssamfundet og dets placering

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?