Down & Up nr. 4-2012 - Landsforeningen Downs Syndrom

WDSC Sydafrika Inklusion
Inklusion var emnet på Verdenskongressen i Cape Town.
I Danmark bruges rummelighed og inklusion jævnligt
som synonymer og en begrebsafklaring er på sin plads.
Hvor inklusion lykkes, synes der at være mange positive
gevinster at hente, og det er flere af foredragsholderne
på Verdenskongressen levende beviser på. Så hvor er
vi i forhold til det som forældre? Er det et spørgsmål
om at give slip eller vælge det trygge? Hvordan kan vi
tænke inklusion af vores børn? Lad os udveksle tanker
og erfaringer.
Af Karina Rhiger
Vi hører om inklusion alle vegne. Det er et populært
begreb i disse tider, og det var netop
dette spændende begreb, der blev sat fokus
på, på Verdenskongressen i Cape Town, Sydafrika
i august.
Vi har forskellige opfattelser af, hvad inklusion
egentlig er for noget. Med udgangspunkt
i, at begrebet inklusion i Danmark ofte bruges
som nærmest synonymt med rummelighed,
bliver det vigtigt at lave en begrebsafklaring fra
start, for der synes at være en helt afgørende
forskel i begrebernes betydning.
Rummelighed har kun en retning, hvor
det ”normale” rummer det ”specielle”, og man
kan godt være rummet uden at være aktiv
deltager (Alenkær, 2008). Indenfor rummelighedsbegrebet
er det altså muligt at være
på ”tålt ophold”, hvor mennesket er accepteret
i fællesskabet men mangler mulighed for
udvikling og læring pga. f.eks. begrænsede
deltagelsesmuligheder. Men når vi taler om
inklusion, forstås begrebet med et relationelt
fokus, der fokuserer på udvikling og læring
gennem alles aktive deltagelse. Her er menneskers
forskellighed en central udviklings-
og læringsbetingelse. Og den inkluderende
skole, den inkluderende arbejdsplads og det
10
inkluderende samfund vil søge at finde ud af,
hvad man skal gøre, for at eleven/den ansatte/
samfundsborgeren inkluderes som værdifuldt
medlem af det fællesskab, skolen/arbejdspladsen
og samfundet udgør.
På Verdenskongressen blev der holdt taler
af ”self-advocates” fra forskellige lande i verden.
Mennesker med Downs syndrom, der tager
ud og holder foredrag om at turde forfølge
sine drømme; at turde kæmpe for retten til
at skabe sit eget liv og blive givet de samme
muligheder som alle andre.
Sheri Brynard, der har bestået college uden
støtte og arbejder som hjælpelærer på en
skole; Ty Belnap, der har lavet en dokumentar
om hans liv og pt. arbejder som frivillig livredder
og er holder af flere verdensrekorder i
svømning; Breno Viola, der reflekterede over
menneskerettigheder og herudover var den
første i Amerika til at opnå det sorte bælte i
Judo; Luan Swanepool, der har fuldført 10.
klasse på folkeskoleniveau og arbejder som
teknisk assistent, og David Clarke der lavede
en workshop og er i gang med at tage det
sorte bælte i Tae Kwon Do.
Det gennemgående for disse mennesker
er, at de alle stort set fra start har været inkluderet
i almenmiljøet i børnehave, skole,
ungdomsklub og samfundet som helhed. De
fortalte om, hvad det gør ved dem, at de er en
inkluderet del af almen miljøet. At gevinsterne
ved det handler både om udfordringer på
akademiske evner, ligeværdighed i relationer,
forståelse af humor og omgangsformer og
ikke mindst opbyggelse af identitet. At den
positive sparring, der opleves fra vennerne i
fællesskabet, hvor man er set som værdifuld,
stimulerer og bygger det enkelte menneskes
selvopfattelse op. Inklusion har således mange
positive effekter, når det fungerer.
Down & Up 4.2012