Nr. 1 2006 - Handelsflådens Velfærdsråd

Nr. 1 - 2006

2 

Horisont 

Adskillige har i årets løb henvendt sig til velfærdskontoret for at 

rykke for Horisont, som man er vant til at modtage 6 gange 

årligt. 

Handelsflådens Velfærdsråd nedsatte i 2004 en arbejdsgruppe, 

hvis opgave det var at vurdere Rådets nyheds- og kulturformidlingstilbud, 

samt at komme med eventuelle forslag til 

ændringer. Arbejdsgruppen anbefaling blev vedtaget på et 

Rådsmøde i slutningen af 2005. 

Herunder at Horisont fra og med 2006 kun skal komme 2 gange 

årligt. Samtidig skulle der ske en optimering af Rådets hjemmeside, 

hvor man kan følge med i nye tiltag fra Handelsflådens 

Velfærdsråd, indbydelser, arrangementer og resultater, samt her 

følge stillinger i idræts - motionskonkurrencerne. 

Endvidere har vi aftalt med Politikens Hus, at Velfærdsrådet kan 

disponere over side 2 i Politikens Weekly op til 12 gange årligt. 

Endvidere vil emailavisen “Nyt fra Handelflådens Velfærdsråd” 

blive anvendt til korte, væsentlige informationer. 

Lars Odmand Jørgensen 

Søfartens Pris 

I år overrakte Danmarks Rederiforening Søfartens Pris til 

generalsekretær for IMO E. E. Mitropoulus, som 

generøst gav 2500 $ videre til Velfærdsrådets arbejde. 

Handelsflådens Velfærdsråd takker for dette anerkendende 

skulderklap. 

nr. 1 - 2006 

Udgivet af 

Handelsflådens Velfærdsråd 

Hejrevej 39, 2. sal 

2400 København NV 

Tlf. 35 43 31 11 

Fax 35 43 36 36 

e.mail: info@hfv.dk 

www.hfv.dk 

Giro 3 28 73 86 

Ekspedition: 

Ma.-to. kl. 8-16 

Fredag kl. 8-15 

Redaktion: 

Lars O. Jørgensen 

Arne Jørgensen 

Tryk: 

Frederiksberg Bogtrykkeri 

Forsiden 

foto: Karl Zilmer, Georg Stage 

“Drengedrømme”

Nyt “look” og indhold 

på Velfærdsrådets hjemmeside 

- af Arne Jørgensen 

www.hfv.dk 

Handelsflådens Velfærdsråd har fået en ny 

og mere dynamisk hjemmeside. 

Ud over en præsentation af velfærdskontorets 

mange service-tilbud, er hjemmesiden hele tiden 

opdateret med de sidste stillinger og resultater i 

idrætskonkurrencerne og i Tramp- og RoRo-farten. 

Film, radio og tv 

Herfra kan man tilmelde besætningen til filmordningen 

og se månedens filmprogram samt tidligere 

og kommende film til skibene. Ligeledes 

kan man tilmelde sig radio- og tv-ordningen, og også 

her få et overblik over de sidst udsendte programmer. 

Fotos og ferieboliger 

Alle indsendte billeder til Velfærdsrådets fotokonkurrence 

er lagt ud på sitet, sammen med de sid- 

ste 12 numre af Horisont, der også indeholder en 

præsentation af de tre ferieboliger for søfarende, 

med mulighed for at booke online. 

Debatside 

Nyttige links, oplysning om støttepunkter i havnene, 

Velfærdsrådets nyhedsformidling, en 

debatside, som også du gerne må bidrage til. 

Information og tilmelding til Velfærdsrådets 

kommende arrangementer, kan du også finde 

på hjemmesiden. 

Når og hvis du engang kommer forbi hjemmesiden 

– og du finder mangler eller gode ideer til 

hvordan den yderligere kan udvikles, vil 

Velfærdskontoret sætte pris på din kommentar. 

Hvis du har et digitalt billede af skibet eller af 

andre kendetegn om bord, må du gerne sende 

dette til info@hfv.dk til brug for det medfølgende 

skibskartotek. 

3

Det var kollegerne og rederiets opbakning 

der gjorde, at herningenseren Jens Schulz fra 

begyndelsen som ung styrmand i J. Lauritzen 

fattede interesse for søfarendes velfærd. 

Først om bord i rederiets skibe og senere som 

repræsentant for Handelsflådens Velfærdsråd 

og nu endelig hos Aalborg-Nørresundby 

Søfartsservice. 


Den dag velfærdskontoret er med Jens Schulz 

på havnen ligger bla. “Scan Fjell” og 

“Klevstrand” fra rederiet Janus Andersen i 

Nørresundby til kaj og losser inden det går nordpå 

til havnene langs norske kysten. Besætningen 

får skiftet engelske og polske bøger, og få dage 

gamle aviser fra Filippinerne og Polen falder på 

et tørt sted. 

4 

Fra heden til Limfjordens vande 

Videre til coasteren “Sara Lake” fra Bahama – 

der sjældent anløber Aalborg – og som med en 

blandet russisk og baltisk besætning modtager 

sine hjemlands aviser med en smule overraskelse. 

Så efter en begyndende skepsis, går de nu 

mere tillidsfuldt til Jens Schulz, der inden han går 

ned af gangvejen også har arrangeret gratis 

internetadgang på sømandshjemmet samt uddeling 

af bus- og telefonkort til besætningen. 

Fra Kogtved via Singapore til Limfjorden 

Efter at have været udstationeret for Handelsflådens 

Velfærdsråd i perioden fra 1982-84 genoptog 

Jens Schulz sin lærergerning på Kogtved 

afbrudt af regelmæssige udmønstringer i J. L.. 

Da stillingen som velfærdsmand i Aalborg bød 

sig, slog han til og har lige siden været fast mand 

i skibene på begge sider af Limfjorden. “Jeg får 

en masse positiv respons igen fra de søfarende

og nyder samtidig godt af kommunens og det 

lokale erhvervslivs fine opbakning”, grynter Jens 

Schulz tilfreds. Han føler, at der er et oprigtigt 

ønske fra alle sider i byen om, at også besætningerne 

får et godt ophold i havnen. 

Stigende behov for nyheder 

Kortere og mere hektiske havneophold, færre 

besætningsmedlemmer fra flere forskellige nationaliteter 

har ændret karakteren af jobbet som 

velfærdsmand siden Jens Schulz tiltrådte i 

Aalborg og Nørresundby i midten af firserne. 

Idrætsarrangementer og længere sightseeingture 

er efterhånden en sjældenhed, hvorimod 

behovet for bogbytninger og nyheder på forskellige 

sprog er stigende. Alene på aviser bruger 

Jens Schulz ca. 40-50.000 kr. årligt. 

Kokken på “Scanfjell” efterlyser altid magasiner på 

engelsk. Dem er Jens Schulz også leveringdygtig i 

Vandrebøger på dansk, engelsk og polsk 

byttes flittigt på havnen 

Horisont nr. 1- 2006 

Det er primært aviser på dansk, engelsk, polsk 

og russisk. 

Fra den tyske sømandsmission i Rostock modtages 

næsten dagligt tekst-aviser på yderligere 

fremmedsprog som filippinsk, kroatisk, rumænsk 

samt fra de baltiske lande. 

Nok af skibe at besøge 

Aalborg og Nørresundby rummer et af landets 

største havneområder, som anløbes årligt af ca. 

2000 fragtskibe. Hertil kommer et betydeligt 

antal store sejlskibe samt både officielle og uofficielle 

flådebesøg. Det er også målsætningen 

med en søfartsservice at profilere byen som et 

sted, hvor det er godt at komme. 

Private og offentlige bidrag 

Indtægterne kommer som tilskud fra offentlige 

instanser og som frivillige bidrag fra først og 

fremmest det erhvervsliv, som har tilknytning til 

havn og skibe. Fra Handelsflådens Velfærdsråd 

modtager man årligt et tilskud til drift, som i 2005 

androg kr. 85.000. I alt modtog Aalborg- 

Nørre-sundby Søfartsservice 740.000 kr. i bidrag 

5

i 2005. “Takket være den opbakning kan vi yde 

en service til en erhvervsgruppe, der under sin 

udmønstring har færre fritidsmuligheder og en 

mere afsondret tilværelse end i andre jobs”, 

betoner Jens Schulz. 

Karneval i Brasilien afløst af et besøg i sneen 

Jens Schulz har hjemadresse og kontorfaciliteter 

på det lokale kloster i midtbyen, hvorimod han 

har indrettet lagerplads inde i Grønlandshavnen, 

hvor Royal Greenlands skibe har udgangspunkt 

for sine togter til Grønland. Skibene bemandes af 

danske søfarende, hvoraf nogle har hjemme i 

Aalborg. Det gælder også for kaptajn Fritz 

Plough på Arina Arctica, der sammen med sin 

besætning er ved at gøre klar til afgang, og afvikle 

sin årlige leverance til Sirius-patruljen ved 

Nordøst-Grønland. En totalløsning der involverer 

både lastbilschauffører og helikopterpiloter. “Som 

6 

fra heden til Limfjordens vande 

Fritz Plough er er vokset 

op med grønlandsfarten. 

Han begyndte som 15årig 

skyller i skoleferien, 

og er i dag fører på 

“Arina Arctica”, der her 

har fået besøg af Søfartsservice 

inden afgang til 

Nordøstgrønland 

lokal er det begrænset, hvad vi her på Grønlandsfarten 

har af behov for Jens’ tjenester” fortæller 

Fritz Plough mens han skærer ansigt efter 

en slurk alt for gammel kaffe inde på det travle 

skibskontor. 

“Til karneval i Belem som ung aspirant, mod – 

som lige nu – en hektisk arbejdsdag i øsende 

regn i Grønlandshavnen, fortæller vel alt om 

hvordan erhvervet har ændret sig over årene” 

sukker han videre. Han fortæller dog at skibet 

afholder sightseeing på grønlandskysten til gamle 

fangsthytter, herunder Alabamahytten eller til 

blyminen i Mestersvig. Lystfiskeri er også et hit 

om bord, dog tillader hjemmestyret kun, at dette 

gøres med stang. 

Bogbytninger 

En udskiftning af skibets bibliotek er dog et 

regelmæssigt behov i grønlandsskibene. Og efter

esøget på Arina Arctica lunter velfærdsmanden 

200 m hen af kajen for at bytte hele skibsbiblioteket 

på “søsteren” Naja Arctica, der lever en 

mere normal tilværelse og “kun” ligger inde et 

par dage inden man begiver sig tilbage til vestkysten 

af Grønland. 

– og så tilbage igen 

Efter nu at have været rundt på hele havnen har 

Jens Schulz et godt overblik over hvilke nationaliteter, 

der arbejder i de forskellige skibe, der ligger 

inde denne dag. Herefter går turen tilbage til 

kontoret, hvor laserprinteren snart er rødglødende 

efter at have kopieret forskellige landes aviser 

ud, som han dagligt modtager som filer fra den 

tyske sømandsmission i Rostock og fra Stella 

Maris i Venedig. Og så endelig tilbage til de 

besætninger, der ikke fik nyheder tidligere på 

dagen. “Husk på, at kun sjældent har de skibe, 

der anløber havnen adgang til email og dermed 

til de daglige tekstaviser, som snart er obligatorisk 

i hele den danske handelsflåde” minder Jens 

Schulz om. 

ISPS har gjort det hele lidt sværere 

Terrorsikring og ISPS har ikke gjort det lettere for 

hverken besætning eller velfærdsrepræsentanter 

at komme til eller fra skibet. Jens Schulz synes 

også det er “træls” med al den kontrol, når han 

skal om bord. “Men jeg mærker det måske ikke 

så meget, som man gør i større havne, da jeg har 

fået en permanent tilladelse til at bevæge mig 

rundt på hele havneområdet – og ikke først skal 

anmeldes hos agenten” bemærker han, og samtidig 

– stadig mens regnen siler ned – styrer sin 

minibus gennem Aalborgs gader væk fra havnen 

og hjem til et fortjent bad efter en vanlig men 

også utraditionel arbejdsdag blandt søfarende 

fra alverdens lande. 

Horisont nr. 1 - 2006 

Fakta 

Aalborg-Nørresundby Søfartsservice blev 

stiftet i 1951 på initiativ af skibsreder Knud 

Lauritzen med det formål at hjælpe søfolk, 

der med deres skibe besøger havnene i 

Aalborg-området. 

Baggrunden var – og er stadig – at søfarende 

er en erhvervsgruppe, der har 

sværere ved at få et godt indhold i dagligdagen 

end de fleste andre erhvervsgrupper. 

Efter at det nødvendige økonomiske 

grundlag var bragt til veje kunne Søfarts- 

Service tage fat på det praktiske arbejde 

i 1952. 

Et lettisk besætningsmedlem får anvist gratis internetadgang 

på sømandshjemmet af Jens Schulz 

7

Den danske kanonkonge 

Når jeg læser “Dødens Købmand”, en bog om en ukendt dansker, 

der for 100 år siden solgte kanoner og krigsskibe til Japan, så ser 

jeg mellem linierne hans medvirken til den japanske vanvittige hovmodighed, 

der senere fik Japan til at indlede en håbløs, men langtidsvarende 

krig mod USA. Jeg er ikke sikker på, at forfatteren til 

den spændende bog, den japanskfødte danske lektor Yoichi 

Nagashima vil være helt enig, men i hvert fald har han med sin bog 

om den danske våbenhandler Balthasar Münter, sat den slags tanker 

i gang. Under alle omstændigheder bidrog Münter, en dansk flådeofficer, 

stærkt til den japanske oprustning, som førte til sejren 

over Kina og satte Japanerne i stand til at nedkæmpe den russiske 

flåde i 1904-05. 11 år tilbragte danskeren under store private afsavn 

i Japan, hvor han efterhånden på lobbymaner banede sig vej ind i 

magtens centrum og solgte våben fra verdens førende, den britiske 

våbenfabrikant, Armstrongs. 

Han var kapacitet på områder som artilleri og krigsskibe. Han skrev 

sine erindringer, da han kom tilbage til Danmark, men var meget 

floromvunden. Den japanskfødte Nagashima (født 1946 og 

danskboende siden 1968) har udført en dybdeborende undersøgelse 

af den danske flådeofficers gøren og laden. Undervejs bliver man 

klar over, at han opererede i et Japan, der for alvor var begyndt at 

suge til sig af vestlig viden. Og de var gode til at kopiere. Det har 

japanerne fortsat været, men som vi alle ved i dag, så kan de selv. 

Et eller andet sted, tør man sige, så havde denne lidt mystiske 

Münter, en præstesøn, og “de er de værste”, har jeg hørt, haft en 

finger med i spillet. Det er nok en læsning værd. På godt og ondt 

kan man sige. Ikke umiddelbart en sympatisk person, men dygtig, 

udholdende og spændende at læse om. 

Man bli’r forelsket 

Hun er vidunderlig, charmerende og koket, Glarea hedder hun, og er 

en sæl. Men li’som med rigtige damer skal man nok tilnærme sig 

hende med nogen forsigtighed, Hun har nemlig også den slags lange 

negle og et farligt mundtøj, den skønne sæl fra Sælariet i Esbjerg. 

Hun optræder på flere af de dejlige farvebilleder, Fiskeriårbogen er 

udstyret med i årgang 2005 af Sjæklen. Med et væld af glimrende, 

måske nu og da lidt tunge, men interessante artikler om en masse 

spændende beretninger om Danske passagerlinjer på Nordsøen fra 

1950 og til dato. Om Rederiet Phønix, hvis ejere ikke bare så på 

bundlinjeresultatet, om fiskeriet i det sønderjyske Vadehav i forrige 

århundrede, herunder snurrevodsfiskeri – og meget andet godt 

læsestof for folk, der gerne vil se vore forfædre over skulderen. 

Godt gået. Kanon. Og den slags, som man siger. 

8 

Boghorisontering 

- af Johs Aakard 

225 sider, kr. 215,20 excl. moms 

200 sider, kr. 193,00 excl. moms

Den sømand, han må skrive 

At spinde en ende ligger i følge traditionen sømanden i blodet. 

Og så gør det vel heller ikke noget, hvis man er fra Fanø. 

Her bor i hvert fald den tidligere overstyrmand i Grønlandske 

Handel, Gunnar Sonnichsen Engsted, 50 meter fra sit barndomshjem, 

hvor han så de første skibslys i marts 1939. Jo, selvfølgelig 

plaskede han i vandet fra barnsben og stod siden rigtigt til søs, 

skønt det var der ellers ikke tradition for i familien. Og så for nogle år 

siden fandt han sine dagbøger med notater fra 1956 til 1961 og 

begyndte at skrive erindringerne ned. Det er blevet til en net lille bog 

“Set fra Dækket”. Der er ikke de store armbevægelser, men en roligt 

fremadskridende beretning om en tid, som altså ikke “er så længe 

siden”, og dog må man undres over, hvor småt og fattigt, det kunne 

være. Men rigt på oplevelser, endda en rørende kærlighedshistorie. 

Gåpåmod har det ikke skortet på. Heller ikke i dag. Han har selv 

stået for udgivelsen af bogen og sat 39.000 kr. på højkant. Og så 

har han endda mod på at skrive en fortsættelse om tiden efter Fanø 

Navigationsskole og skibsførereksamen. Tiden i Flåden, på langfart 

og siden i Grønlandsfarten. Så så man trods alt mere til familien, og 

den gik forud for karrieren. 

Det er godt, at nogen tør og gider konservere fortiden og fastholde 

den for eftertiden. Man har svært ved at fatte, hvordan de nu var de 

var. De såkaldt gode gamle dage, da en dreng var en dreng og en 

matros var en matros. En madfælle; en, man deler noget med, som 

det egentlig betyder. Og det oplevede Gunnar også sammen med 

en anden arbejdløs kammerat. De var på bommen og måtte tigge 

sig frem. Hundekiks smagte faktisk ret godt! 

BETTY, MUSSE og SARA 

– er sikkert nogle villige damer, og i hvert fald gode, sikre betegnelser, 

hvis eller når man får brug for at give ordre i forbindelse med 

omdrejningerne på en af tre motorer: Bagbord, Midtskibs eller 

Styrbord. Den gamle kommandørkaptajn og fritidssejler Kjeld 

Søderlund har begået en Maritim Opslagsbog, “Søforklaringer”. Den 

skal rumme omkring 2000 udtryk fra livet om bord, såvel de gode 

gamle som de mere moderne. Det har taget 20 år at samle de mange 

udtryk. Og bogen kan sikkert gøre gavn i forbindelse med den 

maritime uddannelses første skridt. Og den kan være et udmærket 

supplement til skibsbiblioteket. Nogle steder synes man nok, at 

Søderlund har været for ukritisk og ruttet med pladsen, når han bruger 

tid på at fortælle os, at en Lystløgner er en Meteorolog! 

I betragtning af, at man kan fremkalde 100.000 opslag på sin PC på 

en brøkdel af et sekund, så er hver linie vigtig i en lille bog. 




9

Til søs med kaptajn Thomsen fra Fanø 

“De fledste af Konerne, som bar Kullene, havde smaa Børn med, 

som hver for sig bar sit Barn under Arbejdet i en Rygsæk, og hværgang 

hun fik Kulkurven sat paa Hovedet, fik den Lille rigelig med 

Kulstøv og Snus ned over Hovedet og i Øjnene, saa for hvem som 

havde et Hjærte kunde ikke andet end have Medønk med de smaa 

Stakler, selv om de var sorte i Forvejen, saa var de dog eligevel 

Mennesker.” 

Sådan skrev Fanø-kaptajnen H. P. Thomsen i sin dagbog fra en rejse 

med en kullast tilbage i 1887. Med store og små bogstaver, som vi 

gjorde her i landet frem til 1948. Og uden det grimme bolleå. At 

Thomsen så også havde sin egen stavemåde, gør kun oplevelsen 

ved læsningen mere autentisk! 

I bogen “Et Liv til søs”, der er udgivet af Fiskeri- og Søfartsmuseet i 

Esbjerg serverer forfatteren Niels Frederiksen den gamle sømands 

erindringer i en tilgængelig form med gode forklaringer, bl.a. ved 

hjælp af en omfattende ordliste, der forklarer gloser, som nok ikke er 

alle bekendt. Beretningen fortæller om livet på havet fra 1874 til 

1917. Og Niels Frederiksen har udbygget de gamle optegnelser med 

grundige oplysninger om den gode Fanøskipper, der levede fra 1858 

til 1935. Hans barndomshjem er nu museum. 

Titanic med andre briller 

På forlaget Nautilus har Thomas Nørgaard Olesen fået udgivet en 

billedrig bog om Titanic. 

Kan man virkelig blive ved med at skrive bøger om det store forlis i 

1912? Ja, med en del nødvendige gentagelser af kendt materiale, 

men Olesen har taget en anden slags briller på og koncentrerer sig 

mere om selve skibet og baggrunden for dets tilblivelse. Og undergang. 

Så det er der kommet et udmærket resultat ud af. 

Så har forfatteren som tillæg valgt også at omtale en række andre 

skibskatastrofer. Igen må det undre, at der kan skrives om danske 

skibsforlis med mange ofre uden at nævne et af de mærkværdigste, 

nemlig den rædselsfulde historie om “Turisten”, der brød i brand på 

Haderslev Dam i juli 1959 fordi en bådfører gav sig til at tappe benzin 

med en slange fra en løs dunk, så der udbrød brand og panik. 

Af de 100 passagerer druknede de 57 på så lavt vand, at de kunne 

være vadet i land. Båden var kun beregnet til 35 personer. 

(Men nu fik I så historien alligevel). 

10 

boghorisontering 


88 sider, kr. 199,20 excl. moms

Så kom bogen om passagerskibe i dansk vand 

Der var engang, da mange mente, livet var for kort til damehåndbold! 

Men man kan jo blive klogere. Og nu har vi fået den bog, vi 

måske ikke vidste, vi savnede, nemlig en gennemillustreret sag om 

506 passagerbefordrende skibe i danske vande. Færger og turbåde. 

Ja også lystfiskerfartøjer. Det er Anders Riis, der på Nautilus er barslet 

med bogen, der er den første af den art i Kongeriget. 

Udover de flotte billeder og skibenes historie er der også masser af 

henvisninger, så man kan gå på jagt på nettet, planlægge rejser, 

ferie og lystfiskeri. Ture med Havnerundfartsbåde i København, 

f.eks. Selvfølgelig er de københavnske HT-busbåde også med. 

Jeg har snedigt søgt efter skibe, som jeg overbevist om, nok var 

blevet glemt. Men de var der. Imprægnerende, som bådebyggeren 

sagde, da han på smukkeste vis bankede bomuld i ruffet! 

Flot bog om Mærsk i 50 år 

Ole Stig Johansen har, under store besværligheder og med megen 

flid, begået en vægtig bog med masser af billeder, om Mærskbådene 

i de første 50 år, 145 fartøjer. 

Læs hans forord og den udmærkede beskrivelse af rederiets forhistorie 

og verdenskrigenes indflydelse på skibsdriften. 

Derefter følger alle skibene i tur og orden med så nøjagtige oplysninger 

om tonnage og den slags. Visse tal har været svære at finde 

frem til på grund af forskellige målesystemer. Men det er af mindre 

betydning. Mest interessant er det at følge de enkelte skibes “levnedsløb”. 

Mange blev sænket af de Satans tyske undervandsbåde, 

og mange søfolk omkom. Det er en ringe, om nogen trøst, for de 

efterladte, at de fleste tyske Ubåde siden blev sendt til bunds. 

Det er koncentrerede oplevelser man får gennem de kortfattede 

beskrivelser af Hændelser. 

Der er meget drama i de optegnelser. Alt fra de skånselsløse torpederinger 

til ligefrem mytteri om bord, når kaptajnen ville sejle til neutral 

havn i stedet for til en engelsk. Og historien om Urania, der den 

21.maj 1915 både nåede at blive registret som købt og solgt igen 

samme dag. 

Det er faktisk en af den slags bøger, man både kan bladre i, men 

også læse som en historisk beretning. Og konstatere, at det altid er 

søfolkene, der betaler prisen. 




11

Som supplement til radioprogrammerne til 

skibene på Cd-rom, kan søfarende også selv 

tage radioprogrammer, udlagt på Danmarks 

Radios hjemmeside, med ud om bord. 


Det er ikke specielt indviklet at benytte DR 

Podcast. Men du er nødt til at downloade et 

stykke software til din computer, for at kunne 

gøre brug af tilbudet. Vi kan anbefale programmet 

iTunes på webadressen: 

– http://www.apple.com/itunes/download 

Når du har installeret programmet kan du gå ind 

på DR´s hjemmeside på adressen: 

– http://dr.dk/podcast/program.asp 

– og her få en oversigt over hvad der ligger af 

radioprogrammer til fri afbenyttelse. Herefter 

markerer og kopierer du url-adressen på det 

program du ønsker f.eks.: 

http://podcast.dr.dk/sporten/rssfeed/klubhuset.xml 

Du åbner nu også dit nyinstallerede iTunes 

og i menulinien klikker du ind på: 

Avanceret – Abonner på podcast 

Der fremkommer en lille skrivebox, hvori du 

indsætter adressen: 

http://podcast.dr.dk/sporten/rssfeed/klubhuset.xml 

Radioprogrammet “Klubhuset” bliver nu oploaded til 

din computer som en mp3-fil med en hastighed, der 

afhænger af båndbredden på din internetforbindelse. 

Sluttelig kan du nu brænde de udvalgte mp3-filer 

på en Cd-rom og tage denne med ud om bord. 

12 

Radioprogrammer 

som Podcast 

http://dr.dk/podcast/program.asp 

Hvad er Podcast? 

Podcasting er en måde, hvorpå man kan 

distribuere lyd og levende billeder via 

internettet. Det vil typisk være radio eller 

tv programmer, som brugerne dermed 

får mulighed for at downloade automatisk 

eller manuelt til deres computer vha. 

af et stykke gratis software, f. eks. 

iTunes 

I DRs tilfælde vil det for eksempel sige, 

at du kan få sendt dit yndlingsprogram 

direkte til din computer hver eneste 

gang, det har været sendt i radioen eller 

i tv – lige så længe du ønsker det, og DR 

iøvrigt fortsat sender programmet. Det 

er lige meget, om programmet sendes 

på faste tidspunkter eller ej. Det ryger 

direkte ind på din computer, når det har 

været sendt.

Når en sailor går i land 

- af Kjell Mittag - A. P. Møller 

Elektriker Kjell Mittag har har brugt sin 

afmønstring i Hong Kong som springbræt 

til en rundtur i Thailand, Cambodja og Laos 

– og også bevæget sig i skyggen af en 

Tsunami, Pol Pot og en vietnamkrig. 

Efter 12 ugers hårdt arbejde på søen var det tid 

til at stå af i Hong Kong. De første dage blev det 

til den sædvanlige sightseeing i byen med besøg 

på natmarkedet The Peak, og overværelse af det 

fantastiske lysshow “Symphony of Light” over 

Hong Kong Island. Herefter skulle min rejse 

begynde med at flyve til Bangkok – og så videre 

til Cambodja og Laos. 

Hos Thai Air fik jeg et godt tilbud med 3 dage på 

et 4-stjernet hotel i Phuket, og retur med Thai Air 

til Bangkok for 900 kr. Så jeg ændrede mine rejseplaner 

en smule. Da jeg kom til Phuket, var det 

ikke til at se, at her måneder forinden havde 

været en af de værste flodbølger i historien. 

En lang og grusom historie 

Men videre gik det til Cambodja, hvor jeg landede 

sent om aftenen i Phnom Penh. Der var sket 

en voldsom udvikling i byen, siden jeg var her for 

fire år siden. En ny moderne lufthavn var skudt 

op af jorden, og et kæmpe byggeboom var i 

gang. Jeg så også bagsiden af medaljen og af 

den moderne udvikling, da vesterlændinge kommer 

valfartende for af få sex med mindreårige. 

Cambodjas historie er lang og grusom, herunder 

tiden under Pol Pot, som kom til magten i 1975. 

Han regerede indtil 1989, hvor vietnameserne 

med magt fordrev regimet. Pol Pot forsøgte at 

udrydde alle “lærde” i landet, og jeg besøgte det 

berygtede Tuol Sleng (S-21). Videre til “Killing 

Fields”, hvor massehenrettelser fandt sted efter 

at fangerne først blevet tortureret i S-21, gerne 

uden brug af kugler for at spare ammunition. 

Storslået kultur, men business as usual 

Efter nogle dage i Phnom Penh gik det videre 

nordpå med den lokale bus til Battambang – troede 

jeg. Desværre gjorde bussen ikke stop lige i 

den by, så jeg måtte tage en ufrivillig overnatning 

i grænsebyen Poipet nær Thailand. Næste dag 

ankom jeg til Siem Reap, hvor jeg ville bruge de 

næste 3 dage på at udforske Angkor Wat. 

Angkor Wat templerne var hjertet og sjælen i 

Cambodjas kongerige og er en national stolthed 

for Khmererne. Khmer imperiet regerede i over 

600 år og gik fra det sydlige Kina og ned til den 

bengalske bugt. 

Her boede på et tidspunkt omkring 1 mil. mennesker, 

og området blev først i 1860 fundet af en 

franskmand. Desværre er mange værdifulde ting 

fra området fjernet og solgt til vesten for at skaffe 

penge til den blodige borgerkrig. Man har valgt at 

13

lade et af templerne stå uberørt hen, så man 

bedre kan få indtryk af, hvordan det så ud tidligere. 

En ting kunne dog undre ved dette storslåede 

bygningsværk. Den cambodjanske regering har 

solgt alle rettigheder og indtægter til en vietnamesisk 

forretningsmand. Det siges, at det er tak 

for at Vietnam nedkæmpede Pol Pot i Combodja. 

At rejse i Cambodja kan være en følelsesmæssig 

belastning. Her findes forældreløse børn overalt, 

mænd uden hænder og fødder, som er ofre for 

tusindvis af landminer fra krigens tid. Inden jeg 

forlod landet fik jeg dog givet blod på det lokale 

hospital og besøgte de japanske NGO’er på 

institutioner for forældreløse børn. 

Risen har lyd 

Herefter gik rejsen videre med fly til Laos, om 

hvis indbyggere der skrives: 

“Vietnameserne plantede risen, cambodjanerne 

så den vokse op, men Laoerne lytter til risen”. 

Efter et par dage i hovedstaden Vientiane drog 

jeg videre nordpå op af Mekongfloden. Ikke mange 

ved, at der under Vietnam krigen blev smidt 

flere bomber over Laos end over Vietnam, og at 

der stadig ligger mange ueksploderede bomber 

i landskabet. 

I Laos er der ikke meget industri, og landet får 

omkring 90% af sine indtægter som bistand fra 

vesten. Det er også et af de få lande, hvor flag 

med hammer og segl stadig hænger i gaderne. 

Ting tager også tid – også her, og at bevæge sig 

200 km kan tage op til 7-10 timer. 

Jeg tilbragte et par dage ved Vang Vieng, som er 

et naturskønt område med kalkstensklipper, men 

desværre er det også ved at være ødelagt af for 

mange backpackers. 

14 

når en sailor går i land 

Smuk og udbrændt natur 

Videre nord på med bus, og igen tog det tid, men 

jeg ankom dog til sidst til Luang Prabang, som er 

den gamle kongeby ved Mekongfloden. Byen er 

på UNSCOs liste for sine storslåede templer. Det 

blev til nogle tempelbesøg, men ellers var der 

ikke energi til at foretage sig meget andet i 40 

graders varme. 

Mekongfloden er Sydøstasien’s livsnerve og 

dens udspring er langt oppe i Kina og munder 

ud 4300 km længere nede ved Saigon i Vietnam. 

Jeg stod på den lokale flodpram og drev nu stille 

og roligt nord på. Vi lagde til mange forskellige 

steder ved små samfund, men ellers fordrev jeg 

tiden med at læse. Hen på aftenen ankom vi til 

den lille by Pak Beng, hvor jeg fik et simpelt rum 

til 3 $. Kl. 22.00 blev byens generator slukket, og 

så var alt dødt indtil næste morgen, hvor 2. 

dagen stod på endnu en lang tur op af floden. 

Mekong

På spadsertur til Burma Elefanttrekking 

Mekongfloden snævrer efterhånden ind og naturen 

bliver smukkere og smukkere, selvom lokalbefolkningen 

brænder store skovområder af for 

at kunne dyrke jorden. Nogle gange faldt der store 

stykker aske ned over båden. Noget sådant 

kan virke uforståeligt, men hvad er alternativet 

for et af klodens fattigste lande? 

Efter 13 timers sejlads – og jeg godt øm i bagdelen 

– ankom prammen til Huay Xai, som er 

grænsebyen ved Mekongfloden til det nordlige 

Thailand. En kort overnatning og så ellers med 

Nytårsløjer i Bangkok 


båd over til Thailand, og videre med bus til 

Chiang Rai, hvor jeg opholdt mig nogle dage og 

tilbragte tiden med riverrafting, elefanttrekking, 

besøg ved forskellige “Hill tribes” og så selvfølgelig 

en dagstur til Burma, som må være mit 

næste store rejsemål. Jeg sluttede min tur i 

Bangkok og var med til at fejre thaiernes nytår, 

som kaldes Songkran – én stor vandkamp som 

varer i fire dage. 

– faglig stolthed til søs 

15

På trods af ISPS, stødkugler der blev kastet i 

havnen og en beskadiget skulder blev 

idrætsugen i Aberdeen også i år afholdt under 

gemytlige forhold og med fine resultater. 

- af Bent Nordkvist 

Det var med en vis nervøsitet jeg planlagde den 

nordiske idrætsuge i Aberdeen i år set i lyset af 

ISPS og skærpet beredskab i terminalerne. 

Jeg kunne næsten ikke forestille mig, hvordan 

det skulle lykkes at gennemføre en god idrætsuge, 

såfremt jeg for hvert skibsbesøg hver gang 

skulle ansøge om tilladelse til adgang via agenter 

og terminaler, da supply-skibene konstant flytter 

rundt i hele havnen. Noget som jeg bruger meget 

tid på i Rotterdam. 

Men alt klappede, efter at jeg kørte rundt til de 

forskellige terminaler og meldte min ankomst, og 

præsenterede den bil, jeg havde lejet. Derefter 

var det bare at vinke til gate-personalet, og portene 

åbnedes. Ikke én gang, hele ugen, skulle jeg 

bruge tid på identifikation. 

Så var det bare med at klø på … 

16 

Idrætsuge i Aberdeen 

Mærsk Fetcher er fast deltager hvert år i Aberdeen 

Coasteren Othonias 4-mands besætning fik en flot 

6. plads sammenlagt 

God opbakning 

De potentielle deltagere var i forvejen inviteret på 

mailen, og gennem den norske velfærds repræsentat 

i Aberdeen, Erna, som altid er oppe i de 

høje omdrejninger. Det er en hel speciel fornøjelse 

at afvikle denne idrætsuge. De søfarende er 

meget aktive, og ofte står hele besætningen 

omklædt og klar til den aftalte tid for afviklingen 

af disciplinerne. 

Idrætsugens dicipliner er: 

• Kuglestød 

• Stående længdespring 

• 60 m løb 

Fin dansk deltagelse 

Vi var lidt uheldige med vores stødkugler i år. En 

kombination af uheld og måske for store muskler, 

resulterede i at Lars Raygaard fra “Maria Soltin” 

stødte 7 kg’s kuglen direkte mod kajkanten. 

Kuglen trillede derefter de sidste 2 meter og 

plump …!

Men idrætsugen blev alligevel afviklet med højt 

humør og følgende danske skibe deltog: 

Mærsk Forwarder blev nr. 2 med 13 ud af 14 

mands besætning. 

Othonia blev nr. 6 hvor alle 4 deltog 

Mærsk Fighter blev nr. 7 med 13 ud af 14 mand 

Mærsk Fetcher blev nr. 8, med 10 mand ud af 11 

Mærsk Feeder blev nr. 14 med 6 ud af 17 

Endelig sluttede Maria Soltin på en 15. og sidste 

plads med 3 ud af 9 mand. Dette resultat skyldtes 

selvfølgelig, at kuglestød ikke kan gennemføres 

uden kugle, der som nævnt lå på havbunden. 

Dansk 2. plads i 3-kamp 

150 mand fra 15 skibe deltog i idrætsugen, og af 

individuelle resultater skal nævnes vinderen i trekampen, 

norske Robert Chistensen fra supplyskibet 

Skandi Barra med sammenlagt 2217 

points. Nr. 2 blev Jens Schow Hansen fra Mærsk 

Forwarder, som stødte kuglen ud på 9,10 meter, 

sprang 2,28 i længdespring, og løb en fantastisk 

60 m på 8,2 sek., hvilket gav ham sammenlagt 

2055 points. 

Sekunder efter ligger kuglen på havets bund … 


Erna sender deltagere fra Mærsk Feeder afsted på en 

60 m lang løbetur langs kajen 

Dumt uheld 

Eneste malurt i bægeret i en ellers dejlig idrætsuge 

var, at vi for første gang under udfoldelserne 

desværre i år havde et uheld med en deltager, 

der snublede under 60 m løbet og under faldet 

fik skulderen skubbet af led. 

Skolen tilbyder 

uddannelse til: 

• Kystskipper 

• Sætteskipper 

• Maritim Forberedelse 

Skagen Skipperskole 

Har du viljen – kender vi vejen 

Skolen tilbyder 

maritime kurser: 

• Erhvervsduelighedsbevis 

• ROC, LRC og GOC 

• Radar og ARPA 

www.maritimviden.dk 

e-mail: skawskip@skawskip.dk 

Bankvej 1, 9990 Skagen 

Tlf. nr. +45 98 44 33 44 

17

Slutstillinger 

Kuglestød - Klasse 1 

1. Per Staale Garshol Island Scout 9,50 m 

2. Eirik Trondsen Dina Merkur 9,10 m 

3. Glen Hedegaard Mærsk Fighter 8,75 m 

3. Bailey Zohore Mærsk Fighter 8,75 m 

Klasse 2 

1. Rune Brovig Vidar Viking 10,70 m 

2. Christoffer Ringhagen Balder Viking 10,60 m 

3. Eirik Soeyland Norm. Aurora 10,20 m 

Klasse 3 

1. Geir Wang Skandi Chieftain 9,25 m 

2. Søren Jensen Mærsk Fetcher 8,70 m 

3. Lauritz Dyb Far Fosna 8,30 m 

3. Jann Mikalsen Dina Merkur 8,30 m 

Klasse 4 

1. Jens Schow Hansen Mærsk Forwarder 9,10 m 

2. Jan Babinski Balder Viking 7,83 m 

3. Lars Skov Mærsk Fighter 7,20 m 

Længdespring - Klasse 1 

1. Svein Ytterland Island Patriot 2,83 m 

2. Bjoern Saetre Island Patriot 2,80 m 

3. Erik Karlsson Vidar Viking 2,77 m 

Klasse 2 

1. Rune Brovig Vidar Viking 2,74 m 

2. Christoffer Ringhagen Balder Viking 2,66 m 

3. Robert Christensen Skandi Barra 2,62 m 

Klasse 3 

1. Lauritz Dyb Far Fosna 2,64 m 

2. Geir Wang Skandi Chieftain 2,57 m 

3. Peter Boyes Mærsk Forwarder 2,54 m 

Klasse 4 

1. Jan Babinski Balder Viking 2,55 m 

2. Jens Schow Hansen Mærsk Forwarder 2,28 m 

3. Lech Szubert Othonia 2,18 m 

18 

idrætsuge i Aberdeen 

60 m løb - Klasse 1 

1. Oddbjoern Snorrason Skandi Barra 7,5 sek 

2. Glen Hedegaard Mærsk Fighter 7,6 sek 

2. Jens Breivik Normand Aurora7,6 sek 

Klasse 2 

1. Eirik Soejland Normand Aurora7,6 sek 

2. Robert Christensen Skandi Barra 7,6 sek 

3. Pauli Johannesen Mærsk Feeder 7,7 sek 

Klasse 3 

1. Per Hansen Maersk Feeder 8,1 sek 

2. Michael Junker Mærsk Fetcher 8,3 sek 

3. Geir Wang Skandi Chieftain 8,4 sek 

Klasse 4 

1. Jens Schow Hansen Mærsk Forwarder 8,2 sek 

2. Kenny Kristensen Mærsk Forwarder 9,1 sek 

3. Jan Babinski Balder Viking 9,3 sek 

Skibskonkurrencen gnms. points 

1. Dina Merkur Norge 960,31 

2. Mærsk Forwarder Danmark 959,29 

3. Vidar Viking Sverige 903,85 

4. Skandi Chieftain Norge 896,46 

5. Balder Viking Sverige 889,25 

6. Othonia Danmark 859,00 

7. Mærsk Fighter Danmark 854,62 

8. Mærsk Fetcher Danmark 669,18 

9. Normand Aurora Norge 620,00 

10. Skandi Barra Norge 540,60 

11. Far Fosna Norge 453,92 

12. Island Scout Norge 409,09 

13. Island Patriot Norge 381,15 

14. Mærsk Feeder Danmark 368,41 

15. Maria Soltin Danmark 92,33

Husk fotokonkurrencen 

– billeder indsendes til Handelsflådens Velfærdsråd inden d. 31. december 

Skibsfører Esben Lauritzen, Bregninge II Maskinchef Bo Thomsen, m/f Prins Joachim 

Overstyrmand Ark'alo Lyberth, m/s Sarfaq Ittuk 

Hovmester Rene Kipshoven, Disko II 

Maskinmester Finn Nielsen Skibsfører Jan Richardt, Tern Arrow Skibsass. Norvald Kjerstad, Norge 

19

I direkte forlængelse af golfturneringen på 

Breinholtgaard Golfklubs baner arrangerede 

Handelsflådens Velfærdsråd og Esbjerg 

Havneservice idrætsuge. 

- af Lars Jørgensen 

Alle skibe som i den pågældende uge anløb 

Esbjerg blev inviteret til at deltage. Derudover var 

de faste anløb i forvejen informeret om ugens 

aktiviteter, som bestod af fri idræt og fodbold. 

Idrætsugen havde fra dag ét en god opbakning 

hos besætningerne, og kun ganske få takkede 

nej til at deltage – og de fleste af disse var på 

grund af manglende tid. 

Nordsøen vandt i fri idræt 

Efter flere års pause var redningsskibet Nordsøen 

med igen, og besætningen gjorde det rigtig godt 

i fri idræt med flest gennemsnitspoints, og vandt 

foran den danske coaster Barbara. Resultatet 

kunne være blevet endnu bedre, hvis ikke man 

havde været nødt til at indstille højdespringskonkurrencen 

på grund af regn. Flere besætningsmedlemmer 

fra Blue Castor, Clarea og Sea 

Power var med for første gang. 

20 

Idrætsuge i Esbjerg 

Fodbold 

I fodboldturneringen deltog 6 skibshold. Et af de 

faste anløb i Esbjerg, Skandi Fjord spillede tre 

kampe, og det blev til 2 sejre og et nederlag, hvilket 

var nok til at vinde turneringen. 

I alt deltog der i idrætsugen 175 søfarende fra 20 

skibe. 

Besætningen fra specialskibet Blue Castor under 

højdespringskonkurrencen på Esbjerg Stadion

Slutstilling i fri idræt 

Skib Nation Points 

1. Nordsøen Danmark 932,00 

2. Barbara Danmark 649,33 

3. North Vanguard Norge 639,05 

4. Esvagt Charlie Danmark 633,50 

5. Clarea Danmark 538,63 

6. Edda Frende Norge 487,40 

7. Lis Weber Danmark 460,40 

8. Skandi Fjord Panama 413,30 

9. Blue Castor Danmark 379,86 

10. Esvagt Alpha Danmark 349,50 

11. Esvagt Gamma Danmark 297,44 

12. Victoria Norge 277,23 

13. Saga Indien 266,74 

14. Mærsk Frontier Danmark 195,46 

15. Egil Danmark 219,25 

16. Sea Power Danmark 177,50 

17. Hugin Danmark 106,00 

18. Dana Sirena Danmark 58,30 

19. Bro Grace Norge 22,30 


Herluf Trolles Gade 5 

1052 København K. 

tlf. 70 30 08 38 - fax 70 30 08 39 

email: unisea@3f.dk 

Redningsskibet Nordsøen stiilede op til øretæver i fodbold mod den engelske besætning på Skandi Fjord. 

Men et nederlag på 2-5 hindrede ikke skibet i at sætte sig på den samlede 1. plads i fri idræts-konkurrencen 

21

Den 11. udgave af golfturneringen for søfarende 

fandt sted på Breinholtgaard Golfklubs 

baner onsdag d. 16. august. 


Det var 4. gang at turneringen fandt sted her, og 

personalet havde gjort alt for at tingene skulle 

fungere til arrangørernes og til spillernes tilfredsstillelse. 

Selv vejret var der taget rigtigt godt 

hånd om – på en dag, hvor ellers resten af 

Danmark led under kraftige regnskyl, var der her 

solskin fra en let skyet himmel. 

116 deltagere 

Handelsflådens Velfærdsråd, i det sædvanlige 

gode samarbejde med Esbjerg Havneservice 

og de to match-captains Carlo Jensen og 

Svend Højbjerg, sørgede for at turneringen var 

vel tilrettelagt for de 116 maritime golfspillere, 

deres hustruer og indbudte gæster. 

22 

Golf for søfarende 

Undervejs mod de 18 huller 

var der også tid til fordybelse 

Sensommeren bød på megen regn, men som sædvanligt 

var det tørvejr under hele golfturnerinmgen 

Fælles forplejning 

Efter fælles morgenmad, velkomst og nødvendige 

instruktioner fra de to match-captains var alle 

klar til at starte på slaget 9, hvor de første 18 

hold slog ud fra alle 18 huller. 

Efter at alle var kommet ind fra banen og dommerne 

havde opgjort resultaterne, var man klar 

til præmieoverrækkelsen. Også i år havde mange 

firmaer sponsoreret det flotte præmiebord. 

– Tak for det ! 

Dagen sluttede med fælles buffet, inden alle 

kunne sige tak for kampen og ønske hinanden 

en god tur hjem. 

Golf næste år 

Danish Open 2007 vil finde sted på Kaj Lykkes 

Golfklubs baner i Bramming – som sædvanlig 

den 3. onsdag i august.

A-rækken points 

Jens Villekjær, HH Ferries 35 

Bent Christiansen, 34 

Åge Korsvik, Norge 32 

Sverre Carlsen, Norge 32 

Ebbe Toghøj 31 

Henning Nielsen 30 

Jesper Larsen, Fiskeriforeningen 29 

Ernst Sørensen, HH Ferries 29 

Leif Nielsen, 29 

Ole Langerhuus EMS 28 

Inge Plet, hustru 27 

Bent Krejlgaard, J. Lauritzen 27 

Børge Vestergård, Royal Greenland 27 

Per Arne Tønnesen, Norge 27 

B-rækken points 

Karin Nielsen 34 

Michael Pedersen 33 

Kjeld Jæger 33 

Birgit Christensen 32 

Conny Frederiksen, hustru 30 

Kaj Antonsen, A. P. Møller 30 

Lone Nielsen 29 

Gorm Houlberg, Scandlines 29 

Lis Sørensen 28 

Peter Messmann, A. P. Møller 28 

Jørgen Frederiksen, A. P. Møller 28 

Knud Erik Andersen, ss Hjejlen 27 

Gæsterækken points 

Verner Christensen, Fiskeriformand 34 

Ole Andersen, Esvagt 32 

Svend Højbjerg, match-captain 31 

Laurits Tørnæs, Ribe amt 30 

Nærmeste hul 5 (skoven) meter 

P. Sonnichsen, 1.61 

Nærmeste hul 5 (sletten) meter 

Richard Buch, Norge 2.46 

Præmier – sponsorer 

Blue Water Shipping 

C. Breinholdt 

Comtec køb og salg 

Den danske Bank 

DFDS Seaways 

Esbjerg Fiskeriforening 

Esbjerg Havn 

Esbjerg Oilfield Service 

Esbjerg Tømmergaard 


Ese Holding 

Esvagt A/S 

Faxe Bryggeri 

Foga 

J. Lauritzens Eftf. 

Jens Lysholdt Eftf. 

Nordisk Film. 

Roland Munch 

West Marine 

Marstal Navigationsskole 

har styr på uddannelsen 

SKIBSFØRERE OG SKIPPERE 

HF-Søfart 

Omfattende kursusaktivitet 

Rekvirér brochure 

FREMTIDSsikrede UDDANNELSER ! 

Ellenet 10, DK 5960 Marstal. Telefon 62 53 10 75 

marnav@marnav.dk www.marnav.dk 

23

Kalundborg har en af Danmarks største havne 

med en årlig godsomsætning på mere end 3,5 

mio. tons. Ud af et areal på 800.000 m 2 , og 50 

lejemål er der også tænkt på de søfarendes 

velfærd tre timer i døgnet og på plads til 

Jørgen Friis fra Kalundborg Søfartsservice. 


Den lokale velfærdsmand på havnen Jørgen Friis 

har i øjeblikket til huse i et ydmygt lokale på 1. 

salen i et goldt kontorhus på havnen – tæt på 

Samsø-Liniens terminal, som også er hans tidligere 

arbejdsplads, på et tidspunkt da DSB stod 

for overfarten til Koldby Kås. Han har de sidste 

fem år som deltidsansat i den private Kalundborg 

Søfartsservice dækket kajerne i inderhavnen 

samt terminalerne ved Statoil og Asnæsværket. 

24 

Service til søfarende i Kalundborg 

Velfærd på deltid 

Handelsflådens Velfærdsråd sponserede i 2005 

velfærdsarbejdet i Kalundborg med 60.000 kr., 

og er den største bidragsyder til institutionen, 

som samlet sidste år havde indtægter fra private 

i og omkring havnen på. 112.000 kr. Trods sine 

begrænsede midler bruger Jørgen Friis alligevel i 

gennemsnit tre timer hver dag på at besøge skibe 

og indkøber årligt aviser for ca. 14.000 kr. “Og 

så bor jeg alt for dyrt” pointerer han. Og det er 

også en væsentlig grund til, at han har sagt ja til 

at overtage et billigere lejemål i løbet af efteråret 

ude midt i havneområdet, selvom dette også 

samtidig skal fungere som varmestue for langturschauffører. 

Nyheder og telefonkort afløst af bredbånd 

“De fleste skibe, som kommer her er gengange-

e” fortæller Jørgen Friis og retter på sine sikkerhedsbriller, 

inden han entrer landgangen til svenske 

“Bro Sincero”, der losser olie på Statoil. 

“Derfor skal jeg heller ikke til at præsentere mig 

selv, hver gang jeg kommer om bord”, siger han, 

mens han bestiger skibssiden og endelig oppe 

på dækket lader sig indskrive hos vagten, der 

samtidig benytter lejligheden til at købe telefonkort 

til filippinerne – 45 min. for 10 $. “Måske er 

det snart slut med at sælge flere telefonkort” fortæller 

han og beretter videre, at et privat firma er 

ved at opstille routere på havnen, således at 

søfarende med en PC og et trådløst netkort, for 

ca. 40 kr. om dagen får adgang til en bredbåndsforbindelse, 

og til de muligheder det giver for at 

kunne telefonere hjem til. 

På skibskontoret omringer besætningen Jørgen 

Friis, der samme morgen har været på banegården, 

hvor han har aftale om avisleverancer 

fra Sverige, Norge, UK, Polen og Rusland. 

Derudover har han også printede filippinske 

internetaviser med i sin sorte skuldertaske. 

Telefonkort fra Easycall giver ca. 45 minutters taletid 

for 10 $ til Filippinerne 


Mose Allé 13, 2610 Rødovre 

tlf. 36 36 55 85, email: dsrf@dsrf.dk 

Fagforeningen for cateringpersonale 

Kender kulissen – næsten … 

Jørgen Friis er for længst gået på pension efter 

en lang karriere til søs, der begyndte som letmatros 

i Ø.K., og sluttede som skibsfører på 

m/f Romsø. Han var ikke sen til at tilbyde sig 

som velfærdsmand på deltid, da de tre havne i 

området fandt ud af, at også de søfarende på 

ankomne skibe burde have et service-tilbud fra 

en Søfartsservice under opholdet i Kalundborg. 

Med sin maritime baggrund optræder han også 

scenevant i messerne og er med sin ligefremhed 

hurtigt på bølgelængde med de søfarende uanset 

nationalitet. 

“Én gang var jeg dog for langt fremme i skoene,” 

beretter han med et skuldertræk, “da jeg havde 

25

“40 minutters rask gang fra Asnæsværket 

– så er du oppe midt i byen” 

fået samlet besætningen i messen til en kort orientering 

om stedet her. Pludselig dukker en bøs 

norsk skipper frem og ber mig om at stoppe 

‘underholdningen’, da man ikke har tid til slige 

ting om bord. Jeg bli’r en smule irriteret, og 

prøver at gøre ham forståelig overfor vigtigheden 

af mit ærinde, og at han også bør interessere sig 

for sin besætnings velfærd. Det skulle jeg selvfølgelig 

ikke belære ham noget om – og jeg fik derfor 

at vide, at Kalundborg Søfartsservice ikke 

fremover var velkommen på hans skib.” 

Byen byder på adspredelse 

Men det er undtagelsen, der bekræfter reglen 

om, at Jørgen Friis er værdsat på skibene med 

sin nyhedsformidling eller med sit tilbud om bogbytninger 

– og han giver også en kort vejledning 

i, hvorledes man kommer til og fra centrum, for 

at shoppe, eller for at hænge ud på cafeerne for 

at se på smækre vestsjællandske dameben – 

eller måske man bare skal have internetadgang 

på det lokale bibliotek. 

26 

service til søfarende i Kalundborg 

På Asnæsværket ligger kulbåden Wani Wind 

med russisk besætning om bord, der korrekt 

men reserveret modtager Jørgen Friis. Efter at 

have fået de sidste nyheder hjemme fra de russiske 

stepper aftager forsigtigheden sig, og snart 

går snakken i messen om verden udenfor terminalen, 

og om de 40 minutter det tager for at 

komme fra værket og ind til Kalundborg. 

Vandrebøger vs. biblioteksbøger 

Ud over færgen til Århus og slæbebådene er det 

sjældent, at danske skibe kommer til Kalundborg. 

Det sker dog et par gange om måneden, 

og til sådanne lejligheder er Jørgen Friis forsynet 

med vandrebøger og biblioteksbøger. Han har 

altid ærgret sig over, at der findes to systemer. 

“Det er dybt godnat med to forskellige bogordninger, 

når nu udbuddet af titler ligner hinanden 

så meget. Jeg bytter næsten kun vandrebøger til 

danske søfarende her i havnen”, fortæller han – 

og smækker bagklappen til sin bil hårdt i, mens 

han med en alt for lille håndfuld polske bøger går 

om bord i endnu ét – ud af seks nye anløb på en 

ganske almindelig tirsdag i august. 

Sidste nyt fra fjeldet til norske Navion Akari

Mærsk Fetcher 19737 

Esvagt Preserver 10889 

Esvagt Protector 8496 

Columbine Mærsk 8437 

Esvagt Echo 6712 

Mærsk Recorder 6582 

Mærsk Blazer 4865 

Esvagt Sigma 4731 

Mærsk Promotor 4605 

Esvagt Promotor 4341 

Carsten Mærsk 4140 

Esvagt Charlie 4115 

Mette Mols 3462 

Trampfarten – skibsstilling 

skib km skib km skib km 

Esvagt Observer 3233 

Mærsk Reliance 2822 

Mærsk Champion 2740 

Torm Vita 2488 

Prins Joachim 2446 

Mærsk Feeder 2263 

Mærsk Fighter 2177 

Urd 2025 

Mærsk Master 1827 

Esvagt Capella 1514 

Esvagt Kappa 1265 

Sofie Theresa 1000 

Sofie Mærsk 932 

Mærsk Forwarder 552 

Torm Helene 540 

Mærsk Responder 536 

Esvagt Preventer 525 

Kronprins Harald 445 

Mærsk Supplier 439 

Johannes Mærsk 378 

Olivia Mærsk 350 

Helene Mærsk 250 

Esvagt Connector 121 

Ribe Mærsk 100 

Robert Mærsk 76 

Hans Mærsk 68 

27

Her kommer en præsentation af de film, som 

Velfærdsrådet tilbyder i årets sidste kvartal. 

Der er et varieret tilbud, så der skulle gerne 

være lidt for enhver smag. 


Superman er tilbage på det hvide lærred - efter 5 

års pause. Brandon Routh spiller superman og 

den onde Lex Luthor spilles af en veloplagt Kevin 

Spacey i Superman Returns. Det er en uforpligtende 

og underholdende film, hvor man bare skal 

læne sig tilbage og nyde Supermans bedrifter i 

og over byen Metropolis. 

Dan Browns omtalte bog Da Vinci Mysteriet 

er under meget opmærksomhed indspillet på film 

med Tom Hanks i hovedrollen, som symbolforskeren, 

der trækkes ind i jagten på en hemmelighed, 

der af den katolske kirke har været skjult i 

2000 år. Ud over at skulle rense sig for mistanke 

for mord og undgå en lejemorder, som er 

udsendt af den katolske kirke, skal han løse den 

ene gåde efter den anden, hvilket bringer ham i 

rasende fart fra Paris til London og Skotland. 

The Devil Wears Prada skal være en beskrivelse 

om modeverdenens presse, og eksperter mener 

ikke, at den er helt ved siden af. Den kolde og 

kyniske Miranda Preiestly, som fremragende spilles 

af Meryl Streep, er chefredaktør på USA’s 

største modemagasin. Den unge Andy Sachs bliver 

personlig assistent for Miranda – og det er 

hårdt arbejde og lange dage, men når man arbejder 

for en djævel, så må man gøre op med sig 

selv, om man vil sælge sin sjæl for at nå sine mål. 

The Omen er en genindspilning af filmen med 

samme navn fra 1976 – og gysene fra dengang 

er ikke blevet mindre. The Omen handler om en 

mor, som føder et dødfødt barn. Det er mere end 

faderen kan klare, så han får fat i et andet. I den 

tro at det er parrets eget barn tager morderen det 

med hjem. Men noget er helt galt, og da barnepigen 

hænger sig, står det klart, at barnet ikke er 

helt normalt og efter alt at dømme er Satans søn. 

Fra det ene overnaturlige væsen til det andet. 

28 

Efterårets filmpremierer 

I Lady in the Water møder vi den unge kvinde 

Story, som er en slags nymfe, som bor under en 

swimmingpool i et større boligkompleks. Hun 

skal foretage en rejse fra hendes verden til vores, 

men den er forbundet med stor fare – og snart er 

hele ejendommens beboere involveret. En 

spændende film, hvor den rette sammenhæng 

først bliver klar for seerne i de sidste minutter af 

filmen. 

Hovedrollerne i The Lake House spilles af 

Keanu Reeves og Sandra Bullock, og her oplever 

man ikke et spring i verdener, men i tid. Kate 

Forster har en dejlig hytte ved bredden af en sø. 

Da hun flytter hytte, sørger hun for at al post 

eftersendes. Snart modtager hun et brev fra en 

ung arkitekt, som har overtaget hytten. Men

mysteriet breder sig, da poststemplet afslører, at 

brevet er 2 år gammelt, men det forhindrer ikke 

de to i at begynde en "hed" korrespondance - alt 

imens de forsøger at løse mysteriet. 

Den stjernebesatte The Sentinel er en politisk 

gyser, der handler om en af præsidentens bodyguards, 

Pete Garrison, som er en levende legende 

inden for Secret Service. Han erfarer, at en 

agent planlægger at myrde præsidenten. 

Garrison sætter sin bedste elev på sagen. Alle 

beviser peger på at attentatmanden er Garrison 

selv, og snart har han en hel hær af agenter efter 

sig, alt imens han skal forhindre snigmordet og 

bevise sin uskyld. Michael Douglas, Kiefer 

Sutherland og Kim Bassinger har hovedrollerne. 

Tilmelding til filmordningen 

kontakt Handelsflådens Velfærdsråd 

Poseidon med Kurt Russell, Josh Lucas og 

Richard Dreyfuss er en genindspilning af 

Poseidon Adventure fra 1972. Poseidon er en 

god gammel klassisk katastrofefilm, og der er 

spænding til det sidste. Filmen starter nytårsaften 

om bord på krydstogtskibet Poseidon et 

sted i Nordatlanten. Pludselig rammes skibet af 

en kæmpe bølge. Skibet kæntrer, men holder sig 

flydende og, nogle overlevende er indespærret i 

en luftlomme under havoverfladen. Herefter følger 

man deres forsøg på at redde sig ud af skibet. 


To film om radioprogrammer. Komedien The 

Prairie Home Companion med Woody 

Harrelson og Tommy Lee Jones. Garrison Keillor 

spiller sig selv, som den legendariske radiovært i 

radiovarieteen A Prairie Home Companion, som 

hver søndag sendes fra The Fitzgerald Theater i 

St. Paul, Minnesota. Showet er en blanding af 

satire, musik og reklamer for ikke eksisterende 

produkter. Showet har ca. 4 mill. lyttere, og trods 

den voksende konkurrence fra TV har programmet 

været sendt i mere end 30 år. 

Robin Williams spiller radioværten Gabriel Noone 

i filmen The Night Listener. Han har sit eget natlige 

program og er altid god for interessante 

historier. Men da hans kæreste forlader ham, 

løber han også tør for ideer. En dag læser han et 

manuskript om børnemisbrug skrevet af en 

dreng, der er stor fan Gabriels program. De to 

begynder at telefonere sammen, men Gabriel fornemmer, 

at der er et eller andet galt, og beslutter 

sig for at opsøge drengen. 

Bille August har instrueret Return To Sender, 

som har danske Connie Nielsen og Kelly Preston 

i hovedrollerne. Frank er en kynisk fyr, og han 

forsøger at tjene nogle lette penge ved at sælge 

breve fra dødsgangen i et amerikansk fængsel til 

tabloidaviser. Men da han forelsker sig i den 

dødsdømte Charlotte, ændrer han indstilling. 

I stedet for at tænke på penge, tænker han på, 

hvordan han kan bevise Charlottes uskyld, men 

tiden er knap. 

29

Det er da forunderligt, at man i dag kan finde 

frem til ethvert sted på kloden ved hjælp af et 

apparat, der ikke er meget større end en 

mobiltelefon. 

Af Johs Aakard 

At spinde en ende 

– om navigation 

Men måske er det alligevel endnu mere forunderligt, 

at man i mange århundreder har kunnet finde 

vej ved hjælp af mere og mere snedige systemer, 

beregninger og tabeller. Og meget indviklet har 

det været at få det banket ind i knolden. Som min 

gamle navigationslærer sagde: Et er et søkort at 

forstå. Noget andet er at finde ud af at lægge det 

sammen! 

Nå, men så en dag kom skipperen Claus, der 

havde købt et udrangeret træskib, en skonnert. 

Og den skulle lige sejles til Rønne for at komme 

på værft. Vi andre, der osse gik og rodede med 

gamle træskibe i Kalkbrænderihavnen i 

København, lovede at hjælpe ham, og et par 

dage efter var vi på vej. 

Det gik langsomt. Der var ingen vind og den 

gamle Grenå larmede forfærdeligt. Skorstenen 

var pillet af, da styrehuset blev revet ned, så rorgængeren 

stod nærmest med hovedet ind over 

det larmende uhyre, der spyede gnister, røg og 

uforbrændt olie og sod lige op i fjæset på ham. 

Og forhindrede enhver samtale på dækket. 

Kan du spinde en ende ? 

Altså med en kort historie, som man f.eks. kunne fortælle 

den ved et hyggeligt møde i messen, eller hjemme 

hos familien. Den skal gerne smage lidt af saltvand. 

Ikke ta’ kendsgerningerne helt så nøje, hvis de li’som 

distraherer den gode historie, der gerne må slutte med 

et lille grin, en bøvs eller en morale. 

Udtrykket – At spinde en ende – har vi arvet fra 

engelsk, hvor det dukker op i 1812. Og hos Kaptajn 

Marryat, i Jakob Ærligs engelske udgave fik det formen: 

Spin us a good yarn, father. Har du en sådan i 

ærmet, må du gerne sende den til Horisont redaktionen 

på Velfærdskontoret. 

30 

Og så kom tågen. En stor dyne ude i Østersøen. 

Vi sendte en mand op i masten. Han kunne faktisk 

se andre skibe, der sejlede i klart vejr langt 

væk. Vi anede ikke noget om deviationen, så 

kompasset var nærmest til pynt. Begroningen var 

voldsom. Det gik langsomt, og på et tidspunkt 

blev vi overhalet af vores slæbelog. Med mellemrum 

stoppede vi maskinen for at lytte efter tågesignaler. 

Skipperen kunne løbe den i gang, hængende 

i armene, mens han med sine gummisko 

fik sat fart på svinghjulet. 

Radio havde vi selvfølgelig heller ikke, bortset fra 

en transistormodel, som kunne gi’ os en grov 

pejling til Rønne havn. Og så var der heldigvis et 

godt stort blylod med hulning i bunden til fedt, så 

vi kunne finde dybden og få en fornemmelse af 

bundforholdene. 

På et tidspunkt, da vi var klar over, at vi var tæt 

på, blinkede nogle uldne gule lys inde fra land. 

Det viste sig at være havnekaptajnen, der sad i 

sin Peugeot og signalerede med billygterne. 

Og den historie havde jeg netop fortalt min 

sidedame i bussen et sted i Spanien. Bussen 

havde nemlig fået installeret en satellitmodtager, 

der var forsynet med en monitor, så vi alle kunne 

følge med. Jeg forklarede den nydelige ældre 

dame, en gammel journalistkollega, hvordan 

chaufføren nu helt præcist kunne aflæse, hvor vi 

var. “Sådan noget pjat”, sagde hun. Han ka’ sgu 

da bare se ud gennem forruden!

Støttepunkter 

i ind- og udland 

Aalborg-Nørresundby 

Søfarts-Service 

Langerak 17, Grønlandshavnen 

9220 Aalborg Øst 

tlf. 40 13 92 50 

email. jack4@mail1.stofanet.dk 

Esbjerg Havne-Service 

Auktionsvej 5, 6700 Esbjerg 

tlf. 75 13 28 59 

mobil 29 24 49 86 

email: ehswelf@mail.tdcadsl.dk 

Fredericia 

Sømandshjemmet 

Gothersgade 40,7000 Fredericia 

tlf. 75 92 01 99, fax 75 93 25 90 

email: fsh@fsh.dk-www.fsh.dk 

Kalundborg Søfartsservice 

Juelsmindevej 3 B 

4400 Kalundborg 

23 36 99 43 

email: skovhus@post7.tele.dk 

Århus, International Sømandsklub 

Sverigesgade 1 

8000 Århus C. 

tlf. 86 12 15 99, fax 86 13 16 52 

email: seamensclub.aarhus@mail.dk 

Algeciras, Spanien 

Iglesia Danese del Mar 

P.O. Box 1268 

E-11201 Algeciras 

tlf. (0034) 956 632 664 

email: algeciras@dsuk.dk 

Gøteborg, Sverige 

Dansk Sømandskirke 

Torild Wulffsgatan 8 

413 19 Gøteborg 

tlf. (0046) 31 82 23 09 

email: goeteborg@dsuk.dk 

Hamborg, Tyskland 


Ditmar Koel Strasse 2 

D 20459 Hamburg 

tlf. +49 (40) 37 13 00 

email: hamborg@dsuk.dk 

Hong Kong 

1/F., Mariner’s Club, 11 Middle Road 

Kowloon, Hong Kong 

tlf. (00852) 23 67 29 22 

email: hong.kong@dsuk.dk 

Danish Room, Hong Kong 

3/F., Mariners’ Club 

2 Container Port Road 

Kwai Chung, Hong Kong 

tlf. (00852) 24 28 67 71 

email: danseahk@netvigator.com 

Hull, England 


104, Osborne St. 

HU1 2PN Hull 

tlf. (0044) 1482) 22 54 69 

email: hull@dsuk.dk 

London, England 


322, Robe Street 

London SE16 1TY 

tlf. (0044) (0)20 7232 2227 

emai: london@dsuk.dk 

New York, USA 


102, Willow Street 

Brooklyn N.Y. 11201-2202 

tlf. (001) 718 875 004 2 

email: new.york@dsuk.dk 

Port Said, Egypten 

NGSS, 30, Sultan Hassan St. 

P.O. Box 539 

tlf. (0020) 66 22 47 06, 

email: ngss.portsaid@suezcanal.net 

Rotterdam, Holland 

Handelsflådens Velfærdsråd 

Gedempte Zalmhaven 535 

3011 BT Rotterdam 

tlf. (0031) (10) 45 30 645 

mobil (0)62 04 06 860 

email: danish.seamen@wxs.nl 

Rotterdam, Holland 


Coolhaven 1-7 

3015 GC Rotterdam, 

tlf. (0031) 10 47 64 016 

mobil (0)62 04 06 869 

email: rotterdam@dsuk.dk 

Singapore 


10, Pender Road 

Singapore 09917 

tlf. (0065) 6274 6344 

email: singapore@dsuk.dk 

Tanjung Pelepas, Malaysia 


81560 Gelang Patah 

Johor Darul Takzim 

tlf. +65 9627 9560 

email: dkchurch@singnet.com.sg 

Søfartens Bibliotek, København 

Blegdamsvej 114 

2100 København Ø. 

tlf. 35 42 26 10 

email: sbib@sbib.dk 

Nyboder Boghandel 

og Antikvariat A/S 

Store Kongensgade 114 

1264 København K. 

Tlf. 33 32 33 20 

email: nyboder@bogpost.dk 

Leverer til de søfarende 

gennem Velfærdskontoret 

metal 

søfart 

Mose Allé 13 

DK-2610 Rødovre 

Bøger anmeldt i Horisont 

Kan leveres overalt fra: 

Toldbodgade 35 

DK-1253 København K 

Tlf. 33 13 59 27

Kommende film fra Walport Scandinavia 

The Sentinel The Lake House 

Poseidon Xmen: Last Stand 

Da Vinci Mysteriet Find Me Guilty 

Superman Returns The Night Listener 

Xmen: Last Stand, 20th Century Fox 

er et selskab i CCTV-gruppen 

og hovedleverandør af film til Handelsflådens Velfærdsråd 

Tilmelding sker til Handelsflådens Velfærdsråd

Nr. 1 2006 - Handelsflådens Velfærdsråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?