Egeskolens rapport [pdf] - Furesø Kommune

Furesø Kommune 

Center for dagtilbud og skole 

Egeskolen 

Kvalitetsrapport 2011 - 2012 

KVALITETSRAPPORT 2011 – 2012 – LILLE VÆRLØSE SKOLE

INDHOLD 

Indhold ........................................................................................................................................................................................... 2 

Forord ............................................................................................................................................................................................. 3 

EgeSkolen – indledning ................................................................................................................................................................. 6 

Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2011 - 2012 ...................................................................................................... 12 

SUMO-analyse ............................................................................................................................................................................. 12 

Egeskolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene 2012 – 2013 & 2013 – 2014 .................................................... 20 

1. Folkeskolens afgangsprøve .................................................................................................................................................... 21 

1.1. De tosprogede elevers resultater ....................................................................................................................................... 21 

1.2. Den naturfaglige blok .......................................................................................................................................................... 23 

1.3 Drengenes resultater ............................................................................................................................................................ 25 

2. Overgang til ungdomsuddannelse ......................................................................................................................................... 27 

3. Fravær ..................................................................................................................................................................................... 28 

3.1. Medarbejdernes fravær ....................................................................................................................................................... 28 

3. 2 Elevernes fravær .................................................................................................................................................................. 29 

Egeskolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene 2012 – 2013 & 2013 – 2014 ................................... 31 

Konklusion ................................................................................................................................................................................... 32 

KVALITETSRAPPORT 2011 - 2012 EGESKOLEN| 2

FORORD 

I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for 

at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten 

skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om 

opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om 

evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. 

Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at ”profilere” skolerne gennem beskrivelse egne værdier, kultur 

og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj 

indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de 

enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder 

vi har både i og mellem skolerne. 

I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 

1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 

2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 

3. Skolernes egne kvalitetsrapporter 

Byrådets fokusområder 

Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 

med følgende konkret mål: 

1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af 

eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. 

Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre 

læsere ved udgangen af 3. klasse 

2. Faglig læsning 

At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, 

der skabes. 

Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i 

det kommende skoleår 2012/13. 

3. Folkeskolens afgangsprøve 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i 

forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til 

resultaterne for den samlede elevgruppe. 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok 

(matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010. 

Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. 

Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse 


Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal 15-24 årige, som 

enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 

4. Fravær 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes 

trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes 

fravær til under 4,5%. 

Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. 

Endvidere er der for skoleårene 2012 – 2013 & 2013 – 2014 indarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved 

afgangsprøverne for drengene. 

Aftalestyringen 

Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold 

til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. 

Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den 

overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager og målene i de konkrete aftaler mellem 

direktion og de enkelte centerchefer. 

De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række 

prioriterede områder, hvor centeret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål 

i vision og politikker. 

Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. 

Målene er: 

1. Overgange mellem dagtilbud/skole 

Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger 

skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres. 

Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i 

forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet. 

2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie 

Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale 

tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger. 

Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune i udskilte tilbud i andre kommuner reduceres 

3. Indsats i forhold til de tosprogede 

Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre 

vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre 

en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig 

forudsætning at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af 

medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en 

styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 

4. Overgang til ungdomsuddannelser 

Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdoms 

uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang 

med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. 


CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne 

fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne og til vejledningen i forhold til disse 

Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø 

Kommunes skolevæsen. 


EGESKOLEN – INDLEDNING 

Egeskolen er Furesø Kommunes tilbud til elever, der af den ene, anden eller tredje grund kan have glæde af et år i 10. klasse. 

Vi har til huse i det smukke gamle Jonstrup Seminarium og deler bygninger med Jonstrup indskolingsafdeling af Lille Værløse 

Skole. Egeskolen er landets første 10.-klasses-center og har sat trend for måden, hvorpå man bedriver 10. klasse flere og flere 

steder i landet. 

Vi tilbyder et trygt, udfordrende og udviklende ungdomsmiljø og garanterer faglig udvikling – uanset udgangspunktet. 

Skoleåret 2011/12 

Antal elever: 255 

Drenge / piger: 132 / 122 

Tosprogede elever: 34 (13 %) 

Antal lærerstillinger: 20,5 

Med det fri skolevalg og den store mobilitet hos aldersgruppen 

kommer eleverne fra både nær og fjern. Traditionelt er ca. 2/5 af 

eleverne fra Furesø Kommune og 3/5 fra de nærliggende 

nabokommuner. 

Egeskolen 

Jonstrupvangvej 150 D 

Jonstrup 

3500 Værløse 

egeskolen@furesoe.dk // 72 35 74 50 

Skoleleder: Leif Petersen 

Souschef: Kristian Gomes Bindslev 

Afdelingsleder, Hold 96: Mads Unger Mikkelsen 

Egeskolen er en 11-sporet skole med 1 årgang. I virkeligheden har vi langt flere spor, i den forstand at 

fagkombinationsfleksibiliteten er meget høj og mangfoldigheden i muligheder for sammensætninger af ’fagpakker’ særdeles 

stor. 

Egeskolen spiller en central rolle i forhold til kommunens mål om, at 98 % af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse og 

i forhold til det associerede mål om, at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. 

Hele skolens eksistensberettigelse hviler netop på ambitionen om at ruste flere til ungdomsuddannelse og, ikke mindst, på at 

gøre flest mulige i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve det faktum, 

at den del af en given årgang, der tager 10. klasse med, har en højere gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne, end 

den del der går direkte fra 9. kl. til ungdomsuddannelse. 

Går uddannelsesvejen via 10. klasse har man altså, statistisk set, en større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse 1 . 

1 Veje til ungdomsuddannelse 1 og 2, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Tidl. Socialforskningsinstituttet) 2011, 

www.sfi.dk 


Skolens organisering 

Skoleåret på Egeskolen er inddelt i sekvenser, startende med introforløb og afsluttende med skriftlige og mundtlige prøver. 

Derimellem bestræber vi os på at have så mange spændende og lærerige grundskemaforløb som muligt og på samtidig at skabe 

rum for både sociale, fælleskabsskabende arrangementer (inkl. rejser) samt de obligatoriske: brobygningsforløbet og OSOopgaven 

(Obligatorisk Selvvalgt Opgave), der begge tjener formålet at forberede eleverne bedst muligt på den videre 

uddannelsesvej. 

33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 

Intro Grundskema Projekt Brobygning 

/ Termin 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 23 24 25 26 

Grundskema OSO Rej- 

Introforløbet danner rammen om dialog mellem alle de nye elever og de lærere, der jo kun har kollegerne med fra skoleår til 

skoleår. Der foregår således sideløbende et stort kulturopbygningsarbejde og et stort arbejde med at skaffe sig indsigt i 

elevernes udgangspunkter, ambitioner, reservationer, personligheder, styrker og svagheder. Hele introforløbet har to mål: 1) at 

ryste os alle sammen i en fart og 2) at danne grundlag for den bedst tænkelige holddannelse i engelsk, matematik og tysk samt 

frembringe et oplyst grundlag at træffe de mange valg- og linjefagsvalg på. 

Introforløbets samtaler udmøntes i en elevplan, som bringes hjem til forældre og danner grundlag for midtvejsevaluering i 

januar, der har til formål at sikre, at vi (både eleven, hjemmet og skolen) fortsat arbejder i den retning, der blev afstukket i 

starten og nedfældet i planen. 

Fagene i 10. klasse giver mulighed for en stor frihed i tilrettelæggelsen af skoleåret. Der er tre obligatoriske fag, og resten er 

sådan set på valg. Mange 10.-klasse-skoler rundt omkring i landet har opdelt deres tilbud i linjer. Det har vi prøvet på 

Egeskolen, men vi er gået bort fra det som vi oplevede som et lidt stift system, til fordel for en fagstruktur der rummer den 

maksimale grad af fleksibilitet. Udtrykt i skemaet herunder. 

Obligatoriske 

fag 

Valgfag 

(3 t. pr. fag) 

Linjefag 

(2-4 t. /fag) 

Dansk 

ser 

5 t./uge. Stamholdet, ”klassen” 

Tysk 

Holddelt 

Fysik/kemi 

Idræt 

Fodbold 

Samfundsfag 

Engelsk 

4 t./uge. Holddelt 

Skrift. 

prøver 

Jul 

Matematik 

Fransk Spansk Gymnasieforb. 

kursus 

4 t./uge. Holddelt 

Lektihjælp 

(min. 1 t.) 

Dans Filmproduktion Musik Billedkunst 

Drama Krea IT Globetrotter 

Psykologi 

1 time = 60 min // Vælg 1 valgfag (2 er muligt, hvis det ene er Fysik/kemi) // Vælg 1 el. 2 linjefag 

Mundtlige prøver dimi 


Trivsel og Læring 

Trivsel og læring er gensidige forudsætninger. PÅ Egeskolen er vi inspireret af den amerikanske psykolog Martin Seligmans 

teori om trivsel kaldet PERMA. 

Martin Seligman er sammen med Mihaly Csikszentmihalyi (udtales Tjik-sent-mi-haj), vis teori om Flow, vi også gør brug af, 

ophavsmænd til Positiv Psykologi. 

Centralt for Positiv psykologi er fokuseringen på menneskets ressourcer og potentialer, og ønsket om at øge individers, 

gruppers, institutioners handlemuligheder. 

I Seligmans teori om trivsel indgår fem elementer som er: 

Positiv emotion (hvoraf lykke og livstilfredshed er aspekter) 

Engagement (Flow, virkelyst og fordybelse) 

Relationer (Bedste modgift mod nedture i livet ) 

Mening og formål (at tilhøre noget større end én selv) 

Accomplishment/Præstation (her faglig præstation) 

Intet enkelt element definerer trivsel, men hvert element bidrager til den. 

Trivsel er en kombination af at føle sig godt tilpas og faktisk have et meningsfuldt liv, have gode relationer og præstere. 

Pædagogisk forandringsarbejde handler således om langt mere end at korrigere fejl og mangler. 

Som elev på Egeskolen skal man opleve at føle sig godt tilpas, at det er et trygt, rart og anerkendende sted. Man skal have 

muligheder for og lyst til at fordybe og engagere sig. Man skal have gode muligheder for at få venner og føle sig som en 

nødvendig del af et fællesskab. Sidst men ikke mindst skal man have mulighed for (stilles krav om) og lyst til at gøre en 

indsats for at blive fagligt dygtigere. 

På Egeskolen bliver man som elev kaldt til samtale med lærerne og ledelsen, når man har gjort en særlig indsats det være sig 

socialt som fagligt. Efterfølgende orienteres hjemmet i form af et ”Rosebrev” som sendes til forældrene. 

Holddelingen på Egeskolen baserer sig på et teoretisk 

fundament inspireret af Knud Illeris’ læringstrekant. Vi lægger 

således langt mere end fagligt niveau til grund for 

differentieringen af de forskellige holdprofiler. Vi tror 

grundlæggende på, at man skal trives for at opnå læring. En del af 

den trivsel hænger sammen med indholdsdimensionen (fx om 

niveauet er passende). Men det hænger også tæt sammen med det 

sociale samspil og med tilstedeværelsen (eller fraværet) af 

drivkraft hos eleven. 

Vores holds profiler differentierer sig, ved måden hvorpå man på 

de forskellige hold imødegår og tackler udfordringer fra disse tre 

dimensioner. 

Indhold 

Samspil 

Samspil 

Drivkraft 


Vi arbejder bevidst med at modvirke læringsbarrierer på indholdssiden. At niveauet modsvarer modtagerens forudsætninger 

(også de dygtiges), imødekommer eventuelle mangler i forforståelsen eller udfordres af ringe evne til at fastholde 

koncentration. Her kan være tale om fejllæring og misforståelser, men også om at indholdet har været for let, så eleven ikke 

har haft mulighed for at opleve flow (en optimal læringstilstand, der forudsætter tilpas udfordring). 

Vi deler i vid udstrækning holdene på baggrund af elevernes egen drivkraft. Hvis man har nemt ved at mobilisere en indre 

motivation har man glæde af en anden tilgang til undervisningen end den elev, som (eksempelvis pga. overstimulering) har 

opbygget et læringsforsvar, eller den, der kæmper med sporene fra tidligere nederlag eller med den destruktive ambivalens, der 

ligger i at være udspændt mellem bevidstheden om alt det man bør og ulysten til det samme (”orker ikke, kan ikke tage mig 

sammen”). 

Endelig er der samspilsdimensionen. Vi har gode resultater med at dele hold på baggrund af de sociale samspil, som befordrer 

læring for den enkelte. Det være sig ’de stille piger’ (der også kan være drenge), som har stor glæde af trygge læringsmiljøer, 

hvor tonen ikke er domineret af de, der enten er fremme i de faglige sko eller de, der eventuelt aktiverer en læringsmodstand i 

givne sociale sammenhænge. 

Holddelingen i matematik og engelsk foretages i praksis på grundlag af: 

1. elevernes udtrykte ønsker, mål og ambitioner 

2. elevernes egne karakteristikker af dem selv i tidligere læringssituationer 

3. lærernes observationer 

4. de individuelle lærer-elev-samtaler 

5. samtaler om faglige tests og i nogen udstrækning karaktererne fra 9. kl. 

Der ligger ikke nogen værdi i holdene. Det ene hold er ikke bedre end det andet og alle holdene åbner samme muligheder i 

forhold til kommende ungdomsuddannelse. Den ene elev er ikke mere velkommen end den anden. Alle skal blot, i videst 

mulige udstrækning, mødes i den pågældendes udgangspunkt, og gives et hold, hvor den enkelte har bedst tænkelige chancer 

for at lære noget. 

’Hold 96’ er det daglige navn på det ellers navnløse ’særlige skoletilbud’ som vi i dette skoleår integrerede på Egeskolen. Her 

tager en gruppe særligt kvalificerede lærere sig af en mindre gruppe visiterede elever med særlige behov. Det rummer den 

store fordel, at de elever, der alle har en fortid i mere eller mindre ekskluderende specialtilbud, efter evne, behov og lyst kan 

indgå i Egeskolens almindelige liv. De kan deltage (evt. på deltid) på forskellige ’almindelige hold’, i sociale arrangementer og 

rejser. Da vi i forvejen er en skole med en masse mærkværdige holddannelser, er det forhåbningen, at de elever ikke vil føle sig 

stigmatiserede – tværtimod inkluderede. Det første år er gået overvældende godt – strukturelt såvel som på det individuelle 

elevplan, hvor der kan fremdrages en række gode inklusionshistorier. 

Skolens samarbejdsparter 

Egeskolen samarbejder blandt andre med: 

- Furesø Kommunes grundskoler 

- UU-Sjælsø om ungdoms- og uddannelsesvejledningen. Vi har i dette skoleår haft en UU-vejleder fast på 

skolen i fire af fem hverdage. Samarbejdet kører i allerhøjeste gear i forbindelse med brobygningsforløbet i 

efteråret og i foråret i forbindelse med elevernes studievalg. 

- Frederiksberg Seminarium (Metropol). Vi har fået stablet et fint praktiksamarbejde på benene. Vi tager imod 

en eller to små praktikant-grupper årligt, til gengæld for at modtage inspiration og lidt videreuddannelse af 

lærergruppen. 

- I forbindelse med optagelsesprocessen i foråret, når eleverne skal videre på ungdomsuddannelser, har vi et 

samarbejde med en række af områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner. Da vi som enkeltinstitution spiller 

en ganske stor rolle som led i ungdomsuddannelsernes fødekæde, har vi også en privilegeret mulighed for at 

få dem i tale i tilfælde af småproblemer for enkelte elever, der måske ellers ville ’komme i klemme’ i 

systemet. 


- Ungerådgivningen i Ballerup. Da en stor del af vores elever er bosat i Ballerup Kommune har vi indledt et 

samarbejde med ungerådgivningen herfra. De (en psykolog) låner hver anden uge et kontor på skolen og 

tilbyder her anonym ungerådgivning (potentielt til glæde for alle elever, da der ikke skeles til elevernes 

bopælskommune). 

- Ungerådgivningen Furesø og PPR Furesø, et løbende samarbejde. Desuden har vi Celal (psykolog) i nogle 

timer hver anden fredag. 

Generel faglig vurdering af skolen 

Karakterer 

Et par indledende bemærkninger er på sin plads, før vi kigger lidt nærmere på detaljerne omkring de karakterer som vores 

elever opnår. Skolens karaktergennemsnit vil i sagens natur være meget præget af den meget forskelligartede elevgruppe. 

Egeskolens samlede gennemsnit for alle prøverne på årgang 2011/12 er 6,32 og gennemsnittet for eleverne er 6,15. I det sidste 

tal har alle eleverne samme vægt, i det første tæller alle afgivne karakterer lige meget. Forskellen på de to tal skyldes, at der en 

tendens til, at elever der har højere snit også går op i flere prøver. Fx vælger en elev med store faglige udfordringer i 

basisfagene måske at nøjes med at fokusere på de obligatoriske fag i 10. kl.-prøverne. På den måde kommer eksempelvis 

Kristoffers snit på 9,6 (fire 12-taller, et 10-tal, 4 7-taller. Altså 9 prøvekarakterer) til at veje lige så meget som Mikkels (rent 

faktisk flotte) snit på 1,33 (et 4-tal, to 02-tal, tre 00. Altså 6 prøvekarakterer) 2 . 

Den differentierede holddeling afspejler sig naturligvis i meget forskelligartede karaktermæssige niveauer på 

de forskellige hold. Her til højre er en oversigt over karaktergennemsnit i mundtlig matematik på 10 

forskellige hold (af forskellig størrelse hvad angår antallet af elever). 

Generelle udsagn om tabellen Egeskolens elever 2011/12 fordelt på karaktererintervaller ved FS10- 

prøverne (tallene er i %) 

- 11,4 % af de tosprogede har et snit på under 02. Det er kun 4 elever i absolutte tal (ud af 

29 tosprogede elever). 

- Drenge ift. piger: meget lidt forskel. ca 20% drenge i under middel, 15,5 % af pigerne 

Egeskolens elever 2011/12 fordelt på karaktererintervaller ved FS10-prøverne (tallene er i %) 

< 02[ [02-4[ [4-7[ [7-10[ [10 < 

Gns. alle fag samlet 3,2 15,1 46,4 30,2 5,2 

drenge 3,7 16,9 44,9 29,4 5,1 

piger 2,6 12,9 48,3 31,0 5,2 

tosprogede 11,4 34,3 40,0 14,3 0,0 

dansk -mundtligt samlet 5,5 9,7 20,3 30,4 34,2 

drenge 5,6 12,8 21,6 30,4 29,6 

piger 5,4 6,3 18,8 30,4 39,3 

tosprogede 12,5 25,0 34,4 21,9 6,3 

2 Kristoffer er fagligt dygtig og Mikkel havde aldrig før været til prøve og har haft et miserabelt skoleforløb, formentligt delvist 

fejlplaceret, i en ordblindeklasse i en anden kommune. For ham var det en stor personlig sejr at gå op til prøverne og han var 

lige så lykkelig for sit 4-tal som andre er for en topkarakter. Han er nu på vej på HG i en mentorordning. Kristoffer stryger 

igennem HTX. 

8,75 

7,44 

8,26 

6,73 

5,60 

3,33 

5,21 

1,88 

6,25 

6,19 


engelsk - mundtligt samlet 3,6 14,7 29,8 27,6 24,4 

drenge 2,5 14,0 32,2 23,1 28,1 

piger 4,8 15,4 26,9 32,7 20,2 

tosprogede 17,2 17,2 31,0 31,0 3,4 

matematik - mundtligt samlet 8,5 12,2 22,1 28,2 29,1 

drenge 8,8 9,6 22,8 25,4 33,3 

piger 8,1 15,2 21,2 31,3 24,2 

tosprogede 21,4 28,6 21,4 14,3 14,3 

Timernes gennemførelse 

I 97% af timerne i de obligatoriske fag er undervisningen varetaget af linjefagsuddannede lærere. 

5 ud af 6 hold i de valgfrie prøvefag undervises af linjefagsuddannede lærere. Vores begynder-tysk er eneste undtagelse. 

100% af timerne i de obligatoriske fag og valgfrie prøvefag er blevet læst – vi har ikke haft én aflyst time i skoleåret 2012/13. 

99% af alle timer er blevet gennemført som planlagt. (i alt er 2 psykologitimer, 4 idrætstimer og 2 musiktimer er i løbet af året 

blevet aflyst af forskellige årsager). 

Overgang til ungdomsuddannelse 

Hovedparten (2 ud af 3) af vores elever søger efterfølgende de gymnasiale uddannelser. 

60% gymnasial 

37% anden ungdomsuddannelse 

3% ad andre veje (udveksling i udlandet, arbejde) 

Generelt klarer vores elever sig tilsyneladende godt på de efterfølgende ungdomsuddannelser (Bygger ikke på systematisk 

undersøgelse, men på de trods alt mange tilbagemeldinger, vi får fra tidligere elever og forældre) 


FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2011 - 2012 

SUMO-ANALYSE 

Muligheden for at sammensætte et væld af fagpakker (studieretninger) gør, sammenholdt med den store mangfoldighed i 

forudsætninger, at eleverne har vidt forskelligt fagligt udbytte og skemamæssig tyngde. 

Vi har elever med små skemaer på knap 23 lektioner og andre elever med lidt tungere skemaer på op til 31 lektioner. 

Nedenstående SUMO – analyse fokuser på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 

1) Generel faglig vurdering 

2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 

3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 

4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 

5) Undervisningen i dansk som andetsprog 

SUMO-analyse for: Egeskolen 

Skoleår: 2011/12 

Analysen bygger på følgende oplysninger: 

- Resultaterne fra seneste afholdte afgangsprøver 

- Den seneste undersøgelse af trivsel 

- Skolebestyrelsens tilbagemeldinger 

- Trivselsgruppens løbende evalueringer (elevrådet) 

- Observationer, rundspørger og interviews 

- Tilbagemeldinger fra tidligere elever (både systematisk indsamlede, og ad hoc tilbagemeldinger som mails, breve, 

besøg i løbet af året og ved gamle elevers aften) 

- Hvad der på de ugentlige lærermøder har været diskuteret angående områder, hvor vi kan forbedre os / lære noget til 

næste gang etc. 

Teksten i de enkelte celler er indsat i korresponderende afsnit under tabellen 

Generel faglig vurdering 

Evaluering af elevernes udbytte 

af undervisningen og elevernes 

inddragelse i undervisningens 

tilrettelæggelse 

Samarbejdet mellem skole og 

hjem, herunder anvendelse af 

elevplaner 

Den specialpædagogiske 

bistand, herunder holddannelse 

m.v. 

Undervisning i dansk som 

andetsprog 3 

Skolens styrker Skolens 

udviklingspotentialer 

A1 B1 C1 

A2 B2 C2 

A3 B3 C3 

A4 B4 C4 

A5 B5 C5 

Skolens egne mål, delmål og 

strategier for at 

imødekomme 

udviklingspotentialerne 

3 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end 

dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen 

dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. 


1. Generel faglig vurdering 

A1. Skolens styrker 

Vores skole er præget af høj trivsel, et godt undervisningsmiljø og et rigtigt stærkt fællesskab. 

Vi er fortsat i stand til at tiltrække elever fra et stort opland, hvilket afspejler, at vi som skole har et godt ry. Vi 

betragter det som et tegn på, at elever oplever en høj kvalitet i den vare vi leverer. Dette understreges i 

trivselsundersøgelser og løbende evalueringer. 

Vi er, blandt andet via udbredt holddeling, i stand til at rumme og udfordre en stor mangfoldighed af elevtyper: 

de dygtige; velopdragne; ’skole-mindede’; de, der har dårligere erfaringer med skole; de, der har faglige huller; de 

der er trætte af at gå i skole og alle de andre. 

Integrationen af ’Hold 96’ (det særlige specialpædagogiske tilbud) i Egeskolen har været en kæmpe succes, da flere 

vane-ekskluderede elever har opnået (varierende grad af) inklusion i et større fællesskab. 

Vi opretholder en balance mellem obligatorisk, valg- og linjefag, som gør, at skolegangen for den enkelte bliver 

fleksibel og mulig at præge i den ønskede retning. Det betyder, at det er muligt for én elev at være meget bogligt 

orienteret (da, mat, eng, tys, fys/kem, psykologi/samf + et linjefag), og for en anden at have bogligt fokus 

udelukkende på dansk, engelsk og matematik, hvis det er her vedkommende ønsker at koncentrere sin indsats. 

Vi tilbyder en meget bred vifte af valg- og linjefag, som bevirker at man som elev har mulighed for at vælge en 

række fag af ren interesse. Linjefagene er i vid udstrækning rugekasser for de oplevelser vi som skole kan være 

fælles om og som skaber sammenhold (eksempelvis idrætsaktiviteter eller musikholdets koncerter to gange årligt). 

Vi holder os i stort set alle dele af vores virksomhed for øje, at det er centralt, at eleverne rustes bedst muligt og 

tilskyndes til videre uddannelse. Oprettelsen af faget, ’gymnasieforberedende kursus’ 4 , er et eksempel på, hvordan 

dette sigte udmøntes i praksis. Denne fleksibilitet i.f.t. at tilrettelægge undervisningstilbud efter elevernes behov, er 

en stor styrke for skolen. 

Vi prioriterer en stor grad af voksen tilstedeværelse og tolærerordninger, hvor det giver bedst mening: på alle 

stamhold (dansk) og på nogle matematik og engelskhold. Vi betoner meget kraftigt betydningen af relationsarbejdet, 

idet vi arbejder ud fra credoet: Aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder. 

Vi oplever, at eleverne i alle fag får meget velkvalificeret undervisning af linjefagsuddannede lærere med 

særligt engagement og spidskompetence i.f.t. elevtyperne på de pågældende hold. 

Eleverne føler, at de går på Egeskolen, og de identificerer sig ikke først og fremmest med de (meget forskellige) 

hold som de hver især er tilknyttede. 

Flere forhold bærer vidnesbyrd om et stærkt og positivt selvforstærkende undervisnings- og ungdomsmiljø. Et 

par eksempler: 

o Vi tager i starten af skoleåret, før vi egentligt kender hinanden, af sted på to introture til Fjerritslev: 2*125 

elever*2 overnatninger*2 6-timers ture med offentlige. Alt sammen uden et eneste problem, en eneste klage, 

eller en eneste grund til for alvor at hæve stemmen. 

o Vi har ikke noget hærværk og vi har ingen mobning (anonym trivselsundersøgelse). 

4 Gym.forb. er ’et fag’ 3 timer ugentligt for de, der ikke har tys/fra/spa, men som har som ambition, at gå ad den gymnasiale vej og som derfor ikke bør have 

for få boglige timer, og som samtidig kan profitere af bredere, evt. tværfaglige studieforberedende forløb; en blandet landhandel af geografisk, historisk og 

samfundsmæssig almen dannelse, læsetræning, skriv-mere-kreativt-kurser o.m.a. 


o I uge 10 havde vi 30 elever i Berlin, og 110 elever på skitur i Østrig: Ikke et eneste problem, udover et par 

forudsigelige kæreste-intriger mellem 16-årige. Til de elever, der blev hjemme, var der sammenstykket et 

interessant, ekskursionstungt temaorganiseret forløb, der blandt andet inkluderede overnatning på skolen. 

B1. Skolens udviklingspotentialer 

Der ligger et stort pædagogisk udviklingspotentiale i den måde vi har organiseret meget undervisning i tæt 

samarbejde mellem flere lærere. 

Det, at vi har i indeværende skoleår har integreret et lille særligt skoletilbud (’Hold 96’; 10 elever med særlige 

behov + to lærere og en leder fra hedengangne ’Linje 14’, med special- og socialpædagogiske kompetencer), giver 

mulighed for at disse kvalifikationer kan befrugte hele institutionens måde at forholde sig til elever med 

diagnoser/særlige behov. Det kan være til glæde for hele Egeskolens evne til at inkludere alle elever. 

Med henblik på at ruste eleverne bedst muligt på videre uddannelse kan vi arbejde videre ad den tangent, som vi i 

år har slået an med oprettelsen af faget ’gymnasieforberedende kursus’. 

Vi ser på det praktisk-musiske område, store muligheder i mere samarbejde på tværs af fagene; at lave større 

opsætninger i et samarbejde mellem forskellige fag (eks. musik, drama, film, billedkunst, krea). 

C1. Skolens egne mål, delmål og strategier for at imødekomme udviklingspotentialerne 

Det er vores målsætning, at alle elever skal opleve et fagligt løft, gerne afspejlet i en samlet karaktertilvækst. Ikke 

nødvendigvis komparativt fra årgang til årgang – dertil er udgangspunkterne for uforudsigelige og 

usammenlignelige – men inden for det enkelte år i form af det, man kunne betegne som ’addet value’ for den 

enkelte (summen af de mange enkelte). 

Konkret mål: Elevgruppen skal have en samlet vækst på 0,5 procentpoint i gennemsnitskarakter for de tre 

obligatoriske fag, sammenlignet med deres karakterer fra 9. kl. 

Det er vores målsætning, at alle elever i løbet af 10. kl. skal rustes bedre til at gennemføre en ungdomsuddannelse, 

under hensyntagen til den enkelte elevs individuelle udgangspunkt. 

Konkret mål: Antallet af enkeltprøver i de obligatoriske fag, der ikke bliver gennemført pga. manglende tilmelding 

fra enkelte elever, skal være under 2 procent. (ambitiøst, idet der ikke er nogen formel prøvetvang, men vi mener, at 

det er en god målsætning, al den stund, at de erfaringer vil komme den enkelte til gavn i.f.m. med 

ungdomsuddannelse) 

Det er vores målsætning, at alle elever skal opleve personlig udvikling og opleve sig som værdifulde medlemmer af 

fællesskabet. 

Konkret mål: Vores afsluttende evaluering skal afspejle den målsætning i form af 95% overvejende positive 

besvarelser på spørgsmål designet til at teste den målsætning. 

Ambitionerne i de tre målsætninger herover er hverken nye eller revolutionerende, men vi vil tage initiativer til at 

opnå større indsigt i effekten af vores indsats med henblik på at blive i stand til at sige noget mere validt om, i hvor 

høj grad vi når vores mål. 

Vi skal arbejde med at systematisere kollega-kollega-supervision m.h.p. At indløse udviklingspotentialet i 

fungerende tolærerordninger og dermed styrke kvaliteten af undervisningen. 

Konkret mål: Alle hold vil i perioder have et beskrevet fokus for supervision og fortælle om forløbet på en 

pædagogisk dag 

Konkret mål: En løbende effekt af det mere systematiske samarbejde skal være konsekvente ugeplaner for alle hold 

i alle obligatoriske fag, som derfor er et særskilt mål. 


Vi skal arbejde med endnu mere praksisnær faglig videndeling. 

Konkret mål: Alle lærere skal i samarbejde med deres partnerklasse/hold (to par, der samarbejder) byde ind med 

mindst et velbeskrevet undervisningsforløb til den fælles base på Lærerintra, og præsentere dette på et 

fagudvalgsmøde. 

Vi skal arbejde med at videreudvikle vores studieforberedende aktiviteter i målrettede forløb (alá Gym.forb.). 

Konkret mål: Alle elever skal tilbydes ekstra hjælp til anvendelse af IT i.f.m. matematikundervisningen. Det skal ske 

som et tilbud udover den daglige matematikundervisning (særligt tilrettelagte forløb i Geogebra og Excel). 

Vi skal arbejde med at udbrede interessen og søgningen til vores kreative, praktiske og musiske fag og dermed 

styrke og tilgodese den betydning optrædener/kunstneriske udtryk har for fællesskabet. 

Vi skal arbejde med at informere endnu mere/bedre om det 10.klasses-tilbud vi har, så de elever, der kan profitere 

af et år på Egeskolen, også rettidigt bliver opmærksomme på vores eksistens, når de skal træffe deres første 

studievalg i 9. kl. (og ikke først når de evt. selv oplever ikke at være rustede til at honorere en ungdomsuddannelses 

krav i løbet af efteråret, som det for alt for mange har været tilfælde i år). 

Dette kommunikationsarbejde kan gøres til genstand for læring (valgfag) for de elever, som går på vores skole og 

som har særlige interesser i PR/foto/journalistik/formidling. 

Konkret mål: Vi vil mindske antallet af elever, der i første semester af skoleåret søger ind på Egeskolen efter at 

have lidt knæk på gymnasier m.v.. Vores informationsindsats i kommende skoleår skal således give udslag på 

statistikken over de ’frafaldne’ i skoleåret 2013/14. 

2. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 


Den udprægede brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varierede pædagogiske tilgange med vægt på 

en personlig udvikling giver gode faglige resultater – set i forhold til det faglige udgangspunkt eleven starter med. 

Den største udvikling ser vi hos de fagligt stærke (2010/11: 12 elever med over 11 i karaktergennemsnit. Yderligere 

20 med over 10 i snit), den bedre del af midtergruppen samt hos de fagligt meget svage elever. Eksempelvis de, der 

grundet ringe fagligt niveau, fravær af tro på egne evner eller angst ikke har gået til afgangsprøve i 9. kl., men som i 

løbet af 10. klasse får mod på at afslutte folkeskolen med en prøve. 

Elevernes karakterer ved prøverne vidner om de meget forskellige faglige mål og tilgange som holdenes 

sammensætning blandt andet er udtryk for. Det er således ikke overraskende at enkelte hold har en overvægt af 

tocifrede karakterer og enkelte hold har snit under 4. Det er mere interessant, at begge grupper oplever at have fået 

et fagligt løft. 

En del elever ændrer i løbet af 10. kl. eget billede af egne muligheder i uddannelsessystemet. Det kan være elever, 

der ved årets start ikke mener, at de har de faglige evner til at drive det mod deres ellers foretrukne uddannelse, men 

som i løbet af året oplever fremgang (reelt, eller i troen på egne evner) og derefter får mod på at prøve. Det kan 

også være elever, som er skoletrætte og mindre fremtids-fortrøstningsfulde når de starter i 10, men som genfinder 

glæden ved at lære (eller opøver modstandskraften til at holde det sure slid ud). 

Ca. 2/3 af eleverne går videre på stx/htx/hhx/hf. 

Der er to kontaktlærere til stede i samtlige dansktimer – dvs. dagligt. 


På flere andre hold, tilstræber vi at have to lærere tilstede, for bedre at kunne differentiere undervisningen og 

indtænke variation i arbejdsformerne. Begge dele til fremme for elevernes udbytte af undervisningen og mulighed 

for at blive inddraget i undervisningens tilrettelæggelse. 

Eleverne inddrages i alle mulige dele af undervisningen. De har desuden indflydelse på, hvilke hold de bliver 

tilknyttet, hvilke linjefag der bliver oprettet og vi har stor lydhørhed overfor elevernes ønsker til deres skolegang i 

det hele taget. 


Vi kan fortsat udvikle vores principper for og metoder til holddeling i forbindelse med introforløbet med henblik 

på, at flere elever endnu bedre får tilgodeset deres ønsker og behov, og at få elever får brug for at skifte hold i løbet 

af skoleåret. 

Vi har i forhold til den ”dårligere” del af ”midtergruppen” haft lidt for ringe resultater i.f.t. hvad vi kunne forvente 

og ønske. 

De elever der har gode evner, men som gennem deres skoleforløb har brugt for megen energi på undvige-adfærd 

(pudse næse, tisse, finde blyant…) skal vi derfor blive bedre til at fastholde og de skal i (endnu) højere grad 

bibringes gode arbejdsvaner. 

Vi kan blive meget bedre til at indsamle informationer om og dokumentere effekten af elevernes udbytte af 

undervisningen i bredeste forstand (fagligt, personligt, socialt). Da vi ikke kan bruge eksempelvis 

karaktersammenligninger år for år til så meget (idet vi ikke har haft indflydelse på hvilket udgangspunkt eleverne 

kommer med), kunne vi udvikle redskaber til at fremskaffe den nødvendige viden om den enkelte elevs oplevede og 

observerede udvikling. 

Der ligger et stort læringspotentiale for os som skole i en øget og mere systematisk indsamling af viden om, hvilken 

effekt 10. klasse på lidt længere sigt opleves at have af eleverne. Vi kan eksempelvis blive klogere på, hvad elever 

har været særligt glade for/haft særligt udbytte af, men også på, hvad de evt. sidenhen har savnet af redskaber i 

deres ungdomsuddannelse, som vi evt. kunne have tilvejebragt (eller gjort en bedre indsats for at tilvejebringe). 


Vi skal arbejde med principper for forældreinddragelsen i tilfælde af undvige-adfærd, så alle på skolen er enige om, 

hvornår der skal reageres og på hvilken måde. 

Pædagogiske udviklingsarbejder i skoleåret 2012/13: 

- Martin Seligmans teori om trivsel (Well-being) PERMA 

- Mihaly Csikszentmihalyis teori Flow (ved hjælp af Frans Ørsted Andersens arbejde indenfor feltet) 

o Forståelse af drivkraftsmekanismer herunder self –efficacy (vores oplevede tro på, at fremtidige handlinger 

vil lykkes) 

- Faglig læsning 

- Spæde forsøg med kønsopdelt undervisning 

I 2012/13 vil vi have øget fokus på at målrette indsatsen mod den ”svage” del af ”midtergruppen”. Blandt andet 

ved at sammensætte en ”task force” på fire lærere, der skal have særligt fokus på didaktikken i forhold til denne 

elevgruppe. 


Vi vil arbejde med at tilvejebringe dokumentation for elevernes faglige udbytte, der ligger ud over vores egne 

afgangsprøvestatistikker år for år: 

- Tilvejebringelse og behandling af data til komparativ analyse af elevernes FSA og FS10-karakterer 

- iværksættelse af arbejde med kvantitative undersøgelser af elevernes oplevede udbytte af et år på Egeskolen. 

- Følgegruppe ind i ungdomsuddannelse (mail, telefon, spørgeskema) 

3. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 


Vi har et fint samarbejde mellem skole og hjem. Elevernes handleplaner udgør et centralt omdrejningspunkt for 

dette. 

Kronologisk: 

- et elev/forældremøde før skoleårets start (ultimo maj) 

- under introforløbet ved skolestart udfærdiges handleplaner i et tæt samarbejde mellem kontaktlærer og elev 

(med forældre som medunderskrivere). Her tydeliggøres målet med 10. skoleår og de særlige udfordringer 

den enkelte elev imødeser. 

- skole/hjem-samtale i november i.f.m. første standpunktskarakter. 

- midtvejsevaluering i januar. Elev/lærer-samtale med særligt fokus på om alle arbejder godt nok med at nå 

målsætningen. Forældre inddrages/orienteres efter behov. 

- skole/hjem-samtale i februar i.f.m. anden standpunktskarakter, OSO-opgaven og uddannelsesplanens 

udfærdigelse. 

- herudover behovssamtaler og altid åbne telefoner. 

Vi udsender nyhedsbreve om alt væsentligt hver anden uge. 

Vi udgiver specifikke ugeplaner for ca. 2/3-af ugerne på danskholdene (stamklasserne). 

Når det opleves relevant tillige på engelsk og matematikhold. 


Særligt når det handler om fravær eller manglende drivkraft, kan vi arbejde med at finde en bedre balance mellem 

at behandle eleven som selvstændig snart-voksen og inddrage forældre tidligere. 

Som skole er vi meget informerende om de ting, der gælder alle (eller store grupper af) elever - her kan intet hjem 

føle info-savn. 

Men vi kan arbejde med at orientere mere konsekvent om dagligdags ting og sager på holdene, lektier, forløb mv. – 

vores ugeplaner kunne være mere frekvente og fyldestgørende. 

Samtidig skal orienteringstrangen hele tiden balanceres ordentligt i forhold til intentionen om at behandle den ca. 

16-årige som et selvstændigt, snart voksent individ, der skal lærer at stå på egne hænder. 


Ingen forældre skal føle sig dårligt informeret om den unges skolegang. Centralt står tre kommunikationsveje: 

- Ugeplaner 

- Nyhedsbreve 

- Direkte skole-hjem kontakt (behovssamtaler, åbne telefoner og velvillighed til at afse den nødvendige tid 

hertil, Rosebreve som sendes til hjemmet, når en elev har gjort en særlig indsats, det være sig fagligt som socialt). 


Konkret mål for årgang 2012/13: ugeplaner på alle hold i de tre obligatoriske fag i alle grundskema-ugerne 

Ingen elever skal føle, at vi som skole (eller enkelte lærere) går bag om ryggen på dem til forældrene. Her kan 

klare, tydelige aftaler forlods om, hvornår der kan foregå en direkte henvendelse til forældre udenom eleven være 

en strategi. 

Alle elever og forældre skal opleve at der bliver arbejdet på at skabe bedst mulige rammer for, at den enkelte elev 

kan forfølge sin målsætning med skoleåret – at elevplanerne bliver taget alvorligt som arbejdsredskab og som et led 

i kommunikationen mellem skole og hjem. 

Som beskrevet ovenfor: nye principper for forældreinddragelse i forbindelse med fravær. 

4. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 


En del af personalet har en stor viden og god erfaring inden for det specialpædagogiske område. 

Skolen er meget rummelig og inkluderende og har gode resultater med børn, der kræver (eller tidligere har krævet) 

specialpædagogisk bistand. 

Udpræget holddannelse - beskrevet ovenfor. 

Integrationen af vores særlige tilbud (Hold 96), der retter sig mod elever med forskellige typer af vanskeligheder 


Systematikker og specialviden er til stede, så udfordringen består i, at få den viden delt til alle. Her er et potentiale 

for pædagogisk og didaktisk udvikling. 

IT-integration 


Der vil i det kommende skoleår (ud over ’Hold 96’) være specielle valgtimer, der retter sig mod den del af 

elevgruppen med behov for specialpædagogisk bistand. 

Nedsættelse af gruppe, der skal undersøge mulighederne og fordelene ved at slå et ekstra slag for CD-ord, 

anvendeligheden af ’Materialebasen’ samt fordelene ved evt. at investere i ’flat scannere’ 

5. Undervisning i dansk som andetsprog 5 


Skolen har ca. 13 procent elever, som er tosprogede. 

De behandles og opfattes på lige fod med skolens øvrige elever. 

Vi møder elever fra mange forskellige kulturer. Der er stor forskel på, hvor i verden man har sine rødder, derfor 

opfatter vi dem ikke som ”en gruppe”. 

5 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end 

dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen 

dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. 


Ligesom skolens øvrige elever har de glæde af en udpræget brug af holddeling, varierede undervisningsformer og 

varieret pædagogik. 


Et øget fokus på faglig læsning herunder forforståelsesproblematikker rummer perspektiver i forhold til at give 

undervisningen i dansk som andetsprog et løft. 

De tilstedeværende kompetencer inden for DSA-området kan med fordel bringes bedre i spil. 


Arbejdsgruppe med fokus på faglig læsning er nedsat, og området vil få særlig opmærksomhed i forbindelse med 

pædagogiske dage og i forbindelse med inspirationsforedrag som vi er blevet inviteret til på Lyngholmskolen i 

efteråret 2012. (Tak til Lyngholm!). 

En lærer bliver tovholder for området, hvilket vil kunne give området et ekstra løft. Indtil videre må 

udviklingsarbejdet tilgodeses af den arbejdsgruppe som tager sig særligt af faglig læsning. 

Strategi for at styrke DSA-profilen: Screene og samle særligt udfordrede tosprogede elever på samme danskhold 

som de to lærere, der har DSA som linjefag. 

Mere om dette punkt i 


EGESKOLENS ARBEJDE MED DE 

FÆLLESKOMMUNALE MÅL I 

SKOLEÅRENE 2012 – 2013 & 2013 – 2014 

De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet: 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af 

eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. 

Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre 

læsere ved udgangen af 3. klasse 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever 

i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe 


og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010. 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene 


Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og 

medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og 

medarbejdernes fravær. 

I det følgende redegøre skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene 2012 – 2013 & 2013 – 2014. 


1. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 

1.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i 

forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe 

Ligesom skolens øvrige elever, har også de tosprogede glæde af en udpræget brug af holddeling, varierede 

undervisningsformer og pædagogik (disciplin). 

Vi anskuer de faglige problemer denne elevgruppe har, som socialt betinget i endnu højere grad end kulturelt. 

Delmål 

- Alle lærere skal forholde sig aktivt til faglig læsning i forbindelse med undervisningsplanlægningen, herunder arbejde 

med forforståelse. 

- Den gennemsnitlige afstand mellem de tosprogede elevers karakterer ved prøverne skal mindskes med 0,3 

procentpoint i.f.t. niveauet for dette skoleår. 

Strategi/indsats 

- Vi har iværksat et udviklingsarbejde, hvor vi har fokus på denne elevgruppens læringsstrategier (eller mangel på 

samme), arbejdsindsats, tempo, self-efficacy. 

- Igennem en mere målrettet indsats i forhold til faglig læsning og dansk som andetsprog ønsker vi at sætte særligt 

fokus på problemstillingen. 

- Tilknytning af ressourceperson med linjefaget dansk som andetsprog (er netop gennemført, red. medio august 2012). 

- Højne kendskabet til strategier for undervisning i faglig læsning, herunder nedsættelsen af udviklingsgruppe med 

dette fokus. 

Konkrete tiltag 

- Dansk som andetsprog skal styrkes, ved at afsætte timer til en særskilt indsats for målgruppen. 

- tilbud om særlige kurser for de, der kan have glæde af en ekstra indsats. 

- Screene og samle særligt udfordrede tosprogede elever på samme danskhold som de to lærere, der har 

DSA som linjefag. 

- Faglig læsning som fokusområde 

- Udviklingsgruppe 

- Pædagogisk dag med foredrag fra inspirator Niels Olesen 

- Elev til elev hjælp i grundfagene (fagligt stærke elever der efter skoletid hjælper de elever med faglige 

vanskeligheder i små frivillige men forpligtende samarbejder) 

- Skemalagt lektiehjælp (som i år) 

- Ekstra fokus på/hjælp til de små simple, men vigtige ting som at have en taske med penalhus, bøger, madpakke 

etc. 

- Udvidet skole/hjem samarbejde – større inddragelse af fædrene i de tilfælde, hvor det drejer sig om drenge 

Inddragelse af lærere, elever, SKB 

Lærerne inddrages både igennem den fælles indsats for at øge viden om faglig læsning og kendskab til redskaber til brug i den 

daglige undervisning. Elever inddrages i forbindelse med valg af fag og igennem kontaktlærersystemet, hvor der i forbindelse 


med elevhandleplaner for alle tosprogede elever skal indgå et særskilt punkt om dansk som andetsprog. Herunder en 

midtvejsevaluering af den fælles målsætning mellem lærer, elev og hjemmet. Skolebestyrelsen orienteres om indsatsen. 

Opfølgning 

Sker ved: 

- At sikre os at elementer omhandlende faglig læsning indgår i de konkrete eksempler på undervisningsforløb, som 

bliver genstand for den faglige videndeling i dansk, engelsk og matematik. 

- Evaluering af målsætningen i.f.m. midtvejsevalueringen. 

- Evaluering af målsætningen ved at se på karaktererne ved afgangsprøven. 

Tidsplan for arbejdet med målet 

- Ultimo juni 2012: Målet diskuteres på pædagogiske udviklingsdage 

- Fagteammøder i løbet af året med faglig læsning som et punkt på dagsordenen 

- Oktober 2012: Inspirationsdag med faglig læsning som tema 

- Januar 2013: Midtvejsevaluering 

- Juni 2013: Karakterne analyseres 


1.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK 


(matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 

Blandt ovenstående fag, afholder vi i 10. klasse kun prøver i matematik og fysik & kemi. 

I udgangspunktet giver det kun, pga den relative betydning af udsving i elevgruppens forudsætninger og de enkelte censorers 

relativt store indflydelse på prøveresultatet, meget ringe mening at sammenligne vores resultater ved prøverne fra år til år. 

Målet må derfor oversættes til en Egeskolekontekst og blive et mere udtalt kvalitativt mål. 

Vi interesserer os således mere for den læringstilvækst eleverne oplever: udgangspunktet når vi møder dem i august 

sammenlignet med resultaterne når vi siger farvel til dem i juni året efter. 

Delmål 

- Målene ang. faglig læsning som beskrevet ovenfor. 

- Flere skal anvende IT-hjælpemidler i forbindelse med afgangsprøverne, og de skal være bedre til at anvende 

hjælpemidlerne fornuftigt. 


Holddeling, der tilgodeser den enkeltes faglige, personlige og sociale udgangspunkt. 

Der er også lagt til spæde forsøg med kønsadskilt undervisning. Vi ved fra Frans Ørsted Andersens undersøgelser, at mange 

piger forbinder flow (virkelyst/fordybelse) med sociale situationer, mens drengene oplever det i forbindelse med selv 

aktiviteten. 

Vi har endnu ikke viden nok, men det kunne være interessant, ”hvis flere piger lavede deres forsøg/eksperimenter selv, mens 

drengene skrev deres opgaver selv”. 

Øget lærerstøtte til elever, der tidligere i skoleforløbet har haft særligt vanskeligt ved matematik, med henblik på at indløse det 

udviklingspotentiale de rummer, hvilket, som sideeffekt vil have, at resultaterne ved FS10-prøven forbedres for den gruppe 

elever ift. hvad man ellers kunne forvente. 


- Interne kurser for matematik- og fysiklærere i anvendelsen af IT i naturfaglig undervisning 

- Tilbud til elever om særlige kurser i brug af IT i løsningen af matematik 

- Den øgede indsats angående faglig læsning vil også her have en effekt. 

- Øget samarbejde faglærerne imellem. 

- mere præcise og konkrete punkter på fagteammøder med krav om udveksling af undervisningsforløb. 

- krav til systematikken i samarbejde i mat-fagteamet med henblik på at inspirere til en mere effektiv 

undervisning på de forskellige hold og udvikle en pædagogik, der retter sig mod de forskellige 

elevgrupper i holddelingen. 

- Korte undervisningsforløb med kønsopdelte hold. 

- Variation i samarbejdskonstellationer så gode idéer på sigt med endnu større effektivitet spredes i vores 

system. 



Lærerne inddrages i planlægningsprocessen i forbindelse med de pædagogiske dage ultimo juni 2012 og igennem den fælles 

indsats for at øge viden om faglig læsning og kendskab til redskaber til brug i den daglige undervisning. Elever inddrages i 

forbindelse med valg af fag, herunder særligt matematik-tilbud om ekstra IT-matematik. 

Skolebestyrelsen orienteres om indsatsen. 

Opfølgning 

Det observeres, hvor mange, der anvender IT-hjælpemidler til FS10 matematik prøverne 2013, skriftligt såvel som mundtligt. 

Der evalueres om resultaterne for matematik er blevet bedre end forventet på baggrund af en sammenligning mellem de, der 

anvender IT og de, der ikke gør. 


- Ultimo juni 2012: Målet diskuteres på pædagogiske udviklingsdage. 

- Fagteammøder i løbet af året med faglig læsning som et punkt på dagsordenen. 

- November 2012: Fælles lærerkursus til genopfriskning af anvendelse af Geogebra og Excel arrangeres af IT-vejleder 

for den samlede gruppe af matematiklærere 

- Oktober 2012: Inspirationsdag med faglig læsning som tema. 

- Januar 2013: Midtvejsevaluering. 

- Mellem vinterferie og påske: Kurser for elever i anvendelse af IT i forbindelse med matematik. Arrangeret og 

forberedt af IT-vejleder. 

- Juni 2013: Karaktererne analyseres, resultaterne vurderes og indsatsen evalueres. 


1.3 DRENGENES RESULTATER 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene 

På Egeskolen kan vi ikke umiddelbart se en markant forskel på drengenes og pigernes resultater. Vi ved dog, at der er en 

forskel på landsplan, hvor det især er drenge fra arbejderklassen og drenge med anden etnisk baggrund, der dominerer gruppen 

af unge, som underpræsterer og/eller ikke får en ungdomsuddannelse. 

Vi har en idé, om at drengegruppen er mere polariseret. Det er drenge som klarer sig dårligst, omvendt er der også flest drenge 

blandt de ”allerbedste”. 

Ifølge tidligere omtalte Martin Seligman er: Faglig Præstation = færdighed gange indsats 

Præstation er lig med en kognitiv bestanddel, færdighed multipliceret med en ikke kognitiv bestanddel indsats (tidsforbrug på 

opgaven). 

Stor indsats kan således kompensere for beskedne færdigheder og vice versa. 

Indsatsen, den tid man anvender, er genstand for den frie vilje. Valget udspringer bland andet af selv-disciplin. 

Samfundets vægtning af hurtige belønninger kan medføre, at unge har vanskeligt ved at udsætte behov, træffe valg, der kræver 

at kortsigtede fornøjelser tilsidesættes for langsigtede gevinster, hvorfor vejen til bedre faglige præstationer ligger i 

opbygningen af selv-disciplin, som er næsten dobbelt så vigtig en faktor som IQ, når det drejer sig om at forudsige faglig 

succes. 

Delmål 

At Skabe motivation, glæde og lyst til skolegang for de ”udsatte drenge”. At disse drenge bliver mere aktive, samt at deres 

opmærksomhed/selv-disciplin og deres evne til at fordybe sig øges. Slutteligt skulle dette medfører bedre resultater ved 

afgangsprøverne 


- Forsøg med kønsopdelt undervisning på hold, hvor der en overrepræsentation af de drenge, der ikke i skoleforløbet 

har haft den store succes ved skolebænken og som for årtier siden ikke fortsatte i uddannelsessystemet. 

- Nedsættelse af arbejdsgruppe der skaber sig en større viden på området. Dernæst, at denne viden spredes til den 

øvrige lærergruppe, samt at det udmøntes i konkrete tiltag. Her tænkes især på undervisningsforløb men også i 

aktiviteter/arrangementer, der ligger udenfor skolens traditionelle område. 

Større inddragelse af IT i den naturfaglige blok, som det er beskrevet i det foregående, tænker vi, skal have en målbar 

effekt på drengenes præstationer. 


- Særlig tilrettelagte undervisningsforløb (praktiske, konkrete, musiske, kropslige) der tilgodeser denne del af 

drengegruppens læringsstil 

- Særlig tilrettelagte undervisningsforløb (abstrakte, boglige), der træner denne del af drengegruppens udholdenhed og 

koncentration. 

- Mindst en aktivitet udenfor normal skoletid i kvartalet, der retter sig mod ”drengedrengene” 


Lærerne inddrages og arbejdsgruppe nedsættes august/september 2012. Herefter inddrages de respektive elever og 

skolebestyrelsen. 


Opfølgning og Tidsplan for arbejdet med målet 

- Skole/hjem samtalerne i november og februar (herunder kigges gruppens tilmeldinger til ungdomsuddannelserne). 

- Lærer/elev samtalerne i januar. 

- Møder mellem ledelse og arbejdsgruppe i oktober, januar, marts og juni 

- I ovenstående møder og samtaler vurderes resultaterne. 

- Juni 2013: Karaktererne analyseres, resultaterne vurderes og indsatsen evalueres. 


2. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 


Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Vi afgiver 250 elever til ungdomsuddannelserne primært de gymnasiale (2 ud 

af 3), men også til tekniske skoler og handelsskoler. 

I forbindelse med de nuværende elevers uddannelsesplan udarbejder hver elev en OSO (obligatorisk selvvalgt opgave), der har 

udgangspunkt i deres påtænkte uddannelsesvalg. 

Vi har et tæt samarbejde med UU Sjælsø herom. 

Delmål 

Vi vil arbejde for at mindske antallet af elever, der i første semester af skoleåret søger ind på Egeskolen efter at have lidt knæk 

på gymnasier m.v.. Vores informationsindsats i kommende skoleår skal således give udslag på statistikken over de ’frafaldne’ 

i skoleåret 2013/14. 

Vi skal vedblive at yde en professionel og højt kvalificeret vejledningsindsats, der bærer præg af, at alle lærere har rutine med 

og grundigt kendskab til uddannelsessystemets opbygning og en daglig kontakt mellem lærere, elever og UU-vejleder. 


Vi skal arbejde med at informere endnu mere/bedre om det 10.klasses-tilbud vi har, så de elever, der kan profitere af et år på 

Egeskolen, også rettidigt bliver opmærksomme på vores eksistens, når de skal træffe deres første studievalg i 9. kl. (og ikke 

først når de evt. selv oplever ikke at være rustede til at honorere en ungdomsuddannelses krav i løbet af efteråret, som det for 

alt for mange har været tilfælde i år). 

Alle lærere deltager i orienteringer om ændringer i uddannelsessystemet. 


Informationsturne blandt lærerne og eleverne på kommunens grundskoler. 

Kommunikationsarbejdet om gøres til genstand for læring (via valgfag) for de elever, som går på vores skole og som har 

særlige interesser i PR/foto/journalistik/formidling. 

Faste tilbagevendende tiltag er: 

Obligatorisk brobygning . Hver elev vælger i perioden uge 43-44 to forskellige uddannelsessteder i samarbejde med UUvejlederne 

og skolen. 

OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) som udarbejdes i tilknytning til deres kommende studievalg i februar. 

Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere 

og vejleder. 


Lærerne, eleverne, forældrene og skolebestyrelsen inddrages fra skoleårets start. 


- Skole/hjem samtalerne i november og februar (herunder kigges gruppens tilmeldinger til ungdomsuddannelserne). 

- Lærer/elev samtalerne i januar. 

- Møder mellem ledelse, lærer og uddannelsesvejleder året igennem samt ved et parathedsvurderingsmøde i januar 

2013. 

- Evaluering ved skoleårets afslutning juni 2013 


3. FRAVÆR 

3.1. MEDARBEJDERNES FRAVÆR 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på 

skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær 

I følge Henrik Krogh viser undersøgelsen af de langtidsfriske, at det vigtigste for at være langtidsfrisk er: At man har 

ressourcerne til at lave en arbejdsindsats, man er stolt af. 

Stoltheden over egen arbejdsindsats og stolthed over arbejdspladsen er fundamental for at trives og for at være mere rask. 

Derudover handler det bl.a. om at finde balancerne i arbejdsmiljøet, så ikke perfektionisme bliver til overperfektionisme, så 

ikke engagement fører til manglende realitetssans og udbrændthed, så ikke hjælpsomhed eller ansvarlighed bliver til en negativ 

byrde for den enkelte. 

Når man ser bort fra langtidssygdom, har vi generelt et lavt løbende sygefravær blandt personalet. 

Der har været nogle langtidssygemeldinger, som udelukkende har rod i fysiske skavanker (ryg, skulder) – derudover har vi en 

del af personalet små børn, hvilket giver anledning til ”barns 1. sygedag. Vi har også mange på barsel. 

For de personaler som har langtidssygemeldinger har vi fastholdt i deltidssygemeldinger, så de har bevaret tilknytningen til 

arbejdspladsen så ”vejen” tilbage er kortere. 

Delmål 

Fastholdelse af det lave sygefravær samt at bevare tilknytningen til arbejdspladsen for de deltidssygemeldte. 


At medarbejderne oplever at: 

Møde klare og realistiske krav og mål 

De får selvværd gennem konkrete resultater 

Arbejdsmiljøet præges af klare, enkle rammer som grundlag for fleksibilitet og hensyn til den enkelte. 

De oplever en dagligdag, hvor glæde og overskud ikke er en mangelvare 

De har tid, rum og ro 

De mødes med en modstand styret af omsorg 


Gode velafbalancerede skemaer til alle, hvor der er mulighed for succesoplevelser. 

Indflydelse på eget arbejde. 

Fælles sociale aktiviteter. 

Der oparbejdes en stor grad af fælles normer og værdier blandt skolens lærere/personale. 

Medarbejderne udvikler deres tænkning fra kun at handle om deres lille arbejdsområde til at handle om hele skolen, om 

helheden. 

Medarbejderens personlige potentiale medtænkes i udviklingen. 

Medarbejderne har klare billeder af den skole, de skal identificere med. 

Medarbejderne arbejder og lærer i grupper/team 




Iværksættes fra årets start og justeres/evalueres jævnligt året igennem 


3. 2 ELEVERNES FRAVÆR 

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne 

med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær 

Vi foregøgler de unge, at de har uendelige muligheder, at man er ”sin egen lykkes smed”. Derved bliver spørgsmålet om 

succes eller fiasko et personligt anliggende, selvom der stadig er en kolossal social skævhed i, hvem der når hvor langt, og 

denne skævhed er nært relateret til forældrenes sociale status. 

Alle valgmulighederne lyder tillokkende, men de er samtidig belastende. Et valg betyder automatisk et fravalg af mange andre 

gode og måske bedre muligheder. Vi bombarderer de unge om vigtigheden af disse valg, hvilket skaber grobund for 

bekymringer en masse. 

Fælles for unge er, at kammeraterne spiller en afgørende rolle for deres trivsel – de, der står udenfor fællesskabet præges ofte 

af en diffus ængstelighed, hvor de ikke nødvendigvis er bange for noget bestemt. 

Lektor i socialpsykologi, ph.d. Bente Jensen siger: 

”De største trusler mod børns sundhed og trivsel i dag er stress, angst for ikke at kunne præstere og følelsen af magtesløshed”. 

Vores trivsel og sundhed, skal sikres gennem udvikling af evnen til at: 

opstille visioner om det gode liv, 

opfylde egne reelle behov og 

”mestre tilværelsen” 

Vores udgangspunkt og styrke i den forbindelse er et stærkt og forpligtende fællesskab, men vi har også, qua vores gode 

rammer, meget bedre betingelser end mange andre skoler har. 

Hovedparten af vores elever giver udtryk for at de nyder at arbejde i deres eget tempo, at de trives og lærer noget. 

Vi anser det som en af vores fornemmeste opgaver at udvikle livsmod og en følelse af menneskeligt og fagligt ”overskud” hos 

eleverne 

Vi søger et skoleliv, hvor ro, trivsel, glæde og konkrete resultater prioriteres – hvor der er plads til at trække vejret, og hvor 

tempo og forandring ikke er et succeskriterium sig selv. 

”Overskud” er blevet et ”mantra” for os moderne mennesker, alligevel oplever mange af os (også de unge mennesker) at vores 

dagligdag suger energien ud af os med det resultat, at vi føler os trætte og overbelastede. 

Det er ikke så meget opgaverne i sig selv, der tapper os, det er mere bekymringerne om dem. 

Så længe vi har en realistisk mulighed for at løse opgaverne, på en for os tilfredsstillende vis, nyder hovedparten af os at yde et 

stykke arbejde 

Det er vigtigt for os at lære de unge at sætte realistiske mål og finde meningen heri. 

Det kan være ganske simpelt – Det giver mere selvværd at kunne matematik end det modsatte! 

Vi har stor fokus på elevernes fravær. Der kan være mange grunde til, at man som ung kan have svært ved at passe skolen. Der 

er ofte tale om en ”karriere”, som er startet et sted i 7-8-9 klasse – forklaringerne er mange, men oftest skyldes det mere 

tankerne om problemerne (jeg kan ikke klare det, det er mig der er noget galt med – der opbygges en indre fortælling om det 

hele skyldes dybtgående fejl i og hos dem selv) end det er selve problemerne. 

Dette ikke for at forklejne selve problemstillingerne, men blot for at påpege, at andre unge i lignende situationer klare sig, og 

kan bruges som rollemodeller for førnævnte gruppe (”Hvad gør de, som du også kan gøre, og hvorfor vil det være en fordel for 

dig?”). 


Problemstillingerne/tankerne kan bl.a. handle om 

- problemer i familien (skilsmisse) 

- faglig utilstrækkelighed - lektiekrav der opfattes som urimelige / umulige at imødekomme 

- manglende opfølgning fra forældre og skole 

- manglende motivation/ kan ikke finde mening 

Delmål 

At mindske den del af elevgruppen, som møder verdens krav og udfordringer med den uheldige copingstrategi – ”at blive 

under dynen”. 


At skabe arbejdsglæde for alle ved hjælp af klare og realistiske mål! 

At styrke de unges selvværd og modstandskraft gennem konkrete faglige resultater 

At møde de unge med et miljø præget af klare, enkle rammer som grundlag for fleksibilitet og hensyn til den enkelte. 

At møde de unge med et miljø præget af glæde og overskud, hvor der er ro, rum og tid, og hvor fælles oplevelser er en naturlig 

og integreret del af skolens liv! 

At møde de unge med en modstand styret af omsorg. 


- med udgangspunkt i tidligere omtalte teori om trivsel (PERMA: Trivsel er en kombination af at føle sig godt tilpas og 

faktisk have et meningsfuldt liv, have gode relationer og præstere) at øge elevernes modstandskraft 

- dialog med eleven og dennes familie herunder anvisninger på hvordan problemerne kan mødes (også de problemer 

der ikke kan løses) 

- krav om et mindste antal læste timer (ellers må de læses på et andet tidspunkt) 

- Individuel afpasning af arbejdsbyrden, herunder bevidsthed om lektiernes effekt på fraværet 

- Aktiviteter udenfor skoletid (aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder) til at styrke fællesskabet endnu mere 

- Vedtagelse af nye principper for forældreinddragelse i forbindelse med fravær. 

- Vedtagelse af en endnu mere fast fælles procedure for opfølgning på fravær 



Opfølgning 

Løbende året rundt 


Iværksættes fra årets start og justeres/evalueres jævnligt året igennem 


EGESKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL 

OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I 

SKOLEÅRENE 2012 – 2013 & 2013 – 2014 

Udover alle de målsætninger, tiltag og strategier for indsatsområderne som vi har beskrevet tidligere: 

- Martin Seligmans teori om trivsel (Well-being) PERMA. 

- Mihaly Csikszentmihalyis teori Flow (ved hjælp af Frans Ørsted Andersens arbejde indenfor feltet). 

- Forståelse af drivkraftsmekanismer (self -efficacy mv.). 

- Faglig læsning. 

- Spæde forsøg med kønsopdelt undervisning. 

I 2012/13 vil vi have øget fokus på at målrette indsatsen mod den ”svage” del af ”midtergruppen”. Blandt andet 

ved at sammensætte en ”task force” på fire lærere, der skal have særligt fokus på didaktikken i forhold til denne 

elevgruppe. 

-ønsker vi i 2012/13 at arbejde med: 

- Kurser i IT-integration (særligt fokus på matematik) 

Med henblik på at bibeholde og udvikle den efterskolekultur, som er en central del af vores virksomhed og i øvrigt en 

forudsætning for at tiltrække især de mere ressourcestærke, kulturbærende elever (jf. undersøgelse fra evalueringsinstituttet), 

ønsker vi at sætte særligt fokus på: 

- Fællesskabsskabende aktiviteter 

- Ved en strategisk grundskemaændring laver vi i 2012/13 en fast skemaplads fredag eftermiddag som 

skal udnyttes til alternative arrangementer, turneringer og hyggeaktiviteter. 

Målet er, at der i alle grundskemauger fredag eftermiddag er tilbud om deltagelse i et frivilligt 

arrangement 

- Styrkelse af det kreative, praktisk/musiske. 

Vi skal arbejde med at motivere de relevante fag, elever og lærere til at indgå i mere ambitiøse 

tværfaglige samarbejder. 

Strategi og konkrete målsætninger er fortsat uafklarede, men bliver genstand for dialog 

i 2012/13. Strategi og konkrete målsætninger forventes for 2013/14 

Samarbejde med Galaxen. 

I første omgang er det aftalt, at vi, under paraplyen ’Spil Dansk-dagen’, leverer 

elevproduceret videomateriale som understøtter temaet, på baggrund af aftaler som 

Galaxen foranstalter og formidler. 


KONKLUSION 

Vi har i de senere år fokuseret meget på holddeling i matematik, engelsk og tysk, og på de faglige og pædagogiske aspekter af 

holddelingen. 

Som tidligere nævnt, er det ikke elevernes faglige niveau alene, der ligger til grund for holddelingen og tilrettelæggelsen af 

undervisningen på de respektive hold. 

Elevernes motivation, drivkraft, Self-efficacy, vedholdenhed, mål etc. vægtes i højere grad. 

Selvfølgelig har talent, IQ en betydning, men veltilrettelagt indsats har en lagt større betydning – både for elevens slutresultat i 

Folkeskolen og for muligheden for succes i den kommende ungdomsuddannelse. 

Vi er en skole, der er stolte og profiterer af vores elevers mangfoldighed og store spændvidde. Vi søger at skabe en kultur og et 

undervisningsmiljø med et stærkt fællesskab, hvor der er opmærksomhed på såvel den talentfulde og/eller veltilpassede elevs 

virkelyst som den elev, der har faglige og/eller sociale udfordringer. 

De faglige præstationer og den faglige tilvækst kan være svær at afkode præcist i resultaterne. Det næste bygger således til dels 

på kvalificerede fornemmelser. 

Vores resultater og den faglige tilvækst på de hold, hvor elevernes drivkraft, motivation og faglige niveau er alderssvarende – 

de hold, hvor størsteparten af eleverne efterfølgende søger en gymnasial uddannelse, er gode. På nogle er de fremragende, på 

andre bestemt tilfredsstillende. 

Ligeledes er resultaterne relativt meget tilfredsstillende for de hold, hvor elevernes faglige niveau fra starten ikke er så højt (de 

kan være ordblinde, have gået i specialklasse, har haft en uheldig skolegang mm). 

For nogle af disse elever har det været en stor sejr at gå til prøve i fagene. Især i tysk møder vi elever, som ikke tidligere har 

været til prøve/har afsluttet faget. 

Det er klart, at vores samlede prøveresultater ville blive bedre såfremt, vi ikke opfordrede disse elever til at tage udfordringen 

op. 

Deres faglige udgangspunkt kombinerede med den forholdsvis korte tid, der er til rådighed i 10 klasse betyder, at 

succeskriteriet må være, at eleven går til prøve og afslutter faget. Et skoleår indeholder cirka 26 ”faglige” uger – resten går til 

prøver, projekter, brobygning, rejser samt OSO/uddannelsesplaner, der ikke kan undværes. 

Den modsatte historie, som underbygger ovenstående er vores resultater i fysik. Modsat tysk og fransk møder vi sjældent 

elever, der ikke har afsluttet fysik, hvorfor det reelt er frivilligt i 10. klasse. Faget er således ikke et ”nødvendigt onde” for at 

komme videre på en gymnasial uddannelse og består derfor hovedsagligt af elever, som har interesse for faget. Der er i øvrigt 

et vist overlap mellem vores fysikhold og vores ”bedre” matematikhold. 

Uden at forklejne Fysiklærerens dedikerede indsats, giver den alt andet lige et bedre udgangspunkt for at holdet præsterer højt. 

Umiddelbart kunne der ud af vores tal fremgår et klassisk mønster med pigerne som de stærkeste i den humanistiske blok og 

drengene i den naturfaglige. Det ville være en sandhed med modifikationer. Vi ser nok snarere en øget polarisering i 

elevgruppen som i drengegruppen slår mere markant igennem. Vi ser mange meget dygtige, flittige, godt præsterende drenge 

men vi ser også det modsatte. Der er også store udsving i pigegruppen, men ikke i helt samme grad. 

Det samme mønster (a la drengenes) gør sig gældende for vores to-sprogede – vi ser to-sprogede elever i alle vores 

”kategorier”, men de der klarer sig dårligt, klarer sig rigtig skidt. Til trods for at, vi får en god del af disse ”genstartede” er 

efterslæbet så stort, at det ikke vil vise sig i prøvekaraktererne. Da vi samtidig ikke har så mange to-sprogede kan der nemt 

tolkes forkert. 

De elever der underpræstere er desværre stadig den ”svagere” del af ”midtergruppen”. 

Det er de elever, der har evner, men som gennem deres skoleforløb har brugt for megen energi på undvige-adfærd (pudse næse, 

tisse, finde blyant…). 


Vi arbejder internt på at finde nye veje til at reaktiverer denne del af eleverne, som er blevet ”tillært passive”, som ikke kan 

finde mening og mål med deres skolegang. Vi forsøger at fastholde og bibringe dem gode arbejdsvaner. 

Omvendt må det understreges, at mange af disse bliver glade for at gå i skole (rent faktisk møder op), at deres ”modstand” 

mindskes betragteligt, men at det ikke er nok til slå igennem karaktermæssigt hos os. 

Det er dejligt når nogle af disse mønsterbrydere efterfølgende klare sig godt på en ungdomsuddannelse. Der er desværre også 

en gruppe vi ikke lykkes at bibringe den tro og lyst som gode resultater udspringer af. 

Lidt populært kan det siges, at vores talent-udvikling og ”genoptræningsprogrammer” fungerer særdeles godt. 

Den udprægede brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varierede pædagogiske tilgange (disciplin) med vægt på 

en personlig udvikling giver gode faglige resultater – set i forhold til det faglige udgangspunkt eleven starter med. 

Den største udvikling ser vi hos de fagligt stærke, den bedre del af midtergruppen samt hos de fagligt svage elever. 

Vi kæmper en brav kamp med den svært underviselige del af elevgruppen, med skiftende held, men har mod på at fortsætte. 

Derudover kendetegnes personalegruppen ved stabilitet, kontinuitet og engagement, hvilket naturligvis påvirker de faglige 

resultater positivt. 


[overskrift] 

[Tekst] 

Furesø Kommune 

Stiager 2 

3500 Værløse 

www.furesoe.dk 

Oplag: [Antal] 

Udgivet: [Dato] 

Redaktion: [Navn] 

Foto: [Navn]

Egeskolens rapport [pdf] - Furesø Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?