12 elevblad december 2009.indd - Tommerup Efterskole

More documents

Recommendations

Info

FRA SKOLEN KÆRE GAMLE ELEVER! S om de fleste sikkert mener, er november en måned, som man skal være af et særligt gemyt for at se frygtelig lyst på. Det er som om måneden ikke i sig selv inviterer l at glæde sig over lyset, der strejfer en frisk tot græs eller glæde sig over sneen, der blidt daler over havens buske. Man tvinges nærmest af naturen l at vende blikket indad og komme l sinds med, at vi nu går koldere der i møde. I sådan en d bliver den indre gnist helt afgørende for, om man går hverdagen i møde med åbne arme og lyse forventninger l det, dagen måe byde på. For at smulere denne indre gejst har vi placeret årets musical midt i november. En stor, stor oplevelse for alle eleverne. De ved ganske vist endnu ikke i skrivende stund, hvad det indebærer, medmindre de gik på TE sidste år, selvfølgelig – men hele stemningen, summen af akviteter og spændingsopbygningen ugen igennem – alt sammen bidrager det l en oplevelse af samhørighed og fællesskab, fordi de er sammen om at præstere noget, som cirka 1.000 mennesker får glæde af at se på gennem de tre opførelser. I et lidt større perspekv siger dee en del om, hvad det er, eerskolen – og måske Tommerup Eerskole i særdeleshed – kan bidrage med i de unges liv. For i sådan en uge giver vi dem noget, eller reere: De giver hinanden noget, som de ikke kan give sig selv. Det er, i mine øjne, en af de helt afgørende elementer i eerskolelivet: At man får noget, man ikke kan give sig selv. Måske er det banalt, at livets bedste sider som regel består af noget, man ikke kan give sig selv, men kun modtage. Ikke desto mindre er det sandt. I en sammenhæng som vores, hvor den kristne overbevisning bærer skolens idé, giver dee dybde og perspekv, for i midten af det kristne liv og den kristne tradion står den søjle, at Jesus Kristus rækker os det, vi ikke kan give os selv – nemlig frelsen. Det eneste, vi skal gøre, er at tage imod Guds kærlighed i Mesteren, der gav sig selv på korset. Dermed bliver det fællesskab, som eleverne indgår i, et billede på det kristne mysterium: At livets mening rækkes os som en gave. Vægrer man sig eller fastholder man, at det kan man sagtens klare selv, går man glip af det. Senere i november er der prakk for eleverne i 9. klasse. De bor på skolen, mens de hver dag drager af sted l en arbejdsplads for at smage lidt på ”virkeligheden”. Forhåbentlig bliver de mere alarede i valget af uddannelse – det er i alt fald målet. 10. klasserne skal i brobygning og arbejde med deres selvvalgte opgave. Dee års karakterer giver vi for første gang elektronisk. Når man er vant l at skrive med sin sirligste skri, er det lidt underligt at skulle bruge et intranet med rullegardiner l at give eleverne det første fingerpeg om, hvordan deres niveau kommer l at ligge her ved afslutningen af 9 års skolegang. I det hele taget er der sket en del på det elektroniske område det sidste halve års d. Skolens konstuerede viceforstander, Thorkild Specht, er dygg l at sæe tekniske fornyelser i værk. Vi andre lidt mere edb-tungnemme lærer det sikkert med den og hidkalder hjælp den ene gang eer den anden, når vi ikke kan finde ud af ngene… Og pludselig, på nærmest magisk vis, ud af novembers disede, fugge og regnfulde mørkegrå lu, bliver det juled. Det triste gråvejr forvandles med et sæt l en varm juled, der giver løer om juleknas, familiehygge, små nisser og kirker i vat-opsllinger i vindueskarme. Det var alt for nu, i en novemberd, der på den ene side er mørk, tung og diset, men på den anden side hjælper os l at se indad l det, der virkelig betyder noget. Og på TE er det fortsat viggt at fastslå, at regeringer kommer og går – men TE består! Med ønsket om en gudvelsignet, hvid d Jakob Carl Christensen, forstander Forsidebilledet og andre billeder er bl.a. fra årets musical ” De syv dødssynder”. 5 HURTIGE 1. En god oplevelse fra skoleåret. 2. Din yndlingssport. 3. Hvad gør du for at mindske CO-2 udslippet? 4. Hvad ser du frem l? 5. Hvad ønsker du dig l jul? CHRISTIAN BACH 1. De forskellige ture og introugen. 2. Håndbold og cross. 3. Øh – ingenng – slukker lyset nogle gange. 4. Julen. 5. Noget god mad. MARK BRADFORD 1. At være med l at give eleverne gode oplevelser. 2. Golf handicap 6,6. ( Jacobs er 6,7). 3. Er begyndt at slukke lyset. 4. Fortsat at få lov l at bidrage posivt l TE. 5. En golfparaply.
TIL EFTERTANKE AF JØRGEN DEGN BJERRUM OG RUTH SØNDERSKOV BJERRUM JESUS, JOSEFINE OG GRUNDTVIG DEN GAMLE NISSE! D et er lige l at blive i godt humør af, at den kommercielle TV2 kanal turde genudsende deres fantasske julekalender, som handlede om julen - nemlig om Ham hele julen drejer sig om - selveste Jesus. Det var ikke bare bibelhistorie. Hvert afsnit foregik både i Israel på Jesu d, og i Danmark i vores d. For det næsten u-tro-lige ved netop alt det, der skete omkring Jesus for så længe siden er - at det har indflydelse på den måde vi lever. Vores madvaner har noget med Jesus at gøre for kristne skelner ikke mellem urene og rene dyr. Lukkeloven, som måske snart ophører med at være lov, er i bund og grund en lov, der har kirkeåret som grundlag. Vores lovgivning har noget med Jesus at gøre: i færdselsloven er det ald den svageste, der har ret. Vores sundhedsvæsen har noget med Jesus at gøre - Jesus fortalte lignelsen om den Barmhjerge samaritaner, der tog sig af manden, der var blevet slået ned. Det er forkert bare at gå forbi folk, der har behov for hjælp, sagde Jesus - og det siger den danske lov også. Men der er en ng, som jeg synes TV2 skal have særlig meget ros for. Det var, at Josefine i hvert afsnit af julekalenderen lå og bad sin aenbøn. Ikke kunsgt eller ollet - men dybt alvorligt! Det er nemlig en alvorlig ng at bede en bøn, men oe bliver der gjort grin med netop bønnen på ernsyn. Først i december bad den 12. årige Josefine sådan her: ”Kære Gud, hvis du altså findes…”. Hun bad om ng, der kun kunne gavne hende selv. Hun bad især om at få flyet dspunktet for julen, så hun kunne have den 24. december for sig selv, det var nemlig hendes fødselsdag. Lidt senere på måneden, da Josefine havde mødt Jesus, så vidste hun at Gud fandtes – men da bad hun om, at hun kunne få Jesus helt for sig selv. Hun var blevet forelsket i Jesus, og dermed sae hun selveste Jesus på helt andre tanker, end dem Gud havde bestemt for ham. Verden udviklede sig l et helvede. Da det så værst ud lå Josefine nu også og bad sin aenbøn. Nu bad hun virkelig om hjælp, for hun havde brug for stærke kræer l at overvinde selveste djævelen med. Det lykkedes at få Jesus lbage på den bane vi kender fra bibelhistorien og alt endte selvfølgelig godt. Men djævelen giver ikke op så let, og i den sidste scene, hvor vi ser Josefine, stå ansigt l ansigt med selveste djævelen, da er der kun een ng, der virker – nemlig bøn. Men ikke en hvilken som helst bøn. Nej, det skulle være bønnen Fadervor. Djævelen kan ikke udstå den bøn, og med et skrig ender han med at blive sendt lige ned i helvede, hvor han hører hjemme. ”Jesus og Josefine” var et eventyr, men det var sandelig også forkyndelse. Budskabet var klart! For ganske vist levede Jesus for mange år siden – men han har et budskab også l os i dag. Det budskab er værd at lye l, og det er værd at gøre, som han sagde. Jamen, kunne man spørge, hvordan kan man vide, hvad det var, Jesus sagde? Sandelig om ikke også ”Jesus og Josefine” forklarede os det! Hver gang Josefine havde oplevet noget i Nazareth, så gik hun i Danmark hen og kontrollerede om det var ”sandt”. Og der var kun et sted, det kunne tjekkes, nemlig i Bibelen. Det er der, vi har hele historien om Jesus fra. Det religionsforskrækkede Danmarks Radio forsøgte sig også med en Julekalender ”Pagten” der havde svage kristne spor. Den gamle Grundtvig blev vakt l live - og bestemt er Grundtvig kendt for sine salmer og er uomgængelig i forståelsen af dansk kultur og demokra. Men tankevækkende er det, at en fornem kulturinstuon som DR ikke tør lade Grundtvig forkynde om Jesus. Grundtvig blev i julekalenderen sat ind i et eventyr, hvor han som barn skulle have gjort en pagt med en nisse. Nisserne og Grundtvigs eerfølger skulle så bekæmpe ondskabsfuld mobberi i en kold verden. TV2 fik fortalt l alle Danmarks børn - og alle os voksne, der kiggede med i smug - at aenbøn er en god måde at slue sin dag på. Og kan man ikke lige finde på, hvad man skal bede om, så findes der ikke nogen bedre bøn end Fadervor. Grundtvig – den gamle nisse, sagde fakske det samme – han fik bare ikke lov l at gentage det i på Danmarks Radio, for der vil de hellere forkynde om nisser end give fadervor videre. Fred og alt godt.
Page 1: www.th-te.dk UDGIVET AF ELEVFORENIN
Page 5 and 6: KÆRE TIDLIGERE EFTERSKOLE OG HØJS
Page 7 and 8: ADRESSEFORANDRINGER 1946 1947 1948

12 elevblad december 2009.indd - Tommerup Efterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?