de overordnede mål for skolens virke - Frijsenborg efterskole

DE OVERORDNEDE MÅL FOR SKOLENS VIRKE
side 2
De overordnede rammer for Frijsenborg Efterskoles virke er fastsat i seneste lov
om folkehøjskoler, efterskoler m.m. med følgende formulering:
§ 1. Efterskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er
folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter.
§ 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter § 1, stk. 1, med henblik på
elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene
opdragelse og uddannelse.
Stk. 2. Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens
regler.
Som folkelig oplysning forstås her oplysning om de folkelige fællesskaber,
tolkning af tilværelsen og meningen med livet (de fælles menneskelige
grundvilkår).
Skolens vedtægter indeholder følgende formulering:
"Skolen bygger på Grundtvig-Koldske skoletanker og grundholdninger.
Det tilstræbes at skabe et hjemligt miljø, hvor tillid præger samværet,
hvor det er naturligt at møde holdninger og udvise respekt for andres,
hvor frihed kan trives i et forpligtende fællesskab, og hvor
medindflydelse og medansvar indgår i en demokratisk tankegang."
Hjemligt miljø: Der er her ikke udelukkende tænkt på rare og hyggelige
omgivelser, men også "familiemedlemmernes" forpligtelser over for
hinanden. I en rigtig familie smider man ikke hinanden ud, hvis et medlem
begår en fejl i ord eller handling, men forsøger gennem personlig
involvering at genskabe balance og gensidig harmoni (udviser
langmodighed). I et hjemligt miljø er der naturlige "modeller", der konkret
gennem ord og handling udtrykker den personlige holdning. Hvis vi mener
noget med f.eks. fællesskab, tillid og ansvarlighed, må vi selv vise det i
ord og handling.
Tillid: Viser hen til det bedste i os. At have tillid til eleverne betyder at
have en tro på, at eleverne er gode nok, at de ikke behøver at blive
tvunget på plads, men at det positive og sande i dem har større
tilbøjelighed til at sejre end det modsatte. En tillid, der er underlig
fornuftstridig, idet den går på tværs af det sandsynlige og det værst
tænkelige. På en måde tillid på trods, på trods af alle erfaringer. Men
tilliden indebærer en udleverethed for såvel elev som lærer. Tillidens
positive forventninger stiller eleven fri. Eleven er fri til at gengælde eller
misbruge tilliden. Netop heri består friheden og udleveretheden.
Tilliden legaliserer ikke friheden til at gøre hvad som helst, men kun det,
der er muligt, når man bliver "berørt" af et andet menneske og føler sig

side 3
inddraget i et følelsesmæssigt forhold, hvor alt har konsekvens. Dermed
er tillid grundlæggende for fællesskabets tilblivelse.
Møde holdninger: Ethvert menneske besidder mere eller mindre
klargjorte og markante holdninger. I rollen som opdrager er det
nødvendigt, at man tydeliggør sine holdninger og meninger. Det er i
mødet med andres holdninger, at man klargør sig sine egne.
Respekt for andres holdninger: Har udgangspunkt i respekten for
medmennesket og tildeling af frihed. Vi kan ikke have sympati (eller
tolerance) over for alle holdninger, men kan i stedet have ret og pligt til at
modgå en bestemt holdning. Samtidig må vi fastholde den andens ret til
at have sin egen holdning. Det kan i yderste konsekvens betyde et brud
med et andet menneske, men ikke retten til at påtvinge dette menneske
en holdning.
Forpligtende fællesskab: Et ordentligt fællesskab vil altid være
forpligtende. At indgå i et fællesskab indebærer, at acceptere at lade sig
påvirke og at påvirke, at indgå med følelser og holdninger, at have
omtanke og omsorg for andre og at sætte sin egen personlighed på prøve.
Medindflydelse, medansvar og den demokratisk tankegang:
Skolens fællesskab omfatter elever og personale. I et sådant fællesskab
kan man kun have indflydelse, hvis man også er indstillet på at tage
ansvar.
Vi skal tydeliggøre denne kobling for eleverne, og det må ikke være
ansvars- og risikofrit at kræve indflydelse og medbestemmelse. Samtidig
skal vi stimulere eleverne til at tage stilling og give udtryk for deres
stillingtagen. Resultaterne i den demokratiske proces nås i samtalen, hvor
synspunkter udveksles, og hvor en fremadskridende proces afklarer
ligheder og forskelle og muliggør opnåelse af størst mulig enighed, men
med skyldig hensyntagen til en evt. svag part.
Det enkelte medlems indflydelse er begrænset til de ansvarsområder, den
enkelte kan påtage sig. (eksempel.: elever kan ikke kræve indflydelse -
men måske ønske udtaleret - på et ansvarsområde, der er tildelt
bestyrelsen)
Enhver har ret til at udtrykke sin mening f.eks. om skolen som helhed
eller om en enkeltperson. Der bør være åbenhed og lydhørhed over for
meningstilkendegivelsen, men samtidig bør man forlange, at kritikken
begrundes og fremføres over for rette vedkommende (evt. med bisidder),
og at man er parat til at tage konsekvensen af sin kritik.
Der er ingen garanti for, at den demokratiske proces er bekvem eller tidsog
ressourcebesparende.

side 4
Samværets muligheder
Det er i det forpligtende, intense og nærværende samvær i hverdagen, at
mulighederne opstår. Det er her oplevelser involverer følelser og skaber mening.
Når samværet kommer så tæt på, at enhver handling giver genklang hos et
medmenneske, kan sanser og følelser ikke være upåvirket, og herigennem
udvikles forståelse for medmennesket og betydningen af vores fælles
sameksistens.
Grundtvig mente, at friheden er åndens element og vilkåret for, at livskraften
kan trives. Friheden er en mellemmenneskelig sag, der bunder i respekten for
det andet menneske.
Samværet skal give plads til størst mulig frihed til ligeværdig samtale. Herved
opstår "vekselvirkningen" mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes.
Frihedsbegrebet:
Friheden fornemmes hos det enkelte menneske, når det har mod til at lytte til de
kræfter og fornemmelser, der opleves som tiltalende, forløsende, bæredygtige
og sande.
Frihedsbegrebet kommer til udtryk i to sammenhænge:
a) I forholdet til andre mennesker
b) I forholdet til det guddommelige
I begge tilfælde opnås inspiration og balance gennem samtalen og "det
levende ord".
ad. a. I forholdet til andre mennesker vil den enkelte udvikle sig, trives og
fornemme øgede muligheder, når tanken, følelsen, fantasien og
handlingen kan tage afsæt i en fornemmelse af oprigtighed i forhold til
"egen stemme", en stemme, der udvikler sig i samspil med omgivelserne.
Dette samspil knytter tråde (bindinger) mellem mennesker, hvilket kan
resultere i gensidige forudsætninger. Bånd, der knyttes i frihed mellem
mennesker, virker ikke snærende, men giver muligheder.
ad. b. Ingen har patent på den sande udlægning af det guddommelige og
den rigtige måde at leve livet på. Den enkeltes livsforløb er hver gang et
eksperiment, som udføres for første gang, og hvor ingen på forhånd
kender opgaven og livsmeningen, men hvor denne først når sin klarhed,
når forløbet er gjort. Ikke engang da er det altid muligt at finde
"meningen", som måske i stedet skal søges i sammenhæng med og som
summen af en slægts, en egns eller et folks livsforløb.
I denne sammenhæng er det op til hver enkelt at fornemme sig frem til
den guddomskraft, som man føler sig knyttet til og styrket af. Det er hos
os naturligt, at inspirationen og samtalen sker med udgangspunkt i
kristendommen.

Læring og dannelse både som tilegnelse og som overskridelse af
nødvendighedens selvfølgelige orden.
Skolen har et ønske om, at de unge gennem samværet og undervisningen på
skolen opnår læring og dannelse både som tilegnelse og som overskridelse af
nødvendighedens selvfølgelige orden.
Læring som tilegnelse betyder, at de unge tilegner sig samfundsmæssige og
kulturskabte normer og regler.
Læring som overskridelse betyder, at unge provokeres til og støttes i at stille
grundlæggende spørgsmål ved selve indretningen af de sociale kulturelle
sammenhænge, de er en del af og i sidst ende ved selve livets mening.
side 5
Skolen skal tilstræbe, at unge får erfaringer med tilegnelse og overskridelse af
nødvendighedens selvfølgelige orden, således som den kommer til udtryk i
skolehverdagen.
Samtidig skal skolen tilstræbe at opsamle og perspektivere de overskridelser,
unge foretager.
Skolen for livet
Det er ønskeligt, at unge gennem deres efterskoleophold oplever, at skolen kan
være med til at skabe mening i deres tilværelse og perspektiv på deres
ungdomsliv.
Skolen skal være alsidig og udfordrende og kvalificere til livet i en verden, som
er i stadig forandring.
Skolen skal stimulere eleverne til at involvere sig i medmennesket - ikke kun
have nok i sig selv - og til at kunne tage ansvar for sig selv og andre.
Blandt eleverne indbyrdes og blandt elever og personale skal der være en
omgangsform, der har afsæt i ligeværdighed og respekt for den enkelte.
Et efterskoleophold skal opleves som en helhed, hvor der er sammenhæng
mellem det, der sker i undervisningen og det, der sker i de almindelige
samværssituationer.

Elevsammensætningen
side 6
Skolen har plads til 88 elever, 48 piger og 40 drenge, fordelt på 2 stamhold,
hvor ca.1/3 er 9. årgang og 2/3 er 10. Ud af de 88 elevpladser er der hvert år
afsat plads til 22 hørehæmmede. Det tilstræbes, at de øvrige 66 elever er
sammensat som et almindeligt udsnit af unge uden særlige vanskeligheder. Dog
afsætter vi gerne plads til 2-3 kørestolsbrugere eller gangbesværede.
Hørehæmmede elever
Formålet med at integrere hørehæmmede elever:
At give hørehæmmede elever optimale muligheder for at deltage i
undervisning, fritidsaktiviteter og øvrigt efterskoleliv på lige fod med andre
efterskoleelever.
Derfor arbejder skolen efter:
At omkring 25% af vore elever er hørehæmmede.
At skabe et miljø, hvor hørehæmmede elever gennem samvær med
normalthørende og andre hørehæmmede, styrkes såvel i deres faglige
som personlige udvikling.
At undervisning og aktiviteter på skolen, tilrettelægges således, at der
pædagogiske og praktisk tages hensyn til de hørehæmmede elever.
At normalthørende elever får øget forståelse for en handicapgruppes
vanskeligheder og muligheder.
At de hørehæmmede har mulighed for daglig konsulentbistand samt at vi
løbende gennem året tilbyder særlige aktiviteter med interesse for de
hørehæmmede.
At vi i særlig grad er opmærksomme på de problemstillinger, der er
knyttet til at være hørehæmmet (såvel personlige og sociale som
praktiske/ tekniske aspekter).
At ansatte –såvel lærere som øvrigt personale, har indsigt og viden om
de hørehæmmedes forudsætninger og problemstillinger.
At lærerpersonalet gennem kurser og videreuddannelse løbende
kvalificeres i forhold til forskning, pædagogisk og teknologisk udvikling.
At uddannelses- og erhvervsvejledningen for de hørehæmmede målrettes
således, at opholdet i højere grad bliver starten på den fortsatte
ungdoms-uddannelse end afslutningen af grundskoleforløbet.
At skolen har et tæt samarbejde med såvel forældre som
specialundervisningskonsulenter i kommuner og/eller regionalkommuner.
At nyeste og nødvendige tekniske hjælpemidler er til rådighed.
Afgrænsning af de hørehæmmede elever:
Målgruppen er normalfungerende hørehæmmede, der ikke har brug for at
anvende tegnsprog og derfor kommunikationsmæssigt kan begå sig i
elevflokken.

side 7
Såvel hørenedsættelsen som den undervisningsmæssige totalsituation varierer
stærkt fra elev til elev. Nogle elever har været placeret i almindelige klasser i
folkeskolen med forskellige grader af støtteforanstaltninger, mens andre kommer
fra amternes undervisningscentre. Denne forskelligartethed må der tages hensyn
til i undervisningen.
Senest revideret september 2005

Elevoptagelse
side 8
Kommende elever kan søge om optagelse flere år i forvejen, men for at sikre, at
eleven selv er med til at vælge vor skole, begynder vi først at optage nye elever
i kalenderåret før det pågældende skoleår. Skolen registrerer ansøgningerne
efterhånden, som man søger optagelse, ”overtalige” elever bliver skrevet på
venteliste.
Der reserveres desuden et antal pladser, så nuværende elever (9. klasse) har
mulighed for at fortsætte på skolen i 10. klasse. I enkelte tilfælde kan det
komme på tale, at en elev i 10. kl. fortsætter endnu et år på skolen.
På et informationsmøde vil alle kommende elever og forældre blive orienteret om
skolens mål og værdier, herunder samværet på skolen, undervisningen og
skolens husorden. Derefter bliver alle vist rundt af skolens elever for til sidst at
afslutte med en samtale med en lærer. Gennem samtalen opnås der et indtryk af
elevens interesser, faglige standpunkt og eventuelle vanskeligheder. Samtalen
slutter af med en opfordring om at overveje, om netop denne skole er den
rigtige. Der udleveres et indmeldelseskort, som kan tilsendes skolen, hvis
overvejelserne falder ud til skolens fordel.
Kommende elever og deres forældre bliver desuden inviteret til at deltage i
skolens Grundlovsmøde og den efterfølgende samtale med kommende
kontaktlærer, hvor der igen sker en forberedelse til det kommende skoleår.
Senest revideret september 2005

Den pædagogiske platform:
Den pædagogiske platform har udgangspunkt i skolens overordnede
målformulering og skal gennemsyre vor holdning til elever, hinanden og vore
undervisningsmetoder.
side 9
Skolen er en levende og lærende organisation, hvor såvel tradition som fornyelse
står centralt i en kontinuerlig pædagogisk debat.
En god atmosfære i undervisning og samvær skabes i mødet mellem såvel
eleverne indbyrdes som mellem elever og personale.
Læreren/den voksne skal "være til stede" og være dygtig til at styre processer,
træne, vejlede, rådgive, kontrollere, løse konflikter, tackle uforudsete hindringer,
sætte rammer, konfrontere, være målrettet og engageret, skabe entusiasme og
være inspirator for eleverne.
Selvtillid, selvværdsfølelse og selverkendelse udgør i alle sammenhænge
en væsentlig drivkraft. Derfor skal disse egenskaber styrkes målrettet og bevidst
i det daglige samvær og i undervisningen.
Det kan f.eks. tilrådes:
at vi i højere grad gør opmærksom på heldige sider frem for uheldige.
at vi fremhæver de positive aspekter ved elevens væremåde og
præstation.
at vi lægger op til situationer og opgaver, hvor sandsynligheden for succes
er størst.
at vi undlader irettesættelser, der er uheldige ved at blive givet i nærvær
af andre, i en nedladende tone m.v., og hvor konsekvensen er, at elevens
selvværdsfølelse forringes.
Undervisningen og samværet skal i størst mulig udstrækning bygge på den
enkelte elevs styrkeområder og interesser. Det gælder om at finde de
områder, hvor eleven kan blive "verdensmester" og at udnytte muligheden for at
kunne overføre overskuddet fra ét intelligensområde til et andet.
Undervisningen og samværet skal inddrage elevernes egne erfaringsbaggrunde
og deres egne spørgsmål til tilværelsen (livet skal gå forud for skolen).
Skolen vil søge at virkeliggøre den praktisk-musiske dimension i hele skolens
hverdag.
Det styrker den praktisk-musiske dimension på skolen, at
undervisningen tilrettelægges således, at flere arbejdsformer indgår i
læreprocessen
undervisningen omfatter f.eks. sproglige, kropslige, billedmæssige og
praktisk formgivende aktiviteter

side 10
forskellige fremstillingsformer tilkendes værdi og betydning som
forskellige veje til bearbejdning af et emne og som udtryk for oplevelser
og erfaringer
der tilstræbes sammenhæng mellem tilegnelse af færdigheder og brugen
af dem i en given faglig og emnemæssig undervisning
elevernes bevidsthed om og ansvarlighed for læreprocesserne udvikles
f.eks. gennem den mundtlige og skriftlige dialog, der i
evalueringsprocessen udvikles mellem elev og lærer.
undervisningsmiljøet bærer synligt konkret præg af vekslende aktiviteter
og læreprocesser
initiativer og erfaringer med den praktisk-musiske dimension
dokumenteres og formidles i varierende form
den praktisk-musiske dimension i skolen og undervisningen støttes
gennem lærersamarbejde og skemastruktur, der kan imødekomme
behovet for varierede arbejdsformer og fremstillingsmåder
Projektarbejdsformen
er en vigtig arbejdsform i skolens undervisning. I løbet af året vil der ske en
bevidst fremadskridende oplæring i metoden. At arbejde projektorienteret
danner rammen om et undersøgelsesarbejde, hvor eleverne selvstændigt og
aktivt undersøger forhold i deres omverden for at prøve at forstå den.
I løbet af arbejdet opstår der flere og flere spørgsmål og problemstillinger, som
giver anledning til overvejelse og fordybelse, og som betyder, at eleverne
forholder sig vurderende til det, de prøver at komme til at forstå. Hvilken
betydning har det eller kan det få for deres eget liv? På samme måde vil der
ideelt opstå et behov for at få overblik over, hvordan de kan være med til at
præge tingenes tilstand.
Projektarbejde består af et faktaplan, forståelsesplan, vurderingsplan og et
handleplan.
Projektarbejde er baseret på 4 principper:
v problemorientering
v deltagerstyring
v målstyring
v eksemplarisk læring
Læring og evaluering: Hvis læring skal have dybde og efterlade sig spor, er
det nødvendigt, at den enkelte elev forholder sig til sit eget udviklingsniveau, til
egne ønsker og behov og egne stærke og svage sider. Det er nødvendigt, at
lærer og elev hjælper hinanden med at finde frem til, hvordan eleven udvikler sig
mod de mål, der er stillet. Samtidigt er det vigtigt at få klarhed over hvilke
læringssituationer, der kan opbygges for bedst muligt at nå frem mod de stillede

side 11
mål. Målformulering, opbygning af læringssituationer og vurdering af fremskridt
mod de stillede mål er altså fælles anliggende for lærer og elev.
Der opbygges en struktur, der muliggør denne proces.
Opdeling i stamhold:
Elever og lærere opdeles i 3 stamhold. Hvert stamhold består af ca. 29 elever og
5 lærere. Lærerne på det enkelte stamhold varetager undervisningen i dansk,
matematik, engelsk og tysk og planlægger selv det ugeskema, der skal gælde
for stamholdet. Det er således muligt at variere skemaets opbygning fra uge til
uge og således tage de optimale hensyn til det konkrete arbejde i det enkelte
fag, at arbejde projektorienteret og at udnytte og udbygge lærersamarbejdet.

Dansk
side 12
Formål:
Danskundervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes erfaringsverden og har
som formål:
at åbne elevernes sanser
at inspirere til at søge oplevelse og oplysning i såvel litteratur som i det
omgivende samfund
at videreudvikle evnen til at bearbejde oplevelser og problemstillinger og
dermed styrke den enkeltes lyst og evne til personlig og kritisk
stillingtagen
at udvikle elevens kreativitet, formuleringsevne, analytiske færdigheder,
samt evnen til at argumentere. Endvidere lyst og færdigheder til at bruge
andre udtryksformer
at de danskfaglige dimensioner integreres i videst muligt omfang og
indgår i fælles sammenhænge med andre fag og fagområder
Endvidere sigtes mod
at skærpe den medmenneskelige forståelse
at udvikle såvel kulturelle som individuelle værdisæt
Indhold:
Da skolen tilbyder såvel FSA som FS 10, differenceres undervisningens indhold
efter disse niveauer. Indholdet vil dog - for såvel 9. som 10. klasse - tage
udgangspunkt i samme basis
Med henblik på at varetage de særlige undervisningsmæssige krav vedr. de
hørehæmmede elever, foregår undervisningen på små hold
Faglige aktiviteter:
Undervisningen omfatter:
musisk og skabende arbejde med ord, sprog og tekster og eventuelt
andre udtryksformer
udforskning af sprog og tekster gennem samtale, øvelser, lege og
eksperimenter
samtale og argumenterende drøftelser, f.eks. konstruktiv dialog i klassen
og i grupper
emne og paneldiskussion
længere mundtlig fremstilling, f.eks. fortælling, redegørelse, foredrag evt.
med efterfølgende debat
elevernes og lærerens oplæsning og fremførelse
drama og teater
læsning, såvel fri selvstændig læsning som læsning med specifikke formål
individuel og fælles tekstproduktion
håndskrivning og computerskrivning
oplevelse, iagttagelse og evt. udarbejdelse af medieproduktioner
fremstilling ved hjælp af computer, f.eks. som præsentation

side 13
brug af biblioteker, samlinger og databaser, herunder kritisk vurdering af
informationer fra internettet
andre aktiviteter, f.eks. sang, illustrering, udstilling, trykning
Fagligt stof
Undervisningen omfatter:
egne og fælles oplevelser, tanker og følelser
elevernes egne og fælles fremstillinger, både skriftlige, mundtlige og
andre udtryksformer, f.eks. fiktive og ikke-fiktive handlingsforløb,
redegørelse og reportage, referat og resume, digte, drama, rapporter,
essays, breve, læserbreve, anmeldelser, ansøgninger, debatindlæg
litteratur, ældre og nyere, f.eks. romaner, noveller og digte, skuespil,
ungdomskulturens tekster, sagn og myter, eventyr, sagaer, folkeviser,
sange og salmer
anden fiktion: film, tegneserier og f.eks. musikvideo, tv-spil
faktion, f.eks. dokumentarisme og rekonstruktion
sagtekster: fagtekster, avistekster, leksika, ordbøger og andre håndbøger,
reklamer og f.eks. erindringer, biografier, rejsebeskrivelser, dagbøger,
breve, debatindlæg, brugsanvisninger, pjecer, love
ugeblade og magasiner
skærmtekster, f.eks. tekst-tv, databaser, elektronisk post,
multimediepræsentationer
faktaprogrammer i elektroniske medier og film: nyhedsudsendelser og
f.eks. reportage, multimediepræsentationer, oplysende og debatterende
udsendelser
billeder, f.eks. fortællende og informative billeder, billedkunst, billedforløb,
illustrationer
Faglige områder
Sprog og tekster
Med udgangspunkt i diverse genrer arbejdes der med:
samspillet mellem teksttype, sprog, indhold og situation
samspillet mellem tekst, metode og tolkning
sproget som handlemulighed, f.eks. som middel til konfliktløsning og
overtalelse og som redskab for argumentation og manipulation
sprog og teksters æstetik
Der arbejdes med
kommunikationsbegrebet
tekstiagttagelse
sprogiagttagelse
sproglære
Litteratur
Med udgangspunkt i den enkelte elevs oplevelse og forståelse af litterære tekster
arbejdes der bl.a. med:
litteraturens betydning for den enkelte læser
samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse

samspillet mellem tekster, samtidige og fra forskellige perioder
litterære sammenhænge, f.eks. forfatterskab, genre, tema og motiv
litterære perioder, herunder litteraturens almengyldighed og historiske
tilknytning og sammenhæng
samspillet mellem litteraturen og andre kulturudtryk
litteraturens stilling i samfundet, f.eks. produktion, distribution,
udbredelse, status
fortolkning, meddigtning og analytisk fordybelse
Tale og lytte
I arbejdet indgår bl.a.
samtaleanalyse og -vurdering
forskellige samtaleformer og -situationer
forskellige former for redegørelse, fremlæggelse og andre længere
fremstillinger
kropssprog og personlig fremtræden
side 14
Skrive
De forskellige skriftlige udtryksformer indbygges i højere grad i større
selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb. Færdighed i skriftligt at fastholde og
bearbejde faglig viden og egne tanker og følelser trænes
I arbejdet indgår træning i målrettet skriftlig kommunikation
Tekstbehandling anvendes når det er naturligt og hensigtsmæssigt
Læse
Der arbejdes med litterære og faglige tekster. Eleverne undervises i at tilpasse
læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen
Der arbejdes med
læselyst
læseforståelse
læsehastighed
studieteknik
Se
Eleverne opøver deres færdighed i at beskrive, analysere, vurdere og
perspektivere synsindtryk
Undervisningen omfatter
indhold
helhed og elementer
billeders æstetiske virkemidler
samspillet mellem billede og tekst
synsvinkel, fokus og beskæring
genre, f.eks. illustration, kunstbillede, reklame og plakat
udsnit af virkeligheden og billedmanipulation
Andre udtryksformer
Der arbejdes med andre udtryksformer bl.a. medier, teater og drama.
Der arbejdes med genre, fortælleform, fortolkning og vurdering.

Dansk er obligatorisk.
Matematik
Formål:
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at
forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv,
samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet
med emner og problemstillinger.
side 15
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og
kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne
erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres
fantasi og nysgerrighed.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender
matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med
henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab,
skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i matematik
Ved at behandle emner på forskellige abstraktionsniveauer og ved at anvende
forskellige arbejdsmetoder får den enkelte elev - alene eller i samarbejde med
andre - mulighed for at udvikle viden og kunnen.
I situationer, hvor fagets begreber og metoder anvendes sammen med andre
fag, får eleverne lejlighed til at opleve matematikkens rolle i bredere
sammenhænge. I sådanne sammenhænge indgår hverdagssprog i samspil med
matematikkens sprog i form af tal, tegninger og andre fagudtryk.
Færdigheder og faglige redskaber
Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdighed i:
{ at anvende tal
{ at beskrive størrelser ved måling og beregning
{ at bruge grafiske fremstillinger
{ at arbejde med geometri i plan og rum
{ at benytte variable og formler
{ at anvende og vurdere statistik
{ at forholde sig til sandsynligheder
Disse færdigheder indgår i fagets anvendelser som beskrivelsesmiddel og som
redskab ved forudsigelse af en udvikling eller en begivenhed.
Eleverne skal være i stand til at benytte computer og vurdere i hvilke
sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning.

side 16
Problemløsning og arbejdsmetoder
Ud fra analyse af data og informationer skal eleverne kunne formulere og løse
problemer ved brug af matematikken. De skal kunne benytte ræsonnementer og
give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På baggrund heraf skal de
kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng,
hvori de indgår.
Eleverne skal opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af
rutinemæssig art, og de skal være fortrolige med eksperimenterende
arbejdsformer. I elevernes sædvanlige arbejde og gennem samtaler skal de
kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori indgår faglige udtryksformer med
forskellig grad af præcision.
I arbejdet med faget skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori.
Faget er obligatorisk
Engelsk
Senest revideret maj 2007
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber
og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes
bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt
styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at
eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af
deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i
engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse samt
forståelse af egen kultur.
På baggrund af ovennævnte skal eleverne derfor arbejde med følgende:
Sprogtilegnelse:
strategier, der fremmer mundtlig kommunikation
læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde
at læse tekster, som giver information, inspiration og oplevelser
at forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, blandt andet tvog
videoprogrammer
forskellige medier, herunder elektroniske, blandt andet til formidling,
informationssøgning og kommunikation
såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af
faget
varierede arbejds- og samarbejdsformer
at bruge grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker

det engelske sprogs funktion og opbygning, herunder regler om udtale
side 17
Sprogbrug:
at forstå talt engelsk af forskellige typer og dialekter
at udtrykke sig hensigtsmæssigt, præcist og varieret både i samtaler og i
andre sammenhængende mundtlige fremstillinger
at udtrykke sig hensigtsmæssigt, præcist og varieret i sammenhængende
skriftlige fremstillinger
Kultur- og samfundsforhold:
levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende
lande, samt orientere sig om omverdenen gennem brug af engelsk
skrevne og talte tekster samt andre udtryksformer, der kan give eleverne
oplevelser af de engelsksprogede kulturer
forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur
engelsk i tværfaglige sammenhænge, f.eks. i tema- og projektarbejde.
Faget er tilrettelagt således, at eleverne kan gå op til Folkeskolens Afgangsprøve
og 10. klasses prøven. Skolen tilstræber i vid udstrækning at tilbyde den enkelte
elev en undervisning, der svarer nøje til dennes niveau. Dette betyder at
eleverne ofte modtager undervisning på samlæste hold bestående af både 9.eller
10. årgangs elever og modtager som sådan en målrettet undervisning, der
sætter dem i stand til at aflægge enten Afgangsprøve eller 10. klasses prøve.
Faget er obligatorisk.
TYSK
Senest revideret december 2006
Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at lytte til, forstå, tale, læse
og skrive tysk på et niveau, der tager udgangspunkt i deres egne forudsætninger
eller ønsker. Dette søges opnået gennem en øget bevidsthed omkring faget. Vi
forsøger at nedbryde elevernes fordomme og opbygge en glæde ved faget samt
skabe et miljø, hvor de tør udtrykke sig på tysk.
Eleverne arbejder derfor med:
At forstå og bearbejde forskellige typer af tekster ud fra forskellige formål,
herunder film-, billede -, musik-, sag- og videotekster.
Det tyske sprogs opbygning og funktioner, herunder ordforråd, udtale og
grammatik.
Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation fx omskrivning ved
hjælp af andre ord.
Læseprocesser og læsestrategier i forbindelse med tekstarbejde og
informationssøgning.

side 18
Pc’en som naturligt arbejdsredskab i sprogundervisningen i forhold til
skriveprocesser, informationssøgning og kommunikation med tysktalende
personer.
At udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende
lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde.
At arbejde med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv,
levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande.
At formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer, fx
plancher, redegørelser, dramatisering samt bånd- og videooptagelser.
Varierede arbejds- og samarbejdsformer.
Lærings- og undervisningsformer:
Kommunikationslege, digtning, rollespil, drama, musik, video og projektarbejde.
Eksempler på emnevalg:
Ungdomskultur, musik, humor, kærlighed, venskab, fritid, sport, fremtid,
medier, eventyr, vold, racisme, ”Landeskunde”.
Undervisning foregår på hold med 12 –18 elever. På holdene er det muligt for
den enkelte elev at gå op til enten FSA prøven eller 10. klasses prøven. *Der
undervises ikke i tysk på begynderniveau. Det forudsættes således, at man har
modtaget tyskundervisning i mindst 2 år inden man starter på skolen, for at
kunne deltage på et af holdene.
Teksterne vil være de samme for alle elever på holdene, men der
undervisningsdifferentieres således, at hver enkelt elev får mest muligt ud af
teksterne. I 9. klasse forventes det, at de kan genfortælle og samtale om læste
tekster. I 10. klasse stilles der større krav til perspektivering og diskussion.
På holdene stilles der særlige krav m.h.t. det skriftlige for de elever, der skal til
10. klasses prøven.
Tysk er et valgfag.
NATURFAG
Senest revideret december 2006
Formål
Formålet med undervisningen er at sikre eleverne mulighed for at opnå viden om
naturvidenskabernes beskrivelse af naturen samt om samspillet mellem natur,
menneske og teknik.
Formålet for Naturfag afspejler fagenes særkarakter som en syntese af de
traditionelle fag Fysik, Kemi, Biologi samt geografi.
Desuden er formålet med undervisningen at give mulighed for at stimulere og
udvikle elevernes interesse og nysgerrighed og dermed evnen til at undres over
fysiske/kemiske sammenhænge i deres hverdag, samt at udvikle deres
naturvidenskabelige tænkning.
Fagsyn

side 19
I arbejdet med faget skal der inddrages forklaringer, teorier og værktøjer m.v.
hentet fra de ovennævnte naturvidenskabsfag i forsøget på at opnå en mere
helstøbt og sammenhængende naturvidenskabelig viden, end de enkelte
naturvidenskabsfag ville give som selvstændige fag. Det betyder samtidig, at de
fire naturvidenskabsfags individuelle egenart undertiden må vige af
hensynet til helhedsopfattelsen.
Tværfag, hvor sammenhænge ønskes belyst
Naturfag er et tværfag, hvor udgangspunktet ikke er indlæring af
enkeltdiscipliner hentet fra en af de ovennævnte naturvidenskaber.
Udgangspunktet er derimod indholdsmæssigt afgrænsede dele af fagstoffet, der
behandles ved anvendelse af nødvendige værktøjer hentet fra de fire
traditionelle naturvidenskabsfag. Herved arbejder faget for at danne overbliksog
sammenhængsforståelse med udgangspunkt i de naturfaglige teorier.
Undervisningen tilrettelægges, så den inddrager elevernes forhåndsopfattelse,
og undervisningen tager udgangspunkt i, at trinmålene efter henholdsvis 8. og 9.
klassetrin er opnået.
Fagets arbejds- og betragtningsmåder
Arbejdet varieres således, at der både arbejdes efter meget bundne
forsøgsbeskrivelser og med åbne og eksperimenterende opgaver. Arbejdet
organiseres også som projektopgaver og fagdage, hvor eleverne afkræves stor
selvstændighed og arbejdsdisciplin.
Faget tilbydes på både 9. klasses niveau (FSA) og 10. klasses niveau (FS10) og
er obligatorisk.
Både 9. og 10. kl. niveau afsluttes med gældende afgangsprøve for folkeskolen.
Medborgerskab
Senest revideret oktober 2006
1. Formålet med undervisningen i Medborgerskab er, at eleverne udvikler
lyst og evne til at forstå deres liv i et samfundsmæssigt, historisk og
værdimæssigt perspektiv. Undervisningen skal ligeledes bidrage til, at
eleverne udvikler en reflekteret viden om de religioner, der præger det
danske samfund i dag, således at de vil være i stand til at indgå i et
flerreligiøst samfund og kvalificeret debattere såvel religiøse som
kulturelle spørgsmål.
2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler demokratisk
dannelse i form af historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og
færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale
samfundsforhold og konflikter.
3. Undervisningen skal endvidere bidrage til, at eleverne får kendskab til
kristendommen og dens betydning for værdigrundlaget for vores
kulturkreds samt jødedommen og islam i såvel en historisk som en nutidig
kontekst. Undervisningen skal lede frem til overvejelser over forskellen

side 20
mellem tro og viden og fremme elevernes respekt for såvel sekulære som
religiøse verdensbilleder og livsindstillinger.
4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne på baggrund af et
personligt tilegnet værdigrundlag kan deltage aktivt i
samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for
løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets
historiske, religiøse og værdimæssige forudsætninger.
5. Undervisningen skal bygge på elevmedbestemmelse, åndsfrihed, ligeværd
og demokratisk praksis både i medborgerskabsundervisningen og i skolens
demokratiske organ, husrådet.
Slutmål for faget Medborgerskab
Undervisningen i Medborgerskab har 3 forskellige overskrifter med såvel et
nutidigt som et historisk perspektiv:
1. Borgeren og statsmagten
2. Borgeren og det civile samfund
3. Borgerens værdimæssige, kulturelle og religiøse baggrund
Borgeren og statsmagten
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
1. gøre rede for det historiske forløb der ledte frem til grundloven
1849 og det danske demokrats udvikling og kriser efterfølgende
2. beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske
demokrati
3. gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag
dem
4. diskutere statens rolle i forhold til økonomisk- og politiks udvikling
5. gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og
regionalkommuner
6. forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund
7. udtrykke sig om begreberne magt og ret historisk og nutidigt.
Borgeren og det civile samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
1. diskutere det enkelte menneskes rolle og muligheder i familie,
grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene
2. give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med
produktions- og erhvervsstruktur

side 21
3. gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling
af kompetencer
4. gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og
forbrug
Borgerens værdimæssige, kulturelle og religiøse baggrunde
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
1. gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil
mellem mennesker på baggrund af sociale, kulturelle og religiøse
forhold
2. kende til de monoteistiske religioners historiske baggrund, centrale
fortællinger og trosforestillinger, herunder væsentlige forskelle og
ligheder.
3. diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for de
monoteistiske religioner
4. at deltage i og forholde sig til nutid religiøs praksis
5. gøre rede for og reflektere over relationen mellem religion og kultur
6. gøre rede for og reflektere over relationen mellem religion og
samfund herunder sekulariseringens betydning for udvikling af
demokrati og menneskerettigheder
7. forklare baggrunden for nationalisme og religiøs fundamentalisme
8. reflektere over forholdet mellem tro og viden
9. kende til udvalgte religiøse symboler og deres brug i kunst,
litteratur, poesi og arkitektur
10.kende til og forholde sig til globaliserings betydning i forhold til
ændring af menneskelige bånd, værdier, kulturelle udtryk og
religioners forandring og betydning.
Fællestimer / Fortælletimer
Senest revideret september 2006
Formål:
At give alle skolens elever en fælles og samtidig oplevelse af et emne eller
problemstilling, der kan være med til at fremkalde overvejelser, fantasier,
vurderinger og stillingtagen.
Det er ønskeligt, at undervisningen kan være med til at inspirere de unge til at
se deres egen og deres medmenneskers aktuelle tilværelse i en større
sammenhæng og dermed fremkalde overvejelser af etisk, kulturel og historisk
art.
Form:
Undervisningen vil variere mellem fortælling, foredrag og diskussion. I den
aktuelle time vil undervisningen blive forestået af én lærer.

side 22
Indhold:
Med udgangspunkt i såvel aktuelle oplevelser som viden og inspiration hentet fra
litteratur, historie, kunst, samfundsforhold, psykologi og filosofi præsenteres en
række emner for eleverne.
Af emner kan nævnes:
Efterskolen som skoleform, Frijsenborg Efterskoles historie, frihed-ansvar,
Grundtvigs skoletanker og grundholdninger, Christen Kold, den nordiske
mytologi, om at være anderledes, mobning, ungdomsgrupper, ret og uret,
kriminalitet, at have eller være, troens betydning for mennesker, aktuelle
begivenheder.
Timerne er obligatoriske.
Fællesidræt
Senest revideret september 2005
Formål:
Formålet med undervisningen i idræt er:
{ at motivere eleverne til fysisk aktivitet
{ at fremme deres fysiske, psykiske og sociale udvikling
{ at eleverne opnår en god kondition, muskeludholdenhed, muskelstyrke,
bevægelighed og koordination
{ at eleverne får kendskab til hensigtsmæssige aktiviteter, træningsformer og
arbejdsmetoder
{ at eleverne oplever glæden ved at bevæge sig og bevarer lysten til dette
fremover.
Struktur:
- mindst 2 timers idræt pr. uge for alle elever.
- daglig morgenmotion på 2 km for alle
- mulighed for at vælge idræt som linjefag og som valgfag
Indhold:
Fællesidræt:
Timerne struktureres således at eleverne har mellem 2 og 4 udbud at vælge
imellem. Der vælges for én til to uger ad gangen. Udbudene er meget
forskelligartede og er bl.a. bestemt af årstiden samt de lærerkræfter som pt. er
tilknyttet faget. Udendørsaktiviteter vægtes højt af pladshensyn, og fordi vi
finder det overordentlig vigtigt at eleverne kommer ud og får frisk luft.
Af udbud kan nævnes: Fodbold, streetbasket, lege i skoven, boldbasis, aerobic,
workout, gamle idrætslege, tons og tummel, akrobatik, volley, løb, o-løb,
walking-rally, levende stratego, ultimate, cykelture, mountainbike, styrke- og
konditionstræning, skitræning, callanetics, folkedans m.m.
Holdstørrelserne varierer meget, men ligger mellem 12 og 30 elever pr. hold.
Fællesidræt er obligatorisk

UNDERVISNING AF HØREHÆMMEDE
Formål:
At skabe et læringsrum for hørehæmmede, der bl.a.
giver mulighed for indsigt i egen situation
kan bearbejde oplevelser og erfaringer
kan bearbejde og drøfte relevante emner og problemstillinger
styrker identitet og selvværd
kan øge accepten af egen situation
giver bevidsthed om hørehæmmedes vilkår og muligheder
giver mulighed for netværksopbygning.
Indhold:
side 23
Gruppesamtaler om oplevede psykiske eller socialt belastende situationer.
Høretræning og høretaktik.
Kontrol af og pædagogisk vejledning af den enkelte elevs tekniske
hjælpemidler.
Præsentation af og træning i anvendelse af forskellige tekniske
hjælpemidler.
Erhvervsvejledning og forberedelse af evt. praktik.
Arrangerer besøg af sagkyndige med relevant viden for hørehæmmede.
Kontakt til foreninger og institutioner, der er relevante for de
hørehæmmede. Desuden evt. ekskursioner til institutioner, der arbejder
med hørehæmmede.
Den kompenserende undervisning:
De hørehæmmede elever har et stort ønske om og behov for at være så tæt på
den normale undervisning, som muligt. For at kunne imødekomme dette, bliver
en del af de ekstra timer, som skolen får tildelt fra stat eller kommune, anvendt
til at nedbringe holdstørrelsen i undervisningen. Herved bliver den
hørehæmmede elev bedre i stand til at høre og aflæse den kommunikation, der
finder sted. Elev og lærer bliver samtidig i stand til at tilgodese det ekstra behov
for hjælp, der aktuelt kan opstå.
Desuden anvendes en del timer til undervisning i mindre grupper og til individuel
undervisning. Undervisningen udføres af den lærer, der i det konkrete tilfælde
vil kunne varetage undervisningen med størst effekt.
Endelig anvendes der timer til de specielle opgaver, der er beskrevet under
“indhold”.
Senest revideret september 2005
Uddannelses og erhvervsorientering

Formål:
{ at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og
erhvervsmuligheder.
{ at eleverne indser mulighederne for selv at være med til at præge deres
fremtid og nødvendigheden af, at man selv tager et ansvar.
{ at de via personlige samtaler opnår erkendelse af egne forventninger og
forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde - og løbende revidere - en
personlig uddannelses- og handlingsplan.
Form:
Fællestimer med generel orientering om mulighederne efter 9. og 10. klasse -
herunder uddannelsesbesøg.
Individuel samtale med henblik på udarbejdelse af personlig uddannelses- og
handlingsplan.
Tilbud om hjælp til planlægning af praktik i skolens ferier.
I skoleåret 2006 –2007 har skolen et forsøgs- og udviklingsarbejde
Medborgerskab. Faget skal ses som en forlængelse og en tydeliggørelse af
skolens tradition for at arbejde med folkelig oplysning. Perspektivet er
opdragelse til demokratisk borger. Faget henter mål og indhold fra fagene
samfundsfag, historie og kristendomskundskab.
Organisatorisk er undervisningen placeret i:
1. medborgerskabstimer
2. fortælletimer og morgensamling
3. skolens demokratiske organ, husrådet.
4.
LINJEFAG
Skolen tilbyder undervisning i følgende linjefag:
Billedkunst
Drama
Medie
Idræt
Musik
side 24
Struktur:
Eleverne skal vælge linjefag i 3 perioder. Inden en periode påbegyndes
præsenteres eleverne for indholdet i de forskellige valgfag, hvorefter hver elev
opstiller en prioriteret liste. Eleverne bliver herefter fordelt på de forskellige
valgfag.
Formål:
Formålet med linjefagsundervisning er at give eleverne kendskab til og forståelse
for fagenes helhed og mangeartede facetter.
Det tilstræbes endvidere at give eleverne mulighed for fordybelse og
dygtiggørelse samt oplevelse af kontinuitet gennem et længerevarende forløb.

Billedkunst.
Formålet med undervisningen i billedkunst er:
side 25
At eleverne oplever og udvikler glæde ved at arbejde med fagets
dimension.
At eleverne udvikler deres færdigheder i at give billedmæssigt og
formmæssigt udtryk for deres oplevelser og forestillinger.
At eleverne gennem kategorisering, oplevelse, analyse og vurdering af
egne billeder samt af billeder fra dansk og fremmede kulturer udvikler
deres forståelse for kunst og billedmedier. De vil dermed udvide deres
egen erfaringsverden og få skærpet deres nysgerrighed for omverdenens
billedmæssige påvirkning.
Indholdet i undervisningen planlægges i en vis udstrækning i samarbejde med
eleverne, men kan bl.a. være:
tegning
croquis
maleri
akvarel
grafik
collage
skulptur
keramik
koldglas-teknikker
Drama
Formålet med undervisningen er, at eleverne ved arbejdet med teater/drama
kan udvikle deres personlighed og få modet til "at turde turde". Sideløbende
skal eleverne lære fagområdet at kende i historisk/teoretisk samt
fysisk/håndværksmæssigt perspektiv.
Det tilstræbes, at eleverne gennem øvelser/opgaver opnår tryghed i gruppen,
der siden hen skal give rum til den enkelte elevs mulighed for at udtrykke
holdninger/ideer, turde overskride egne grænser, give fantasien frit løb og
opleve glæden ved aktivitet og handlekraft.
Faget skal omfatte:
v samarbejdsøvelser
v musik, krop, stemme
v karakteropbygning
v historie og genrekendskab
v forestillinger

Undervisningen vil variere over bl.a. følgende temaer/arbejdsmetoder/genrer:
Rollespil, stunt, sang, mime, mumming, improvisation, masketeater,
forumteater, commedia del' arte, comedy, tragedie, dans, akrobatik/gøgl,
sminkning, sceneteori, lysopsætning m.m.
Idræt
side 26
I hver linjefagsperiode tilbydes en eller flere idrætsdiscipliner, som eleverne kan
vælge.
Af discipliner kan nævnes: Fodbold, basketball, volleyball, badminton, dans,
springgymnastik, atletik, gøgl og akrobatik.
Vi prioriterer her opvarmning, holdforståelse, teknik, taktik samt fysiologi og
træningslære således, at eleverne får opøvet kendskab og færdigheder inden for
den enkelte disciplin, som de kan bruge i fritiden senere i livet.
Medie
Formålet er, gennem arbejde med forskellige medier, at eleverne skal erhverve
sig indsigt i formidling og fortælling, samt få mulighed for at bruge medierne
som personligt udtryksmiddel.
Det tilstræbes, at eleverne dels gennem både praktiske og teoretiske forløb
udvider deres kendskab til de forskellige elementer som billede, lyd, montage og
redigering, og dels at eleverne udvikler deres færdigheder i at bruge medierne til
udtryk og fortælling.
Undervisningen bygges op som en vekselvirkning mellem produktion og analyse,
hvor nøgleordet er fortællingen.
Der arbejdes med håndværksmæssige færdigheder i enkle og mere
sammensatte produktionsformer. Eksperimenter med elevernes egne
medieudtryk indgår tillige i undervisningen.
Følgende liste er eksempler på undervisningsemner:
Film
Animation
Radiohørespil
Multimedie
Billedbehandling
Manipulation
Musikvideo
Dokumentar
Redigering
Musik
Formål:
at opøve/udvikle elevernes rytmiske sans og færdigheder på instrumenter
og give dem en oplevelse af glæde ved at samarbejde gennem aktiv
musikudfoldelse.

side 27
at give eleverne inspiration og lyst til selv at lave/komponere deres egen
musik, også uden for undervisningen og
at give dem erkendelse af, at musik er noget basalt i et hvert menneske.
Igennem undervisningen tilstræbes det, at eleverne aktivt - såvel lyttende som
udøvende - får mulighed for at udvide deres kendskab til forskellige genrer inden
for musikken.
Indhold:
Eksempler på emner:
Instrumentalundervisning
Komposition
Musikteori
Sang og akkompagnement
Begyndersammenspil
Band
Musical
Rytmisk musiks udvikling

Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen
side 28
Som skole skal vi være bevidste om at udnytte alle de muligheder, der ligger i
kostskoleformen. De vigtigste muligheder er affødt af, at nogle unge og voksne,
har besluttet sig til at dele en periode af tilværelsen sammen. De mange
episoder og situationer, der opstår i det daglige, opleves af alle og ikke mindst af
eleverne som reelle og virkelige, og det er derfor også naturligt, at man indgår i
situationerne med den ildhu, seriøsitet og oprigtighed, som en vedkommende og
personlig oplevelse fortjener.
Det er betydningsfuldt, at vi som voksne har evne og lyst til at involvere os i
disse episoder og situationer og udnytter de muligheder, der her er for at
indhøste brugbare erfaringer.
KONTAKTGRUPPER
Formål:
Ved at danne kontaktgrupper bestående af 6-7 elever og en lærer, skabes der
mulighed for et kontakt- og kommunikationsforhold mellem en tilpas lille gruppe
personer. Herved sikres, at alle bliver stimuleret til at tage del i samtalen om
skolens fælles anliggender, at enkeltpersoners særlige behov tilgodeses, og at et
personligt tillidsforhold opbygges.
Indhold:
Kontaktgruppen interesseområder:
v Sociale og psykiske forhold, der aktuelt har interesse for de unge.
v Den enkelte elevs undervisningsmæssige situation.
v Aktuelle samfunds- og familieforhold.
v Diskussion af konkrete emner fra husmødets dagsorden.
v Valg af valgfag
v Opgaver i emneuger eller projektopgaver.
v Det videre uddannelsesforløb, erhvervspraktik og erhvervsvalg.
Hver kontaktgruppe mødes én gang om ugen til et kontaktgruppemøde.
HUSRÅD OG HUSMØDER
Formål:
At skabe et forum og en struktur der muliggør, at alle spørgsmål omkring det
ideelle samvær på skolen kan drøftes og besluttes.
At give elever og lærere mulighed for at gøre erfaringer med de demokratiske
processer.
Med hensyn til struktur og arbejdsområder henvises til "Bestemmelser vedr.
husmøder og husråd".

Der er hver anden uge skemalagt et husmøde, hvor alle elever og lærere
deltager.
HVERDAGSAFTNER
side 29
Tilsynsarbejdets tilrettelæggelse:
Der er altid mindst én lærer (hjemlærer), der har til opgave at føre tilsyn med alt
på skolen. Fra undervisningens afslutning og til kl. 17.30 er der én lærer og fra
17.30 til kl. 23 er der to lærere tilknyttet, og én af dem overnatter i et
vagtværelse på skolen.
Det er hjemmelærernes opgave at følge elevernes færden og aktiviteter og i den
udstrækning, det er formålstjenligt, at støtte/igangsætte forskellige aktiviteter.
Foreningsaktiviteter:
For at opnå strukturerede rammer for elevernes aktiviteter om aftenen opfordres
eleverne til at danne en række "foreninger" inden for forskellige
interesseområder, f.eks. badminton, volley, basket, massage, håndarbejde,
teater og gøgl, video, bordtennis.
Den enkelte forening fastlægger regler og mødetidspunkter for foreningen.
Samtidig opnår eleverne en vis erfaring med foreningsstrukturer.
Aftensamling:
Tre aftner om ugen samles eleverne i foredragssalen kl. 21.00, hvor der synges
et par sange, afvikles et mindre indslag (af lærere eller elever) og evt. gives
nogle få beskeder. Formålet med aftensamlingen er at give eleverne mulighed
for at slutte dagen af i fællesskab.
WEEKENDER
Langtidsplanlagte weekender:
I måneder, hvor der ikke er et eller andet arrangement som involverer alle
elever, vil 3 lærere tilbyde aktiviteter (undervisning) på en af lørdagene.
Nogle weekender er planlagt lang tid i forvejen, og alle elever, der bliver på
skolen i en sådan weekend, skal deltage i det samlede program.
Weekendaktiviteter af denne type kan være:
Skulpturfremstilling
Gudenåtur
Besøg på en anden efterskole
Idrætsweekend
Friluftstur
Kreativ weekend
Korttidsplanlagte weekender:
Andre weekender bliver først planlagt i løbet af den aktuelle weekenden.
Aktiviteterne kan bestå af:
Boldspil

Silkemaling
Formning i ler
Besøg i svømmehal
Gåtur i naturen m.m.
side 30
Lejrskoler, ekskursioner og udflugter
Lejrture:
I begyndelsen og evt. i slutningen af skoleåret er der en lejrtur på 3 dage, hvor
eleverne tekøkkenvis er samlet under primitive lejrforhold.
Formål: Gennem primitiv lejraktivitet at opnå kendskab til hinanden og dermed
opnå social tryghed.
I marts måned flytter hele skolen 8 dage til Norge.
Eleverne indkvarteres i hytter. De skal selv stå for madlavning og rengøring. Til
hver hytte er knyttet en hyttelærer.
Der bliver hver dag arrangeret skiture og aktiviteter, som eleverne skal deltage i.
Formål:
Opbygge fællesaktiviteter og –oplevelser, der giver baggrund for sociale
erfaringer, fysiske udfordringer og naturoplevelser.
Idrætsarrangementer, samarbejde med andre skoler, teaterbesøg m.m.
I løbet af skoleåret deltager eleverne i en del idræts- og sportsstævner, besøger
andre eller modtager besøg fra andre efterskoler. Desuden bliver der arrangeret
et teaterbesøg og en række mindre ekskursioner.
Skolestartens introperiode.
Formålet med at vi i forbindelse med skolestarten i august afsætter ca. 2 uger til
en introperiode er, at eleverne:
lærer hinanden at kende
Hvem er hvem, hvor kommer de forskellige elever fra, hvad interesserer de
enkelte sig for etc.
lærer personalet at kende
Hvilke funktioner har pedel, køkkenpersonale,
handicap/rengøring/lærere/sekretær –hvor møder man hvem, hvornår etc.
fornemmer og forstår tonen og ånden på stedet (vore regler)
Hvilken forventning har vi til fremmøde, morgenmotion, ro i spisesal,
foredragssal –hvad er et husmøde, en blive-weekend etc.
bliver introduceret til de begreber, vi driver skolen efter
Hvad er tillid for os, hvad er fællesskab for os, hvordan ønsker vi, at vi taler med
hinanden, hvem har ansvaret for, at hverdagen fungerer etc.
bliver introduceret til undervisning, liniefag, periodefag, fortælletimer,
sangtimer m.v.

Hvilke valg skal træffes, hvilke forventninger har vi til deltagelse i
undervisningen, hvad er indholdet i de forskellige fag etc.
bliver introduceret til problematikken ved at være hørehæmmede og
bevægelseshæmmede (få en indledende forståelse og indføring i disse
elevers vilkår).
Generel gennemgang af problematikken for dele af vor elevgruppe herunder
hvilke hjælpemidler, skolen har (mikrofon, teleslynge, elevator) etc.
side 31
bliver introduceret til skolens kostpolitik
Hvorfor spiser vi 6 gange dagligt, hvad spiser vi –og hvad forsøger vi at undgå,
hvordan er arbejdsgangen i køkkenet ec.
Finde ud af, hvor der er landet i Danmark
Hammel og omegn, hvor er lægen, hvor er indkøbsmulighederne, hvor er
Frijsenborg, cykelmuligheder etc.
Norgestur
Senest revideret september 2006
Formål:
Skolen rejser til Norge i 10 dage for at give eleverne en erkendelse af at lære i
et aktivt fællesskab. Skolens værdigrundlag er også her fundamentet for
planlægning og gennemførelse af turen.
Når eleverne er i andre rammer, stilles de overfor nye udfordringer. Det
forpligtende fællesskab, hvor hver enkelt gerne skal opleve at være en del af
noget, der er større end dem selv –er et af årets højdepunkter.
At vise tillid, at være forpligtet og vise respekt for andre, giver ny mening, når
man står på toppen af et fjeld og en kammerat er træt og afkræftet, når man
møder storm og knapt kan finde spor –eller når naturens storslåethed opdages
af en flok teenagere, der ellers kan have nok i sig selv.
De pædagogiske muligheder i friluftsliv er ganske enkelt kæmpestore.
I praksis:
Turen planlægges sammen med eleverne. De skal mestre samarbejde i nye og
ukendte hyttegrupper. Hyttegrupperne skal planlægge og gennemføre en række
opgaver i fællesskab. De skal fordele en række praktiske opgaver, og de skal
fungere sammen i de 10 dage, hvor de bor sammen i en lille hytte.
Hver hytte har tilknyttet en hyttelærer, der sammen med eleverne laver
kostplan, køber ind og forbereder hyttens mad til hele turen. Maden skal holde
sig indenfor et stramt budget og det er hyttens ansvar at have mad til hele
turen.
Hyttelæreren holder fire møder med hytten inden afrejsen, her gennemgår
hyttelæreren en række praktiske og sociale opgaver.

side 32
Når vi er kommet til Norge, arrangeres der hver dag langrendsture på alle
niveauer. Vi laver skiskole de første dage, senere bygges der gradvist ovenpå
elevernes færdigheder. Turene stiller eleverne overfor forskellige udfordringer
både faglige, fysiske og sociale.
Eleverne komme i situationer, hvor de er helt afhængige af at kunne kombinere
disse kompetencer.
På turen vil eleverne opleve nye potentialer hos sig selv og i det fællesskab de er
en del af. De vil lære de voksne og kammeraterne at kende på nye måder ved at
se hinanden i nye situationer.
Vi lægger vægt på, at skolen afspejler hele samfundet, det har betydning i
elevflokken, og det har betydning i medarbejdergruppen. Derfor værdsætter vi,
at hele medarbejdergruppen er bredt repræsenteret i Norgesturen. Eleverne har
mulighed for at lære både lærere, forstander, pedel og køkkenleder at kende for
andet og mere end deres daglige arbejdsfunktioner. Det skal gerne føre til mere
forståelse i hverdagen på skolen.
Den daglige undervisning på skolen danner basis for elevernes handlekraft og
mod på udfordringer i vinterfjeldet. Vi skal have givet eleverne den fornødne tro
på sig selv, tro på egne evner til at analysere ukendte situationer og tage
fornuftige beslutninger, sådan at turen opleves som en tilpas udfordring for alle
skolens elever.
Indholdsplan for Drama perioden.
Senest revideret november 2005
Halvvejs gennem et skoleophold, afsættes der en periode på 10 dage, hvor alle elever
arbejder med opsætningen af et dramastykke, perioden afsluttes med flere forestillinger,
hvor andre efterskoler, elevgrupper, forældre, tidligere elever og øvrige gæster inviteres.
Indholdet i denne periode er følgende:
Eleverne skal i denne periode opleve, hvorledes man ved fælles kraft og energi kan skabe
en forestilling, hvor flere forskellige fag byder ind med udtryk og ideer, der samles til et
fælles udtryk. Samtidig skal eleverne opleve, at skabelsen af en produkt som en forestilling,
gennemløber en proces, hvor der er brug for alle kræfter –og hvor det fællesskab som vor
skole bygger på, udfordres, udvikles og indeholder de mange forskellige forudsætninger
som det enkelte individ byder ind med.
Man kan med andre ord sige, at netop denne periode giver et ”koncentrat” af den samlede
efterskoleoplevelse, - Vi er i fællesskabet sammen om at arbejde mod et fælles mål, i
konkret udførte handlinger og i nye grupperinger.
Personlige kompetencer:
Se sig selv og kammeraten i helt andre / nye sammenhæng,
Opleve at der er mulighed for at påtage sig nye ”roler”
Lærer at tage ansvar, i form af at være en uundværlig brik i et stort spil

side 33
På egen krop at opleve ”at de andre er afhængige af, at jeg kommer og yder mit
bidrag”
At erfarer at det at skabe og udvikle –giver ny energi
Ale elever bliver ”set” –nye fællesskaber opstår
Eleverne vælger interesse områder, får erfaringer evt. noget der kan give inspiration
til et muligt kommende erhverv,
Processen bygger i høj grad på, at skolens målsætning om Medbestemmelse og
demokrati bliver praktiseret og virkeliggjort i denne periode.
Faglige kompetencer:
Hele processen fra den første spæde ide, til uddelegering af historie, personer,
effekter, musik etc.
Stor tværfaglighed, hvert fag byder ind med forskellige faglighed
Danskfaglig analyse af tekster,
Billedkunst, billedligt udtryk, billedkunstfagets udtryksmuligheder
Drama, udtryk, arbejde med krop og improvisation mv.
Medie, lys lyd videoeffekt, naturligfagligt –watt / spænding
Musik, komponere, spille
Idræt, ekspressivt element
Endelig har denne periode et klart produkt, som skal udvikles, planlægges, gennemføres og
efterfølgende evalueres –på en usædvanlig konkret måde i form af et antal forestillinger.
Senest revideret december 2007
Køkkenarbejde
Formål med elevernes deltagelse i køkkenarbejde, rengøring og skolens
undervisning i ernæring.
Undervisningen i køkken og kost skal knyttes til skolens kost- og
sundhedspolitik, der også indebærer, at skolen er røgfri, at eleverne dagligt
motionerer og at miljømæssige forhold medtænkes i dagligdagen. Derudover
står eleverne for en del af skolens daglige rengøring.
1.
Formålet med elevernes deltagelse i skolens køkken er
at eleverne opnår indsigt i og viden om betydningen af sund kost samt
færdigheder i at tilberede sund kost
at eleverne opnår færdigheder i og respekt for køkkenarbejde og
rengøring
at eleverne får styrket deres sanser og oplever glæden ved det fælles
køkkenarbejde og ved at tilberede varieret, indbydende og velsmagende
mad
at der spises sund og velsmagende mad

at skolen er ren og ordentlig
side 34
Undervisningen i skolens køkken skal lede frem mod:
at eleverne kan håndtere de produkter, der anvendes i køkkenet korrekt i
forhold til hygiejne, smag og kvalitet
at eleverne får indsigt i ansvar og normer i forhold til arbejdsmiljø og
madhygiejne.
at eleverne får indsigt i og lærer at samarbejde om løsning af de opgaver,
som køkkenet har på skolen
at eleverne kan følge skriftlige anvisninger på arbejdsopgaver i et køkken
både i forhold til rengøring og madlavning
at eleverne tager stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de
faktorer, der påvirker deres valg
at eleverne kan forholde sig til ressourceanvendelse i husholdningen og
har kendskab samt viden om anvendelse af forskellige rengørings- og
vaskemidler
2.
Formålet med skolens undervisning i kost og sundhed er, at eleverne opnår
indsigt i og viden om kostens sammensætning og dens betydning for sundhed,
velbefindende, læring og miljø.
Undervisningen skal lede frem mod:
at eleverne får viden om sunde råvarer
at eleverne får viden om kostens sammensætning
at eleverne får indsigt i skolens kost- og sundhedspolitik
at eleverne bliver i stand til at tage stilling og forholde sig kritisk til
forskellige interesser bag fødevarer, medicin, stimulanser (slik og alkohol)
Senest revideret september 2006
Forældresamarbejdet
Formål for skolens forældresamarbejde:
På Frijsenborg Efterskole mener vi, at forældrenes interesse og aktive medvirken
i efterskolelivet er en vigtig faktor for at vore elever får størst muligt udbytte af
ophold og undervisning.
Det er derfor vigtigt, at forældrene er velinformerede om livet på skolen
samt viser positiv interesse for skolens arbejde og støtter dette. Dette
betyder i praksis:

side 35
o At kontaktlæreren forud for skoleåret møder sin kommende
kontaktgruppe og deres forældre til et kortere kontaktgruppemøde.
Mødet indeholder en række praktiske punkter, og eleven får første
forpligtende kontakt til kommende lærer og kammerater. Familierne
opfordres til yderligere at henvende sig efter behov.
o At der første skoledag vil være et kortere kontaktgruppemøde.
Mødet har dels et praktisk sigte og dels til hensigt at skabe kontakt
mellem skolen og hjemmet.
o At skolens hjemmeside er aktuel og informativ
o At der regelmæssigt i skoleforløbet udsendes nyhedsblade og
information
o At forældrene efter ca. en måneds ophold inviteres til et døgns
ophold på skolen, hvor efterskoleformen afprøves på egen krop,
samt muligheden for dialog mellem skole og hjem kan udbygges
Vi tilstræber et godt og tæt forældresamarbejde, der tager udgangspunkt i
den enkelte elevs aktive medvirken og i den aktuelle situation. Dette
betyder i praksis:
o At elever og deres forældre i november inviteres til personlig
samtale på skolen, hvor kontaktlæreren giver social og faglig
tilbagemelding
o At elever og deres forældre i februar inviteres til personlig samtale
på skolen, hvor elevens faglige situation og uddannelsesvalg er i
fokus –endvidere social og faglig tilbagemelding fra kontaktlæreren
o At relevant information fra skolens Studie- og Erhvervsvejleder
formidles løbende
o At alle medarbejdere kan kontaktes på skolen og via deres epostadresser.
Fokus for skolen vil være vores oplevelser med eleven og vores vurdering
af elevens udviklingsmuligheder under opholdet på Frijsenborg Efterskole.
Dette betyder i praksis:
o At der kan være individuelle behov for flere samtaler. I de tilfælde
vil det ofte være en god ide, at kontaktlæreren inddrager en
kollega, så vanskelige og potentielt vanskelige samtaler altid
afholdes af to ansatte og den pågældende familie/elev.
Senest revideret september 2005

Bestyrelsens godkendelse af undervisningsplanen
Indstillet til godkendelse:
forstander
Godkendt den 31. maj 2006 af skolens bestyrelse:
Annie Skov Andersen Kim Bo Larsen
Jens Ove Friis Helle Winther
Michael Møller Jette Søndergaard
Aage Frandsen
side 36